Fremsat den 10. januar 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af hvidvaskloven

(Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen)

§ 1

I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022, som ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 31. marts 2022, § 4 i lov nr. 570 af 10. maj 2022 og § 2 i lov nr. 480 af 12. maj 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 ændres »20.000 kr.« til: »15.000 kr.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2024.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Nationalbanken har i medfør af lov om Danmarks Nationalbank, og med tilladelse fra erhvervsministeren, indkaldt en række ældre pengesedler samt 1.000-kronesedlen fra den eksisterende seddelserie. Det sker på baggrund af, at Nationalbanken bl.a. vurderer, at 1.000-kronesedlen ikke er nødvendig for, at borgere og virksomheder i Danmark kan foretage sikre og effektive betalinger. Dette afspejles bl.a. i et faldende brug af kontanter generelt. Samtidig udgør 1.000-kronesedlen i højere grad end andre pengesedler en forøget risiko for kriminalitet. Den høje pålydende værdi gør det eksempelvis lettere at opbevare og transportere større beløb, uden at de fylder meget.

Erhvervsministeren vil i den forbindelse udstede en bekendtgørelse, som gør de indkaldte sedler ugyldige som betalingsmiddel fra den 1. juni 2025. Sedlerne kan dermed indtil den 31. maj 2025 fortsat anvendes som lovligt betalingsmiddel.

Nationalbankens opgørelser viser, at der på tidspunktet for indkaldelsen er en værdi af 21,6 mia. kr. i omløb i denne seddeltype. Hvidvasksekretariatet vurderer, at 8-11 mia. kr. af de 21,6 mia. kr. i 1.000-kronesedler kan være en del af den kriminelle økonomi og dermed udgøre en risiko for hvidvask.

Alle erhvervsdrivende, der modtager kontanter, vil derfor i en periode være ekstraordinært eksponerede for en forhøjet risiko for at blive misbrugt til hvidvask af penge. Risikoen retter sig navnlig mod virksomheder, som ikke er omfattet af hvidvasklovens særlige processer til forebyggelse af hvidvask og vurderes at være højest for handlende med varer af høj værdi så som smykker, ure, kunst og andre varer, der bevarer en høj værdi over tid.

På denne baggrund vurderes det nødvendigt at styrke værnet mod hvidvask i detailhandlen og hos andre erhvervsdrivende, der tager imod kontantbetalinger, men ikke er omfattet af hvidvasklovens krav om bl.a. kundekendskabsprocedurer. Med lovforslaget foreslås det derfor at nedsætte det beløb, som erhvervsdrivende maksimalt må modtage i kontanter som betaling for varer og tjenesteydelser.

En nedsættelse af kontantforbudsgrænsen vil derudover have en positiv betydning for bekæmpelsen af hvidvask generelt. Hvidvasksekretariatet vurderer således, at kriminelle aktørers brug af kontanter er blandt de største sårbarheder i forhold til hvidvask i Danmark.

2. Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen

2.1. Gældende ret

Hvidvasklovens kapitel 3 indeholder bl.a. regler, der medfører, at virksomheder, omfattet af loven, har pligt til bl.a. at kende deres kunder, overvåge deres kunders aktiviteter samt undersøge, hvor en kundes midler kommer fra, hvis f.eks. en kunde ønsker at indsætte et større kontantbeløb. Vurderer virksomheden det er nødvendigt, kan virksomheden også anmode kunden om at dokumentere, hvor kunden har pengene fra.

Virksomheder, der er omfattet af loven, har desuden efter lovens § 26 pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet under National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller har rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til bl.a. hvidvask.

For at forebygge at kontanter, der stammer fra kriminelle aktiviteter, uden hindringer kan anvendes som betaling for varer og tjenesteydelser og dermed omsættes til andre værdier, indeholder hvidvasklovens § 5 desuden regler om, at erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af hvidvaskloven, ikke må modtage kontantbetalinger på 20.000 kr. eller derover.

