»Bilag 1

Ydelser omfattet af BoligJobordningen i 2024 og frem

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget udmønter tre elementer, der indgår i Aftale om finansloven for 2024.

Med aftalen om finansloven for 2024 er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige bl.a. enige om at forhøje servicefradraget med 5.000 kr. årligt fra 2024 og frem, så det forhøjes til 11.900 kr. pr. person (2024-niveau). Forslaget ændrer ikke på den hidtil omfattede personkreds eller de generelle betingelser for at opnå fradrag, men skal gøre det muligt at få øget hjælp til rengøring, børnepasning og havearbejde.

Derudover er aftalepartierne enige om at understøtte et sammenhængende Danmark i geografisk balance ved at forhøje befordringsfradraget i indkomstårene 2024-2027 med 10,75 pct. for befordring over 24 km, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en yderkommune eller på visse småøer.

Endelig er aftalepartierne enige om at forhøje bundfradraget i registreringsafgiften for nulemissionspersonbiler fra og med den 1. februar 2024 til og med 2025. Det bliver dermed billigere at købe nulemissionskøretøjer i denne periode.

Bundfradraget i registreringsafgiften blev indført ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love, som gennemførte dele af Aftale om grøn omstilling af vejtransporten fra 4. december 2020 indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Der indførtes et bundfradrag i registreringsafgiften, der differentierer for nulemissionsbiler (typisk elbiler), lavemissionsbiler (typisk pluginhybridbiler) og konventionelle biler, hvor nulemissionsbiler opnår det største bundfradrag. Udgangspunktet er, at bundfradraget nedsættes fra 2023 og frem mod 2030. Finanslovsaftalen for 2024 indebærer, at den forudsatte stigning i registreringsafgiften annulleres fra 1. februar 2024 til og med 2025. Den forudsatte nedsættelse af bundfradraget og dermed stigning i registreringsafgiften vil stadig gælde fra 2026 og frem mod 2030.

Med dette lovforslag foreslås de ovennævnte initiativer udmøntet.

Derudover foreslås en nedsættelse af bundskatten med 0,05 procentpoint svarende til de højere kommunale skattesatser i indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår.

Det følger dels af Aftale om det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som er indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Sociali‍stisk Folkeparti og Alternativet i maj 2020, dels af Aftale om kommunernes økonomi for 2024, som er indgået af regeringen og KL, at skatterne under ét skal holdes i ro. Rammerne til skatteforhøjelser og skattenedsættelser med tilskud er således fastsat med henblik herpå.

Kommunerne har vedtaget deres budgetter og skattesatser for 2024, hvilket har medført en samlet stigning af de budgetterede kommuneskatter i 2024, der på baggrund af de kommunale budgetter er opgjort til ca. 687 mio. kr. Det foreslås derfor som nævnt at nedsætte den statslige bunds‍kattesats. Herved neutraliseres det højere kommuneskatteniveau, så skatterne samlet set holdes i ro.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forhøjelse af servicefradraget

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der fradragsret for visse typer private udgifter til serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig. Det følger af ligningslovens § 8 V.

Personer der er fyldt 18 år, kan således fradrage lønudgifter, som de har afholdt til hjælp med rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde.

Der kan opnås fradrag på op til 6.900 kr. pr. person i 2024. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, dvs. et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25,1 pct. (ekskl. kirkeskat) i 2024 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Det er for arbejde vedrørende helårsboliger en betingelse, at det omhandlende arbejde er udført i eller på en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Der er mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer, eller andelshaver. Det er dog en forudsætning, at personer, der bor i en ejerbolig, lejebolig, eller andelsbolig, har en individuel råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver udført på.

Der kan tillige opnås fradrag for arbejde udført vedrørende en fritidsbolig, som er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Alle former for fritidsboliger, hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, er omfattet.

De fradragsberettigede ydelser omfatter serviceydelser, som fremgår af bilag 1 til ligningsloven.

Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, og er udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 3.

For fritidsboliger beliggende i udlandet gælder der tilsvarende regler, hvor der dog er taget hensyn til, at arbejdet udføres i udlandet, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 8. Kravene til virksomheder eller personer, der udfører arbejdet, er derfor afpasset til de udenlandske forhold og regler. Tilsvarende gælder for de såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bopæl uden for Danmark, som erhverver mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark.

Der kan ikke tages fradrag for udgifter, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, eller udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 6.

Der kan kun fradrages udgifter til arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan ikke fradrages.

Det er en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, herunder netbank og mobilbank, eller posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort). Betaling med kontanter giver ikke ret til fradrag.

Derudover er det en betingelse, at den skattepligtige selv foretager indberetning af oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til Skatteforvaltningen via et elektronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet.

Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette indkomstårs udløb.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med forslaget er at udmønte et af elementerne i Aftale om finansloven for 2024. Det foreslås, at servicefradraget forhøjes med 5.000 kr., så der for indkomståret 2024 indføres et fradragsloft på 11.900 kr. pr. person (2024-niveau). Forslaget har således til formål at gøre det muligt, at få øget hjælp til serviceydelser, som rengøring, børnepasning og havearbejde.

Der foreslås ikke ændringer i de generelle betingelser for at kunne tage fradrag. Det betyder, at der ikke ændres på den hidtil omfattede personkreds eller de generelle betingelser for at opnå fradrag. Det vil f.eks. fortsat være en betingelse, at det omhandlende arbejde skal være udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige har fast bopæl (folkeregisteradresse), eller være udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige er ejer, og som er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven.

2.2. Forhøjelse af befordringsfradraget i yderkommuner og visse småøer

2.2.1. Gældende ret

Pendlere kan få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1. Der kan dog kun foretages fradrag for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25,1 pct. (ekskl. kirkeskat) i 2024 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, som Skatterådet årligt fastsætter, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt. Det følger af 2. pkt., at for befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt.

Kilometertaksten udgør i 2024 2,23 kr. pr. km for kørsel mellem 25-120 km og 1,12 kr. pr. km for kørsel over 120 km, jf. bekendtgørelse nr. 1312 af 21. november 2023 om Skatterådets satser for 2024 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

De gældende regler om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer, får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometersats for kørsel over 120 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt. Kørsel ud over 120 km dagligt beregnes for disse pendlere således ikke med 50 pct. af kilometertaksten som for andre skattepligtige, men med den fulde kilometertakst.

Pendlere med sædvanlig bopæl i en af de 25 yderkommuner Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de småøer Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekse‍lø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø har efter ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., adgang til det forhøjede befordringsfradrag, hvis de opfylder de almindelige betingelser for at kunne få befordringsfradrag.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med forslaget er at udmønte et af elementerne i Aftale om finansloven for 2024. Forslaget har således til formål at styrke mobiliteten i yderkommunerne og på visse småøer, og derved sikre et sammenhængende Danmark i geografisk balance.

Det foreslås at forhøje befordringsfradraget med 10,75 pct. for befordring over 24 km, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en yderkommune eller på visse småøer.

Forslaget indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner, vil få beregnet befordringsfradrag med den af Skatterådet fastsatte kilometertakst med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst, for indkomstårene 2024-2027.

Tilsvarende vil pendlere, der bor på en af de 10 danske øer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø i 2024-2027 kunne få beregnet befordringsfradrag med en takst der er 10,75 pct. højere end Skatterådets normale kilometertakst.

2.3. Forhøjelse af bundfradraget i registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer

2.3.1. Gældende ret

For nulemissionskøretøjer beregnes registreringsafgiften som udgangspunkt som 40 pct. af afgiften beregnet efter de almindelige regler i registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 og 5 a, hvis køretøjet anmeldes til registrering i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025.

Der gives et særligt bundfradrag i den beregnede afgift efter registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2-4. Det er køretøjets registreringstidspunkt, som er bestemmende for fradragets størrelse. Fradraget kan medføre, at registreringsafgiften bliver 0 kr., men den kan ikke blive negativ.

Ved registrering af personbiler omfattet af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, tildeles et bundfradrag i registreringsafgiften, som udgør 170.000 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter nedsættes fradraget, så fradraget udgør 167.500 kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. i 2024, 160.000 kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 137.000 kr.

Ved registrering af varebiler omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1 og 2, tildeles et bundfradrag i registreringsafgiften, som udgør 80.000 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter nedsættes fradraget, så fradraget udgør 78.750 kr. i 2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. i 2024, 75.000 kr. i 2025, 73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 65.000 kr.

Ved registrering af el- og brændselscelledrevene motorcykler omfattet af registreringsafgiftslovens § 4 tildeles et bundfradrag i registreringsafgiften, som udgør 106.500 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Herefter nedsættes fradraget, så fradraget udgør 105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750 kr. i 2024, 101.500 kr. i 2025, 99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 91.500 kr.

Den gradvise nedtrapning af bundfradrag i registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2-4, medfører en gradvis indfasning af registreringsafgiften, som anført i registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med forslaget er at udmønte et af elementerne i Aftale om finansloven for 2024 og dermed fremme udbredelsen af køretøjer, der udleder 0 g CO2 pr. kilometer (nul‍emissionskøretøjer) frem for konventionelle køretøjer.

Det foreslås at forhøje bundfradraget i registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer fra og med den 1. februar 2024 og til og med 2025, mens bundfradraget for januar 2024 vil være uændret i forhold til gældende ret.

Den forslåede ordning vil medføre, at bundfradraget i registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2-4, vil være det samme i perioden fra og med den 1. februar 2024 til og med 2025.

For personbiler foreslås bundfradraget at udgøre 165.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med 2025 frem for 162.500 kr. i hele 2024 og 160.000 kr. i 2025 som ellers forudsat. Bundfradraget i januar 2024 vil fortsat være 162.500 kr.

For varebiler foreslås bundfradraget at udgøre 77.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med 2025 frem for 76.250 kr. i hele 2024 og 75.000 kr. i 2025 som ellers forudsat. Bundfradraget i januar 2024 vil fortsat være 76.250 kr.

For el- og brændselscelledrevne motorcykler foreslås bundfradraget at udgøre 104.000 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med 2025 frem for 102.750 kr. i hele 2024 og 101.500 kr. i 2025 som ellers forudsat. Bundfradraget i januar 2024 vil fortsat være 102.750 kr.

2.4. Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger

2.4.1. Gældende ret

Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af personer, som er skattepligtige til Danmark.

Der betales bundskat af den personlige indkomst, dvs. alle de indkomster, der indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst, med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages en samlet opgørelse af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget.

Bundskatten beregnes for indkomståret 2024 med 12,06 pct.

Der gælder særlige regler for indbyggere på Ertholmene, dvs. Christiansø og Frederiksø. De særlige regler blev indført fra og med indkomståret 2010 og skal ses i lyset af den gradvise sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten. Indbyggere på Ertholmene betaler ikke kommuneskat, fordi Ertholmene hverken er en del af en kommune eller en region, og indbyggerne var ligeledes fritaget for at betale sundhedsbidrag, der medgik til finansiering af kommunale og regionale sundhedsudgifter. Den gradvise forhøjelse af bundskatten som følge af den gradvise udfasning af sundhedsbidraget gjaldt derfor ikke disse personer, som fortsat betaler en lavere bundskattesats.

For disse personer udgør bundskatten 4,06 pct. for indkomståret 2024.

Der er fastsat loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst, et såkaldt »skatteloft«. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Et skatteloft virker som en maksimumgrænse for beskatningen. For personlig indkomst finder skatteloftet anvendelse, hvis indkomstskatteprocenterne til staten (bundskat og topskat) samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger 52,07 pct. for indkomståret 2024. I dette tilfælde reduceres topskatten af personlig indkomst svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af topskatten bliver nedsat med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct. På samme måde finder skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst anvendelse, hvis beskatningsprocenten for positiv nettokapitalindkomst overstiger 42 pct. I dette tilfælde reduceres topskatten af positiv nettokapitalindkomst svarende til, at skatteprocenten ved beregning af topskatten bliver nedsat med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med kommunernes vedtagelse af budgetter og skatteprocenter for 2024 kan det konstateres, at kommuneskatterne er opgjort til samlet set at stige med ca. 687 mio. kr. i 2024, hvilket dækker over en stigning på ca. 708 mio. kr. i indkomstskatten og en nedsættelse på ca. 21 mio. i dækningsafgiften for erhvervsejendomme.

Den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet er med Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem fra maj 2020 enige om at understøtte, at kommunernes indkomstskat under ét ikke stiger som følge af udligningsreformen, jf. også Aftale om kommunernes økonomi for 2024.

Det foreslås derfor at nedsætte den statslige bundskat svarende til de højere kommunale skatter i 2024 for at neutralisere det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro. Der er foretaget tilsvarende justeringer for tidligere år, bl.a. for 2020, 2021, 2022 og 2023.

Det foreslås at kompensere borgerne for den kommunale skattestigning ved at nedsætte den statslige bundskat for 2024 og efterfølgende indkomstår med 0,05 procentpoint.

Fra og med indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår foreslås således en nedsættelse af bundskattesatsen fra 12,06 pct. til 12,01 pct. For indbyggerne på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår nedsat fra 4,06 pct. til 4,01 pct.

Herved neutraliseres det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.

Der foreslås ikke en parallel nedsættelse af skatteloftet for personlig indkomst. Når skatteloftet fastholdes, samtidig med at bundskatten nedsættes, vil det alt andet lige medføre mindre skatteloftsnedslag i topskatten. Herved modsvares det øgede skatteloftsnedslag, der ellers ville blive givet som kompensation for det højere kommuneskatteniveau. Tilsvarende gælder for skatteloftet for kapitalindkomst.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Forhøjelse af servicefradraget

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af fradragsloftet for serviceydelser, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 70 mio. kr. årligt fra og med 2024. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 40 mio. kr. årligt fra og med 2024. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes ligeledes til et årligt mindreprovenu på ca. 40 mio. kr.

For finansåret 2024 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 35 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for 2024 vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2024 i foråret 2025.

Da servicefradraget indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der være en virkning for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare virkning. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2024, da det ikke indgår i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2024. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2024, ske en neutralisering af lovens virkning med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2024 i 2027.

Servicefradraget indgår i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter. Med forhøjelsen af servicefradraget øges skatteudgiften svarende til den umiddelbare virkning.

3.1.2. Forhøjelse af befordringsfradraget i yderkommuner og visse småøer

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af befordringsfradraget i yderkommuner og visse småøer, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 130 mio. kr. fra og med 2024 og til 2027. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 100 mio. kr. fra og med 2024 og til 2027. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes beskeden, da ordningen udløber efter 2027.

Da befordringsfradraget indgår i den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der være en virkning for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare virkning. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2024, da det ikke indgår i det statsgaranterede udskrivnings-grundlag for 2024. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2024, ske en neutralisering af lovens virkning med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2024 i 2027.

For finansåret 2024 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 65 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for 2024 vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2024 i foråret 2025.

Det forhøjede befordringsfradrag i yderkommuner indgår i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter. Med forhø‍jelsen af fradrag øges skatteudgiften svarende til den umiddelbare virkning.

3.1.3. Forhøjelse af bundfradraget i registreringsafgiftsloven for nulemissionskøretøjer

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af bundfradraget i registreringsafgiften, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 60 mio. kr. i 2024 og ca. 155 mio. kr. i 2025. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 50 mio. kr. i 2024 og ca. 150 mio. kr. i 2025. Da ændringerne kun vedrører årene 2024 og 2025, skønnes den varige virkning at være beskeden. For finansåret 2024 skønnes en provenuvirkning på ca. 50 mio. kr.

3.1.4. Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger

Den del af lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af bundskatten, har til formål at kompensere borgerne for stigningen i den samlede kommuneskat, som på baggrund af de kommunale budgetter for 2024 er opgjort til ca. 687 mio. kr. Da bundskattesatsen fastsættes med to decimaler, er det ikke muligt at reducere bundskattesatsen, så det svarer præcist til forhøjelsen af kommuneskatterne.

Reduktionen på 0,05 procentpoint skønnes således at medføre et mindreprovenu på ca. 710 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 520 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 4.

For finansåret 2024 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 355 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for 2024 vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2024 i foråret 2025.

For topskatteydere i kommuner, der er omfattet af skatteloftet for personlig indkomst, medfører den lavere bundskattesats en afledt effekt, idet en del af bundskattenedsættelsen ikke vil slå igennem på skattebetalingen, men blive neutraliseret af et mindre nedslag i topskatten. Tilsvarende vil der i alle kommuner være en afledt effekt på skatteloftet for kapitalindkomst. Samlet set reduceres nedslaget i topskatten med ca. 35 mio. kr., hvilket er indregnet i skønnet over den umiddelbare virkning på ca. 710 mio. kr. En del af de 35 mio. kr. tilfalder kommunerne, da den kommunale medfinansiering af skattenedslaget for personlig indkomst vil reduceres med ca. 20 mio. kr. i 2024.

I forbindelse med det kommunale bloktilskud for 2025 og frem vil skøn over kommunernes skatteindtægter, herunder skøn for medfinansiering af skattenedslaget som følge af skatteloftet for personlig indkomst, være baseret på den nye bundskat. Der vil således i den forbindelse blive taget højde for mindreudgifterne for kommunerne som følge af bunds‍kattenedsættelsens virkning på skatteloftet.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,8 mio. kr. i 2024, 0,6 mio. kr. i 2025, 0,6 mio. kr. i 2026, 0,5 mio. kr. i 2027, 0,4 mio. kr. i 2028, 0,3 mio. kr. i 2028 og 0,2 mio. kr. årligt i 2029-2032 vedrørende systemtilpasning og vejledning.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. De enkelte it-opgaver vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet, der er fastsat i flerårsaftalen for skattevæsenet.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for regioner.

Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være udformet i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

De foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med princip 1 så vidt muligt søgt udformet enkelt og klart og med anvendelse af objektive kriterier, når det giver mening i overensstemmelse med princip 3. Der er desuden i videst muligt omfang søgt anvendt begreber, som allerede er defineret i anden lovgivning i overensstemmelse med princip 4. I forhold til den foreslåede ordning om forhøjelse af servicefradraget, findes den gældende ordning allerede at tilgodese bl.a. princip 2 om digital kommunikation under henvisning til, at indberetningen som udgangspunkt foregår digitalt via TastSelv, men at der også er mulighed for at indberette på skattecentre eller via kommunens borgerservicecentre.

Lovforslaget vurderes i mindre omfang at have implementeringskonsekvenser primært i form af behov for tilpasning af it-understøttelsen. Der henvises desuden til afsnit 5 om lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af en øget efterspørgsel efter de kvalificerede ydelser. Virkningen kan dog ikke kvantificeres nærmere. Der vil navnlig blive tale om positive konsekvenser for de virksomheder, der beskæftiger sig med de kvalificerede ydelser.

Lovforslaget skønnes desuden at medføre beskedne positive afledte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, i det omfang der kan tiltrækkes eller fastholdes kvalificeret arbejdskraft fra yderkommunerne.

Lovforslaget vurderes desuden at medføre beskedne positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet som følge af lavere registreringsafgift på nulemissionskøretøjer i 2024 og 2025.

Lovforslaget medfører derudover ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

OBR (Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering) vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Servicefradraget er fortsat betinget af, at køberen af ydelsen dels anvender en elektronisk betalingsform, dels anvender et elektronisk indberetningsmodul i Skatteforvaltningens TastSelv-system. Herved føres fradraget automatisk på årsopgørelsen hos køber, og indtægten føres på årsopgørelsen hos den privatperson, der udfører arbejdet. Hvis arbejdet er udført af en virksomhed, anvendes indberetningen som en kontroloplysning.

Løsningen vil for langt de fleste købere af de pågældende ydelser således bestå i en betalingsoverførsel samt en indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet sørger for resten. Den administrative løsning er således forholdsvis enkel for borgeren at anvende. Den kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for borgeren eller de involverede virksomheder. For de borgere, der ikke selv har internetadgang eller pårørende eller andre, der kan hjælpe, vil betalingen kunne ske via pengeinstitut, posthus eller kortbetaling, og indberetning vil kunne ske på skattecentre eller i kommunernes borgerservicecentre.

Forhøjelsen af befordringsfradraget i yderkommuner og visse småøer vil blive indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2024. Skattelettelsen opnås i løbet af 2024, hvis den skattepligtige får ændret sin forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens de øvrige skattepligtige vil få skattelettelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2024, som er tilgængelig i TastSelv i marts 2025.

Nedsættelsen af bundskatten vil blive indarbejdet i forskud‍sændringssystemet for 2024. Skattelettelsen opnås i løbet af 2024, hvis den skattepligtige får ændret sin forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens de øvrige skattepligtige vil få skattelettelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2024, som er tilgængelig i TastSelv i marts 2025. Her vil nedsættelsen af bundskatten alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller en lavere restskat.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forhøjelsen af bundfradraget i registreringsafgiften for nul‍emissionskøretøjer forventes at bidrage til et øget salg af nulemissionsbiler og et lavere salg af konventionelle diesel- og benzinbiler. Der vurderes dog ikke at være en nævneværdig CO2-effekt.

Forslaget skønnes derved at have begrænsede klimamæssige konsekvenser.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Af hensyn til EUF-Traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed, og EU-Domstolens dom i den såkaldte Jägersag (C-256/06) omfatter retten til servicefradrag også fritidsboliger i udlandet. Fritidsboligen skal være beliggende i et land, som i henhold til aftale m.v. skal udveksle skatteoplysninger med de danske myndigheder. I overensstemmelse hermed bliver der efter den nuværende ordning ikke stillet krav om, at arbejde vedrørende fritidsboliger i udlandet skal udføres af virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af personer, der er skattepligtige til Danmark, idet det vil vanskeliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal arbejdskraft. Af samme grund kan grænsegængere opnå fradrag, selv om arbejdet bliver udført af en virksomhed, som ikke er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ikke er skattepligtig til Danmark. Disse regler vil fortsat gælde.

Der er fortsat tale om en generel skatteordning med en bred afgrænsning af de fradragsberettigede ydelser, hvor den skattemæssige fordel tilfalder borgerne. Det vurderes derfor, at ordningen ikke indebærer statsstøtte. På baggrund heraf vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med EU-retten.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag sendes i perioden fra lovforslagets fremsættelse den 19. december 2023 til den 5. januar 2024 i høring. Skatteministeriet har fraveget udgangspunktet om en 4-ugers høringsperiode grundet hensynet til, at lovforslaget bør træde i kraft senest 1. februar 2024, for at kunne implementeres i henhold til Aftale om finansloven for 2024.

Lovforslaget sendes i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Akademikerne, Aluminium Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Associationen Dansk Biobrændsel (ADB), ATP, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Business Danmark, Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Offshore, Dansk PersonTransport, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, DBU, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Bilbranche, Det Økologiske Råd, DFIM Garantifond (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring), DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, DTL, EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd , FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, FORCE Technology, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, GAFSAM, Green Power Denmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Oxfam IBIS, Parcelhuse‍jernes Landsorganisation, Ribe Amts Vognmandsforening (ravf.dk), Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, SEGES Innovation P/S, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen, fradragsret for håndværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm.

Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kri‍stendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.

Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.

Det  foreslås, at  der i  ligningslovens  §  8 V, stk. 1, ‍udgår  ‍», grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 2

Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen, fradragsret for håndværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm.

Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kri‍stendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.

Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.

Det foreslås, at der i § 8 V, stk. 2, nr. 3 og stk. 8, 1. pkt. og 2. pkt., udgår »ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 3

Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen, fradragsret for håndværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm.

Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kri‍stendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.

Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, udgår », dog således at arbejde i form af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm skal være udført senest den 31. marts 2022 og betalt senest den 31. maj 2022«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 4

Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen, fradragsret for håndværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm.

Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.

Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.

Det foreslås, at ligningslovens § 8 V, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 5

Det fremgår af ligningslovens § 8 V, stk. 5, at de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst kan udgøre et grundbeløb på 5.400 kr. (2010-niveau) pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm årligt højst kan udgøre et grundbeløb på 10.900 kr. (2010-niveau) pr. person. I indkomståret 2021 kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser dog højst udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan højst udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til serviceydelser på op til 25.000 kr., jf. 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Der kan opnås fradrag på op til 6.900 kr. pr. person i 2024. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25,1 pct. (ekskl. kirkeskat) i 2024 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Ved lov nr. 533 af 27. marts 2021 er fradragsloftet og skatteværdien efter ligningslovens § 8 V midlertidigt forhøjet for indkomståret 2021. Fradragsloftet er forhøjet til at udgøre 25.000 kr. for serviceydelser og 25.000 kr. for håndværksydelser med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften.

Endvidere er fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 ved lov nr. 376 af 28. marts 2022 afskaffet.

Det foreslås, at ligningslovens § 8 V, stk. 5, nyaffattes således: »De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 9.400 kr. (2010-niveau) pr. person. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«

Forslaget vil medføre, at grundbeløbet på 5.400 kr. (2010-niveau) forhøjes til 9.400 kr. (2010 niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Det foreslåede vil indebære, at der fra og med indkomståret 2024 vil gælde et fradragsloft på 11.900 kr. pr. person. Ændringen vil således få virkning med tilbagevirkende kraft for hele indkomståret 2024, jf. lovens § 4, stk. 2.

Den foreslåede nyaffattelse er derudover konsekvensændringer, som følge af, at det forhøjede fradragsloft og skatteværdien kun gælder for indkomståret 2021, og fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 ved lov nr. 376 af 28. marts 2022 er afskaffet. Lovforslagets foreslåede ændringer har - udover forhøjelsen af fradragets størrelse - alene til formål at præcisere gældende ret, og har ingen materiel betydning.

Til nr. 6

Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen, fradragsret for håndværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm.

Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kri‍stendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.

Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.

Det foreslås, at der i § 8 V, stk. 6, 1. pkt., udgår », til arbejde vedrørende etablering af elproduktion fra vedvarende energi-anlæg omfattet af §§ 41 og 47 i lov om fremme af vedvarende energi, hvis der modtages offentlig driftsstøtte til disse anlæg, eller til arbejde vedrørende afmontering af brændeovne og pejseindsatse, hvis der modtages offentligt tilskud til skrotning af disse«

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 7 og 8

Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. og 2. pkt., at udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt.

Det betyder, at for befordring pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes befordringsfradraget med den kilometertakst, som Skatterådet årligt fastsætter, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, hvis den skattepligtiges sædvanlig bopæl ikke er beliggende i en yderkommune eller på en af de småøer, der er nævnt i 3. pkt.

Det foreslås at der i ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt., efter »fastsætter« indsættes », jf. dog 4. pkt«.

Derudover foreslås det i § 9 C, stk. 3, 2. pkt., at ændre »3. pkt.« til »3. og 4. pkt.«

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte en ny bestemmelse som ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9 nedenfor. Det foreslås, i ligningslovens § 9 C, stk. 3, at indsætte et 4. pkt., hvorefter befordringsfradraget for indkomstårene 2024-2027 forhøjes for befordring over 24 km, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en yderkommune eller på en af de udpegede småøer, som nævnes i 3. pkt.

Ændringen vil få virkning med tilbagevirkende kraft for hele indkomståret 2024, jf. lovens § 4, stk. 2.

Til nr. 9

Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., at fradraget for befordring over 120 km beregnes med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de småøer Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø.

Det foreslås, at indsætte et nyt punktum som ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt., hvorefter der for indkomstårene 2024-2027 beregnes fradrag for befordring over 24 km med den af Skatterådet fastsatte kilometertakst med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en kommune eller på en af de småøer, der er nævnt i 3. pkt.

Forslaget vil betyde, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner, i indkomstårene 2024-2027 får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometersats med tillæg af 10,75 pct. for kørsel over 24 km dagligt. Tilsvarende vil pendlere, der bor på en af de 10 danske småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø, i indkomstårene 2024-2027 kunne få beregnet befordringsfradrag med den fulde kilometersats med tillæg af 10,75 pct. for kørsel over 24 km dagligt.

Ændringen vil få virkning med tilbagevirkende kraft for hele indkomståret 2024, jf. lovens § 4, stk. 2.

Til nr. 10

Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen fradragsret for hånværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm. Af ligningslovens bilag 1 fremgår de fradragsberettigede ydelser omfattet af BoligJobordningen fra 2018 og frem.

Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.

Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.

Det foreslås, at bilag 1 affattes som Bilag 1 til denne lov.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at registreringsafgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi. Afgiften beregnes for andre køretøjer end motorcykler efter § 4, stk. 1, nr. 2, jf. dog §§ 5-5c.

Det følger af § 5 b, stk. 1, at for biler, der udleder 0 g ‍CO2 pr. km, og el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnes registreringsafgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025. Herefter sker der en årlig stigning med 8 pct. til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter der sker en årlig stigning med 4 pct. til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Efter § 5 b, stk. 2, gives et fradrag i registreringsafgiften efter § 5 b, stk. 1, for biler omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, på 170.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 167.500 kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. i 2024, 160.000 kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 137.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter § 5 b, stk. 1.

