Bilag 1

»Bilag 2

Kort nr. 1.

Kort nr. 2.

Kort nr. 3.

«

Bilag 2

»Bilag 3

Kort over vådområde der er beliggende i Lemvig Kommune mellem Indfjorden og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder Å.

Kort nr. 1 - oversigtskort

Kort nr. 2 - vådområde

«

Bilag 3

»Bilag 4

Det beregnede samlede støjbidrag fra de nationale testcentre, jf. § 22, stk. 3.

Når vindmøller ønskes opført eller ændret uden for støjkonsekvensområdet for de to testcentre i Østerild og Høvsøre, skal følgende oplysninger om støj fra testcentrene lægges til grund ved vurdering af, om kravene i Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller er overholdt for de planlagte eller ændrede møller. Det samme gælder ved udførelse af tilsyn efter Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller for de pågældende møller.

Tabellerne angiver den A-vægtede kildestyrke for hver af testcentrenes vindmøller i dB re 1 pW i hvert oktavbånd. Koordinaterne for møllerne er angivet i UTM32, ED50.

Østerild:

Standplads S1 og S9 har en navhøjde på 120 meter med følgende koordinater: (492.927; 6.326.769) (492.927; 6.322.069). For standplads S1 og S9 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 meters højde er kildestyrken:

Normal støj

Lavfrekvent støj

Standplads S2 og S7 har en navhøjde på 190 meter med følgende koordinater: (492.927; 6.326.169) (492.927; 6.323.169). For standplads S2 og S7 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 meters højde er kildestyrken:

Normal støj

Lavfrekvent støj

Standplads S8 har en navhøjde på 190 meter med følgende koordinater: (492.927; 6.322.569). For standplads S8 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 meters højde er kildestyrken:

Normal støj

Lavfrekvent støj

Standplads S3-S6 har en navhøjde på 190 meter med følgende koordinater: (492.927; 6.325.569) (492.927; 6.324.969) (492.927; 6.324.369) (492.927; 6.323.769). For standplads S3-S6 ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 meters højde er kildestyrken:

Normal støj

nt støj

Høvsøre:

For standpladserne S2-S5 i Høvsøre skal der lægges en navhøjde på 145 meter til grund, og for standplads S1 i Høvsøre skal der lægges en navhøjde på 130 meter til grund.

Standpladserne S2-S4 har følgende koordinater: (447.701; 6.256.370) (447.674; 6.255.892) (447.647; 6.255.414). For de tre midterste af testcenterets fem møller (S2-S4) ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 meters højde er kildestyrken:

Normal støj

Lavfrekvent støj

Den nordligste standplads S1 har følgende koordinater: (447.728; 6.256.848). For den nordligste af testcenterets fem møller (S1) ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 meters højde er kildestyrken:

Normal støj

Lavfrekvent støj

Den sydligste standplads S5 har følgende koordinater: (447.620; 6.254.936). For den sydligste af testcenterets fem møller (S5) ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s vindhastighed i 10 meters højde er kildestyrken:

Normal støj

Lavfrekvent støj

«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det nationale testcenter for store vindmøller i Høvsøre, der ligger nord for Nissum Fjord i Lemvig Kommune, har siden 2002 givet mulighed for at afprøve fremtidens vindmøller. Siden 2018 har der på testcenteret været etableret syv standpladser til test af prototypevindmøller på op til 200 meters højde.

Energistyrelsen har i 2021 kortlagt vindmøllebranchens nuværende og kommende testbehov, jf. Energistyrelsens analyse af rammevilkår for forsøgsmøller af 6. oktober 2021, og vurderet, at behovet ikke modsvares af et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter, idet der i dag ikke kan testes vindmøller af den højde og størrelse, der i stigende grad er behov for.

Med lovforslaget foreslås rammerne for Testcenter Høvsøre ændret, så der kan opstilles fem vindmøller på op til 275 meters højde og anlægges ny infrastruktur. Den maksimale højde på den nordligste af de fem møller vil dog på grund af afstandskrav til beboelse i udgangspunktet være begrænset til 250 meter. Der henvises endvidere til pkt. 2.1.

Lovforslaget vil erstatte den tilladelse, som efter § 25 i miljøvurderingsloven (lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023) skal meddeles til projekter, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Lovforslaget skal på den baggrund være så detaljeret, at lovforslaget indeholder de oplysninger, som skal indgå i en tilladelse, og dermed opfylde bestemmelserne i VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation med senere ændringer)).

Lovforslaget har desuden til formål at sikre opfyldelse af betingelser og krav i vandramme- og grundvandsdirektivet (henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006) samt direktivet om miljøkvalitetskrav (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008) og i naturdirektiverne, dvs. habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) og fuglebeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændring).

Der vil endvidere som følge af ændringen af testcenteret, som påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) (fuglebeskyttelsesområde), være behov for at fravige områdebeskyttelsen i fuglebeskyttelsesdirektivet og iværksætte kompenserende foranstaltninger, herunder udpegning af nye arealer uden for Natura 2000-området og anlæg af et vådområde inden for Natura 2000-området. Der vil også være behov for at iværksætte afværgende foranstaltninger for at leve op til kravene i naturdirektiverne. Der henvises herved til pkt. 2.2, 9 og 10.

En forøgelse af maksimalhøjden af prototypevindmøllerne vil medføre et øget afstandskrav til nærmeste boliger. For at kunne overholde afstandskravet ved den nordligste standplads vil det være nødvendigt at nedlægge to boliger.

Nedlæggelse af boliger, etablering af vådområde og anlæg af ny infrastruktur på testcenteret m.v. vil forudsætte erhvervelse af fast ejendom eller rådighedsindskrænkninger på fast ejendom, der vil kunne opnås gennem frivillig aftale eller ekspropriation. For at muliggøre dette indeholder lovforslaget en udvidelse af den eksisterende hjemmel til ekspropriation. Der henvises herved til pkt. 2.3.

En ændring af vindmøllernes maksimale højde vil have konsekvenser for beboelse i nærheden af testcenteret. Som følge heraf indeholder lovforslaget en ændring af den eksisterende mulighed for at anmode om overtagelse for boliger i området, så flere boliger omfattes af denne mulighed. Der vil også være mulighed for at søge værditabsbetaling for det værditab, der måtte være på beboelsesejendomme som følge af den foreslåede tilpasning af testcenteret. Endeligt foreslås indført en ny testcenterbonusordning. Der henvises herved til pkt. 2.4-2.6.

De anlægsarbejder, der vil skulle udføres i forbindelse med den foreslåede ændring af testcenteret, og det vådområde, der skal etableres som en kompenserende foranstaltning, vil normalt kræve dispensation fra bl.a. naturbeskyttelseslovens sø- og åbeskyttelseslinje og strandbeskyttelseslinjen. Etablering af vådområdet vil endvidere normalt kræve godkendelse efter okkerloven. Med lovforslaget foreslås den eksisterede bestemmelse om undtagelse fra anden lovgivning udvidet, så der ikke skal indhentes de nævnte dispensationer og godkendelser til de pågældende anlægsarbejder. Der henvises herved til pkt. 2.7.

En række opgaver og beføjelser er ved den gældende lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018 (testcenterloven), tillagt erhvervsministeren. Disse opgaver er ved kongelig resolution ressortoverført til ministeren for byer og landdistrikter.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nye rammer for anlæg af færre, men højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre

2.1.1. Gældende ret

Testcenterlovens kapitel 2 b og 3 indeholder rammerne for anlæg og anvendelse af Testcenter Høvsøre.

Det følger af testcenterlovens § 7, at området ved Testcenter Høvsøre, der er vist i testcenterlovens bilag 2, består af et test- og måleområde, et vindfelt, en beskyttelseszone og et støjkonsekvensområde.

Testområdet er et areal, der omfatter standpladser med arbejdsarealer og tilhørende målemaster, meteorologimaster, lysmarkering og andre bygningsanlæg, der er nødvendige for testcenterets drift.

Måleområdet er et areal, hvor der skal kunne foretages de nødvendige målinger af de enkelte vindmøller.

Vindfeltet er et areal vest for testcenteret, der skal holdes fri for landskabselementer eller bygninger, som påvirker vindforholdene og derfor er til hinder for gennemførelse af de ønskede målinger på testcenteret.

Beskyttelseszonen er et areal, hvor der kun kan meddeles tilladelse efter den øvrige lovgivning til at opføre vindmøller - i den del af zonen, der ligger uden for støjkonsekvensområdet - hvis beskyttelseszonens funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret, jf. testcenterlovens § 22, stk. 2.

Støjkonsekvensområdet er det område, hvor der efter testcenterlovens § 22, stk. 1, ikke kan meddeles tilladelse til opførelse eller ændring af andre vindmøller. Endvidere lægges det efter testcenterlovens § 22, stk. 4, til grund, at der ikke er områder inden for støjkonsekvensområder, der kan karakteriseres som støjfølsom arealanvendelse.

Efter lovens § 8, stk. 1, skal vindmøllernes standpladser anlægges på en linje, som ligeledes er vist på testcenterlovens bilag 2. Det følger endvidere af bestemmelsen, at standpladserne kan anvendes til opstilling og afprøvning af syv prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 200 m.

Der er behov for løbende at kunne foretage målinger af de enkelte møller. Det følger derfor også af lovens § 8, stk. 2, at der i test- og måleområdet vest for standpladserne kan anlægges pladser til målemaster.

I test- og måleområdet kan der i øvrigt opstilles master til lysmarkering og to meteorologimaster, jf. testcenterlovens § 8, stk. 3. Testcenteret har i dag en lysmarkering placeret i to lysmaster i hhv. den sydlige og nordlige ende af testcenteret. Lysmarkeringen er placeret i to højder på masterne med den øverste placeret i 165 meters højde. Lysmarkeringen består af hvidt højintensivt blinkende lys og er placeret, så lyset er synligt 360 grader rundt i vandret plan.

Efter testcenterlovens § 9 anlægges der vejadgang til testområdet i overensstemmelse med testcenterlovens bilag 2, og der kan anlægges og udvides serviceveje og arbejdsarealer.

I testområdet kan der endvidere, jf. testcenterlovens § 10, stk. 3, anlægges et fællesareal, der befæstes således, at der ikke kan ske nedsivning til jorden, og hvor der kan foretages reparationer, der kræver brug af olier, kemikalier, maling og lign., og hvor spild og regnvand opsamles i en lukket tank.

Det følger derudover af testcenterlovens § 11, stk. 1, at bygninger til besøgscenter, transformerstation, administration og lager m.v. og et parkeringsareal i tilknytning til testcenteret kan opføres eller indrettes i eksisterende bygninger inden for de placeringer, der er vist på bilag 2.

På standpladser og pladser til målemaster kan der i øvrigt placeres skure på op til 20 m2 til nødvendige installationer. På standpladser kan der også placeres bygninger til vindmølletransformerstationer og små telemaster, jf. testcenterlovens § 11, stk. 3.

Vindmøllerne på testcenteret skal overholde de gældende regler i bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019 om støj fra vindmøller. For at sikre, at der ikke opføres eller ændres produktionsvindmøller uden for støjkonsekvensområdet på en måde, så testcenteret ikke vil kunne anvendes som forudsat på grund af et samlet kumulativt for højt støjniveau, er det i testcenterlovens § 22, stk. 3, fastsat, at når vindmøller ønskes opført eller ændret uden for støjkonsekvensområdet, skal det beregnede samlede støjbidrag fra testcenteret, som det fremgår af testcenterlovens bilag 3, lægges til grund ved vurdering af, om kravene i reglerne om støj fra vindmøller er overholdt.

2.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Parterne (regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) bag den politiske aftale om "Udmøntning af delelement i aftale om Gode rammevilkår for forsøgsmøller af 15. december 2021 - tilpasning af Høvsøre Testcenter" af 14. september 2023 er blevet enige om, at arbejdet med en tilpasning af Høvsøre Testcenter skal igangsættes, så der kan testes færre, men højere prototypevindmøller.

En udmøntning af den politiske aftale om tilpasningen vil kræve, at rammerne for testcenteranlægget, der følger af testcenterlovens kapitel 2 b og 3 samt testcenterlovens bilag 2 og 3, ændres.

En ændring af rammerne for etablering og drift af prototyper på Testcenter Høvsøre skal ske under hensyn til testcenterets omgivelser. Der skal tages hensyn til både det omkringliggende samfund og de omkringliggende naturområder. Tilpasningen bør derfor ledsages af yderligere kompenserende foranstaltninger for naboer til testcenteret, jf. pkt. 2.4, 2.5 og 2.6, og under iagttagelse af passende nødvendige kompenserende foranstaltninger og afværgeforanstaltninger i forhold til påvirkning af omkringliggende natur, jf. pkt. 2.2.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at testcenterlovens § 8, stk. 1, ændres, så der efter bestemmelsen kan anlægges standpladser på en linje som vist på bilag 2, jf. bilag 1 til denne lov, og standpladserne kan anvendes til opstilling og afprøvning af fem prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 275 m.

Det foreslås i tilknytning hertil, at bilag 2 til testcenterloven affattes som bilag 1 til denne lov.

Det foreslåede bilag 2, kort nr. 1, til loven viser placeringen af vindmøllestandpladserne for Testcenter Høvsøre samt de planlagte serviceveje og arbejdsarealer på testcenteret. På bilaget er også angivet en planlagt placering af målemaster og det areal, hvor der kan placeres bebyggelse og formidling m.v.

De foreslåede ændringer vil indebære, at to af i alt syv standpladser nedlægges, hvorved der skabes større afstand mellem de resterende pladser. Dermed vil testcenteret kunne rumme fem prototypevindmøller med større højde og rotordiameter. Den nordligste og den sydligste standplads foreslås fastholdt på deres nuværende placeringer, og imellem disse placeres tre standpladser, som det fremgår af det foreslåede bilag 2, kort nr. 1.

Prototypevindmøllerne vil kunne placeres flere steder inden for standpladserne. Udgangspunktet vil være, at der er 475 meter mellem møllerne, men den driftsansvarlige vil kunne aftale en anden placering på standpladsen med brugerne, således at afstanden mellem møllerne i et vist omfang vil kunne variere. Den nordligste og den sydligste mølle vil dog ikke kunne placeres mere hhv. nordligt og sydligt end den placering på standpladsen, der fremgår af det foreslåede bilag 2, kort 1. Desuden vil alle fem møller under alle omstændigheder skulle placeres i en linje i nord-sydgående retning, jf. testcenterlovens § 8, stk. 1. Da standpladsernes placering foreslås ændret med det foreslåede bilag 2, kort 1, vil der imidlertid være en overgangsperiode i forbindelse med afslutning af afprøvning på eksisterende standpladser og ibrugtagning af de nye standpladser, hvor møllerne ikke vil være opstillet på en linje.

Ændringen vil også medføre, at der på de fem standpladser kan opstilles højere prototypevindmøller end i dag, idet der vil kunne opstilles vindmøller på op til 275 meters totalhøjde.

For at kunne overholde afstandskravet i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, hvorefter der ikke må gives tilladelse til vindmøller nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde, vil der som følge af opstilling af højere møller være behov for at opkøbe eller ekspropriere to boliger. Der henvises herved til pkt. 2.3.

For at begrænse antallet af ekspropriationer vil den nordligste vindmølle som følge af ovennævnte afstandskrav alene kunne være op til 250 meter høj. Møllens totalhøjde vil dog kunne øges til 275 meter, hvis der indgås aftale om frivilligt opkøb af de boliger, som ligger inden for afstandsgrænsen.

Efter testcenterlovens § 8, stk. 2, kan der i test- og måleområdet vest for standpladserne anlægges pladser til målemaster. Der er i det foreslåede bilag 2, kort 1, anvist den planlagte placering af pladser til målemaster.

Højden af målemasterne svarer normalt til navhøjden på prototypevindmøllerne og tilpasses ved ændring eller udskiftning af vindmøllerne. Målemasternes forventede maksimale højde, som svarer til den forventede maksimale navhøjde på de opstillede vindmøller, vil være 165 meter.

Målemastens afstand til prototypevindmøllen er afhængig af møllens rotordiameter. Idet vindmøllernes højde med de foreslåede ændringer vil kunne øges fra 200 meter til 275 meter, skal målemasterne derfor kunne placeres med større afstand til vindmøllerne end i dag. Eksisterende målemaster vest for hver standplads kan i dag etableres op til 400 meter vest for mølleplaceringen. Denne afstand foreslås med det foreslåede bilag 2, kort 1, øget til op til 550 meter vest for standpladserne. For den nordlige målemast vil der være mulighed for at benytte to placeringer hhv. nord og syd for Ramme Å.

På det foreslåede bilag 2, kort 1, er der ikke anvist en placering af lysmarkeringsmasterne. Testcenteret vil dog fortsat skulle lysmarkeres, og der kan i medfør af testcenterlovens § 8, stk. 3, opstilles master til lysmarkering i test- og måleområdet. Opstilling vil skulle ske efter anvisninger fra Trafikstyrelsen.

Såfremt den nuværende lysmarkering kan fastholdes, vil de fremtidige 275 meter høje vindmøller overholde kravet i bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller (BL 3-11) om, at der højst må være 120 meter luftfartshindring, som er umarkeret. Lysmarkeringen vil som minimum skulle placeres over prototypevindmøllernes navhøjde.

Muligheden for at få dispensation fra lysmarkeringskrav fra Trafikstyrelsen, herunder f.eks. ved etablering af radarstyret lysmarkering af Testcenter Høvsøre, vil blive afsøgt i forbindelse med tilpasningen af testcenteret. En sådan løsning vil indebære, at det højintensive hindringslys kan slukkes om natten, når systemet bekræfter, at der ikke er luftfartøjer i nærheden.

Der vil derudover fortsat efter testcenterlovens § 8, stk. 3, kunne opstilles to meteorologimaster, der er master til meteorologiske målinger. Der vil endvidere kunne påsættes meteorologisk måleudstyr på lysmarkeringsmasterne.

Den foreslåede tilpasning af testcenteret med større og højere prototypevindmøller medfører, at veje og arbejdsarealer vil skulle udvides, så der er et tilstrækkeligt arbejdsareal til kraner, komponenter m.m. Der vil skulle etableres nye adgangsveje og arbejdsarealer til de nye målemaster. Disse fremgår af det foreslåede bilag 2, kort nr. 1. Der vil endvidere være behov for at udvide tilkørselsvejen fra Bøvlingvej, jf. nærmere herom i pkt. 2.3.

Arealet, hvor der kan opføres bebyggelse og formidling m.v., jf. testcenterlovens § 11, stk. 1, foreslås ikke ændret.

Det foreslåede bilag 2, kort nr. 2, jf. bilag 1 til denne lov, viser den foreslåede afgrænsning af test- og måleområde, vindfeltet og beskyttelseszonen.

Det foreslås, at testområdet udvides fra de nuværende 510 meter mod vest til 700 meter mod vest fra møllerne og fra de nuværende 340 meter mod øst til 470 meter mod øst fra møllerne. Baggrunden herfor er, at der med den foreslåede ændring af testcenterlovens § 8, stk. 1, og det foreslåede bilag 2, kort 1, vil kunne opstilles højere møller med større rotordiameter på standpladserne, og at disse møller kræver mere plads for at kunne testes i henhold til internationale vindmøllemålestandarder. Som følge af udvidelsen mod øst og vest vil området som følge af dets form i mindre omfang blive udvidet mod nord og syd.

Det foreslås derudover, at måleområdet udvides fra de nuværende 850 meter fra møllerne til at omfatte et område inden for en afstand af op til 1.200 meter fra møllerne. Udvidelsen skyldes den foreslåede forøgelse af højden af vindmøllerne, da udvidelsen kan være nødvendig for at opnå mere omfattende målinger på møllerne i specielle undersøgelser, der skal kunne udføres på testcenteret.

En udvidelse af test- og måleområdet vil betyde, at de retlige forhold, som efter testcenterloven er gældende for disse områder, kommer til at omfatte et større geografisk areal. Det drejer sig bl.a. om det område, som testcenterets primære infrastruktur kan anlægges inden for, og om adgangen til ekspropriation efter testcenterlovens § 15, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at vindfeltet udvides fra de nuværende 3.400 meter mod vest til 8.000 meter mod vest fra møllerne. En udvidelse af vindfeltet vil kunne sikre, at målebetingelserne lever op til de internationale standarder, således at måleusikkerheden fortsat ikke påvirkes af vindmøller og landskabselementer som bygninger m.m. i vindfeltet.

Den foreslåede udvidelse af vindfeltet vil også medføre, at hjemlen for ministeren for byer og landdistrikter til at ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene, jf. testcenterlovens § 15, stk. 2, vil omfatte et større geografisk område. I vindfeltet vil det særligt dreje sig om en begrænsning af muligheden for at have høje bygninger.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der ikke aktuelt vil være behov for at ekspropriere fast ejendom i tilknytning til den foreslåede udvidelse af vindfeltet.

Endeligt foreslås det, at beskyttelseszonen udvides fra det nuværende areal på 5.000 meter mod vest og 2.500 meter mod øst fra testcenteret til henholdsvis 8.000 meter mod vest og 3.500 meter mod øst fra testcenteret.

En udvidelse af beskyttelseszonen til 8.000 meter mod vest vil kunne sikre, at målebetingelserne lever op til de internationale standarder, således at måleusikkerheden ikke påvirkes af vindmøller i beskyttelseszonen.

Mod øst er der behov for at udvide beskyttelseszonen fra 2.500 meter til 3.500 meter.

En udvidelse af beskyttelseszonen mod øst vil kunne sikre, at andre vindmøller ikke påvirker støjmålingerne på testcenteret. Med opstilling af større landbaserede vindmøller følger en større støjemission, hvilket medfører behov for at udvide beskyttelseszonen. Den foreslåede udvidelse af beskyttelseszonen modsvarer ca. den foreslåede forøgelse af vindmøllehøjden på testcenteret.

Den foreslåede udvidelse af beskyttelseszonen vil medføre, at der er et større område, hvor kommunalbestyrelsen kun må meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til opførelse af vindmøller, hvis beskyttelseszonens funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret, jf. testcenterlovens § 22, stk. 2.

Da adgangen for ministeren for byer og landdistrikter til at ekspropriere fast ejendom efter testcenterlovens § 15, stk. 2, foreslås udvidet geografisk til også at omfatte beskyttelseszonen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil en udvidelse af beskyttelseszonen også have betydning for ekspropriationshjemlens omfang. Om baggrunden for den foreslåede udvidelse af testcenterlovens § 15, stk. 2, henvises til pkt. 2.3.

Det foreslåede bilag 2, kort nr. 3, jf. bilag 1 til denne lov, viser støjkonsekvensområdet for Testcenter Høvsøre. Med det foreslåede kort foreslås støjkonsekvensområdet udvidet, så det omfatter et større areal, end hvad der følger af testcenterloven i dag.

Støjkonsekvensområdet er fastlagt ud fra beregningen af testcenterets maksimale støjrummelighed. Afgrænsningen af området er de punkter, hvor der maksimalt vil være en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s.

Den foreslåede udvidelse af støjkonsekvensområdet vil have konsekvenser i forhold til de særlige regler, der i medfør af testcenterloven gælder for området.

Det drejer sig bl.a. om testcenterlovens § 15, stk. 3, hvorefter ministeren for byer og landdistrikter for den driftsansvarlige kan ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentrene. Det er imidlertid By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre ikke vil medføre yderligere behov for ekspropriation af eksisterende produktionsvindmøller inden for støjkonsekvensområdet. Produktionsvindmøller uden for støjkonsekvensområdet vil dog i helt særlige tilfælde i kombination med, at der opstår eller udlægges nye områder til støjfølsom arealanvendelse, kunne begrænse den støjramme, der ellers er forudsat for vindmølletestcentrene. Der kan som følge heraf potentielt opstå behov for at opkøbe eller ekspropriere sådanne produktionsvindmøller for, at testcentrene kan anvendes som forudsat. Der henvises herved til pkt. 2.3.

Den foreslåede udvidelse af støjkonsekvensområdet vil også indebære, at der er et større område, hvorefter kommunalbestyrelsen, jf. testcenterlovens § 22, stk. 1, efter den øvrige lovgivning ikke må meddele tilladelse til opførelse eller ændring af vindmøller.

Derudover vil udvidelsen af støjkonsekvensområdet indebære, at testcenterlovens § 22, stk. 4, får et større geografisk anvendelsesområde. Efter bestemmelsen skal det ved vurderingen af støj fra testcentrene efter reglerne om støj fra vindmøller lægges til grund, at der ikke er områder inden for støjkonsekvensområdet, der er karakteriseret som støjfølsom arealanvendelse.

Det bemærkes hertil, at der ikke aktuelt er områder, der er omfattet af reglerne om støjfølsom arealanvendelse inden for det område, som støjkonsekvensområdet foreslås udvidet med. Beboelse m.v., der fremadrettet måtte blive etableret inden for det areal, der er omfattet af den foreslåede udvidelses af støjkonsekvensområdet, vil i øvrigt være uden betydning for vurdering af støj fra testcenteret efter reglerne om støj fra vindmøller, jf. testcenterlovens § 22, stk. 4, 3. pkt.

Endelig vil udvidelsen af støjkonsekvensområdet indebære, jf. testcenterlovens § 22, stk. 7, at der vil være et større geografisk område, hvorefter der ikke ved lokalplan må udlægges arealer til støjfølsom arealanvendelse. Der er aktuelt ikke ved lokalplan udlagt arealer til støjfølsom arealanvendelse inden for det foreslåede udvidede støjkonsekvensområde.

Efter testcenterlovens § 22, stk. 3, skal der, når vindmøller ønskes opført eller ændret uden for støjkonsekvensområdet, lægges det samlede støjbidrag fra testcenteret til grund, som det fremgår af testcenterlovens bilag 3.

Det foreslås, at testcenterlovens bilag 3 ændres, jf. bilag 3 til denne lov, for så vidt angår det fastsatte støjbidrag fra Testcenter Høvsøre, så det kommer til at afspejle den maksimale beregnede støj fra det tilpassede testcenter.

Den maksimale støj fra Testcenter Høvsøre efter den foreslåede tilpasning er i den gennemførte miljø- og habitatkonsekvensvurdering beregnet til at være lidt højere end for det nuværende testcenter. Dette er afspejlet i den foreslåede ændring af bilaget. Der henvises herved til pkt. 9.

Det foreslås, at det ændrede bilag 3 indsættes som bilag 4 til testcenterloven.

2.2. Afværgeforanstaltninger og kompenserende foranstaltninger

2.2.1. Gældende ret

Lovens kapitel 2 omfatter afværgeforanstaltninger og kompenserende foranstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen ved anlæg og drift af testcentrene.

Afværgeforanstaltninger er foranstaltninger, som vurderes nødvendige for at undgå, minimere eller reducere en negativ miljøpåvirkning, som et projekt medfører. En kompenserende foranstaltning er en foranstaltning, der har til formål at kompensere for en skade, som projektet måtte medføre.

Ministeren for byer og landdistrikter sikrer efter testcenterlovens § 2 a, stk. 1-3, at der udføres afværgeforanstaltninger af forskellige hensyn.

Ministeren skal således sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge af anlæg og drift af testcentrene, at der udføres afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle eller arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden, at der foretages afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder, og at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.

Naturbeskyttelseslovens bilag 3 indeholder en liste over arter på habitatdirektivets bilag IV, som er naturligt hjemmehørende i Danmark og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 29 a og § 30, stk. 2.

Ministeren for byer og landdistrikter kan pålægge den driftsansvarlige at udføre afværgeforanstaltningerne, jf. testcenterlovens § 2 a, stk. 4.

Efter testcenterlovens § 2 b, stk. 1, sikrer ministeren for byer og landdistrikter, at der udføres passende nødvendige kompensationsforanstaltninger. Ministeren underretter Europa-Kommissionen om de kompenserende foranstaltninger, der udføres.

De kompensationsforanstaltninger, som ministeren skal sikre bliver udført efter bestemmelsen, er kompensationsforanstaltninger, der skal udføres, hvis et projekt, der kan skade et Natura 2000-områdes integritet, alligevel gennemføres. Det følger således af habitatdirektivets art. 6, stk. 4, at et sådant projekt kun kan gennemføres, hvis der ikke findes nogen alternativ løsning, og hvis det er begrundet i bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, og forudsat at der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 netværket beskyttes.

2.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

I den miljø- og habitatkonsekvensrapport, der er udarbejdet i forbindelse med den projekterede tilpasning af Testcenter Høvsøre, er der identificeret behov for, at der udføres en række afværgeforanstaltninger af hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen.

De afværgeforanstaltninger, der vil være behov for at udføre af hensyn til artsbeskyttelsen i naturdirektiverne og områdebeskyttelsen i fuglebeskyttelsesdirektivet, og som ministeren for byer og landdistrikter bør være forpligtet til at sikre bliver udført i medfør af testcenterlovens § 2 a, er følgende:

- Den projekterede bro over Ramme Å skal udformes efter Vejdirektoratets vejledning om faunapassager af hensyn til odder.

- Af hensyn til ynglefuglene rørdrum og rørhøg må der ikke gennemføres særligt støjende eller forstyrrende anlægsarbejder i anlægsfasen omkring den sydligste mølleplacering i perioden 1. april - 1. august.

- Anlægsarbejdet skal i anlægsfasen foregå i dagtimerne og uden for perioden primo april til ultimo maj af hensyn til strandtudse.

