Spm. nr. S 896

5) Til justitsministeren af:

Torsten Gejl (ALT):

Vil ministeren sikre, at der kommer tydeligere regler for, hvordan onlineauktioner skal forløbe, så der sikres gennemsigtighed og fair vilkår, og så man undgår, at medarbejderne i auktionshuse selv byder på varerne, som TV2 Østjylland har afsløret hos Campen Auktioner?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Dokumenter afslører: Stort auktionshus byder selv på varerne« bragt den 28. april 2024 på fra tv2.ostjylland.dk.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand.

Vil ministeren sikre, at der kommer tydeligere regler for, hvordan onlineauktioner skal forløbe, så der sikres gennemsigtighed og fair vilkår, og så man undgår, at medarbejderne i auktionshuse selv byder på varerne, som TV2 Østjylland har afsløret hos Campen Auktioner?

Tak. Værsgo til justitsministeren.

Tak for ordet, og tak også til hr. Torsten Gejl for spørgsmålet. Som det fremgår af den artikel, som spørgeren henviser til, gælder der i dag ikke særskilte regler for onlineauktioner. I 2019 blev der nedsat et sagkyndigt udvalg, som skulle se på en modernisering af lovgivningen om auktioner og handel med brugte genstande, herunder i relation til onlineauktioner. Udvalget afgav sin betænkning i 2022 og anbefalede i den forbindelse, at erhvervsdrivende, der afholder onlineauktioner, fremadrettet bør omfattes af reglerne i den såkaldte marskandiserlov, som regulerer erhvervsmæssig handel med brugte genstande. Det vil bl.a. indebære, at de erhvervsdrivende skal have en bevilling fra politiet, og at de skal give besked til politiet, hvis de får mistanke om, at varer, som bliver tilbudt, er stjålet. Udvalget anbefalede dermed ikke, at onlineauktioner blev omfattet af auktionslederloven.

Udvalgets betænkning har efterfølgende været i offentlig høring, og der pågår nu et arbejde i ministeriet, med henblik på at der kan fremsættes et lovforslag i Folketinget. Selv om der ikke i dag gælder særskilte regler for onlineauktioner, er de stadig omfattet af forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Det drejer sig f.eks. om forbrugeraftaleloven, som bl.a. fastsætter en 14-dages returret ved onlinekøb. Og der findes i markedsføringsloven regler om, at erhvervsdrivende skal udvise god erhvervsskik og ikke må vildlede forbrugerne, som man også er inde på i den pågældende artikel.

Markedsføringsloven hører imidlertid under erhvervsministerens ressort, og henset til rammerne for det her § 20-spørgsmål har jeg ikke fundet anledning til at indhente en udtalelse fra erhvervsministeren. Jeg forventer dog, at jeg inden udgangen af måneden kan besvare et lignende spørgsmål, som er stillet af Retsudvalget, og at det vil indeholde bidrag fra erhvervsministeren om forbrugerbeskyttelsen i markedsføringsloven. Tak for ordet.

Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret. Jeg ved ikke, om ministeren nogen sinde har budt på en onlineauktion, men det er jo faktisk sådan, at man ikke ved, om man byder mod en anden byder, eller om man byder mod nogen, som sidder og er ansat i auktionshuset. Det kan lige så godt være en ansat i auktionshuset, der sidder og byder mod en, og som måske endda overbyder en. Men den ansatte køber aldrig varen. Den går videre til næste auktion. Hos Campen Auktioner siger de, at det foregår på den måde i hele branchen. Jeg ved ikke, hvordan ministeren ville have det med det, men jeg ville godt nok føle mig snydt, hvis jeg opdagede, at nogen havde vundet en auktion over mig, men i virkeligheden var ansat af auktionshuset og slet ikke endte med at købe varen.

Det her jo ikke nyt. Forbrugerrådet Tænk var ude for 24 år siden og spørge om, hvorvidt man ikke skulle lave rammer på området, fordi det var uden for kontrol. I 2022 blev der som sagt lavet en betænkning, der omhandler fysiske auktioner, og som ikke, som ministeren siger, skal gælde for onlineauktioner. Men hvorfor er der ikke lavet rammer for onlineauktioner endnu? Hvorfor kan auktionshuse sidde og byde priserne op på den måde og forhøje deres eget salær, som jo er en procentandel af salgsprisen, når vi har kendt fænomenet og kendt til de her manglende rammer i så mange år?

Værsgo til justitsministeren.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at jeg efter min bedste erindring aldrig har forsøgt at byde på onlineauktioner. Generelt tilhører jeg nok den lidt mere forsigtige type, hvad angår alt det, der kan handles med på alle mulige onlineplatforme. På den måde er jeg nok miljøskadet fra min funktion som justitsminister.

Men til spørgsmålet: Det sagkyndige udvalg overvejede jo, om reglerne i auktionslederloven bør udvides til også at omfatte onlineauktioner, og det fandt udvalget altså som bekendt ikke grundlag for.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nu skulle ministeren jo også trygt kunne byde på noget så almindeligt som onlineauktioner og i det hele taget have tillid til internettet generelt. Som ministeren selv har sagt eller antydet, falder det her lovgivningsmæssigt mellem flere stole. Der findes ikke en lovgivning, der direkte sætter rammerne for, hvordan en onlineauktion skal forløbe, men hvis det skal løses – hvis vi skal have løst det her problem, så man ikke sidder og byder mod et eller andet spøgelse, som er ansat og byder mod en anden en, der også godt vil have varen – kunne ministeren så komme med et forslag til, hvordan det kan gøres?

Værsgo til ministeren.

Noget af det, som udvalget jo bl.a. anbefalede, var, at det skulle reguleres i marskandiserloven. Som jeg var inde på i den indledende besvarelse, er det jo så det, vi nu sidder og forbereder lovgivning om. Der blev i den forbindelse bl.a. peget på, at der i dag allerede gælder en relevant og også hensigtsmæssig forbrugerbeskyttelse ved onlineauktioner. F.eks. kan forbrugere udnytte deres 14 dages fortrydelsesret, hvis de efterfølgende synes, at prisen er blevet presset for højt op.

Jeg vil dog sige, at udvalget ikke ses at have forholdt sig direkte til, om lige præcis det forbud burde gælde for onlineauktioner. Justitsministeriet har dog i en redegørelse fra 2006 bl.a. påpeget, at et sådant forbud vil være vanskeligt at håndhæve ved onlineauktioner, hvor der typisk er en høj grad af anonymitet. Men jeg vil til gengæld sige, at jeg naturligvis gerne lytter til hr. Torsten Gejls synspunkter og vil tage dem med i de videre overvejelser om behovet for regulering.

Tak. Værsgo til spørgeren for et sidste spørgsmål.

F.eks. Jan Trzaskowski, der er ekspert i markedsføringsret på Copenhagen Business School, mener, det er på kant af markedsføringsloven, det her. Det er jo noget, som er lidt specielt, for auktionshusene har tjent penge på at byde varerne op, uden at kunderne vidste det, fordi auktionshusenes salærer udregnes som en procentdel af varernes pris. Det kan jo godt være, at det, hvis det er på kant med loven, faktisk ikke bare er økonomisk problematisk, men måske ulovligt. Kunne man forestille sig, at ministeren ville iværksætte en undersøgelse eller forsøge at skabe et overblik over problemets omfang, så vi også har et grundlag for eventuelt at lave regelændringer?

Værsgo til ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at med både den måde, artiklen, som spørgeren henviser til, og den måde, hr. Torsten Gejl selv fremstiller problemstillingen på, kan jeg sagtens forstå og sætte mig ind i, at der er et eller andet i folks almindelige retfærdighedssans, der bliver krænket. Markedsføringsloven stiller jo krav om, at erhvervsdrivende i deres handelspraksis over for forbrugerne skal udvise god erhvervskik, og at de ikke må vildlede forbrugerne. Som jeg nævnte før, hører markedsføringsloven under erhvervsministerens ressort, og jeg kan ikke på erhvervsministerens vegne love bestemte ting, men sige, at i den kommende besvarelse på et udvalgsspørgsmål, som vi sidder og arbejder med lige nu i ministeriet, vil der også være et bidrag fra erhvervsministeren. Og det vil være nærliggende i den forbindelse selvfølgelig også at se på markedsføringsloven.

Tak. Så er spørgsmål nr. 5 besvaret. Tak til justitsministeren og hr. Torsten Gejl.

Vi går videre i rækken til spørgsmål nr. 6, og det er til social- og boligministeren af fru Christina Olumeko fra Alternativet.