Det næste punkt på dagsordenen er:

31) Forhandling om redegørelse nr. R 16:

Klima- energi- og forsyningsministerens energi- og forsyningspolitisk redegørelse 2024.

(Anmeldelse 08.05.2024. Redegørelse givet 08.05.2024. Meddelelse om forhandling 08.05.2024).

Vi skal nu i gang med en redegørelses- og forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig af deres normale pladser og derefter rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind. Derfor holder vi lige en kort pause.

Vi går så småt i gang. Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 28. maj 2024.

Ordføreren for forespørgerne, hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet, ønsker at begrunde forespørgslen. Værsgo.

Tak for det. På vegne af partierne, udvalget og ordførerne vil jeg sige, at vi har set frem til den her forespørgselsdebat om det her ganske vigtige emne, nemlig Danmarks energi- og forsyningspolitik. Det handler bl.a. om, hvordan vi sætter fart på den grønne omstilling, hvordan vi sikrer grøn, billig og god energi til alle danskere, hvordan vi kommer i mål med vores klimaambitioner, hvordan vi fjerner barrierer undervejs for den grønne omstilling, og hvordan vi også sikkerhedspolitisk gør os uafhængige af andre landes fossile brændsler.

Med disse ord vil jeg byde ministeren velkommen til at fremlægge regeringens energi- og forsyningspolitik og fremtidige initiativer, der kan være på vej.

Tak til ordføreren. Så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg vil gerne bruge anledningen til at fremhæve fire prioriteter i Danmarks energi- og forsyningspolitik. Vi skal nå vores ambitiøse klimamål, bl.a. ved at omstille vores energisystem. Vi skal hjælpe den grønne omstilling i Europa på vej, og vi skal skabe forsyningssikkerhed, mens vi omstiller os, og det indebærer bl.a., at vi skal gøres uafhængig af fremmede magters fossile brændsler, og så skal vi understøtte dansk konkurrencekraft, som selvfølgelig også er en central prioritet. For at lykkes med det har vi brug for en omfattende omstilling af energi- og forsyningssektoren. Vores energisystemer skal tale bedre sammen, og vi skal omstille vores energiforsyning til hovedsagelig at basere sig på vedvarende og bæredygtige energikilder.

Vi er allerede nået meget langt med omstillingen i Danmark. Det stiller os i en fordelagtig situation, hvor vi kan bidrage med både grøn energi og grønne brændstoffer til resten af Europa. Vi er i gang, men vi er ikke færdige. Som klima-, energi- og forsyningsminister er jeg både stolt og glad over, at vores produktionen af grøn strøm aldrig har været større. 2023 var et rekordår for produktionen af grøn energi i Danmark. Næsten to tredjedele af den samlede danske elforsyning stammer nu fra sol og vind.

Samtidig er der meget mere grøn strøm på vej. I december 2023 indgik regeringen sammen med en bred vifte af Folketingets partier en aftale om mere grøn energi fra sol og vind på land. Aftalen understøtter udbygningen af vedvarende energi på land, og den baner vejen for, at staten kan spille en aktiv rolle i planlægningen af større energiparker. I energiparkerne er der bedre mulighed for at placere bl.a. ptx-anlæg der, hvor strømmen bliver produceret. Desuden sikrer aftalen, at naboer og lokalsamfund får en større del af gevinsten, når der opsættes vedvarende energi.

Der er også meget mere grøn strøm på vej på havet. Energistyrelsen åbnede i april 2024 udbuddet af seks havvindmølleparker, der skal levere mindst 6 GW, om markedet vil. Dermed er vi i gang med danmarkshistoriens største havvindudbud. Det vil potentielt kunne sikre grøn strøm til mere end 14 millioner husstande eller en markant produktion af grøn strøm. Vi forventer, at Danmark vil have 100 pct. grøn strøm i 2030. Det bliver en markant milepæl i Danmarks grønne omstilling.

Resultaterne er ikke kommet af sig selv. De er blevet til gennem et bredt politisk samarbejde. Derfor vil jeg gerne bruge anledningen til at takke alle jer, der er med til at tage ansvar for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt, at vi arbejder for at fjerne barrierer for opstillingen af vedvarende energi. Som led i det arbejde har regeringen nedsat den nationale energikrisestab, NEKST, herunder arbejdsgruppen »Mere sol og vind på land«, som har leveret en række forslag til, hvordan vi får fjernet barrierer. Regeringen er i gang med at følge op på disse, så vi sikrer den bedst mulige udbygning af produktionen af vedvarende energi.

Mens vi i de kommende år bliver mere afhængige af strøm fra sol og vind, skal vi sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed. I Danmark investerer vi derfor massivt i el- og gasnettet. Jeg har siden december 2022 godkendt investeringer i elnettet for over 9 mia. kr. og investeringer i gassystemet for over 700 mio. kr. Derudover har vi investeret i internationale elforbindelser, og på toppen af det kan vi jo lægge de investeringer, som foretages af distributionsselskaberne, varmeselskaberne og gasdistributionsselskaberne i forhold til at sikre den fremtidige infrastruktur.

For nylig sendte vi den første strøm igennem det 765 km lange elkabel Viking Link, der forbinder Danmark og England. Viking Link bidrager bl.a. til, at vi kan blive forsynet fra England, når det ikke blæser herhjemme. Det er blot ét eksempel på, hvordan elforbindelserne er centrale for balancen i det danske elsystem og muliggør yderligere vedvarende energi fra sol og vind. Når elproduktionen fra vedvarende energi overstiger elforbruget i Danmark i 2030, vil vi stå i en situation, hvor vi kan eksportere store mængder grøn strøm til resten af Europa. Det vil blive en konkret og vigtig hjælp til omstillingen af Europa. Det vil hjælpe med at gøre Europa mere grønt og sikkert.

Det er ikke kun strøm, vi kan sende på tværs af landegrænserne. Der, hvor det ikke er muligt med en direkte elektrificering, skal vi begynde at anvende grønne brændstoffer til fly, skibe og tung transport. Grøn brint kan blive en vigtig handelsvare i fremtidens europæiske energimarked, og her skal Danmark spille en nøglerolle som leverandør. Derfor er regeringen og et bredt flertal af Folketingets blevet enige om en aftale om de økonomiske rammer for brintinfrastruktur. Jeg håber, at markedet nu vil læne sig ind i projektet, for vi skal som stat agere ansvarligt, og vi kommer selvfølgelig kun til at bygge et brintrør, hvis der er nogle, der vil bruge det og forpligte sig til det.

Jeg ser frem til det videre samarbejde på området efter sommerferien. Vi skal have fokus på udbygningen af elnettet. Jeg glæder mig derfor til at modtage anbefalinger fra den sidste arbejdsgruppe under NEKST, nemlig den, der hedder »Hurtigere udbygning af elnettet«. Det er en problemstilling, der gang på gang bliver nævnt af opstillere af energiparker på både hav og land og af dem, der gerne vil elektrificere inden for industri og transport. Det kræver derfor stor opmærksomhed.

På havet stiler vi højt med det ambitionsniveau, der er sat, og vi skal derfor følge det igangsatte udbud af de 6 GW havvind tæt. Samtidig skal vi begynde at se fremad mod tiden efter 2030, både når det gælder vores målsætninger og hvordan vi arbejder med f.eks. udbygningen af VE og den tætte sammenhæng, som bliver tydeligere og tydeligere, jo længere vi kommer frem i omstillingen. Det er for mig vigtigt, at vi får tænkt på tværs, og at vi får skabt de rigtige rammevilkår, som markedet kan agere inden for, så vi sammen kan skabe grøn handling, der virker.

Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde i energiforligskredsen, klimalovskredsen og de øvrige forligskredse på området. I min tid som minister har vi sammen landet ni brede aftaler inden for klima-, energi- og forsyningsområdet. De har det tilfælles, at størstedelen af Folketingets partier er gået med i dem. Jeg er glad for, at så mange partier vil jeg tage ansvaret for den grønne omstilling på sig. Det er en kæmpestor styrke for os som land, at vi har en tradition for at samarbejde og indgå brede forlig på området. Det gør os i stand til at opnå både gode og langsigtede løsninger – løsninger, som qua det brede samarbejde selvfølgelig også gør det mere sikkert at være investor og have tillid til de politiske beslutninger, vi træffer. Det er afgørende for etablering af energiparker, opførelse af brintrør og udvikling af anlæg til fangst af CO2 osv., at vi sammen formår at skabe stabile rammevilkår for udviklingen.

Vi stiler højt, og der venter os store udfordringer forude. Men præmien tegner sig: et grønt, stærkt og forenet Europa. Det bør give os alle sammen håb. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Søren Egge Rasmussen.

Selv tak for samarbejdet. Jeg synes, det er rigtig godt, vi har den her redegørelse, og den her gang drejer det sig udelukkende om energi- og forsyningspolitik og ikke klima, som sidst vi debatterede. Så jeg vil ikke kritisere regeringen for dens uambitiøse klimapolitik. Men når jeg ser den her samlede redegørelse, tænker jeg, at det godt nok er mange milliarder, vi er i gang med at investere i udviklingssporet, og jeg savner lidt, at vi prioriterer den her uafhængighed af importeret gas og olie, som er særlig vigtig lige nu, fordi en del af den til Europa jo kommer fra Putins gas. Derfor er min refleksion, at vi gør for lidt. Vi skal virkelig kæmpe for at få nogle få millioner til fjernvarmepuljen, og det med at satse på energibesparelser har faktisk været op ad bakke, samtidig med at milliarderne ruller ud til noget udvikling. Så jeg vil egentlig godt høre, om ministeren ikke kan se, at vi ikke gør nok for virkelig at dyrke den her uafhængighed af importerede, fossile brændsler, at vi ligesom er faldet lidt i søvn, bare fordi gaspriserne er faldet igen.

Ministeren.

Jeg er lettere overrasket, for jeg hører det, som om Enhedslisten nu også er glad for, at vi i en periode endnu har lidt udvinding ude i Nordsøen, som kan gøre os uafhængige af importeret olie og gas i den periode, hvor vi ikke kan undvære det. Det er sådan, at Danmark jo, når vi kigger på fremskrivningerne – ud over el, som jeg brugte en del tid på i talen – også kommer til at producere, så 100 pct. af vores forbrug kan blive dækket via grøn gas. Og det betyder selvfølgelig så også, at klimaperspektivet på, hvor den gas kan bruges henne, gradvis skal ændre sig. Hvis man kigger på klimafremskrivningen, er det også meget tydeligt, at vi nu begynder at se et skift i transportsektoren. Så jeg deler ikke helt hr. Søren Egge Rasmussens pessimisme for fremtiden. Vi er i gang med at udfase de fossile brændsler, og vi er nået rigtig langt i energisektoren. Industrien er begyndt, og med de vurderinger, der ligger i den seneste klimafremskrivning, kan vi se, at det også begynder at bevæge sig i transportsektoren. Vi er ikke færdige, og der skal ske rigtig meget de kommende år, og jeg tror og håber på, at vi sammen gradvis kan implementere en ny politik, der sikrer, at vi holder snuden i sporet.

Så er det fru Signe Munk.

For at den grønne energipolitik sådan rigtig lykkes, skal man jo både have vindmøller og solceller til at producere den grønne strøm, og man skal have nogle kabler, der får det transporteret hen, hvor de skal bruges, og så skal man jo have et forbrug. I dag er Green Power Denmark, som er den store brancheorganisation for branchen for vedvarende energi, ude at efterspørge netop initiativer til, at der bliver mere elektrificering af Danmark. De påpeger, at netop på transportområdet og på industriens område sker der ganske enkelt for lidt. Og det kommer jo til at have en ret stor betydning for led i kæden, i forhold til hvorvidt der er en god forretning i at stille vindmøller og solceller op.

Derfor vil jeg høre, om ministeren og regeringen planlægger nogen konkrete initiativer til at øge elektrificeringen af det danske samfund, så vi kan få en god økonomi i vores solceller og vindmøller også fremadrettet

Ministeren.

Den analyse, som den nævnte organisationen har lavet, er en analyse, hvor man kigger ud af bagruden, og det er jo helt åbenbart, at elbilerne først er begyndt at tage fart nu. Så i forhold til det skift, der ligger foran os, kan man jo ikke konkludere, at fordi der ikke er sket noget de sidste 5 år, kommer der heller ikke til at ske noget fremadrettet. Hvis man kigger på klimafremskrivningen, kan man se, at vores forventninger til elektrificering af transporten ligger foran kurven i forhold til sidste år, så den bilbeskatningsaftale, vi har lavet på det felt, kommer til at drive noget. Vi introducerer CO2-afgifterne på industrien fra 2025; det vil sætte tryk på elektrificeringen. Og så har vi jo også sammen besluttet, at vi implementerer krav om køb af CO2-kvoter til transportbrancher fra 2027 og tilsvarende krav til boligopvarmning, hvilket vil betyde en øget omkostning på de fossile brændsler.

Så der ligger en del nationale initiativer, der nu skal implementeres, og som vil presse os i retning af elektrificering. Og så skal vi huske – nu er der jo europaparlamentsvalg – at der også er en klar europæisk dimension i det her, altså de beslutninger, vi har truffet om at udfase forbrændingsmotoren på personbilområdet, presset på den tunge transport osv. Så en række europæiske beslutninger vil også trække i retning af øget elektrificering.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg tror, vi er mange, der fra folketingsvalgkampen husker statsministeren give et løfte til den enlige mor i forhold til fødevarepriserne, og at de ikke må stige. Det må ikke blive dyrere at være dansker i relation til at købe sine fødevarer; jeg tror, det var noget med noget pasta bolognese, som jeg tror vi alle sammen kan forholde os til. Der vil jeg bare i lyset af det, der venter de kommende måneder med en eventuel ekstra skat på landbruget, høre, om det, som fru Mette Frederiksen sagde i valgkampen, også er regeringens politik, altså at det ikke bliver en konsekvens af den eventuelle landbrugsskat, at fødevarepriserne stiger.

Ministeren.

Se, jeg har godt bemærket her de sidste par dage, at Dansk Folkeparti er begyndt at melde sig ud af alle de grønne aftaler. Det er jo ethvert partis ret og valg at gøre det. Jeg kan kritisere valget, men ikke retten til at træffe valget, så det er sådan set okay. Svarerrapporten skulle bl.a. svare på, om man kunne nå det nationale klimamål ved at bruge en forbrugsafgift, eller om det var udledninger fra landbruget, man skulle regulere, og den var jo entydig i sit svar, nemlig at man skal regulere udledningerne. En CO2-afgift kommer. Hvor høj den bliver, og hvordan den vil påvirke fødevarepriserne, kan man jo først svare på, når vi kender CO2-afgiften.