Der vil derudover skulle udføres følgende afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt:

- Anlæg af veje og pladser i områder med beskyttet natur og i områder i umiddelbar nærhed af områderne med beskyttet natur må ikke medføre unødig kørsel og påvirkning af arealer rundt om vejen og pladserne.

- Ved etablering af fundamenter til barduner til den nordligste målemast skal der udlægges køreplader på engen nord for Ramme Å. Kørepladerne må højst ligge i to uger for at undgå en påvirkning af vegetationen.

- De § 3-beskyttede naturtyper, der nedlægges i forbindelse med tilpasningen af testcenteret, skal erstattes forventeligt i forholdet mellem 1:1 og 1:2.

- Vilkårene i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning skal overholdes.

Ud over disse afværgeforanstaltninger er der i miljø- og habitatkonsekvensrapporten i øvrigt identificeret en række afværgeforanstaltninger, der skal iagttages i forbindelse med projektet, herunder af hensyn til miljøbeskyttelsen. Det drejer sig om, at skyggekast på naboer skal begrænses, så ingen vil modtage mere end 10 timers skyggekast fra vindmøllerne på testcenteret om året. Det drejer sig også om, at der skal foreligge en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis der sker uheld eller lækage, og miljøfremmede stoffer spildes og lækker til jorden. Endeligt drejer det sig om, at vilkårene i en tilladelse fra Lemvig Kommune til grundvandssænkning skal overholdes. Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at en del af disse afværgeforanstaltninger allerede iagttages i medfør af testcenterlovens § 10, stk. 4, og § 13. Afværgeforanstaltningerne er i øvrigt beskrevet i pkt. 9.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at testcenterlovens § 2 a kan forenkles ved, at forpligtelserne til at udføre afværgeforanstaltninger efter testcenterlovens § 2 a, stk. 1-3, samles til et nyt stk. 1.

Afværgeforanstaltningen, hvorefter der af hensyn til ynglefuglene rørdrum og rørhøg ikke må gennemføres særligt støjende eller forstyrrende anlægsarbejder i anlægsfasen omkring den sydligste mølleplacering i perioden 1. april - 1. august, skal udføres for at forhindre eller begrænse skade på integriteten for det internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) nr. N65, Nissum Fjord. En sådan forpligtelse følger ikke i dag af testcenterlovens § 2 a, stk. 1-3.

Den sydlige del af testcenteret ligger i et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område), nr. N65, Nissum Fjord, bestående af et habitatområde (H58) og et fuglebeskyttelsesområde (F38), der er delvist overlappende.

Natura 2000-området er udpeget for en lang række arter og naturtyper (udpegningsgrundlaget), som den danske stat er forpligtiget til at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for.

Da en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget ikke på forhånd kan afvises, er der foretaget en habitatkonsekvensvurdering, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Det konkluderes i vurderingen, at tilpasningen af testcenteret - uanset ovenstående afværgeforanstaltninger - ikke kan udføres uden at skade Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger. Projektet kan derfor, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, kun gennemføres under visse særlige omstændigheder, herunder at der skal træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.

Fordelt på naturtyper er arealpåvirkningen på i alt 38,38 hektar:

- Dyrket agerjord: 32,64 hektar

- Tagrørsdomineret fugtig rørsump: 3,73 hektar

- Lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation: 2,01 hektar

Fordelt på udpegede arter af yngle- og trækfugle er arealpåvirkningen som følger:

- Rørdrum og rørhøg (Ynglefugle): 3,73 hektar kortlagte levesteder (rørsump) påvirkes primært pga. forstyrrelse i forbindelse med udskiftning, nedtagning og opsætning af møller og muligvis også pga. den øgede højde på den sydligste mølle.

- Svaner og gæs (Trækfugle): 2,01 hektar græsdomineret lysåben strandeng med lav vegetation og 32,64 hektar agerjord, dvs. i alt 34,65 hektar raste- og fødesøgningsareal påvirkes pga. fortrængning som følge af den øgede højde på den sydlige mølle og at målemaster placeres længere mod vest.

- Svømmeænder (Trækfugle): 2,01 hektar lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation, som er raste- og fødesøgningsareal påvirkes pga. fortrængning som følge af den øgede højde på den sydligste mølle.

For en nærmere beskrivelse af projektets påvirkning af Natura 2000-området og om habitatdirektivets art. 6, stk. 3 og 4, henvises til pkt. 9 og 10.

I habitatkonsekvensvurderingen, der fremgår af pkt. 8, peges der på, at det er nødvendigt at foretage følgende kompenserende foranstaltninger:

- For svaner og gæs skal kompenseres for det tabte raste- og fødesøgningsareal på 34,65 ha, hvilket forventeligt vil ske gennem erstatning af de påvirkede arealer med udpegning af ca. 35 ha landbrugsarealer i tilknytning til det eksisterende Natura 2000-område.

- Der skal gennemføres et vådområdeprojekt mellem Indfjorden og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder Å på 11,5 ha, hvoraf 8,5 ha anlægges til permanent våd rørsump som kompensation for tab af 3,73 ha levested for rørhøg og rørdrum. De resterende 3 ha skal anlægges som strandeng, der skal kompensere for det tabte raste- og fødesøgningsareal for svømmeænder på 2,01 ha.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der er behov for at ændre testcenterlovens § 2 b, så det sikres, at forpligtelsen til at udføre kompenserende foranstaltninger rummer de foranstaltninger, der er identificeret i forbindelse med den udarbejdede habitatkonsekvensvurdering. Det drejer sig bl.a. om det ovenfor nævnte vådområde.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at testcenterlovens § 2 a, stk. 1-3, om afværgeforanstaltninger ophæves og erstattes af et nyt § 2 a, stk. 1, der dels rummer en forpligtelse til at udføre afværgeforanstaltninger ud fra de samme hensyn, som har været gældende indtil nu. Det foreslås, at bestemmelsen derudover kommer til at rumme en forpligtelse for ministeren for byer og landdistrikter til at sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger for at forhindre eller begrænse skade på et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet og af hensyn til miljøbeskyttelsen i øvrigt.

Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, vil ministeren for byer og landdistrikter derfor skulle sikre, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger

1) af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse,

2) for at modvirke, at arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse eller fugle forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden,

3) af hensyn til fugles æg og reder,

4) for at forhindre eller begrænse skade på et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet, og

5) af hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen i øvrigt.

Forpligtelsen til at udføre afværgeforanstaltninger vil fortsat omfatte både Testcenter Østerild og Testcenter Høvsøre.

Det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 1, vil være en videreførelse af det gældende § 2 a, stk. 1, der indebærer en forpligtelse for ministeren for byer og landdistrikter til at sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse, som følge af anlæg og drift af testcentrene. Afværgeforanstaltninger kan bl.a. være levestedforbedringer for dyrelivet og hensyntagen til dyrelivet ved valg af tidspunktet på året, hvor skovrydning og anlægsarbejder udføres.

Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt være forpligtet til at sikre, at den projekterede bro over Ramme Å udformes efter Vejdirektoratets vejledning om faunapassager af hensyn til odder.

De foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 2 og 3, vil være en videreførelse af det gældende § 2 a, stk. 2, der indebærer en forpligtelse for ministeren for byer og landdistrikter til at sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger for at modvirke, at arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse eller fugle forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden. Det skal endvidere sikres, at der foretages afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.

Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt være forpligtet til at sikre, at anlægsarbejdet i anlægsfasen foregår i dagtimerne og uden for perioden primo april til ultimo maj for at undgå drab af vandrende strandtudse.

Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 4, skal ministeren for byer og landdistrikter sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger for at forhindre eller begrænse skade på et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet.

Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre være forpligtet til at sikre, at der af hensyn til ynglefuglene rørdrum og rørhøg ikke gennemføres særligt støjende eller forstyrrende anlægsarbejder omkring den sydligste mølleplacering i perioden 1. april - 1. august.

Endelig vil ministeren efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 5, skulle sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen i øvrigt. Bestemmelsen vil for så vidt angår afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen være en videreførelse af det gældende § 2 a, stk. 3.

Det foreslås, at ministerens forpligtelse til at sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger i medfør af bestemmelsen, udvides til også at være afværgeforanstaltninger af hensyn til miljøbeskyttelsen. Baggrunden for dette er, at der ved den gennemførte miljøkonsekvensvurdering er lagt vægt på, at der af hensyn til bl.a. vandmiljøet skal udføres afværgeforanstaltninger i form af overholdelse af vilkår i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning.

Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt derudover være forpligtet til at sikre, at anlæg af veje og pladser i områder med beskyttet natur og i områder i umiddelbar nærhed af områderne med beskyttet natur ikke medfører unødig kørsel og påvirkning af arealer rundt om vejene og pladserne. Endvidere vil ministeren skulle sikre, at der ved etablering af fundamenter til barduner til den nordligste målemast udlægges køreplader på engen nord for Ramme Å, som maksimalt må ligge i to uger, og at de § 3-beskyttede naturtyper, der nedlægges i forbindelse med tilpasningen af testcenteret, erstattes i et forhold mellem 1:1 og 1:2. Endeligt vil ministeren skulle sikre, at vilkårene i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning overholdes, herunder af hensyn til § 3-beskyttede naturtyper.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt § 2 b, stk. 2, om nødvendige kompensationsforanstaltninger, så ministeren for byer og landdistrikter som led i forpligtelsen til at sikre, at der udføres passende nødvendige kompensationsforanstaltninger også forpligtes til at sikre, at der etableres et vådområde, som vist på det foreslåede bilag 3.

Det foreslås i tilknytning hertil, at der indsættes et nyt bilag 3 til testcenterloven, jf. bilag 2 til denne lov, hvor rammerne for vådområdet er indtegnet.

Den foreslåede ordning vil indebære, at ministeren for byer og landdistrikter efter testcenterlovens § 2 b, stk. 2, vil være forpligtet til at sikre etablering af det vådområde, der følger af det foreslåede bilag 3.

Projektområdet, som vådområdet vil skulle etableres inden for, er beliggende i Natura 2000-område N65 i Lemvig Kommune mellem Indfjorden og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder Å. Området gennemløbes af et eksisterende § 3-beskyttet vandløb, andre mindre vandløb og grøfter. Området består i dag primært af marker i omdrift.

Inden for projektområdet vil 11,5 ha skulle anvendes til naturkompensation med forventning om udvikling af natur med samme biologiske værdi som den strandeng og det levested for rørhøg og rørdrum, der påvirkes. Det vil få karakter af fugtig rørsump med tagrør og lysåben græsdomineret blanding af strand- og ferskeng med lav vegetation, hvilket vil gøre området egnet som leve- og ynglested for rørhøg og rørdrum samt rastende svømmeænder. 8,5 ha heraf vil skulle anlægges som permanent våd rørsump med levesteder for rørhøg og rørdrum, og de resterende 3 ha vil skulle anlægges som strandengsnatur med rastesteder for trækfugle. Den forventede placering af rørsump og strandeng fremgår af det foreslåede bilag 3, jf. bilag 2 til denne lov.

Naturtyperne i vådområdet vil, fra disse er funktionsdygtige, skulle plejes i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler i naturbeskyttelseslovens §§ 19 c-e for kommunerne om pleje i Natura 2000-områder.

Da vådområdet skal udgøre en kompenserende foranstaltning for den fortrængning af fugle, som en forhøjelse af den sydligste mølle vurderes at forårsage, vil en forhøjelse af møllen først kunne gennemføres fra 6 måneder efter, at anlæg af vådområdet er afsluttet. Det er i den sammenhæng lagt til grund, at arbejdet med at anlægge vådområdet vil vare ca. 6 måneder.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

Ud over vådområdet vil der som passende nødvendige kompenserende foranstaltning, jf. den gennemførte habitatkonsekvensvurdering, som følge af testcenterlovens § 2 b, stk. 1, forventeligt skulle udpeges ca. 35 ha landbrugsarealer i tilknytning til Natura 2000-området. Dette vil udgøre kompensation for de raste- og fødesøgningsarealer for svaner og gæs, hvorfra der sker fortrængning som følge af den sydligste mølle og ændret placering af målemaster. Det konkrete omfang og karakteren af denne kompenserende foranstaltning for svaner og gæs skal fastlægges endeligt og skal være udpeget som en del af fuglebeskyttelsesområdet, før den konkrete fortrængning kan indtræde.

2.3. Opkøb af arealer og ekspropriation

2.3.1. Gældende ret

Testcenterloven indeholder i dag regler om den driftsansvarliges mulighed for opkøb af fast ejendom ved frivillig aftale og, hvor det måtte være nødvendigt, statens mulighed for at gennemtvinge en overtagelse ved ekspropriation.

Den driftsansvarlige, der er Danmarks Tekniske Universitet (DTU), har efter testcenterlovens § 15, stk. 1, mulighed for at erhverve fast ejendom på frivilligt grundlag med henblik på udbygning og drift af testcentrene. Den driftsansvarlige kan også erhverve fast ejendom og indgå aftaler om rådighedsindskrænkninger i forbindelse med gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter testcenterlovens § 2 b. Den driftsansvarlige kan desuden erhverve vindmøller, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentrene. Adgangen til at opkøbe arealer efter bestemmelsen er ikke geografisk begrænset.

Det fremgår af grundlovens § 73, stk. 1, om ekspropriation, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuld erstatning.

Testcenterlovens § 15, stk. 2 og 3, udgør hjemmel for ministeren for byer og landdistrikter til at ekspropriere fast ejendom. Muligheden for ekspropriation er i bestemmelserne afgrænset til visse geografiske områder og formål.

Der kan i medfør af testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt., eksproprieres fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcentrene.

Efter testcenterlovens § 15, stk. 2, 3. pkt., kan der eksproprieres fast ejendom, eksproprieres til rydning af beplantning og pålægges faste ejendomme rådighedsindskrænkninger med henblik på gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter testcenterlovens § 2 b.

Ministeren for byer og landdistrikter kan endvidere efter testcenterlovens § 15, stk. 3, ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet for den driftsansvarlige, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentrene. Ministeren kan tillige ekspropriere vindmøller syd for Fjaltring, når det er nødvendigt, for at Testcenter Høvsøre kan overholde støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen.

Ministeren for byer og landdistrikter, den driftsansvarlige og personer med bemyndigelse fra ministeren har, jf. testcenterlovens § 15, stk. 4, 1. og 2. pkt., mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til den pågældende ejendom for at foretage de nødvendige tekniske forarbejder m.v. til brug for forberedelse af beslutninger om erhvervelse af ejendom m.v. eller om ekspropriation til gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b. Adgang kræver forudgående underretning af ejeren eller brugeren af ejendommen, jf. testcenterlovens § 15, stk. 4, 3. pkt.

2.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Tilpasningen af Testcenter Høvsøre vil medføre behov for at opkøbe eller ekspropriere nye arealer og ejendomme. Da den maksimale højde for møllerne øges, vil der blive behov for at opkøbe eller ekspropriere to boliger for at kunne overholde afstandskravet i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.

Der vil også være behov for at opkøbe eller ekspropriere arealer til anlæg af testcenterets infrastruktur og til anlæg af vådområde. Endelig vil der være behov for at indgå aftale om adgang til nye arealer, eller pålægge arealerne rådighedsindskrænkninger, så der kan foretages nødvendige målinger på testcenterets møller.

De gældende regler indeholder ikke hjemmel til at ekspropriere alle disse arealer, jf. § 15, stk. 2 og 3. Der vil derfor være behov for at justere særligt den geografiske afgrænsning af bestemmelserne, hvis det skal sikres, at den driftsansvarlige får den rådighed, der er nødvendig, for at kunne gennemføre tilpasningen af testcenteret.

By-, Land- og Kirkeministeriet er endvidere blevet opmærksom på, at produktionsvindmøller uden for støjkonsekvensområdet kan komme til at begrænse den fastsatte støjramme for testcentrene, hvis der i nærhed til produktionsvindmøllerne udvikler sig nye områder med støjfølsom arealanvendelse. Det vil være tilfældet, hvis det samlede kumulative støjniveau fra testcentret og en produktionsvindmølle på tidspunktet for opstilling af produktionsvindmøllen overholder støjkrav for beboelse i det åbne land, men der efterfølgende udvikles områder tæt ved produktionsvindmøllen med støjfølsom arealanvendelse. Når en vindmølle udskiftes på testcenteret, vil der skulle foretages støjmålinger af denne, og selvom den - sammen med de øvrige vindmøller på testcenteret - støjer inden for de rammer, der fremgår af testcenterlovens bilag 3, så vil den samlede støj fra møllerne på testcenteret sammen med den pågældende produktionsvindmølle kunne overskride de tilladte grænser for det område, der har udviklet sig til støjfølsom arealanvendelse. Dette vil være uhensigtsmæssigt, da det kan betyde, at testcentrene ikke kan anvendes i den udstrækning, som det ellers er forudsat.

Der er i testcenterlovens § 15, stk. 3, 2. pkt., allerede sikret mulighed for ekspropriation af vindmøller syd for Fjaltring, når det er nødvendigt, for at Testcenter Høvsøre kan overholde støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen.

By-, Land- og Kirkeministeriet er ikke bekendt med, at der herudover i dag skulle være tilfælde, hvor dette kan være et problem for driften af testcentrene inden for den forudsatte støjramme, men af hensyn til at kunne sikre den fremtidige anvendelse af testcentrene som forudsat - og inden for den forudsatte støjramme - finder By-, Land- og Kirkeministeriet det hensigtsmæssigt, at adgangen til at ekspropriere produktionsvindmøller udvides, så der uden for støjkonsekvensområdet i disse helt særlige situationer kan eksproprieres produktionsvindmøller.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres, så der med hjemmel i bestemmelsen også kan eksproprieres fast ejendom inden for beskyttelseszonen, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det geografiske område, som hjemlen til at foretage ekspropriation vedrører, vil omfatte beskyttelseszonen, vindfeltet og test- og måleområdet.

Baggrunden for den foreslåede udvidelse er, at der for så vidt angår det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre vil være behov for at udvide den eksisterende tilkørselsvej fra Bøvlingvej, så der ved sving kan transporteres større mølledele. Det er efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering aktuelt, at der vil blive behov for at købe eller ekspropriere et område, hvor tilkørselsvejen møder Bøvlingvej til kørsel og vingeoverslag, samt et område, hvor der er en kurve på tilkørselsvejen. Der vil derudover være behov for at opkøbe eller ekspropriere arealer til at gøre vejen bredere og til parkering. Dele af disse områder ligger uden for det geografiske område, der i dag afgrænser hjemlen til ekspropriation i testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt., dvs. uden for både vindfeltet og test- og måleområdet.

Der vil derudover med hjemmel i den foreslåede ændring af § 15, stk. 2, 1. pkt., kunne eksproprieres to boliger på adresserne Vråvej 12 og Vråvej 18, hvis ejendommene ikke kan købes ved frivillig aftale. Ejendommene vil skulle opkøbes eller eksproprieres for at kunne overholde afstandskravene i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.

Der vil endvidere være behov for at ekspropriere landbrugsarealer til målemaster i test- og måleområdet samt servitutter i måleområdet med henblik på at kunne bruge arealer til målinger.

Endelig vil der med hjemmel i den allerede gældende bestemmelse kunne eksproprieres et areal til bardunfundamenter til evt. højere lysmaster.

Det foreslås endvidere, at testcenterlovens § 15, stk. 2, 3. pkt., ændres, så det tydeliggøres, at der i medfør af bestemmelsen kan eksproprieres fast ejendom, eksproprieres til rydning af beplantning og pålægges faste ejendomme rådighedsindskrænkninger i et geografisk område, der ligger ud over det geografiske område, der følger af testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt, hvis der bliver behov for at ekspropriere arealer til brug for det vådområde, der foreslås etableret som kompenserende foranstaltning med det foreslåede § 2 b, stk. 2, og bilag 3.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der til brug for etablering af vådområdet vil være behov for at opkøbe, jf. testcenterlovens § 15, stk. 1, eller ekspropriere arealer inden for det projektområde, der følger af det foreslåede bilag 3 til testcenterloven, jf. bilag 2 til denne lov. Der vil også kunne blive behov for at sikre den nødvendige adgang til arealet. Vådområdet vil også kunne etableres ved rådighedsindskrænkninger, hvor der ikke sker en overførsel af den fulde ejendomsret. Rådighedsindskrænkninger vil kunne pålægges både ved frivillig aftale, jf. testcenterlovens § 15, stk. 1, eller ved ekspropriation.

Det foreslås endvidere, at testcenterlovens § 15, stk. 3, 2. pkt., ændres, så der med hjemmel i bestemmelsen kan eksproprieres vindmøller, når det er nødvendigt for, at testcentrene kan overholde støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det ikke blot er vindmøller syd for Fjaltring, der vil kunne eksproprieres i medfør af bestemmelsen. Der vil således kunne eksproprieres vindmøller i hele arealet omkring testcentrene, hvis det er nødvendigt for, at testcentrene kan overholde støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 forventes den foreslåede udvidelse af bestemmelsen alene anvendt i den situation, hvor der i nærheden af produktionsvindmøller beliggende uden for støjkonsekvensområdet udvikles områder med støjfølsom arealanvendelse, og hvor den samlede kumulative støj fra møllerne på det pågældende testcenter og produktionsvindmøller overskrider støjkravene. Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning, at testcentrene ikke overskrider det støjbidrag, der følger af testcenterlovens bilag 3, som foreslås ændret og indsat som et nyt bilag 4, jf. bilag 3 til denne lov.

De foreslåede udvidelser af adgangen til ekspropriation vil medføre, at den eksisterende hjemmel til at få adgang uden retskendelse til fast ejendom, jf. testcenterlovens § 15, stk. 4, vil kunne anvendes i tilsvarende videre omfang. Det bemærkes, at der med adgangen til fast ejendom er tale om tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, hvorfor retssikkerhedsloven finder anvendelse, herunder lovens kapitel 2 om gennemførelse af tvangsindgreb.

Ekspropriation vil i øvrigt fortsat, jf. testcenterlovens § 15, stk. 5, skulle ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, hvilket bl.a. betyder, at forslag om ekspropriation behandles af en uafhængig ekspropriationskommission, der også fastsætter erstatningen for de ekspropriationer, som foretages.

2.4. Overtagelsesordning

2.4.1. Gældende ret

Testcenterlovens § 15, stk. 6-12, indeholder en ordning, hvorefter ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for en vis afstand til testcentrene, kan anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen.

Overtagelsesordningen omfatter både beboelsesejendomme ved Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild. Det følger således af testcenterlovens § 15, stk. 6, at ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 900 meter og 1.500 meter fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde, på henholdsvis Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild, kan anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat efter bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven fratrukket udbetalt værditab efter reglerne i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021 med senere ændringer (VE-loven), med de tilpasninger, der følger af testcenterlovens §§ 17-20.

En anmodning om overtagelse kan kun ske, hvis ejeren af beboelsesejendommen har fremsat anmodning om værditab, og der ikke er indgået aftale om værditabets størrelse. Derudover skal en anmodning om overtagelse ske senest 4 uger efter, taksationsmyndigheden har taget stilling til kravet om værditabsbetaling, jf. testcenterlovens § 15, stk. 7. Den driftsansvarlige kan tillade, at anmodningen indgives senere, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. testcenterlovens § 15, stk. 8.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er en forudsætning for at kunne anmode om overtagelse, at man er berettiget til værditab efter lov om vedvarende energi, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 198 som fremsat, s. 24.

Det følger endvidere af testcenterlovens § 15, stk. 9, at ejeren af en ejendom ikke kan anmode om overtagelse, hvis ministeren for byer og landdistrikter beslutter at ekspropriere ejendomsretten til hele ejendommen.

Anmodning om overtagelse afskærer ejeren fra retten til at modtage værditabsbetaling for den pågældende ejendom, jf. testcenterlovens § 15, stk. 10.

2.4.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den gældende overtagelsesordning giver ejere af beboelsesejendomme i umiddelbar nærhed til testcentrene en relevant mulighed for at kunne sælge deres ejendom, hvis de ikke har ønsket at blive boende i boliger, der påføres værditab, ved anlæg eller udvidelse af testcentrene.

Med den politiske aftale af 14. september 2023 om "Udmøntning af delelement i aftale om Gode rammevilkår for forsøgsmøller af 15. december 2021 - tilpasning af Høvsøre Testcenter" blev det besluttet, at den eksisterende overtagelsesordning i testcenterloven for beboelsesejendomme ved Testcenter Høvsøre skal justeres, så beboelsesejendomme inden for 1.250 meter omfattes. Justeringen vil indebære, at flere beboelsesejendomme omfattes af ordningen, hvilket vil afspejle den øgede vindmøllehøjde ved den foreslåede tilpasning.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at testcenterlovens § 15, stk. 6, 2. pkt., der vedrører overtagelsesordningen for Testcenter Høvsøre, ændres, så ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.250 meter fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde, kan anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat efter bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven fratrukket udbetalt værditab efter testcenterlovens §§ 17-20.

Samtlige vindmøller på Testcenter Høvsøre vil med den foreslåede ændring af testcenterlovens § 8, stk. 1, få forøget deres maksimale højde, og nogle vindmøller vil desuden blive placeret på nye standpladser. Det vil som følge heraf - sammenholdt med en videreført afgrænsningsfaktor på 4,5 gange den maksimalt tilladte vindmøllehøjde - være beboelsesejendomme, der er beliggende inden for 1.250 meter fra en testvindmølle, der vil blive omfattet af overtagelsesordningen.

Det forventes, at den foreslåede justering af ordningen for Testcenter Høvsøre til en afstand på 1.250 meter vil indebære, at 8 nye beboelsesejendomme med en samlet offentlig vurdering på ca. 38 mio. kr. vil blive omfattet af ordningen.

Der vil i forbindelse med tilpasningen af testcenteret skulle tages stilling til det eventuelle værditab, som opstillingen af færre men højere møller måtte medføre, jf. nærmere pkt. 2.5. En anmodning om overtagelse vil efter testcenterlovens § 15, stk. 7, alene kunne ske, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab i forbindelse med tilpasningen af testcenteret, og såfremt der ikke i den forbindelse er indgået aftale om værditabets størrelse. Anmodningen vil endvidere skulle indgives til den driftsansvarlige senest 4 uger efter, at taksationsmyndigheden har taget stilling til kravet om værditabsbetaling i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre. Det vil fortsat være en forudsætning for at kunne anmode om overtagelse, at ejeren er berettiget til værditabsbetaling, jf. nærmere herom i pkt. 2.5.

Ejeren af en ejendom vil efter testcenterlovens § 15, stk. 9, ikke kunne anmode om overtagelse, hvis ministeren for byer og landdistrikter beslutter at ekspropriere ejendomsretten til hele ejendommen.

2.5 Værditabsbetaling

2.5.1. Gældende ret

Testcenterlovens §§ 17-20 omhandler værditabsbetaling på fast ejendom ved opstilling eller ændring af vindmøller på Testcenter Østerild og Testcenter Høvsøre.

Det følger af testcenterlovens § 17, at VE-loven og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på testcentrene, med de tilpasninger, der følger af testcenterlovens §§ 18-20.

Efter VE-lovens § 6, stk. 1 og 5, skal den, der ved opstilling af bl.a. en eller flere vindmøller forårsager et værditab på en beboelsesejendom, betale herfor, medmindre værditabet udgør 1 procent eller derunder af beboelsesejendommens værdi.

Efter testcenterlovens § 18, stk. 1, indtræder den driftsansvarlige i de rettigheder og pligter, som er tillagt opstilleren efter VE-lovens §§ 6-12. Det er som følge heraf også den driftsansvarlige, der skal afholde evt. betaling for værditab på beboelsesejendomme.

For de nationale vindmølletestscentre gør sig gældende, at det er den driftsansvarlige, der efter annoncering i relevante lokale medier, herunder på kommunernes respektive hjemmesider, afholder det offentlige møde, der er nævnt i VE-lovens § 9, stk. 1, inden en frist, der fastsættes af ministeren for byer og landdistrikter. På mødet redegøres der for konsekvenserne af opstilling af flere og højere vindmøller på henholdsvis Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild for de omkringliggende faste ejendomme, jf. testcenterlovens § 19, stk. 1.

Den driftsansvarlige giver efter testcenterlovens § 19, stk. 2, individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. VE-lovens § 9, stk. 3, og § 10, til ejere af fast ejendom, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1.500 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Østerild eller 900 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre, og andre interesserede, som har anmodet klima-, energi- og forsyningsministeren om underretning. Afstandsgrænserne på 1.500 meter og 900 meter er sammenfaldende med afstandsgrænserne i testcenterlovens § 15, stk. 6, om retten til at fremsætte anmodning om overtagelse af en beboelsesejendom, jf. nærmere herom i pkt. 2.4.1.

Taksationsmyndigheden træffer på baggrund af en individuel vurdering afgørelse om, hvorvidt der i medfør af VE-lovens § 6 skal betales for værditab til ejeren af ejendommen, jf. VE-lovens § 7, stk. 1, 1. pkt.

Ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab i forbindelse med Testcenter Høvsøre, skal det efter testcenterlovens § 18, stk. 3, lægges til grund, at der på testcenteret opstilles syv vindmøller med en totalhøjde på 200 meter.

