Spm. nr. S 229

6) Til beskæftigelsesministeren af:

Victoria Velasquez (EL):

Vil ministeren foretage sig noget for at sikre, at bygningsarbejdere og naboer til giftgrunden i Nyborg ikke bliver syge?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til, at bygningsarbejdere og naboer til giftgrunden i Nyborg bliver syge, som følge af at de oplever kræftfremkaldende afgasninger og er udsat for opsving fra jorden, når det regner, hvor der ved prøver er blevet påvist, at mere end halvdelen af den væske, der kommer op af jorden, er kemikalier eller olie, jf. Fagbladet 3F, 17. november 2023, »Nabo til giftgrund: - Jeg er bekymret for min babys helbred« og »Overlæge advarer om fynsk giftgrund: De ansattes helbred kan være i fare«.

Værsgo.

Vil ministeren foretage sig noget for at sikre, at bygningsarbejdere og naboer til giftgrunden i Nyborg ikke bliver syge?

Ministeren.

Tak for det. Og også tak for at stille et spørgsmål, som virkelig sætter fingeren på noget i vores arbejdsmiljø, som er helt afgørende for os alle sammen, men ikke mindst selvfølgelig for de medarbejdere, der arbejder i det. Der er god grund til, at vi i Danmark stiller skrappe krav, når det kommer til kemi og også risikoen for, at ansatte bliver udsat for kemi.

Det skyldes selvfølgelig, at det kan være farligt, og at vi skal beskytte de mennesker, der går på arbejde i Danmark, mod at blive syge af deres arbejde. Og der, hvor man har risiko for at blive udsat for farlig kemi, er der jo krav om, at det skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkert og forsvarligt, også sundhedsmæssigt, at gå på arbejde, og når der som her er tale om en byggeplads, har bygherren og den projekterende også et ansvar.

Hvad angår byggeriet på den forurenede grund i Nyborg, er jeg blevet oplyst af Arbejdstilsynet, at de fra ultimo maj og til ultimo november i år har gennemført ti tilsyn med byggepladsen, og at de involverede aktører i den forbindelse har afgivet en række påbud til de relevante virksomheder. Påbuddene har selvfølgelig til formål at sikre, at de ansatte ikke udsættes for unødig påvirkning af farlige stoffer, sådan som loven foreskriver at de ikke skal.

Jeg kan godt, når jeg læser presseklip fra den her sag, få et indtryk af, at nogle involverede synes, at sådan nogle papirkrav er formalia, der bare skal overstås. Jeg vil sige, at der jo er en grund til, at vi har de krav, og det er for at understøtte, at der er styr på sikkerheden, og at man tager de regler, vi i fællesskab har lavet, alvorligt.

Arbejdstilsynet har også haft fokus på projekterendes pligter og truffet afgørelse om mangelfuld beskrivelse af risici i projektmaterialet rettet mod bygherren, der i det her tilfælde selv har projekteret arbejdet. Og herudover har Arbejdstilsynet oplyst, at de er i dialog med de involverede aktører, med henblik på at alle aktører lever op til deres ansvar for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og jeg håber virkelig, at man får genskabt trygheden omkring den her byggeplads. Jeg bliver oplyst, at Arbejdstilsynet fortsat vil have et fokus her og fortsat vil følge det, sådan at de ansatte ikke udsættes for kemi.

Spørgeren.

Tak. Vi skal have skabt tryghed for arbejderne på den byggeplads. Det er fuldstændig afgørende, og jeg er glad for, at ministeren følger med i, hvad der skal ske nu. Det er sådan, at vi er så heldige at have fået fint besøg; vi har fået arbejdsmiljørepræsentanten, som sidder heroppe, med, og de har i sjakket stillet et spørgsmål og fortalt om, hvordan det er. Så det vil jeg gerne dele med ministeren:

Betonfolkene på Nyborg Lynfrost er blevet opmærksomme på, at de går hver dag i kræftfremkaldende afgasninger og også er udsat for opsivning fra jorden, når det regner, hvor der ved prøver er påvist, at mere end halvdelen af væsken, der kommer op af jorden, ikke er vand, men kemikalier eller olie. Der har flere gange været tilsyn på pladsen, og alle gangene har medarbejderne fået lov at arbejde videre, til trods for at Arbejdstilsynet er vidende om, at medarbejderne går i en potentiel kræftbombe. Hvis disse medarbejdere bliver kræftsyge eller på anden måde syge af det arbejde, de har udført, og Arbejdstilsynet har været bevidst om de risikoer, der er forbundet med arbejdet, kan Arbejdstilsynet så med deres passivitet i deres tilsyn gøres økonomisk ansvarlig for medarbejdernes erhvervssygdomsforløb?

Jeg kan godt forstå, at man stiller det spørgsmål og man gerne vil have det her spørgsmål rejst i Folketingssalen. Først og fremmest er der i forhold til nogle af de ting, som jeg har fået forelagt, altså ikke blevet reageret nok til at starte med, når man har ringet. Og der mener jeg, det er afgørende, at man som arbejder kan vide, at man kan gå trygt på arbejde, og at når man ringer til tilsynet, er de der – at så bliver det taget alvorligt.

