Spm. nr. S 422

4) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Rosa Lund (EL):

Vil ministeren forholde sig til, at der ifølge 12 førende professorer i gynækologi og obstetrik ingen faglige argumenter er imod at hæve abortgrænsen til 22 uger, og hvorvidt dette vil have betydning for regeringens holdning i de kommende forhandlinger om abortgrænsen?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »12 professorer: Fra et fagligt synspunkt taler få ting imod en abortgrænse på 22 uger« på Altingets hjemmeside den 10. januar 2024.

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 422

4) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Rosa Lund (EL):

Vil ministeren forholde sig til, at der ifølge 12 førende professorer i gynækologi og obstetrik ingen faglige argumenter er imod at hæve abortgrænsen til 22 uger, og hvorvidt dette vil have betydning for regeringens holdning i de kommende forhandlinger om abortgrænsen?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »12 professorer: Fra et fagligt synspunkt taler få ting imod en abortgrænse på 22 uger« på Altingets hjemmeside den 10. januar 2024.

Værsgo.

Tak for det. Vil ministeren forholde sig til, at der ifølge 12 førende professorer i gynækologi og obstetrik ingen faglige argumenter er imod at hæve abortgrænsen til 22 uger, og hvorvidt dette vil have betydning for regeringens holdning i de kommende forhandlinger om abortgrænsen?

Ministeren.

I Danmark har vi haft fri abort i over 50 år, og de nuværende regler er faktisk helt tilbage fra 1973. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har nogle regler og en lovgivning på området, som er tidssvarende. Jeg synes også, det er vigtigt, at de er langtidsholdbare, og jeg synes også, det er vigtigt, at der er bred opbakning omkring ændringer på det her område. Det betyder jo også, at vi skal sikre, at nye regler også meget gerne skal være aktuelle og holdbare i mange år, og det mener jeg at vi bedst gør ved at inddrage alle relevante synspunkter i debatten på et område, hvor jeg i øvrigt også noterer mig, at der er meget store politiske forskelle i, hvilke holdninger man har, men det er der altså også fagligt, uanset om vi tager den etiske kasket på eller vi tager den sundhedsfaglige kasket på. Og det er sådan set også baggrunden for, at jeg har inviteret Folketingets partier til en række temamøder, så vi sammen kan få en større indsigt i hele abortområdet, inden vi tager stilling til spørgsmålet omkring abortgrænsen.

Der er rigtig mange forskellige perspektiver og hensyn, som skal balanceres, når vi taler om abortgrænsen, som kvinders ret til selvbestemmelse og hensynet til de sundhedspersoner, som skal udføre aborten, men der er også sundhedsfaglige og etiske hensyn, som skal inddrages, og særlig de sundhedsfaglige perspektiver har selvfølgelig en meget vigtig betydning. Derfor har jeg også allerede taget initiativ til, at bl.a. Sundhedsstyrelsen, Jordemoderforeningen og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har holdt oplæg på vores temamøder, og jeg har naturligvis også læst det debatindlæg, som der refereres til, med stor interesse. Jeg synes, at de 12 professorer fremfører nogle relevante og interessante synspunkter og argumenter, og dem synes jeg da også vi skal tage med ind i de videre drøftelser, som vi skal have blandt Folketingets partier, og som vi i øvrigt fortsætter så snart som i morgen, hvor vi sætter fokus på hele spørgsmålet omkring fosterdiagnostik, og jeg er selvsagt også lydhør over for det, som partierne bringer til bordet og til drøftelserne. Mit mål er, at vi forhåbentlig kan lande en bred politisk aftale på abortområdet med så mange af Folketingets partier som muligt.

Spørgeren.

Jeg er klar over, at spørgsmålet om abort vækker følelser hos rigtig mange mennesker. Jeg er også udmærket klar over, at vi har forskellige holdninger i de politiske partier, og jeg er også udmærket klar over, at det også er et spørgsmål om etik og om ligestilling, og nu spørger jeg sundhedsministeren. For ministeren er sundhedsminister, og derfor spørger jeg til de sundhedsfaglige argumenter, og det må da gøre indtryk på regeringen, at der ingen sundhedsfaglige argumenter er imod at have en abortgrænse på 22 uger.