De nationale vindmølletestcentre ved Høvsøre og Østerild blev senest udvidet ved lov nr. 705 af 8. juni 2018 om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild. Der blev i februar og august 2020 truffet afgørelser om værditabsbetaling som følge af den pågældende udvidelse af testcentrene.

Efter testcenterlovens § 20, stk. 1, kan ejere af fast ejendom, hvorom der er truffet afgørelse om værditabsbetaling, eller hvor der er indgået aftale herom, ikke rejse nye krav om værditabsbetaling mod den driftsansvarlige efter testcenterloven eller efter VE-loven som følge af opsætning og nedtagning af vindmøller på testcenteret.

2.5.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Efter udvidelsen af de nationale vindmølletestcentre i 2018 har 5 lodsejere ved Testcenter Høvsøre fået værditabsbetaling på samlet 125.000 kr. Ved vurderingen af værditabsbetalingen har taksationsmyndigheden ifølge testcenterlovens § 18, stk. 3, skullet lægge til grund, at der på testcenteret opstilles syv vindmøller med en totalhøjde hver på 200 meter.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at testcenterlovens § 20, stk. 1, forhindrer, at en ejer af fast ejendom, hvorom der er truffet afgørelse (eller indgået aftale) om værditabsbetaling, på ny rejser krav om værditabsbetaling, hvis der på Testcenter Høvsøre udskiftes vindmøller inden for de rammer, der fremgår af den gældende bestemmelse i testcenterlovens § 8, stk. 1, dvs. syv vindmøller med en totalhøjde hver på 200 meter.

Da rammerne for opstilling af vindmøller på testcenteret med den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, imidlertid vil blive justeret, så der kan opstilles fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 275 meter, vil der på ny skulle tages stilling til værditabsbetaling som følge af den foreslåede ændring.

Med dette lovforslag foreslås der alene en ændring af rammerne for opstilling af vindmøller på Testcenter Høvsøre. Rammerne for opstilling af vindmøller på Testcenter Østerild foreslås ikke ændret. Det vil derfor også kun være for Testcenter Høvsøre, at der er grundlag for at vurdere, om der som følge af ændringen vil være grundlag for yderligere værditabsbetaling.

Taksationsmyndigheden har i februar 2020 afsluttet sagerne om værditabsbetaling i forbindelse med den ændring af rammerne for opstilling af vindmøller på Testcenter Østerild, der blev gennemført ved lov nr. 705 af 8. juni 2018 om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild. Da der imidlertid er mulighed for genoptagelse af sagerne, hvis det efter opstilling af møllerne måtte vise sig, at de visualiseringer og beregninger, som har ligget til grund for vurderingen af værditabet, ikke er retvisende, og at der er tale om væsentlige afvigelser, bør reglerne om værditabsbetaling for Testcenter Østerild efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering fortsat indgå i testcenterloven.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at testcenterlovens § 17 ændres, så det kommer til at fremgå, at det er regler om betaling for værditab på beboelsesejendomme i VE-loven og regler udstedt i medfør heraf, der finder anvendelse på vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på testcentrene, med de tilpasninger, der følger af testcenterlovens §§ 18-20.

Der er tale om en ændring, hvorved det tydeliggøres, at det er VE-lovens regler om værditabsbetaling, der vil finde anvendelse på vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på testcentrene.

Da den maksimale højde med den foreslåede ændring af testcenterlovens § 8, stk. 1, foreslås forøget for alle vindmøller på Testcenter Høvsøre, vil spørgsmålet om værditab være relevant for alle fem vindmøller.

Som følge af den foreslåede ændring af testcenterlovens § 8, stk. 1, så der på Testcenter Høvsøre kan opstilles fem prototypevindmøller med en maksimal totalhøjde på 275 meter, foreslås det, at testcenterlovens § 18, stk. 3, ændres, så det ved annoncering m.v. efter testcenterlovens § 19 og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter VE-lovens § 7 skal lægges til grund, at der på Testcenter Høvsøre opstilles fem vindmøller med en totalhøjde på 275 meter.

Fordi der på Testcenter Høvsøre allerede er opstillet vindmøller, og da værditabsbetalingen skal vurderes på baggrund af en forudsætning om, at testcenteret er fuldt udbygget, vil Taksationsmyndigheden uanset VE-lovens § 7, stk. 1, 2. pkt., kunne foretage vurderingen af værditabets størrelse og træffe afgørelse herom før den første kilowatt-time er produceret under de foreslåede nye rammer.

Det vil være den driftsansvarlige, som indtræder i forpligtelsen til at betale evt. værditabsbetaling som følge af tilpasningen af Testcenter Høvsøre, jf. testcenterlovens § 18, stk. 1. Det vil også være den driftsansvarlige, der efter annoncering i relevante lokale medier, herunder på Lemvig Kommunes hjemmeside, afholder det offentlige møde - inden en frist, der fastsættes af ministeren for byer og landdistrikter - hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af færre, men højere vindmøller på Testcenter Høvsøre for de omkringliggende beboelsesejendomme, jf. testcenterlovens § 19, stk. 1.

Det foreslås, at testcenterlovens § 19, stk. 2, ændres, så den driftsansvarlige efter bestemmelsen skal give individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav om værditab m.v. til ejere af beboelsesejendomme, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1.250 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre. Forslaget hænger sammen med den foreslåede ændring af testcenterlovens § 15, stk. 6, om den særlige overtagelsesordning jf. nærmere herom i pkt. 2.4.3.

Som følge af, at værditabsbetalingsordningen, jf. VE-lovens § 6, alene omfatter beboelsesejendomme, foreslås det ligeledes, at begrebet "fast ejendom" i testcenterlovens § 19, stk. 1 og 2, og § 20, stk. 1, ændres til "beboelsesejendomme".

De foreslåede ændringer vil indebære, at kredsen af ejere af beboelsesejendomme, der skal have individuel skriftlig meddelelse om afholdelse af det pågældende møde m.v., udvides til at omfatte ejere af sådanne ejendomme, der er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til 1.250 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre - i stedet for de nuværende 900 m.

Evt. tilkendt værditabsbetaling vil, jf. testcenterlovens § 20, stk. 2, skulle udbetales, når den første vindmølle på en ny standplads er opstillet, eller når den første vindmølle, der er højere end 200 m, er opstillet.

Ejere af beboelsesejendomme, hvorom der er truffet afgørelse om værditabsbetaling for evt. værditab som følge af opstilling af fem vindmøller på op til 275 meters højde på Testcenter Høvsøre, eller hvor der er indgået aftale herom, vil efter testcenterlovens § 20, stk. 1, ikke kunne rejse nye krav om værditabsbetaling mod den driftsansvarlige efter testcenterloven eller efter VE-loven som følge af opsætning og nedtagning af vindmøller på testcenteret.

2.6. Testcenterbonus

2.6.1. Gældende ret

Der er ikke i dag regler om en bonusordning for naboer til de nationale vindmølletestcentre.

Efter VE-lovens § 13, stk. 1, skal opstilleren af bl.a. en eller flere vindmøller tilbyde beboere, der er naboer til vindmøllerne en årlig VE-bonus. VE-bonusordningen omfatter imidlertid efter VE-lovens § 13, stk. 2, ikke vindmøller, der er opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller.

Der er fastsat nærmere regler om VE-bonusordningen i bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker. Det følger bl.a. af bekendtgørelsen, at VE-bonussen tilbydes pr. husstand, og at den kan tilfalde husstandens beboere. Beboere er defineret som personer, der er fyldt 18 år, og som er registreret i CPR med bopæl på en adresse i en beboelsesejendom ved et vedvarende energianlæg, der er omfattet af § 13 VE-loven. VE-bonussen opgøres efter bekendtgørelsens § 12 på månedlig basis på baggrund af oplysninger om elpris og produktion.

2.6.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale af 14. september 2023 om "Udmøntning af delelement i aftale om Gode rammevilkår for forsøgsmøller af 15. december 2021 - tilpasning af Høvsøre Testcenter", at der skal indføres en testcenterbonus på 7.000 kr. pr. år til naboer med boliger, der er beliggende i en afstand af op til 4,5 gange den maksimale møllehøjde. Det følger endvidere af aftalen, at bonusordningen skal omfatte de to nationale testcentre.

Da der ikke i dag er regler om en bonusordning, der gælder for de nationale vindmølletestcentre, vil en udmøntning af beslutningen om en testcenterbonusordning i den politiske aftale kræve lovændring. Da den ønskede bonusordning på en række punkter adskiller sig fra den gældende VE-bonusordning, og da den ønskede ordning er tæt knyttet til de nationale vindmølletestcentre, er det By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at bonusordningen bedst reguleres i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild og i regler udstedt med hjemmel i denne lov.

En modtager af udbetalt testcenterbonus vil som udgangspunkt være skattepligtig af denne, medmindre der i skattelovgivningen er indsat en særlig bestemmelse, der fritager modtageren for beskatning. Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til udbetalingen.

For at sikre, at naboer til testcentrene på en ensartet måde vil få en økonomisk fordel ved en testcenterbonusordning, og for at sikre, at testcenterbonusordningen giver det bedst mulige økonomiske incitament for naboerne til at støtte op om testcentrene, bør en testcenterbonus undtages fra skattepligten. Samtidig bør det sikres, at udbetalt testcenterbonus ikke vil få betydning for hverken retten til offentlige ydelser eller størrelsen af de offentlige ydelser.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 i testcenterloven, der vedrører en testcenterbonusordning.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at beboere i helårsboliger beliggende inden for 1.250 meter fra nærmeste vindmølle på Testcenter Høvsøre og inden for 1.500 meter fra nærmeste vindmølle på Testcenter Østerild har ret til en årlig testcenterbonus pr. husstand fra den driftsansvarlige.

Bestemmelsen vil medføre, at der indføres en ret for beboere i helårsboliger inden for en vis afstand til de to testcentre til at modtage en bonus. Med den foreslåede afstand på 1.250 meter fra nærmeste vindmølle på Testcenter Høvsøre og 1.500 meter fra nærmeste vindmølle på Testcenter Østerild, vil ordningen komme til at dække samme geografiske område, som den overtagelsesordning, der følger af testcenterlovens § 15, stk. 6, der foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 10.

Der vil i medfør af bestemmelsen alene være ret til én bonus pr. husstand pr. år. Selvom en husstand består af flere beboere, vil der således kun skulle udbetales én bonus til den samlede husstands beboere.

Det vil være ministeren for byer og landdistrikter, der fastsætter tidspunktet for bonussens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Det forventes, at der vil være tale om en årlig bonus, der vil skulle betales fra og med kalenderåret 2025.

Efter bestemmelsen er det den driftsansvarlige for testcentrene, der skal betale bonussen. Da udgifterne dog er en del af de omkostninger, der vil være til anlæg og drift af testcentrene, vil det i de aftaler, der indgås med testcentrenes brugere, skulle sikres, at udgifterne overvæltes på brugerne af standpladser på testcentrene, jf. testcenterlovens § 2, stk. 2.

Det foreslås endvidere med det foreslåede § 21, stk. 3, at ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte nærmere regler om testcenterbonussen, herunder regler om hvem der kan modtage testcenterbonus, om ansøgning og dokumentation, om udbetalingstidspunkt, udbetalingsperiode, frister og om bonussens størrelse.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at udstede en bekendtgørelse om bonusordningen for naboer til de nationale vindmølletestcentre.

Det er aktuelt hensigten i medfør af bemyndigelsen at fastsætte regler om, at bonussen skal udgøre 7.000 kr. pr. husstand pr. år.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at der ved en helårsbolig forstås en ejendom, hvor beboerne er registreret med bopæl i CPR. Ejendomme, der alene anvendes til midlertidigt ophold - f.eks. som sommerhus, forventes ikke at blive omfattet af begrebet "helårsbolig".

Det er endvidere forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at ordningen kun skal gælde beboere i helårsboliger, som allerede er opført eller er byggeprojekter med gyldig byggetilladelse på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvordan den driftsansvarlige skal oplyse beboere, der er naboer til testcentrene, om bonusordningen, og om disses anmeldelse af krav på testcenterbonus til den driftsansvarlige, herunder frist for anmeldelse og om oplysninger og dokumentation, der skal medsendes anmeldelsen. Der vil herunder f.eks. kunne fastsættes regler om, at der ved en anmeldelse skal medsendes dokumentation for ansøgeres bopæl på den pågældende adresse.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om testcenterbonus, hvis en helårsbolig overdrages i løbet af et kalenderår eller har stået ubeboet i løbet af året. Det kan f.eks. dreje sig om regler, hvorefter det er de beboere, der er registreret med bopæl i boligen på en i bekendtgørelsen fastsat dato i løbet af kalenderåret, der er berettiget til at modtage testcenterbonussen. Dette afspejler, at det er hensigten, at testcenterbonussen ikke skal følge med beboerne ved fraflytning fra boligen.

Testcenterbonussen er som nævnt ovenfor uden relation til antallet af beboere i husstanden, og der forventes fastsat regler om, at det skal være op til husstanden selv at definere en eventuel intern fordeling af bonussen blandt husstandens beboere. Det forventes samtidig fastsat, at det alene er husstandens beboere over 18 år, der vil kunne modtage bonussen.

Der vil også i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om oplysningspligt for modtagere af testcenterbonus, herunder at der skal gives meddelelse til den driftsansvarlige, hvis en modtager fraflytter boligen.

Det foreslås, med det foreslåede § 21, stk. 2, at testcenterbonus, som er udbetalt eller udbetales af den driftsansvarlige, ikke indgår ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke medfører reduktion af sådanne ydelser.

Det foreslås endvidere, at udbetalingen af testcenterbonussen vil være skattefri, og lovforslaget indeholder derfor også et forslag om ændring af ligningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Ved at gøre ordningen skattefri og ved at fastsætte, at udbetalingen af en testcenterbonus ikke vil få betydning for hverken retten til offentlige ydelser eller størrelsen af de offentlige ydelser, sikres det, at bonusordningen vil få den ønskede effekt, herunder at naboer til testcentrene stilles økonomisk lige. Det foreslås, at udbetalingen af en testcenterbonus ikke vil få betydning for retten til offentlige ydelser eller størrelsen af de offentlige ydelser i op til 12 måneder efter tidspunktet for udbetaling af bonussen.

2.7. Undtagelse fra visse regler i lov om naturbeskyttelse og lov om okker

2.7.1. Gældende ret

Det følger af testcenterlovens § 23, stk. 1, at der ikke kræves tilladelse efter § 65, stk. 1 og 2, jf. §§ 3 og 17 i lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven) og § 35, stk. 1, i lov om planlægning til udførelse af arbejder efter kapitel 2, 2 a, 2 b og 3 i testcenterloven.

Bestemmelsen i § 23, stk. 1, indebærer, at der i forbindelse med anlæg og drift af Testcenter Østerild og Testcenter Høvsøre og etablering af afværgeforanstaltninger og kompenserende foranstaltninger i forbindelse hermed ikke kræves en række tilladelser m.v. efter anden lovgivning.

Der kræves således ikke dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, til at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens § 3) eller til at placere bebyggelse eller lignende inden for skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17). Endvidere kræves ikke landzonetilladelse efter § 35 i lov om planlægning.

Efter testcenterlovens § 23, stk. 2, finder reglerne i lov om planlægning om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner, Lemvig Kommunes og Thisted Kommunes kommuneplaner, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove og kapitel 6, 9 og 10 i lov om vandløb endvidere ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter testcenterlovens kapitel 2, 2 a, 2 b og 3.

Det er kun en del af de krav, der følger af anden lovgivning, som arbejder i forbindelse med anlæg og drift af testcenteret er undtaget fra i medfør af testcenterlovens § 23, stk. 1 og 2.

Arbejder efter testcenterlovens kapitel 2, 2 a, 2 b og 3 vil således fortsat skulle ske under iagttagelse af bl.a. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, om strandbeskyttelse og § 16, stk. 1, om sø- og åbeskyttelseslinjen.

Efter naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må efter bestemmelsen f.eks. ikke placeres bebyggelse eller ske terrænændringer.

Den planlagte placering af den sydlige målemast på Testcenter Høvsøre er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, hvorfor etablering af målemasten forventes at ville forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1.

Miljøministeren kan efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, i særlige tilfælde gøre undtagelse fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. Beføjelsen til at gøre undtagelse er delegeret til Kystdirektoratet under Naturstyrelsen, jf. § 25, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 269 af 6. marts 2020 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen, herunder Kystdirektoratet.

Efter naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 meter fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning.

En gennemførelse af den foreslåede ændring af Testcenter Høvsøre vil forudsætte dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen, idet projektområdet for vindmølletestcenteret mod nord ligger inden for beskyttelseslinjen omkring Ramme Å. Dele af det vådområde, som ministeren vil skulle sikre etableret efter den foreslåede ændring af § 2 b, stk. 1, og det foreslåede bilag 3, er endvidere beliggende inden for sø- og åbeskyttelseslinjen.

Kommunalbestyrelsen kan efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, gøre undtagelse fra naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1.

Formålet med lov om okker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af 10. december 2015 (okkerloven), er ifølge dennes § 1 at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet.

Efter okkerlovens § 2, stk. 1, må udgrøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet i nærmere afgrænsede områder, der fastsættes af miljøministeren, ikke påbegyndes uden godkendelse efter § 3. Ved udgrøftning og dræning forstås efter lovens § 2, stk. 2, enhver aktivitet påbegyndt efter lovens ikrafttræden, hvorved grundvandsstanden sænkes i de i stk. 1 nævnte områder.

Ansøgningen om godkendelse skal indgives til kommunalbestyrelsen og være ledsaget af fornødne jordbundsundersøgelser, jf. okkerlovens § 3, stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse i sager, hvor der ikke fastsættes vilkår om etablering af okkerrensningsanlæg.

Finder kommunalbestyrelsen, at der i en godkendelse bør fastsættes vilkår om etablering af et okkerrensningsanlæg, eller at godkendelse bør nægtes, videresendes sagen med en udtalelse til afgørelse i miljøministeren, jf. lovens § 3, stk. 3. Miljøministeren kan derefter i særlige tilfælde meddele afslag på en ansøgning om godkendelse til udgrøftning eller dræning, jf. okkerlovens § 4, stk. 1.

Det vådområde, der foreslås etableret som kompenserende foranstaltning efter den foreslåede ændring af testcenterlovens § 2 b, stk. 1, er beliggende i et område med lav risiko for okkerudledning. Etablering af vådområdet vil derfor kræve en godkendelse efter okkerlovens § 3, jf. okkerlovens § 2.

2.7.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at projektets gennemførelse ikke bør afhænge af, at kommunale og statslige myndigheder efterfølgende meddeler relevante tilladelser og dispensationer ud over, hvad der er forudsat i lovforslaget om lysmarkering og grundvandssænkning, jf. pkt. 9. Det er derfor også By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at testcenterlovens § 23, stk. 1, bør suppleres, så der ved udførelse af arbejder efter lovens kapitel 2, 2 a, 2 b og 3 ikke kræves dispensation efter § 65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1, jf. § 15 og § 16 i lov om naturbeskyttelse, og § 3 i lov om okker.

I forhold til undtagelse fra godkendelseskravet i okkerlovens § 3 bemærkes det, at det i miljøkonsekvensvurderingen er vurderet, at vådområdeprojektet, der er beliggende i et område med lav risiko for okkerudvaskning, ikke vil give anledning til en øget okkerudvaskning, da projektforslaget udelukkende hæver vandstanden i projektområdet.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at testcenterlovens § 23, stk. 1, ændres, så der efter bestemmelsen ikke kræves tilladelse efter § 65, stk. 1 og 2, jf. §§ 3, 16 og 17, og § 65 b, stk. 1, jf. § 15, i lov om naturbeskyttelse, § 3 i lov om okker og § 35, stk. 1, i lov om planlægning til udførelse af arbejder efter kapitel 2, 2 a, 2 b og 3 i testcenterloven.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der ved udførelse af arbejder efter kapitel 2, 2 a, 2 b og 3 i testcenterloven som noget nyt ikke kræves dispensation efter § 65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1, jf. § 15 og § 16 i lov om naturbeskyttelse, og § 3 i lov om okker.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre vil gøre testcenteret mere relevant i forhold til test af vindmøller, der bliver højere og større. Tilpasningen vil derfor også bidrage til at sikre branchen de nødvendige testfaciliteter i Danmark. Det har stor betydning for vindbranchen at kunne teste nye møller i nærheden af virksomhedernes udviklingsafdelinger, som primært er placeret i Region Midtjylland.

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at lovforslaget i nogen grad vil have positive konsekvenser for landdistrikterne, idet vindmøllebranchen genererer mange arbejdspladser i Danmark uden for Hovedstadsområdet.

Lokalt vil lovforslaget have positive konsekvenser i forbindelse med anlæg af nye standpladser og serviceveje m.v. og ved driften af testcenteret.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Med lovforslaget foreslås en tilpasning af de eksisterende testfaciliteter på Testcenter Høvsøre med henblik på at skabe bedre vilkår for test og udvikling af større vindmøller med højere effekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Teknologiudviklingen skal understøtte muligheden for at effektivisere vindmøllerne og skal dermed understøtte mulighederne for at realisere den ønskede udbygning med vedvarende energi. Lovforslaget vil derfor indirekte understøtte delmål 7.2 om, at andelen af vedvarende energi i det globale energimix skal øges væsentligt inden 2030.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

DTU er ansvarlig for anlæg og drift af de nationale vindmølletestcentre, herunder Testcenter Høvsøre, jf. testcenterlovens § 2, stk. 1. Anlæg og drift af testcentrene er brugerfinansierede. DTU forventer aktuelt et samlet anlægsbudget på ca. 143 mio. kr. for den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre. Hertil kommer omkostninger på forventeligt ca. 110.000 pr. år som følge af den foreslåede testcenterbonusordning ved en bonus på 7.000 kr. pr. husstand pr. år.

Det er ifølge den politiske aftale "Gode rammevilkår for test af prototype- og serie 0- vindmøller" en forudsætning for tilpasningen af Testcenter Høvsøre, at tilpasningen brugerfinansieres, og at den gældende ordning, hvorefter DTU Vindenergi ejer og driver testcenteret og udbyder og udlejer testpladserne efter nærmere fastsatte vilkår, videreføres.

De udgifter, som den driftsansvarlige har i forbindelse med tilpasningen, vil skulle derfor modsvares af indtægter ved udlejning af standpladserne til test af prototypevindmøller. Der vil derfor ikke være økonomiske konsekvenser for staten forbundet med den foreslåede tilpasning af testcenteret.

Den foreslåede skattefritagelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, af modtageren af testcenterbonussen har karakter af en skatteudgift svarende til skatteværdien af den modtagne bonus.

Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser hos Skatteforvaltningen ved indførelse af en testcenterbonusordning. Da bonussen foreslås skattefritaget, og da bonussen ikke skal medregnes ved tildeling og udmåling af ydelser fra det offentlige, er det ikke nødvendigt at foretage registrering af den driftsansvarlige eller modtager af testcenterbonussen hos Skatteforvaltningen.

Lovforslaget forventes dermed kun at få begrænsede implementeringskonsekvenser for staten, herunder f.eks. konsekvenser knyttet til behandling af sager om værditabsbetaling.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er en forudsætning, at alle udgifter i forbindelse med den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre afholdes af brugerne af testcentrene, jf. også pkt. 5 ovenfor.

De udgifter, som den driftsansvarlige har i forbindelse med tilpasningen, vil skulle modsvares af indtægter ved udlejning af standpladserne til test af prototypevindmøller.

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for de landbrug, hvis arealer måtte skulle opkøbes eller eksproprieres i forbindelse med tilpasningen af testcenteret, herunder ved anlæg af det foreslåede vådområde som kompenserende foranstaltning, da evt. ekspropriation vil ske mod fuld erstatning. Endvidere vil landbrugere, som må tåle periodevis opstilling af måleudstyr, ikke lide tab, idet det er forudsat, at landbrugerne vil blive erstattet for de skader, der eventuelt vil opstå, samt tab som følge af dyrkningsbegrænsninger.

Landbrugsarealer, der inddrages i Natura 2000-området som kompensationsforanstaltning, vil blive omfattet af anmeldeordningen efter naturbeskyttelseslovens § 19 b, der kan medføre visse begrænsninger i anvendelse af arealet mod erstatning.

Tilpasningen af Testcenter Høvsøre forventes helt overordnet at bidrage til at styrke vindmølleindustriens konkurrenceevne og dermed markedsposition og har dermed afledte positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil have begrænsede administrative konsekvenser for borgerne i området omkring Testcenter Høvsøre. De administrative konsekvenser vil være knyttet til processer omkring betaling for værditab som følge af tilpasningen, en mulighed for overtagelse af beboelsesejendomme i området og opkøb eller ekspropriation af de to boliger, der vil skulle nedlægges som følge af tilpasningen.

Den foreslåede testcenterbonusordning medfører derudover begrænsede administrative konsekvenser for borgerne i området omkring begge testcentre. Det drejer sig om administration i forbindelse med anmodning om bonus og om oplysning om bonusmodtageres eventuelle fraflytning.

8. Klimamæssige konsekvenser

Den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre vil have begrænsede direkte positive klimamæssige konsekvenser, idet der med de ændrede rammer kan opstilles færre, men højere prototypevindmøller med større effekt på testcenteret.

Erhvervet har efterspurgt yderligere testfaciliteter, hvor der kan testes højere prototypevindmøller, og med lovforslaget imødekommes dele af det behov. Der henvises herved til pkt. 9.2 nedenfor, hvor der er redegjort nærmere for vindmøllebranchens behov for testfaciliteter. En tilpasning af testcenteret vil som følge heraf bidrage til at skabe bedre vilkår for test og udvikling af større vindmøller med højere effekt.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.1 Testcenter Høvsøre

I miljø- og habitatkonsekvensrapporten for tilpasningen af Testcenter Høvsøre har Plan- og Landdistriktsstyrelsen redegjort for de forventede miljømæssige konsekvenser af tilpasningen. De væsentligste konsekvenser er resumeret nedenfor.

Ved vurderingen af testcenterets påvirkninger af natur og miljø må sondres mellem anlægsfasen og driftsfasen for testcenteret.

Anlægsfasen består i, at den driftsansvarlige etablerer nye og udvidede veje og arbejdsarealer til standpladserne med grusbelægning samt nye veje til målemaster vest for standpladserne i forlængelse af eksisterende veje til målemasterne. Der etableres nye adgangsveje og arbejdsarealer til målemasterne.

Adgangsvejen på testcenteret forventes ligeledes udvidet i bredden. Den samlede anlægsfase forventes at foregå over 12-15 måneder.

I driftsfasen udlejes standpladserne til opstilling af prototypevindmøller, og lejerne etablerer nye og større vindmøllefundamenter efter behov. Prototypevindmøllerne undergår løbende forandringer med udskift af vinger m.m., og det vurderes, at møllerne i gennemsnit er opstillet på testcenteret i to til tre år. I den periode kan der være udskiftet vinger en eller flere gange, der kan være udskiftet andre hovedkomponenter såsom gearkasse, generatorer, frekvenskonverter m.m. Aktiviteter med justering af møller og udskiftning af møllernes enkeltdele i driftsfasen foregår hele året. Udskiftning af vindmølledele omfatter normalt 2-3 kraner i ca. en uge, hvilket forventes at ske et par gange om året pr. standplads.

9.1.1 Støj

Støjberegningerne viser, at alle støjgrænser i bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019 om støj fra vindmøller kan overholdes i projektets omgivelser. Dette er dog under forudsætning af, at to boliger nedlægges som følge af afstandskravet til boliger.

Støjberegningerne er udført som worst-case scenario, hvilket betyder, at alle vindmøllerne i beregningerne er forudsat i fuld drift. I praksis vil driften højst sandsynligt variere, og støjen vil dermed være lavere end beregnet.

De kumulative effekter fra eksisterende vindmøller i området omkring testcenteret er inkluderet i støjberegningen, og de er dermed vurderet sammen med testcenterets støjpåvirkning i omgivelserne. De eksisterende produktionsvindmøller syd for Fjaltring indgår dog ikke i beregningerne, da disse i beregningerne er forudsat nedlagt. Det vil afhænge af den faktiske støjemission fra testcenteret om og hvornår produktionsmøllerne konkret skal nedlægges. Det er Lemvig kommune, der fører tilsyn med, om støjgrænserne overholdes.

9.1.2 Skygge

I alt 23 nabobeboelser ville ved tilpasningen af Testcenter Høvsøre blive påvirket af mere end 10 timers skyggetid pr. år, hvis der ikke var skyggekontrolprogram koblet på møllerne. Det ville svare til en forøgelse af skyggepåvirkningen på 16 nabobeboelser. Denne forøgelse ville hovedsageligt skyldes, at de fem nye prototypevindmøller er større og højere end de syv eksisterende vindmøller.

Da det imidlertid af testcenterlovens § 13 fremgår, at vindmøllerne under et ikke må give anledning til mere end 10 timers reel skyggetid årligt ved omkringliggende boliger, vil der skulle være installeret et skyggekontrolsystem i vindmøllerne, der kan aktivere skyggestop således, at ingen naboer vil modtage mere end de maksimale 10 timers skyggekast fra vindmøllerne på testcenteret om året.

