Spm. nr. S 635

4) Til justitsministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er ministerens holdning til kritikken fra tænketanken Justitia, hvis nylige rapport konkluderer, at den danske retsstat og borgenes retssikkerhed siden 2014 er eroderet, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at genoprette retssikkerheden i Danmark?

Værsgo.

Tak. Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til kritikken fra tænketanken Justitia, hvis nylige rapport konkluderer, at den danske retsstat og borgenes retssikkerhed siden 2014 er eroderet, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at genoprette retssikkerheden i Danmark?

Justitsministeren.

Tak for ordet. Lad mig starte med bare lige at slå helt fast, at jeg jo selvfølgelig som justitsminister anser retssikkerheden og også grundlæggende menneskerettigheder som nogle af de mest centrale grundpiller i et demokratisk samfund som det danske. Regeringen har derfor også løbende et fokus på, hvordan vi sikrer borgernes rettigheder og retssikkerhed, og jeg vil også mene, at vi har et retssamfund, som vi kan være meget stolte af.

Justitia peger i rapporten på en række eksempler, som efter Justitias opfattelse er udtryk for en løbende forringelse af borgernes retssikkerhed og rettigheder, som ifølge Justitia har stået på siden 2014. Jeg må bare konstatere, at jeg i det her spørgsmål er grundlæggende uenig med Justitia. For mig styrker det sådan set retssikkerheden for almindelige borgere, hvis politiet får effektive værktøjer til f.eks. at gribe ind over for banderne, og når vi i Danmark ikke har set den udvikling, man har set i Sverige, skyldes det jo bl.a., at vi fra politisk hold løbende har taget bestik af situationen og udviklingen. Det mener jeg ikke er at svække retssikkerheden, men derimod at styrke den. For retssikkerhed er ikke kun en beskyttelse mod statens indgreb over for borgerne. Retssikkerhed er også, at vi har et politi, der kan håndtere og gribe ind over for samfundsnedbrydende kriminalitet.

Herudover har jeg noteret mig, at det fremgår af rapporten, at Danmark stadig er et af de lande i verden med den bedste beskyttelse af fundamentale rettigheder. Det betyder selvsagt ikke, at vi ikke kan gøre mere, og at det er afgørende, at vi til stadighed bliver ved med at sikre, at der er den fornødne opbakning og tillid til den danske retsstat. Og det er jo også derfor, at regeringen sammen med alle Folketingets partier i efteråret 2023 har indgået en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027 med et historisk løft af domstolenes økonomi, og jeg er som justitsminister meget glad for, at alle Folketingets partier står bag en meget solid flerårsaftale.

Tak for ordet.

Fru Theresa Scavenius.

Det er i hvert fald dejligt, at den her anledning har gjort, at ministeren har læst den her rapport grundigt. Det var også hensigten med spørgsmålet. Jeg havde også regnet med, at ministeren sagde, at han var meget bekymret for eller i hvert fald interesserede sig for retssikkerheden og retssituationen i Danmark. Så det er jo selvfølgelig så langt, så godt.

Udfordringen er så, at ministeren siger, at han ikke deler kritikken eller i hvert fald dele af kritikken. Og det er jo selvfølgelig det, der er hoveddelen i den politiske uenighed, altså at vi er uenige om, hvad retssikkerhed for borgerne er. Hvis ministeren mener, at det handler om, at vi kan beskytte imod kriminelle, altså at det er en form for retssikkerhed, er det måske en anden definition end den, som Justitia har – og i øvrigt også GRECO og en hel masse andre rapporter, som EU bl.a. henviser til. Det handler jo om, hvorvidt borgerne har en retssikkerhed over for den magt, der bliver udført. Hvad for en adgang vi har til viden, og hvordan vi er beskyttet med de rettigheder, vi har?

Der nævner Justitia en hel masse, som netop handler om, hvordan vi er ved at ændre hele vores samfund. Det handler om øget brug af varetægtsfængsling. Det handler om det her overvågningsmareridt – som de kalder det – i forhold til udbetaling af sociale ydelser. Det er gentagne overskridelser af forskellige menneskerettigheder og internationale konventioner. Det handler om fejl i ejendomsvurderinger uden klagemulighed, hvor borgerne lige pludselig står fanget i et dilemma. Det handler selvfølgelig primært om koranloven, som vi diskuterede i efteråret.

Samlet set har vi altså en udfordring. Regeringen er som medansvarlig med til at erodere – som det bliver konkluderet i rapporten – vores retsstat. Jeg mener netop, at hvis vi skal være bekymret for den her situation, handler det altså om at sige, at det er regeringen og ministerens ansvar at løse de her udfordringer, og så er det jo dybt bekymrende, at vi så har en minister, der har sine egne fortolkninger af eller er uenig i de her juridiske vurderinger og retsinstitutioners vurdering af retssituationen i Danmark. Det bekymrer mig dybt.

