Spm. nr. S 703

19) Til ældreministeren af:

Pia Kjærsgaard (DF):

Er det ministerens hensigt at skabe en ældrepleje, der i høj grad bygger på involveringen af pårørende, herunder deres aktive tilstedeværelse på plejehjemmene?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Er det ministerens hensigt at skabe en ældrepleje, der i høj grad bygger på involveringen af pårørende, herunder deres aktive tilstedeværelse på plejehjemmene?

Ministeren.

Tusind tak for spørgsmålet om et meget, meget vigtigt emne. For der er jo ingen tvivl om, at pårørende til ældre i dag gør en kæmpe indsats for at hjælpe deres kære, som de har kendt igennem et langt liv. Det kan vi bl.a. se på en rapport, som Danmarks Statistik for nylig har lavet for Ældre Sagen, og som jeg også er sikker på at spørgeren er bekendt med. Heldigvis er et af de billeder, der tegner sig i rapporten, at det for de fleste også er naturligt at hjælpe, og det er også en vigtig del af det, at vi tager os af hinanden, og at vi hjælper hinanden. I forhold til ældreudspillet, som regeringen har foreslået, er der et tæt samspil mellem pårørende og lokalsamfundet og civilsamfundet, og det vil som noget nyt være en bærende værdi i en ny ældrelov.

Hvad betyder det så mere konkret? Fra regeringens side ønsker vi med ældrelovens fokus på helhedspleje, at den ældre, også med støtte fra de pårørende, får mere indflydelse på tilrettelæggelsen af plejen i tæt dialog med medarbejderne. Tanken er også, at fremtidens ældrepleje skal være mere rummelig, og at den ældre sammen med medarbejderne og også sammen med de pårørende kan have en dialog om, hvad der er vigtigt for den ældre på en given dag. For pårørende har jo en kæmpe værdi. De kender typisk de ældres liv og deres hverdag rigtig godt, og de har en viden, som er vigtig at lytte til.

På den anden side viser rapporten fra Ældre Sagen , at det kan være hårdt og svært at være pårørende til en svækket ældre. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt at understrege, at familie, venner, naboer, og hvem der ellers kan være nære pårørende, selvfølgelig ikke skal erstatte medarbejdere i ældreplejen og i den professionelle pleje, og det gælder både på plejehjemmene og i ældreplejen. Og det er naturligvis heller ikke hensigten med regeringens udspil. Ældre borgere vil også med den nye ældrelov skulle have den hjælp, de konkret har behov for. Kommunen vil også fortsat skulle kunne tilbyde støtte i form af f.eks. aflastning til en ægtefælle eller andre nære pårørende, som passer en ældre borger med nedsat funktionsevne.

Spørgeren.

Tak. Der er jo mange elementer i det her. Først og fremmest synes jeg, at det er meget, meget vigtigt, hvis en ældre skal på plejehjem, at man inddrager pårørende i, hvordan den ældre har det, og hvilke behov den ældre har haft i dagligdagen, og hvad man forventer af opholdet på plejehjemmet. For mange gange kan de ældre, når de desværre er blevet så dårlige, at de er kommet på plejehjem, jo ikke rigtig selv formulere, hvad deres ønsker og behov er. Det er den ene side af sagen.

Den anden side af sagen er – der er faktisk flere sider, men foreløbig tager vi den anden side af sagen – at man jo heller ikke må regne med, at de pårørende skal blive ekstra plejepersonale. Det kan jeg godt frygte lidt i forhold til fremtiden, for der er alt for mange besparelser, og der er alt for lidt penge i ældreplejen. Det er fint, at de pårørende er med, men det er jo stadig væk plejepersonalet, der skal stå for det praktiske og mange gange også det fysiske i forhold til de ældre, og det mener jeg ikke under nogen omstændigheder skal være de pårørendes opgave.

Jeg mener, at pårørende stadig væk skal være en stor del af de ældres hverdag, men for mig at se skal det primært være i forhold til det, der hedder hygge, og i forhold til at komme på besøg og måske gå en tur. Altså, jeg synes, at det er en meget, meget vanskelig balance, man begynder at komme ud i, for der er ikke de penge, som man godt kunne tænke sig blev sat af til den her ældrelov. Det har der været stor diskussion om, og det bliver der sikkert fortsat, også efter påske.