9.1.3 Lyspåvirkning

Den eksisterende lysmarkering med hvidt højintensivt blinkende lys på lysmasterne vil forventeligt ikke blive ændret. Tilpasningen af testcenteret vurderes ikke at medføre nogen ændringer som af lyspåvirkningen med hvidt højintensivt blinkende lys på lysmasterne ved lysmarkeringen, såfremt den nuværende lysmarkering fastholdes. Lyspåvirkningen af omgivelserne vil således fortsat være markant, men ændringen vil være ubetydelig.

Det vil kræve en dispensation fra gældende regler om luftfartsafmærkning af vindmøller, hvis man skal søge at mindske påvirkningen fra lysmarkeringen på Testcenter Høvsøre gennem f.eks. radarstyring, således at de højintensive hindringslys kan slukkes om natten, når systemet bekræfter, at der ikke er luftfartøjer i nærheden. Muligheden for at få dispensation fra Trafikstyrelsen vil blive afsøgt i forbindelse med tilpasningen af testcenteret.

9.1.4 Natura 2000

Den sydlige del af testcenteret omkring den sydligste standplads ligger i et internationalt naturbeskyttelsesområde nr. N65, Nissum Fjord. Området er udpeget både som habitatområde (H58) og som fuglebeskyttelsesområde (F38), hvis grænser er delvist sammenfaldende. Natura 2000-området er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper (udpegningsgrundlaget).

Da en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger ikke på forhånd kan afvises, er der i forbindelse med miljøvurderingen udarbejdet en habitatkonsekvensrapport til brug for en habitatkonsekvensvurdering, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

9.1.4.1 Anlægsfase

Strandeng er den eneste habitatnaturtype på udpegningsgrundlaget, som findes i relativt kort afstand fra projektområdet. Der sker dog ikke i forbindelse med tilpasningen af testcenteret arealbeslaglæggelse eller anden påvirkning af habitatområdets beskyttede naturtyper, herunder strandengen, da alle aktiviteter forventes at finde sted på dyrkede arealer eller i tilknytning til eksisterende infrastruktur.

Det vurderes derfor, at beskyttede naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet (H58) ikke påvirkes som følge af tilpasningen.

I anlægsfasen foretages bl.a. etablering og udskiftning af fundamenter til målemaster og vindmøller, og i den forbindelse er der behov for grundvandssænkning og oppumpning. Ved tilpasningen af testcentret forudsættes det, at grundvandssænkningen følger de allerede gældende vilkår og angivne mængder i tilladelsen til grundvandssænkning fra Lemvig Kommune. Det indebærer bl.a., at oppumpet vand udledes til nedsivning på arealer med plantedække mindst 50 meter fra naturområder, åbne grøfter og vandløb, eller kun under visse betingelser kan udledes til grøfter. Det vurderes som følge heraf, at der ikke vil ske en øget påvirkning af recipienter eller marine Natura 2000-forhold som følge af tilpasningen.

Odder, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet (H58), forekommer regelmæssigt i området langs Ramme Å og vil potentielt kunne blive påvirket af færdsel og trafik under anlæg og tilsyn. Når der skal anlægges en kørevej over Ramme Å til den nordlige målemast, er det væsentligt, at denne udformes således, at den ikke kommer til at virke som en barriere for odder. Som afværgende foranstaltning vil udformningen af broen derfor skulle følge Vejdirektoratets vejledning i faunapassager (Vejdirektoratet, 2020), hvor odderens krav til passage tilgodeses. Ved iagttagelse af denne afværgeforanstaltning vurderes det, at projektet ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for arten i Natura 2000-området. Odder er endvidere vurderet iht. habitatdirektivets art. 12, jf. nærmere nedenfor.

Området ved Høvsøre rummer ingen oplagte levesteder for bæver, der ligeledes er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet (H58), men lejlighedsvise forekomster kan ikke udelukkes. Forstyrrelser eller trafikdrab af bæver i forbindelse med tilsyn m.m. er dog usandsynligt, da hastigheden ved kørsel vil være meget lav, og da aktiviteterne kun yderst sjældent foregår i de mørke timer, hvor bæver er aktiv. Derfor vurderes det, at projektet ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for bæver.

Ca. 100 meter syd for den sydligste målemast og 200 meter fra den sydligste mølle er kortlagt levesteder for rørdrum og rørhøg, der begge er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet (F38) som ynglefugle.

Det følger af kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg og rørdrum, at yngleområdet skal være uforstyrret henholdsvis 1. april-1. august og 1. februar-1. august.

Selvom der er eksempler på, at både rørdrum og rørhøg kan yngle i befærdede og støjpåvirkede områder som f.eks. Utterslev Mose, kan det med nærheden til disse arters levesteder ikke udelukkes, at anlægsarbejder i en periode kan påvirke deres muligheder for at yngle og fouragere i nærområdet.

Ynglefuglen blåhals, der ligeledes er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, er tilknyttet mere "lukkede" levesteder som rørsump, pilekrat o. lign. og vurderes at være meget lidt følsom over for aktiviteter i anlægsfasen.

Samlet set vurderes det, at anlægsfasen vil være uden betydning for blåhals, men kan medføre en mindre negativ påvirkning af ynglefuglene rørdrum og rørhøg. Påvirkningen vil næppe kunne skade deres bevaringsstatus i Natura 2000-området, men som forsigtighedsprincip vil der som afværgeforanstaltning ikke blive gennemført særligt støjende og forstyrrende anlægsarbejder i anlægsfasen omkring den sydligste mølleplacering i perioden 1. april - 1. august.

Anlægsfasen vil medføre forstyrrelser, der i en vis grad kan fortrænge rastende trækfugle fra området, da den sydligste mølle og den tilhørende målemast står inden for afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområdet og 100-200 meter fra strandengene ved Nissum Fjord. Påvirkningen berører dog kun en meget lille del af de samlede raste- og fourageringsmuligheder i Natura 2000-området og foregår over en begrænset periode.

Det vurderes derfor, at lokalt rastende gæs og svaner, der er på udpegningsgrundlaget som trækfugle, vil reagere fleksibelt på aktiviteterne, og at de under anlægsfasen uden øget tab af energi kan finde alternative raste- og fourageringsarealer indenfor Natura 2000-området.

Påvirkningen af rastende fugle, der er på udpegningsgrundlaget som trækfugle, vil være så kortvarig og begrænset, at en væsentlig negativ påvirkning af disse arters bevaringsstatus eller skade på Natura 2000-området kan afvises.

9.1.4.2 Driftsfase

Der sker ikke i forbindelse med driftsfasen direkte arealbeslaglæggelse af habitatområdets beskyttede naturtyper, herunder den nærved liggende strandeng, eller levesteder for beskyttede arter, da alle tekniske anlæg og infrastruktur placeres på dyrkede arealer eller ved eksisterende infrastruktur.

Som det er tilfældet i anlægsfasen, så vil der i driftsfasen løbende blive etableret og udskiftet fundamenter, og i den forbindelse er der behov for grundvandssænkning. Grundvandssænkning i forbindelse med driftsfasen vil ud fra samme forudsætninger som anlægsfasen ikke have betydning for beskyttede naturtyper eller marine Natura 2000-forhold.

Påvirkning af odder og bæver i driftsfasen vurderes ikke at adskille sig fra den potentielle påvirkning under anlægsfasen, der er beskrevet ovenfor. Det vurderes, at projektet ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for odder i Natura 2000-området, hvis der etableres banketter under broen over Ramme Å, jf. nærmere ovenfor. Det vurderes endvidere, at projektet ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for bæver.

I forhold til ynglefugle på udpegningsgrundlaget er en del af strandengen ved Nissum Fjord umiddelbart syd for den sydligste mølleplacering og målemast kortlagt som levesteder for rørdrum og rørhøg. Med projektets nærhed til disse levesteder kan det ikke udelukkes, at især de regelmæssige tilsyn, vedligehold og udskiftning af testmøller kan påvirke egnetheden af disse arters levesteder. Også tilstedeværelsen af møller og master kan spille en rolle. Også ynglefuglen blåhals kan forekomme i området nærmest den sydligste mølle. Arten er dog tilknyttet "lukkede" levesteder som rørsump, pilekrat o. lign. og vurderes at være meget lidt følsom over for møllernes tilstedeværelse i driftsfasen.

Vurdering af påvirkning af rastende trækfugle er aktuelt i forhold til de arter af svaner, gæs og svømmeænder samt pomeransfugl, der anvender eller kan anvende selve mølleområdet eller dets nærmeste omgivelser til fouragering og rast.

Fortrængning af yngle- og trækfugle som følge af forstyrrelser vil kunne ske i alle projektets faser. I driftsfasen vil der være tale om gentagende forstyrrelser, idet gamle møller med jævne mellemrum nedtages, og nye opstilles. Det vurderes dog, at projektets vigtigste påvirkning som følge af fortrængning sker i driftsfasen som følge af, at møller og master er opsat og er i funktion.

Påvirkningen som følge af fortrængning af lokale ynglefugle vil primært ske omkring den sydlige mølle og mast og gælder primært rørhøg og rørdrum.

Både rørdrum og rørhøg yngler og fouragerer i den del af strandengen syd for den sydligste mølleplacering, der består af rørsump, hvor især rørdrum lever skjult og formentligt kun i begrænset omfang er følsom over for forstyrrelser. Rørhøg, der yngler i rørsumpen, men fouragerer, hævder territorie og udfører parringsflugt i nærområdet omkring testcenteret, vil i højere grad kunne påvirkes af forstyrrelser.

Det hedder i kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg og rørdrum, at yngleområdet skal være uforstyrret henholdsvis 1. april-1. august og 1. februar-1. august.

Da begge arter yngler skjult i rørsumpen og også kan yngle i støjbelastede og befærdede miljøer, vurderes der dog at være tale om en mindre påvirkning som følge af fortrængning i driftsfasen. Tilstedeværelsen af høje strukturer kan påvirke levestedernes egnethed for begge arter.

En vis påvirkning kan derfor ikke udelukkes, selvom det er vanskeligt direkte at kvantificere den. På baggrund af forsigtighedsprincippet er der ved beregning af det påvirkede areal for ynglefuglene, som et konservativt estimat, anvendt samme fremgangsmåde som for trækfuglene, jf. nedenfor.

For så vidt angår trækfugle er det sandsynligt, at en vis fortrængning af rastende svaner og gæs omkring møller og master vil finde sted. Med den sydligste mølle- og mastplacerings nærhed til strandengene ved Nissum Fjord, kan det ikke udelukkes, at også rastende svømmeænder kan påvirkes her.

Det er en rimelig antagelse, at graden af fortrængning er korreleret med møllernes højde, og en fortrængningszone på 1,6 x møllehøjde vurderes almindeligvis at være en forsigtigt sat forstyrrelsesafstand ved store møller.

Fordelt på naturtyper vurderes arealpåvirkningen på i alt 38,38 hektar at være som følger:

- Dyrket agerjord: 32,64 hektar

- Tagrørsdomineret fugtig rørsump: 3,73 hektar

- Lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation: 2,01 hektar

Fordelt på udpegede arter af yngle- og trækfugle er arealpåvirkningen som følger:

- Rørdrum og rørhøg (Ynglefugle): 3,73 hektar kortlagte levesteder (rørsump) påvirkes primært pga. forstyrrelse i forbindelse med udskiftning nedtagning og opsætning af møller og muligvis også pga. den øgede højde på den sydligste mølle.

- Svaner og gæs (Trækfugle): 2,01 hektar græsdomineret lysåben strandeng med lav vegetation og 32,64 hektar agerjord, dvs. i alt 34,65 hektar raste- og fødesøgningsareal påvirkes pga. fortrængning som følge af den øgede højde på den sydlige mølle og at målemaster placeres længere mod vest.

- Svømmeænder (Trækfugle): 2,01 hektar lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation, som er raste- og fødesøgningsareal påvirkes pga. fortrængning som følge af den øgede højde på den sydligste mølle.

Vindmøllerne på testcenteret medfører i driftsfasen også en kollisionsrisiko.

I forhold til ynglefugle så vil en forhøjelse af særligt den sydligste mølle medføre en forøget kollisionsrisiko for rørhøg i forhold til situationen i dag. En vis påvirkning som følge af kollisioner for rørhøg kan derfor ikke afvises, selvom det ikke er muligt at kvantificere denne. Det vurderes, at det ikke er praktisk muligt at afværge en øget kollisionsrisiko ved driftsstop i kritiske perioder. Blåhals og rørdrum, der ligeledes er ynglefugle, yngler og fouragerer helt overvejende jordnært i tilknytning til tæt krat eller rørsump, og disse vil kun i meget ringe grad være udsat for kollisionsrisiko.

Problemstillingen vedrørende kollisioner med testvindmøllerne i forbindelse med lokale trækbevægelser og fourageringstræk vedrører først og fremmest svaner og gæs samt eventuelt svømmeænder, der vides at fouragere på strandenge og marker og overnatte på Natura 2000-områdets åbne vandflader. Disse arter er alle på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag som trækfugle. Det er de udstrakte og let tilgængelige føderessourcer i agerlandet, der har medført, at mange af fourageringsområderne for især svaner og gæs ligger udenfor Natura 2000-områderne.

Der er i den udarbejdede habitatkonsekvensrapport lavet nærmere beregninger over kollisionsrisici for arterne. Det konkluderes, at kollisionsrisikoen for alle arter (trækfugle) vil være stort set uændret, hvis syv møller på op til 200 meters højde udskiftes med fem møller på op til 275 meters højde.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at den foreslåede tilpasning af testcenteret, uanset at der iagttages de nævnte afværgeforanstaltninger, medfører en mulig forstyrrelse og fortrængning af arter på udpegningsgrundlaget for Natura2000 området i strid med områdets målsætning, jf. nærmere pkt. 10.2. Dette nødvendiggør en fravigelse i medfør af habitatdirektivets art. 6, stk. 4, herunder iværksættelse af foranstaltninger, der kan kompensere for påvirkningen af levesteder for ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområdet. Der er redegjort nærmere for begrundelsen for fravigelse nedenfor i pkt. 10.2.

I medfør af testcenterlovens § 2 b, stk. 1, der foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, vil ministeren skulle sikre, at der udføres passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, herunder etablering af det vådområde, der følger af det foreslåede bilag 3. Foranstaltningerne vil skulle kompensere for den vurderede påvirkning af i alt 38,38 hektar.

De kompenserende foranstaltninger, der vil skulle iagttages i medfør af bestemmelsen, vil bestå af:

- For svaner og gæs skal kompenseres for det tabte raste- og fødesøgningsareal på 34,65 ha, hvilket forventeligt vil ske gennem erstatning af de påvirkede arealer med udpegning af ca. 35 ha landbrugsarealer i tilknytning til det eksisterende Natura 2000-område.

- Der skal gennemføres et vådområdeprojekt mellem Nissum Fjord og Indfjorden på sydsiden af Flynder Å på 11,5 ha, hvoraf 8,5 ha anlægges til permanent våd rørsump som kompensation for tab af 3,73 ha levested for rørhøg og rørdrum og de resterende 3 ha anlægges som strandeng, der skal kompensere for det tabte raste- og fødesøgningsareal for svømmeænder på 2,01 ha.

De natur- og miljømæssige konsekvenser af vådområdet er beskrevet nedenfor i pkt. 9.2.

9.1.5 Fugle der ikke er på udpegningsgrundlaget

I forhold til områdets ynglende og rastende fugle, der ikke er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet F38, vil de vigtigste mulige påvirkninger i anlægsfasen som følge af tilpasningen først og fremmest udgøres af forstyrrelser i yngle- og rasteperioden.

Det område, hvori tilpasningen foregår, rummer generelt ret få ynglende fugle, og fuglene må formodes i vid udstrækning at være tilvænnet de eksisterende møller samt jagt i nærområdet, trafik på vejene samt jævnlige forstyrrelser som følge af markarbejder m.m.

Især nord for Høvsørevej er det sandsynligt, at enkelte ynglende agerlands-fugle som vibe og sanglærke vil blive forstyrret af anlægsarbejderne, men da der i forvejen er regelmæssige forstyrrelser i dette område, er den faktiske betydning af dette meget begrænset.

Anlægsfasen vil også medføre forstyrrelser, der i en vis grad kan fortrænge rastende fugle fra området, hvis den falder sammen med fuglenes rasteperiode.

Under normale omstændigheder vil der dog ikke blive arbejdet med maskiner i hele området på en gang.

Samlet set vurderes påvirkningen af fugle i anlægsfasen som følge af tilpasningen at være størst i området syd for Høvsørevej, hvor mindre påvirkninger af lokalt ynglende fugle som vibe og rødben i rørsumpen og på strandengen omkring den sydligste mølle og målemast ikke kan udelukkes.

Som afværgeforanstaltning anbefales det derfor, at der ikke gennemføres særligt støjende og forstyrrende anlægsarbejder omkring den sydligste mølleplacering i perioden 1. april - 1. august.

I forhold til trækkende fugle, der forår og efterår passerer gennem området på deres træk til og fra ynglepladser og vinterkvarter, vil forstyrrelser som følge af tilpasningen være uden betydning.

Det vurderes, at driftsfasens vigtigste påvirkninger vil udgøres af mulige påvirkninger af lokalt ynglende fugle ved Nissum Fjord samt rastende fugle, der opholder sig i området i vinterhalvåret.

Der er observeret 36 arter af trækkende/rastende svaner, gæs, måger, vadefugle og rovfugle i og omkring projektområdet. Ti af disse arter er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F38, og det vurderes, at det særligt er ænder og gæs (der er på udpegningsgrundlaget), der vil blive påvirket af de høje strukturer.

På baggrund af de fuglearter, der forekommer i projektområdet, samt erfaringer fra andre projekter, vurderes det, at det først og fremmest vil være forskellige arter af måger, der er i risiko for at kollidere med møllerne. Også kragefugle vil være i risikozonen for at kollidere med møllerne, mens risikoen vil være lavere for artsgrupper som rovfugle og vadefugle. Påvirkning som følge af kollisioner synes dog lille.

9.1.6 Bilag IV-arter

I området ved Høvsøre forekommer en række arter, der er særligt beskyttet af habitatdirektivets art. 12 og bilag IV. De bilag IV-arter, som er vurderet særligt relevante at belyse i forhold til projektet, omfatter flagermus, strandtudse og odder.

Både forår og sommer er der registreret meget få flagermus i hele området og der er ingen indikationer af, at området omkring testcenteret er raste- eller ynglelokalitet for flagermus, eller at der findes faste trækruter gennem området. Der vil derfor kun i sjældne tilfælde være risiko for, at enkelte individer kolliderer med vindmøllerne. Der vil således ikke være tale om forsætligt drab, og projektets samlede påvirkning af flagermus vurderes derfor at være ubetydelig.

Strandtudse er ikke konstateret i selve projektområdet, men arten forekommer i området langs Nissum Fjord, og det kan ikke udelukkes, at arten vandrer gennem testcenterets område i dens søgen efter nye egnede ynglevandhuller.

For at undgå forsætlig drab på vandrende individer af strandtudse i forbindelse med anlægsarbejderne i anlægsfasen, vil disse skulle foregå om dagen, hvor tudserne ikke er aktive, og uden for artens vandreperiode til ynglevandhullerne fra start april til slutningen af maj.

Odder forekommer langs Ramme Å og langs Nissum Fjord. Der er dog ikke fundet tegn på yngleområder i nærheden af testcenteret. I forbindelse med en ny krydsning af Ramme Å i den nordlige del af testcenteret er det væsentligt, at broen udformes på en måde, der ikke skaber barriere for odder, men efterlader plads til faunapassage. Broen vil derfor skulle udføres i overensstemmelse med anvisningerne i miljøkonsekvensrapporten, og herunder med faunapassage. Under sådanne hensyn vurderes der ikke at være risiko for en negativ påvirkning af odder.

Øvrige bilag IV-arter vurderes kun at optræde sporadisk i projektområdet, og der vurderes ikke at være en risiko for en negativ påvirkning.

9.1.7 Øvrige beskyttede arter

Almindelige pattedyr som rådyr og hare ses hyppigt, især i området omkring Ramme Å. Desuden forekommer mosegris og andre smågravere. Øvrige pattedyr, som er registreret i området, omfatter ilder, lækat, brud, ræv og grævling. Øst for Bøvlingbjerg er desuden observeret krondyr.

I både anlægs- og driftsfasen vil arter af pattedyr blive midlertidigt forstyrret ved de forskellige aktiviteter og søge mod mere uforstyrrede arealer, mens aktiviteterne foregår. Det vurderes, at påvirkningen er ubetydelig.

Da hverken anlægs- eller driftsaktiviteterne berører vigtige leveområder for insekter, vurderes det ligeledes, at påvirkningen er ubetydelig.

For padder som skrubtudse og butsnudet frø kan der i anlægsfasen ske en påvirkning ved kørsel og anlægsarbejde i områderne omkring Ramme Å, hvor padderne søger føde og raster.

Anlægsarbejdet i anlægsfasen vil derfor skulle tilrettelægges således, at kørsel begrænses mest muligt og kun foregår på arealerne for og i forbindelse med etablering af fundamenter til barduner, broen over Ramme Å samt vejene og standpladserne. I driftsfasen vil der være en ubetydelig påvirkning af padderne fra kørsel i rasteområdet.

9.1.8 Beskyttede naturtyper

Syd for Ramme Å og imellem møllerne er registreret moser og vandhuller, der er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3. Disse naturarealer er præget af tilgroning og højt næringsindhold og har en begrænset naturværdi. Nord for Ramme Å findes større sammenhængende naturområder med mose, eng, vandhuller og overdrev, og disse arealer har en bedre naturtilstand og er levested for bl.a. butsnudet frø og skrubtudse.

I anlægsfasen vil der være risiko for at komprimere jordbunden på en fugtig eng nord for Ramme Å i forbindelse med kørsel og etablering af fundamenter til barduner omkring den nordligste målemast. Anlægsarbejdet vil derfor skulle tilrettelægges således, at kørsel på engen begrænses mest muligt og kun foregår i forbindelse med etablering af fundamenter til barduner. Samtidig skal der lægges køreplader ud til fundamenterne for at fordele vægten af køretøjet og undgå en væsentlig påvirkning af jordbunden. Disse køreplader må kun ligge kortvarigt (maksimalt to uger) for at sikre en minimal påvirkning af vegetationen.

I driftsfasen vil der ske en permanent påvirkning af engarealet i de områder, hvor der etableres fundamenter. Det påvirkede areal vil dog være begrænset, idet fundamenterne udgør ca. 3 m2 hver. I forbindelse med vedligehold af bardunerne vil der desuden ske kørsel i engen en gang årligt og primært i tørre perioder. Påvirkningen vurderes at være mindre.

En tilpasning af testcenteret vil indebære, at der permanent inddrages ca. 0,5 hektar mindre værdifuld beskyttet natur (mose) til standpladser omkring vindmøllerne. For at kompensere for den permanente inddragelse af beskyttede mosearealer vil der som følge af forpligtelsen i det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 5, skulle etableres erstatningsnatur i forholdet mellem 1:1 og 1:2.

I både anlægs- og driftsfasen sker der en etablering og løbende udskiftning af fundamenter til målemaster og vindmøller. I den forbindelse er der som i dag behov for grundvandssænkning og oppumpning. Grundvandet håndteres gennem en tilladelse til grundvandssænkning af Lemvig Kommune, hvori der er stillet en række krav til oppumpningen og til håndteringen af det oppumpede vand. Med disse vilkår vurderes der ikke at ske en påvirkning af de § 3-beskyttede naturtyper.

9.1.9 Jordbund og jordforurening

Projektets påvirkning af jord knytter sig især til risiko for forurening af jorden som følge af håndtering af miljøfremmede stoffer som f.eks. brændstof og smøreolie. Spild af miljøfremmede stoffer vil dog ikke ske under normale forhold, men vil kunne karakteriseres som undtagelsestilfælde.

Efter testcenterlovens § 10, stk. 4, udarbejder den driftsansvarlige i samarbejde med Lemvig Kommune en beredskabsplan til håndtering af uheld ved Testcenter Høvsøre, herunder uheld der medfører spild af forurenende stoffer. Derved mindskes risiko for uheld og spild.

Derudover skal mobile tankanlæg placeres, hvor der er minimal risiko for at påkøre dem.

Grundvandssænkning i forbindelse med etablering af vindmøllefundamenter vil midlertidigt medføre, at lag med reduceret jern og gytjelag med organisk stof udsættes for iltning. Jern vil derfor kunne iltes til okkerforbindelser, og gytjen kan begynde at blive nedbrudt. Den enkelte grundvandssænkning er midlertidig og med en kort varighed, og udgangspunktet er, at vandet nedsives lokalt, så vandspejlet hurtigt retableres. Der forventes derfor ingen varig påvirkning af jordbunden eller varig nedbrydning af det organiske stof i gytjen.

9.1.10 Grundvand

Projektområdet er beliggende inden for 2 regionale og 3 dybe grundvandsforekomster. En af de regionale forekomster har, jf. vandområdeplaner 2021-2027, ringe kemisk tilstand på grund af pesticider. De øvrige har god kemisk tilstand og alle har god kvantitativ tilstand. De fem grundvandsforekomster har alle målsætning om god kemisk og god kvantitativ tilstand.

Grundvandssænkning i testcenterets anlægs- og driftsfase medfører en meget lokal og midlertidig påvirkning af grundvandsspejlet og grundvandets strømningsretning men har ikke et omfang, som påvirker den tilgængelige grundvandsressource. Ligeledes har de midlertidige sænkninger ikke et omfang, der kan medføre risiko for mobilisering og indtrængning af saltvand.

Lemvig Kommune har meddelt tilladelse til grundvandssænkning og udledning af oppumpet grundvand. Tilladelsen er meddelt på en række vilkår, som minimerer miljøpåvirkningen.

Midlertidig sænkning af grundvandet under disse vilkår vurderes ikke at påvirke kvalitetsparametrene for grundvandsforekomsternes vandkemiske sammensætning på en måde, som kan bringe deres kemiske tilstand eller mulighed for målopfyldelse i fare. Der anvendes endvidere ikke pesticider på testcenterets arealer, og projektet medfører derfor ikke risiko for udvaskning af sådanne til grundvandet.

9.1.11 Overfladevand

I forhold til overfladevand er der omkring og nedstrøms projektområdet tre miljømålsatte vandområder, Ramme Å, Nissum Fjord og Vesterhavet.

I nærområdet til testcenteret ligger Ramme Å. Ramme Å er ifølge vandområdeplanerne opdelt i 3 vandområder. Den nedre strækning (id o3142) er ifølge vandområdeplan 2021-2027 målsat godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Den mellemste strækning (id o8810) er ifølge vandområdeplan 2021-2027 målsat god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Den øverste strækning (id o6965) er ifølge vandområdeplan 2021-2027 målsat god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Af de 3 vandområder i Ramme Å er den nederste den relevante, da det er den eneste strækning, hvortil der kan blive udledt vand fra testcenteret. De to opstrøms liggende dele af Ramme Å vil ikke kunne blive påvirket af projektet, da overkørslen - der etableres i forbindelse med projektet - vil sikre fri passage for dyre- og plantelivet i vandløbet og ikke udgør en spærring.

Ramme Å er klassificeret som vandløbstype 2 (middelstort vandløb), der er stærkt fysisk modificeret. Ifølge vandområdeplan 2021-2027 vil vandløbet ikke kunne opnå den generelle målsætning om "god økologisk tilstand", da det ville medføre betydelige negative indvirkninger på vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse og dræning.

Den nuværende tilstand for den nederste strækning af Ramme Å (id o3142) er iflg. vandområdeplan 2021-2027 godt økologisk potentiale og ukendt kemisk tilstand. Målsætningen er dermed opfyldt.

Nedstrøms projektområdet ligger vandområdet Nissum Fjord, ydre, der er målsat godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand ifølge vandområdeplan 2021-2027. Nissum Fjord, ydre (id 129) løber ud i vandområdet Vesterhavet, nord (id 133), der er målsat god økologisk tilstand og god kemisk tilstand ifølge vandområdeplan 2021-2027.

Nissum Fjord, ydre, er kategoriseret som et stærkt modificeret vandområde, da fjorden er fysisk ændret i sådan et omfang, at miljømålet god økologisk tilstand ikke vurderes at kunne nås. Den fysiske modifikation består af sluser ud mod Vesterhavet.

Den nuværende tilstand for Nissum Fjord, ydre, er iflg. vandområdeplan 2021-2027 dårligt økologisk potentiale (klorofyl og rodfæstede bundplanter, bunddyr har godt økologisk potentiale), ikke-godt økologisk potentiale for nationalt specifikke stoffer og god kemisk tilstand. Målsætningen om godt økologisk potentiale er dermed ikke opfyldt, målsætningen om god kemisk tilstand er derimod opfyldt.

Den nuværende tilstand for Vesterhavet, nord, er iflg. vandområdeplan 2021-2027 moderat økologisk tilstand (klorofyl, god økologisk tilstand for bunddyr), god økologisk tilstand for nationalt specifikke stoffer og ikke-god kemisk tilstand. Målsætningerne for økologisk og kemisk tilstand er dermed ikke opfyldt.

De potentielle påvirkninger på overfladevand fra anlægs- og driftsfasen af projektet er relateret til udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med grundvandssænkning og etablering af overkørsel over den nederste det af Ramme Å i forbindelse med etablering af arbejdsvej til en målemast.

