Jamen så endte det jo godt med de sidste fire, fem ord fra ministerens side. For jeg synes egentlig, at det første svar her bare var sådan at sprede det ud til alle mulige, som ikke lige netop var ministeren selv, og der må jeg sige, at det har jeg valgt at overse og overhøre, for det er helt afgørende vigtigt, at der bliver etableret nogle flere plejeboliger. Når kriterierne er så stramme, er det jo netop, fordi der er så få. Altså, det er meget, meget svært at komme på plejehjem, fordi der ikke er nok i forhold til antallet af ældre, der stiger.
Dansk Folkeparti synes, at man skal have et retskrav på at kunne komme på plejehjem, når man har nået en alder, hvor der er behov for at være dér, fordi man ikke længere kan være hjemme. Jeg har lige siddet i Ældreudvalget – jeg troede egentlig også, det var ældreministeren, der skulle svare her i dag, og det er det så ikke; men det er ligegyldigt, for det er jo regeringen som sådan, det gælder – hvor vi netop også diskuterede, hvor stramt det er at være i eget hjem. Så jeg synes sådan set, at det på hele banen er ret hårdt og vildt mærkeligt at vi ikke har en bedre løsning i forhold til ældre.
Men det er jo sådan, at der er udsigt til mangel på plejehjemspladser i Danmark. Der er en analyse fra Dansk Industri, som har taget udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings eget regneværktøj, plejeboligmodellen, der viser, at der faktisk er et behov for 5.000 plejeboliger i 2030. Det er jo rigtig, rigtig mange om ganske, ganske få år. Og det er et problem, at antallet af 80-årige og derover forventes at stige fra 272.000 i 2020 til 613.000 i 2050, hvorefter det forventes at ligge forholdsvis stabilt til 2060.
Men altså, hele spørgsmålet for mig – og jeg sagde plejehjemspladser før, men det handler generelt om plejeboliger – er: Hvad gør man for at skaffe flere plejeboliger? Det må være regeringens ansvar.