Kontantforbuddet blev i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 651 af 8. juni 2017, som implementerer 4. hvidvaskdirektiv, videreført som et alternativ til at underlægge alle erhvervsdrivende hvidvasklovens krav om bl.a. kundekendskabsprocedurer, underretningspligt m.v., ved modtagelse af store kontantbeløb. Når erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, ikke må modtage betaling i kontanter over en vis grænse, bliver disse erhvervsdrivende dermed ikke omfattet af direktivets krav.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 29, at risikoen for hvidvask fortsat er forhøjet ved kontantbetalinger, og det er afgørende for kampen mod terrorfinansiering og hvidvask, at muligheden for at betale med høje kontantbeløb indskrænkes. Det fremgår samtidigt, at det var vurderingen, at den teknologiske og digitale udvikling betød, at omfanget af større kontantbetalinger i almindelighed var begrænset, og at kontantforbuddet derfor havde begrænset forretningsmæssig betydning for de erhvervsdrivende, der blev omfattet af forbuddet. Forbuddets sigte var således primært at have virkning overfor kriminelle ved at begrænse adgangen til hvidvask af udbytte fra kriminelle handlinger.

Forbuddet omfatter både tilfælde, hvor den erhvervsdrivende som led i sit erhverv modtager et kontantbeløb som betaling til den erhvervsdrivende selv, og tilfælde, hvor en erhvervsdrivende som led i sit erhverv modtager et kontantbeløb på vegne af en anden (som formidler, kommissionær eller lignende).

2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med den iværksatte indkaldelse af pengesedler må det forventes, at kriminelle aktører med kontantbeholdninger vil forsøge at få de indkaldte pengesedler omsat til bl.a. varer med høj og varig værdi, før sedlerne ophører med at være gyldige som betalingsmiddel pr. 1. juni 2025. Ifølge Danmarks Nationalbank udgør omfanget af indkaldte 1.000-kronesedler i alt 21,6 mia. kr. Hvidvasksekretariatet vurderer, at 8-11 mia. kr. af de 21,6 mia. kr. kan være en del af den kriminelle økonomi og dermed udgøre en risiko for hvidvask.

Alle erhvervsdrivende, der modtager kontanter, må derfor i en periode forventes at være ekstraordinært eksponerede for en forhøjet risiko for at blive misbrugt til hvidvask af penge. Navnlig erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af hvidvasklovens krav om bl.a. kundekendskabsprocedurer, vil være udsat for denne risiko.

For at modvirke denne risiko foreslås det at nedsætte det eksisterende kontantforbud i hvidvasklovens § 5 fra 20.000 kr. til 15.000 kr. Formålet er bl.a. at mindske risikoen for, at sedler, der hidrører fra kriminalitet, omsættes i detailhandlen og hos andre erhvervsdrivende, der tager imod kontantbetalinger, i perioden frem til og med 31. maj 2025, hvor 1.000-kronesedlen ophører som gyldigt betalingsmiddel. Det er hensigten, at flest mulige af de indkaldte pengesedler herunder navnlig 1.000-kronesedlerne kanaliseres tilbage til Nationalbanken via pengeinstitutterne, som er omfattet af hvidvaskloven og som har personale, der er uddannet til at håndtere kontantindbetalinger under iagttagelse af hvidvaskreglerne.

Politiet vurderer, at en sådan nedsættelse af kontantforbuddet i kombination med indløsningsperioden for indkaldelse af 1.000-kronesedlen vil reducere kriminelles mulighed for hvidvask af store beholdninger af 1.000-kronesedler.

En nedsættelse af kontantforbuddet vil derudover have en positiv betydning for bekæmpelsen af hvidvask generelt. Hvidvasksekretariatet vurderer således, at kriminelle aktørers brug af kontanter udgør en risiko for hvidvask i Danmark.

For nærmere om den foreslåede nedsættelse af kontantforbuddet henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for verdensmålene

Lovforslaget har positive konsekvenser for verdensmålenes delmål 16.4, om at reducere ulovlige pengestrømme og bekæmpe alle former for organiseret kriminalitet, da det generelt vil gøre det vanskeligere for indehavere af pengesedler, der hidrører fra kriminalitet, at få disse omsat hos virksomheder, der ikke er omfattet af hvidvasklovens procedurer til forebyggelse af hvidvask.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for politiet som følge af et forventet øget antal sager om overtrædelse af kontantforbudsgrænsen.

Udgifterne forventes at falde i takt med, at kendskabet til den nye grænse øges. De forventede udgifter afholdes inden for politiets eksisterende økonomiske ramme.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at forslaget ikke medfører væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vil dog medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da erhvervsdrivende omfattet af kontantforbuddet, herunder de detailhandlende, skal håndtere færre kontanter. Dette vil medføre færre omkostninger til kontanthåndtering for de erhvervsdrivende.

OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsministeriet har vurderet, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for de konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at forslaget ikke indebærer administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

Det fremgår af 4. hvidvaskdirektivs artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e, at personer, der handler med varer, generelt omfattes af direktivet, hvis de modtager kontantbeløb på mindst 10.000 EUR, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som flere operationer, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Danmark har indført et forbud for alle erhvervsdrivende, på nær dem der er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, mod at modtage kontanter som betalingsmiddel på 20.000 kr. eller derover. Det gælder uanset, om betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er, eller ser ud til at være, indbyrdes forbundet. Kontantforbuddet anses for at være i overensstemmelse med hvidvaskdirektiverne, idet det af betragtning nr. 6 i præamblen i 4. hvidvaskdirektiv vedrørende større kontantbetalinger følger, at EU- eller EØS-landene skal have mulighed for at indføre henholdsvis lavere tærskler, yderligere generelle begrænsninger i brugen af kontanter og strengere bestemmelser.

Implementeringen anses desuden af de erhvervsdrivendes organisationer for at udgøre en lettelse, da det sikrer, at de aldrig modtager kontanter på et niveau, der indebærer at de bliver omfattet af hvidvasklovens krav om kundekendskabsprocedurer m.m.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 1. december - til den 7. december 2023 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v. Høringsperiodens længde blev fastsat medhenblik på, at forslaget skal kunne træde i kraft hurtigst muligt efter Danmarks Nationalbanks offentliggørelse af beslutningen om indkaldelse af ældre seddelserier samt 1.000-kronesedlen i den nuværende seddelserie.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Aiia A/S, Akademisk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Auktionslederforeningen, AUTIG - Autobranchens Handels- og Industriforening, AutoBranchen Danmark, Bager- og Konditormestre i Danmark, Beredskabsstyrelsen, BilsynsBranchen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, Coop Danmark A/S, Cyklistforbundet, DAFINA, Danmarks Apotekerforening, Danmarks fiskehandlere, Danmarks Motor Union, Danmarks Nationalbank, Danmarks Restauranter & Cafeer - DRC, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Tekniske Universitet - Institut for Transport, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Kunst- & Antikhandler Union, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk PersonTransport, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Cykelhandlere, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Gallerier, Danske Guldsmede og Urmagere, Danske Helsekostforretningers Brancheforening, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Maritime, Danske MotorCyklister, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Dansk Supermarked, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Den Europæiske Centralbank, Det Centrale Handicapråd, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat (DØRS), Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Dækbranchen Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Falck Danmark A/S, FDFA - Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansministeriet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen af Køretekniske Anlæg i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, Forsvarets Færdselscenter, Forsvarsministeriet, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), FSR - danske revisorer, Garantiformuen, Gode penge, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Helsingør Kørelærer Forening, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Hvidvasksekretariatet, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KLIKO - Kørelærere i Køge og omegn, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kørelærerforeningen, Kromann Reumert, Kunst Antik og Design Ringen (KAD), Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Midtsjællands Kørelærerforening, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Motorstyrelsen, Mybanker, Nets A/S, NOAH-Trafik, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association, Nærbutikkernes Landsforening, Optikerforeningen, Ostehandlerforeningen Danmark, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S, Politiforbundet, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Roskilde Universitetscenter, Rådet for bæredygtig trafik, Rådet for Sikker Trafik, Samtlige byretter, Sikre Veje, SKAD arbejdsgiver- og brancheforening, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, SLD, Trafikforbundet, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Transportens Arbejdsgivere (ATL), Transporterhvervets Uddannelser, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret, Veteranknallertklubben Aktiv, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Transparency International Danmark, Ældre sagen, Ørsted, Østre Landsret, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Naalakkersuisut via Rigsombudsmanden i Grønland.

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 5 i hvidvaskloven, at erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, ikke må modtage kontantbetalinger på 20.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Kontantforbudsgrænsen omfatter betaling med alle former for kontanter, dvs. både mønter og sedler fra samtlige gyldige seddelserier og med alle nominelle værdier samt fremmede valutaer.