På baggrund af den gældende krav om afværgeforanstaltninger i forbindelse med grundvandssænkning og oppumpning samt kravet om faunapassager ved etablering af bro over Ramme Å, vurderes det, at projektet ikke i hverken anlægs- eller driftsfasen vil medføre en forringelse af den økologiske eller kemiske tilstand af overfladevand, eller forringe muligheden for at opnå målopfyldelse af vandforekomsterne.

9.1.12 Drikkevand

Testcenteret ligger ikke inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og heller ikke i følsomme indvindingsområder, indsatsområder for grundvandsbeskyttelse eller i indvindingsoplande for almene vandforsyninger, og dermed heller ikke inden for boringsnære beskyttelsesområder. Nærmeste almene vandforsyningsanlæg findes mere end 4 km mod øst og nordøst. Enkelte ejendomme i området har egen drikkevandsforsyning. Den nærmeste private drikkevandsboring ligger i en afstand af ca. 750 meter fra projektområdet.

Grundvandssænkning medfører som nævnt oven for en meget lokal og midlertidig påvirkning af grundvandsspejlet og grundvandets strømningsretning, men har ikke et omfang, som påvirker den tilgængelige grundvandsressource. Ligeledes har de midlertidige sænkninger ikke et omfang, der kan medføre risiko for mobilisering og indtrængning af saltvand.

9.1.13 Landskab

Landskabet ved Høvsøre har karakter som et storskala og fladt produktions- og energilandskab med intensivt landbrug, mange vindmøller og en stor andel af bevarede historiske markstrukturer. Der forekommer spredt lav bebyggelse, og der er mulighed for lange kig fra bakkeøer.

Den landskabelige påvirkning i anlægsfasen vil være lokal og begrænset til en periode på 12-15 måneder, hvor standpladserne etableres og udvides, og hvor målemasterne flyttes. De visuelle forstyrrelser vil derfor primært bestå af almindeligt anlægsarbejde inden for projektområdet. Landskabskarakteren ændres ikke herved i anlægsfasen.

I driftsfasen vil prototypevindmøllerne på testcenteret løbende vil blive udskiftet og derfor vil testcenterets visuelle fremtoning tilsvarende være under konstant forandring. Den landskabelige påvirkning i driftsfasen omfatter derfor en typisk uensartet opstilling med fem forskellige vindmøller i varierende dimensioner.

Generelt vurderes det, at landskabet godt kan rumme større testvindmøller på op til 275 meters totalhøjde, herunder en typisk uensartet opstilling med fem forskellige vindmøller i varierende dimensioner, men at landskabets tekniske præg og karakter som energilandskab vil blive øget.

9.1.14 Kulturarv

De større kulturhistoriske interesser omfatter områdets mange fritliggende og markante kirker, herunder Trans Kirke, Dybe Kirke og Fjaltring Kirke. Af øvrige kulturhistoriske elementer findes bl.a. gravhøje og et forsvarsdige fra vikingetiden, Rysensteen Hovedgård og det middelalderlige voldsted Fjandhus. Disse øvrige kulturhistoriske elementer vurderes dog ikke at blive påvirket væsentligt af den foreslåede tilpasning af testcenteret.

Trans Kirke og Fjaltring Kirke ses åbent i landskabet, dog ikke i direkte visuelt samspil med testcenterets prototypevindmøller. Der vurderes på denne baggrund at være en moderat påvirkning af Fjaltring og Trans kirker som følge af tilpasningen af testcenteret. Der er konstateret et uheldigt landskabeligt samspil mellem Dybe Kirke og testcenteret set fra en kortere strækning langs Vandborgvej. Påvirkningen ses dog kun på en strækning på ca. 100 m., og kirken vil fremstå uforstyrret fra den øvrige del af en næsten 1 km lang strækning langs Vandborgvej med frit udsyn til kirken, samt fra øvrige standpunkter omkring kirken. På denne baggrund vurderes påvirkningen af indsigten til Dybe Kirke at være moderat.

Fra Thorsminde Kirke, Ramme Kirke, Bøvling Kirke og Nees Kirke kan testcenterets prototypevindmøller ikke ses, og selv med en øget højde vil man højst kunne se en-to vingespidser henover den mellemliggende beplantning og bebyggelse. Det vurderes på denne baggrund, at der ingen påvirkning vil være af de fire kirker som følge af tilpasningen af testcenteret.

9.2 Vådområde

I miljø- og habitatkonsekvensrapporten for tilpasningen af Testcenter Høvsøre og det tilhørende bilag 5 er redegjort for de forventede miljømæssige konsekvenser af anlæg af det vådområde, som ministeren efter testcenterlovens § 2 b, stk. 1, der foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, vil skulle sikre bliver udført som kompenserende foranstaltning. Vådområdet er beliggende inden for Natura 2000-området N65, Nissum Fjord.

Vådområdet vil skulle anlægges ved at skabe en bræmme af rørskov og strandeng langs et eksisterende § 3-beskyttet vandløb, der går gennem projektområdet. Desuden vil et antal grøfter skulle lukkes for at vådgøre de tilstødende arealer. I anlægsfasen vil der skulle terrænreguleres i projektområdet med afgravning, omplacering og bortskaffelse af overskudsjord, hvo der holdes en afstand på 3 m til vandløbet. Ved gennemførelse af projektet vil de arealer, hvor der afgraves jord, blive vådere. Landbrugsdriften på arealerne vil blive ekstensiveret i hele projektområdet, og der vil skulle være et forbud mod omlægning, anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og gødskning af dele af arealerne.

Det vurderes, at det foreslåede vådområde vil kunne anlægges uden væsentlig miljøpåvirkning og uden, at det i sig selv eller kumulativt vil påvirke Natura 2000-området væsentligt. De natur- og miljømæssige konsekvenser af anlæg af vådområdet er resumeret nedenfor.

9.2.1 Natura 2000

Da vådområdeprojektet ligger inden for Natura 2000-område N65, Nissum Fjord, der er udpeget som både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde, vil anlæg af projektet kræve en væsentlighedsvurdering af projektets påvirkning på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Der er ikke registreret habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget i eller i nærheden af de berørte områder, og da de afvandingsmæssige konsekvenser ved gennemførelse af projektet vil være meget lokale, kan væsentlige negative påvirkninger af habitatnatur som følge af anlæg af kompensationsnaturen på den baggrund afvises i både anlægsfasen og driftsfasen. Det vurderes endvidere, at påvirkning som følge af udledning af fosfor i forbindelse med anlæg af vådområdet vil være minimal, jf. nærmere nedenfor.

I forhold til arter på habitatområdets udpegningsgrundlag, forekommer odder regelmæssigt i området omkring Flynder Å, som arten gør det i næsten alle større jyske vandløb, mens der for bæver er gjort enkelte registreringer i Indfjorden. Forekomster i og omkring vandløbet igennem projektområdet kan således ikke afvises. Under anlægsfasen kan der forekomme periodiske forstyrrelser fra anlægsarbejderne, men da begge arter helt overvejende er nataktive, og da der alene arbejdes i døgnets lyse timer, vil anlægsarbejderne ikke kunne påvirke bæveren eller odderen væsentligt. Hvis dyrene alligevel påvirkes af arbejdet, vil de let kunne fortrække til uforstyrrede vandområder i nærområdet, mens arbejdet pågår. Med hensyn til varige ændringer i projektets driftsfase, vil der på en strækning skulle foretages afskrab af de vandløbsnære arealer, men der vil ikke ske nogen ændringer i selve vandløbet eller gennemføres tiltag, der varigt vil påvirke vandkvalitet eller fourageringsmuligheder for de to arter. De vil desuden have gavn af en generel vådgøring af arealerne.

De resterende arter på habitatområdets udpegningsgrundlag er knyttet til akvatiske miljøer, herunder vandløb, søer eller marine miljøer, der ikke berøres af projekttiltagene.

Afhængigt af tidspunktet for arbejdets udførelse vil kørsel med maskiner og personers færdsel i terrænet i en begrænset periode kunne forstyrre lokalt ynglende fugle. Hvad angår selve projektområdet rummer dette kun få ynglefugle, hvoraf ingen er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Med hensyn til trækfuglene, vil eventuelt tilstedeværende arter søge til de udstrakte alternative fødesøgningsområder i nærområdet, mens arbejdet pågår. På den baggrund kan væsentlige påvirkninger af yngle- og trækfugle på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag afvises i anlægsfasen.

Driftsfasen for vådområdet vil skulle bestå af en ekstensivering i forhold til den eksisterende drift på arealet, hvor arealanvendelsen i området primært består af landbrug. Ved projektets gennemførelse må arealet inden for projektgrænsen ikke dyrkes, men kun afgræsses og tages høslæt. Der vil derfor forekomme mindre aktivitet i området med maskiner, hvilket vil betyde mindre visuel og støjmæssig forstyrrelse, end der er i dag.

Den del af projektområdet, der udvikles til græsdomineret strandeng, vil fortsat kunne anvendes af svaner og gæs, mens de landbrugsarealer, der omdannes til rørskov (ca. 7 ha, når der fratrækkes vandløbsbræmmer med høj vegetation, der ikke i dag udgør potentielle fourageringsområder for disse arter), ikke længere vil stå til rådighed for disse arters rast og fouragering. Det vurderes, at den manglende adgang til disse arealer, der udvikles til gavn for rørdrum og rørhøg, ikke kan karakteriseres som en væsentlig negativ påvirkning eller vil kunne påvirke mulighederne for at opfylde bevaringsmålsætningen for svaner og gæs i Natura 2000-området.

Der er herved lagt vægt på størrelsen af de naturlige variationer i såvel antallet som fugle som det lokale, regionale og nationale fødeudbud.

Arealpåvirkningen er således beregnet til at udgøre mindre end 1 promille af de potentielle rasteområder alene omkring Nissum Fjord, hvorfor det vil være helt uden betydning for disse arter, der alle er i meget markant fremgang eller har stabile bestande herhjemme, og som ikke er specifikt tilknyttet det pågældende areal.

Set i forhold til udstrækningen af potentielt egnede raste- og fourageringsområder i resten af Vestjylland eller i Danmark som helhed, hvilket er relevant for disse arter, der er særdeles mobile, bevæger sig over store afstande og som ikke er specifikt tilknyttet Natura 2000-området, er arealpåvirkningen forsvindende lille.

På den baggrund vurderes det, at det foreslåede vådområde kan etableres uden, at det i sig selv eller kumulativt vil påvirke Natura 2000-området væsentligt.

9.2.2 Fugle i øvrigt

Foruden at gavne forholdene for rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel, vil det nye vådområde også kunne tiltrække forskellige arter af småfugle med tilknytning til rørsump, herunder rørsanger, sivsanger og skægmejse. Dette vil hovedsageligt ske på bekostning af almindelige og ikke beskyttede arter af småfugle, herunder sanglærke, tornsanger og gulspurv, der kan miste levesteder som følge af projektet.

9.2.3 Bilag IV-arter

Aktiviteten af flagermus i området vurderes at være meget lav, da området ikke indeholder egnede levesteder (herunder yngle-, raste- og fourageringsområder) for flagermus, og da projektet ikke indeholder tiltag, der vil ødelægge potentielle levesteder i f.eks. træer, vurderes der ikke at være påvirkning af forholdene for flagermus i eller omkring projektområdet hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Da der ikke er vandhuller og kun meget små delområder med eng og mose inden for projektgrænsen, vurderes det, at området på nuværende tidspunkt ikke er yngle-, raste eller fourageringsområde for padder. Da størstedelen af området er intensivt dyrket landbrugsjord, er der heller ikke raste- eller fourageringsområder for hverken strandtudse, spidssnudet frø eller stor vandsalamander i projektområdet. Med projektgennemførslen vil der opstå en række våde partier, som potentielt vil kunne være levesteder for padder. Det er tvivlsomt, om disse våde partier ender med at blive egnet til padder, da målet med kompensationsforanstaltningen er at etablere en rørskov frem for et lysåbent vandhul.

På denne baggrund vurderes det, at padderne strandtudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander ikke vil blive påvirket af projektet, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Hvis der opstår egentlige vandhuller i projektområdet, vil disse være en forbedring af forholdene for padderne.

Birkemus vurderes ikke at have egnede levesteder i projektområdet, der primært består af græsarealer og marker i omdrift. Da projektforslaget vil gøre området vådere med henblik på at skabe rørskov, vurderes der heller ikke at være egnede levesteder fremadrettet. Derfor vurderes det, at der ikke vil være påvirkning af levesteder for birkemus, hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Ulven lever i området omkring Ulfborg sydøst for Nissum Fjord. Ulfborgreviret, der var det første sted, ulvene ynglede i Danmark i nyere tid, har været uden ulvepar siden sommeren 2021, hvor begge mager forsvandt. Ulvene har meget store territorier og er særdeles mobile dyr, der bevæger sig over store afstande. Afstanden til Ulfborg betyder, at strejfende individer kan forekomme nær projektområdet. Disse vil dog ikke påvirkes af hverken anlægs- eller driftsfasen, da eventuelle dyr let vil kunne fortrække til andre områder, mens arbejdet pågår. Det foreslåede vådområde vil evt. kunne tiltrække potentielle byttedyr, men det vurderes, at projektets driftsfase er uden betydning for ulven. Artens yngle- og rastesteder ved Ulfborg og landskabets økologisk funktionalitet for arten påvirkes ikke af projektet.

Odder træffes både i Flynder Å og Nissum Fjord og vil forventeligt også være at observere i vandløbet i projektområdet. Da der ikke udføres arbejder i vandløbet, men holdes en afstand på 3 m til vandløbet, vil arten ikke påvirkes i anlægsfasen, og de fremtidige vådere arealer omkring vandløbet vil potentielt have en positiv effekt på odder.

Bæver træffes både i Flynder Å og Indfjorden og vil forventeligt også være at observere i vandløbet i projektområdet. Da der ikke udføres arbejder i vandløbet og bæver desuden er nataktiv, vil arten ikke påvirkes i anlægsfasen. De fremtidige vådere arealer omkring vandløbet vil potentielt have en positiv effekt på bæver.

9.2.4 Øvrige beskyttede arter

Der er ingen fund af fredede og rødlistede arter i projektområdet. Da der er tale om dyrkede marker, vurderes de heller ikke at være egnede levesteder for fredede og rødlistede arter. Det vurderes derfor, at fredede og rødlistede arter ikke vil blive væsentligt påvirket af projektet.

9.2.5 Beskyttede naturtyper

I den nordlige del af det projektområde for vådområdet, der følger af det foreslåede bilag 3, jf. bilag 2 til denne lov, er et mindre overlap med udpeget beskyttet natur. Det drejer sig om beskyttet mose og beskyttet eng. Vandløbet i projektområdet er udpeget som et beskyttet vandløb jf. naturbeskyttelseslovens § 3.

Anlægsfasen vil ikke berøre beskyttet natur med afgravning, oplag af jord eller kørsel eller andre aktiviteter forbundet med projektet, hvorfor det vurderes, at beskyttet natur ikke vil blive påvirket i anlægsfasen. Der vil i anlægsfasen endvidere ikke blive gravet i selve vandløbet, da der holdes en afstand på 3 m til vandløbet, men eventuelle balke vil skulle graves væk og området udformes, så vandløbet kommer til at ligge mere naturligt i terrænet og derved vil give en naturlig fugtig zone langs vandløbet.

Driftsfasen af projektet vil kræve, at driften ændres fra dyrkede marker til afgræssede arealer med ændrede afvandingsforhold på et areal, der samlet vil udgøre 11,5 ha. Som følge af vådere forhold på arealerne og ændret drift vil der over tid kunne udvikle sig natur med potentiale for at blive omfattet af naturbeskyttelse. Derved vil de eksisterende naturområder få en forbedret hydrologi samtidigt med, at arealet med beskyttet natur udvides.

Vandløbet vil i driftsfasen fremstå mere naturligt i terræn og udformning. Vandkvaliteten i vandløbet vil forbedres, da grøfter og dræn med tilløb af næringsberiget vand vil skulle lukkes.

Projektet vil føre til, at udledning af kvælstof, fosfor og miljøfarlige forurenende stoffer mindskes, og det vurderes derfor, at beskyttet natur og vandløb i og neden for projektområdet vil blive positivt påvirket af projektet.

9.2.6 Jordbund og jordforurening

Den afgravede jord, der vil skulle fjernes i forbindelse med anlæg af vådområdet, skal lægges på højtliggende områder i nærheden, således den afgravede topjord ikke vådgøres, hvormed risikoen for udledning af jordens fosfor-indhold vil være minimal. Der er ikke kortlagt forurenet jord i projektområdet. Anlæg af vådområdet vil betyde, at de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, skal tages ud af drift eller overgå til en mere ekstensiv driftsform, hvorved der med den ændrede arealanvendelse vil ske reduktion af kvælstofudvaskning.

9.2.7 Grundvand

Af grundvandsforekomsterne i området er de regionale i ringe kemisk tilstand grundet pesticider. Projektet vil medføre, at der ikke må benyttes pesticider på arealerne, og det vil således medføre en reduktion i brugen af pesticider i området. Dette er formentlig en meget lille reduktion, da området er lille, men det vil have en lille positiv påvirkning af grundvandet.

9.2.8 Overfladevand

Det foreslåede vådområde er beliggende mellem Indfjorden og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder Å.

Flynder Ås nederste del mellem Indfjorden og Nissum Fjord (o9031) er miljømålsat til god økologisk og kemisk tilstand og er efter seneste tilstandsanalyse i vandområdeplaner 2021-2027 i god økologisk tilstand, både samlet og på alle de fire biologiske kvalitetselementer (makrofytter, bentiske invertebrater, fytobenthos og fisk) og ukendt kemisk tilstand på strækningen mellem Indfjorden og Nissum Fjord. Den nederste del af Flynder Å (o9031) er opgjort som naturligt saltpåvirket.

Nissum Fjord, ydre er recipienten, hvor Flynder Å løber ud i. Nissum Fjord, ydre har et miljømål på godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Efter seneste tilstandsanalyse i vandområdeplaner 2021-2027 er Nissum Fjord, ydre i samlet dårligt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Af de biologiske kvalitetselementer er kun tre anvendelige; af disse har klorofyl og rodfæstede bundplanter begge dårligt økologisk potentiale og bentiske invertebrater har godt økologisk potentiale.

Indfjorden har miljømål på god økologisk og kemisk tilstand. Efter seneste tilstandsanalyse i vandområdeplaner 2021-2027 er Indfjorden i god økologisk tilstand og ukendt kemisk tilstand. Den økologiske tilstand er baseret på iltmætning, fytoplankton og fosforindhold (god tilstand) og vandets klarhed og kvælstofindhold (høj tilstand). De resterende kvalitetsparametre er ukendte.

Opstrøms Indfjorden ligger hele Flynder Å-systemet, hvor Tang Sø er en indskudt sø, samt vandløbene, der forbinder søerne Byn og Søndersund med Indfjorden.

Flynder Å systemet opstrøms Indfjorden har generelt ikke opnået målopfyldelse, og det er kun enkelte vandløbsspidser i systemet, der har målopfyldelse.

Af søerne er både Tang Sø og Byn i moderat økologisk tilstand og i ikke-god kemisk tilstand. Søndersund har høj økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand.

Flynder Å mellem Indfjorden og Nissum Fjord (o9031) har allerede opnået målopfyldelse. Med etablering af projektforslaget vil en lille del af vandet på strækningen komme fra et vådområde i stedet for fra landbrugsarealer. På den pågældende strækning vil effekten af vådområdeprojektet være begrænset, da vandet og forholdene i Flynder Å mellem Indfjorden og Nissum Fjord, suverænt bestemmes af udløbet fra Indfjorden og vandfluktuationerne i Nissum Fjord. Der vil derfor ikke være en påvirkning af Flynder Å fra projektet, som vil kunne få Flynder Å til at falde en tilstandsklasse, hverken samlet eller for et af kvalitetselementerne, eller hindre målopfyldelse på strækningen. Dette gælder for både den økologiske og kemiske tilstand.

Nissum Fjord, ydre, er recipient for Flynder Å og vil derfor modtage vandet fra vådområdet. Nissum Fjord, ydre, har dårligt økologisk potentiale. Projektet vil medføre at arealer, der tidligere har været omdriftsjord, fremover bliver naturarealer, hvor der ikke må jordbehandles eller gødskes. Den eneste negative påvirkning, der potentielt kunne være, ville være udledning af fosfor fra arealerne.

Ændrede afvandingsforhold på landbrugsjorder, så jorden bliver vådere, medfører risiko for frigivelse af fosfor fra jorden. Arealet, hvorpå de forøgede afvandingsforhold vil opstå, er dog på de 11,5 ha, hvor der afgraves jord. Størstedelen af jordens fosforindhold findes i de øvre jordlag, og det må derfor formodes, at en stor del af fosforpuljen fjernes ifm. tiltaget om afgravning. Yderligere vil ekstensiveringen af området resultere i, at gødskningen af området ophører, og dermed vil fosforpuljen i jordlagene med tiden aftage. På sigt vil projektet derfor bidrage til en reduceret udledning af fosfor til Nissum Fjord.

Derfor vurderes der ikke at være en negativ påvirkning på kvalitetselementerne i Nissum Fjord som følge af projektforslaget, ligesom der vurderes ikke at være negativ påvirkning af muligheden for målopfyldelse. Dette gælder for både den økologiske og kemiske tilstand.

Indfjorden har opnået målopfyldelse på de målte kvalitetsparametre. Grundet projektets lille størrelse vil en potentiel påvirkning af Indfjorden være meget lille. Da området bliver omdannet til natur fremfor omdriftsjord, vil der forventeligt være en lille positiv effekt af projektet. Evt. problematikker med fosforudledning er der taget hånd om, da den fosforholdige topjord fjernes på de arealer, der bliver våde. Af disse grunde vurderes der ikke at være negativ påvirkning på Indfjorden som følge af projektet, hverken på de enkelte kvalitetselementer eller på muligheden for målopfyldelse. Dette gælder for både den økologiske og kemiske tilstand.

Da projektet ikke ligger i vandområderne men ligger ved siden af en del af Flynder Å og Indfjorden, hvor den ikke påvirker passagen igennem vandområderne eller på anden måde har en påvirkning der kan strække sig opstrøms Indfjorden, kan det afvises at vandløbene og søerne opstrøms Indfjorden kan påvirkes som følge af projektet, hverken på de enkelte kvalitetselementer eller på muligheden for målopfyldelse. Dette gælder for både den økologiske og kemiske tilstand.

Størstedelen af projektområdet er ifølge okkerkortlægningen klassificeret som lav risiko for udledning af okker til vandmiljøet. Da projektforslaget udelukkende hæver vandstanden i projektområdet, vurderes projektet ikke at give anledning til en øget okkerudvaskning. Dette skyldes, at eventuelle pyrit-forekomster, der endnu ikke er oxideret, i højere grad vil forblive immobiliseret i jorden og dermed ikke vil være i risiko for at blive udvasket som okker.

10. Forholdet til EU-retten

10.1. VVM-direktivet

Det overordnede formål med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU (VVM-direktivet) er at sikre, at projekter optaget på direktivets bilag 1 og 2, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af disse indvirkninger, inden der gives tilladelse (VVM-pligt). I denne proces inddrages offentligheden og berørte myndigheder, således at VVM-myndigheden kan træffe afgørelse om tilladelse på et oplyst grundlag.

For projekttyper, der er optaget på bilag 1 i VVM-direktivet, er det obligatorisk at gennemføre en sådan VVM-proces, jf. direktivets artikel 4, stk. 1. For projekttyper, der er optaget på bilag 2 i VVM-direktivet, skal der foretages en screening af det pågældende projekt med henblik på at fastslå, om projektet kan forventes at få væsentlige miljømæssige indvirkninger, jf. artikel 4, stk. 2. Såfremt VVM-myndigheden finder, at det er tilfældet, er projektet VVM-pligtigt, og det skal undergå samme VVM-proces som projekttyper, der er optaget på bilag 1.

Det følger af artikel 2, stk. 5, i VVM-direktivet, at medlemsstaterne, med forbehold af artikel 7, i tilfælde, hvor et projekt vedtages ved en særlig national lov, kan fritage dette projekt fra direktivets bestemmelser om offentlig høring, forudsat at målene med direktivet opfyldes.

Denne bestemmelse indebærer, at VVM-direktivets almindelige regler også gælder for projekter, der vedtages ved en særlig national anlægslov, men at der i disse tilfælde er hjemmel til at fravige bestemmelserne om offentlig høring, bortset fra reglerne om inddragelse af offentligheden og myndigheder i andre medlemsstater i projekter med grænseoverskridende miljøeffekter (artikel 7).

Den tilpasning af Testcenter Høvsøre, der foreslås med lovforslaget, er en projekttype, der er omfattet af VVM-direktivets bilag 2, hvilket indebærer en screeningspligt. Da det har været ministeriets vurdering, at projektet kan få væsentlige miljømæssige indvirkninger, er der dog gennemført en miljøkonsekvensvurdering uden forudgående screening.

Projektet om tilpasning af Testcenter Høvsøre, som således er forberedt til Folketingets vedtagelse i enkeltheder ved lov, fremgår af lovforslagets § 1 samt projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Projektets indvirkninger på miljøet, herunder indvirkningen på Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord, er beskrevet i den gennemførte miljø- og habitatkonsekvensvurdering. Folketingets vedtagelse af lovforslaget vil udgøre den tilladelse til projektet, som er forudsat i VVM-direktivet.

Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen er udarbejdet i overensstemmelse med de krav, som VVM-direktivet stiller til en almindelig miljøkonsekvensvurdering efter direktivet, herunder kravene i direktivets artikel 5 om de oplysninger der skal indgå i en miljøkonsekvensvurderingsrapport. Der er endvidere gennemført høring af berørte myndigheder og offentligheden over miljø- og habitatkonsekvensvurderingen for projektet, som opfylder direktivets almindelige krav til sådanne høringer.

10.2 Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet (Natura 2000)

Rådets direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsageligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne, samt generel beskyttelse af visse arter. Den overordnede målsætning er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som er omfattet af direktivet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 147/2009/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder (fuglebeskyttelsesdirektivet) forpligter EU's medlemslande til at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU, bl.a. ved at udpege fuglebeskyttelsesområder. Fuglebeskyttelsesdirektivet omfatter alle vilde fugle. Der udpeges fuglebeskyttelsesområder for visse sjældne og fåtallige ynglefugle og internationalt vigtige forekomster af trækfugle. Der gælder tilsvarende målsætning om at opretholde og genoprette bestande og levesteder for fugle.

Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter forud for, at der gives tilladelse til projektet, skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området, såfremt projektet efter en foreløbig vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke området væsentligt. Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade Natura 2000-områdets integritet, kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.

I dette tilfælde udgør vedtagelsen af anlægsloven godkendelsen af projektet om tilpasning af Testcenter Høvsøre til færre, men højere møller, herunder af det vådområde, der vil skulle etableres som kompenserende foranstaltning, jf. artikel 6, stk. 3 og 4. De nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Natura 2000-området er derfor gennemført inden anlægslovens vedtagelse i forbindelse med VVM-undersøgelserne af anlægsprojektet, hvori der indgår en undersøgelse af projektets påvirkninger af Natura 2000-området, N65, der består af habitatområde (H58) og fuglebeskyttelsesområde (F38).

Som det fremgår af afsnittet om de natur- og miljømæssige konsekvenser, så vil den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre - uanset at der iagttages de nævnte afværgeforanstaltninger - medføre en mulig fortrængning af rastende og fødesøgende svømmeænder, gæs og svaner fra marker og strandenge omkring den sydligste mølleplacering indenfor Natura 2000-området. Desuden kan forstyrrelse af og fortrængning fra kortlagte levesteder og ynglepladser for rørdrum og rørhøg ved Nissum Fjord som følge af den højere vindmølle ikke udelukkes. Alle disse arter er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F38. Derved er den foreslåede tilpasning af testcenteret ikke i overensstemmelse med målsætningen om stabile eller stigende arealer med egnede levesteder for udpegningsarterne i Natura 2000-området.

Det følger heraf, at projektet vil skade Natura 2000-områdets integritet.

Efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, kan et projekt, der vil skade et Natura 2000-områdes integritet, alligevel gennemføres, hvis der ikke findes nogen alternativ løsning, og hvis det er begrundet i bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, forudsat at der samtidig træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 netværket beskyttes.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at kravene for fravigelse er opfyldt, jf. nærmere nedenfor.

Europa-Kommissionen skal efter habitatdirektivets art. 6, stk. 4, orienteres om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Ministeren for byer og landdistrikter er ansvarlig for orienteringen.

Ingen alternativer

Der vurderes ikke at være alternativer til tilpasningen af testcenteret til færre, men større test vindmøller inden for en kortere tidshorisont.

De eksisterende testcentre ved Høvsøre og Østerild er i 2018 i forbindelse med den seneste udvidelse af de nationale testfaciliteter for store prototypevindmøller vurderet at være de bedst egnede lokaliteter til etablering af nye standpladser til store prototypevindmøller, fordi der herved skabes nødvendig synergi med de eksisterende forsknings- og testfaciliteter, og den eksisterende infrastruktur kan udnyttes. Denne udvidelse med yderligere to standpladser på Testcenter Høvsøre og to standpladser på Testcenter Østerild er dog blevet overhalet af udviklingen, som ifølge branchen er gået meget hurtigere, end hvad der var forventningen i 2016-2018, hvor planlægningen for udvidelserne pågik.

