Spm. nr. S 45

2) Til justitsministeren af:

Nick Zimmermann (DF):

Hvordan ser ministeren på offentligt ansattes ret til at ytre sig i den offentlige debat, herunder retten til at gøre offentligheden opmærksom på det, når der f.eks. foregår lovbrud og vanrøgt i ældreplejen, og hvorfor mener ministeren tilsyneladende ikke længere, at der er behov for at tage de initiativer for at styrke de offentligt ansattes ytringsfrihed, som var indeholdt i den politiske aftale af 28. august 2022?

Værsgo.

Tak. Hvordan ser ministeren på offentligt ansattes ret til at ytre sig i den offentlige debat, herunder retten til at gøre offentligheden opmærksom på det, når der f.eks. foregår lovbrud og vanrøgt i ældreplejen, og hvorfor mener ministeren tilsyneladende ikke længere, at der er behov for at tage de initiativer for at styrke de offentligt ansattes ytringsfrihed, som var indeholdt i den politiske aftale af 28. august 2022?

Justitsministeren.

Mange tak for ordet. Jeg vil starte med at sige, at jeg som justitsminister selvfølgelig er meget, meget optaget af, at offentligt ansatte føler sig trygge ved at benytte deres ytringsfrihed. Vi har alle sammen en interesse i at kende til forholdene på de offentlige arbejdspladser, og jeg vil derfor også naturligvis kun opfordre alle offentligt ansatte til at gøre brug af deres ytringsfrihed.

Det er rigtigt, som spørgeren siger, at den daværende regering den 28. august 2022 sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik en aftale om fremme af offentligt ansattes ytringsfrihed. Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om eller hvordan der eventuelt skal følges op på aftalen. Jeg vil også fremhæve, at Folketinget i 2021 vedtog lov om beskyttelse af whistleblowere. Med loven er bl.a. alle offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte blevet forpligtet til at etablere en whistleblowerordning.

Det her kan som et supplement til den i forvejen udstrakte grad af ytringsfrihed, som offentligt ansatte nyder, være med til at øge mulighederne for, at offentligt ansatte kan ytre sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads uden at frygte for negative konsekvenser. Med loven har vi taget et vigtigt skridt til at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til eventuelle ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder på den enkelte arbejdsplads.

Spørgeren.

Men det var da i allerhøjeste grad et udenomssvar – med al respekt. For når nu ministeren ikke vil stå inde for den her aftale, som den nuværende regering jo sådan set selv har indgået sammen med Dansk Folkeparti og flere andre partier, så kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvordan i alverden man har tænkt sig i fremtiden at undgå de her sager som f.eks. den med Else Marie Larsen, der blev udsat for groft svigt på et plejehjem i Viby i Aarhus, og hvor ingen turde at råbe op om den situation, netop på grund af angsten for at blive fyret. Og hvad er det første, der sker, efter at TV 2 har offentliggjort deres dokumentar om forholdene? Det er, at den ansatte, der har hjulpet TV 2, bliver hjemsendt. Hvordan pokker har man tænkt sig at undgå sådan en situation i fremtiden? Og kan ministeren da slet ikke se, at det er et kæmpe problem, at de her skandaler i det offentlige ikke bliver dækket, fordi medarbejderne er bange for at råbe op?

Justitsministeren.

Jeg vil starte med at sige, at der ikke er et modsætningsforhold mellem Dansk Folkepartis ønske og så regeringens position. Altså, siden aftalen blev indgået, har der været folketingsvalg, og der har været en lang række andre forskellige dagsordener siden folketingsvalget. Så regeringen har ganske enkelt ikke taget stilling til, i hvilken grad og hvordan der skal følges op på aftalen.

Offentligt ansatte nyder allerede i dag en udstrakt grad af ytringsfrihed, og det lovforslag, som det blev aftalt mellem bl.a. Dansk Folkeparti og den daværende regering at fremsætte, ville jo ikke ændre på den retstilstand, som vi allerede har i dag. Altså, lovforslaget skulle være med til at skabe et samlet overblik over reglerne. Det kan sådan set også være nyttigt. Men grundlæggende er jeg enig med spørgeren i, at vi ønsker, at de offentligt ansatte skal bruge deres ytringsfrihed og også være beskyttet.

Spørgeren.

Jamen det lyder da meget, meget mærkeligt, at regeringen ikke har taget stilling til det her spørgsmål endnu. Altså, har regeringen ikke taget stilling til, hvordan man vil sikre offentligt ansattes ret og pligt til at udtale sig, når der sker sådan nogle ting, som der eksempelvis skete på plejehjemmet i Viby? Så håber jeg da så sandelig, at regeringen snart har tænkt sig at overveje det, for det synes jeg da sådan set vi skylder vores ansatte rundtomkring i hele landet, der oplever de her ting. Så det er da bare at få sat det i sving.

Ministeren.

Den opfordring vil regeringen naturligvis tage til sig. Det er jo altid sådan, at aftaler, der bliver indgået kort før en valgudskrivelse, selvfølgelig også er afhængige af, at der er et flertal for og en opbakning til det selv samme efter et valg. Når der så bliver dannet en ny regering, kræver det jo også, at den nye regering tager stilling til de gamle aftaler, som er blevet indgået, og det afventer man stadig væk. Men jeg tager selvfølgelig opfordringen fra Dansk Folkeparti til mig, for jeg tror, at vi grundlæggende deler det samme ønske, nemlig at offentligt ansatte, uanset om det er folk, der arbejder i plejesektoren eller alle mulige andre steder, skal kunne bruge deres ytringsfrihed.

Spørgeren for et sidste spørgsmål.

Jamen i forhold til at der skulle mangle et flertal, er regeringen så ikke en flertalsregering? Det er da bare at sætte i gang. Dansk Folkeparti er da i hvert fald parat til at indgå i nogle konkrete forhandlinger omkring det her. Så det er da bare hurtigst muligt at få indkaldt til dem. Så jeg synes da, det er mærkeligt at sige, at man mangler flertal for det. Er det så, fordi Venstre og Moderaterne er imod den her aftale, når man ligesom mangler sit flertal, eller hvordan skal det forstås?

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Jeg har ingen forudsætning for at lægge til grund, at Venstre eller Moderaterne skulle være imod de konkrete tiltag, men regeringen har ganske enkelt ikke nået at tage stilling til, hvordan vi vil følge op på den aftale, der blev indgået af den daværende regering sammen med en række partier. Men det kommer vi naturligvis til, og vi vil selvfølgelig holde tæt kontakt med Dansk Folkeparti i den forbindelse.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen, ligeledes fra Dansk Folkeparti, og spørgsmålet, nr. 3, er ligeledes til justitsministeren.