Fremsat den 15. november 2023 af uddannnelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om universiteter (universitetsloven), lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om maritime uddannelser

(Virtuel udveksling for studerende)

§ 1

I lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 363 af 9. marts 2021 og § 1 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændring:

1. Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b. Universitetet kan for uddannelser efter § 3 indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter stk. 1.«

§ 2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, lov nr. 2622 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændring:

1. Efter § 10 indsættes i kapitel 3:

»§ 10 a. En institution kan for uddannelser omfattet af §§ 8-10 indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter stk. 1.«

§ 3

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 9 c indsættes:

»§ 9 d. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Stk. 2. Institutionen kan for uddannelser omfattet af stk. 1 indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.«

2. I § 10 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter § 9 d, stk. 2.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 4

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 9. marts 2021 og § 3 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændring:

1. Efter § 11 f indsættes:

»§ 11 g. En institution kan for uddannelser omfattet af §§ 11 c-11 e indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter stk. 1.«

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

De videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område har i mange år indgået aftaler om gensidig udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Udvekslingen er indtil nu foregået på traditionel vis, hvor en studerende optaget på en dansk uddannelsesinstitution indskrives i en afgrænset periode på en udenlandsk uddannelsesinstitution, og hvor en studerende optaget på en udenlandsk uddannelsesinstitution indskrives i en afgrænset periode på en dansk uddannelsesinstitution.

Ved etableringen af den gældende retstilstand for udveksling blev der ikke taget højde for den senere teknologiske udvikling, der kan gøre det muligt for studerende at følge fag og fagelementer på en uddannelsesinstitution i et andet land end der, hvor den studerende aktuelt opholder sig. Den gældende retstilstand tager derfor udgangspunkt i, at aftaler om udveksling af studerende indebærer, at studerende på en dansk uddannelse, som gennemfører en del af uddannelsen i udlandet som led i udveksling, tager fysisk ophold i det andet land.

Digital udvikling og perioderne med covid-19-restriktioner har medført en stigende interesse for andre former for udveksling, herunder med virtuelle elementer, som et alternativ eller et supplement til traditionel, fysisk studenterudveksling.

Udveksling betegnes undertiden også som mobilitet.

Der har fra de videregående uddannelsesinstitutioner været udtrykt ønske om at kunne indgå aftaler om mere fleksible udvekslingsforløb, som der også opfordres til i forordningen om EU-programmet Erasmus+ 2021-2027, og alle de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område bør som udgangspunkt have de samme muligheder.

Med dette lovforslag foreslås det derfor at fastsætte bestemmelser om virtuel udveksling for studerende, så de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område får mulighed for at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvori det indgår, at udvekslingen vil kunne gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Det foreslåede vil indebære, at virtuel udveksling vil kunne indgå i udvekslingsaftaler, som indgås mellem to eller flere uddannelsesinstitutioner, der selv har initieret samarbejdet, samt i udvekslingsaftaler, som f.eks. indgås inden for rammerne af eller med tilskud fra relevante EU-programmer eller det fællesnordiske samarbejde m.v. Der vil herunder kunne være mulighed for at kombinere virtuel og fysisk udveksling.

Den enkelte studerende vil dermed kunne få flere muligheder for at gennemføre forskellige former for udvekslingsforløb, og udvekslingsforløb vil herunder kunne gennemføres, uden at den studerende tager fysisk ophold i det andet land.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling. Det forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om rammer for tilrettelæggelsen af virtuel udveksling og om kvalitetssikring i den forbindelse.

Forslaget har ikke til hensigt at ændre mulighederne for fysisk udveksling af studerende mellem uddannelsesinstitutioner på tværs af landegrænser.

Endvidere har forslaget ikke til hensigt at ændre på de omhandlede uddannelsesinstitutioners mulighed for i øvrigt at tilrettelægge deres undervisning, herunder i forhold til brug af virtuelle undervisningsmidler.

Endelig har forslaget ikke til hensigt at ændre på studerendes muligheder for på eget initiativ at indgå aftale om at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet, herunder hvor den udenlandske institution har tilrettelagt forløbet med virtuelle undervisningsmidler.

2. Virtuel udveksling for studerende

2.1. Universiteter

2.1.1. Gældende ret

Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Universitetet eller universitetets udbud af uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Ved udbud i Danmark efter 1. pkt. forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Der henvises til § 3, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019.

Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb: Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point, akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, kandidat­uddannelse på 120 ECTS-point og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point. Der henvises til § 4, stk. 1, nr. 1-4, i universitetsloven).

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

Universitetsloven indeholder ikke en definition på udveksling, herunder studenterudveksling, eller udvekslingsaftaler, men det forudsættes i forarbejderne til loven samt i lovens § 19 a, at der kan indgås aftaler om gensidig udveksling af studerende med udenlandske universiteter. Der henvises for så vidt angår lovens forarbejder til Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, L 125 som fremsat, side 2828-2829.

Med lov nr. 634 af 14. juni 2011 om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. (Opfølgning på evaluering af universitetsloven, internationale uddannelsessamarbejder og selskabsdannelse ved udbud af uddannelse i udlandet m.v.) blev der med en ny § 3 a fastlagt bestemmelser om universiteternes internationale samarbejder.

Det følger således af universitetslovens § 3 a, stk. 1, at universitetet i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter kan udbyde hele eller dele af uddannelser efter § 3 i udlandet. Uddannelsernes enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter. Delene, der gennemføres ved de udenlandske universiteter, kan være valgfrie eller obligatoriske. Gennemføres hele uddannelsen i udlandet, kan universitetet lade det udenlandske universitet udbyde uddannelsen, hvis det sker i samarbejde med det danske universitet.

Herudover følger det af universitetslovens § 3 a, stk. 2, at universitetet i samarbejde med udenlandske universiteter kan udbyde uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 3, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, hvor uddannelsens enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter (Erasmus Mundus-kandidatuddannelser).

Universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, omhandler kandidatuddannelser.

Der er herudover udstedt bekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2015 om universiteternes internationale uddannelsesforløb. Bekendtgørelsens § 9 indeholder bestemmelser om universiteternes bilaterale eller multilaterale udvekslingsaftaler med universiteter i udlandet.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den digitale udvikling og perioderne med covid-19-restriktioner har medført en stigende interesse for virtuel udveksling som et alternativ eller et supplement til traditionel, fysisk studenterudveksling.

Denne udvikling afspejles også i forordningen om EU-programmet Erasmus+ 2021-2027, som opfordrer til øget brug af virtuel læring og virtuelt samarbejde.

Universiteterne har udtrykt ønske om også at kunne indgå aftaler om mere fleksible udvekslingsforløb, som der bl.a. lægges op til med Erasmus+-programmet.

Ministeriet vurderer, at studerende kan få mere viden og forståelse for internationale forhold og andre kulturer ved at gennemføre en del af en videregående uddannelse på en uddannelsesinstitution i udlandet.

Herudover vurderer ministeriet, at forbedrede muligheder for at indgå udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner i udlandet kan understøtte de videregående uddannelsesinstitutioners vidensudveksling på tværs af grænser og styrke kvaliteten af uddannelserne.

Endelig vurderes det, at virtuel udveksling vil kunne give studerende, som f.eks. på grund af fysiske, sundhedsmæssige eller familiære forhold har svært ved at deltage i fysisk udveksling, bedre muligheder for at gennemføre uddannelseselementer på udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås på den baggrund, at der i universitetsloven indsættes et nyt § 3 b, stk. 1, hvorefter universitetet for uddannelser omfattet af § 3, kan indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Forslaget vil således indebære, at det kan indgå i sådanne aftaler, at studerende ved brug af digitale hjælpemidler m.v. vil kunne gennemføre elementer af en uddannelse ved en institution i udlandet, uden at den studerende fysisk opholder sig i det land, hvor uddannelsesinstitutionen er hjemmehørende.

Som følge af det foreslåede vil virtuel udveksling bl.a. kunne supplere og understøtte fysisk udveksling, f.eks. ved at kombinere forløb med begge former for udveksling.

Den del af en uddannelse, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske institution og en institution i udlandet, vil dermed også som følge af det foreslåede kunne gennemføres som såkaldt "blended learning", hvor en del af uddannelsesforløbet gennemføres virtuelt, mens den resterende del af forløbet gennemføres fysisk ved fremmøde ved institutionen i udlandet.

De studerende vil som hidtil - uanset om der er tale om et rent virtuelt udvekslingsforløb eller "blended learning" - være indskrevet på den udenlandske institution, hvor udvekslingsforløbet gennemføres.

Lovforslaget vedrører universiteternes mulighed for at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen vil kunne gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på universiteternes mulighed for i øvrigt at tilrettelægge deres undervisning, herunder i forhold til brug af virtuelle undervisningsmidler, eller på studerendes muligheder for på eget initiativ at indgå aftale om at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet.

Det foreslås endvidere med dette lovforslags § 1, nr. 1, at indsætte et nyt § 3 b, stk. 2, der indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter den foreslåede § 3 b, stk. 1.

Det forventes, at ministeren på den baggrund vil fastsætte regler, der tilpasser gældende bekendtgørelsesregler til den foreslåede mulighed for at indgå udvekslingsaftaler, hvorunder dele af uddannelser vil kunne gennemføres helt eller delvist som virtuel udveksling.

Der forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om rammer for tilrettelæggelsen af virtuel udveksling og om kvalitetssikring i den forbindelse. Der vil også kunne fastsættes regler om andre lignende forhold.

2.2. Erhvervsakademier og professionshøjskoler

2.2.1. Gældende ret

Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem. Formålet med et samordnet videregående uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering. Der henvises til § 1 i bekendtgørelse af lov nr. 1343 af 10. december 2019 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (herefter LEP-loven).

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Der henvises til § 8 i LEP-loven.

Det følger af LEP-lovens § 9, stk. 1, at en institution efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner.

Endelig kan uddannelses- og forskningsministeren efter LEP-lovens § 10 tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal fastsætte regler i studieordningens institutionsdel som angiver, hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, jf. § 9, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit. Der henvises til § 21, stk. 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (herefter LEP-bekendtgørelsen).

Det følger af LEP-bekendtgørelsens § 22, stk. 3, 1. pkt., at studerende ved en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer.

Det fremgår af lovens forarbejder, at mange flere danske studerende skal tage uddannelsesophold i udlandet, og at studerende gennem udlandsophold får international indsigt og større forståelse af andre kulturer, ligesom studerende, der har gennemført et ophold i udlandet, er en vigtig kilde til ny viden, kvalitet og internationalt udsyn. Der henvises til Folketingstidende 2007-08 (2. samling), Tillæg A, L 25 som fremsat, side 806.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den digitale udvikling og perioderne med covid-19-restriktioner har medført en stigende interesse for virtuel udveksling som et alternativ eller et supplement til traditionel, fysisk studenterudveksling.

Denne udvikling afspejles også i forordningen om EU-programmet Erasmus+ 2021-2027, som opfordrer til øget brug af virtuel læring og virtuelt samarbejde.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier har udtrykt ønske om også at kunne indgå aftaler om mere fleksible udvekslingsforløb, som der bl.a. lægges op til med Erasmus+-programmet.

Ministeriet vurderer, at studerende kan få mere viden og forståelse for internationale forhold og andre kulturer ved at gennemføre en del af en videregående uddannelse på en uddannelsesinstitution i udlandet.

Herudover vurderer ministeriet, at forbedrede muligheder for at indgå udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner i udlandet kan understøtte de videregående uddannelsesinstitutioners vidensudveksling på tværs af grænser og styrke kvaliteten af uddannelserne.

Endelig vurderes det, at virtuel udveksling vil kunne give studerende, som f.eks. på grund af fysiske, sundhedsmæssige eller familiære forhold har svært ved at deltage i fysisk udveksling, bedre muligheder for at gennemføre uddannelseselementer på udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås på den baggrund, at der i LEP-loven indsættes et nyt § 10 a, stk. 1, hvorefter en institution for uddannelser omfattet af §§ 8-10 kan indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Forslaget vil således indebære, at det kan indgå i sådanne aftaler, at studerende ved brug af digitale hjælpemidler m.v. vil kunne gennemføre elementer af en uddannelse ved en institution i udlandet, uden at den studerende fysisk opholder sig i det land, hvor uddannelsesinstitutionen er hjemmehørende.

Som følge af det foreslåede vil virtuel udveksling bl.a. kunne supplere og understøtte fysisk udveksling, f.eks. ved at kombinere de to former i et samlet forløb.

Den del af en uddannelse, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske institution og en institution i udlandet, vil dermed også som følge af det foreslåede kunne gennemføres som såkaldt "blended learning", hvor en del af uddannelsesforløbet gennemføres virtuelt, mens den resterende del af forløbet gennemføres fysisk ved fremmøde ved institutionen i udlandet.

Lovforslaget vedrører institutionernes mulighed for at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen vil kunne gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på uddannelsesinstitutionernes mulighed for i øvrigt at tilrettelægge deres undervisning, herunder i forhold til brug af virtuelle undervisningsmidler, eller på studerendes muligheder for på eget initiativ at indgå aftale om at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet i form af et relevant uddannelses- eller praktikforløb i udlandet.

Det foreslås endvidere, at der i LEP-loven indsættes et nyt § 10 a, stk. 2, der indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter den foreslåede § 10 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 2, nr. 1.

Det forventes, at ministeren på den baggrund vil fastsætte regler, der tilpasser gældende bekendtgørelsesregler til den foreslåede mulighed for at indgå udvekslingsaftaler, hvorunder dele af uddannelser vil kunne gennemføres helt eller delvist som virtuel udveksling.

Der forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om rammer for tilrettelæggelsen af virtuel udveksling og om kvalitetssikring i den forbindelse. Der vil også kunne fastsættes regler om andre lignende forhold.

2.3. Videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

2.3.1. Gældende ret

Uddannelses- og forskningsministeren beslutter efter samråd med institutionen, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde. Der henvises til § 9, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område udbyder aktuelt blandt andet bachelor- og kandidatuddannelser.

I henhold til § 10, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om bl.a. uddannelsernes indhold og varighed, eksaminer, prøver og bedømmelser, adgang til uddannelserne, ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere, erhvervelse af doktorgrader, klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver, udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse, samt om udbud af enkeltfag m.v.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter lovens § 10, stk. 2, regler om afgørelse om merit m.v.

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indeholder ikke en definition på eller bestemmelser om udveksling, herunder studenterudveksling, eller udvekslingsaftaler.

Efter § 19, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 2020 om videregående kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område har den studerende ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den digitale udvikling og perioderne med covid-19-restriktioner har medført en stigende interesse for virtuel udveksling som et alternativ eller et supplement til traditionel, fysisk studenterudveksling.

Denne udvikling afspejles også i forordningen om EU-programmet Erasmus+ 2021-2027, som opfordrer til øget brug af virtuel læring og virtuelt samarbejde.

Det er ministeriets opfattelse, at de videregående uddannelsesinstitutioner, herunder de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, på Uddannelses- og Forskningsministeriets område bør have de samme muligheder for også at kunne indgå aftaler om mere fleksible udvekslingsforløb, som der bl.a. lægges op til med Erasmus+-programmet.

Ministeriet vurderer, at studerende kan få mere viden og forståelse for internationale forhold og andre kulturer ved at gennemføre en del af en videregående uddannelse på en uddannelsesinstitution i udlandet.

Herudover vurderer ministeriet, at forbedrede muligheder for at indgå udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner i udlandet kan understøtte de videregående uddannelsesinstitutioners vidensudveksling på tværs af grænser og styrke kvaliteten af uddannelserne.

Endelig vurderes det, at virtuel udveksling vil kunne give studerende, som f.eks. på grund af fysiske, sundhedsmæssige eller familiære forhold har svært ved at deltage i fysisk udveksling, bedre muligheder for at gennemføre uddannelseselementer på udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Med henvisning til redegørelsen for gældende ret, jf. ovenfor, afsnit 2.3.1., vurderes det at være hensigtsmæssigt at præcisere hjemmelsgrundlaget for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, således at det klart fremgår, at disse institutioner vil kunne tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Dette vil også kunne bidrage til et mere ensartet regelgrundlag på tværs af ministeriets uddannelsesområder.

På den baggrund foreslås det, at der i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsættes et nyt § 9 d, stk. 1, hvorefter uddannelsesinstitutionen vil kunne tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Det foreslåede § 9 d, stk. 1, har ikke i sig selv til formål at ændre den gældende retstilstand, men har til formål at præcisere hjemmelsgrundlaget for, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på ministeriets område vil kunne tilrettelægge uddannelser med henblik på studenterudveksling.

Endvidere foreslås det at indsætte et nyt § 9 d, stk. 2, hvorefter en institution for uddannelser omfattet af stk. 1 kan indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen vil kunne gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Forslaget vil således indebære, at det kan indgå i sådanne aftaler, at studerende ved brug af digitale hjælpemidler m.v. vil kunne gennemføre elementer af en uddannelse ved en institution i udlandet, uden at den studerende fysisk opholder sig i det land, hvor uddannelsesinstitutionen er hjemmehørende.

Som følge af det foreslåede vil virtuel udveksling bl.a. kunne supplere og understøtte fysisk udveksling, f.eks. ved at kombinere de to former i et samlet forløb.

Den del af en uddannelse, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske institution og en institution i udlandet, vil dermed også som følge af det foreslåede kunne gennemføres som såkaldt "blended learning", hvor en del af uddannelsesforløbet gennemføres virtuelt, mens den resterende del af forløbet gennemføres fysisk ved fremmøde ved institutionen i udlandet.

Lovforslaget vedrører institutionernes mulighed for at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen vil kunne gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på uddannelsesinstitutionernes mulighed for i øvrigt at tilrettelægge deres undervisning, herunder i forhold til brug af virtuelle undervisningsmidler, eller på studerendes muligheder for på eget initiativ at indgå aftaler om at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet i form af et relevant uddannelses- eller praktikforløb i udlandet.

Det foreslås endvidere, at der i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsættes et nyt § 10, stk. 5, der indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter den foreslåede § 9 d, stk. 2, jf. dette lovforslags § 3, nr. 1.

Det forventes, at ministeren på den baggrund vil fastsætte regler, der tilpasser gældende bekendtgørelsesregler til den foreslåede mulighed for at indgå udvekslingsaftaler, hvorunder dele af uddannelser kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Der forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om rammer for tilrettelæggelsen af virtuel udveksling og om kvalitetssikring i den forbindelse. Der vil også kunne fastsættes regler om andre lignende forhold.

2.4. Maritime uddannelsesinstitutioner

2.4.1. Gældende ret

Formålet med det samordnede maritime uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau og i overensstemmelse med internationale konventioner imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft, og hvis videngrundlag er erhvervs- og professionsbasering. De maritime professionsbacheloruddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder. Der henvises til § 1, stk. 2 og 3, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.

De maritime uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område betegner en række uddannelser på forskellige niveauer; professionsbacheloruddannelser, erhvervsuddannelser, en gymnasial uddannelse, HF-søfart samt uddannelse ved et skoleskib.

Institutioner, der udbyder videregående maritime uddannelser af mere end 18 måneders varighed, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Der henvises til § 11 c i lov om maritime uddannelser.

Det følger af § 11 d, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at en institution efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner.

Endelig kan uddannelses- og forskningsministeren efter § 11 e fastsætte regler om den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.

De maritime professionsbacheloruddannelser er omfattet af reglerne i LEP-loven, og regler fastsat i medfør heraf. Det indebærer bl.a., at de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, skal fastsætte regler i studieordningens institutionsdel, som angiver, hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, jf. § 9, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit. Der henvises til § 21, stk. 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen).

Det følger af LEP-bekendtgørelsen § 22, stk. 3, 1. pkt., at studerende ved en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 544 af 24. april 2015 om ændring af lov om maritime uddannelser og lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. (harmonisering af visse regler for de maritime uddannelser), at mange flere danske studerende skal tage uddannelsesophold i udlandet, og at de studerende gennem udlandsophold får international indsigt og større forståelse af andre kulturer, ligesom studerende, der har gennemført et ophold i udlandet, er en vigtig kilde til ny viden, kvalitet og internationalt udsyn. Der henvises til Folketingstidende 2014-15 (1. samling), Tillæg A, L 131 som fremsat, side 8.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den digitale udvikling og perioderne med covid-19-restriktioner har medført en stigende interesse for virtuel udveksling som et alternativ eller et supplement til traditionel, fysisk studenterudveksling.

Denne udvikling afspejles også i forordningen om EU-programmet Erasmus+ 2021-2027, som opfordrer til øget brug af virtuel læring og virtuelt samarbejde.

Det er ministeriets opfattelse, at de videregående uddannelsesinstitutioner, herunder de maritime uddannelsesinstitutioner, på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i relevant omfang bør have de samme muligheder for også at kunne indgå aftaler om mere fleksible udvekslingsforløb, som der bl.a. lægges op til med Erasmus+-programmet.

Ministeriet vurderer, at studerende kan få mere viden og forståelse for internationale forhold og andre kulturer ved at gennemføre en del af en videregående uddannelse på en uddannelsesinstitution i udlandet.

