L 93 B Forslag til lov om ændring af personskatteloven.

(Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 25-01-2024

Optrykt: 25-01-2024

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. januar 2024

20231_l93b_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. januar 2024

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven

(Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger)

§ 1

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som ændret ved lov nr. 252 af 25. februar 2022, lov nr. 610 af 31. maj 2023, § 12 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1564 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,01. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, udgør procenten for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår 4,01.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2024.