Så derfor vil jeg rigtig gerne høre ministeren: Hvad skal vi forvente af Arbejdstilsynet, når en arbejder, f.eks. i den her givne situation, kontakter Arbejdstilsynet? Men jeg vil også gerne høre i forhold til det spørgsmål, som sjakket repræsenteret af deres arbejdsmiljørepræsentant stiller: Kan Arbejdstilsynet med deres passivitet gøres økonomisk ansvarlig for medarbejdernes erhvervssygdomsforløb?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg også godt sige velkommen til de involverede folk. Jeg synes, det er rigtig stærkt at høre de stemmer, det handler om, de stemmer, vi laver regler for at beskytte. Grunden til, at vi sad hele foråret og forhandlede arbejdsmiljøaftaler og også gav ekstra penge til Arbejdstilsynet og skærpede fokusset på kemi, var jo lige præcis, at mennesker ikke skal gå på arbejde med lige præcis den følelse, der beskrives i det spørgsmål, der er sendt ind.

Så det mener jeg er vigtigt at få frem. Og nej, det er ikke muligt – altså, svaret på det konkrete spørgsmål er nej. Men det er jo ikke det samme som at sige, at man ikke skal opleve, at man, når man prøver at råbe op om, at ens arbejde er utrygt og farligt, bliver lyttet til, og så er der også et samfund, der skal håndhæve de regler, vi i fællesskab har lavet.

Spørgeren.

Der vil jeg gerne spørge, om ministeren vil være med til at følge op på, om de ressourcer, vi har afsat, er tilstrækkelige, og også, om der er de kompetencer, som vi har brug for, i tilsynet, så den tilsynsførende, der kommer ud, er den, der selvfølgelig er preppet til at tage sig af de forhold, der er på pladsen.

Et andet spørgsmål handler om det, vi i daglig tale kalder liv, ære og velfærd. I det tilfælde, hvor de, arbejderne, er sikre på, at deres helbred er udsat ved arbejdet, er de i deres gode ret til at gå i skuret og bede om, at forholdene bliver bragt i orden. Og her, hvis det er sådan, at de uretmæssigt bliver opsagt, bliver de jo ramt af karantæne i dagpengesystemet.

Vil ministeren være frisk på at se på, at man, hvis det har været på baggrund af ens helbred, at man ikke har kunnet stå til rådighed på den konkrete arbejdsplads, så ikke skal sanktioneres i dagpenge, eller på anden vis se på, hvordan vi styrker arbejdernes mulighed for faktisk at kunne passe på deres liv, ære og velfærd?

Ministeren.

Altså, først og fremmest har vi jo de her regler, fordi de skal håndhæves, og fordi man, allerede når man sidder og tilrettelægger sådan et byggeri her, skal tage højde for, om de her ting opstår, og at der er værn og beskyttelse af mennesker, der går på arbejde, som lige præcis er bygget ind i de her regler. Så målet må være, at ingen kommer derhen med den utryghed og den oplevelse, som vi har folk der bringer ind i salen i dag. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi har arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, som der er beskyttelse til, når de faktisk råber op om de her ting. Og jeg vil løbende gerne være med til at drøfte, hvordan vi hele tiden slår ring om mennesker, der prøver at værne om et godt arbejdsmiljø.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Tak. Afsluttende vil jeg gerne bare lige spørge: Hvordan sikrer vi os det fremadrettet, når eksempelvis en betonarbejder griber knoglen og ringer til Arbejdstilsynet og fortæller, hvordan forholdene er? Hvordan sikrer vi os så, og hvordan følger vi herfra op på, at de ikke oplever ikke at blive taget alvorligt, men faktisk oplever, at deres liv, ære og velfærd bliver taget seriøst?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg godt rose både spørgeren og de to personer på tilhørerrækkerne i dag for i hvert fald at have gjort deres for, at man bliver hørt og bliver taget seriøst. Derudover oplever jeg egentlig, at vi i hvert fald politisk har et vedvarende fokus på Arbejdstilsynets muskler, og vi har så sent som i foråret skruet det op til et historisk højt niveau. For det kræver jo, at der er nogen, der tager telefonen, når man ringer, og at der er ressourcer til at køre ud og følge op.

Vi er også nødt til have nogle regler, der følger med tiden, hvor man hele tiden ser på grænseværdierne i kemi. Det er også en opgave, der ligger på vores bord, men derudover har vi godt nok også et arbejdsgiveransvar her, som virkelig, virkelig bør løftes, når man er ansvarlig for byggeri af den her slags. Det er menneskers helbred, vi taler om, og når det er giftige stoffer, er det jo ikke bare den næste uge, man går og hoster; så er det jo potentielt ens helbred i lang tid fremover, man gambler med, og det er helt uacceptabelt og jo også et lovbrud.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til beskæftigelsesministeren og tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til børne- og undervisningsministeren, og det næste spørgsmål bliver stillet af fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.