Spm. nr. S 814

6) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Peter Skaarup (DD):

Hvad er ministerens holdning til, at regeringspartiet Moderaterne nu går fuldt ind i kampen for at droppe planerne om et modtagecenter i Rwanda og afskaffelse af det danske retsforbehold?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen: »Moderaterne vil løse EUs udfordringer med flygtninge: »Hvis nu Læsø blev til Lampedusa en dag …«« bragt i Berlingske den 11. april 2024.

Værsgo.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Hvad er ministerens holdning til, at regeringspartiet Moderaterne nu går fuldt ind i kampen for at droppe planerne om et modtagecenter i Rwanda og afskaffelse af det danske retsforbehold?

Ministeren.

Jeg kan forstå, at spørgeren gerne vil foregive, at der er splid mellem regeringspartierne, og det ser jeg egentlig ikke i det, der er blevet udtalt. Det, jeg ser, er, at Moderaterne er enige i, at asyl- og migrationspagten er vigtig i forhold til en reform af det europæiske asylsystem – at det ikke i sig selv er nok, men at vi skal adressere irregulær migration og løse de udfordringer på den måde – og egentlig også, at formålet jo må være at stoppe de menneskesmuglere, som i dag gør, at tusindvis af mennesker dør hvert eneste år, og som tjener en masse penge og gør en masse lande ustabile i Nordafrika.

Så kan der selvfølgelig være nuancer i, hvordan man ser på det i regeringspartierne, men jeg synes egentlig, den vigtige sigtelinje i det her spørgsmål er, at vi har en ambition om at lave et andet asylsystem i Europa, hvor det er dem, der har størst behov for at få beskyttelse, som får beskyttelse først. Og det er på EU-niveau, vi mener man vil kunne gøre det på den måde, der løser flest mulige problemer. Det er det, alle tre partier arbejder på som regering.

Spørgeren.

Det var da vist et meget diplomatisk svar, der kom fra ministeren. Jeg kunne alligevel godt tænke mig at høre mere grundlæggende, hvor regeringen egentlig står henne. For Moderaterne er jo et af de tre regeringspartier, og når et af de tre regeringspartier sætter spørgsmålstegn ved store dele af regeringens udlændingepolitik, er det klart, at så bliver vi nødt til her i Folketingssalen at have et svar fra ministeren på, om det er ministeren, der tegner regeringen, eller om det er Moderaterne og det udspil, Moderaterne er kommet med, der tegner regeringen.

Det, som Moderaterne siger, er jo, at det retsforbehold, vi kender, og som vi har stemt om flere gange ved folkeafstemninger, og som måske har været et af de mest omdiskuterede spørgsmål overhovedet i forhold til EU-politikken i Danmark i mange, mange år, vil man gerne fjerne. Man vil af med retsforbeholdet, selv om vi har haft de her folkeafstemninger. Og der vil jeg godt høre ministeren om to ting. Er vi helt enige om, at det retsforbehold, som tjener Danmark godt ved, at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik, står fast, uanset om Moderaterne vil noget andet? Det var punkt 1. Og punkt 2: I forhold til Rwanda og de muligheder, der er for at lave et center dernede, vil ministeren slå fast, at de planer, selv om de ikke rigtig bliver til noget – det kan vi jo også vende tilbage til – som Socialdemokratiet og regeringen vel stadig væk har et eller andet sted engang i fremtiden om at lave et center i Rwanda, står fast? Jeg kunne godt tænke mig et regeringssvar, så vi får fjernet den tvivl, som Moderaterne har sået om regeringens politik.

Ministeren.

Jamen jeg er da ked af, hvis hr. Peter Skaarup ikke synes, at vi skal lave et center i Rwanda. Jeg havde den opfattelse, at man sådan set mente, det var en god idé, men svarene på spørgsmålet er jo: Ja. Og så vil jeg bare sige, at vi har et europaparlamentsvalg. Altså, der er masser af kandidater, som har masser at byde på, og som er ude at prøve at fortælle om, hvad de gerne vil arbejde for. Jeg synes ikke, at der er noget som helst unaturligt i, at der er nuancer i det.