Derfor er spørgsmålet, som jeg vil spørge ministeren om igen: Hvad er så begrundelsen for, at ministeren er uenig i den her kritik, der er, og som jeg betegner som dybt alvorlig? Jeg er også bekymret for, at ministeren på den ene side siger, at han er bekymret og interesserer sig for de her emner, men omvendt ikke rigtig vil gøre noget ved det, fordi man netop har kigget på nogle dele af det i forhold til kriminalitet. Men ministeren forholder sig ikke til hele den massive kritik, som kommer i den her rapport.

Justitsministeren.

For det første tak igen for spørgsmålet. Bare for at gå direkte til stålet: Det er, fordi jeg synes, at der er en lang række af de punkter, der bliver fremhævet som eksempler på noget, der skulle give forringet retssikkerhed, som jeg grundlæggende er uenig i. Når Justitia f.eks. skriver, at loven, der indfører et forbud mod utilbørlig behandling af religiøse genstande med særlig betydning for et religiøst trossamfund, er et stærkt betænkeligt brud med en dybt forankret dansk retstradition, vil jeg sige, at den retstradition jo så ikke er dybere forankret eller rækker længere end til 2017. Derfor er der nogle præmisser i den her kritik flere forskellige steder, som jeg grundlæggende er uenig i.

Fru Theresa Scavenius.

Det er faktisk et ret overraskende svar. Jeg havde faktisk forventet noget andet. Jeg troede faktisk, at vi ved behandlingen af koranlovforslaget var blevet enige om, at det var en krænkelse af borgernes ytringsfrihed og en indskrænkning af nogle grundliggende og fundamentale rettigheder. Og det er ikke det samme som det tidligere forslag. Vi kan også tage et andet specifikt eksempel. I næste uge skal vi behandle offentlighedsloven. Det er jo et centralt punkt i kritikken fra både Justitia og de internationale organisationer, at vi har en alt, alt for restriktiv adgang for borgerne til at kontrollere regeringen gennem viden. Så kan ministeren garantere, at den her offentlighedslov ikke begrænser borgernes retssikkerhed – ja eller nej?

Justitsministeren.

Regeringen har jo skrevet klart og tydeligt i regeringsgrundlaget, at man vil revidere offentlighedsloven og også give større adgang til oplysninger. Det er derfor, vi har nedsat et sagkyndigt udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man så rent faktisk kan lempe offentlighedsloven på en sådan måde.

Endnu en gang må jeg fremhæve eksempler på, hvorfor jeg grundlæggende ikke er enig. På side 36 i rapporten fremhæver man kriminaliseringen af grooming – altså det, at en person ofte digitalt forsøger at påvirke en anden person og opbygge en relation til et andet menneske, ofte en mindreårig, for så at have en seksuel relation til det. Skulle det, at man kriminaliserer det, være en krænkelse af nogens retssikkerhed?

Fru Theresa Scavenius med sit afsluttende spørgsmål.

Problemet med mange af de love, som der kommer i øjeblikket, er, at de skaber en usikker retssituation, fordi lovgrundlaget er så uklart og udefineret. Det gælder også i f.eks. den nye offentlighedslov, hvor det nu bliver en subjektiv vurdering baseret på en enkelt medarbejders følelse af utryghed eller mulig chikane, der afgør, hvornår der bliver givet afslag på aktindsigt. Så det er en usikker retssituation, der kommer frem med de her ændringer.

Jeg synes, det er meget afklarende, for nu ved vi altså, at det er ministeren og regeringens holdning, at det ikke er et problem for retsstaten, og at man ikke forholder sig til kritikken alvorligt. Jeg mener, at der grundlæggende er brug for en anden forståelse af, at vi har behov for at sikre, at borgernes retssikkerhed er langt stærkere.

Justitsministeren med sin afsluttende bemærkning.

Sådan skal man ikke høre mit svar. For jeg mener, at der er steder, hvor vi grundlæggende har problemer. Et af de steder, hvor jeg mener at der helt åbenbart har været problemer igennem en årrække, er, at forsinket retfærdighed også bliver til en form for nægtet retfærdighed. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, og det er bl.a. også derfor, at vi har lavet en aftale, som tilfører rekordmange og historisk mange ressourcer til domstolene. Det er et forsøg på at løse det problem.

Men det, at vi kriminaliserer grooming, anser jeg ikke for at være et retssikkerhedsmæssigt problem. Det, at vi beskytter fængselsbetjente eller politibetjente eller andre, som er i udsatte positioner for efterfølgende trusler, vold eller chikane, mener jeg heller ikke er et retssikkerhedsmæssigt problem.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren og tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg byder velkommen til kulturministeren og hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.