Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 14. marts 2024
Forslag
til
Lov om ændring af barselsloven
(13 ugers ekstra orlov til begge
tvillingeforældre m.v.)
§ 1
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 184 af 27. februar 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 10, 1. og 2. pkt., indsættes efter »32
uger«: »op«.
2. § 14
a affattes således:
»§ 14 a. Forældre,
der får to eller flere levendefødte børn ved
samme fødsel, har hver ret til ekstra fravær i 13
uger. Adoptanter, som adopterer to eller flere børn
født ved samme fødsel, har hver ret til ekstra
fravær i 13 uger, hvis børnene på tidspunktet
for modtagelsen er under 1 år.
Stk. 2. En
forælder eller adoptant kan helt eller delvis overdrage sin
ret til fravær efter stk. 1 til en social forælder, jf.
§ 23 a, stk. 3.
Stk. 3. En
forælder eller adoptant, som er omfattet af stk. 1 og §
21 c, og som opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27
eller 28, kan ansøge om, at der tildeles op til 13 ugers
fravær til et nærtstående familiemedlem, jf.
§ 23 c, stk. 2, eller en social forælder, jf. § 23
a, stk. 3.
Stk. 4. En
social forælder kan ikke holde mere end i alt 13 ugers
fravær, der er overdraget efter stk. 2 eller tildelt efter
stk. 3.
Stk. 5. Efter
aftale med arbejdsgiveren kan en beskæftiget
lønmodtager genoptage arbejdet helt eller delvis under
fravær efter stk. 1-3 og i den forbindelse aftale, at
fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har
været genoptaget, eller at fraværet holdes på et
senere tidspunkt, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Fraværet efter stk. 1, 1. pkt., skal holdes inden 1 år
efter fødslen. Fraværet efter stk. 1, 2. pkt., skal
holdes inden 1 år efter modtagelsen af børnene.
Overdraget fravær efter stk. 2 og tildelt fravær efter
stk. 3 skal holdes inden for samme perioder som angivet i 1. og 2.
pkt.
Stk. 7. En
lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til
fravær efter stk. 1, overdraget fravær efter stk. 2
eller tildelt fravær som social forælder efter stk. 3,
skal underrette sin arbejdsgiver herom efter fristerne i § 15,
stk. 3-5. En lønmodtager, der har fået tildelt
fravær som nærtstående familiemedlem efter stk.
3, skal dog underrette sin arbejdsgiver herom efter fristen fastsat
i § 23 c, stk. 3.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
administrationen efter bestemmelsen, herunder nærmere regler
om tildeling af fravær efter stk. 3 og indhentelse af
dokumentation.«
3. I
§ 15, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§§ 9, 10 og 14 a« til:
»§§ 9 og 10«.
4. I
§ 21, stk. 5, indsættes
efter »socialt sikret i Danmark«: »og regler om,
i hvilket omfang uger med udbetaling af en tilsvarende
forsørgelsesydelse efter et andet lands lovgivning til den
anden forælder fratrækkes«.
5. I
§ 23 c, stk. 3, indsættes
som 2. pkt.:
»Efter aftale med arbejdsgiveren kan
en beskæftiget lønmodtager genoptage arbejdet helt
eller delvis under orloven og i den forbindelse aftale, at orloven
forlænges med den tid, hvori arbejdet har været
genoptaget, eller at orloven holdes på et senere tidspunkt,
jf. dog stk. 1, 2. pkt.«
6. Overskriften før § 26 a
ophæves.
7. §§
26 a-26 c ophæves.
8. I
§ 29, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »forælder« til:
»person«, og efter »§§ 6-9,«
indsættes: »14 a, 23 b eller 23 c,«.
9. I § 29,
stk. 1, 3. pkt., ændres »eller 26« til: », § 14 a, stk. 1,
eller § 26«, og to steder i 4.
pkt. ændres »eller
26« til: », § 14 a, stk.
1, eller § 26«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. maj 2024.
Stk. 2. § 1, nr. 2,
3, 8 og 9, finder anvendelse for forældre, som får to
eller flere levendefødte børn ved samme
fødsel, hvor mindst et af børnene er født den
1. maj 2024 eller senere, og for adoptanter, som den 1. maj 2024
eller senere modtager to eller flere børn født ved
samme fødsel.
Stk. 3. Varslingsfristen
i barselslovens § 14 a, stk. 7, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for fødsler og
adoptioner, hvor børnene er henholdsvis født og
modtaget i perioden fra og med den 1. maj 2024 til og med den 25.
juni 2024, og hvor fraværet efter § 14 a ønskes
påbegyndt i denne periode. I disse tilfælde varsler
lønmodtageren hurtigst muligt arbejdsgiveren om,
hvornår dette fravær ønskes afholdt.