Jeg hørte f.eks. en debat den anden dag med Danmarksdemokraternes spidskandidat, som sagde noget helt modsat af, hvad Danmarksdemokraterne siger hernede. For vedkommende ville jo have, at vi skulle have et opgør med konventionerne og et stop for spontanasyl, og det ved jeg da i hvert fald fra Folketingssalen, at det er en helt anden holdning, end Danmarksdemokraterne har. Så måske skulle man rydde op i sin egen baghave, før man begyndte at rette kanonerne mod regeringen.

Spørgeren.

Jeg synes, det er lidt barnligt af regeringen, at man her i Folketingssalen – jeg taler ligeud – sådan prøver at skyde tilbage på den her måde. For virkeligheden er jo, at regeringen står med et problem, når det ene regeringsparti ud af de tre kører deres helt egen politik. Altså, som folketingsmedlemmer herinde er vi jo nødt til at prøve at forstå, hvad det er, regeringen mener, og når ministeren er så uklar og så vævende omkring de her ting, så får man jo det indtryk, at regeringen er på vej væk fra Rwandamodellen, at regeringen er på vej væk fra, at vi har et retsforbehold. Eller hvad siger ministeren på regeringens vegne?

Ministeren.

Ja til begge dele, der blev spurgt til. Men det er da sjovt, at hr. Peter Skaarup har så svært ved at forholde sig til, at hans egen spidskandidat til europaparlamentsvalget står og siger noget helt andet end det, som Danmarksdemokraterne uge efter uge svarer i forbindelse med beslutningsforslag hernede i salen. Måske er det, fordi man sveder lidt over, at man ikke engang i sit eget parti har styr på det. Og så kommer man og siger, at der mellem tre partier i regeringen er nuancer – ja, det er da klart. Socialdemokratiet stiller op til den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, mens Moderaterne og Venstre stiller op til den liberale gruppe.

Selvfølgelig er der forskel på, hvad vi mener. Men at der ikke engang inden for ens eget parti er en sammenhæng mellem det, man siger herinde, og det, man siger i EU-debatten, er da et helt nyt niveau.

Hr. Peter Skaarup med et afsluttende spørgsmål.

Jeg kan sådan kun høre det, som om ministeren gerne vil tale udenom, og kan ministeren ikke sige, hvad det var, der blev svaret ja til? Altså, bliver der svaret ja til, at Danmark fortsat skal have et retsforbehold, så vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik, og så vi ikke kommer ud i, at EU-landene sådan på vores vegne fordeler og siger: Nu skal I tage så og så mange asylansøgere i Danmark og så og så mange familiesammenførte, hvis det er det.

Er det regeringens politik, og står den fast? Og vil man fortælle Moderaterne, at det altså er et forkert spor, man er inde på der? Og vil man stå fast på, at vi ikke bare fra dag et skal have asylansøgere ved den danske grænse, men behandle deres asylansøgninger i Rwanda? Vil man stå fast på, at det skal være sådan?

Ministeren.

Jeg tror sådan set godt, at hr. Peter Skaarup hørte svarene første gang, men jeg forstår også godt, at man kommer lidt på glatis, hvis man ikke selv har set den udsendelse, hvor ens egen spidskandidat til europaparlamentsvalget står og siger, at nu skal der lukkes for spontanasyl på linje med det, som DF mener. Og når man så samtidig, som hr. Peter Skaarup oplever det ofte hernede, bliver skoset af DF'erne for, at man ikke mener, man skal træde ud af konventionerne, så kan jeg godt forstå, man står og sveder lidt og gerne vil stille det samme spørgsmål flere gange.

Men ja, vi går ind for at fastholde retsforbeholdet. Og ja, vi arbejder stadig for at lave et modtagecenter, og det, som er den bedste løsning på det, er en fælles EU-løsning.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren og tak til hr. Peter Skaarup.

Jeg byder nu velkommen til uddannelses- og forskningsministeren og fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.