Betænkning afgivet af Socialudvalget den 22. februar 2024

1. Ændringsforslag

Social- og boligministeren har stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og Kim Edberg Andersen (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (Kim Edberg Andersen (UFG)) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at lovforslaget indeholder syv forskellige dele, og at der langtfra er en sammenhæng mellem alle delene. Det bemærkes herunder, at lovforslaget fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet indeholder materiel lovgivning på Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort. Det er SF's vurdering, at der med den nuværende regering er en stigende tendens til at fremsætte såkaldte samlelovforslag med en meget bred spændvidde. SF mener, at denne tendens er uhensigtsmæssig, og at de mange samlelovforslag er en parlamentarisk uskik. Denne type lovforslag medfører således en parlamentarisk udfordring, da lovforslaget går på tværs af flere ordførerskaber, hvilket besværliggør udvalgsarbejdet. Derudover kan der være dele af et lovforslag, som et parti gerne vil støtte, mens der kan være andre dele, som partiet ikke vil støtte, og det er derfor stærkt problematisk, hvis der ikke er den fornødne sammenhæng i forhold til ændringerne i lovforslaget. Med disse bemærkninger kan SF støtte lovforslaget.

Liberal Alliance

Liberal Alliances medlemmer af udvalget finder det dybt kritisabelt, at lovforslaget er en sammenblanding af ændringer i en række forskellige love på tværs af ordførerskaber. Dertil blev lovforslaget fremsat sent i forhold til ændringernes ikrafttrædelse. LA er oprigtigt bekymret for, at der er stor risiko for lovsjusk, hvilket de mange ændringsforslag om rettelser af fejl understøtter. På trods af dette kan LA støtte lovforslaget.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget finder det grundlæggende problematisk, at lovforslaget ikke har et klart defineret indhold, men indeholder mange forskellige emner, som er blevet slået sammen i dette lovforslag. Det er en uskik, som regeringen desværre forfalder for ofte til. Der er mange ordførerskaber repræsenteret i loven, hvilket også besværliggør udvalgets smidige behandling af lovforslaget.

DF noterer sig dertil, at lovforslaget indeholder en ændring af betalingsforpligtelse, ansvar for at træffe afgørelser og magtanvendelser i forhold til udlændinge uden lovligt ophold med udviklingshæmning, der har begået kriminalitet. Dette kan DF ikke støtte, idet den eneste rigtige løsning naturligvis vil være at sørge for, at disse mennesker ikke opholder sig i Danmark. På den baggrund stemmer DF imod lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af social- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Kim Edberg Andersen (UFG)):

1) I den under nr. 2 foreslåede § 12 c ændres i stk. 1, 3. pkt., »kontakt med borgeren« til: »kontakt med den berørte borger«.

[Sproglig præcisering]

Til § 2

2) I den under nr. 4 foreslåede § 11 g ændres i stk. 3 »udlånt til« til: »stillet til rådighed for«.

[Sproglig præcisering]

3) I den under nr. 4 foreslåede § 11 h indsættes i stk. 1, 1. pkt., før »videregivelse«: »kommunens«.

[Sproglig præcisering]

4) Efter nr. 4 indsættes:

»01. I § 18 ændres »børn og unge-udvalg« til: »børne- og ungeudvalg«.«

[Teknisk ændring]

5) I den under nr. 14 foreslåede § 82 a ændres i stk. 1 og 3 »stk. 3« til: »stk. 2«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 3

6) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 4, stk. 3, ændres »og om« til: »om«, og efter »herfor« indsættes: »og om, hvem der kan ansøge og indgive klage«.«

[Lovteknisk ændring]

7) Efter nr. 3 indsættes:

»01. I § 108, stk. 1, nr. 3 og 4, ændres »iværksættes« til: »træffes afgørelse om«.«

[Tydeliggørelse af tidspunktet for stillingtagen til, om der skal udarbejdes en ungeplan]

8) Efter nr. 4 indsættes:

»02. I § 108, stk. 3, indsættes efter »indsatsen,«: »eller efter at den unge er fyldt 16 år,«.«

[Tydeliggørelse af tidspunktet for, hvornår en ungeplan skal foreligge, når der ikke er tale om en ny afgørelse om en indsats]

9) Efter nr. 6 indsættes:

»03. I § 113, stk. 1, ændres »§§ 114-116« til: »§§ 114 og 116«.

04. I § 124, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Social- og boligministeren kan endvidere efter forhandling med justitsministeren og indenrigs- og sundhedsmini‍steren fastsætte nærmere regler for politiets og sundhedsvæsenets anvendelse af børnehuset.««

[Tydeliggørelse af målgruppen for ungestøtte og af hjemmelen til at fastsætte regler om anvendelsen af børnehusene]

10) I den under nr. 8 foreslåede § 172 a ændres i stk. 1, 3. pkt., »sikkerhedskonsulenten« til: »sikkerhedskonsulenterne«.