Ministeren.

Jeg er optaget af, at vi i fællesskab ser på hele det her område og også lytter til de mange forskellige perspektiver, som der er. Men man tager altså fejl, hvis man tror, at alle sundhedsfagligt er enige om, hvad det er, der gør sig gældende. Artiklen er jo ikke udtryk for alle sundhedsprofessionelles holdning eller udtryk for alle fagpersoners stillingtagen eller holdning inden for gynækologi og obstetrik, men abort handler jo heller ikke kun om sundhedsfaglige perspektiver. Der er også rigtig mange etiske perspektiver, som det er vigtigt at vi tager med i debatten, og det er det, jeg ser frem til at vi fortsætter med at gøre i nogle gode og konstruktive drøftelser blandt Folketingets partier.

Spørgeren.

Med al respekt er jeg udmærket klar over, at det her også kan være et spørgsmål om etik. Men gør vi det herinde på Christiansborg til et spørgsmål om etik, så er vi også med til at lægge skyld og skam på de kvinder, som får en sen abort af den ene eller den anden årsag. Det er præcis derfor, at vi i Enhedslisten synes, det er så vigtigt at stå på de sundhedsfaglige argumenter, og derfor vil jeg gerne have, at regeringen forholder sig til, at 12 af landets førende professorer præcis fremfører sundhedsfaglige argumenter for, at abortgrænsen skal være i uge 22.

Ministeren.

De argumenter lytter jeg til, og jeg synes, de er relevante og interessante. Jeg tillader mig bare ikke at konkludere noget her i Folketingssalen i dag, i respekt for at det her spørgsmål ikke kan reduceres til alene en sundhedsfaglig diskussion, hvor der sundhedsfagligt i øvrigt heller ikke er enighed.

Der er også etiske aspekter forbundet med spørgsmålet om abort, og det er nok også derfor, at Det Etiske Råd senest har behandlet det, og at de er kommet med deres rapport, og de er i øvrigt heller ikke i Det Etiske råd enige om deres indstilling til ændringer på området. Så jeg vil ikke på forhånd lægge mig fast, men jeg hilser det derimod velkommen, at der også er så mange, som gerne vil bidrage fagligt i forhold til at gøre os klogere som folketingsmedlemmer.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Det betyder jo netop, at pilen peger tilbage på os på Christiansborg. Det er os, der skal beslutte, hvor den her abortgrænse skal ligge. Det Etiske Råd er uenige, og det giver mening. Jeg synes dog ikke, at det er så tydeligt, at man i sundhedsvidenskaben er uenige. Tværtimod er det meget tydeligt, at der ingen argumenter sundhedsfagligt er imod at lægge abortgrænsen i uge 22.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Det er jo korrekt, at det her i sidste ende er en politisk afgørelse. Sådan vil det være, når det handler om en ændring af en lovgivning, altså at det så nu engang er Folketinget, som afgør spørgsmålet. Vi har jo fra regeringens side tilkendegivet, at vi mener, at den nugældende abortlovgivning, som altså har mere end 50 år på bagen, bør revideres, bør ændres. Vi har ikke på forhånd konkluderet noget på baggrund af de drøftelser, som vi er midt i med partierne. Og i respekt for at vi gerne vil lande nogle ændringer af abortlovgivningen, som er langtidsholdbare, og i respekt for at der her i Folketingssalen er mange forskellige holdninger i forhold til præcis det spørgsmål, så synes jeg, at vi skal være varsomme med på forhånd blot at konkludere noget. Og skal der dermed landes en bred aftale, skal vi, ligesom vi også gør det under mange andre omstændigheder i politik, bøje os ind mod hinanden og forhåbentlig også finde nogle gode løsninger, som også er langtidsholdbare.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten og tak til indenrigs- og sundhedsministeren.

Det næste spørgsmål går til justitsministeren, og jeg byder velkommen til justitsministeren, og spørgsmålet bliver stillet af hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.