Spm. nr. S 132 (omtrykt)

15) Til børne- og undervisningsministeren af:

Kim Edberg Andersen (NB):

Med henvisning til Arbejdstilsynets afdækning af forholdene på Munkevængets Skole i Kolding mener ministeren så ikke, at tiden er kommet til at undervise i Muhammedtegningerne, og at tiden er kommet til at sikre beskyttelse af elever og lærere?

Hr. Kim Edberg Andersen får ordet for oplæsning af spørgsmålet.

Jeg vil starte et helt andet sted og give ministeren en undskyldning for, at jeg tidligere har haft det her spørgsmål i salen, hvor jeg så formåede ikke selv at møde op. Det beklager jeg meget. Der var sket en intern fejl, og det tager jeg det fulde ansvar for. Og jeg lover, at det aldrig bliver aktuelt igen (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Det her gælder oplæsning af spørgsmålet, hr. Kim Edberg Andersen). Ja. Med henvisning til Arbejdstilsynets afdækning af forholdene på Munkevængets Skole i Kolding mener ministeren så ikke, at tiden er kommet til at undervise i Muhammedtegningerne, og at tiden er kommet til at sikre beskyttelse af elever og lærere?

Ministeren.

Jeg skal så starte med at sige tak for, at vi kunne udskyde det fra sidste onsdag til den her onsdag.

Så skal jeg svare på spørgsmålet og sige, at det først og fremmest er vigtigt at slå fast, at social kontrol er helt uacceptabelt. Lærere skal altid kunne tage svære emner op i undervisningen, og det gælder også Muhammedkrisen, som er en central del af vores nyere danmarkshistorie. Der er heller ikke nogen undervisere, der skal undlade at undervise i emner af frygt for trusler og repressalier fra elever. Så langt er jeg sikker på at vi to er enige.

Regeringen har besluttet at igangsætte en undersøgelse af omfanget af selvcensur blandt lærere i grundskolen og undervisere i gymnasiet. Der er jo mange synspunkter omkring det her, men jeg tror, der er behov for, at vi bliver klogere på omfanget og eventuelle årsager til selvcensur blandt lærere og undervisere. Men jeg tror ikke altid, at løsningen på problemerne er, at der så absolut skal undervises i bestemte, specifikke emner. Det kan også handle om at sikre, at skolerne og kommunerne har viljen, evnerne og ressourcerne til at tage hånd om de problemer, de oplever.

Jeg er tilhænger af, at skolerne bliver sat fri, jeg er tilhænger af at give dem større ansvar for at uddanne og danne vores børn, og jeg er tilhænger af unge som aktive demokratiske medborgere. Dermed ikke sagt, at jeg som minister ikke også har et ansvar, og derfor er det også sådan, at vi jo i ministeriet fører tilsyn med folkeskolernes kvalitet, og her bliver der også sat fokus på at opspore skoler i risiko for at have problematikker med parallelsamfund. Det kan handle om vold, negativ social kontrol, radikalisering og ekstremisme. Derudover vejleder ministeriet også skolerne om, hvordan man kan forebygge og håndtere vold og trusler mod lærere, og hvordan man lokalt kan udarbejde sikkerheds- og beredskabsplaner.

Jeg mener derfor også, at vi allerede prøver at arbejde med at sikre beskyttelsen af lærerne og eleverne i folkeskolen målrettet. Tak for ordet.

Spørgeren.

Selve spørgsmålet kommer på baggrund af tidligere debatter, vi har haft i Folketinget, hvor ministeren, som ministeren også fremfører nu, har sagt, at man vil til at se på det, og at man vil undersøge, om det er muligt at begynde at undervise i Muhammedtegningerne. Men det var på den præmis, at det var Muhammedtegningerne, der var problemstillingen. Nu ser vi en skole, som ifølge Arbejdstilsynet bliver kørt fuldstændig benhårdt med trusler fra en religiøs gruppering. Jeg giver ikke hele skolen skylden, men det er i hvert fald elever på den her skole, som kører den meget, meget strengt. Så lyder det meget hult – og det er det, jeg gerne vil frem til – at man snakker om frisættelse af skolerne, men der er jo ingen tvivl om, at i forhold til en skole som denne, hvor der er kommet den her rapport fra Arbejdstilsynet, ville ministeren, hvis han undersøgte den, jo aldrig nogen sinde komme til den konklusion, som han ville fremsætte efterfølgende i Folketingssalen, at tiden er kommet til at undervise i Muhammedtegningerne.