Vi kan kigge på, hvordan vi historisk har håndteret det her, f.eks. med den aftale, vi lavede om Grøn Fond med en række partier, som også er til stede her. Der indførte vi jo en højere dieselafgift, men samtidig lettede vi beskatningen på det at have bil. Så vi har jo historisk hjulpedes ad med at finde balancer i klimapolitikken. Hvor balancerne kommer til at ligge på forbrugsområdet, må vi jo diskutere fremadrettet, når vi har lagt os fast på, hvilken type CO2-afgift der skal komme.

Så er det fru Dina Raabjerg.

Tak. Fru Signe Munk nævnte, at det med investering i grøn energi skal være en god forretning for dem, der opsætter til den grønne energi. Men vi har også en række kommuner, som jo er dem, der skal sige ja til at opstille vedvarende energi-anlæg på land. Hvilke tanker gør ministeren sig om, at det skal være mere attraktivt for de kommuner at sige ja til at opsætte flere vindmøller og solceller?

Ministeren.

[Lydudfald] ... en lang række eksempler, hvor vi samarbejder. Vi har jo en aftale, og spørgeren er undskyldt, for spørgeren er først kommet i Folketinget, efter vi indgik den aftale, men spørgerens parti er med i aftalen, hvor vi har vedtaget at hæve kompensationen til de nære naboer og også til det, der hedder grøn pulje, der sikrer, at der kommer penge til kommunerne. Det er jo den ene del af det.

Jeg tror, vi alle sammen skal passe på med at reducere gevinsten for lokalsamfundet til et spørgsmål om den direkte økonomiske kompensation. Jeg oplevede i hvert fald i den periode, hvor vi forhandlede og diskuterede spørgsmålet om energiparker, en række kommuner, der henvendte sig, fordi de var interesseret i at få den grønne energi til kommunen, fordi de i tilknytning til den også kunne skabe varige arbejdspladser, altså udnytte den grønne strøm lokalt, bl.a. til brintproduktion. Derfor er der andre gevinster end dem, der ligger i at pålægge developerne at betale et beløb til kommunen.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første er ordføreren for forespørgerne, hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Ministeren redegjorde i sin tale for den lange række initiativer, som regeringen har iværksat med bred opbakning fra store dele af Folketinget. Jeg selv vil særlig fremhæve sidste års aftale om havvind med op til 14 GW grøn strøm svarende til grøn strøm til 14 millioner danske husstande. Så mange har vi jo som bekendt ikke.

Det betyder altså også, at der vil være rigelig med grøn, billig og god dansk strøm til os selv og også nok til at kunne eksportere grøn strøm til nabolande. Det er også rigelig med strøm til, at overskudsstrømmen vil kunne bruges til power-to-x-produktion, der kan bruges herhjemme – det vil være det primære – men altså også vil kunne eksporteres til nabolande. Det vil nok primært være Tyskland, der virkelig er et stort afsætterland til det her.

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har selv været rundt at observere den her udvikling ved selvsyn rundtomkring i det danske land. I starten af året var vi ved Kassø ved Aabenraa for at se sådan et power-to-x-anlæg. For nylig har vi været ved Rødsand ved Lolland for at besøge havvindmølleparken dér. Næste udvalgsbesøg er planlagt i Kalundborg, hvor man altså virkelig kan få grøn omstilling i stor skala. Og det er altså også her, hvor vi kan hilse på Laura Mærsk, Danmarks første containerskib på biometanol. Så det har altså, må man sige, udvalget og Folketingets helt store interesse og opmærksomhed. Det viser jo igen, at Danmark er helt i front, når det kommer til grøn energi.

Det er også heldigt og glædeligt, at heldet har tilsmilet Danmark således, at COP 30 næste år afholdes i Brasilien, et af Danmarks stærke energipartnerskabslande, samtidig med at Danmark har formandskabet i EU. Det havde de brasilianske klimapolitikere også bemærket og glædet sig over, både da udvalget var nede at besøge dem i Brasilien, men også de to gange, hvor de brasilianske klimapolitikere har været forbi udvalget det seneste år.

Nok skal Danmark være i front og levere vores del, men vi er også et lille land og udleder blot 1 pct. af verdens samlede CO2. Så nok så vigtigt er det, at vi deler ud af vores viden og erfaringer med andre lande, og her er det selvfølgelig meget interessant med nogle af de store globale spillere, som vi endda har energipartnerskaber med – Brasilien, som vi har fokuseret på – men også lande som Sydafrika og nogle af de lande, som virkelig går forrest i deres dele af verden.

Sammen og via de her energipartnerskaber kan vi virkelig få ting til at ske og få ting til at rykke. Vi gør det jo først og fremmest for klimaets skyld, og vi gør det for at sikre grøn og billig energi til danskerne. Men det handler naturligvis også om sikkerhedspolitik, hvor Danmark skal gøres helt og aldeles uafhængig af fossile brændsler. Det gælder i den her situation særlig fra Rusland, så vi altså heller ikke bidrager til, at der bliver pumpet penge i den russiske krigsøkonomi.

Det er glædeligt med udbuddet den seneste måned, hvor de første 6 GW havvind er blevet sat i udbud. Og det er jo så glædeligt, at vi er rigtig godt på vej til at sikre 100 pct. grøn strøm i 2030. Vi skal naturligvis stadig have opmærksomhed på de barrierer, der kan vise sig undervejs. NEKST'en spiller en stor rolle, og det kan givetvis være sådan, at vi må forvente, at der skal mere til løbende, og så må vi jo træde til som ansvarlige politikere, når det bliver aktuelt, så vi sikrer, at den gode udvikling fortsætter.

Vi er ikke i mål endnu, men det går den rigtige vej. Det vil jeg fra Socialdemokratiets side også anerkende i dag. Det skal vi ikke bruge til på nogen måde at læne os tilbage i stolen, men vi skal bruge det som brændsel – grøn brændsel – til at fortsætte vores arbejde.

Jeg har taget en vedtagelsestekst med til jer, som jeg vil læse op på vegne af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at elproduktionen fra vedvarende energi forventes at overstige elforbruget i Danmark inden 2030, og at det skønnes, at vi når 100 pct. grøn gas i 2029. Samtidig er der behov for, at vi arbejder videre med at fjerne barriererne for den grønne omstilling.

Folketinget peger på, at opstillingen af vedvarende energi ikke kun handler om Danmarks eget forbrug, men også bidrager til den grønne omstilling og forsyningssikkerhed af Europa. Med åbningen af danmarkshistoriens største havvindsudbud, aftale om energiparker og aftaler om rammevilkår for en brintinfrastruktur har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier taget vigtige skridt i denne retning.

Den danske forsyningssikkerhed er tæt forbundet til forsyningssikkerheden i EU. Folketinget opfordrer regeringen til at understøtte den fortsatte omstilling af den danske energi- og forsyningssektor og muligheden for at bidrage med grøn energi til Europa og uafhængighed af Rusland.

Folketinget ønsker at blive orienteret, såfremt forsyningssituationen ændrer sig.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 75).

Tak for det. Vedtagelsesteksten vil indgå i forhandlingerne. Så er der nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg skal bare høre, om Socialdemokratiets ordfører vil bekræfte, at det, fru Mette Frederiksen sagde i valgkampen i forhold til fødevarepriserne og en eventuel yderligere skat på landbruget, stadig væk står til troende.

Jeg tror, at mange af dem, som stemte på Socialdemokratiet og bar den her regering frem, gjorde det i en forventning om, at man så også ville leve op til de løfter, man gav; det gælder især de mindre husholdninger og måske enlige børnefamilier osv. Der kan det være af stor betydning, hvis et pund hakket kalvekød lige pludselig bliver dyrere. Derfor vil jeg bare høre, om det løfte er noget, man også kan garantere fremadrettet vil være en del af regeringens politik.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, som måske går lidt ud over dagens emne. Men jeg vil gerne svare. Jeg synes egentlig også, vores minister svarede ganske udmærket på det – i hvert fald så godt, som man nu kan, når det handler om noget, som jo ikke er kommet frem endnu. Så det er lidt en teoretisk diskussion.

Ministerens svar handlede om at finde balancerne, så vi sørger for, at det ikke rammer socialt skævt, samtidig med at vi gerne vil fremme en udvikling, og det synes jeg er et rigtig, rigtig godt princip, og jeg håber og forventer sådan set, at alle kan se fornuften i det. Men at nå derfra til at kunne snakke om noget, som vi ikke har set endnu, er svært. Med hensyn til det der med at give meget håndfaste og firkantede garantier, så tror jeg ikke, at det er noget, der er supergode erfaringer med, i hvert fald ikke ud fra hvad jeg har oplevet blandt mine kolleger.

Spørgeren.

Nu taler vi jo om en garanti, som ordførerens formand, fru Mette Frederiksen, gav. Skal man forstå det sådan, at det er noget, man er ked af, eller skal man forstå det sådan, at man står på mål for det? Jeg spurgte ministeren, og det svar, jeg fik, var en gang lirumlarum. Nu spørger jeg så hr. Rasmus Horn Langhoff, og hans svar er endnu en gang lirumlarum. Altså, det er jo meget enkelt. Kan man leve op til sit løfte? Det er jo os, der bestemmer. Det er jo hr. Rasmus Horn Langhoff, der kommer til at trykke på den grønne knap, og så må han jo også kunne sige, om det løfte, fru Mette Frederiksen gav i valgkampen, om, at fødevarepriserne ikke må stige, vil blive overholdt.

Ordføreren.

Altså, jeg har slet ikke noget problem med at stå på mål for, hvad Mette Frederiksen har sagt. Det var svaret på den ene del af spørgsmålet. Og jeg synes nu ikke, at det, som jeg og ministeren svarede, var lirumlarum; sådan opfattede jeg det i hvert fald ikke. Men vi ønsker og bestræber os på at finde balancerne i den politik, vi har, sådan at vi, når vi vil have fremdrift på klimapolitikken, også hele tiden har øje for de sociale balancer og hensyn, som ordføreren henviser til, og det arbejder vi videre med.

Fru Signe Munk.

Ordføreren fremhævede mange af de positive tendenser i energiredegørelsen, og jeg vil sådan set sige, at der jo er et væld af lyspunkter, som er et resultat af mange politiske beslutninger, som mestendels er blevet taget efter klimavalget i 2019. Men noget, hvor det så svinger lidt den anden vej, kan vi se, er bl.a. i forhold til gasfyrene. Jeg fik nogle tal fra ministeriet her for nylig, som oplyste, at der er købt 4.000 nye gasfyr i 2022 og det samme antal i 2023, og man må sige, at det jo modarbejder vores ambition om, at vi skal have gasfyrene ud af de danske hjem. Derfor vil jeg bare høre ordføreren, om Socialdemokratiet har nogen planer om nye tiltag, der kan gøres, for at vi får flere varmepumper og fjernvarme ude i hjemmene i stedet for gasfyrene, for det er jo sådan set det, der skal til for, at gasfyrene bliver sendt på pension.

Ordføreren.

Det er det, der skal til. Jeg kan sige for mit eget vedkommende, at jeg har interesseret mig og interesserer mig ganske meget for det. Jeg var selv ude forbi Danmarks sidste store gasby, Holbæk, som jo virkelig slås, og som udmærket godt ved, at de skal omstille varmeforsyningen med fjernvarme og på alle mulige måder prøve at finde ud af, hvordan man kan få noget industriel overskudsvarme, hvordan man kan få noget fra rensningsanlæg, og hvordan man på alle mulige måder kan få energien andre steder fra, og det er en meget, meget stor opgave de steder, hvor vi har det.

Det er en virkelig stor opgave, der er der, men det er også et stort potentiale, der er i Holbæk. Der er masser af landsbyer rundtomkring, som slås med det samme. Nogle steder er det meget lokale løsninger, der skal findes til de lokale problemstillinger. I det her tilfælde synes jeg, det er rigtig interessant at kigge på, hvordan vi kan bruge den industrielle overskudsvarme, som er lige ved siden af i Kalundborg, til at sikre, at vi kan blive uafhængige af gas i den del af landet. Så det er forskellige løsninger, der skal til forskellige steder i landet.

Spørgeren.

Det er rigtigt nok, at der skal forskellige løsninger til, men man må sige, at vi jo er flere partier, der har trippet for, at regeringen får set på overskudsvarmeregulering, så dér sparker ordføreren en åben dør ind, men der skal mere til. Det handler jo også om, hvad det er for nogle rammer, fjernvarmeselskabet har til at investere inden for. Vi har masser af aftaler i vores energiaftale fra 2022, som ikke er ført ud i livet endnu. Jeg vil høre, om ordføreren synes, at det er en vigtig nok prioritet for regeringen at få skiftet gasfyrene ud ude i danskernes hjem, når vi står i en situation, hvor der faktisk bliver installeret flere gasfyr.

Ordføreren.

Ja, jeg anerkender fuldstændig problemstillingen. Jeg synes, det er trist med de nye investeringer i gasfyr. Så jeg er selv meget åben over for, hvad der kan være af ekstra initiativer, om end ikke andet så også sende det klare og tydelige signal, også ud til danskerne, at gas ikke er fremtiden i forhold til at opvarme private hjem. Det er fjernvarme. Det er i nogle tilfælde varmepumper, og andre steder vil det være industriel overskudsvarme.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. I vedtagelsesteksten, som ordføreren læste op, var der jo en opfordring til regeringen fra Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre om, at man skulle fortsætte omstillingen, og omstillingen kan jo foregå i forskellige tempi.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om Socialdemokratiet deler Enhedslistens kritik af, at vi er endt et sted, hvor der er for meget biomasse i vores samlede energisystem, og jeg tænker især på den importerede biomasse, som bruges i vores kraft-varme-værker, og hvor det jo officielt tæller som noget CO2-neutralt. Der er så vedtaget nogle bæredygtighedskriterier, og det kan selvfølgelig være meget godt, at man ikke importerer det værst tænkelige, men jeg synes lidt, at vi er endt et sted, hvor det lidt er en sovepude.

Kan ordføreren se, at vi har et emne her, hvor vi bør udfase det hurtigst muligt, i stedet for at støvsuge hele verden for flis, nu, hvor ordføreren refererede til Brasilien? Altså, jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi importerer biomasse fra hverken Nord- eller Sydamerika. Vi bør selv kunne klare det og bruge den biomasse, vi har i Danmark, og ikke mere. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Ja, jeg er enig i, at det skal udfases. Der er rigtig meget, vi skal gøre, og der er rigtig meget, som vi gerne vil gøre så hurtigt som muligt, og som vi gerne vil gøre på samme tid. Rigtig meget politik, også klimapolitik, er det muliges kunst, og det er jo derfor, vi sætter løbende målsætninger og delmål og hele tiden sørger for at sætte gang i den grønne omstilling og i udviklingen her.

Så man kan sagtens lave nogle nedslag og sige: Det der skulle være hurtigere, og det der skulle være hurtigere. Det er i virkeligheden både rigtigt og forkert, for vi kunne jo godt alle sammen tænke os, at alt gik hurtigere. Der er bare også en virkelighed derude, som betyder, at det ikke altid kan gå lige så hurtigt, som vi har lyst til, og vi kan ikke gøre os fuldstændig uafhængige, heller ikke sådan fra den ene dag til den anden, i forhold til fossile brændsler. Så vi bliver også ramt af en virkelighed, men vi skal gøre det så hurtigt, vi kan.