Energistyrelsen har i en analyse i 2021 kortlagt vindmøllebranchens nuværende og kommende testbehov og vurderet, at behovet ikke modsvares af et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter i Danmark, idet der i dag ikke kan testes vindmøller af den højde og størrelse, der i stigende grad er behov for. Der peges i Energistyrelsens analyse på, at der vil være behov for samlet set 20 testpladser til test af højere og større prototyper på testcentre i Danmark. På de to nationale testcentre i Høvsøre og Østerild findes i dag i alt 16 pladser. På Testcenter Høvsøre testes på nuværende tidspunkt fortrinsvis land-vindmøller, og på Testcenter Østerild testes fortrinsvis havvindmøller. På Testcenter Østerild er højdebegrænsningen 250 meter på to standpladser og 330 meter på de øvrige syv standpladser. Den højeste mølle, der i dag testes på centret, er 280 meter. På Testcenter Høvsøre er syv standpladser med en højdebegrænsning på 200 meter. De eksisterende rammer på Testcenter Høvsøre vurderes derfor ikke tidsvarende.

En tilpasning af Testcenter Høvsøre til færre pladser, der i stedet muliggør test af højere vindmøller op til 275 meter, vil være med til at sikre, at der de næste 5-10 år findes flere egnede testpladser, der kan imødekomme branchens aktuelle behov for test af højere og større vindmøller, og der vurderes ikke at være alternative løsninger til at sikre dette formål.

Det øgede behov for samlet set 20 testpladser for højere og større prototypevindmøller i Danmark medfører, at eventuelle yderligere mulige placeringer af testfaciliteter p.t. undersøges. Der screenes for placeringsmuligheder til et eventuelt tredje nationalt testcenter med 6-8 testpladser til vindmøller på op til 450 meters højde, som særligt er relevant for havvindmøller. Hvis det senere besluttes at etablere et tredje testcenter, vil det bidrage til at sikre et mere langsigtet behov, men det er ikke en alternativ løsning på det aktuelle behov de næste 5-10 år.

Derudover vurderes geografiske forskydninger i nord- eller sydgående retning på Testcenter Høvsøre eller placering på Testcenter Østerild heller ikke som en alternativ løsning til tilpasningen af testcenteret til færre, men højere møller inden for den eksisterende udstrækning. Placeringen af det eksisterende testcenter ved Høvsøre og testcentret ved Østerild er oprindeligt valgt, fordi de ligger i områder med de rette vind- og terrænforhold, adgangsmuligheder mv. Der blev samtidig ved placeringen taget hensyn til, at færrest mulige beboelsesejendomme skulle påvirkes negativt af støj og andre gener fra testmøllerne eller nedlægges som følge af afstandskrav til boliger. Lokalisering af testcentrene er endvidere sket med nødvendig hensyntagen til (internationale) naturbeskyttelsesinteresser, som der er mange af i det område, der ud fra vindtekniske grunde er relevant.

Testcenter Høvsøre blev i 2018 udvidet med to pladser mod syd, hvoraf den sydligste er placeret i Natura 2000-området N65, Nissum Fjord. Til placeringen inden for Natura 2000 blev gennemført en fravigelsessag iht. habitatdirektivet artikel 6, stk. 4. En udvidelse af Testcenter Høvsøre mod nord blev i den forbindelse undersøgt og fravalgt primært på grund af andre naturbeskyttelseshensyn (en potentiel risiko for at påvirke beskyttede naturtyper og levesteder for den strengt beskyttede dyreart birkemus, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV) samt afstand til boliger (Erhvervsstyrelsen, 2017). Placeringen af den nordlige mølle ville indebære større støjpåvirkning af beboelse, og det vil udløse behov for flere ekspropriationer end ved lokalisering af begge testmøller syd for de eksisterende med den ene inden for Natura 2000-området. Det blev her vurderet at være et afgørende element i forhold til at understøtte den samfundsmæssige legitimitet ved anlægget at undgå øget støjpåvirkning og nedlæggelse af boliger i de lokalområder, hvor testcentret udvides. Ud fra dette fortsatte hensyn er det vurderingen, at en tilpasning af testcenteret, hvor standpladserne til prototypevindmøllerne placeres længere nordpå for i højere grad at beskytte Natura 2000-lokaliteten, ikke er en alternativ løsning, fordi den vil påvirke et større antal beboelsesejendomme og lokalsamfund nord for testcentret. En forskydning af testcenteret længere mod syd for yderligere at minimere påvirkning på boliger, er heller ikke en alternativ løsning, da man dermed kommer tættere på beskyttet habitatnatur og levesteder for udpegningsarterne i fuglebeskyttelsesområdet.

Ved den samtidige udvidelse af det nationale testcenter ved Østerild i 2018 fra syv til ni pladser blev det vurderet, at der kun var kapacitet til udvidelse med to møller i Østerild, hvis hensynet til at undgå væsentlig støjpåvirkning og nedlæggelse af et større antal beboelsesejendomme skulle varetages jf. ovenfor. Der blev sat en restriktion på standplads 1 og 9, hvor der kun kan testes møller på 250 meter mod 330 meter på de øvrige syv pladser. Denne kapacitet er dermed udnyttet som led i den samlede udbygning af testkapaciteten i 2018.

Samlet set vurderes det, at geografiske forskydninger i nord- eller sydgående retning på Testcenter Høvsøre, placering på Testcenter Østerild eller på et eventuelt tredje testcenter således ikke er alternative løsninger til tilpasningen af testcenteret inden for den eksisterende udstrækning. Ved tilpasningen af testcentret til fem testpladser til møller på op til 275 meter udnyttes den eksisterende infrastruktur til at imødekomme behovet for flere pladser til test af højere og større vindmøller de næste 5-10 år i Danmark.

Med hensyn til en nulløsning vil det indebære fortsat drift af Testcenter Høvsøre, men med uændrede rammer for det fysiske anlæg. Dette vil medføre, at testcenteret ikke vil være i stand til at imødekomme den forventede efterspørgsel på testfaciliteter for prototypevindmøller, og at der fremadrettet ikke er gode muligheder for udvikling af vindenergi i Danmark. Dermed er der en risiko for en langsommere udvikling af vindkraft, og at forskningen fremover sker i udlandet med væsentlige konsekvenser for den hjemlige vindmølleindustri og dansk økonomi.

Bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser

Formålet med tilpasningen af Høvsøre Testcenter for vindmøller er at imødekomme det aktuelle behov for flere pladser til test af højere og større vindmøller i Danmark. Der vurderes at være et behov for hurtig justering af den nationale testkapacitet som et strategisk vigtigt led i at understøtte den fortsatte teknologiudvikling, der i hastighed og omfang i stigende grad er konkurrencepræget. Der forventes således stigende investeringer i vindteknologi og øget vindmølleudbygning globalt set. Teknologiudviklingen skal understøtte muligheden for at effektivisere vindmøllerne og skal dermed understøtte mulighederne for at realisere den ønskede udbygning med vedvarende energi, som også skal bidrage til, at Danmark når i mål med de nationale klimamålsætninger.

Danmark har historisk haft en afgørende position i den globale udvikling af vindenergi. Formålet med Testcenter Høvsøre er at forske i og udvikle mere sikre og effektive vindmøller, der kan imødekomme fremtidens behov og medvirke til at billiggøre den nødvendige grønne omstilling. Dette skal ses i lyset af de ambitiøse klimamålsætninger i mange lande frem mod 2025 og 2030, herunder Danmark. I Danmark er udbygning af vedvarende energikilder såvel på havet som på land i form af solceller og landvindmøller et afgørende element, der kan levere billig, grøn energi hurtigt i årene fremover.

Test af prototypevindmøller er en vigtig del af fødekæden i denne udbygning, og det er af afgørende betydning for vindmøllebranchen, at der er tilstrækkelig rummelighed på de testpladser, der findes i Danmark. Med en tilpasning af det eksisterende Testcenter Høvsøre til fem testpladser til møller på op til 275 meter, udnyttes den eksisterende infrastruktur til at sikre, at der de næste 5-10 år findes egnede testpladser, der kan imødekomme branchens aktuelle behov for test af højere og større vindmøller.

Adgang til tidssvarende testfaciliteter tæt på producenternes udviklingsafdelinger i Danmark betragtes som en væsentlig forudsætning for at øge branchens konkurrencekraft. Det er dermed også vigtigt for at fastholde arbejdspladser i vindbranchen i Danmark. Vindbranchen havde i 2020 en omsætning for 115 milliarder kroner og cirka 30.000 fuldtidsbeskæftigede.

Det vurderes derfor, at behovet for justering af den nationale testkapacitet er at betragte som bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og at denne betingelse for en fravigelse er opfyldt.

Kompensationsforanstaltninger

Habitatkonsekvensvurderingen har vist, at driftsfasen med en øget højde på 275 meter på den sydligste mølleplacering ved tilpasningen af Testcenter Høvsøre bl.a. medfører forstyrrelse af 3,73 ha kortlagte levesteder og ynglepladser for rørdrum og rørhøg (med karakter af rørskov) og 2,01 ha raste- og fourageringsområde for svaner, gæs og svømmeænder på strandengen ved Nissum Fjord (græsdomineret med lav vegetation), som vil gøre det mindre egnet som levested i fremtiden. Dette er påvirkning af en mindre del af et større levested og strandengsareal ved Nissum Fjord. Desuden kan en påvirkning af rørhøg pga. øget kollisionsrisiko fra den sydligste vindmølle ikke udelukkes.

Habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af Høvsøre Testcenter konkluderer derudover, at der sker fortrængning af svaner og gæs fra 32,64 ha agerjord. Påvirkningen forårsages af den højere vindmølle på 275 meter og målemaster, der placeres længere mod vest.

Som kompenserende foranstaltning for påvirkningen af 3,73 ha kortlagte levesteder og ynglepladser for rørdrum og rørhøg samt kollisionsrisikoen for rørhøg, vurderes der at være behov for at etablere et naturområde med mindst samme biologiske værdi i god afstand til testcenteret. Ved Indfjorden sydøst for Høvsøre Testcenter kan etableres et vådområde i umiddelbar tilknytning til eksisterende levesteder for rørhøg og rørdrum inden for Natura 2000-området, hvor der også vil kunne etableres ny strandeng/ferskeng, der kan kompensere for de påvirkede 2,01 hektar omkring den sydligste mølle for så vidt angår svømmeænder. Når der etableres nye levesteder, skabes der mulighed for, at rørhøg kan yngle flere steder i Natura 2000-området end i dag. Derfor vurderes det, at selv hvis enkelte fugle kolliderer med møllerne, vil dette ikke påvirke den samlede bestand inden for Natura 2000-området, og derfor kompenseres øget kollisionsrisiko for rørhøg ved etablering af et nyt levested.

Det er på den baggrund foreslået, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 21, at der som kompenserende foranstaltning skal etableres et vådområde på 11,5 ha, hvoraf 3 ha anlægges til strandeng/ferskeng, der kan have den rette funktion som raste- og fourageringsområde for svømmeænder efter 12-15 mdr. efter anlæg i form af lav græsvegetation i et område, der jævnligt oversvømmes og derfor fremstår sumpet. De resterende 8,5 ha anlægges med henblik på vanddækket rørskov, der kan have den rette funktion som et egnet levested for rørdrum og rørhøg efter 2-3 år, idet den naturlige indvandring af rør-vegetation fra omgivelserne tager 2-3 år for en fuld tilvokset tagrørsskov.

Påvirkningen ved testcenteret må forventes at indtræde, når anlægsfasen for tilpasningen af Testcenter Høvsøre er gennemført 12-15 måneder efter anlægslovens foreslåede ikrafttræden, hvorefter lejer af standpladsen kan iværksætte den øgede møllehøjde på den sydligste mølleplacering. Det vil herved være forudsat, at vådområdet anlægges umiddelbart efter den foreslåede ikrafttræden (anlægsperiode på 6 mdr.), hvorfor det vurderes, at udviklingen af rørskov vil være undervejs (ift. de 2-3 år til en fuldt udvokset tagrørsskov i vådområdet), når påvirkningen fra den sydligste mølle indtræder min. 12 måneder efter den foreslåede ikrafttræden.

Derudfra vurderes det, at resultatet af kompensationen ikke vil være funktionsdygtig, når påvirkningen for så vidt angår forstyrrelsen og den reducerede egnethed af levested for rørhøg og rørdrum indtræder på lokaliteten. Det fremgår af EU-Kommissionens vejledning til bestemmelserne i artikel 6 i habitatdirektivet, at hvis fuld funktionsdygtighed som følge af særlige omstændigheder ikke kan lade sig gøre i fuld udstrækning, når påvirkningen indtræffer, skal der kræves overkompensation for de tab, der er indtrådt i mellemtiden. I denne situation vurderes der at være tale om, at der i en periode vil være tab af det samlede areal af egnet levested inden for Natura 2000-området (ca. 2 ynglesæsoner), indtil det nye etablerede vådområde har opnået de strukturer og funktioner, som gør det fuldt egnet som yngleområde. Som overkompensation for dette tab vil det, når vådområdet er fuldt funktionsdygtigt, være sikret, at det samlede areal af egnet levested er større end før påvirkningen, idet der etableres 8,5 ha rørskov til kompensation for 3,73 ha kortlagt levested som forstyrres. Ift. de særlige omstændigheder gør de samme hensyn sig gældende som ovenfor i redegørelsen for bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, idet der er behov for hurtig justering af den nationale testkapacitet.

Der påvirkes 2,01 ha raste- og fourageringsområde for svømmeænder på strandengen ved Nissum Fjord. Som en del af det foreslåede vådområde vil der skulle etableres 3 ha med karakter af blanding af strand- og ferskeng med lav vegetation, som vil kunne udgøre et egnet raste- og fourageringsområde for svømmeænder 1-2 vækstsæsoner (12-15 mdr.) efter etablering. Hvis tilpasningen af testcenteret gennemføres mindst 12 mdr. efter lovens ikrafttræden, vil engområdet være tæt på funktionsdygtigt, mens strandengsnatur med høj naturværdi vil udvikle sig over længere tid. Der er derfor taget udgangspunkt i en overkompensation på mellem 1:1 og 1:2 for svømmeænder.

For at det rette levested vil kunne fastholdes på arealerne, vil der være behov for vedvarende pleje af arealerne i form af evt. græsning og/eller høslæt på arealer med lav vegetation samt rørskær (høstning af tagrør) i rør-sumpen.

Naturtyperne i vådområdet vil, fra disse er funktionsdygtige, skulle plejes i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler i naturbeskyttelseslovens §§ 19 c-e for kommunerne om pleje i Natura 2000-områder.

Da vådområdet foreslås etableret inden for Natura 2000-området, er der gennemført en væsentlighedsvurdering af projektets påvirkning på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for henholdsvis habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Der henvises herved til pkt. 9.2.

Ud over vådområdet vil de passende nødvendige kompenserende foranstaltninger, jf. den gennemførte habitatkonsekvensvurdering, skulle udgøres af en kompensation for tabt raste- og fødesøgningsareal for svaner og gæs pga. fortrængning som følge af den sydligste mølle og ændret placering af målemaster længere mod vest.

De påvirkede områder, der udgør raste- og fødesøgningsareal for svaner og gæs, har karakter af dyrkede marker (32,64 ha) og græsdækket strandeng (2,01).

De gulnæbbede svaner og de pågældende arter af gæs fouragerer og raster i vid udstrækning på landbrugsarealer, når ikke de ikke opholder sig på vandfladen i Nissum Fjord. Der er ingen trusler mod disse arter i Natura 2000-området, og bramgås og kortnæbbet gås er i så markant fremgang herhjemme, at der udarbejdes forvaltningsplaner for aktivt at regulere bestandene. Det vurderes derfor, at dyrkningsarealer også ville kunne udgøre en tilstrækkelig erstatning for de 2,01 ha. græsdomineret lysåben strandeng, der ligger inden for påvirkningszonen, hvad angår disse arters muligheder for at fouragere og raste i Natura 2000-området.

Der findes i nærområdet uden for Natura 2000-området udstrakte arealer med dyrkede marker, som udgør egnede raste- og fødesøgningsarealer for svaner og gæs. Disse arealer kan ved udpegning til Natura 2000 blive nye beskyttede områder, som 1:1 kan udgøre erstatning for de påvirkede områder, da arealerne er fuldt ud effektive med hensyn til at genoprette beskyttede raste- og fødesøgningsfunktioner i Natura 2000-området.

Vurderingen af kompenserende foranstaltninger for tabt raste- og fødesøgningsareal for svaner og gæs efter artikel 6, stk. 4, er foreløbige vurderinger, der sandsynliggør mulighederne for at finde passende kompensation. Det konkrete omfang og karakteren af denne kompenserende foranstaltning for svaner og gæs skal fastlægges endeligt og udføres forud for, at højden på den sydlige mølle øges og målemaster placeres længere mod vest. Det skal heri afgøres, om det anlagte areal med karakter af lysåben græsdomineret strandeng, der er en del af det foreslåede vådområdeprojekt, kan anvendes som kompensation for svaner og gæs.

Det vil blive pålagt den driftsansvarlige på testcenteret som forudsætning for tilpasningen af testcenteret at anlægge et vådområde på 11,5 ha, som vist på det foreslåede bilag 3, jf. bilag 2 til denne lov, hvoraf 8,5 ha vil udvikle sig til permanent våd rørsump, der kan være levested for rørhøg og rørdrum 2-3 år efter anlæg, og hvor de resterende 3 ha får karakter af strandeng med lav vegetation, der kan udgøre rasteområde for svømmeænder 12-15 mdr. efter anlæg. Tilpasningen af testcenteret kan herved igangsættes uden forsinkelse efter det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt forudsat, at etablering af kompensationsnatur igangsættes samtidig og at der sker udpegning af forventeligt ca. 35 ha nye Natura 2000-arealer inden påvirkningen indtræder.

Set i lyset af de samfundsmæssige hensyn, der ligger bag ønsket om tilpasningen af testcenteret, og de kompensationsforanstaltninger, som ministeren for byer og landdistrikter skal sikre bliver udført, vurderes det at være i overensstemmelse med kravene i habitatdirektivets art. 6, stk. 4, at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området til gennemførsel af den foreslåede tilpasning. Ministeren for byer og landdistrikter orienterer EU-Kommissionen om fravigelsen.

Det er miljøministeren, der er ressortmyndighed for bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, som de danske Natura 2000-områder bliver udpeget i medfør af. Det vil derfor være miljøministeren, der efter anmodning fra ministeren for byer og landdistrikter, skal foretage den justering af grænserne, der indgår som én af kompensationsforanstaltningerne. Justeringen skal foretages inden for rammerne af reglerne i miljømålsloven og habitatbekendtgørelsen.

Artsbeskyttelse

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet rummer desuden en række forbudsbestemmelser, der varetager artsbeskyttelsen i forhold til særligt beskyttede arter optaget på habitatdirektivets bilag IV og fugle.

Med det fremsatte lovforslag er det forudsat, at den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre og herunder etablering af det foreslåede vådområde som udgangspunkt kan ske inden for rammerne af disse forbudsbestemmelser. Det har således været en forudsætning, at tilpasningen ikke nødvendiggør en anvendelse af direktivernes undtagelsesbestemmelser, at de nævnte forbud respekteres, og at det nuværende beskyttelsesniveau dermed opretholdes.

Af hensyn til dette er ministeren for byer og landdistrikter ved testcenterlovens § 2 a, der foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, forpligtet til at iværksætte afværgeforanstaltninger af hensyn til bl.a. arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Reglerne om artsbeskyttelse fremgår af habitatdirektivets art. 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 5, der er gennemført i dansk ret bl.a. ved naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7. Efter EU-domstolens praksis er der et krav om, at direktivernes forbud i forbindelse med artsbeskyttelse gennemføres ved et generelt og absolut forbud i lovgivningen, og forbuddene kan alene fraviges under betingelser fastsat i direktiverne.

Med de foreslåede afværgeforanstaltninger, der fremgår af lovforslagets pkt. 2.2 og 8, vurderes den foreslåede tilpasning både i anlægs- og driftsfasen at kunne gennemføres i overensstemmelse med habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets beskyttelsesforanstaltninger.

Hvis der mod forventning skulle vise sig behov for at fravige bestemmelserne om artsbeskyttelse, vil eventuelle dispensationer som hidtil skulle meddeles efter de relevante bestemmelser i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 6, jagt- og vildtforvaltningslovens § 46, stk. 2 samt artsfredningsbekendtgørelsens §§ 9 og 12. Disse bestemmelser sikrer, at eventuelle dispensationer alene kan meddeles i overensstemmelse med betingelserne i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 og habitatdirektivets art. 16 for at fravige de nævnte forbud.

10.3 Vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet og direktivet om miljøkvalitetskrav.

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), at medlemsstaterne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand og god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvand senest i 2015. Denne frist kan under visse betingelser forlænges til 2021, henholdsvis 2027.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF supplerer vandrammedirektivet og indeholder bl.a. foranstaltninger til forebyggelse af med forurening af vandmiljøet. Vandrammedirektivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser.

Konkrete miljømål er herved fastlagt ved bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

EU-Domstolen har i dommene i C-461/13 og C-535/18 fastslået, at kompetente myndigheder ikke kan træffe en afgørelse, der indebærer en forringelse af målsatte vandforekomster, medmindre de strenge betingelser i vandrammedirektivets art. 4, stk.7, litra a-d, er opfyldte, og at myndighedens vurdering af, om et projekt m.v. vil indebære en forringelse, skal være gennemført, inden myndigheden kan træffe afgørelse.

Det generelle forbud mod forringelse af vandforekomster er kodificeret ved § 8 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, hvorefter myndigheder ved administration af øvrig lovgivning, herunder også dette lovforslag efter vedtagelse, skal forebygge forringelse af vandforekomsternes tilstand og ikke forhindre målopfyldelse.

Testcenter Høvsøre og det foreslåede vådområde ligger ifølge de gældende vandområdeplaner 2021-2027 inden for Vandområdedistrikt Jylland-Fyn og Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at projektet ikke vil medføre en forringelse af målsatte vandforekomster. Der er redegjort herfor i pkt. 9.1 for så vidt angår Testcenter Høvsøre og pkt. 9.2 for så vidt angår det foreslåede vådområdeprojekt.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2023 til den 17. august 2023 (55 dage) været sendt i høring. Dele af lovforslaget, der vedrører den testcenterbonusordning, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 18, har været i en supplerende høring i perioden fra den 28. september 2023 til den 12. oktober 2023 (14 dage).

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Region Midtjylland, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Struer Kommune, Advokatrådet, 3F - Fagligt Fælles Forbund, CO-industri, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger - DGI, Dansk Industri, Dansk Kyst- og Naturturisme, Danske Landskabsarkitekter, Dansk Ornitologisk Forening, Danske Advokater, Friluftsrådet, Green Power Denmark, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsbyerne i Danmark - Landsforeningen, NOAH - Friends of the Earth Denmark, Danmarks Tekniske Universitet, Energinet, Viborg Stift - Stiftsadministrationen og Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland.

12. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Testcenterlovens kapitel 2 vedrører ministeren for byer og landdistrikters forpligtelse til at sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger, jf. testcenterlovens § 2 a, og passende nødvendige kompensationsforanstaltninger, jf. testcenterlovens § 2 b. Overskriften til kapitlet er: "Naturbeskyttelse m.v. i anlægsfasen".

Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 ændres, så "i anlægsfasen" udgår.

Baggrunden for forslaget er, at forpligtelsen til at udføre afværgeforanstaltninger efter testcenterlovens § 2 a ikke er begrænset til anlægsfasen. Der kan også være identificeret afværgeforanstaltninger, der vil skulle udføres under driftsfasen. Det drejer sig f.eks. om de vilkår, der er stillet i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning, der vil skulle iagttages af hensyn til naturbeskyttelsen både ved grundvandssænkning i anlægs- og driftsfasen.

Derudover skal de kompenserende foranstaltninger, som ministeren for byer og landdistrikter efter testcenterlovens § 2 b skal sikre bliver udført, kompensere for fortrængning som følge af den sydligste mølle og ændret placering af målemaster, herunder når disse er opsat og i funktion.

Til nr. 2

Ministeren for byer og landdistrikter sikrer efter testcenterlovens § 2 a, stk. 1-3, at der udføres afværgeforanstaltninger af en række forskellige hensyn. Efter testcenterlovens § 2 a, stk. 1, skal ministeren sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse som følge af anlæg og drift af testcentrene.

Efter lovens § 2 a, stk. 2, skal ministeren sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle eller arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden. Ministeren skal endvidere sikre, at der foretages afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.

Efter lovens § 2 a, stk. 3, skal ministeren sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.

Bilag 3 til lov om naturbeskyttelse indeholder en oversigt over arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV, som er naturligt hjemmehørende i Danmark og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 29 a og 30, stk. 2.

Det foreslås, at § 2 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes et nyt stk. 1, hvorefter ministeren for byer og landdistrikter sikrer, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger

1) af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse,

2) for at modvirke, at arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse eller fugle forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden,

3) af hensyn til fugles æg og reder,

4) for at forhindre eller begrænse skade på et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet, og

5) af hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen i øvrigt.

Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 1, skal ministeren for byer og landdistrikter sikre, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområder for arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af den gældende § 2 a, stk. 1.

Forpligtelsen til at udføre afværgeforanstaltninger efter bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den beskyttelse af yngle- og rasteområder for bilag 3-arter, der følger af lov om naturbeskyttelse.

De afværgeforanstaltninger, som ministeren for byer og landdistrikter vil kunne være forpligtet til at sikre, bliver udført i medfør af bestemmelsen, kan f.eks. være levestedsforbedringer for dyrelivet og hensyntagen til dyrelivet ved valg af tidspunktet på året, hvor skovrydning og anlægsarbejder udføres.

Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre være forpligtet til at sikre, at den projekterede bro over Ramme Å udformes efter Vejdirektoratets vejledning om faunapassager af hensyn til odder. Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i de almindelige bemærkninger og til den miljø- og habitatkonsekvensrapport, der er udarbejdet for projektet, hvor der er redegjort nærmere for denne afværgeforanstaltning.

Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 2, vil ministeren for byer og landdistrikter skulle sikre, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger for at modvirke, at arter omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse eller fugle forstyrres eller dræbes med skadelig virkning for arten eller bestanden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 2 a, stk. 2, 1. pkt., og der foreslås alene en mindre sproglig tilpasning af bestemmelsen for at tydeliggøre, at fugle ikke optræder i bilag 3 til naturbeskyttelsesloven.

Forpligtelsen til at udføre afværgeforanstaltninger efter bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den beskyttelse mod forstyrrelse eller drab, der følger af lov om naturbeskyttelse og lov om jagt og vildtforvaltning.

Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre være forpligtet til at sikre, at der af hensyn til ynglefuglene rørdrum og rørhøg ikke i anlægsfasen gennemføres særligt støjende eller forstyrrende anlægsarbejder omkring den sydligste mølle-placering i perioden 1. april - 1. august. Ministeren vil endvidere skulle sikre, at anlægsarbejdet i anlægsfasen foregår i dagtimerne og uden for perioden primo april til ultimo maj for at undgå drab af vandrende strandtudse. Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i de almindelige bemærkninger og til den miljø- og habitatkonsekvensrapport, der er udarbejdet for projektet, hvor der er redegjort nærmere for disse afværgeforanstaltninger.

Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 3, vil ministeren skulle sikre, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til fugles æg og reder.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af den gældende § 2 a, stk. 2, 2. pkt., idet der dog foreslås en mindre sproglig justering af bestemmelsen. Ministeren vil efter den foreslåede bestemmelse skulle sikre, at der "udføres" afværgeforanstaltninger i stedet for, at der "foretages" afværgeforanstaltninger. Den foreslåede ændring er alene af ordensmæssig karakter, idet de øvrige afværgeforanstaltninger efter bestemmelsen også skal sikres "udført", og der er ikke tilsigtet en ændring af bestemmelsens indhold med ændringen.

De afværgeforanstaltninger, der vil kunne være en forpligtelse til at udføre i medfør af bestemmelsen, kan f.eks. være ikke at rydde skov eller kvas i perioden fra 1. marts til 15. juli, da fugle yngler i denne periode. Der vil imidlertid ikke være behov for at rydde skov i forbindelse med det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre, og der er ikke identificeret afværgeforanstaltninger i forbindelse med den miljø- og habitatkonsekvensvurdering, der er udarbejdet for tilpasningen, der vil skulle udføres i medfør af bestemmelsen.

Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 4, skal ministeren for byer og landdistrikter sikre, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger for at forhindre eller begrænse skade på et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet.

Et internationalt naturbeskyttelsesområde er et område, der er udpeget af miljøministeren i medfør af § 36 i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Den sydligste del af testcenteret er beliggende i det internationale naturbeskyttelsesområde nr. N65, Nissum Fjord, bestående af et habitatområde (H58) og et fuglebeskyttelsesområde (F38), der er delvist overlappende.

Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre være forpligtet til at sikre, at der af hensyn til ynglefuglene rørdrum og rørhøg ikke gennemføres særligt støjende eller forstyrrende anlægsarbejder omkring den sydligste mølleplacering i perioden 1. april - 1. august.

Efter det foreslåede § 2 a, stk. 1, nr. 5, vil ministeren skulle sikre, at der i forbindelse med anlæg og drift af testcentrene udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til natur- og miljøbeskyttelsen i øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse vil for så vidt angår afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen være en videreførelse af den gældende § 2 a, stk. 3.