Muhammedtegningerne er – det er rigtigt – en vigtig del af nyere dansk historie. Det er en præmis, hvor vi står fast på, at ytringsfrihed er vigtigt, at satire er en del af dansk kultur og er noget, man skal kunne acceptere og leve med. Og når vi så på en skole, hvor man ikke har været i nærheden af at undervise i Muhammedtegningerne i årevis, stadig ser videreudviklingen af religiøs kontrol, er det så ikke på tide, at vi vender den anden side til og sætter den præmis, at i en dansk folkeskole skal der undervises i alle former for vigtige danske begivenheder og naturligvis også på en måde, hvor der er stolthed over, at i Danmark er satire accepteret, at religion ikke står over ytringsfrihed, og at det må man lære at acceptere uden at true personalet eller personalets familier?

Ministeren.

Jo, det er jeg enig i. Jeg er enig i, at Muhammedkrisen er en vigtig del af nyere dansk historie, jeg er enig i, at satire er en vigtig del af dansk historie, og jeg er enig i, at det må man lære og opdrages til. Det står sådan set i folkeskolens formålsparagraf, som jeg altid har i inderlommen. Der står i § 1, stk. 3, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse i folkestyret, og skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Spørgeren.

Mener ministeren så, at Arbejdstilsynet er kommet frem til en konklusion om, at man i en dansk folkeskole, som er under ministerens ressort, har åndsfrihed? Mener ministeren, at det er åndsfrihed, at personalets døtre bliver draget ind i trusselsbilleder? Er ministeren enig i, at den metodik, vi har brugt, med ikke at turde stå fast på dansk kultur og dansk historie har fejlet, og at det er på tide, at vi tager skeen i den anden hånd?

Ministeren.

Jeg betragter det som en ledelsesopgave på skolen at sikre, at skolen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og vi skal passe på med i Folketingssalen at ville løse problemer på alle 1.300 skoler på den samme måde. Men fordi det er en ledelsesopgave, bliver det at være skoleleder i et samfund, der er multikulturelt og multireligiøst, mere og mere en opgave for en åndsfyrste og mindre og mindre for en driftsherre. Vi har ikke kun behov for folk, der kan kigge på budgetter; vi har også behov for folk, der kan bære demokratiet i hjertet og tage værdikampene, også når det er svært, også i Kolding og også med forældre, der måske kan være lidt svære at bokse med.

Spørgeren.

Det lyder jo også rigtig godt, at man skal være klar til at tage værdikampen. Men det er sagt på baggrund af en situation – også her i Folketingssalen – hvor vi ved, at der er masser af folkeskolelærere, som ikke tør undervise i Muhammedtegningerne. Er det et jobopslag til mennesker, som gerne vil ansættes i folkeskolen? For vi døjer jo i forvejen med ikke at kunne få folkeskolelærere nok. Og til det der med ansvarsfralæggelse, og at man ikke har et ansvar i Folketingssalen: Jo, vi har. Vi har et ansvar for at beskytte vores ansatte. Er ministeren uenig i det?

Ministeren.

Selvfølgelig har vi et ansvar i Folketingssalen. Spørgsmålet er, hvor nidkært og detaljeret det skal være. Jeg deltog i skoleledernes årsmøde. Der var over 1.000 mennesker forsamlet i Fredericia i fredags, og et af de budskaber, jeg havde til dem, var, at det er deres ansvar at sikre, at jødiske danske børn, der går i den danske folkeskole, ikke chikaneres, og at de er trygge ved at gå i skole i den situation, vi er i nu med det, der sker i Mellemøsten, og at de konflikter, der er i Mellemøsten, ikke trækkes ind i den danske skole. Vi kan ikke stå her og beslutte, at ingen må chikaneres – eller det kan vi godt, men det daglige arbejde med at sikre det i praksis er skoleledernes opgave.

Tak. Det afslutter spørgsmålet.

Næste spørgsmål er også til børne- og undervisningsministeren og er også stillet af hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige, som nu får ordet til oplæsning af spørgsmålet.