Spørgeren.

Nu siger ordføreren, at det er det muliges kunst. Altså, når man har en flertalsregering, må det muliges kunst være lidt nemmere, end hvad man måske kunne forestille sig ved de tidligere regeringer, som jo skulle finde et parlamentarisk flertal for at gennemføre politik, som man kunne blive enige om. Nu har vi faktisk noget her, hvor man, hvis regeringen kom med et godt initiativ, faktisk ret hurtigt kunne gennemføre det.

Vi har jo en ny situation, og regeringen har jo sagt, at den ligesom er til for at løse de store problemer. Jeg synes ikke rigtig, at regeringen i de aftaler, vi har set, har levet op til det med at løse de store problemer.

Ordføreren.

Jamen først og fremmest er det ikke kun det muliges kunst, som skal kunne realiseres her på Christiansborg. Det skal jo også kunne realiseres ude i virkeligheden, før det sådan giver mening at beslutte os.

Jeg forstår ikke den kritik her til sidst med, at regeringen ikke leverer. Vi har lige, og nu bevæger jeg mig også lidt uden for redegørelsen, fået målene for 2025-målene, som Danmark mere end lever op til. Det synes jeg jo på alle måder er positivt. Vi er rigtig godt på vej mod 2030-målene. Den her enorme havvindmøllepark fra sidste år synes jeg på alle måder er opmuntrende.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Forsyningssikkerhed er fundamentet for vores energipolitik, og det er også en forudsætning for Danmarks vækst og velstand. I en tid med geopolitiske usikkerheder og klimaforandringer er det afgørende, at vi styrker vores energisystemer og sikrer en stabil, pålidelig og grøn forsyning af energi til danskerne, til deres hjem og til vores virksomheder. Det vigtigste for os er, at vores energi er så grøn som muligt og så billig som muligt, at vi har rigeligt af den i en stabil forsyning, og at vi også kan producere den selv.

I 2023 dækkede den grønne strøm fra sol og vind 62,8 pct. af det danske elforbrug, og med udbuddet af 6 GW havvind i gang og mere undervejs er potentialet stort. Vi skal gøre Nordsøen til et grønt kraftcenter til gavn for Europa og for klimaet, og det vil styrke vores nationale forsyningssikkerhed og også hjælpe vores europæiske naboer med at dække deres behov for grøn energi. Samtidig har vi politisk taget nogle skridt mod at skabe bedre rammer for vedvarende energi på land med aftalen om energiparker. VE på land er en vigtig del af det samlede billede, fordi det går hurtigt at få det op, og fordi vi på den måde også kan rykke produktionen tættere på forbruget, ligesom vi hæver den økonomiske gevinst for de lokalområder, der lægger arealer til vores alle sammens energiomstilling og -forsyning og også for dem, som bliver naboer til energiproduktionen. Jeg er også glad for, at regeringen også foreslår at tage fat på nogle af de regler, som i dag spænder ben for, at vi får flere solceller på tagene på bl.a. de industribygninger, hvor tagene i dag står uudnyttede hen.

Danmark står i dag stærkt, når det kommer til forsyningssikkerhed. Vi har investeret massivt i vores energiinfrastruktur. Siden december 2022 har vi godkendt investeringer på over 9 mia. kr. i elnettet og 700 mio. kr. i gassystemet, hvilket sikrer, at vi kan håndtere en stigende andel af vedvarende energi og fastholde en stabil forsyning. Det er helt afgørende for et robust system, som skal modstå fremtidens udfordringer. Derfor er jeg også glad for og godt tilfreds med, at vi gennem brintaftaler og havvindsudbud forventer at kunne realisere de store grønne ambitioner, vi har, om at kunne høste Nordsøens store vindressourcer og igangsætte det eventyr, som grøn brint kan blive for Danmark.

Selv om vores energiforsyning bliver grøn, ser vi stadig et stort potentiale i, at vi bruger energien mere effektivt, og at vi bruger den klogere. En effektiv udnyttelse af energien betyder både lavere energiregninger, og det fører til en omkostningseffektiv udnyttelse og udbygning af infrastrukturen. Vi står over for at implementere to direktiver, som vi har vedtaget i fællesskab i EU, og her stilles der bl.a. nye krav til den energi, vi bruger i bygningerne, og hvordan vi bruger den. Bygninger står som bekendt for 40 pct. af vores energiforbrug, og derfor er det også godt, at vi er i gang med en markant udrulning af fjernvarme og varmepumper. I 2023 skiftede knap 40.000 private gaskunder deres gasfyr ud til fordel for fjernvarme og varmepumper, hvilket er en vigtig milepæl i vores indsats for at reducere gasforbruget og også at gøre Danmark uafhængigt af fossil gas. På vejen dertil er det rigtig godt, at Danmark allerede er førende inden for biogasproduktion og en opgraderet biogas til gasnettet svarende til 37 pct. af det samlede forbrug i gasnettet. Men vi skal helt ud af afhængigheden af fossil energi, som vi importerer, og forsyningssikkerhed kræver et samarbejde på tværs af grænser. Vores investeringer i el- og gasnettet samt de internationale forbindelser som Viking Link, der forbinder os med England, er afgørende for at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning, og vi skal fortsætte med at arbejde for at skabe et sammenhængende energisystem, der kan modstå de fremtidige udfordringer og sikre en stabil energiforsyning i hele EU.

Ved sidste års redegørelse nævnte jeg, at vi i år ville stå midt i en europaparlamentsvalgkamp, og hvor vigtigt det her emne også er inde i den valgkamp. Nu er vi her, og plakaterne er hængt op, og vi ser ind i en ny Europa-Kommission, der får den vigtige opgave både at sikre forsyningssikkerheden over for skrupelløse stater som Rusland, samt at vi kommer i mål og leverer vores bidrag i forhold til den globale klimakrise. EU har aldrig været vigtigere for vores grønne ambitioner og vores sikkerhed. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Messerschmidt med en kort bemærkning.

Jeg ved, at ordføreren og jeg deler en fælles passion for de svagest stillede i vores samfund, i forhold til hvordan de bliver påvirket af de voldsomme prisstigninger, som vi oplever generelt på el, på varme og forventelig jo også på fødevarer, hvis regeringen gennemfører idéen om at lægge en ekstra skat på landbruget. Derfor vil jeg bare høre, om fru Linea Søgaard-Lidell er enig i det, som statsministeren sagde i valgkampen om, at fødevarepriserne, herunder et pund oksekød, ikke må blive dyrere, sådan at det rammer især den enlige mor med tre børn, der bare gerne vil lave en skål pasta bolognese.

Ordføreren.

Lige nu pågår der jo et stykke arbejde i den grønne trepart om, hvordan vi løser den problemstilling, vi har med landbrugets udledninger af drivhusgasser, og også om, hvordan vi løser det på en fornuftig måde, så vi stadig væk har en konkurrencedygtig fødevareproduktion i Danmark. Jeg synes, at det er en postgang for tidligt at gå i gang med at tale om afgiftsniveauer og eventuelle prisstigninger, før vi kender resultatet af den proces.

Spørgeren.

Det synes jeg ikke. Altså, statsministeren har givet et løfte i valgkampen, og jeg ville egentlig tro, at det for et parti, der rundet af det, som Venstre jo er, skulle være ret enkelt. Det er jo sådan set et ja-nej-spørgsmål, jeg stiller. Det tætteste, vi så kan dechifrere svaret som, må være et nej, altså at man ikke vil stå inde for løftet. Er det sådan, vi skal forstå det, altså at den klare garanti, som fru Mette Frederiksen gav til børnefamilierne om, at fødevarepriserne ikke måtte stige, føler man sig ikke bundet af? Er det sådan, vi skal forstå de svar, vi får?

Ordføreren.

Hvad statsministeren giver af garantier i en valgkamp, er nok bedre at hun står på mål for, end jeg gør. Jeg vil blot bemærke, at vi i Venstre har en stor interesse i, at vi finder de reduktioner, som landbruget skal levere, for at vi kan overholde vores klimamål og også vores EU-forpligtelser, og at vi gør det på en måde, hvor vi stadig væk sikrer en bæredygtig fødevareproduktion og også sikrer en social balance.

Så er det fru Signe Munk.

Tak for talen. Der er jo mange lyspunkter i denne redegørelse i forhold til dansk energipolitik, men der er også en udfordring, vi i SF's optik ikke har fået taget tilstrækkelig fat på, og det er, at en stor del af vores energiforsyning fortsat kommer fra træbiomasse, som bliver brændt af, også i dele af energiforsyningen, hvor vi burde kunne elektrificere.

Der er ikke taget synderlig mange politiske initiativer på det seneste under den her regeringtil at reducere det forbrug. Det er ellers sådan, at vi tilbage i 2020 faktisk aftalte med hinanden i en energiaftale, som også Venstre er en del af, at der skulle ses på initiativer til at nedbringe forbruget mere, end hvad der ellers ligger i den grundlæggende fremskrivning. Så jeg vil høre, om det er noget, Venstre også er optaget af, altså at vi får bragt vores anvendelse af træbiomasse i energiforsyningen ned.

Ordføreren.

Ja, det er det. Vi skal elektrificere alt det, vi kan elektrificere. Der er heldigvis også gode alternativer til at brænde biomasse af. Vi ser jo i Aarhus, at de satser stort på geotermi. Der er alternativer, som jo også vokser frem, og som vi skal sikre at vi har de rette rammer til.

Spørgeren.

Ja, absolut. Man kan sige, at geotermien i Aarhus jo netop kom frem, fordi man lavede en prisafdækningsmodel specifikt til geotermi, som SF i særdeleshed var optaget af. Men det er bare også sådan, at træbiomasse ikke er afgiftsbelagt ligesom alle mulige andre energikilder, og derfor tror jeg faktisk, at det er ret afgørende, at vi også ser på en afgift på træbiomasse.

Jeg vil høre: Er det noget, Venstre er parat til? For det vil jo betyde noget, når man skal sidde derude i fjernvarmeselskabet og afveje, hvad der er den billigste løsning for forbrugerne.

Ordføreren.

Det kan jeg ikke give dig et klart svar på i dag. Vi er optaget af, at vi får den elektrificering, som vi har brug for. Lad os drøfte løsninger i kredsen af partier bag aftalen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Mange tak, og tak for ordet. Jeg ved ikke, om det her er en rigtig jomfrutale, men det er en slags jomfrutale alligevel, så jeg forventer lidt mønter og andet, når jeg er færdig heroppe. Og I må være flinke ved mig i dag, for jeg er ny på det her område og har ikke gjort meget på den her bane før, og I må tilgive mig en famlende begyndelse.

Men først vil jeg sige tak til ministeren for redegørelsen, og jeg synes jo, det er vigtigt at gøre status, og det er en dejlig måde at lande i debatten at starte med sådan en redegørelsesdebat her. Vi befinder os i begyndelsen af en rejse mod en komplet omstilling af vores samfund, og, hvis man bliver sådan højtflyvende, vores verden, og når vi en dag skal se tilbage på den rejse, ved vi, at vi kan sammenligne den med andre store rejser, mennesket har været på tidligere. Og vi ved, at når man løser monumentale opgaver, det er noget, vi gode til, vil mange af de redskaber, vi holder i vores hånd nu, blive skiftet ud undervejs. Ser man på, hvor vi stod oprindelig, da vi begyndte at bekymre os for vores udledning af drivhusgasser, og der, hvor vi så er nu, tager vi skridt i den rigtige retning, men der er selvfølgelig lang vej endnu. For os i Danmarksdemokraterne er det derfor vigtigt, at vi griber opgaven an på en facon, hvor vi er ydmyge over for den viden, som vi ved vi ikke har i dag, men som vi ved vi vil få. Det er med andre ord vigtigt for mig at understrege vigtigheden af, at vi er teknologineutrale i hele vores tilgang til opgaven. Det er vigtigt for os i Danmarksdemokraterne, at man løser opgaven med incitamenter, investeringer frem for afgifter og pisk. Det er også vigtigt, at vi ikke mister den folkelige opbakning til den grønne omstilling, for så mister vi hele projektet.

Jeg repræsenterer en kommune i Danmark, der har gået længst i den grønne omstilling. Intet sted står der flere vindmøller ind i Ringkøbing-Skjern, og hvis alle landets kommuner havde været lige så ambitiøse, som man er i Ringkøbing-Skjern, ville mange af de her debatter se anderledes ud. Når jeg kører mod min valgkreds her om lidt fra København, gør jeg ofte det, at drejer fra motorvejssystemet et sted på Vejlekanten. Jeg kører så ad mindre veje, og dem er der masser af, mod Vestkysten og det Danmark, der folder sig ud her fra Grejsdalens skrænter til de midtjyske plantager, Birkebæk, Hareskov, Høgildgård, Hesselvig, Bjørslev til det majestætiske Hoverdal, hvor indlandsklitter, lyng og dyb skov veksler med hinanden. Det Danmark er så bjergtagende smukt, at det fylder mig med en stor ro, også når der er meget uro i mit liv, og det ved I jo godt der har været på det seneste i mit politiske liv.

På en gåtur til det område i Hoverdal, man kalder for skovens vugge, fordi det var her, men først plantede træer for at binde sandet, talte min følgesvend 22 forskellige arter af græs, indtil jeg måtte bede ham om at holde op, for mit hoved kan ikke rumme så mange forskellige arter af græs. Jeg nød bare at være der. Mellem plantagerne ligger det åbne land, rapsen blomstrer, og jeg ved jo godt, at en rapsmark ikke er natur-natur, men det er smukt kulturlandskab, og hvis jeg er heldig og dagens møde ender i Hvide Sande eller på de kanter, kommer jeg helt ud til Vesterhavet, hvor der skal stå flere møller, og vores opgave er at placere dem så langt ud til havs, at de ødelægger så lidt af den natur, vi har tilbage, og så de ødelægger så lidt af den oplevelse, det er at bruge vores natur.

Det er mig et komplet mysterium, at der er planer om at rulle tusindvis af hektar solceller og vindmøller ud langs de strækninger, jeg lige har beskrevet, og jeg er helt sikker på, at vi vil fortryde det for altid, hvis vi gør det. Men planerne er der. Bare i Ringkøbing-Skjern er der, til trods for at man er gået længst, til trods for at man har gjort sit, planer om at opstille tusindvis af hektar med solceller og hundredvis af møller langs Vesterhavets kyst, kystnære møller. Det mest voldsomme projekt har også fået det mest upoetiske navn, man overhovedet kan komme på, og det hedder Megaton. Det lyder som navnet på et våben, og det ødelægger også rigtig meget, hvis det bliver til – gud forbyde det – virkelighed. Så vil det aflive adskillige byer i Vestjylland.

Det kræver 4.000 ha solceller eller, for at bruge en måleenhed, man bruger i det vestjyske, 50.000 håndboldbaner. Det største problem, man har i Vestjylland, er, at der er for få vestjyder. Nu vil man så smadre naturen, og jeg tror ikke, at vigende befolkningsstatistikker bliver vendt med endeløse rækker af solceller. Vi skal den grønne omstilling, men der må være en klogere løsning end det, man er i gang med.

Det understreger for mig i Danmarksdemokraterne, at vi, når vi nu laver en opgørelse over, hvad vi har gjort, og hvad vi bør gøre fremover, skal tænke os godt om. Hvis det er det, der er på vej, ødelægger det vores landdistrikter, og det ville være så forkert, som noget kan være. Måske skal vi begynde den her samtale med at opfordre vores større byer til at melde sig rigtigt ind i kampen og ikke bare forsøge at lave VE-projekter i Ringkøbing-Skjern. Lav dem dog hos jer selv. Det er meget sigende, at regeringens nye plan for solceller i Danmark taler om vigtigheden af, at vi også får solceller op på byens tage og vores industribygninger, men så binder man så lavt et beløb i halen på det ønske, at det ikke rigtig er et ambitiøst ønske. Lad os nu gøre det ordentligt og få hele landet med. Den grønne omstilling er ikke kun landdistrikternes opgave at bære hovedparten af løsningen på.

Mange steder er de store energiprojekter på vej på en sådan facon, at de lokale beboere efterlades magtesløse. I Ringkøbing-Skjern laver man borgermøder, og projekterne bliver så stemt igennem i byrådet, som man nu vil, også selv om man lige kommer fra et borgermøde, hvor det tydeligvis er 90 pct. af alle, der møder op, som synes, at det, de har hørt, er en rigtig, rigtig trist idé. Der er meget få steder, man har forstået, at det kræver et ægte folkeligt mandat, når man vil noget så voldsomt som det, der rulles ud i disse år. Tilbage står borgere med usælgelige ejendomme og lidt håndører til byens hal eller nogle penge til et bord- og bænkesæt, som ingen kommer til at få nogen gavn af, fordi hele sognet er under afvikling. Jeg tror, det er tid til, at vi laver en grundig redegørelse for, hvordan vi får en sund folkelig forankring for den grønne omstilling – der er mange frustrerede derude.

Vi er varme tilhængere af den grønne omstilling i Danmarksdemokraterne, og vi forstår, at nøglen til dens succes findes i danskernes velvilje. Jeg ved, at ministeren går med drømme om, at vi i Danmark skal forsyne ikke bare selv, men hele verden. En byrådspolitiker fra mine kanter slog ud med armene og sagde begejstret: Vi kan blive det nye Saudi-Arabien. De, der rejser rundt og sælger energidrømme med tasken fuld af store projekter, siger det samme, men man skal huske på, at selv om man er god til at tjene penge på energi i Saudi-Arabien, er det de færreste mennesker, der har lyst til at bo i Saudi-Arabien. Vores landdistrikter er alt for dyrebare til at blive ofret for klimakøbmændenes drømme. Vi er ved rejsens begyndelse, men hvis vi ved, at vi skal have folket og vores natur med os, og hvis vi indser, at det er teknologiske løsninger, der imødekommer dette, der er løsningen, og at denne teknologi ikke kommer, uden vi investerer – og det roser jeg gerne for – i grøn forskning, så vi laver mad grønnere, så vi bygger grønnere, så vi transporterer os grønnere og lever grønnere, skal vi nok nå i mål.

Jeg har en vedtagelsestekst med, og jeg vil gerne på vegne af Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Danmarks energiforbrug skal i stigende grad elektrificeres. Folketinget ønsker, at elektrificeringen og den grønne omstilling accelereres. Det nuværende tempo er alt for langsomt og hindres af fordyrende og forhalende regler. Regeringen opfordres til at sikre teknologineutralitet i elektrificeringen og at gøre omstillingen hurtigere, billigere og nemmere. Folketinget ser med bekymring på de mange ekspertrapporter, som alle peger på stigende problemer med elforsyningssikkerheden i de kommende år som konsekvens af et ensidigt fokus på ustabile vejrafhængige energikilder. Ligeledes bør elektrificeringen ikke gå ud over naturen. At private virksomheder tager defensive foranstaltninger af frygt for brownouts, skal modvirkes med stigende elforsyningssikkerhed. Regeringen opfordres til at sætte et samfundsøkonomisk optimeret mål for elforsyningssikkerheden. Regeringen opfordres til at tage yderligere tiltag, som fremmer, at ejendomsopvarmning sker med varmepumper. Energiafhængighed af andre lande har vist sig sikkerhedspolitisk uhensigtsmæssig. Folketinget ønsker, at regeringen øger Danmarks selvforsyningsevne«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 76).

Tak til ordføreren. Forslaget til vedtagelse vil indgå i forhandlingen. Jeg vil lige sige, inden jeg åbner op for korte bemærkninger, at selv om det er en jomfrutale på dette område, må man stadig væk ikke påkalde sig de højere magter. Og ordet »I« er også direkte tiltale. Men det er kun sagt i venlighed, da det jo er en jomfrutale på dette område.

Så åbner jeg op for korte bemærkninger. Først er det hr. Henrik Frandsen. Værsgo.

Mange tak. Og velkommen her i denne kreds af klimaordførere. Det er et fantastisk fællesskab, vi har, og du kan være glad for, at du er kommet med der. Og tak for ordførertalen, om end jeg må sige, at den jo bar lidt præg af, hvad skal man sige, overdrivelse. Man siger jo, at overdrivelse fremmer forståelsen. Altså, når ordføreren taler om, at man vil plastre Danmark til med solceller og vindmøller, er det måske ret overdrevet, når det er 1½ pct. vi snakker om. Sådan er det i hvert fald i min verden.

Danmarksdemokraterne er jo et parti, der går meget op i udvikling af landdistrikterne, og nu har vi lavet en ny lov omkring klimaparker på land, hvor der jo netop bliver mulighed for at lave erhvervsinitiativer. Det kunne være ptx, og der også mulighed for biogas, hvis man griber det an på den rigtige måde, men det gælder i hvert fald erhvervsliv, som relaterer til klimaparkerne. Så det, jeg egentlig vil spørge om, er: Er det i virkeligheden ikke at give landdistrikterne i Danmark en håndsrækning, at vi skaber mulighed for erhvervsudvikling?

Tak. Der kom så også noget direkte tiltale fra en erfaren ordfører, og det går heller ikke.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg skal først undskylde over for Folketingets formand, men jeg er glad for, at der er stor forståelse for, at jeg er på gyngende grund her som helt ny i ordførerkredsen.

Så skal jeg svare på spørgsmålet og sige, at det kan det sagtens vise sig at blive. Når man ser på mange af de her projekter, der handler om troen på, at brint er det nye guldæg osv., og at power-to-x bliver det, så er vi bare meget tidligt i den proces stadig væk, og jeg tror, at der er store perspektiver i de teknologier, men jeg er ikke sikker på, at de kommer til at lande, som vi ser dem foldet ud nu. Jeg tror, at det, man sætter ind i power-to-x-anlægget, kommer til at se meget anderledes ud, når vi har den her samtale om bare nogle få år. Det kan sagtens ændre sig mange gange. Men der er ingen tvivl om, at der, hvor man laver energiproduktion, skal den være så afbalanceret og skånsom som muligt, og den skal selvfølgelig også gavne landdistrikterne ligesom alle andre steder, hvor man måtte sætte det op – bare man husker på, at man skal have naturen med.

Nu kan jeg ikke nå, fordi min taletid løber ud, at sige noget om det her med at plastre det hele til, men jeg ville ønske, at ordføreren tog lidt ud til den jyske vestkyst og så på, hvad man har gang i.

Tak. Spørgeren.

Undskyld for den direkte tiltale; det skal ikke forekomme igen, i hvert fald ikke i den her omgang.

Jeg vil gerne vende tilbage til det, jeg spurgte om i det første spørgsmål, altså det der med at plastre Danmark til, som hr. Mads Fuglede jo siger det i sin ordførertale. Vi taler om 1½ pct., og det er i min verden ikke at plastre Danmark til, men der kan jo være forskel på, hvordan man ser på det. Men er det i virkeligheden ikke at tegne et skræmmebillede af den grønne omstilling, vi er i gang med?

Ordføreren.

Altså, hvis vi tager min valgkreds som eksempel, Ringkøbing-Skjern, er der planer om et areal på land på størrelse med Fanø, bare med solceller. Det vil afvikle hundredvis af boliger og vil lukke flere landsbyer. Derude tror jeg man vil synes, at det er at plastre området til. Derfor efterspørger jeg en eller anden form for besindighed i den her debat, og at man skubber den energiproduktion, der er bydende nødvendig, væk derfra, hvor folk bor, så der stadig væk er liv i vores landdistrikter.

Hr. Rasmus Horn Langhoff.

Først og fremmest tillykke med jomfrutalen, om ikke andet så på klimaområdet. Jeg ser frem til det kommende samarbejde på hele det her vigtige område.

Jeg synes, at der var mange fine ord i den her tale, men det er jo som bekendt sådan, at man skal måles på sine handlinger og ikke bare på sine ord. Jeg må sige, at jeg ikke forstår, at Danmarksdemokraterne ikke er med i aftalen om brintinfrastrukturen. Det er helt afgørende for dansk sikkerhedspolitik, energisikkerhedspolitik, og det er afgørende for udviklingen i landdistrikterne ude i provinsen, hvor vi begge to er valgt, at man har de her muligheder. Jeg kender ikke nogen steder i det danske land, hvor man ønsker at være en slags frilandsmuseum, hvor lokalbefolkningen skal stille op i nationaldragter og danse for turister en måned i sommerferien. De vil gerne have udvikling. Der er det altså i power-to-x, den grønne omstilling, at der virkelig sker en udvikling, og hvor der et kæmpestort potentiale for provinsen. Det er ikke et eller andet teoretisk. Vi ser jo faktisk allerede i dag, at Danmark er helt i front.

Tak. Ordføreren.

Men det er jo en karikatur af provinsen, der kommer der. Tag Ringkøbing-Skjern. Det er den kommune i Danmark, der har, tror jeg, flest eller næstflest turister pr. år. Det ville være os, der stod i de her folkedragter, hvis det, ordføreren siger, er rigtigt. Men sådan er det ikke. De fleste arbejder i produktion og landbrug, og der er meget langt mellem folkedragterne. Men der bliver langt mellem dem, hvis man ikke har lyst til at bo derude, for så afvikler man det hele og får en bræmme ude ved kysten, hvor der så måske kan være nogle, der kun kan leve af turisme.

Hele brintmarkedet er jo ekstremt spekulativt. Jeg tror, at der er et brintmarked i Europa lige nu på omkring 9 mio. t brint om året. Man regner med, at det i 2040 vil være på 10 mio. t brint. Vi har ikke travlt med at rulle en teknologi ud, som vi endnu ikke ved hvordan endeligt skal se ud.

Spørgeren.

Vi har travlt. Tyskland har meldt, at de sådan set kan afsætte al den grønne brint, der overhovedet kan produceres, fordi de har brug for hjælp til at få omstillet deres tunge industri. Hvis ikke Danmark er på banen og er parat til at levere ikke bare grøn brint til os selv, men også grøn brint til vores naboland, forspilder vi en kæmpe chance, både for at bidrage til dansk eksport, men også til den grønne omstilling i Europa og forsyningssikkerheden. Jeg forstår ikke den pessimisme omkring power-to-x-industrien. Vi har lige set det store containerskib sejle ud på biometanol. Vi rykker så meget i dansk sammenhæng.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg tror da, at elektrificerede energikilder i fremtiden kan blive vigtige. Om grøn brint kan overleve, stiller jeg mig tvivlende over for, sådan som det ser nu. Det vil kræve massive statstilskud. Det at fylde en brintbil op er dyrere end at fylde en dieselbil op – selv om der ikke var tilskud til det. Så der er jo behov for, at der sker et eller andet. Og jeg er ikke sikker på, at grøn brint overlever konkurrencen med eksempelvis det, man kalder lyserød brint, som er brint, der er elektrificeret fra atomkraftværker. Mon ikke de tyske stålværker vil være mere interesseret i den billigste brint, der findes, når man lukker det marked op?

Tak. Fru Signe Munk.

Tak for ordførerens tale. Nu er der blevet talt lidt, som om det var den første tale, ordføreren holder her i Folketinget. Jeg vil sige, at hr. Mads Fuglede ikke skal sætte sit lys så meget under en skæppe, og derudover var det jo en spændende og interessant tale om den grønne omstilling.

Desværre må jeg også sige, at når ordføreren siger, at Danmarksdemokraterne har varme tanker om den grønne omstilling, så kommer der jo ikke noget handling i enden af den sætning, og så minder det mere om varm luft. Og når ordføreren beskriver den del af landet, som han bor og er opstillet i, i det vestjyske og midtjyske område, jeg også kommer i, så må jeg sige, at det jo ikke er rigtigt, at det, der fylder mest på arealet, er solceller og vindmøller. Det er jo landbrugets marker.

Altså, samlet set kommer den vedvarende energi på land til at fylde 1,5 pct. i Danmark. 70 pct. af vores land er opdyrkede marker, som er ørkener for dyr og andre planter, og der, hvor vi to kommer fra, er det jo et meget større antal.

Men så vil jeg høre, om ordføreren er enig i, at jo mere grøn strøm vi producerer, jo lavere bliver elregningen faktisk for helt almindelige danskere. Og er det ikke vigtigt for Danmarksdemokraterne?

Ordføreren.

Det, der driver prisen i forhold til elregningen, er selvfølgelig, hvor meget billig strøm der produceres, og jo mere strøm vi kan få fra eksempelvis havvindmøller, og jo større forsyningssikkerhed man har der, jo mere positivt vil det være for elprisen.

Man må så også se på den enorme afgift, der er på området, og som jo gør, at selv i perioder, hvor der er gratis strøm på markedet i Danmark, har vi stadig væk den dyreste strøm i Europa. Så der er jo meget at arbejde med.

Spørgeren.

Elprisen er jo meget, meget lav for tiden, og jeg tror også, at hvis man lige kigger på de her solskinsdage, der er, og så lige ser, hvad elprisen er, så er det meget, meget billigt at lade sin elbil op eller vaske sit tøj.

Ordføreren taler også om den grønne omstilling som noget, der afvikler landdistrikterne. Altså, nu er der lige kommet en opgørelse fra Green Power Danmark, der viser, at der er 100.000 job i den danske energisektor. 3.000 af dem ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Et andet konkret eksempel er jo oppe i Thorsminde Havn, lidt mere nordpå end der, hvor ordføreren kommer fra, hvor Thor Havvindmøllepark har genoplivet en havn.

Så kan ordføreren slet ikke se, at der også er utrolig mange arbejdspladser i den grønne omstilling for landdistrikterne?

Ordføreren.

Det anerkender jeg fuldstændig. Jeg vil sige, at alle de der fremskrivninger af, hvor mange jobs der er i det, hele tiden bliver nedjusteret og er blevet løbende nedjusteret, også for Ringkøbing-Skjern. Det tror jeg ikke er enestående for området. Men jeg tror, at der er mange jobs i sektoren.

Jeg tror, mange skal leve af det. Jeg tror også, vi skal leve af det i Danmark. Jeg tror bare ikke, vi skal leve af det på en facon, hvor vi har foræret en meget stor del af vores agerjord væk til solcelleparker. Jeg tror, vi skal finde et alternativ til solcellerne.

Fru Dina Raabjerg.

Tak. Og tak for en god tale. Jeg vil lige bakke ordføreren op. Det er nemlig rigtigt, at man ikke render rundt i folkedragter ude i Ringkøbing-Skjern. Jeg var til Open by Night for 3 uger siden, og jeg kan fortælle, at man danser linedance.

Det, jeg egentlig vil sige, er, at som jeg hører ordføreren, så vil man gerne have flere havvindmøller frem for VE-anlæg på land, men når vi laver brintinfrastrukturen, er det jo netop, fordi vi skal have ført al den strøm ind til land. Derfor vil jeg egentlig gerne følge lidt op på det, hr. Rasmus Horn Langhoff sagde, nemlig at hvis forudsætningen for, at vi har flere havvindmøller, er, at vi også har en brintinfrastruktur, hvorfor pokker har Danmarksdemokraterne så ikke været med i den aftale?

Ordføreren.

Jeg vil vende tilbage til det svar, jeg gav tidligere, nemlig at hele forestillingen om det kommende brintmarked stadig væk er meget spekulativ. Eksperter fra DTU regner med, at brintmarkedet i 2040 er på 10 mio. t i Europa, og det er, selv om den største potentielle brintforbruger, nemlig den tyske stålindustri, stempler ind, og selv der er der ikke nogen stor forretning i det her. Det kan komme ad åre, og måske er brintproduktion den vej, man kan gå, eller måske er der andre veje, man kan gå. Det er jo ikke en eneste elektrificerede energiform, der findes. Vi står – og det synes jeg også var min pointe i talen – i begyndelsen af en lang rejse, hvor man nemt kan komme til at satse på den forkerte vinder. Men det kan godt være, at det ender med at blive brint, og det kan godt være, at power-to-x på et tidspunkt bliver så effektivt i sin proces, at man får mest muligt ud af strømmen der, men det kan også være noget helt andet, der determinerer, hvordan det marked udvikler sig.

Spørgeren.

Men hvordan tænker ordføreren så at vi skal få transporteret al den strøm rundt, som vi laver ude i de her havvindmølleparker, hvis ikke vi omdanner den til et eller andet? Det forstår jeg ikke.

Ordføreren.

Det har jeg heller ikke sagt, hverken indirekte eller på anden vis. Jeg mener, at hvis der er et marked for det, skal man selvfølgelig producere det, og så kan man jo afsætte det, hvis man på en eller anden måde kan skabe et behov for det produkt, man laver. Hvis det ikke er der, skal man nok vente lidt med at blive Europas svar på Saudi-Arabien.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, og vi går videre til den næste. Det er fru Signe Munk fra SF. Velkommen.

Tak for det. Den her energiredegørelse, vi debatterer i dag, står oven på flere års grønne beslutninger om energiomstillingen, og heldigvis tegner rapporten jo faktisk et stadig bedre og bedre billede af et grønnere og grønnere energisystem. Energiredegørelsen sætter to streger under, at vi skal fortsætte kursen, og, som noget meget vigtigt, at den grønne omstilling ikke kommer af sig selv.

I 2019 skete der et temposkift i klimapolitikken, hvor et rødt-grønt flertal med SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale og Alternativet kom til. Det var et et temposkifte, der nu også giver grønne resultater med mere grøn strøm, mere varme og ny teknologi som ccs og elektrolyse.

Men uden nogle arbejdsomme lokalpolitikere var vi ikke kommet så langt, og derfor skal der herfra lyde en stor tak til alle de lokalpolitikere i landets kommuner, som sørger for, at der faktisk bliver opstillet vindmøller, som sørger for, at der kommer et solcelleanlæg, og som sørger for, at der bliver lavet fjernvarmeplaner der, hvor gasfyrene fylder for megt. Jeres arbejde er høj grad med til at sikre, at Christiansborgs grønne intentioner faktisk bliver til virkelighed. Tak for jeres indsats.

Der er som sagt mange lyspunkter i redegørelsen, men der er fortsat også mange usikkerheder, og der er en god del arbejde endnu. F.eks. mangler jeg en konkret plan og en øget politisk indsats for at udfase naturgassen. Vi skal holde os for øje, at det er om mindre end 10 år, at vi ikke længere skal bruge gas til privat opvarmning, og det er en beslutning, som vi kun kan få til at blive til virkelighed, hvis vi gør mere for at få skiftet gasfyrene ud med fjernvarme og varmepumper.

For folk køber stadig nye gasfyr. De sidste to år er der købt 4.000 nye gasfyr årligt, så selv om 40.000 gaskunder skiftede til fjernvarme og varmepumper i 2023, så går det altså stadig for langsomt. Der er brug for at styrke fjernvarmen og sikre gode midlertidige løsninger for dem, hvor gasfyret går i stykker og der stadig er noget tid til, at fjernvarmen kommer, og der er brug for at få sat mere skub i installation af varmepumper. Og så skal vi have lavet en løsning for de lokalsamfund, hvor man faktisk går sammen om at sikre en grøn løsning i form af et termonet.

Når det kommer til usikkerheder, skal vi følge vindmøllerne, hvis man kan udtrykke det sådan. For vi har sendt 6 GW havvind i udbud, men vi ved jo fortsat ikke, om det bliver til vindmøller og reelt bliver til grøn strøm, og desværre oplever vi lige nu et marked for havvind, som har mange usikkerheder, der er større end hidtil set. Samtidig kan man jo konstatere, at antallet af vindmøller, der bliver opsat på land, i disse år er forsvindende lille.

Uden solceller og vindmøller har vi ikke meget grøn strøm, og uden elkabler kan det dårligt komme rundt, og derfor kan jeg kun støtte det, der står i redegørelsen, om, at det er væsentligt at få sat fart på den løbende udbygning af elnettet. Jeg er helt overbevist om, at det er bedre at udbygge elnettet lidt for hurtigt end lidt for langsomt, for det er det, der sikrer, at de grønne elektroner faktisk kommer derud, hvor de skal bruges. Men det handler også om, at vi fremmer elektrificeringen af vores samfund.

En stor del af vores energiforbrug kommer fortsat fra træbiomassen, og det er i mine øjne en alt for stor del, fordi det træ kunne bruges til noget bedre end at blive brændt af. Det er ikke mere kompliceret end som så. Krav om bæredygtighed i træbiomasse er for så vidt godt nok, men det gør det ikke alene, og vi har brug for at gøre mere for at få minimeret behovet for træbiomassen i energiforsyningen. Vi har så mange andre mere fornuftige løsninger.

Forventningen i redegørelsen er den samme, som den længe har været, nemlig forbruget af træbiomasse ventes at falde med 43 pct. frem mod 2035. Og selv om vi forventer, at det går den rigtige vej, skal vi ikke stille os tilfredse. Tilbage i 2020 aftalte vi med hinanden, at vi skulle se på at få bragt forbruget ned, og nu skriver vi 2024, så jeg synes, tiden er inde til, at vi får taget fat.

På energiområdet er vi kommet et langt stykke vej, og det går den rigtige vej, men vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling uden at sætte et skarpt fokus på landbruget. Den måde, landbruget i store træk bliver drevet på i dag, giver for mange drivhusgasser og forurener i for høj grad vores fjorde. Derfor er det for mig fuldstændig afgørende at understrege, at skal vi i SF være rigtig glade for sådan en god energiredegørelse, så bliver man også nødt til at gøre den samme indsats i andre hjørner af vores samfund, også for landbruget.

Vi skal selvfølgelig i den forbindelse sørge for, at den grønne omstilling skaber jobs ude i landdstrikterne. Det gør den også i dag, men det skal den gøre i endnu højere grad fremadrettet. Vi vil se forandringer, og det er der nødt til at være, for det har den grønne opstilling brug for. Lykkes vi ikke med at få bragt klimabelastningen ned i forhold til vores landbrug, så når vi ikke vores klimamål, og det kan selv en god redegørelse jo ikke rigtig gøre noget ved.

Så har jeg en vedtagelsestekst på vegne af ... Ej, jeg har taget den forkerte tekst med herop! Gud, det er pinligt!

Det, der sker nu, er, at fru Signe Munk læser den vedtagelsestekst, der kommer her, op, og hvis fru Signe Munk lige igen vil sige, hvem den er fra, og starte forfra, så er alt godt. Værsgo til ordføreren.

Tak for hjælpen. Det vil fru Signe Munk gerne, og nu kommer der en korrekt vedtagelsestekst til den her redegørelsesdebat fra SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, og den lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Danmark bevæger sig fortsat mod en grønnere og grønnere energisektor. Det er et resultat af årtiers vedholdende investeringer i vedvarende energi og særligt de mange grønne aftaler, som kom efter klimavalget i 2019. Folketinget ønsker at fortsætte det høje tempo i den grønne omstilling af vores energisektor.

Flere vindmøller og solceller er afgørende for, at Danmark kan sikre nok grøn strøm til at nå klimamålene. Folketinget ønsker derfor, at vilkårene for – og incitamenterne til – opstilling af særligt vindmøller fremmes mere.

Fjernvarme og varmepumper skal erstatte gasfyr i de danske hjem. Folketinget konstaterer, at omstillingen væk fra gasfyrene går for langsomt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere tiltag til at få udskiftet gasfyr.

Træbiomasse fylder en uforholdsmæssigt stor del af den danske energiforsyning. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere tiltag til at få nedbragt forbruget samt fremmet elektrificeringen«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 77).

Den tekst, der lige blev læst op, vil indgå i forhandlingerne. Så jeg siger tak til for det, og så vil jeg give ordet til hr. Henrik Frandsen.

Tak for ordet, og tak til fru Signe Munk for en rigtig god og rigtig konstruktiv ordførertale, der jo viser, at fru Signe Munks hjerte banker for den grønne omstilling og hele energisektoren. Fru Signe Munk var også inde på, at det skulle give udvikling i landdistrikterne, når vi udruller den grønne omstilling, og det er også en del af energiparkerne på land, at man i forbindelse med dem kan lave erhvervsudvikling osv. Jeg kunne godt tænke mig at høre fru Signe Munks betragtninger om de muligheder, der sådan generelt er for, at hele den grønne omstilling kan blive en motor for udviklingen i landdistrikterne.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og rosen sætter jeg pris på. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at mit politiske hjerte banker for den grønne omstilling og den, synes jeg, vigtige opgave, vi stadig har foran os. Den grønne omstilling skaber jo jobs i landdistrikterne, altså i provinsen. Den opgørelse, der er kommet nu, over de 100.000 jobs i den danske energisektor, er jo ikke fremskrivninger; det er faktiske tal. Og man kan se, at de steder, hvor man tager en stor del af ansvaret for den grønne omstilling, hvad enten det er Ringkøbing-Skjern Kommune eller Skive Kommune, er der gode jobs.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at det, vi skal se for os, er, at der er nogle ude i landdistrikterne, der kommer til at skifte jobs. Man går fra måske at have været svineproducent til at skifte til en helt ny branche og være med til at servicere nye power-to-x-anlæg. Men vi kommer jo også bare til at se, at sådan noget som at bygge parker 6 GW-havvind, heraf tre ude i Nordsøen, kommer til at give driftige havne på en måde, som vi ikke kan forestille os, men som vi så alligevel kan se f.eks. i Thorsminde. Så jeg mener, at det har kæmpe perspektiver.

Spørgeren.

Nu bliver der jo refereret til en svineproducent, der skifter job, og det er faktisk sådan en, der står og taler her – tidligere svineproducent og nuværende folketingsmedlem. Så det kan man faktisk godt. Men jeg vil gerne følge sporet videre omkring det at være sådan en vækstmotor i landdistrikterne. Har fru Signe Munk nogle tanker om, hvad man yderligere kunne gøre for at stimulere den lokale opbakning, som jo er ekstremt vigtig, hvis vi skal nå i mål med at få firdoblet den grønne vedvarende energi på land frem til 2023?

Ordføreren.

Det har jeg. Jeg synes ikke, man skal underkende, at der skal være en eller anden kontrakt ude i de lokalsamfund, hvor man stiller solceller og vindmøller op, for de tager jo en for holdet. Derfor synes jeg også, vi kan gøre mere, så man får noget mere i baglommen. Det gælder både dem, der bor i nærheden af solceller og vindmøller, men også det lokalsamfund, som man er en del af. Jeg synes også, det er spændende at se, at der er en del af de virksomheder, der opstiller vindmøller og solceller, som også arbejder med nye modeller, f.eks. deling af gratis grøn strøm, og det synes jeg er et vigtigt element.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Tak til ministeren og mine kollegaer for en masse goder taler her. Jeg vil bruge min taletid på kort at sætte fokus på elforsyningssikkerheden. Vi har i dag en meget høj elforsyningssikkerhed i Danmark i international sammenhæng, men den er dalende, og allerede nu har ministeren sænket planlægningsmålet – fra meget høj til høj, bevares, men kurven begynder nu at gå nedad, og i fremtiden bliver det meget værre. Både Klimarådet, Green Power Danmark og Energinet peger på, at der vil være dage og i værste tilfælde uger med stor risiko for brownouts. De kommer frem til bemærkelsesværdige ens tal, når de kører simulationer på dårlige vejrår på vores i fremtiden helt vejrafhængige elsektor. Validiteten af disse analyser er derfor høj.

Det foranlediger, at en masse selskaber allerede nu begynder at lave defensive modforanstaltninger. De kan ikke tåle ikke at have strøm. Lufthavne installerer dyre batterier, Novo Nordisk i Kalundborg opsætter sin egen dyre backupgenerator på næsten samme megawattstørrelse som Asnæsværket, og selv mindre slagterier har været ude at sige, at bare korte afbrydelser koster dem meget dyrt. Der er milliarder og atter milliarder på spil på tværs af mange sektorer. Samme problem har den tyske rigsrevision netop kritiseret den tyske regering for. Deindustrialisering er konsekvensen. Selskaberne har brug for stabil energi som input. Kan de ikke få den, eller skal de måske sørge for den selv, fordyrer det deres produkter, konkurrenceevnen forringes, og samfundsøkonomien taber. Disse omkostninger bør tages med i samfundsøkonomiske betragtninger over de ideelle planlægningsmål.

Liberal Alliance foreslår derfor at anlægge den omvendte logik af den, der hersker i dag. Planlægningsmålet bør sættes efter en samfundsøkonomisk målsætning, altså en udefra og ind-tankegang. Energisektoren er jo til for danskerne, ikke omvendt. De modtræk, som de forskellige institutioner foreslår, går fra, at industrien må lukke ned, at datacentre må lukke ned, at elbiler tømmes for strøm, til at gasturbiner skal køre, og så håbe på, at importmulighederne i vores nabolande er intakte de dage, hvor vi ikke har strøm nok selv. Det er altså ekstremt dyre og i nogle tilfælde endda sorte tiltag.

Disse importmuligheder hænger på udlandsforbindelser, som i overraskende udstrækning ligger under dem, man i dag kender som energiøer: Energiø Bornholm med forbindelse til Tyskland og Energiø Nordsøen med forbindelse til Belgien. Men disse øers økonomier hænger i en tynd tråd, og tingene hænger sammen. Får man ikke disse dyre energiøer, som hænger i en tynd tråd, så har vi ringere importmuligheder, hvilket leder til endnu værre elforsyningssikkkerhed.

Afhængighed af andre lande har vist at være sikkerhedspolitisk farligt, og vi bør have en højere selvforsyningsevne i Danmark – fra brintrør, havvindsudbud, koncessionsbetalingerne, finansieringen af Energiø Bornholm, udlandsforbindelserne, planlægningsmål og til strøm i kontakterne, når vejret er dårligt. Tingene hænger sammen i en kæde af sammenhænge, hvor hvert led indebærer hver sine risici – risici, som selskaber nu begynder at gardere sig imod. Jeg håber, ministeren er opmærksom på udfordringerne, vi kigger ind i, og i Liberal Alliance synes vi, at vi skal have mere fokus på, at elforsyningssikkerheden også kan være høj i fremtiden. Tak for det.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Tak til ordføreren for en udmærket ordførertale. Jeg har jo lagt mærke til i debatten, at Liberal Alliance er varme fortalere for atomkraft. Jeg kunne også høre i den vedtagelsestekst, der blev læst op, at det var vigtigt, at når vi skulle elektrificere Danmark – og det var Liberal Alliance hundrede procent med på at vi skulle – skulle det være teknologineutralt. Det opfatter jeg, som om man skal vælge den mest økonomisk optimale løsning. Jeg er ikke spor i tvivl om, at den mest økonomisk optimale løsning er at bruge solceller og vindmøller. Kan jeg så opfatte det, som om Liberal Alliance også bakker op om, at det er solceller og vindmøller, der skal være den bærende kraft i den grønne omstilling fremover i Danmark?

Ordføreren.

Vi har ikke noget problem med solceller og vindmøller. I procent vil det formentlig være den bærende kraft i vores samlede energiforsyning. Det er der heller ingen tvivl om. Men i min ordførertale redegør jeg også for nogle andre ting, der er problemer. Det er bl.a. elforsyningssikkerheden. Sol og vind kan ikke stå alene. Det har brug for alle mulige andre ting ved siden af: backupløsninger og ting, der kan stabilisere nettet ved siden af. Og når vi har for meget produktion, følger der alle mulige brintinfrastrukturer og ptx-anlæg og alle mulige andre ting med – og energiøerne for at kunne få vores importsikkerhed op.

Alle de ekstraomkostninger følger jo med i en samlet helhedsbetragtning i kalkulerne for de forskellige teknologier. Så jeg er enig i, at vi skal være gode købmænd, men jeg føler ikke, at vi er gode købmand i dag, for jeg føler ikke, at vi har datagrundlaget at kunne lave de nødvendige sammenligninger på.

Hr. Henrik Frandsen.

Jeg føler egentlig ikke, at der helt bliver svaret på det spørgsmål, jeg kommer med. For der er ingen tvivl om, at den billigste og hurtigste måde at få den grønne omstilling på – hvis det også skal være teknologineutralt – er sol og vind og et miks af det plus de afledte ting, det kan give med ptx og flydende brændstof osv. Det betyder netop, at det i den grad udkonkurrerer atomkraft. Jeg skal bare være sikker på – hvis jeg har forstået det, der står i vedtagelsesteksten, rigtigt – at det også er det, som Liberal Alliance bakker op om.

Ordføreren.

Jeg gentager gerne mig selv. Vi har intet problem med sol- og vindenergi. Det skal vi gerne have en masse mere af. Det kan bare ikke stå alene. Og da det ikke kan stå alene, skal der noget andet med ind i det miks. Der kunne atomkraft jo sagtens spille en stor rolle. Det er egentlig bare det, vi efterspørger. Kunne et samlet energisystem i Danmark, hvor atomkraft spiller en rolle, være en samfundsøkonomisk bedre kalkule? Vi har ikke datagrundlaget til at kunne sige nej eller ja til det. Det har ordføreren heller ikke. Så det kunne vi bare godt tænke os at vi får.

Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Ordføreren virker til at være ret optaget af den danske elforsyningssikkerhed. Det synes jeg også at der er god grund til at være. Og den er jo meget høj. Altså, i international sammenhæng er den ekstremt høj. Jeg tror, at den ligger på, at vi har et par afbrudssekunder om året. Energistyrelsen forventer, at der vil komme et par afbrudssekunder mere, når vi ser forbi 2030. Det skal vi selvfølgelig håndtere, og jeg har også forstået, at der kommer forhandlinger om, hvordan vi skal sikre elforsyningssikkerheden fremadrettet ud fra et meget godt udgangspunkt og et i international sammenhæng utrolig højt niveau af sol- og vindenergi.

Derfor er det jo lidt fascinerende, at på trods af de faktiske forhold har ordføreren en kæmpe teoretisering om, hvordan atomkraft ville ændre på det. Teoretiske øvelser på gulv må andre gerne gøre; jeg er mest til den praktiske del af arbejdet. Derfor vil jeg høre, om det bliver ultimativt for Liberal Alliance, at atomkraft bliver en del af de diskussioner om den fremtidige elforsyningssikkerhed, når vi skal have det.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke ting, jeg står og finder på. Jeg refererer sådan set egentlig bare fra meget professionelt udførte rapporter fra Klimarådet og Green Power Denmark og sågar også Energinet, som jo egentlig alle sammen kommer frem til en meget, meget bemærkelsesværdig ens, vil jeg næsten sige, konklusion. Og det er, at når vi kommer over på den anden side af 2033, har vi problemer med brownouts omkring 8 dage om året, hvis vi skulle møde et dårligt vejrår. Det er 8 dage om året; det er ikke få sekunder.

Det kan vi selvfølgelig gøre noget ved, men de tiltag, der skal gøre noget ved det, er ting, der skal kalkuleres med. Og nogle af de forslag, der ligger, vil være ekstremt dyre: lukke ned for industrien, bede Novo om at bygge fossile generatorer, lukke datacentre ned, you name it. Alle de ting, der er blevet foreslået indtil videre, er alle sammen ekstremt dyre tiltag.

Så er vores stille bøn bare, at hvis vi tager hele den her stabel af alle de dyre tiltag, bliver det så egentlig måske billigere at kigge på atomkraftværker eller i hvert fald tillade dem. Den betragtning går vi stadig ind i de snakke med, og derfor er der ikke noget, der er ultimativt. Men vi vil bare gerne have den bedste elforsyningssikkerhed til den bedste samfundsøkonomi.

Spørgeren.

Man kan jo tælle op på den måde. Men det korte af det lange er bare, at opgaven er overskuelig, og at vi i dag har en meget flot elforsyningssikkerhed. Klimarådet har jo netop gjort sig den overvejelse om, om atomkraft var en nødvendig faktor for at sikre elforsyningssikkerheden, og det mener de ikke at det er.

Så jeg vil bare høre, om ordføreren i det der setup slet ikke opererer med f.eks. elektrolyser, energilagring i fjernvarmen og alle de her andre teknologier, som vi har, og som ikke har historisk lange byggetider, som atomkraftværker har. Og er det ikke også vigtigt for Liberal Alliance, at vi får noget, vi faktisk kender, og som virker?

Ordføreren.

Alle de andre ting er fine goder. Vi støtter også både brintinfrastrukturen, ptx-anlæg, havvindmøller og alt det andet gode, vi også skal have. Men Klimarådet kommer frem til, at det er 8 dage om året, hvor vi ikke vil have strøm nok i et dårligt vejrår efter 2033, og en af deres løsninger er, at vi skal have alle de her sten med håndbremser på industrien. Det skriver de selv i deres rapport at de ikke kender omkostningerne ved. Så det at sige, at den vinkel er bedre end et atomkraftværk, har man ikke noget fundament for. Det ved vi simpelt hen ikke. Det kunne vi godt tænke os at undersøge i bl.a. Niels Bohr-kommissionen eller i et eller andet andet forum.

Dermed tak til Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Da regeringsgrundlaget blev udarbejdet i 2022, var det med overskriften »Ansvar for Danmark«. Vi har fået en ny regering, der vil tage ansvar. Ordet ansvar skulle her forstås bredt og i alle henseender, i hele vores samfund. I dag vil jeg koble det til grøn omstilling, for jeg synes, den regering, vi har, har vist, at man tager ansvar, ikke mindst når det gælder om at nå i mål med den grønne omstilling og indfri vores klimamål. Jeg vil også gerne sige, at det ikke altid har været enkelt. Der blev med regeringsgrundlaget sat et af de mest ambitiøse klimamål nogen sinde for Danmark, og vi er godt i gang med at levere på målene, men vi er langtfra færdige. Der er stadig væk meget, der skal gøres. Klimaændringerne er i fuld gang og venter ikke på, at vi handler, når det gælder om at reducere udledninger af drivhusgasser, og jordens naturlige ressourcer venter heller ikke på, at vi bruger ekstra tid på at beslutte os. På et eller andet tidspunkt er der ikke mere at tage af; så er det for sent. Derfor er det også vigtigt, at vi satser på teknologier, der kan realiseres, og at det også gerne kan gå hurtigt. Der skal sættes handling bag ordene, rigtig meget handling. Derfor er jeg glad for at kunne sige, at vi er godt i gang med at handle, og at vi allerede har leveret på rigtig mange af de mål, som vi har sat os.

2023 var et rekordår for produktionen af grøn energi i Danmark. Vores produktion af grøn strøm nåede hidtil usete højder med 22,6 TWh fra vind- og solenergi, hvilket svarer til næsten to tredjedele af den samlede elforsyning i Danmark. Det er en milepæl, men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Produktionen fra solenergi er steget med ca. 50 pct. siden 2022, og vores gasforbrug er faldet med ca. 25 pct. i forhold til gennemsnittet fra 2017 til 2021. Det er et tegn på fremskridt, men vi skal fortsætte med at accelerere den udvikling. Den gode nyhed er heldigvis, at der er meget mere grøn strøm på vej. I sidste måned blev danmarkshistoriens største havvindmølleudbud skudt i gang. Med udbuddet på 6 GW havvind i seks havvindmølleparker er der mulighed for at etablere rigtig, rigtig meget grøn strøm, da der også er mulighed for det, man kalder for overplanting. Dermed gør vi os klar til en fremtid, hvor Danmark kan levere grøn energi ikke kun til Danmark, men også til vores nabolande. Med udbuddet er Danmark altså kommet mindst to skridt tættere på at blive Europas grønne kraftcenter. Det er stort, og det er meget, meget vigtigt for den grønne omstilling, og så har vi ikke engang talt om det, der følger med udbuddet, nemlig massive investeringer og tusindvis af grønne arbejdspladser, bl.a. i landdistrikterne, i Danmark.

Ved siden af at være klimaordfører er jeg netop også landdistriktsordfører, og for mig er udviklingsmuligheder i landdistrikterne helt afgørende. Det nævner jeg, fordi vi med aftalen om større energiparker på land og mere kompensation til naboer til solceller og vindmøller – den aftale, der blev indgået sidste år – gjorde det nemmere og hurtigere at opføre store energiparker på land, både med solceller og med vindmøller. Der er jo rigtig mange hensyn, der skal tilgodeses, når man etablerer vedvarende energi på land. Med aftalen om større energiparker på land blev der skruet meget op for den økonomiske kompensation til lokalområderne, ligesom det også blev muligt at etablere flere forskellige slags erhverv i forbindelse med parkerne. Dette giver alt andet lige udviklingsmuligheder og ikke mindst arbejdspladser i landdistrikterne. Rigtig meget af den grønne omstilling kommer netop til at foregå i landdistrikterne, ikke mindst når det gælder udbygningen af vedvarende energi. Den chance skal man gribe, den skal man bruge, og den skal man bruge på en måde, så den er med til at sikre bæredygtig udvikling i Danmarks landdistrikter.

Ccs, eller fangst af CO2 til lagring i undergrunden, er vi også rigtig godt i gang med at rulle ud. De første udbud er afsluttet, og branchen arbejder benhårdt på at opfylde de målsætninger, der er lavet. Det er et nyt område, og som med så meget andet er al begyndelse jo svær. Det er det også, når vi taler om ccs, men jeg har i hvert fald en tro på, at vi også når de mål, der er blevet opstillet. Det er et område, der rummer rigtig store muligheder for Danmark. Vores undergrund er mange steder optimal til lagring af CO2, og vi har plads nok til rigtig meget CO2, meget mere, end vi selv kan bruge. Derfor er der også nogle rigtig store forretningsmuligheder på det område, ligesom der også er det i grøn brint og ptx, altså store forretningsmuligheder. Der er et kæmpe europæisk marked for grøn brint, og Danmark har alle muligheder for at blive en væsentlig leverandør af netop grøn brint. Det skal bruges i industrien, men det skal også bruges til at fremstille flydende brændstoffer i fremtiden, her selvfølgelig sammen med CO2. Med den store udbygning af sol- og vindenergi, som vi har aftalt, vil der også være mulighed for, at grøn brint kan udvikle sig til et kæmpe forretningsområde. Derfor er det også glædeligt, at vi for nylig har aftalt rammerne for den fremtidige brintinfrastruktur i Danmark. Vi har skabt de første skridt til, at vi kan få et brinteventyr på plads i Danmark til gavn for rigtig mange danskere.

Vi har forpligtet os til ambitiøse mål, både på nationalt plan og på EU-plan. Vi skal sikre, at Europas energiforsyning bliver mere uafhængig af fremmede magter, samtidig med at vi sikrer, at Danmark fortsat er en stærk bidragsyder af grøn energi til hele Europa. Det er både klimapolitik, men det er så sandelig også sikkerhedspolitik, og det er sikkerhedspolitik og klimapolitik, når det er allerbedst. Begge dele er vigtige dagsordener, og det er jo fantastisk, at de kan kombineres på den måde.

Vi er i gang med en fuldstændig omstilling af vores energisystem til grøn energi, og med fare for at gentage mig selv vil jeg sige, at vi er godt i gang, men at vi langtfra er færdige. Vejen mod vores klimamål er lang. Det kræver en vedvarende indsats. Vi står over for store opgaver, og det er af største betydning, at vi fortsætter det målrettede arbejde mod en grøn fremtid. Med den politiske vilje, der er, til samarbejde, kan jeg ikke andet end glæde mig til det fremtidige samarbejde, vi skal have med alle gode kræfter i Folketinget. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak for en fin tale. Ordføreren taler om de mange arbejdspladser, der kommer ud af at opstille vedvarende energianlæg. Hvis vi nu forestiller os, at vi havde en kommune, – det kunne være sådan en som Sorø, jeg ved ikke hvor meget VE, de har – som ikke har VE, og at der blev søgt om et projekt med 15 vindmøller og et par hektar solceller, hvordan tænker ordføreren så, at Sorø får arbejdspladser ud af det?

Ordføreren.

Det er godt nok et svært spørgsmål, hvis jeg skal til at definere erhvervsudviklingen i Sorø, men det giver et potentiale, netop fordi det jo i virkeligheden er en energipark, der bliver beskrevet her, som giver mulighed for at etablere forskellige erhverv, der relaterer til netop energiparken. Det kunne være power-to-x, det kunne være biogas, det kunne også være andre energiforbrugende virksomheder i forbindelse med det. Så jeg er ret overbevist om, at den lokale idérigdom i Sorø og også alle andre steder i Danmark vil være stor på det her område, netop fordi det giver nogle udviklingsmuligheder, som man ikke havde, inden vi lavede loven om energiparker på land.

En yderligere kort bemærkning? Nej. Dermed er der ikke flere spørgsmål til ordføreren. Tak til Moderaterne. Næste ordfører på talerstolen er fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg er stolt af at bo i et land, som tager opgaven med den grønne omstilling alvorligt, og at vi tager det alvorligt, at vi af sikkerhedshensyn skal være selvforsynende med energi. Og selv om det sker på nogle lidt forskellige måder, bakker stort set alle partier i Folketinget op om 2030-målene. Det gælder sådan set også kommunerne ikke at forglemme. Alle kommuner har en klimaplan, og de arbejder aktivt med den grønne omstilling. Nogle kommuner tager et kæmpe ansvar og omfavner den grønne omstilling, og andre laver det, som man måske bedst kunne kalde for hallelujaprojekter, hvor intentionen og kommunikationen og indsatserne, f.eks.: nu cykler vi i skole, klart giver mere end selve energi- og klimaeffekten; men lad det ligge for nu.

Af gode ting i redegørelsen vil jeg særligt anerkende NEKST-samarbejdet. Her bliver aktørerne i Danmark en del af arbejdet; ikke kun i forhold til at de skal eksekvere på lovgivningen med indsatser, men også ved, at deres viden kan være med til at give indspark til konkrete indsatser. NEKST-arbejdsgruppen har bl.a. talt om behovet for lokal opbakning og anvendelse af areal- og myndighedsprocesser, og det har udmøntet sig i egentlig politik og handlinger – og tommelfingeren op for det.

Der er selvfølgelig også nogle ting, som kunne være bedre og anderledes set herfra. Vi har set en nedgang i udbygningen af vedvarende energi på land, og vi producerer dér ikke mere el i 2023, end vi gjorde i 2021. Jeg har nævnt det nogle gange før i min taler, når vi har behandlet lovforslag: Der skal altså være bedre incitamenter for de kommuner, der har arealerne og bor ved infrastrukturen. De skal have mere anerkendelse ud af at tage et ansvar, så de får lyst til at gøre mere. Den grønne pulje gør det ikke alene. Det er et værktøj, som vi har, og som skal gøre det lettere for borgerne at anerkende vedvarende energianlæg, ikke imod de lokale politikere. De får simpelt hen for lidt ud af det.

Det er i stort omfang dem og deres borgere, der betaler prisen for den grønne omstilling, og det var noget af det, jeg forsøgte at spørge ministeren ind til under hans tale. Det kan godt være, at jeg ikke har været med til at lave klimalov, men jeg har siddet på den anden side i et byråd og skullet beslutte, om vi skulle sætte vedvarende energi op eller ej.

En anden stor ting, som jeg vil nævne, er, at den bedste energi er den, vi ikke bruger. Ministerens redegørelse er gennemsyret af iver og aktivitet – der skal skabes masser af grøn energi. Men man skal bare huske, at der er to sider: Der er en udbudsside, og så er der en efterspørgselsside. Her kunne jeg godt ønske, at vi gør lidt mere ud af efterspørgselssiden, så vi kan få sat forbruget ned, f.eks. i form af et lavere varmeforbrug.

Der er masser af andre ting, som jeg også kunne tænke mig at komme ind på – åben dør, kernekraft og overskudsvarme, og at vi husker på, at vi skal have vores havne med, så de kan bære presset, når vi skal til at bygge havvindmølleparker – men så bliver vi aldrig færdige. Så jeg vil afslutte med en generel refleksion på vores indsatser, for de helt store indsatser, som vi er i gang med, er i min bog ret sårbare. Hvis vi ikke lykkes med vores indsatser for havvind og brint, så når vi ikke i mål. Og jeg kan have en generel bekymring for, at vi presser markedet for meget med vores krav, herunder særligt at vi presser på tidsplaner. Jeg fornemmer lidt, at vi ikke altid har den succes, vi kunne få, netop fordi vi strammer skruen for tidsplaner og krav i vores udbudsprocesser, og det kan vi simpelt hen ikke holde til, hvis vi skal nå i mål. Så kunne vi ikke forsøge at være lidt mere opmærksomme på det i vores arbejde fremadrettet?

Alting er lagt op til at skulle konvergere i 2030, og vi havde en debat for nylig her i salen om punktmål versus gennemsnitsberegninger. Det sidste kunne jo netop være med til at lette den slags pres, så vi reelt får nedsat vores CO2-udslip og når vores klimamål, og så vi ikke bare opnår ét mål. Jeg siger det bare. Men med de ord vil jeg bare endnu en gang takke for en rigtig fin redegørelse og et i øvrigt rigtig godt samarbejde. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Så tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Det er en redegørelse om energi- og forsyningspolitikken og ikke som sidste år, hvor vi også havde klimaet blandet ind i det. Jeg synes jo, at den vedtagelsestekst, som SF, Enhedslisten, Radikale, Konservative og Alternativet står bag, er en rigtig god tekst. Det er den bl.a., fordi den også kigger tilbage og siger: Hvad var det egentlig, der skete i 2019? Ja, vi havde et klimavalg, og efter det klimavalg var der processer, hvor vi fik fastlagt, at der skulle laves en klimalov, og efterfølgende er der blevet lavet rigtig mange aftaler under den tidligere regering, som forfølger de mål om at lave en 70-procents-CO2-reduktion inden 2030.

Der er rigtig mange af de aftaler, som vi har indgået med den nuværende regering, som er udløbere af, hvad der blev lagt af grundsten med den tidligere regering. Det er en omstilling, som tager tid, og jeg synes, at der er mange ting, der går i den rigtige retning, når man ser på den her redegørelse. Men når man ser på den samlede redegørelse, tænker man også, hvad der kunne være bedre, og det er jo nok det, som jeg har mest fokus på i det, jeg vil sige nu.

Jeg synes, at det her med at blive uafhængig af importerede fossile brændsler i Europa er utrolig vigtigt, og det er altså blevet skærpet af krigen, Ruslands angreb på Ukraine, og jeg synes, det er gledet for meget i baggrunden, efter at gaspriserne er faldet igen. Der var en periode, hvor der var en meget stor interesse for, at vi skulle slippe af med gas til opvarmning, og nu ser vi så, at folk udskifter deres eksisterende gasfyr med et nyt fyr, og vi kigger ind i, at vi bevilger penge til fjernvarmepuljen og de bliver lynhurtigt søgt og brugt. Der er noget der, som jeg synes skulle gå hurtigere.

Jeg synes, at hvis man kigger på det store billede, er det en katastrofe, at Nord Stream 1 og 2 blev bygget sådan, at man fra europæisk side kom ud i en afhængighed af russisk gas. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi tager nye initiativer til at accelerere den udbygning af fjernvarme i Danmark og få flere danske forbrugere væk fra gas.

Der sker også gode ting. Det, at man nu for alvor borer efter geotermi i Aarhus og man har truffet beslutninger i det københavnske område, er rigtig vigtigt. Det kan faktisk også være løsninger, som kan gennemføres i andre europæiske lande. Der kan være danske selskaber, som får en erfaring og en ekspertise ved at bore i Danmark, som kan bruges i andre lande, og det kan sådan set godt blive det nye eksporteventyr, så vi har andet end vindmøller.

Men hvis man ser på vores fjernvarmeforsyning, må vi sige, at der er alt for meget importeret biomasse, og jeg glæder mig over, at man f.eks. i Aarhus har truffet beslutning om, at importen af træpiller til Studstrupværket skal være afviklet i 2030. Så vi har nogle steder, hvor der bliver taget de rigtige skridt, men vi har jo andre steder, hvor man har nogle lange kontrakter og en planlægning om at brænde rigtig meget importeret biomasse af fremadrettet.

Nu er det her jo også et spørgsmål om forsyningssikkerhed, og der glæder jeg mig over, at Klimarådet har lavet en gennemgang af, hvordan vores forsyningssikkerhed på elsiden kan være, når vi har så meget vind og sol og vi får endnu mere vind og sol, og der er den klare konklusion, at det godt kan lade sig gøre. Det kræver bare, at man har lidt backup, så man kan tænde for nogle oliekedler på spidsbelastningstidspunkter; så skal det nok gå.

Klimarådet har også været klar omkring, at atomkraft i Danmark er fuldstændig uden for skiven i den danske energipolitik, og jeg glæder mig over, at det ikke er blevet debatteret så meget her i dag og der ikke spildes tid på det. Jeg må bare konstatere, at ude i valgkampen op til EP-valget er det noget, der bliver diskuteret. Jeg forstår godt, hvis der er unge mennesker, der har en utålmodighed og synes, at man skal bruge alle virkemidler for lynhurtigt at blive klimaneutral. Men hvis man kigger på de energipriser, der er, så er atomkraft al for dyr, og skulle vi i Danmark begynde at planlægge det, vil et atomkraftværk først kunne blive etableret om 15 år eller mere. Så det er en blindgyde at satse på atomkraft. Vi viser i Danmark, at vi har en energiforsyning, som stille og roligt bliver udbygget med mere og mere reel vedvarende energi, og vi kommer frem til at være foregangsland på det punkt. Men som sagt: Vi skal lige have vores importeret biomasse udfaset.

Der er kommet en solcellestrategi her for nylig, og jeg synes, at den skulle have været for længe siden, for det, at vi ikke i højere grad bruger byernes tage og arealer til solceller, synes jeg er et problem. Jeg håber, at den solcellestrategi, der nu er blevet fremlagt af regeringen, og det, at vi har udsigt til en forhandling om, at vi skal lave en solcellepulje, som bruger 178 mio. kr. på at fremme flere solceller i byerne, bliver en succes, og at der bliver nogle nye muligheder, som bliver udnyttet.

Jeg er sådan set enig med De Konservatives ordfører omkring det med, at den bedste energi er den, vi ikke bruger, og der har igennem mange år været for lidt fokus på energibesparelser og energieffektivitet. Jeg synes, det er lidt vildt, når man tænker på, hvor mange milliarder vi har i proces med at fremme CO2-lagring og grøn brint og derudad. Det er ligesom en blind vinkel, at vi ikke i højere grad har satset på energieffektiviseringer. Vi har fra Enhedslistens side fremsat forslag om det, og der var så ikke opbakning til at gennemføre et konkret beslutningsforslag.

Jeg synes også, at det er lidt beskæmmende, at vi ikke er kommet længere med at udnytte overskudsvarme i vores fjernvarmesystemer. Der var i hvert fald en række partier uden om regeringen, som sagde: Vi er parate til at gå væsentlig videre. Og så er det alligevel noget, som går langsomt. Jeg har svært ved at forstå det.

Så synes jeg også, at det er vigtigt, at vi fastholder, at et folkeligt engagement i den vedvarende energi er positivt, og der kigger vi jo ind i noget her, hvor det er meget store investeringer, der laves, når man laver vedvarende energianlæg, og det er svært at være med til at lave de investeringer, medmindre man f.eks. er et stort pensionsselskab. Men de enkelte medlemmer af en fagforening tænker jo ikke sådan på, at deres pensionsselskab måske er med til at lave nogle fornuftige investeringer. Jeg synes, at vi virkelig mangler at få sikret, at det folkelige engagement også er en del af energipolitikken; at beboere i boligforeninger kan glæde sig over, at der kommer solceller på deres tag; at min landsby kommer frem til en løsning, hvor man deles om noget energi, hvor nogle solceller måske ligger på den lokale idrætshal og bliver et plus for lokalsamfundet økonomisk.

Jeg synes også, det er ærgerligt, at vi er endt der, hvor regeringen har konkluderet, at de kystnære havvindmølleprojekter ikke kan gennemføres på grund af EU. En række af de projekter, der var i proces, hvor der var firmaer, der samarbejde med kommuner, og hvor det var et folkeligt energiengagement på Bornholm, som gjorde, at man havde en idé om, at man skulle have folkeligt ejede møller, er så stoppet nu. Der mangler vi altså en erstatning for de regler, der har været omkring de kystnære møller. Vi mangler en erstatning.

Så synes jeg, at det ikke er nævnt så meget, at vi har et problem i forhold til at liberalisere affaldssektoren. Der er ingen tvivl om, at en rigtig god løsning ville være at få CO2-fangst på nogle affaldsforbrændingsanlæg, og det er så gjort muligt, at det kan kommuner godt kan investere i, men det er jo ikke rigtig sikret, at dem, der eventuelt investerer i CO2-fangst, også har udsigt til, at de fortsat har affald til at brænde af på deres affaldsforbrændingsanlæg. Der synes jeg, at flertallet svigtede i gennemførelsen af liberalisering af affaldssektoren.

Så står der ret lidt i den her redegørelse omkring transport, men det fylder ret meget. Det samlede energiforbrug i transportsektoren udgør jo sådan set ca. 30 pct. af Danmarks endelige energiforbrug, og det er så endnu en lidt blind vinkel. Jeg er godt klar over, det kan man ikke forvente at energiordfører lige løser, fordi der også er noget, der hedder transportordførere, men jeg synes, det er underligt at tage toget fra København og se, at det stadig væk er et dieseltog, der kører af sted – at vi ikke er kommet længere med omstillingen til, at hele vores kollektive transport selvfølgelig skal være på el, og at vi skal have langt flere elbiler. Noget af det sker af sig selv, men vi skal også være parate til, at hvis det går for langsomt, f.eks. med den offentlige transport, så skal der være en omstilling, som vi prioriterer politisk.

