Spm. nr. S 852

9) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er ministerens holdning til, at det lovforberedende arbejde i forbindelse med lovforslag nr. L 106 samt udmøntningen af lovforslagets mange bemyndigelser sker i tæt samarbejde mellem forvaltning og industri, og at denne dialog ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til svar på L 106 – Spørgsmål 6, hvor ministeren anfører, at »Embedsværket har løbende møder og dialog med interessenter, både på eget initiativ og på interessenternes forespørgsel«, og at »dagsordener og referater« ikke kan fremsendes til Folketinget, fordi »sager om førelse af kalender« ikke er omfattet af aktindsigt.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til, at det lovforberedende arbejde i forbindelse med lovforslag nr. L 106 samt udmøntningen af lovforslagets mange bemyndigelser sker i tæt samarbejde mellem forvaltning og industri, og at denne dialog ikke er omfattet af adgang til aktindsigt?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er vigtigt, at interessenter bliver inddraget, så lovgivningen bliver praktisk gennemførlig og branchens behov og udfordringer afdækkes. Som jeg tidligere har svaret skriftligt, har der derfor været flere møder med bl.a. KL og brancheorganisationerne DANVA og Danske Vandværker, netop så vi sikrer, at lovgivningen bliver hensigtsmæssig i forhold til de formål, vi politisk ønsker at opnå, og jeg vil godt tilføje her, at det jo er særlig vigtigt, at den dialog er tæt, når det er nogle specifikke brancher, der bliver berørt af given regulering.

Vandsektorens kontaktudvalg er nedsat for at rådgive ministeren i forhold til vandsektorloven, herunder dette lovforslag. Det er sammensat af en bred vifte af vandselskaber, ejere, vandforbrugere og Danmarks Naturfredningsforening. Selve implementeringen af lovgivningen foregår derimod helt overvejende med vandbranchen, som jo er dem, som underlægges loven, dvs. kommunale og forbrugerejede vandselskaber og deres brancheorganisationer som f.eks. DANVA. Der er dermed ikke tale om at samarbejde med industrien. Det er vandselskaberne, der er i fokus i den fase.

For så vidt angår spørgsmålet om aktindsigt, har ministerierne oplyst følgende: Det følger af reglerne i offentlighedsloven, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager om lovgivning, før lovforslaget er fremsat for Folketinget. Efter det tidspunkt, hvor et lovforslag måtte være fremsat, vil der være adgang til aktindsigt i sagen efter offentlighedslovens almindelige regler. Det omfatter i udgangspunktet også dokumenter, som vedrører den dialog, myndighederne måtte have haft bl.a. med interesseorganisationer som led i det lovforberedende arbejde. I det omfang, oplysninger om mødeaktiviteter, dagsordener og referater må anses for kalenderoplysninger og dermed en del af en kalender, vil der ikke være aktindsigt i materialet. Det skyldes, at kalenderen i det hele er undtaget fra retten om aktindsigt.

Så jeg vil på den baggrund gerne præcisere svaret fra L 106, spørgsmål 6, som spørgeren refererer til, og tilsvarende L 106, spørgsmål 5, hvor spørgeren ønsker udleveret notater og korrespondance, der har været delt med forligskredsen. I det omfang, spørgeren ønsker at få eventuelle dokumenter og oplysninger udleveret, vil disse i det omfang, de ikke udgør en del af en kalender, udleveres efter offentlighedslovens almindelige regler. Jeg vil på den baggrund anbefale spørgeren om at sende ministeriet en anmodning om aktindsigt i det ønskede materiale.

Spørgeren.

Det er meget interessant, at netop et materiale, der er relateret til en kalender, ikke er omfattet. For det, som det forrige spørgsmål handlede om, var jo, hvad der sker med de love, vi vedtager i Folketinget, og hvad de har af konsekvenser, og at vi faktisk ikke ved det på lovgivningstidspunktet, og det her spørgsmål handler så om, hvad der sker i det lovforberedende arbejde, før lovforslaget kommer ind i Folketingssalen. Og det er helt rigtigt, at spørgsmålet her relaterer sig til svaret på det skriftlige spørgsmål 6, jeg har stillet, hvor jeg netop har været interesseret i at forstå, hvordan det her lovforslag er blevet til, hvad for nogle interesser der har været på spil, hvad der er blevet diskuteret, og hvem der har taget initiativet til det, altså alle de her politiske diskussioner, som har ligget i maven på det her lovforslag, og som fuldstændig er forsvundet fra den her proces, og hvor jeg har så fået det svar, at det vil ministeren ikke oplyse på grund af den gældende aktindsigtslov. Nu kører der i øvrigt noget om aktindsigtsloven, hvor ministerens regering også strammer yderligere, og det kan jeg så tage med ministerens kollega. For det er et rimelig godt eksempel på, hvordan der virkelig bliver lukket over for offentligheden, når det drejer sig om, hvordan et lovforslag bliver til, hvorfor det bliver til, og hvad der er det politiske grundlag for det.

Men det, der er det interessante i svaret på mit spørgsmål, er jo det her med, at der faktisk i rigtig høj grad er blevet holdt møde med både Dansk Industri, vandselskaberne og kommunerne, men også med Landbrug & Fødevarer, og det vil sige masser af stærke interesseorganisationer, og det er jo det, jeg synes er meget relevant at vide, fordi det jo handler om, at vi skal vide, hvad vores embedsmænd laver, og vi ved jo fra forskningen, at embedsfolk i praksis udformer de her lovforslag, og at de så gør det i en tæt dialog med og holder mange møder enten med virksomhederne eller de stærke lobbyorganisationer for industriens interesser. Og det skal vi jo så vide, når vi skal træffe beslutning om et lovforslag, som netop indeholder det her.

Men spørgsmålet er ligesom, hvad ministeren, ud over at ministeren refererer til den gældende aktindsigtslovgivning, mener. Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man i forhold til det her lovforslag har mørkelagt det lovforberedende arbejde, så vi faktisk ikke ved, hvad det er for nogle interessekonflikter og diskussioner, der har været i det lovforberedende arbejde?

Ministeren.

Lovforslaget har ophæng i en bred politisk aftale. Så det er da ret transparent, hvor det kommer fra, altså at det er et politisk ønske fra en bred kreds af partier, at vi skal foretage nogle justeringer af vandsektorloven, og at vi så i øvrigt følger det op med et udvalg, der skal kigge på yderligere muligheder for at regulere de økonomiske rammevilkår for vandsektoren, sådan at de kan levere den kvalitet, vi vil have fremadrettet. Så det er med ophæng i en politisk aftale.

Derudover er det mit grundsynspunkt, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal være meget nøjeregnende, når de lever op til offentlighedsloven, og hvis man ønsker en anden offentlighedslov, så må man jo, som spørgeren siger, drøfte det med den minister i regeringen, der har ressortansvaret for offentlighedsloven.

Spørgeren.

Så har jeg måske et andet spørgsmål, og det handler om, om ministeren siger noget til sine embedsfolk i forhold til, hvordan de arbejder, når de laver lovforberedende arbejde. Er der en vægtning, i forhold til om de skal mødes med eksperter eller lobbyister eller kommunerne? Eller er der bare frit spil? For det virker ud for svaret her, som om det er embedsfolkene selv. For der står her, at det er på embedsværkets eget initiativ eller interessenternes forespørgsel, at der bliver holdt de her møder. Så det virker ikke, som om der er nogen politisk retning, i forhold til hvem man synes embedsmændene skal udforme lovgivningen sammen med.

Ministeren.

Hvis spørgeren forestiller sig, at ministeren er kalenderfører for de plus tusind embedsmænd, der er ansat i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, så er der et eller andet galt med virkelighedsopfattelsen. Jeg sidder ikke og detailstyrer, hvem embedsværket mødes med. Det er min generelle holdning, at det danske embedsværk skal være åbent, og at de skal være opsøgende over for en dialog med omverdenen, og at de så skal sikre sig, at de, hvad angår den rådgivning, de ultimativt ender med at give ministeren, leverer det, som ministeren ønsker, og jeg ønsker i de sager, jeg får forelagt, også at få et bredt billede af, hvad de forskellige interessenter siger, og hvad de forskellige interessenter synes om dette eller hint, som jeg skal tage stilling til. Og det er en kreds af interessenter, som er væsentlig bredere end den kreds af organisationer, som nævnes.

Tak. Spørgeren.

Jeg tror også bare, at vi få identificeret, at ministeren står bag den måde, man laver lovgivning på i Danmark, hvor det på grund af aktindsigtsloven er ret mørkelagt, og at det, når det drejer sig om den måde, embedsfolkene arbejder på, er ud fra den almindelige praksis, og at det så er i en tæt dialog med mange markedsaktører. Jeg mener så bare, at vi her i Folketinget politisk skal diskutere, hvorvidt vi synes, den almene praksis og regeringens måde at lave lovgivning på er den mest hensigtsmæssige. For den er for mørkelagt, og man har også har givet embedsfolkene alt for meget magt.

Ministeren.

Det var jo ikke et spørgsmål, men en et synspunkt, og det respekterer jeg selvfølgelig at spørgeren har. Jeg har en anden oplevelse af, hvordan lovgivningen bliver lavet i Danmark. Jeg oplever, at der er en ret transparent, åben, levende dialog på tværs af embedsværket og de interessenter, der omgiver det, og de sektorer, der bliver berørt, og hvor ngo'er også er inddraget, og jeg kan for mit eget virke bare sige, at jeg bestræber mig på at have nogle ret gode ører og lytte til, hvad de forskellige siger. Så den em af, at der skulle være noget gedulgt og nogle særlige interessenter frem for nogle andre, genkender jeg ikke fra min hverdag. Men der kan vi jo have forskellige perspektiver.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet. Tak til ministeren, og tak til spørgeren.

Hermed er spørgetiden afsluttet.