Så er jeg altså nervøs for, at de pårørende bliver for stor en del af det, også med tanke på den belastning, det kan være, i forhold til at man pludselig føler sig forpligtet til at være en del af plejepersonalet, og det mener jeg ikke er hensigten. Det synes jeg bare at man skal være utrolig opmærksom på fra regeringens side, og jeg ved egentlig ikke, hvad man vil gøre, for det er jo igen det her med at drage kommunerne ind i det og det med, hvilke konsekvenser ældreloven får for kommunerne, osv. osv. Men det er mig meget magtpåliggende på et tidligt tidspunkt at råbe vagt i gevær i forhold til det her, for jeg kan godt forestille mig, at pårørende vil føle, at de bliver draget for meget ind i det på en forkert måde.

Ministeren.

Tak for refleksionerne. Igen vil jeg sige: Der skal ikke være nogen tvivl om, at pårørende ikke skal bedrive den professionelle pleje. Jeg kan jo også godt læse, og jeg har også talt med masser af pårørende, som fortæller, at de i dag føler, at det er for svært. Det er bl.a. også det, Ældre Sagens rapport viser. Og sådan skal det ikke være. Altså, de pårørende har en kæmpe viden om de ældre og kan også bibringe livskvalitet for de ældre. Særlig for ældre med demens synes jeg jo at pårørende er utrolig vigtige – de er livsvidner for de ældre – sammen med det professionelle plejepersonale, og det, at vi nu i udspillet foreslår at sætte det med pårørende ind som en bærende værdi, gør også, at vi kan arbejde meget mere professionelt med det.

Spørgeren.

Hvad vil man gøre for at sikre, at det ikke sker? Det kan hurtigt blive en forventning, et krav, fordi pengene ikke rækker i forhold til de pårørende. Det er den ene del af det. Hvad med de, desværre også en del, ældre, der ikke har pårørende? Hvordan klarer man egentlig deres behov, når de skal indskrives på et plejehjem? Altså, hvad gør man i forhold til dem? Mange af dem er demente, og ministeren ved også godt, at jeg længe har syntes, at demensdelen faktisk er en meget, meget fraværende del i den ældrelov, som er blevet fremsat. Jeg kan godt frygte, hvordan man navigerer i forhold til folk, der ikke har pårørende.

Ministeren.

Det er klart. Pårørende er jo netop en kæmpe, kæmpe værdi for de ældre, og derfor får det faglige personale i høj grad også en større rolle, når der ikke er pårørende til stede. Samtidig er en kerneværdi i udspillet til den nye ældrereform, at ældrelivet ikke kun handler om sundhed, men at det handler om det hele levede liv, og derfor er netværk, relationer og fællesskaber i det hele taget vigtigt. Jeg vil også gerne sige, at når vi laver et udspil til helhedsplejen, er et fokus i det netop at få fokus på dialogen med det personale, der er tæt på den ældre, men også tæt på de pårørende, og det giver helt nye muligheder i forhold til den måde, vi styrer og forvalter ældreplejen på i dag.

Spørgeren.

Tak. Så er der en anden del af det, som jo også hører med, i forhold til pårørende. Nu deltog både ministeren og jeg for noget tid siden i Debatten, hvor der stod en pårørende, som var meget, meget påvirket af det store arbejde, hun måtte udføre – et kærligt arbejde, det lagde hun meget vægt på, men også et belastende arbejde for hele tiden at skulle være om sin meget syge ægtefælle.

Der vil jeg bare høre: Gøres der noget i forhold til de pårørende? Det er jo en anden del af det. Men der er rigtig mange pårørende, som føler – vel nok primært, når det er i private hjem, også på plejehjem, men primært i private hjem – at de er alt, alt for forpligtede, og de kan gå ned på det, og så har vi altså pludselig flere mennesker, som skal omfattes af pleje fra det offentlige.

Ministeren.

Tak. Det var Abelone Glahn, som jeg husker så udmærket fra Debatten. Jeg har i øvrigt også mødtes med hende siden hen. Noget af det, Abelone også var inde på, er bl.a. det her med, at visitationen kan være en barriere. Hun understregede bl.a., at medarbejderne gør det bedste, de kan, inden for de rammer, de har. Det er netop noget af det, vi i den nye ældrelov lægger op til, altså forslag til, at i helhedsplejen skal visitationen være ude i det borgernære og dermed også i meget tættere dialog med den ældre og de pårørende.

Spørgeren har flere gange spurgt, hvad vi så ellers også gør ved det. Vi lægger jo i udspillet op til, at der skal være et kvalitetsløft på 1 mia. kr. varigt, og derudover er der også sat en del penge af til implementeringsstøtte, som man jo sagtens kunne forestille sig at det her om pårørende var en del af.

Tak. Det afslutter spørgsmålet. Tak til ældreministeren, og tak til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er til ministeren for ligestilling og er stillet af fru Samira Nawa, Radikale Venstre, som nu får ordet til oplæsning af spørgsmålet.