Jeg synes, der er mange gode ting i redegørelsen her. Jeg synes, det er godt at have det overblik, når vi ligesom skal have fokus på, hvad vi skal gøre mere; hvad det er, vi skal bygge oven på de eksisterende energiaftaler, vi har; hvad det er, vi skal forbedre i de klima- og energiaftaler, som vi har; og hvordan vi når bedst og billigst frem til at nå de her 70-procents-CO2-reduktioner i 2030.

Der er flere, der har nævnt, at der er et godt samarbejde omkring energipolitikken, og det vil jeg sige der er, og det vil jeg gerne bidrage til fremadrettet.

Dermed tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Jeg ser ikke Radikale Venstres ordfører her i salen, og dermed er den næste ordfører hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er som bekendt en del af en aftale, der tilbage i 2019 blev indgået med det formål at nedbringe CO2-udslippet regnet i forhold til niveauet fra 1990 med 70 pct. i 2030, og det fylder jo ganske meget i dansk politik, og det fylder meget i en debat som den, vi har her i dag. Men der er ikke så mange, der skeler til resten af aftalen, altså de hensyn, som vi dengang også var enige om skulle være det bærende, i forhold til hvordan man så skulle nå de 70 pct. i 2030, og jeg minder om, at noget af det, som står i aftalen, er betoningen af dansk konkurrenceevne, og det er betoningen af, at den sociale balance sikres, og at der ikke blot flyttes en drivhusgasudledning ud af Danmark, men at det, vi taler om, er en reel ny teknologi, som kan producere på en mere klimavenlig måde. Og det fylder ikke så meget i debatten, og det er en skam.

For det er jo ikke for sjov, at vi i hvert fald i Dansk Folkeparti kæmpede for at få de her hensyn ind i klimaloven, og jeg må i dag, når jeg kigger tilbage efter snart 5 år, indrømme, at det er meget svært at se det øvrige Folketing tage ret meget hensyn til den sociale balance, konkurrenceevnen og de ting, som rent faktisk står i aftalen. Man er så fikseret på 70-procentsmålsætningen, at man er fuldstændig ude af kontakt med virkeligheden, virkeligheden, der jo er, at Danmark sammenlignet med vores europæiske nabolande, vore konkurrenter, virksomhedernes konkurrenter, har en meget, meget høj elpris, og virkeligheden, der er, at vores fødevarepriser i Danmark, når det kommer til korn og brød osv., er blandt de højeste eller endda de højeste i EU. Og det kan jo godt være, at det, når man sidder her på den grønne gren, ikke betyder så meget, og at man tænker, at det er 70-procentsmålsætningen, der er det eneste saliggørende og betydningsfulde. Men for mig og for Dansk Folkeparti og for rigtig mange andre mennesker ude i samfundet betyder det noget, og jeg tror, at de fleste oplever, at det i deres hverdag er blevet sværere at få pengene til at række, at det er dyrere at varme sin bolig op, at det er dyrere at få fyldt diesel eller benzin på bilen, at det er dyrere at handle, og at det generelt bliver dyrere, og der må jeg sige, at målet af røde skatter og afgifter, som bliver camoufleret i et klimavenligt grønt sigte, for os er nået.

Vi er, synes jeg, nødt til at have en langt større respekt for den måde, vi bruger skatteborgernes penge på, end det, som vi i øjeblikket og igennem nu snart 5 år har oplevet inden for klimapolitikken. Derfor har vi også benyttet dagen i dag til at opsige vores del af aftalen i forhold til det fatamorganaprojekt, som man har sat i søen uden for Bornholm, med Energiø Bornholm, hvor vi, hvis vi skal være venlige, kan sige, at man har stukket partierne blår i øjnene, og at man, hvis vi skal være uvenlige, har givet løgnagtige oplysninger, da aftalen blev indgået. Det er jo ikke mere end halvandet års tid siden, der stod i aftalen, at man ikke helt kan sige, hvad den økonomiske konsekvens af energiøen derovre ville blive, men at det var sådan lige omkring nul, altså lidt plus/minus, og at man indtil videre så bare på anlægget har brugt over 1 mia. kr., og det seneste, vi så har hørt fra Energistyrelsen, er, at omkostningen til anlægget kommer op på 30 mia. kr., altså hvor hovedparten af strømmen skal sendes til Tyskland.

Der må jeg sige, at man er ude i noget, der er så grundlæggende respektløst i forhold til danskernes penge, at vi ikke vil være med. Vi har igennem de seneste år set en hel sværm af skatter og afgifter og andet, endda på områder, som er omfattet af kvotehandelssystemet, og hvor man jo så må sige, at det kun skævvrider kvotehandelssystemet. Det er et markedsbaseret system, hvor man lader den, der har råd til at købe kvoten, udlede CO2'en, og det er jo et snusfornuftigt markedsorienteret system. Men mængden af afgifter, der nu bliver lagt oven på nærmest alt, hvad man kan få øje på, i klimaets hellige navn, er en helt skæv udvikling. Der er flyafgiften, CO2-industriafgiften og dieselafgiften – og man vil ovenikøbet også forbyde folk at køre i dieselbiler fra 2030 – kilometerafgiften på lastbiler, ejerafgiften, plastikposeafgiften, og dertil kommer jo også en sådan helt babylonsk mængde af vanvittige bureaukratiske regler og rapporteringskrav, som man også i klimaets navn presser ned over vores virksomheder, hvilket jo alt sammen bare er noget, der fører til, at det bliver dyrere og dyrere at være dansker, og det vil vi ikke være med til.

Det er også derfor, at vi har givet regeringen et ultimatum, altså at hvis den CO2-skat, man så planlægger at lægge på landbrugsproduktionen i Danmark, fører til så meget som en krone mere i prisstigninger på fødevarer, eller den flytter bare en enkelt arbejdsplads ud af Danmark, så vil vi ikke længere stå på mål for hele det her cirkus. Og jeg tror ærlig talt, at der er mange danskere, der har det som os. Ja, man vil gerne den grønne omstilling, men det her er jo ikke bare den grønne omstilling, for det her er jo en direkte chikane af rigtig mange danskeres mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen, og det kan aldrig være Dansk Folkepartis politik. Det kan aldrig være vores politik at firedoble mængden af vedvarende energi, solceller, landvindmøller, rundtomkring i Danmark, hvor i forvejen rigtig mange, der har ønsket at bosætte sig i landområderne, fordi de måske holder af naturen eller de generelt har lyst til at bruge naturen, nu må se sig hensat til at bo i en gold ørken af solceller fjernt fra den naturoplevelse, som de drømte om. Og det stopper jo ikke engang med de skøre ting, som regeringen vælger at gennemføre med venstrefløjen – for man bruger jo ikke forligskredsen inden for klimaloven, og derfor har den idé, vi i hvert fald havde om at kunne blokere for de værste tosserier, da vi sagde ja til klimaloven, vist sig at være naiv – for også på EU-plan presser sig ny regulering frem. Jeg tror, at det er alle andre partier end Dansk Folkeparti, der i Europa-Parlamentet har stemt for, at det nye energirenoveringsdirektiv også skal omfatte private boliger, hvilket jo vil gøre, at især boliger uden for de store byer, som måske ikke er så dyre igen, vil blive direkte insolvente. Omkostningerne ved at skulle sætte nye vinduer, ny isolering og alt mulig andet i vil simpelt hen ikke stå mål med det, som huset kan sælges til.

Så vi befinder os jo i en tid, hvor klimapolitikken er blevet ekstrem og helt uden forbindelse til den virkelighed, som langt hovedparten af vi danskere lever i. Og jeg havde tilbage i 2019 et håb om, at vi som parti inden for den her aftale kunne være med til at bremse de socialistiske drømme om bare at hæve og hæve skatterne og øge mængden af regulering, men man må jo også sige, at det ikke er blevet sådan. Selv ikke den her regering har ønsket at tage hensyn til det at begrænse det i forhold til den sociale balance og ønsket at lytte til fornuftige folk i klimaaftalen, og det er en skam. Men det er jo, ligesom om man har glemt, at Danmark står for blot en tusindedel af den menneskeskabte CO2, der udledes her på kloden. EU står for 7 pct., mens et land som Kina hver uge åbner nye kulkraftværker og står for 30 pct.

Så det, at vi generelt og løbende gør det dyrere og vanskeligere at være virksomhed i Danmark – medmindre man lige er på den grønne gren, hvor man er klimavirksomhed og man derfor kan få en masse statsstøtte – og at vi generelt gør det dyrere at være dansker, gavner ikke nogen og mindst af alt klimaet. For hvor flytter produktionen hen, når man har gjort Danmark til et overbeskattet og overreguleret grønt land? Ja, den flytter selvfølgelig bare til andre dele af det indre marked, og det er der altså ikke meget klimalogik i.

Jeg skal derfor fremføre et forslag til vedtagelse på Dansk Folkepartis vegne, og det lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at den førte klimapolitik har gjort det dyrere at være dansker. De danske elpriser er nu de dyreste i EU, hvilket øger den sociale ubalance og skader Danmarks konkurrenceevne. Dette strider mod de hensyn, der i 2019 blev aftalt i klimaloven, hvilket er uacceptabelt.

På den baggrund pålægges regeringen at leve op til sine løfter – herunder at sikre, at fødevarepriserne ikke stiger på grund af den grønne omstilling – især fordi fødevarepriserne rammer de svageste i vores samfund.

Folketinget mener ikke, at det skal være dyrere at være dansker«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 78). Tak, formand.

Tak til ordføreren. Vedtagelsesteksten vil selvfølgelig indgå i forhandlingerne, og der er i hvert fald en, der har bedt om ordet, og det er fru Signe Munk.

Det var jo en spændende tale, og det er også en spændende rejse, hr. Morten Messerschmidt har været på, siden han i 2019 skrev under på klimaloven. Jeg bliver nødt til at spørge hr. Morten Messerschmidt: Vidste hr. Morten Messerschmidt ikke, hvad han skrev under på? Det var en 70-procents-CO2-reduktion i 2030. Havde hr. Morten Messerschmidt virkelig forestillet sig, at en af de største udledere af drivhusgasser i Danmark, landbruget, skulle gå fri? Hvad havde hr. Morten Messerschmidt i tankerne, når det nu ikke er den klimapolitik, der bliver ført?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at ordføreren bruger udtrykket gå fri, altså at det er en straf. Det er en form for vendetta, som man ønsker at rette imod landbruget, og det var mit håb og Dansk Folkepartis håb, da vi lavede klimaaftalen, at det, der stod i den, ikke kun 70-procentsmålsætningen, men også det øvrige, der stod i den, ville være noget, man lagde vægt på, f.eks. det med den sociale balance. Det ligger mig enormt nær, og jeg tror egentlig, det ligger mange af os nær. Det var jo derfor, går jeg ud fra, at statsministeren i folketingsvalgkampen gjorde så meget ud af at sige, at hun ikke ville acceptere, at den enlige mor med tre børn skulle have sværere ved at få enderne til at nå sammen økonomisk, når man handler ind. Det kunne jeg i hvert fald forestille mig var derfor hun sagde det, og jeg var glad for, at hun sagde det, men derfor er det jo også desto mere trist så at høre på SF, også på vegne af, kan jeg forstå, de øvrige partier i klimaloven, at det ikke er noget, man i virkeligheden mener.

Spørgeren.

Det er det så absolut, og hvis man er så optaget af det, kunne Dansk Folkeparti jo bare foreslå en grøn check, der kunne balancere de grønne afgifter, altså hvis det var det, der var så vigtigt. Det er jo helt åbenbart, at når hr. Morten Messerschmidt forestiller sig, at man kan nå en drivhusgasreduktion på 70 pct., og at landbruget skal gå fri for det ansvar – det er jo det, det handler om – har man ikke haft nogen som helst idé om, hvad man skrev under på. Men så må hr. Morten Messerschmidt bare lige forklare mig her, hvordan det kan være, at den kamp mod vindmøller og solceller, som hr. Morten Messerschmidt fører, gavner de danske elforbrugere, for det er jo netop mere vedvarende energi, der gør elprisen lavere. Det hjælper hr. Morten Messerschmidt jo ikke til, når han kæmper imod den vedvarende energi.

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen overhovedet, der får gavn af at sætte ekstra skatter på et dansk landbrug. Jeg synes faktisk, det er forbilledligt, som dansk landbrug igennem de seneste mange år har formået at blive et af de mest klimavenlige landbrug i verden. Altså, pr. produceret ton oksekød, kyllingekød, svinekød osv. er der ikke mange, der er så gode som dansk landbrug. Hvorfor skulle man straffe det, når man så ved, at det bare fører til, at produktionen flytter til lande, der er mere CO2-udledende? Det giver jo ikke nogen mening.

I forhold til at det skulle blive billigere på elprisen at opføre vindmøller, synes jeg da, fru Signe Munk så skylder et svar på, hvordan det kan være, at Danmark har en af de dyreste elpriser i EU.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak. Jeg skal gøre det kort. Først og fremmest tak for debatten. Energiområdet er noget helt særligt. Det er nervebanerne i vores land. Det er forudsætningen for vores velstand, velfærd og sikkerhed. Det er enorme summer, danskerne, danske virksomheder og vi som samfund investerer. Det er en afgørende forudsætning for, at vi kan leve trygge og gode liv. Omstillingen er nået rigtig langt, men vi bliver jo aldrig færdige, så selv om vi er nået langt med udfasning af fossil energi, er det jo et system, der hele tiden skal tunes. Derfor får vi også meget at gøre i Folketinget.

Der er også to andre ting, der er særlige ved energiområdet. Jeg har i mange år levet efter den lærdom, at man kan komme ind i energiområdet, men at det er svært at komme ud. Helt symbolsk kan jeg nu se, at nogle partier er i gang med at forlade energipolitikken ved at melde sig ud af diverse aftaler. Sådan kan jeg jo også lære nyt. Man kan åbenbart vælge at komme væk fra energiområdet, når nogle af de svære valg skal træffes. Det må vi bare tage til efterretning.

Energiområdet har også noget helt særligt over sig, og efter at have været minister i den relativt korte periode, jeg har været det nu, har det været en kæmpe fornøjelse at opleve, hvordan det danske folkestyre samarbejder. Vi har uenigheder, men der er mere, der forener os. Vi lander gode aftaler, og jeg skal ikke være for fin til at sige, at jeg faktisk også nogle gange synes, at aftalerne bliver bedre af den dialog og det samarbejde, vi har, end det udspil, som man starter ud med, og som jo typisk kommer fra regeringens hånd. Det samarbejde skal vi værne om. Det gør vi med brede forlig, og jeg ser frem til at samarbejde med Folketingets partier i den spurt, vi skal have frem mod sommerferien. Der er stadig væk meget, vi skal nå, og lur mig, om den næste sæson ikke også bliver arbejdsom. Der skal nok komme et par håndfulde lovforslag. Vi skal videre med brintenergi, vindenergi på havet, lagringstilladelser til CO2, elnettet osv. Der er masser af opgaver, der ligger foran os, og jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 28. maj 2024.