[Sproglig præcisering]

11) I den under nr. 8 foreslåede § 172 c ændres i stk. 4, 1. pkt., »kan der afholdes samtaler« til: »kan koordinationsenheden afholde samtaler«.

[Sproglig præcisering]

12) Efter nr. 8 indsættes:

»05. I § 197, 1. pkt., ændres »§ 46« til: »§ 43«.

06. I § 203, stk. 2, ændres »§§ 36,« til: »§ 35, stk. 4, §§«, og »§ 114, stk. 1 og stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 114, stk. 1, nr. 2, og stk. 2«.«

[Rettelser af henvisninger i regler om dækning af udgifter til kost og logi og rettelser i reglerne om statens dækning af kommunernes udgifter til udlændinge]

Ny paragraf

13) Efter § 3 indsættes:

Ȥ 01

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 4 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, § 23 i lov nr. 1532 af 12. december 2023 og § 3 i lov nr. 1544 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 3, nr. 3, § 10, stk. 1 og 4, og § 12, stk. 2, nr. 6, udgår »og barnets lov«.«

[Teknisk ændring]

Til § 5

14) I stk. 1 ændres »1. marts 2024« til: »7. marts 2024«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt]

15) I stk. 2 ændres »§ 3, nr. 10« til: »§ 3, nr. 01, 02 og 10«.

[Fastsættelse af virkning for ændringer i regler om dækning af udgifter til kost og logi samt refusion for udgifter til udlændinge]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Med ændringsforslagene foretages en række sproglige præciseringer. De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 4

Der er tale om en teknisk ændring. Ved en fejl er henvisningen til børn og unge-udvalg i § 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ikke blevet ændret til børne- og ungeudvalg, i forbindelse med at man med § 2 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 gennemførte denne ændring i lovgivningen i øvrigt.

Til nr. 5

Der er tale om en lovteknisk ændring, da der ved en fejl er blevet henvist til lovforslagets § 82 a, stk. 3, i stedet for § 82 a, stk. 2.

Til nr. 6

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 7

Det fremgår af § 108, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen i følgende tilfælde skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan: 1) Når en ung, der har en barnets plan efter § 91 i barnets lov, fylder 16 år, 2) når en ung, der modtager støtte efter § 32, stk. 1, i barnets lov, hvor en kommune har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan efter § 91 i barnets lov, fylder 16 år, 3) når der iværksættes støtte efter §§ 32, 114, 115 og 120 i barnets lov til en ung, der er fyldt 16 år, og som ikke tidligere har modtaget støtte efter § 32, stk. 1, i barnets lov, og 4) når der iværksættes støtte efter § 116, jf. § 114, i barnets lov.

Det fremgår af § 108, stk. 2, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen i sager om anbringelse uden for hjemmet efter reglerne i §§ 46 og 47 og ved genetablering af et døgnophold efter § 116 i barnets lov skal udarbejde en ungeplan.

Det fremgår af § 108, stk. 3, i barnets lov, at en ungeplan skal foreligge, senest 3 måneder efter at der er truffet afgørelse om indsatsen, jf. dog stk. 4.

Det foreslås, at i § 108, stk. 1, nr. 3 og 4, i barnets lov, ændres »iværksættes« til »træffes afgørelse om«.

Den foreslåede ændring vil indebære en tydeliggørelse af, at stillingtagen til, om der skal udarbejdes en ungeplan efter § 108, stk. 1, nr. 3 og 4, skal ske, når der træffes afgørelse om støtte efter §§ 32, 114-116 og 120 i barnets lov.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre overensstemmelse mellem reglerne om tidspunkt for stillingtagen til barnets plan i § 91 i barnets lov og reglerne om stillingtagen til ungeplanen efter § 108 i barnets lov. Ændringen har samtidig til formål at sikre sammenhæng med reglerne i § 108, stk. 3, i barnets lov om fristen for udarbejdelse af en ungeplan.

Til nr. 8

Efter § 108, stk. 1, i barnets lov, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan til unge, der er fyldt 16 år, i en række tilfælde. Efter § 108, stk. 2, skal der udarbejdes en ungeplan for unge, der er fyldt 16 år og anbragt uden for hjemmet.

Det fremgår af § 108, stk. 3, i barnets lov, at en ungeplan skal foreligge, senest 3 måneder efter at der er truffet afgørelse om indsatsen, jf. dog stk. 4.

Det fremgår af § 108, stk. 4, i barnets lov, at ungeplanen i sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skal udarbejdes, før der træffes afgørelse, jf. § 51, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, om krav til indstillingen til børne- og ungeudvalget om anbringelse uden samtykke.

Det foreslås, at der i § 108, stk. 3, efter »indsatsen,« indsættes: »eller efter at den unge er fyldt 16 år«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der fastsættes en tydelig frist for, hvornår en ungeplan skal foreligge, når en ung, der har en barnets plan eller allerede modtager en støttende indsats, fylder 16 år og kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en ungeplan.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre en tydelig frist for udarbejdelsen af ungeplanen i de tilfælde, hvor der ikke træffes en ny afgørelse om en støttende indsats eller ungestøtte, efter at den unge er fyldt 16 år.

Til nr. 9

Efter § 113, stk. 1, i barnets lov skal kommunalbestyrelsen med samtykke fra den unge tilbyde ungestøtte i form af indsatser efter §§ 114-116 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, herunder på grund af negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt. Det fremgår videre i stk. 1, at indsatsen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse, herunder have fokus på at understøtte den unges udvikling og trivsel, uddannelse, beskæftigelse og øvrige relevante forhold, herunder anskaffelse af selvstændig bolig.

Efter § 114, stk. 1, i barnets lov kan kommunalbestyrelsen for unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet træffe afgørelse om ungestøtte, herunder at et døgnophold uden for hjemmet opretholdes, at der udpeges en fast kontaktperson for den unge, eller at der tildeles andre former for ungestøtte. Efter § 114, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson efter § 32, stk. 1, nr. 3, i barnets lov opretholdes.

§ 115 i barnets lov omhandler målgrupperne og betingelserne for ret til at modtage støtte i form af en fast kontaktperson i visse tilfælde. Bestemmelsens stk. 1 omfatter unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet uden samtykke, hvor døgnopholdet ikke opretholdes. For disse unge skal kommunalbestyrelsen tilbyde en fast kontaktperson, frem til den unge fylder 23. år. Bestemmelsens stk. 2 omfatter unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet på eget værelse, kollegium eller kollegielignende børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, i barnets lov, hvor døgnopholdet ikke opretholdes. For disse unge skal kommunalbestyrelsen tilbyde en fast kontaktperson frem til den unge fylder 19. år.

§ 116 i barnets lov omhandler etablering eller genetablering af ungestøtte efter § 114 i barnets lov frem til den unge fylder 23 år, for unge, der fortryder at have afvist en indsats i form af ungestøtte, for unge, hvis situation ændrer sig, så der opstår et behov for ungestøtte, og for unge, hvor ungestøtten er ophørt, jf. § 117 i barnets lov, og behovet for støtte opstår igen.

Det foreslås med den foreslåede ændring af § 113, at »§§ 114-116« ændres til »§§ 114 og 116«.

Den foreslåede ændring indebærer, at det tydeliggøres, at der er særlige rettigheder for unge, der er omfattet af målgrupperne i § 115 i barnets lov, og at disse unge i forhold til rettighederne efter § 115 ikke både skal opfylde kravene til målgruppen og betingelserne for ungestøtte i § 113 og i § 115.

Den foreslåede ændring vil ikke indebære ændringer i, at unge, der umiddelbart inden det 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet uden samtykke eller var anbragt på eget værelse m.v., jf. § 43, stk. 1, nr. 5, i barnets lov, fortsat vil kunne modtage andre former for ungestøtte, herunder opretholdt døgnophold på et anbringelsessted eller anden støtte efter reglerne i § 114 i barnets lov, opretholdt døgnophold efter § 120 i barnets lov for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som er anbragt i en plejefamilie, eller døgnophold for voksne efter reglerne i lov om social service (serviceloven). § 124, stk. 2, i barnets lov omhandler social- og boligministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1487 af den 6. december 2023 om børnehuse.

Med den foreslåede ændring af § 124 foreslås, at social- og boligministeren får bemyndigelse til efter forhandling med justitsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren at fastsætte regler om politiets og sundhedsvæsenets anvendelse af børnehuset.

Den foreslåede ændring af § 124 vil indebære en tydeliggørelse af, at social- og boligministeren kan fastsætte regler for anvendelse af børnehusene.

I overensstemmelse med gældende ret forventes bemyndigelsesbestemmelsen anvendt til at fastsætte nærmere regler om myndighedernes anvendelse af børnehusene.

Til nr. 10 og 11

Med ændringsforslagene foretages sproglige præciseringer. De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 12

Efter § 197 i barnets lov skal kommunalbestyrelsen godtgøre udgifter til kost og logi, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på et anbringelsessted efter § 46 i barnets lov, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf. § 195 i barnets lov. Der er videre i bestemmelsen fastsat satser for godtgørelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til barnets lov, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som fremsat, side 469, at bestemmelsen er en videreførelse af § 55, stk. 4, i lov om social service uden ændringer.