Ministerens forpligtelse til at sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger foreslås udvidet til også at omfatte afværgeforanstaltninger af hensyn til miljøbeskyttelsen. Baggrunden for dette er, at der ved den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. pkt. 9 i de almindelige bemærkninger, er lagt vægt på, at der af hensyn til bl.a. vandmiljøet skal udføres afværgeforanstaltninger i form af overholdelse af vilkår i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning.

Ministeren vil i medfør af bestemmelsen i forhold til det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre være forpligtet til at sikre, at anlæg af veje og pladser i områder med beskyttet natur og i områder i umiddelbar nærhed af områderne med beskyttet natur ikke medfører unødig kørsel og påvirkning af arealer rundt om vejene og pladserne. Endvidere vil ministeren skulle sikre, at der ved etablering af fundamenter til barduner til den nordligste målemast udlægges køreplader på engen nord for Ramme Å, og at de naturtyper, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, der nedlægges i forbindelse med tilpasningen af testcenteret, erstattes i et forhold mellem 1:1 og 1:2. Endelig vil ministeren have pligt til at sikre, at vilkårene i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning overholdes, herunder af hensyn til § 3-beskyttede naturtyper.

Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i de almindelige bemærkninger og til den miljø- og habitatkonsekvensvurdering, der er udarbejdet for projektet om tilpasning af Testcenter Høvsøre, hvor der er redegjort nærmere for disse afværgeforanstaltninger.

Til nr. 3

Ministeren for byer og landdistrikter kan efter testcenterlovens § 2 a, stk. 4, pålægge den driftsansvarlige, at udføre nødvendige afværgeforanstaltninger efter stk. 1-3.

Den driftsansvarlige er DTU, jf. testcenterlovens § 2, stk. 1.

Det foreslå i § 2 a, stk. 4, at »stk. 1-3« ændres til: »stk. 1«.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 2 a, stk. 1-3 i lovforslagets § 1, nr. 2.

Som følger af, at forpligtelsen til at udføre afværgeforanstaltninger foreslås udvidet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, til også at omfatte afværgeforanstaltninger for at forhindre eller begrænse skade på et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet og af hensyn til miljøbeskyttelsen i øvrigt, så vil muligheden for at pålægge den driftsansvarlige at udføre nødvendige afværgeforanstaltninger i medfør af testcenterlovens § 2 a, stk. 4, tilsvarende blive udvidet.

Til nr. 4

Ministeren for byer og landdistrikter skal efter den gældende § 2 b, stk. 1, 1. pkt., sikre, at der udføres passende nødvendige kompensationsforanstaltninger.

Det foreslås, at der i § 2 b efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2. Det foreslås med det foreslåede stk. 2, at det vådområde, der følger af bilag 3, jf. bilag 2 til denne lov, er en nødvendig kompensationsforanstaltning.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren forpligtes til at sikre, at det vådområde, der fremgår af det foreslåede bilag 3 til testcenterloven, etableres som en kompenserende foranstaltning.

Vådområdet vil udgøre en kompensationsforanstaltning for den skade på udpegningsgrundlaget for det nærtliggende Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger, pkt. 9.1, om de miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Projektområdet, som vådområdet vil skulle etableres inden for, er beliggende i Lemvig Kommune mellem Indfjorden og Nissum Fjord på sydsiden af Flynder Å. Området gennemløbes af et eksisterende vandløb, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, andre mindre vandløb og grøfter. Området består i dag primært af marker i omdrift.

Inden for projektområdet vil 11,5 ha skulle anvendes til naturkompensation med forventning om udvikling af natur med samme biologiske værdi som den strandeng og det levested for rørhøg og rørdrum, der påvirkes. Det vil få karakter af fugtig rørsump med tagrør og lysåben græsdomineret blanding af strand- og ferskeng med lav vegetation, hvilket gør området egnet som leve- og ynglested for rørhøg og rørdrum samt rastende svømmeænder. 8,5 ha vil skulle anlægges som permanent våd rørsump med levesteder for rørhøg og rørdrum og de resterende 3 ha vil skulle anlægges som strandengsnatur med rastesteder for trækfugle. Den forventede placering af rørsump og strandeng fremgår af det foreslåede bilag 3.

For at det rette levested vil kunne fastholdes på arealerne, vil der være behov for vedvarende pleje af arealerne i form af evt. græsning og/eller høslæt på arealer med lav vegetation samt rørskær (høstning af tagrør) i rørsumpen.

Naturtyperne i vådområdet vil, fra disse er funktionsdygtige, skulle plejes i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler i naturbeskyttelseslovens §§ 19 c-e for kommunerne om pleje i Natura 2000-områder.

Da vådområdet vil skulle udgøre en kompenserende foranstaltning for den fortrængning af fugle, som en forhøjelse af den sydligste mølle vurderes at forårsage, vil en forhøjelse af møllen først kunne gennemføres fra 6 måneder efter anlæg af vådområdet er afsluttet. Det er i den sammenhæng lagt til grund, at arbejdet med at anlægge vådområdet vil vare ca. 6 måneder.

De kompensationsforanstaltninger, som ministeren efter testcenterlovens § 2 b, stk. 1 og 2, vil skulle sikre udført som led i realiseringen af den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre, udgøres ifølge den udarbejdede miljø- og habitatkonsekvensvurdering, jf. pkt. 9 i de almindelige bemærkninger, derudover af en kompensation for de tabte raste- og fødesøgningsarealer for svaner og gæs, hvorfra der sker fortrængning som følge af den sydligste mølle og ændret placering af målemaster med udpegning af forventeligt ca. 35 ha landbrugsarealer i tillæg til Natura 2000-området.

Vurderingen af kompenserende foranstaltninger for tabt raste- og fødesøgningsareal for svaner og gæs efter artikel 6, stk. 4, er en foreløbig vurdering, der sandsynliggør mulighederne for at finde passende kompensation. Det konkrete omfang og karakteren af denne kompenserende foranstaltning for svaner og gæs vil skulle fastlægges endeligt og udføres forud for, at højden på den sydlige mølle øges og målemaster placeres længere mod vest.

Ministeren for byer og landdistrikter kan efter testcenterlovens § 2 b, stk. 2, der bliver stk. 3, pålægge den driftsansvarlige at udføre nødvendige kompensationsforanstaltninger, og det forventes derfor også, at det vil være DTU, der som den driftsansvarlige, jf. testcenterlovens § 2, stk. 1, vil skulle foranledige vådområdet anlagt.

Til nr. 5

Efter testcenterlovens § 8, stk. 1, anlægges standpladser på Testcenter Høvsøre på en linje som vist på bilag 2 til testcenterloven. Standpladserne kan iflg. bestemmelsen anvendes til opstilling og afprøvning af syv prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 200 meter.

Det foreslås, i § 8, stk. 1, 2. pkt. at »syv« ændres til: »fem«, og »200 m« ændres til: »275 m«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at standpladserne på Testcenter Høvsøre kan anvendes til opstilling og afprøvning af fem prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 275 meter.

Det vil betyde, at to af i alt syv standpladser, der er på testcenteret i dag, vil skulle nedlægges, hvorved der skabes større afstand mellem de resterende pladser. Dermed vil testcenteret kunne rumme fem prototypevindmøller med større højde og rotordiameter. Den nordligste og den sydligste standplads foreslås fastholdt på deres nuværende placeringer, og imellem disse foreslås placeret tre standpladser, som det fremgår af det foreslåede bilag 2, kort nr. 1, jf. bilag 1 til denne lov.

Prototypevindmøllerne vil kunne placeres flere steder inden for standpladserne. Udgangspunktet vil være, at der er 475 meter mellem møllerne, men den driftsansvarlige vil kunne aftale en anden placering på standpladsen med brugerne, således at afstanden mellem møllerne i et vist omfang vil kunne variere. Den nordligste og den sydligste mølle vil dog ikke kunne placeres mere hhv. nordligt og sydligt end den placering på standpladsen, der fremgår af det foreslåede bilag 2, kort 1. Desuden vil alle fem møller under alle omstændigheder skulle placeres på en linje i nord-sydgående retning.

Ændringen vil også medføre, at der på de fem standpladser kan opstilles højere prototypevindmøller end i dag, idet der vil kunne opstilles vindmøller på op til 275 meters totalhøjde.

For at begrænse antallet af ekspropriationer vil den nordligste vindmølle som følge af afstandskravene i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller alene kunne være op til 250 meter høj. Møllens totalhøjde vil dog kunne øges til 275 meter, hvis boligerne, der forhindrer dette som følge af afstandskravet, opkøbes ved frivillig aftale.

Vindmøllerne vil fortsat skulle opstilles på en linje, som det fremgår af § 8, stk. 1, 1. pkt. Da standpladsernes placering ændres med det foreslåede bilag 2, kort 1, vil der imidlertid være en overgangsperiode i forbindelse med afslutning af afprøvning på eksisterende standpladser og ibrugtagning af de nye standpladser, hvor møllerne ikke er opstillet på en linje.

Til nr. 6

Efter testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt. kan ministeren for byer og landdistrikter for den driftsansvarlige ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcentrene.

Efter § 15, stk. 5, vil ekspropriation skulle ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, hvilket bl.a. betyder, at forslag om ekspropriation behandles af en uafhængig ekspropriationskommission, der også fastsætter erstatningen for de ekspropriationer, som foretages.

Ekspropriationskompetencen er ved den gældende lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018, tillagt erhvervsministeren. Disse opgaver er dog senest ressortoverført til ministeren for byer og landdistrikter.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 2, 1. pkt., efter »inden for«: indsættes »beskyttelseszonen,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der med hjemmel i bestemmelsen også vil kunne eksproprieres fast ejendom inden for beskyttelseszonen, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene.

Ministeren vil således efter den foreslåede ændring for den driftsansvarlige kunne ekspropriere fast ejendom inden for beskyttelseszonen, vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcentrene.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det geografiske område, som hjemlen til at foretage ekspropriation vedrører, vil omfatte beskyttelseszonen, vindfeltet og test- og måleområdet.

Beskyttelseszonen er et område, der er geografisk afgrænset ved testcenterlovens bilag 1, kort nr. 2, og bilag 2, kort nr. 2. Beskyttelseszonen for Testcenter Høvsøre foreslås ændret, jf. bilag 1 til denne lov.

I forbindelse med det aktuelle projekt om tilpasning af Testcenter Høvsøre vil der være behov for at udvide den eksisterende tilkørselsvej fra Bøvlingvej, så der ved sving kan transporteres større mølledele. Der vil forventeligt blive behov for at opkøbe eller ekspropriere et område, hvor tilkørselsvejen møder Bøvlingvej til kørsel og vingeoverslag, samt et område, hvor der er en kurve på tilkørselsvejen. Der vil derudover være behov for at opkøbe eller ekspropriere arealer til at gøre vejen bredere og til parkering.

Der vil i øvrigt med hjemmel i testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt., kunne eksproprieres to boliger på adresserne Vråvej 12 og Vråvej 18, hvis ejendommene ikke kan købes ved frivillig aftale. Ejendommene vil skulle opkøbes eller eksproprieres for at kunne overholde afstandskravene i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.

Der vil også være behov for at ekspropriere landbrugsarealer til målemaster i test- og måleområdet samt servitutter i måleområdet med henblik på at kunne bruge arealer til målinger.

Endeligt vil der skulle eksproprieres et areal til bardunfundamenter til evt. højere lysmaster.

Disse boliger og arealer er beliggende inden for vindfelt og test- og måleområde, som disse områder foreslås afgrænset med testcenterlovens § 1, nr. 21, hvorfor der vil være hjemmel til ekspropriation allerede inden for rammerne af den gældende § 15, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen vil fortsat kunne anvendes til ekspropriation med henblik på at kunne gennemføre de tilpasninger af Testcenter Østerild, der blev muliggjort ved lov nr. 705 af 8. juni 2018 om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild. Der verserer en enkelt sag om ekspropriation som følge af den pågældende udvidelse af testcentrene. Det drejer sig om en bolig ved Østerild, og det følger af bemærkningerne til det pågældende lovforslags § 1, nr. 14, at det er nødvendigt at nedlægge boligen for at kunne overholde støjreglerne i vindmøllebekendtgørelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 198 som fremsat, side 45. Med den foreslåede ændring af anvendelsesområdet for testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt., vil boligen også kunne eksproprieres i medfør af denne bestemmelse.

Til nr. 7

Det følger af testcenterlovens § 15, stk. 2, 2. pkt., at ekspropriation kan ske til rydning af beplantning, jf. § 8, stk.1. Bestemmelsen stammer fra lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild.

Testcenterlovens § 8, stk. 1, som der henvises til, vedrører imidlertid ikke rydning af beplantning, men derimod anlæg af standpladser. Det følger således af bestemmelsen, at standpladserne ved Testcenter Høvsøre anlægges på en linje som vist på lovens bilag 2. Det følger endvidere, at standpladserne kan anvendes til opstilling og afprøvning af syv prototypevindmøller hver med en totalhøjde på op til 200 m.

Det skyldes, at testcenterlovens § 8, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 705 af 8. juni 2018 om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, hvor testcenterlovens anvendelsesområde blev udvidet, så der også blev fastlagt rammerne for anlæg og drift af det nationale vindmølletestcenter ved Høvsøre. Testcenterlovens § 8, stk. 1, udgjorde således forud for lovændringen hjemmel til at beslutte skovrydning ved Testcenter Østerild. Bestemmelsen blev erstattet af en ny bestemmelse i lovens § 5, stk. 1, om Testcenter Østerild, hvoraf det følger, at ministeren for byer og landdistrikter kan beslutte, at skov og bevoksning m.v. i testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet skal ryddes, i det omfang det er nødvendigt for at anlægge og drive testcenteret. Det følger endvidere, at rydningen kan ske i etaper, og at disse områder kan holdes uden træbevoksning.

Ved samme lovændring blev henvisningen i lovens § 15, stk. 2, 2. pkt., til § 8, stk. 1, imidlertid ved en utilsigtet fejl ikke konsekvensrettet til § 5, stk. 1.

Uanset fejlen er det By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den nugældende bestemmelse giver hjemmel til ekspropriation til rydning af beplantning ved Testcenter Østerild i overensstemmelse med den beføjelse til at træffe beslutning om rydning af skov, som ministeren er tillagt med testcenterlovens § 5, stk. 1.

Der ses ikke at være eksempler på, at testcenterlovens § 15, stk. 2, 2. pkt., er anvendt som hjemmel til ekspropriation i forbindelse med den udvidelse af de to vindmølletestcentre, som blev muliggjort ved lov nr. 705 af 8. juni 2018. Der forligger således ikke praksis for anvendelse af bestemmelsen efter den pågældende lovændring. Fejlen har derfor ikke haft betydning i praksis.

Det foreslås i § 15, stk. 2, 2. pkt., at »§ 8, stk. 1« ændres til: »§ 5, stk. 1«.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 15, stk. 2, 2. pkt., korrekt henvises til § 5, stk. 1, i stedet for § 8, stk. 1. Det foreslåede vil derfor ikke medføre en ændring af den eksisterende retstilstand.

Til nr. 8

Efter testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt. kan ministeren for byer og landdistrikter for den driftsansvarlige ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af test-centrene, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcentrene. Bestemmelsen foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 6 så der med hjemmel i bestemmelsen også vil kunne eksproprieres fast ejendom inden for beskyttelseszonen, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene.

Det følger af testcenterlovens § 15, stk. 2, 3. pkt., at der desuden kan eksproprieres fast ejendom, eksproprieres til rydning af beplantning og pålægges faste ejendomme rådighedsindskrænkninger med henblik på gennemførelse af kompensationsforanstaltninger efter § 2 b.

Det er ikke By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at testcenterlovens § 15, stk. 2, 3. pkt., er omfattet af samme geografiske afgrænsning, som lovens § 15, stk. 2, 1. pkt.

Der foreslås en ændring af § 15, stk. 2, 3. pkt., hvorved »desuden« ændres til: »derudover«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at der i medfør af testcenterlovens § 15, stk. 2, 3. pkt., vil kunne eksproprieres fast ejendom, eksproprieres til rydning af beplantning og pålægges faste ejendomme rådighedsindskrænkninger i et geografisk område, der ligger ud over det geografiske område, der følger af testcenterlovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Ekspropriation i medfør af testcenterlovens § 15, stk. 2, 3. pkt., vil således ikke være geografisk afgrænset til at omfatte beskyttelseszonen, vindfeltet og test- og måleområdet.

Bestemmelsen forventes anvendt, hvis der viser sig behov for at ekspropriere arealer til brug for anlæg af det vådområde, der skal etableres som kompenserende foranstaltning, jf. den foreslåede ændring af testcenterlovens § 2 b og bilag 3, jf. bilag 2 til denne lov.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der til brug for etablering af vådområdet vil være behov for at købe, jf. testcenterlovens § 15, stk. 1, eller ekspropriere arealer inden for det projektområde, der følger af det foreslåede bilag 3 til testcenterloven. Der vil også kunne blive behov for at sikre den nødvendige adgang til arealet. Vådområdet vil også kunne etableres ved rådighedsindskrænkninger, hvor der ikke sker en overførsel af den fulde ejendomsret. Rådighedsindskrænkninger vil kunne pålægges både ved frivillig aftale, jf. testcenterlovens § 15, stk. 1, eller ved ekspropriation.

Efter § 15, stk. 5, vil ekspropriation skulle ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, hvilket bl.a. betyder, at forslag om ekspropriation behandles af en uafhængig ekspropriationskommission, der også fastsætter erstatningen for de ekspropriationer, som foretages.

Til nr. 9

Efter testcenterlovens § 15, stk. 3, kan ministeren for byer og landdistrikter for den driftsansvarlige ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentrene. Ministeren kan tillige efter bestemmelsen ekspropriere vindmøller syd for Fjaltring, når det er nødvendigt, for at Testcenter Høvsøre kan overholde støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen. Bestemmelsen omfatter ekspropriation af vindmøller, der er beliggende uden for støjkonsekvensområdet.

Støjkonsekvensområdet for Testcenter Østerild og Testcenter Høvsøre fremgår af testcenterlovens bilag 1, kort 3, og bilag 2, kort 3. Støjkonsekvensområdet for Testcenter Høvsøre foreslås ændret, jf. bilag 1 til denne lov.

Ministeren, den driftsansvarlige og personer med bemyndigelse fra ministeren har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til den pågældende ejendom for at foretage de nødvendige tekniske forarbejder m.v. til brug for forberedelse og gennemførelse af beslutninger om ekspropriation med henblik på nedtagning, jf. testcenterlovens § 15, stk. 4.

Det foreslås i § 15, stk. 3, 2. pkt., at »syd for Fjaltring« udgår, og at »Testcenter Høvsøre« ændres til: »testcentrene«. Den foreslåede ændring vil indebære, at der med hjemmel i bestemmelsen kan eksproprieres vindmøller, når det er nødvendigt, for at testcentrene kan overholde støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen. Det vil med den foreslåede ændring ikke blot er vindmøller syd for Fjaltring, der vil kunne eksproprieres i medfør af bestemmelsen.

Det vil fortsat være en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at ekspropriationen er nødvendigt for, at testcentrene kan overholde støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen.

Den foreslåede udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde forventes alene anvendt i den situation, hvor der i nærheden af produktionsvindmøller beliggende uden for støjkonsekvensområdet udvikles områder med støjfølsom arealanvendelse, og hvor den samlede kumulative støj fra møllerne på testcenteret og produktionsvindmøllerne overskrider støjkravene. Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning, at overskridelsen af den samlede kumulative støj ikke skyldes, at testcentrene overskrider det støjbidrag, der følger af testcenterlovens bilag 3, som foreslås ændret og indsat som et nyt bilag 4, jf. bilag 3 til denne lov.

Møllerne syd for Fjaltring vil fortsat kunne eksproprieres i medfør af bestemmelsen, som dette er forudsat i medfør af den hidtil gældende bestemmelse. Der henvises herved til bemærkningerne til § 15, stk. 3, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 198 som fremsat, side 46.

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for § 15, stk. 3, 2. pkt., vil medføre en udvidelse af anvendelsesrådet for testcenterlovens § 15, stk. 4, hvorefter ministeren for byer og landdistrikter, den driftsansvarlige, og personer med bemyndigelse fra ministeren mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til fast ejendom.

Til nr. 10

Testcenterlovens § 15, stk. 6-12, vedrører en ordning, hvorefter ejeren af en beboelsesejendom i en vis nærhed til de to vindmølletestcentre på visse betingelser kan anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen.

Det følger af testcenterlovens § 15, stk. 6, at ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.500 meter fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på Testcenter Østerild, kan anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat efter bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven fratrukket udbetalt værditab efter testcenterlovens §§ 17-20. Tilsvarende gælder for ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 900 meter fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på Testcenter Høvsøre.

Anmodning om overtagelse kan efter testcenterlovens § 15, stk. 7, kun ske, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab, jf. § 9, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi og §§ 17-20, og såfremt der ikke er indgået aftale om værditabets størrelse, jf. § 9, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi. Anmodningen skal efter bestemmelsen indgives til den driftsansvarlige, senest 4 uger efter at taksationsmyndigheden har taget stilling til kravet om værditabsbetaling, jf. § 7 i lov om fremme af vedvarende energi. Denne bestemmelse foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvortil der henvises. Den driftsansvarlige kan efter testcenterlovens § 15, stk. 8, tillade, at anmodning efter stk. 7 indgives senere, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Ejeren af en ejendom kan efter testcenterlovens § 15, stk. 9, ikke anmode om overtagelse, hvis ministeren for byer og landdistrikter beslutter at ekspropriere ejendomsretten til hele ejendommen. Anmodning om overtagelse efter stk. 6 afskærer endvidere ejeren fra retten til at modtage værditabsbetaling efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. §§ 17-20, for den pågældende ejendom, jf. testcenterlovens § 15, stk. 10.

Der foreslås en ændring af § 15, stk. 6, 2. pkt., hvorved »900 m« ændres til: »1.250 m«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det er ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.250 meter fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på Testcenter Høvsøre, der omfattes af overtagelsesordningen og derfor vil kunne anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat efter bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven fratrukket allerede udbetalt værditab efter §§ 17-20.

Samtlige vindmøller på Testcenter Høvsøre vil med den foreslåede ændring af testcenterlovens § 8, stk. 1, få forøget deres maksimale højde fra 200 m til 275 m, og nogle vindmøller vil desuden blive placeret på nye standpladser. Det vil som følge heraf være beboelsesejendomme, der er beliggende inden for 1.250 meter fra en testvindmølle, der omfattes af overtagelsesordningen.

Den foreslåede justering forventes at indebære, at 8 nye beboelsesejendomme med en samlet offentlig vurdering på ca. 38 mio. kr. vil blive omfattet af ordningen.

Der vil i forbindelse med tilpasningen af testcenteret skulle tages stilling til eventuelle værditab, som opstilling af færre, men højere møller måtte medføre. Anmodning om overtagelse vil efter testcenterlovens § 15, stk. 7, kun kunne ske, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab i forbindelse med tilpasningen af testcenteret, og såfremt der ikke er indgået aftale om værditabets størrelse for så vidt angår tilpasningen. Anmodningen vil endvidere skulle indgives til den driftsansvarlige senest 4 uger efter, at taksationsmyndigheden har taget stilling til kravet om værditabsbetaling i forbindelse med tilpasning af Testcenter Høvsøre.

Ejeren af en ejendom vil efter testcenterlovens § 15, stk. 9, ikke kunne anmode om overtagelse efter den foreslåede § 15, stk. 6, hvis ministeren for byer og landdistrikter beslutter at ekspropriere ejendomsretten til hele ejendommen.

Ejere af ejendomme, der er omfattet af overtagelsesordningen i den foreslåede § 15, stk. 6, og som fremsætter anmodning om overtagelse, vil være afskåret fra retten til at modtage værditabsbetaling for den pågældende ejendom, jf. testcenterlovens § 15, stk. 10.

Lovforslaget medfører ikke, at der på ny vil kunne anmodes om overtagelse fra ejere af beboelsesejendomme ved Testcenter Østerild, da der ikke foreslås ændrede rammer for afprøvning af prototypevindmøller på Testcenter Østerild.

Til nr. 11

Efter testcenterlovens § 15, stk. 7, 1. pkt., kan en anmodning om overtagelse kun ske, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab, jf. § 9, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi og §§ 17-20, og såfremt der ikke er indgået aftale om værditabets størrelse, jf. § 9, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi.

Ved lov nr. 738 af 30. maj 2020 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven blev § 9, stk. 4, vedrørende ejeres anmeldelse af krav om værditabsbetaling ændret til § 9, stk. 7, og § 9, stk. 7, vedrørende retsvirkning af en aftale om værditabets størrelse blev ændret til § 9, stk. 10.

De nævnte ændringer af § 9 i VE-loven betyder, at der er en fejl i henvisningerne til VE-lovens § 9 i testcenterlovens § 15, stk. 7. Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at henvisningerne ikke har været bestemmende for bestemmelsens indhold, bl.a. fordi betingelserne for overtagelse fremgår direkte af bestemmelsen. Det er derfor også ministeriets vurdering, at det uanset fejlen fortsat er gældende ret, at anmodning af overtagelse kun kan ske, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab og der ikke er indgået aftale om værditabets størrelse.

Uoverensstemmelsen har ikke haft praktisk betydning, da der ikke er modtaget anmodninger om overtagelse efter ikrafttræden af lov nr. 738 af 30. maj 2020.

Det foreslås i § 15, stk. 7, 1. pkt., at »§ 9, stk. 4« ændres til: »§ 9, stk. 7«, og »§ 9, stk. 7« ændres til: »§ 9, stk. 10«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 15, stk. 7, 1. pkt., korrekt henvises til § 9, stk. 7 og 10, i stedet for § 9, stk. 4 og 7. Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af gældende ret.

Til nr. 12

Testcenterlovens §§ 17-20 vedrører værditab på fast ejendom ved opstilling eller ændring af vindmøller på testcentrene.

Det følger af § 17, at lov om fremme af vedvarende energi og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på testcentrene, med de tilpasninger, der følger af §§ 18-20.

Der foreslås en ændring af § 17, hvorved »Lov om fremme af vedvarende energi« ændres til: »Regler om betaling for værditab på beboelsesejendomme i lov om fremme af vedvarende energi«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det kommer til at fremgå, at regler om betaling for værditab på beboelsesejendomme i lov om fremme af vedvarende energi og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på testcentrene, med de tilpasninger, der følger af testcenterlovens §§ 18-20.

Der er tale om en ændring, hvor det præciseres, at det er VE-lovens regler om værditabsbetaling, der finder anvendelse på vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres maksimale højde på testcentrene. Det foreslåede vil ikke medføre ændring af gældende ret.

Til nr. 13

Det følger af testcenterlovens § 18, stk. 1, at den driftsansvarlige, jf. testcenterlovens § 2, indtræder i de rettigheder og pligter, som er tillagt opstilleren efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi.

§§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi indeholder regler om værditab og salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, om processen for at anvende ordningerne og om taksationsmyndighedens fastsættelse af værditabets og salgsoptionens størrelse.

Der foreslås en ændring af § 18, stk. 1, hvorved »§§ 6-12« ændres til: »§ 6 og §§ 7-12«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til lov om fremme af vedvarende energi ændres, så det kommer til at fremgå, at den driftsansvarlige, jf. testcenterlovens § 2, indtræder i de rettigheder og pligter, som er tillagt opstilleren efter § 6 og §§ 7-12 i lov om fremme af vedvarende energi.

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter, og den foreslås som følge af, at der med lov nr. 738 af 30. maj 2020 ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven er indsat en ny § 6 a i lov om fremme af vedvarende energi vedrørende en salgsoptionsordning, som ikke omfatter de nationale vindmølletestcentre ved Østerild og Høvsøre. Det vil herefter fortsat alene være opstillerens rettigheder og pligter vedrørende værditabsbetaling, som den driftsansvarlige indtræder i som følge af bestemmelsen.

Til nr. 14

Det følger af testcenterlovens § 18, stk. 3, at det ved annoncering m.v. efter § 19 og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme af vedvarende energi skal lægges til grund, at der i Testcenter Høvsøre opstilles syv vindmøller med en totalhøjde på 200 m, og at der på Testcenter Østerild opstilles syv vindmøller med en totalhøjde på 330 meter og to vindmøller med en totalhøjde på 250 m.

Testcenterlovens § 19, der foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, indeholder regler om den driftsansvarliges indkaldelse til et offentligt møde, hvor der redegøres for konsekvenserne af den foreslåede tilpasning af testcenteret. § 7 i lov om fremme af vedvarende energi indeholder bl.a. nærmere regler om taksationsmyndighedens vurdering af værditab.

Der foreslås en ændring af § 18, stk. 3, hvorved »syv vindmøller med en totalhøjde på 200 m« ændres til: »fem vindmøller med en totalhøjde på 275 m«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det ved annoncering m.v. efter testcenterlovens § 19 og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme af vedvarende energi skal lægges til grund, at der i Testcenter Høvsøre opstilles fem vindmøller med en totalhøjde på 275 m

Den foreslåede ændring af § 18, stk. 3 er en konsekvens af den forslåede ændring af testcenterlovens § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 15

Efter testcenterlovens § 19, stk. 1, afholder den driftsansvarlige efter annoncering i relevante lokale medier, herunder på kommunernes respektive hjemmesider, inden en frist, der fastsættes af ministeren for byer og landdistrikter, det offentlige møde, der er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af flere og højere vindmøller på henholdsvis Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild for de omkringliggende faste ejendomme.

Der foreslås i § 19, stk. 1, at »flere og højere« ændres til: »flere eller højere«, og »faste ejendomme« ændres til: »beboelsesejendomme«.

Den foreslåede ændring vil indebære en ændring af bestemmelsen, hvorefter den driftsansvarlige efter annoncering i relevante lokale medier, herunder på kommunernes respektive hjemmesider, inden en frist, der fastsættes af ministeren for byer og landdistrikter, afholder det offentlige møde, der er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af flere eller højere vindmøller på henholdsvis Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild for de omkringliggende beboelsesejendomme.

Ændringen foreslås som følge af den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter der på Testcenter Høvsøre vil kunne opstilles færre, men højere prototypevindmøller. Den foreslåede ændring vil indebære, at den driftsansvarlige efter annoncering i relevante lokale medier, herunder på Lemvig Kommunes hjemmeside, inden en frist, der fastsættes af ministeren, afholder det offentlige møde, der er nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af fem vindmøller med en maksimal højde på 275 meter på Testcenter Høvsøre for de omkringliggende faste ejendomme.

Da der med lovforslaget ikke foreslås ændrede rammer for opstilling af vindmøller på Testcenter Østerild, vil der som følge af lovforslaget ikke på ny skulle igangsættes en vurdering af værditabsbetaling for møller opstillet på det testcenter og derfor heller ikke skulle indkaldes til et offentligt møde.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at der skal redegøres for konsekvenserne for omkringliggende beboelsesejendomme i stedet for faste ejendomme. Ændringen foreslås som en konsekvens af, at værditabsordningen, der følger af lov om fremme af vedvarende energi, og som efter testcenterlovens § 17 finder anvendelse på vindmøllerne på Testcenter Høvsøre, ved lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven blev ændret, så den kun omfatter ejere af beboelsesejendomme. Ved en beboelsesejendom forstås, jf. § 6, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse, herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 16

Efter testcenterlovens § 19, stk. 2, giver den driftsansvarlige individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 3, og § 10 i lov om fremme af vedvarende energi, til

1) ejere af fast ejendom, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1.500 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Østerild eller 900 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre, og

2) andre interesserede, som har anmodet energi-, forsynings- og klimaministeren om underretning.

Det foreslås i § 19, stk. 2, at »§ 9, stk. 3« ændres til: »§ 9, stk. 7«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til lov om fremme af vedvarende energi ændres, så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at den driftsansvarlige giver individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 7, og § 10 i lov om fremme af vedvarende energi.

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter, og den foreslås som følge af, at der senest ved lov nr. 738 af 30. maj 2020 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven er vedtaget en ændring af § 9 i lov om fremme af vedvarende energi, hvorved bestemmelsen om frist for at anmelde et krav på betaling af værditab er flyttet til § 9, stk. 7. Ændringen vil ikke få materiel betydning.

Det foreslås endvidere i § 19, stk. 2, nr. 1, at »fast ejendom« ændres til: »beboelsesejendomme«, og »900 m« ændres til: »1.250 m«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den driftsansvarlige efter bestemmelsen skal give individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav om værditab m.v. til ejere af beboelsesejendomme, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 1.250 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre.

Dette vil dels betyde, at den individuelle, skriftlige meddelelse skal gives til ejere af beboelsesejendomme i stedet for ejere af fast ejendom. Ændringen foreslås som følge af, at værditabsordningen, der følger af lov om fremme af vedvarende energi, og som efter testcenterlovens § 17 finder anvendelse på vindmøllerne på Testcenter Høvsøre, ved lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven blev ændret, så den kun omfatter ejere af beboelsesejendomme. Ændringen vil således indebære, at der sendes individuel skriftlig meddelelse til ejere af de ejendomme, der også vil kunne modtage en eventuel værditabsbetaling. Ved en beboelsesejendom forstås, jf. § 6, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse, herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen.

Det vil endvidere betyde, at kredsen at ejere af beboelsesejendomme, der skal have individuel skriftlig meddelelse om afholdelse af det pågældende møde m.v., udvides til at omfatte ejere af beboelsesejendomme, der er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til 1.250 meter fra opstillingsstedet på Testcenter Høvsøre - i stedet for de nuværende 900 meter.

Til nr. 17

Efter testcenterlovens § 20, stk. 1, kan ejere af fast ejendom, hvorom der er truffet afgørelse om værditabsbetaling, eller hvor der er indgået aftale herom, ikke rejse nye krav om værditabsbetaling mod den driftsansvarlige efter denne lov eller efter lov om fremme af vedvarende energi som følge af opsætning og nedtagning af vindmøller på testcenteret.

Det foreslås i § 20, stk. 1, at "fast ejendom" ændres til "beboelsesejendomme".

Ændringen foreslås som følge af, at værditabsordningen, der følger af lov om fremme af vedvarende energi, og som efter testcenterlovens § 17 finder anvendelse på vindmøllerne på Testcenter Høvsøre, ved lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven blev ændret, så den kun omfatter ejere af beboelsesejendomme. Ved en beboelsesejendom forstås, jf. § 6, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse, herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen.

I forhold til den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, vil bestemmelsen indebære, at ejere af beboelsesejendomme, hvorom der er truffet afgørelse om værditabsbetaling for evt. værditab som følge af opstilling af fem vindmøller på op til 275 meters højde på testcenteret, eller hvor der er indgået aftale herom, ikke vil kunne rejse nye krav om værditabsbetaling mod den driftsansvarlige efter testcenterloven eller efter lov om fremme af vedvarende energi som følge af opsætning og nedtagning af vindmøller på testcenteret inden for disse rammer.

Til nr. 18

Der er ikke i dag en testcenterbonusordning.

Det foreslås, at der efter § 20 før overskriften før § 22 indsættes en ny overskrift benævnt »Testcenterbonus«.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 21 i testcenterloven, der vedrører en særlig bonusordning for naboer til de to vindmølletestcentre.

Det foreslås med det foreslåede § 21, stk. 1, at beboere i helårsboliger beliggende inden for 1.250 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Høvsøre og inden for 1.500 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Østerild har ret til en årlig testcenterbonus pr. husstand fra den driftsansvarlige.

Den foreslåede bonusordning vil omfatte beboere i helårsboliger, der er beliggende inden for henholdsvis 1.250 m og 1.500 m fra nærmeste vindmølle på testcentrene. Vindmøller vil kunne placeres flere steder på de enkelte standpladser på testcentrene, og beregningen af afstanden vil derfor skulle ske med udgangspunkt i den tættest mulige placering af en vindmølle på den standplads på det enkelte testcenter, der er nærmest den pågældende bolig. Beregningen vil skulle foretages fra en tættest mulig placering på den nærmeste standplads, selvom der på det pågældende tidspunkt ikke er opstillet en vindmølle på den pågældende standplads.

For Testcenter Høvsøre foreslås standpladserne flyttet, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, og der vil i en overgangsperiode kunne stå vindmøller på både eksisterende og nye standpladser.

Ved vurdering af, om en bolig ligger inden for 1.250 m fra nærmeste vindmølle, vil der skulle tages udgangspunkt i den tættest mulige opstilling af vindmøller på de fem standpladser, der foreslås etableret med dette lovforslags § 1, nr. 21.

Der vil i medfør af bestemmelsen alene skulle tilbydes én bonus pr. husstand pr. år. Selvom en husstand består af flere beboere, vil der således kun skulle udbetales én bonus til den samlede husstands beboere.

Det vil være ministeren for byer og landdistrikter, der fastsætter tidspunktet for bonussens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Det forventes at der er tale om en årlig bonus, der vil skulle betales fra og med kalenderåret 2025.

Efter bestemmelsen vil det være den driftsansvarlige for testcentrene, der betaler testcenterbonussen. Da udgifterne dog er en del af de omkostninger, der vil være til anlæg og drift af testcentrene, vil det i de aftaler, der indgås med testcentrenes brugere, skulle sikres, at udgifterne overvæltes på brugerne af standpladser på testcentrene, jf. testcenterlovens § 2, stk. 2.

Det bemærkes, at den driftsansvarlige (DTU) er en forvaltningsmyndighed, der er omfattet af bl.a. forvaltningslovens regler. Det vil også være tilfældet, når den driftsansvarlige skal træffe afgørelser om tildeling af testcenterbonus på baggrund af naboers ansøgninger.

Med det foreslåede § 21, stk. 2, foreslås det, at testcenterbonus, som er udbetalt eller udbetales af den driftsansvarlige, jf. stk. 1, ikke indgår ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, i op til 12 måneder efter beløbets udbetaling, og i samme periode ikke medfører reduktion af sådanne ydelser.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at bonusordningen ikke vil ramme naboer til testcentrene skævt.

Bestemmelsen vil indebære, at udbetalingen af en testcenterbonus, som udbetales af den driftsansvarlige efter der foreslåede § 21, stk. 1, ikke vil få betydning for hverken retten til offentlige ydelser eller størrelsen af de offentlige ydelser. Bestemmelsen vil omfatte alle offentlige ydelser.

I kontanthjælpssystemet vil det f.eks. betyde, at testcenterbonussen ikke skal indgå i borgerens formue ved vurderingen af, om en person har ret til hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. § 14 i lov om aktiv socialpolitik. Det vil endvidere betyde, at kommunen ikke skal fradrage en testcenterbonus, som er udbetalt til en borger efter reglerne for fradrag for indtægter i § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021.

Den foreslåede bestemmelsen vil endvidere indebære, at der ses bort fra beløbet i op til 12 måneder efter beløbets udbetaling.

Da bonussen vil skulle udbetales på årlig basis vil den foreslåede bestemmelse betyde, at den årlige udbetaling på forventeligt 7.000 kr. ikke vil få betydning for, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke vil medføre reduktion af sådanne ydelser i 12 måneder fra datoen for udbetalingen. Efter 12 måneder fra udbetalingen af bonussen vil bonus, som ikke er forbrugt, betragtes som almindelig formue.

Med det foreslåede § 21, stk. 3, foreslås det, at ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte nærmere regler om testcenterbonussen, herunder regler om hvem der kan modtage testcenterbonus, ansøgning og dokumentation, udbetalingstidspunkt, udbetalingsperiode, frister og om bonussens størrelse.

Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til udstedelse af en bekendtgørelse om bonusordningen for naboer til de nationale vindmølletestcentre.

Det forventes, at der i medfør af bemyndigelsen vil blive fastsat regler om, at bonussen skal udgøre 7.000 kr. pr. husstand pr. år.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at der ved en helårsbolig forstås en ejendom, hvor beboerne er registreret med bopæl. Ejendomme, der alene anvendes til midlertidigt ophold - f.eks. som sommerhus, er ikke omfattet af begrebet "helårsbolig".

Det er endvidere forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at ordningen kun skal gælde beboere i helårsboliger, som allerede er opført eller er byggeprojekter med gyldig byggetilladelse på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden.

For så vidt angår husstande i beboelsesejendomme, der på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden kun var byggeprojekter med gyldig byggetilladelse, forventes det dog, at disse først vil kunne være omfattet af testcenterbonusordningen fra det tidspunkt, hvor beboelsesejendommen er færdigbygget, og husstanden er flyttet ind.

Den driftsansvarlige vil skulle orientere om muligheden for at modtage testcenterbonus på det møde, der skal afholdes efter testcenterlovens § 19, stk. 1.

Der forventes også at blive fastsat regler om, hvordan den driftsansvarlige derudover vil skulle oplyse beboere, der er naboer til testcentrene, om bonusordningen, og om disses anmeldelse af krav på testcenterbonus til den driftsansvarlige, herunder frist for anmeldelse og om oplysninger og dokumentation, der vil skulle medsendes anmeldelsen. Der kan herunder f.eks. fastsættes regler om, at der ved en anmeldelse skal medsendes dokumentation for ansøgeres bopæl på den pågældende adresse.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om testcenterbonus, hvis en beboelsesejendom overdrages i løbet af et kalenderår eller har stået ubeboet i løbet af året. Det vil f.eks. kunne dreje sig om regler, hvorefter det er de beboere, der er registreret med bopæl i boligen på en i bekendtgørelsen fastsat dato i løbet af kalenderåret, der er berettiget til at modtage testcenterbonussen.

Testcenterbonussen vil være uden relation til antallet af beboere i husstanden, og der forventes fastsat regler om, at det skal være op til husstanden selv at definere en eventuel intern fordeling af bonussen blandt husstandens beboere. Det forventes samtidig fastsat, at det alene er husstandens beboere over 18 år, der vil kunne modtage bonussen.

Der vil også i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om oplysningspligt for modtagere af testcenterbonus, herunder at der skal gives meddelelse til den driftsansvarlige, hvis en modtager fraflytter boligen.

Med det foreslåede § 21, stk. 4, foreslås det, at der i regler, der udstedes efter stk. 3, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler om bødestraf for manglende opfyldelse af en oplysningspligt, hvis der fastsættes regler om en sådan i medfør af det foreslåede § 21, stk. 3. En oplysningspligt vil kunne vedrøre en modtagers forpligtelse til at meddele, hvis betingelserne for at modtage bonus ikke længere eksisterer.

Til nr. 19

Efter testcenterlovens § 22, stk. 3, 1. pkt., skal det beregnede samlede støjbidrag fra testcenteret, som det fremgår af bilag 3, lægges til grund ved vurdering af, om kravene i reglerne om støj fra vindmøller er overholdt, når vindmøller ønskes opført eller ændret uden for støjkonsekvensområdet.

Det foreslås i § 22, stk. 3, at »bilag 3« ændres til: »bilag 4«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det gældende bilag 3 foreslås ændret og indsat som et nyt bilag 4 til testcenterloven, jf. bilag 3 til denne lov.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 23, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 20

Efter testcenterlovens § 23, stk. 1, kræves der ikke tilladelse efter § 65, stk. 1 og 2, jf. §§ 3 og 17 i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning til udførelse af arbejder efter kapitel 2, 2 a, 2 b og 3 i loven.

Det foreslås i § 23, stk. 1, at »§§ 3 og 17 i lov om naturbeskyttelse« ændres til: »§§ 3, 16 og 17, og § 65 b, stk. 1, jf. § 15, i lov om naturbeskyttelse, § 3 i lov om okker«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der ved udførelse af arbejder efter kapitel 2, 2 a, 2 b og 3 i loven som noget nyt ikke kræves dispensation efter § 65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1, jf. § 15 og § 16 i lov om naturbeskyttelse, og § 3 i lov om okker.

Den planlagte placering af den sydlige målemast på Testcenter Høvsøre er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, hvorfor etablering af målemasten formodes at ville forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. Med den foreslåede ændring af testcenterloven vil en sådan dispensation ikke være påkrævet, herunder f.eks. i forbindelse med anlæg af infrastruktur omkring målemasten og ved opstilling af denne.

En gennemførelse af den foreslåede ændring af Testcenter Høvsøre ville normalt endvidere forudsætte dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen, idet projektområdet for vindmølletestcenteret mod nord ligger inden for beskyttelseslinjen omkring Ramme Å. Det drejer sig om dele af arealet til bebyggelse og formidling og standplads S1. Det drejer sig også om pladser til målemaster og infrastruktur hertil. Den foreslåede ændring af testcenterlovens § 23, stk. 1, vil indebære, at der ikke kræves dispensation fra åbeskyttelseslinjen til udførelse af arbejder efter kapitel 2, 2 a, 2 b og 3 i loven, herunder de ovenfor nævnte anlægsarbejder.

Dele af det vådområde, som ministeren vil skulle sikre etableret efter den foreslåede ændring af testcenterlovens § 2 b og det foreslåede bilag 3, jf. bilag 2 til denne lov, er endvidere beliggende inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Den foreslåede ændring af testcenterlovens § 23, stk. 1, vil derfor også indebære, at der ikke kræves dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til anlæg af det pågældende vådområde.

Det foreslåede vådområde er beliggende i et område, der er kategoriseret med lav risiko for okkerudledning. Etablering af vådområdet vil derfor normalt kræve en godkendelse efter okkerlovens § 3, jf. okkerlovens § 2. Den foreslåede ændring af testcenterlovens § 23, stk. 1, vil indebære, at en sådan dispensation ikke er påkrævet for anlæg af vådområdet.

Etablering af det pågældende vådområde ville i øvrigt normalt kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, planlovens § 35 og vandløbslovens § 17. Arbejder efter testcenterlovens kap. 2, og herunder det foreslåede vådområde, er imidlertid allerede efter gældende ret undtaget fra disse krav om tilladelse eller dispensation, jf. testcenterlovens § 23, stk. 1 og 2.

Til nr. 21

Bilag 2 til testcenterloven består af tre kortbilag, der afgrænser testområde, måleområde og vindfelt samt beskyttelseszone og støjkonsekvensområde omkring testcenteret ved Høvsøre, herunder standpladsernes placering m.v.

Det foreslås, at Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne lov.

Det foreslåede bilag indeholder tre nye kort, der viser det foreslåede tilpassede Testcenter Høvsøre.

Kort nr. 1 viser placeringen af testcenterets fem standpladser og infrastruktur i øvrigt.

Det foreslåede nye bilag 2, kort nr. 1, vil sammen med den foreslåede ændring af testcenterlovens § 8, stk. 1, indebære, at to af i alt syv standpladser skal nedlægges, hvorved der skabes større afstand mellem de resterende pladser. Dermed vil testcenteret kunne rumme fem prototypevindmøller med større højde og rotordiameter. Den nordligste og den sydligste standplads foreslås fastholdt på deres nuværende placeringer og imellem disse placeres tre standpladser.

Prototypemøllerne vil kunne placeres flere steder inden for standpladserne. Udgangspunktet vil være, at der er 475 meter mellem møllerne, men den driftsansvarlige vil kunne aftale en anden placering på standpladsen med brugerne, således at afstanden mellem møllerne i et vist omfang kan variere. Den nordligste og den sydligste mølle vil imidlertid ikke kunne placeres mere hhv. nordligt og sydligt end den placering på standpladsen, der fremgår af det foreslåede kort. Desuden vil alle fem vindmøller under alle omstændigheder skulle placeres på en linje i nord-sydgående retning, jf. testcenterlovens § 8, stk. 1.

Kort nr. 1 i det foreslåede bilag 2 viser endvidere den planlagte placering af nye pladser til målemaster. En målemasts afstand til prototypevindmøllen er afhængig af møllens rotordiameter. Idet vindmøllernes højde kan øges fra 200 meter til 275 meter, skal målemasterne derfor kunne placeres med større afstand til vindmøllerne end i dag. Eksisterende målemaster vest for hver standplads kan i dag etableres op til 400 meter vest for mølleplaceringen. Denne afstand foreslås med den foreslåede ændring af kortet øget til 550 meter vest for mølleplaceringen. For den nordlige målemast vil der være mulighed for at benytte to placeringer hhv. nord og syd for Ramme Å.

På kort nr. 1 i det foreslåede bilag 2 er der ikke anvist en placering af lysmarkeringsmasterne. Testcenteret vil dog fortsat skulle lysmarkeres, og der kan i medfør af testcenterlovens § 8, stk. 3, opstilles master til lysmarkering i test- og måleområdet. Opstilling vil skulle ske efter anvisninger fra Trafikstyrelsen.

Den foreslåede tilpasning af testcenteret med større og højere prototypevindmøller medfører, at veje og arbejdsarealer vil skulle udvides, så der er et tilstrækkeligt arbejdsareal til kraner, komponenter, m.m. Der vil skulle etableres nye adgangsveje og arbejdsarealer til de nye målemaster. Disse fremgår af det foreslåede kort.

Arealet, hvor der kan opføres bebyggelse og formidling m.v., jf. testcenterlovens § 11, stk. 1, foreslås ikke ændret med det foreslåede kort.

Det foreslåede kort nr. 2 viser testcenterets test- og måleområde, vindfelt og beskyttelseszone.

Det foreslås, at testområdet udvides fra de nuværende 510 meter mod vest til 700 meter mod vest fra møllerne og fra de nuværende 340 meter mod øst til 470 meter mod øst fra møllerne.

Det foreslås derudover, at måleområdet udvides fra de nuværende 850 meter fra møllerne til at omfatte et område inden for en afstand af op til 1.200 fra møllerne.

En udvidelse af test- og måleområdet vil betyde, at de retlige forhold, som der efter loven er gældende for områderne, kommer til at omfatte et større geografisk areal. Det drejer sig bl.a. om det område, som testcenterets primære infrastruktur kan anlægges inden for, og om adgangen til ekspropriation efter testcenterlovens § 15, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at vindfeltet udvides fra de nuværende 3.400 meter mod vest til 8.000 meter mod vest fra møllerne.

Den foreslåede udvidelse af vindfeltet vil medføre, at hjemlen for ministeren for byer og landdistrikter til at ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentrene, jf. testcenterlovens § 15, stk. 2, vil omfatte et større geografisk område.

Det er imidlertid aktuelt By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der ikke vil være behov for at ekspropriere fast ejendom som følge af den foreslåede udvidelse af vindfeltet.

Endvidere vil udvidelsen af vindfeltet betyde, at der er et større område, hvor kommunalbestyrelsen, jf. testcenterlovens § 22, stk. 5, kun må meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til at opføre bygninger af mere end 12 meters højde, hvis vindfeltets funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret.

Endeligt foreslås det, at beskyttelseszonen udvides fra det nuværende areal på 5.000 meter mod vest og 2.500 meter mod øst fra testcenteret til henholdsvis 8.000 meter mod vest 3.500 meter mod øst fra testcenteret.

Den foreslåede udvidelse af beskyttelseszonen vil medføre, at der er et større område, hvor kommunalbestyrelsen kun må meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til opførelse af vindmøller, hvis beskyttelseszonens funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret, jf. testcenterlovens § 22, stk. 2.

Da ministerens mulighed for at ekspropriere fast ejendom efter testcenterlovens § 15, stk. 2, foreslås udvidet geografisk til også at omfatte beskyttelseszonen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, vil en udvidelse af beskyttelseszonen også have betydning for ekspropriationshjemlens omfang. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 7, med tilhørende bemærkninger.

Det foreslåede kort nr. 3 viser støjkonsekvensområdet.

Med det foreslåede kort foreslås støjkonsekvensområdet udvidet, så det omfatter et større areal, end hvad der følger af testcenterloven i dag.

Støjkonsekvensområdet er fastlagt ud fra beregningen af testcenterets maksimale støjrummelighed. Afgrænsningen af området er det punkt, hvor der maksimalt vil være en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s.

Den foreslåede udvidelse af støjkonsekvensområdet vil have konsekvenser i forhold til de særlige regler, der i medfør af testcenterloven gælder for støjkonsekvensområdet.

Det drejer sig bl.a. om testcenterlovens § 15, stk. 3, hvorefter ministeren for byer og landdistrikter for den driftsansvarlige kan ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentrene. Det er imidlertid By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den foreslåede tilpasning af Testcenter Høvsøre ikke vil medføre yderligere behov for ekspropriation af eksisterende produktionsvindmøller inden for det foreslåede udvidede støjkonsekvensområde ved Testcenter Høvsøre.

Den foreslåede udvidelse af støjkonsekvensområdet vil også indebære, at der er et større område, hvorefter kommunalbestyrelsen, jf. testcenterlovens § 22, stk. 1, efter den øvrige lovgivning ikke må meddele tilladelse til opførelse eller ændring af vindmøller.

Derudover vil udvidelsen af støjkonsekvensområdet indebære, at testcenterlovens § 22, stk. 4, får et større geografisk anvendelsesområde. Efter bestemmelsen skal det ved vurderingen af støj fra testcentrene efter reglerne om støj fra vindmøller lægges til grund, at der ikke er områder inden for støjkonsekvensområdet, der er karakteriseret som støjfølsom arealanvendelse.

Det bemærkes hertil, at der ikke aktuelt er områder, der er omfattet af reglerne om støjfølsom arealanvendelse inden for det område, som støjkonsekvensområdet foreslås udvidet med. Beboelse m.v., der fremadrettet måtte blive etableret inden for det areal, der er omfattet af den foreslåede udvidelses af støjkonsekvensområdet, vil i øvrigt være uden betydning for vurdering af støj fra testcenteret efter reglerne om støj fra vindmøller, jf. testcenterlovens § 22, stk. 4, 3. pkt.

Endelig vil udvidelsen af støjkonsekvensområdet indebære, jf. testcenterlovens § 22, stk. 7, at der vil være et større geografisk område, hvorefter der ikke ved lokalplan må udlægges arealer til støjfølsom arealanvendelse. Der er aktuelt ikke ved lokalplan udlagt arealer til støjfølsom arealanvendelse inden for det foreslåede udvidede støjkonsekvensområde.

Til nr. 22

Der er ikke i dag et bilag til testcenterloven, der vedrører etablering af et vådområde.

Det foreslås, at lovens Bilag 3 affattes som bilag 2 til denne lov.

Det foreslåede bilag 3, jf. bilag 2 til denne lov, er nyt, og det viser det vådområde, der vil skulle etableres i medfør af det foreslåede ændring testcenterlovens § 2 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 23

Testcenterlovens bilag 3 fastsætter det samlede støjbidrag fra begge testcentre til brug for en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller uden for støjkonsekvensområdet omkring de to testcentre for at sikre, at kravene i reglerne om støj fra vindmøller er overholdt. Støjbidraget skal ligeledes lægges til grund ved udførsel af tilsyn efter reglerne om støj fra vindmøller for de pågældende møller.

Det foreslås, at der som testcenterlovens bilag 4 indsættes bilag 3 til denne lov.

Som følge af det tilpassede Testcenter Høvsøre med færre, men højere prototypevindmøller er der foretaget nye støjberegninger, og det foreslås, at testcenterlovens bilag 3 ændres for så vidt angår det fastsatte støjbidrag fra Testcenter Høvsøre, så det kommer til at afspejle den maksimale beregnede støj fra det tilpassede testcenter, og indsættes som et nyt bilag 4, jf. bilag 3 til denne lov.

Den maksimale støj fra Testcenter Høvsøre efter den foreslåede tilpasning er i forbindelse med den gennemførte miljø- og habitatkonsekvensvurdering beregnet til at være lidt højere end for det nuværende testcenter. Dette er afspejlet i den foreslåede ændring af bilaget. Støjberegningerne viser, at alle støjgrænser i bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019 om støj fra vindmøller kan overholdes i projektets omgivelser, dog under forudsætning af, at to boliger nedlægges som følge af afstandskravet til boliger. Der henvises herved i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 9.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det er støjbidraget i det nye bilag, der skal lægges til grund efter testcenterlovens § 22, stk. 3, når vindmøller ønskes opført eller ændret uden for støjkonsekvensområdet.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af ligningslovens § 7 R, at VE-bonus er fritaget for beskatning. Testcenterbonusordningen, som foreslås i dette lovforslag, er ikke omfattet heraf.

Udbetalinger af testcenterbonus er derfor efter gældende skatteregler skattepligtige hos modtageren.

Det foreslås, at der i § 7 R indsættes som stk. 2, at udbetaling af testcenterbonus fastsat i regler udstedt i medfør af § 21 i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den foreslåede ændring vil sikre at, at testcenterbonusordningen er fritaget for beskatning.

Det bemærkes, at det kun vil være testcenterbonus efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 21 i testcenterloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, der skal være fritaget for beskatning. Eventuel testcenterbonus, der udbetales på baggrund af en anden aftale, vil ikke være fritaget for beskatning.

Testcenterbonusordningen vil medføre, at beboere i helårsboliger beliggende inden for 1.250 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Høvsøre og inden for 1.500 m fra nærmeste vindmølle på Testcenter Østerild skal have ret til en årlig testcenterbonus pr. husstand fra den driftsansvarlige. Bonussen udbetales i testcenteranlæggets levetid. Bonus vil være knyttet til boligen. Det vil derfor ikke være muligt efter en flytning fortsat at være berettiget til at modtage bonus, medmindre ejeren af boligen køber en ny bolig i samme område. Der henvises vedrørende testcenterbonus i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Det bemærkes, at det vil være den driftsansvarlige for testcentrene, der skal betale bonussen, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil. Det vil således være DTU, der skal udbetale testcenterbonussen, jf. testcenterlovens § 2, stk. 1.

Ministeren for byer og landdistrikter vil derudover kunne fastsætte nærmere regler om testcenterbonussen, herunder regler om hvem der kan modtage testcenterbonus, ansøgning og dokumentation, udbetalingstidspunkt, udbetalingsperiode, frister og om bonussens størrelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2024.

Det bemærkes, at lovforslaget er erhvervsrettet og derfor omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Lovforslaget er dog undtaget herfra og fra kravet om vedtagelse minimum 4 uger før ikrafttræden.

Lovforslaget er undtaget, fordi erhvervslivet efterspørger, at ikrafttrædelsen sker før den næstkommende ikrafttrædelsesdato.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 18. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestemmelsen træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Med hjemmel i bestemmelsen vil ministeren for byer og landdistrikter kunne fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for den testcenterbonusordning, der følger af lovforslagets § 1, nr. 18. Det er forventningen, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte, at ordningen skal træde i kraft, så den første testcenterbonus vil omfatte kalenderåret 2025.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov