L 89 Forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og love om ændring af dagtilbudsloven.

(Forlængelse af forsøgsperioden for velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet).

Af: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 04-04-2024

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. april 2024

20231_l89_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. april 2024

Forslag

til

Lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og love om ændring af dagtilbudsloven

(Forlængelse af forsøgsperioden for velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet)

§ 1

I lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, som ændret ved § 4 i lov nr. 1544 af 12. december 2023 og § 5 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 1 og § 11, stk. 1, ændres »30. september 2024« til: »31. juli 2025«.

§ 2

I lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr. 1771 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, indtil lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.«

§ 3

I lov nr. 2595 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Nedsættelse af minimumstilskud til privat pasning) foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, indtil lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ophæves. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.«

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.