Ved en fejl fremgår det af bestemmelsen, at godtgørelsen omfatter anbringelse på et anbringelsessted, jf. § 46 i barnets lov. Denne bestemmelse omhandler anbringelse med samtykke. Anbringelsessteder fremgår i stedet af § 43 i barnets lov.

Det foreslås, at henvisningen til § 46 ændres til § 43 i § 197 i barnets lov.

Den foreslåede ændring af § 197 i barnets lov vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne godtgøre udgifter til kost og logi til alle anbringelser, når opholdet på et anbringelsessted ikke er omfattet af takstfinansiering. Ændringen af § 197 i barnets lov skal således sikre, at der er tydelig hjemmel til at godtgøre sådanne udgifter, uanset om der er tale om en anbringelse med eller uden samtykke. Den foreslåede ændring har til formål at rette en fejl i henvisningen i § 197 i barnets lov.

Efter § 203, stk. 1, i barnets lov afholder staten en kommunes udgifter, jf. stk. 2 og 3, til hjælp til et udenlandsk barn eller en udenlandsk ung, der har fået opholdstilladelse efter en række nærmere fastsatte bestemmelser i udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det fremgår af § 203, stk. 2, i barnets lov, at staten afholder en kommunes udgifter til hjælp efter § 30 om forebyggende indsatser, § 32, stk. 1, i barnets lov om støttende indsatser, § 36 i barnets lov om handlekommunens dækning af forældres transportudgifter til møder i kommunen, når et barn er anbragt uden for hjemmet, §§ 75-78 om støtteperson m.v. til forældremyndighedsindehaveren, støtte og forældrehandleplan til forældre under en anbringelse, § 86 i barnets lov om dækning af nødvendige merudgifter, § 87 i barnets lov om dækning af tabt arbejdsfortjeneste og § 114, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, i barnets lov om ungestøtte.

Det foreslås, at § 36 rettes til § 35, stk. 4, og at § 114, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, ændres til § 114, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i § 203, stk. 2, i barnets lov.

De foreslåede ændringer af § 203 i barnets lov vil indebære, at staten vil dække kommunernes udgifter til økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren efter § 35, stk. 4, i barnets lov, og at staten vil dække kommunernes udgifter til ungestøtte i form af en fast kontaktperson efter § 114, stk. 1, nr. 1, eller stk. 2.

De foreslåede ændringer af § 203 vil sikre, at adgangen til refusion af udgifter til udlændinge vil være i overensstemmelse med de bestemmelser, der før den 1. januar 2024 efter § 181 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, fastsatte, hvilke kommunale udgifter til udlændinge der afholdes af staten.

De foreslåede ændringer af § 197 og § 203, stk. 2, i barnets lov foreslås, jf. den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, at få virkning fra den 1. januar 2024, med henblik på at sikre samme adgang til godtgørelse af udgifter til kost og logi og dækning af kommunernes udgifter til udlændinge efter barnets lov, som efter de regler i lov om social service, der var gældende, før barnets lov trådte i kraft.

Ændringsforslaget skønnes at være udgiftsneutralt.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med KL.

Til nr. 13

Der er tale om en teknisk ændring, som skal sikre overensstemmelse med de ændringer, der er foretaget i § 7, stk. 3, nr. 3, § 10, stk. 1 og 4, og § 12, stk. 2, nr. 6, i lov om socialtilsyn ved § 3 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 4 i lov nr. 754 af 13. juni 2023.

Til nr. 14

Med forslaget ændres ikrafttrædelsestidspunktet for loven fra den 1. marts 2024 til den 7. marts 2024.

Til nr. 15

Det foreslås med ændringen af § 5, stk. 2, at de foreslåede ændringer i nr. 1 vil have virkning fra den 1. januar 2024.

Den foreslåede ændring vil finde anvendelse for kommunens godtgørelse til kost og logi og for udgifter, der vedrører et udenlandsk barn eller en udenlandsk ung, som kommunen har afholdt fra den 1. januar 2024.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at kommunerne har samme adgang til at godtgøre udgifter til kost og logi til at dække visse af kommunernes udgifter til et udenlandsk barn eller en udenlandsk ung efter barnets lov som efter de regler i lov om social service, der var gældende, før barnets lov trådte i kraft, før den 1. januar 2024.

Ændringsforslaget skønnes at være udgiftsneutralt. De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med KL.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. januar 2024 og var til 1. behandling den 23. januar 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og boligministeren sendte den 7. september 2023 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 202. Den 11. januar 2024 sendte social- og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 19 spørgsmål til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Kim Aas (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Gunvor Wibroe (S) Matilde Powers (S) Theis Kylling Hommeltoft (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Jon Stephensen (UFG) Hans Andersen (V) Kenneth Bjerg (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Karin Liltorp (M) Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Katrine Daugaard (LA) nfmd. Alexander Ryle (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg Andersen (UFG) Mette Thiesen (DF) Theresa Berg Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.