Det følger heraf, at der gives et fradrag i registreringsafgiften for omfattede personbiler beregnet efter § 5 b, stk. 1, som aftrappes gradvist frem mod et blivende niveau i 2030.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, ændres, så »162.500 kr. i 2024, 160.000 kr. i 2025« ændres til »162.500 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 165.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 165.500 kr. i 2025«.

Herved falder bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret med 1.250 kr. i januar 2024. Hvorefter bundfradraget i forhold til gældende ret forhøjes med hhv. 3.000 kr. fra og med 1. februar 2024 og 5.500 kr. i 2025.

Det vil medføre, at bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret vil falde pr. den 1. januar 2024 til 162.500 kr., hvorefter det vil stige til 165.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 og frem til og med 2025.

Køretøjer, der anmeldes til registrering fra og med den 1. februar 2024, vil blive omfattet af de foreslåede forhøjede satser for bundfradrag. Det vil dermed være anmeldelsestidspunket, der vil være afgørende for, hvilket bundfradrag der beregnes ved fastsættelse af registreringsafgift for køretøjet. Tilsvarende gælder for eksempelvis køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, om værditabsberegningen eller § 9 a om genberegning af registreringsafgiften, hvor det vil være tidspunktet for værditabsberegningen hhv. genberegningen, der afgør hvilke regler, der skal finde anvendelse.

Til nr. 2

Afgiften for biler der har en tilladt totalvægt ikke over 4 t og som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, beregnes efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Afgiften for nye biler som nævnt i stk. 1 med tilladt totalvægt over 2,5 t, som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, følger af § 5, stk. 2.

Det følger af § 5 b, stk. 1, at for biler, der udleder 0 g CO2 pr. km, og for el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnes afgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025. Herefter stiger procentdelen årligt med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det fremgår af § 5 b, stk. 3, at for biler omfattet af § 5, stk. 1 og 2, gives der et fradrag i registreringsafgiften efter § 5 b, stk. 1 på 80.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 78.750 kr. i 2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. i 2024, 75.000 kr. i 2025, 73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 65.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter § 5 b, stk. 1.

Det følger heraf, at der gives et fradrag i registreringsafgiften for omfattede varebiler beregnet efter § 5 b, stk. 1, som aftrappes gradvist frem mod et blivende niveau i 2030.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 3, ændres, så »76.250 kr. i 2024, 75.000 kr. i 2025« ændres til »76.250 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 77.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 77.500 kr. i 2025«.

Herved falder bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret med 1.250 kr. i januar 2024. Herefter forhøjes bundfradraget i forhold til gældende ret med hhv. 1.150 kr. fra og med 1. februar 2024 og 2.600 kr. i 2025.

Det vil medføre, at bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret vil falde pr. den 1. januar 2024 til 76.250 kr., hvorefter det vil stige til 77.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 og frem til og med 2025.

Køretøjer, der anmeldes til registrering fra og med den 1. februar 2024, vil blive omfattet af de foreslåede forhøjede satser for bundfradrag. Det vil dermed være anmeldelsestidspunket, der vil være afgørende for, hvilket bundfradrag der beregnes ved fastsættelse af registreringsafgift for køretøjet. Tilsvarende gælder for eksempelvis køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, om værditabsberegningen eller § 9 a om genberegning af registreringsafgiften, hvor det vil være tidspunktet for værditabsberegningen hhv. genberegningen, der afgør hvilke regler, der skal finde anvendelse.

Til nr. 3

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, at for biler, der udleder 0 g CO2 pr. km, og for el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnes registreringsafgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025. Herefter stiger procentdelen årligt med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det fremgår af § 5 b, stk. 4, at for el- og brændselscelledrevne motorcykler gives der et fradrag i registreringsafgiften efter § 5 b, stk. 1, på 106.500 kr. ved motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750 kr. i 2024, 101.500 kr. i 2025, 99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 91.500 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter § 5 b, stk. 1.

Det følger heraf, at der gives et fradrag i registreringsafgiften for omfattede el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnet efter § 5 b, stk. 1, som aftrappes gradvist frem mod et blivende niveau i 2030.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 4, ændres, så » 102.750 kr. i 2024, 101.500 kr. i 2025« ændres til »102.750 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 104.000 kr. fra og med den 1. februar til og med den 31. december 2024, 104.000 kr. i 2025«.

Herved falder bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret med 1.250 kr. i januar 2024. Hvorefter bundfradraget i forhold til gældende ret forhøjes med hhv. 1.600 kr. fra og med 1. februar 2024 og 3.500 kr. i 2025.

Det vil medføre, at bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret vil falde pr. den 1. januar 2024 til 102.750 kr., hvorefter det vil stige til 104.000 kr. fra og med den 1. februar 2024 og frem til og med 2025.

Køretøjer, der anmeldes til registrering fra og med den 1. februar 2024, vil blive omfattet af de foreslåede forhøjede satser for bundfradrag. Det vil dermed være anmeldelsestidspunket, der vil være afgørende for, hvilket bundfradrag der beregnes ved fastsættelse af registreringsafgift for køretøjet. Tilsvarende gælder for eksempelvis køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, om værditabsberegningen eller § 9 a om genberegning af registreringsafgiften, hvor det vil være tidspunktet for værditabsberegningen hhv. genberegningen, der afgør hvilke regler, der skal finde anvendelse.

Til § 3

Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af personer, som er skattepligtige til Danmark.

Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 6, stk. 1. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget, jf. personskattelovens § 6, stk. 3.

Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., er bundskattesatsen 12,06 pct. i indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår.

Der gælder ifølge personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt., særlige regler for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne.

De personer, der er omfattet af bestemmelsen, er indbyggere på Ertholmene, dvs. Christiansø og Frederiksø, som er de eneste beboede øer i øgruppen.

De særlige regler blev indført fra og med indkomståret 2010, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009, og skulle ses i lyset af den gradvise sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten. Indbyggere på Ertholmene betaler ikke kommuneskat, fordi Ertholmene hverken er en del af en kommune eller en region, og indbyggerne var ligeledes fritaget for at betale sundhedsbidrag. Den gradvise forhøjelse af bundskatten som følge af den gradvise udfasning af sundhedsbidraget gjaldt derfor ikke disse personer, som fortsat betaler en lavere bundskattesats.

Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt. er bundskattesatsen for disse personer 4,06 pct. fra og med indkomståret 2023.

I personskattelovens § 19 er der fastsat loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst, såkaldt skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Skatteloftet for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til sammen for indkomståret 2024 overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct., jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 1. og 6. pkt.

Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct. i medfør af skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 2.

Som følge af kommunale skattestigninger i 2024 foreslås det at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2, for at neutralisere det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.

Det foreslås i 1. pkt., at bundskattesatsen for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår udgør 12,01 pct.

Det foreslås således, at bundskatten vil blive sænket med 0,05 procentpoint fra 12,06 pct. til 12,01 pct. i 2024 og efterfølgende indkomstår.

Der foreslås i 2. pkt., at bundskattesatsen for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, udgør procenten 4,01 for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår.

Herved vil bundskatten også blive sænket med 0,05 procentpoint for indbyggere på Ertholmene, således at bundskatten for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår vil blive nedsat fra 4,06 pct. til 4,01 pct.

Skatteloftet for personlig indkomst på 52,07 pct. i 2024 og efterfølgende indkomstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, samt skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct., jf. personskattelovens § 19, stk. 2, foreslås ikke ændret. Når skatteloftet fastholdes, samtidig med at bundskatten nedsættes, vil det alt andet lige medføre mindre skatteloftsnedslag i topskatten. Herved modsvares det øgede skatteloftsnedslag, der ellers ville blive givet som kompensation for det højere kommuneskatteniveau for 2024.

Nyafftalsen vil derudover medtage henvisning til lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne med titel som ændret ved § 2 i lov nr. 679 af 30. juni 2023, der har virkning fra 1. januar 2024.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt, henset til at det i § 4, stk. 2, foreslås, at ligningslovens § 8 V, stk. 5, og § 9 C, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5 og 7-9, samt personskattelovens § 6, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 3, vil få virkning med tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret 2024.

Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændringer m.v. kan iværksættes hurtigst muligt.

Det foreslås i stk. 2, at ligningslovens § 8 V, stk. 5, og § 9 C, stk. 3 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5 og 7-9, samt personskattelovens § 6, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 3, vil få virkning fra og med indkomståret 2024.

Ændringerne vil således få virkning med tilbagevirkende kraft. Forslaget er dog udelukkende af begunstigende karakter, i det ændringerne vil medføre at skatten lempes.

Virkningstidspunktet vil indebære, at det forhøjede servicefradraget vil gælde for hele indkomståret 2024 og frem.

Virkningstidspunktet vil endvidere indebære, at det forhøjede befordringsfradrag indføres fra og med indkomståret 2024, når loven er trådt i kraft, således at pendlere med sædvanlig bopæl i en yderkommune eller en af småøerne i hele indkomståret 2024 og frem vil få fradraget for daglig kørsel til og fra arbejde med den forhøjede sats.

Lovens § 3 om nedsættelse af bundskatten har efter sin ordlyd virkning fra og med indkomståret 2024.

Det foreslås i stk. 3, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2024 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2024, der følger af denne lovs § 1.

Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af denne lovs § 1 neutraliseres for indkomståret 2024, for så vidt angår de kommuner, der for 2024 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 117, tiltrådt af Finansudvalget den 29. juni 2023, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2024 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2024 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 4, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2024 efter stk. 3 fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2024, der foreligger pr. 1. maj 2026.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2024 efter stk. 3, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2026. Efterreguleringen afregnes i 2027.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov