Først og fremmest vil jeg i forhold til den måde, man bruger begreberne på, for en god ordens skyld gerne starte med at pointere, om end jeg er helt overbevist om, at spørgeren er opmærksom på det, at der ikke foretages kønsmodificerende kirurgi på børn og unge under 18 år i Danmark. Det er bare, så det spørgsmål ikke står ubesvaret hen.
Med hensyn til kredsen omkring de nye aftaler, der er indgået, i forhold til at få moderniseret abortlovgivningen i Danmark, der jo stort set er uændret gennem de sidste 50 år, på trods af at der er sket rigtig mange ting, er det ikke korrekt, at man har sagt, at det kun er et sundhedsfagligt spørgsmål. Det, man videregiver i den politiske aftale, er, at man konstaterer, at Sundhedsstyrelsen mener, at der overhovedet ikke er noget sundhedsfagligt belæg for at videreføre den nugældende grænse. Derfor synes jeg heller ikke, at man, når man videregiver, hvad andre partier har indgået aftale om, skal lægge dem nogle præmisser i munden, som ikke har gjort sig gældende i forhold til aftaleindgåelsen. Jeg mener, at det jo, når vi snakker kønsmodificerende behandling af børn og unge, så indeholder en afvejning af både sundhedsfaglige, men også etiske kriterier og forhold. Det er også derfor, jeg nu lægger til grund, at Sundhedsstyrelsen er ved at se nærmere på Cassrapporten i forhold til også at inddrage det i deres arbejde med den igangværende revurdering og vejledning.
Jeg beklager, formand.