Tak for det. Hvis man kigger på Udenrigsministeriets egne udtalelser om Danmarks støtte til ICJ, forlyder det, at Danmark siden etableringen i 1998 har været en af domstolens stærkeste støtter i form af politisk, økonomisk og praktisk bistand. Kampen for at forhindre straffrihed for de alvorligste internationale forbrydelser er en central udenrigspolitisk målsætning for Danmark. Og det har været regeringens og også ministerens faste replik, når vi her og i offentligheden har diskuteret den i manges øjne meget entydige og ensidige opbakning til Israels krig i Gaza, at det ikke er op til politikere at afgøre, hvorvidt der begås folkemord, men at man må overlade det til juristerne.
Et af de allervigtigste spørgsmål bliver jo i den her retssag, hvorvidt Israel har haft til hensigt at begå folkedrab, så man derfor kan lave de foranstaltninger, der nu skal gøres i den henseende. Jeg er helt med på, at det må man vente med, men eftersom det har været og, antager jeg, fortsat er regeringens opfattelse, at det skal man overlade til juristerne, var det så ikke en idé, at man fra dansk side i virkeligheden gik ind og intervenerede og støttede og bakkede op om det sydafrikanske initiativ?
Det kan godt være, at der ikke er en lang tradition, men ikke desto mindre er det kun et par måneder siden, Danmark intervenerede til fordel for Gambias indbringelse af Myanmar for ICJ for muligt folkedrab. Så det kunne i virkeligheden også udlægges som, at det ville være i fin forlængelse af den tradition, at man faktisk bakker op om det, netop fordi det er så afgørende, at det er jurister, der ser på det her, men også fordi det politisk er en vigtig tilkendegivelse, at man faktisk tager risikoen for folkedrab dybt alvorligt og derfor også bakker op om det initiativ, Sydafrika har taget.