I forbindelse med Danmarks Nationalbanks indkaldelse af ældre pengesedler og 1.000-kronesedlen fra den nuværende seddelserie må det forventes, at personer med beholdninger af ældre sedler eller 1.000-kronesedler, der stammer fra kriminelle aktiviteter, vil søge at få disse omsat eller vekslet i almindelig handel. Sedlerne ophører i medfør af bekendtgørelse, som forventes udstedt af erhvervsministeren, med at være lovlige betalingsmidler den 31. maj 2025. Indtil da vil sedlerne kunne anvendes som hidtil i alle butikker og hos andre erhvervsdrivende, der generelt har pligt til at modtage kontanter som betaling som følge af kontantreglen i § 81 i lov om betalinger. De færreste handlende er imidlertid underlagt reglerne i hvidvaskloven om bl.a. kundekendskab samt undersøgelse og underretning af Hvidvasksekretariatet om mistænkelige transaktioner.

Det foreslås derfor i § 5 i hvidvaskloven at nedsætte kontantforbuddet fra 20.000 kr. til 15.000 kr.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, ikke må modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Formålet med at sænke grænsen for, hvor store kontantbeløb erhvervsdrivende omfattet af kontantforbudsgrænsen må modtage, er at gøre det vanskeligere for personer med store beholdninger af ældre sedler eller 1.000-kronesedler fra den nuværende seddelserie, der stammer fra kriminelle aktiviteter, at omsætte disse sedler i almindelig handel. Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen kan således medvirke til, at de omfattede pengesedler i højere grad indleveres i pengeinstitutterne, der er forpligtede til at følge hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedure m.v.

Det skærpede kontantforbud vil gælde for alle kontantbetalinger og ikke kun betalinger, der i forbindelse med indkaldelse af 1.000-kronesedlen anvendes til at omveksle indkaldte sedler opnået ved kriminelle aktiviteter til andre værdier. Nedsættelsen af grænsen til 15.000 kr. vurderes derfor at have en positiv betydning for bekæmpelsen af hvidvask generelt.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven. Ansvarssubjektet er erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, i hvidvaskloven, og den strafbare handling vil med forslaget fremover bestå i at modtage en kontantbetaling, på 15.000 kr. eller derover.

Der tilsigtes ikke med forslaget ændringer i de gældende bødeudmålingsprincipper, hvorefter bøden for overtrædelse af kontantforbuddet som udgangspunkt udmåles til 25 pct. af de beløb over beløbsgrænsen, som er modtaget i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr. Der henvises til de gældende bemærkninger for bødeudmåling, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 164, som fremsat, side 36.

Et eksempel på bødeudmåling kan være, at en erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, i hvidvaskloven modtager en kontantbetaling på 30.000 kr. Beløbet, som overstiger den foreslåede beløbsgrænse, er således 15.001 kr., og 25 pct. af beløbet udgør 3.750,25 kr. Her vil virksomheden ifalde en bøde på 10.000 kr. (minimumsbøden for overtrædelse af beløbsgrænsen).

Et andet eksempel på bødeudmåling kan være, at en erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, i hvidvaskloven modtager en kontantbetaling på 70.000 kr. Beløbet, som overstiger den foreslåede beløbsgrænse, er således 55.001 kr., og virksomheden vil ifalde en bøde på 14.000 kr. (25 pct. af det beløb, der overstiger beløbsgrænsen, og som i praksis afrundes til nærmeste 500).

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. marts 2024.

Med ikrafttrædelse den 1. marts 2024 fraviges princippet om fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Det forventes, at offentliggørelsen af Nationalbankens indkaldelse af pengesedler straks vil medføre et øget pres på erhvervsdrivende, der modtager kontanter, med dertilhørende risici for hvidvask. Fravigelsen vurderes på den baggrund at være nødvendig, da formålet med loven delvist kan forspildes, hvis loven først kan træde i kraft på den førstkommende fælles ikrafttrædelsesdato - dvs. den 1. juli 2024.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bestemmelsen angiver lovforslaget territoriale gyldighedsområde og medfører, at lovforslaget som udgangspunkt kun vil finde umiddelbar anvendelse for Danmark. Bestemmelsens anordningshjemmel giver dog mulighed for, at lovforslaget på et senere tidspunkt kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

På Færøerne er en kontantforbudsgrænse fastsat i den færøske lagtingslov om hvidvask. Ændring af grænsen er derfor alene et færøsk anliggende.

Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov