Spm. nr. S 190

12) Til social- og boligministeren af:

Helene Liliendahl Brydensholt (ALT):

Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig konsekvens af ghettoloven, at man i Helsingør Kommune har indført fleksible udlejningsregler, der bevirker, at ældre mennesker og mennesker med handicap rykkes ned på ventelisterne og dermed stilles dårligere end andre boligsøgende til almene boliger i kommunen?

Skriftlig begrundelse

I Helsingør Kommune har ældre mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, og mennesker, der ikke kan arbejde eller studere på grund af handicap og psykisk lidelse, stået frem og fortalt, at de efter kommunens tiltag med fleksibel udlejning nu er rykket ned på ventelisterne til kommunens almene boliger. Det er et tiltag, som kommunen har taget i brug for at undgå, at flere boligområder kommer på parallelsamfundslisterne. Institut for Menneskerettigheder kører en sag mod kommunen for en borger med handicap, da man mener, at det er i strid med handicapkonventionen.

Værsgo.

Tak. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ministeren om, er: Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig konsekvens af ghettoloven – skråstreg – parallelsamfundsloven, at man i Helsingør Kommune har indført fleksible udlejningsregler, der bevirker, at ældre mennesker og mennesker med handicap rykkes ned på ventelisterne og dermed stilles dårligere end andre boligsøgende til boliger i kommunen?

Ministeren.

Først og fremmest skal jeg lige, bare så det er helt på det rene, sige, at jeg ikke tager stilling til de konkrete enkeltsager. Men reglerne i almenboliglovens § 60 har siden år 2000 givet både kommuner og boligorganisationer mulighed for at indgå aftale om, at ledige familieboliger i almene boligafdelinger skal udlejes efter særlige kriterier, som giver fortrinsret på ventelisten til nogle bestemte grupper. Så det er altså en regel, der er lavet tilbage i 2000. Reglen giver kommuner og boligorganisationer mulighed for at styre beboersammensætningen i højere grad, end de kunne inden da, og det var med henblik på at skabe nogle boligområder, som ikke kun bestod af borgere, som var socialt udsatte, og hvor man mere eller mindre blev overladt til sig selv, men at man faktisk fik noget kapow ind i boligorganisationerne, sådan at man kunne bo side om side med hinanden og være sammen, også om den opgave, der er, når der er sociale problemer.

Boligerne skal altså uforandret udlejes efter ventelisten, men der er skabt fleksibilitet i ventelisterne, sådan at det kan være muligt at håndtere lokale forhold og også udfordringer. Det betyder, at vi har fået ændret på rigtig store områder af Danmark, der førhen havde meget, meget store sociale problemer koncentreret på meget små geografiske områder, og derfor har de her regler været ekstremt effektive, altså fordi det simpelt hen er lykkedes over tid at sørge for, at beboersammensætningen gjorde, at det var meget rare miljøer at være i.

Så er det også klart, at man ikke kan lave regler, der er diskriminerende. Det vil sige, at man gerne må sige, at nogle bestemte grupper får forrang på nogle ventelister. Det er det, der er vedtaget, og det er også det, der fremstår fuldstændig klart og utvetydigt af lovgivningen fra 1999. Det vil sige, at man ikke kan lave regler, der diskriminerer nogle grupper. Man kan ikke sige, at den og den gruppe ryger nedad. Den går ikke. Så det, der ligger uddybet både i lovforslaget og i vejledningen, er, hvad det er for grupper, der kan gives forrang til. Hvis der er nogen, der søger ind på de her boliger, kan de altså komme foran i køen. Det kan være pendlere, der har arbejde i kommunen, det kan være seniorer. Man kan også give forrang til borgere med handicap, eller man kan give forrang til andre, som er defineret i vejledningen.

Spørgeren.

Tak. Jeg ved så ikke lige, om det var den konkrete sag i kommunen, ministeren ikke vil forholde sig til. Nu slutter ministeren af med at sige, at det ikke må være diskriminerende. Der er jo også noget, der hedder indirekte diskrimination, og det er lidt det, som jeg ser sker her i Helsingør kommune. Og Institut for Menneskerettigheder kører lige netop nu en sag i Ligebehandlingsnævnet for en borger i Helsingør kommune, fordi de mener, at de fleksible udlejningsregler, som kommunen har indført på grund af parallelsamfundslovgivningen – det skriver de på deres hjemmeside – så kan være i strid med konventionen.

Jeg har også haft kontakt til den her borger, som kan dokumentere, at hun er røget meget langt ned på ventelisten, efter man har lavet de her kriterier, og det påvirker hende både mentalt og på alle mulige andre måder, fordi hun står i en situation, hvor hun meget hurtigt skal fraflytte sin lejlighed, fordi hun ikke trives. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren så ud fra den her historie – jeg ved, der er mange andre historier rundtomkring i andre kommuner, hvor det samme er sket for både mennesker med handicap og psykiske lidelser, også ældre – alligevel kunne se for sig, at man laver nogle tiltag eller sætter et eller andet i gang for at forebygge, at det her, som kommer til at gå ud over f.eks. mennesker med handicap, sker.

Ministeren.

Som sagt vil jeg ikke forholde mig til den konkrete borger i Helsingør. Jeg skal ikke stå og være dommer over, hvad der er sket der. Jeg kender kun sagen fra medierne, og det vil sige, at jeg ikke kender de nærmere detaljer i det og vil derfor under ingen omstændigheder tage stilling til den enkelte, konkrete sag med den konkrete borger. Men det, jeg vil forholde mig til, er, at når man har boligområder, hvor man har nogle bestemte kriterier for, at her vil vi gerne have, den her type borger flytter ind, fordi der f.eks. er rigtig mange udfordringer og problemer i det her område, betyder det, at nogle af os andre vil ryge ned i boligkøen. Så hvis jeg søger ind på et sted, hvor man f.eks. foretrækker borgere fra Rødovre Kommune, der arbejder i Rødovre, vil det jo, fordi jeg ikke arbejder i Rødovre, betyde, at jeg ikke har en af de foretrukne pladser. Men jeg vil jo stadig kunne stå på ventelisten til de resterende lejligheder.

Spørgeren.

Jeg bliver bare lige nødt til at blive i sporet. Jeg har al respekt for, at ministeren ikke vil gå ind i den konkrete sag, men det er mange sager, vi har hørt om, og det er også ældre mennesker, der af forskellige grunde står uden for arbejdsmarkedet. Man har lavet de her kriterier, der betyder, at hvis man ikke arbejder over x antal timer om ugen, ryger man langt ned på ventelisterne i mange tilfælde. Det er jo en konsekvens af parallelsamfundslovgivningen, og det tænker jeg da godt ministeren kan forholde sig til på en eller anden måde. Jeg synes, det er meget uhensigtsmæssigt, og det rammer en masse borgere, at de ikke kan komme ind i nogle attraktive boligområder.

Ministeren, 30 sekunder.

Det synes jeg så ikke, fordi det er helt åbenlyst, at vi har haft nogle områder i Danmark, hvor der var koncentreret ekstremt store sociale problemer, og hvor vi havde brug for at få blandet op i den gruppe borgere, der boede der sammen med hinanden, fordi de ellers braste sammen under vægten de sociale problemer. Så jeg synes, at de regler er helt afgørende.

Så er det rigtigt, at det har den konsekvens, at hvis det kriterium, man har lagt ind, er, at man skal arbejde i Rødovre, så ville jeg f.eks. ikke få en en plads højt på ventelisten, fordi jeg ikke arbejder i Rødovre. Så det vil være sådan for dig og for mig og for borgere med handicap og for ældre eller for nogle, der bor i en hel tredje, fjerde, femte kommune, at man ikke er en af dem, der bliver foretrukket. Så kommer man jo til ikke at kunne være en af dem, der står først i køen.

Spørgeren.

Okay. Jeg skifter lige spor, for jeg vil gerne lige stille et andet spørgsmål her til sidst, som mere går på den etnisk diskriminerende del af parallelsamfundsloven. På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside står, og jeg citerer:

»Institut for Menneskerettigheder fremhæver i sin rapport til FN-komiteen, at dansk lovgivning for almene boligområder risikerer at føre til diskrimination.

Den etniske sammensætning af beboerne er nemlig stadig et kriterie for, om et boligområde anses for udsat.«

Vil ministeren forholde sig til, at man også har lavet en parallelsamfundslovgivning, hvor man indirekte diskriminerer mennesker, og til al den kritik, der er kommet i den henseende?

Tak. Ministeren.

Jeg vil sige det sådan, at jeg synes, at den største undladelsessynd, man kan begå, er at sige, at nu overlader vi bare alle de sociale problemer til alle dem, der lige er kommet til Danmark, og som skal bo sammen med hinanden i områder, hvor man på ingen måde bliver integreret i det samfund, der er omkring en, og hvor man får ufattelig få chancer i tilværelsen, og hvor der i øvrigt er utrygt at være. Det, der jo kommer ud af den politik, der blev drevet, før vi tog fat om det med parallelsamfundsaftalen, er, at det er enormt ubehagelige områder at være i.

Rigtig mange af de områder er i dag blevet områder, hvor det er trygt at være, og hvor man ikke længere behøver at gå med skuldrene oppe om ørerne, og det synes jeg har været det hele værd. Så hvis man tror, at man gør folk, der kommer til Danmark, en tjeneste ved at lade dem bo i områder, som de så ud, før vil lavede parallelsamfundsaftalen, så mener jeg simpelt hen, at man tager fejl. Den største gave, man kan give til folk, der kommer hertil, er selvfølgelig, at de kan komme til at bo i trygge områder med trygge omgivelser og trygge naboer.

Tak til social- og boligministeren, og tak til Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Vi går videre til næste spørgsmål, som er til beskæftigelsesministeren. Det er af fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.