Herudover vurderer ministeriet, at forbedrede muligheder for at indgå udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner i udlandet kan understøtte de videregående uddannelsesinstitutioners vidensudveksling på tværs af grænser og styrke kvaliteten af uddannelserne.

Endelig vurderes det, at virtuel udveksling vil kunne give studerende, som f.eks. på grund af fysiske, sundhedsmæssige eller familiære forhold har svært ved at deltage i fysisk udveksling, bedre muligheder for at gennemføre uddannelseselementer på udenlandske uddannelsesinstitutioner.

På den baggrund foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 11 g, stk. 1, hvorefter en institution for uddannelser omfattet af §§ 11 c-11 e kan indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Forslaget vil således indebære, at det kan indgå i sådanne aftaler, at studerende ved brug af digitale hjælpemidler m.v. vil kunne gennemføre elementer af en uddannelse ved en institution i udlandet, uden at den studerende fysisk opholder sig i det land, hvor uddannelsesinstitutionen er hjemmehørende.

Som følge af det foreslåede vil virtuel udveksling bl.a. kunne supplere og understøtte fysisk udveksling, f.eks. ved at kombinere de to former i et samlet forløb.

Den del af en uddannelse, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske institution og en institution i udlandet, vil dermed også som følge af det foreslåede kunne gennemføres som såkaldt "blended learning", hvor en del af uddannelsesforløbet gennemføres virtuelt, mens den resterende del af forløbet gennemføres fysisk ved fremmøde ved institutionen i udlandet.

Lovforslaget vedrører institutionernes mulighed for at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen vil kunne gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på uddannelsesinstitutionernes mulighed for i øvrigt at tilrettelægge deres undervisning, herunder i forhold til brug af virtuelle undervisningsmidler, eller på studerendes muligheder for på eget initiativ at indgå aftale om at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet i form af et relevant uddannelses- eller praktikforløb i udlandet.

Det foreslås endvidere, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 11 g, stk. 2, der indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter den foreslåede § 11 g, stk. 1, jf. dette lovforslags § 4, nr. 1.

Det forventes, at ministeren på den baggrund vil fastsætte regler, der tilpasser gældende bekendtgørelsesregler til den foreslåede mulighed for at indgå udvekslingsaftaler, hvorunder dele af uddannelser kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Der forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om rammer for tilrettelæggelsen af virtuel udveksling og om kvalitetssikring i den forbindelse. Der vil også kunne fastsættes regler om andre lignende forhold.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Det bemærkes i den forbindelse, at dette understøttes af, at der ved en ændring af bekendtgørelse om tilskud m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. forventes foretaget en justering af reglerne om balance mellem indgående og udgående udvekslingsaktivitet, som er en forudsætning for tilskud til aktiviteten.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august 2023 til den 28. september 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Ankestyrelsen, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt Fælles Forbund - 3F, FGU Danmark, FH-Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fredericia Maskinmesterskole, HK/Stat, Ingeniørforeningen IDA, IT-Universitetet i København, KL, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Marstal Navigationsskole, MARTEC, OpenDenmark, Professionshøjskolen Absalon, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Voksen og Efteruddannelse, SIMAC, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Universitetet eller universitetets udbud af uddannelser efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Ved udbud i Danmark efter 1. pkt. forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Der henvises til § 3, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019.

Et universitet kan i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter udbyde hele eller dele af uddannelser efter universitetslovens § 3 i udlandet. Uddannelsernes enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter. Delene, der gennemføres ved de udenlandske universiteter, kan være valgfrie eller obligatoriske. Gennemføres hele uddannelsen i udlandet, kan universitetet lade det udenlandske universitet udbyde uddannelsen, hvis det sker i samarbejde med det danske universitet. Der henvises til § 3 a, stk. 1, i universitetsloven.

Med § 1, nr. 1, foreslås det, at der i universitetsloven indsættes et nyt § 3 b, stk. 1, hvorefter universitetet for uddannelser efter § 3 kan indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Det foreslåede vil indebære, at det kan indgå i sådanne aftaler, at studerende ved brug af digitale hjælpemidler m.v. vil kunne gennemføre elementer af en uddannelse ved en institution i udlandet, uden at den studerende fysisk opholder sig i det land, hvor uddannelsesinstitutionen er hjemmehørende.

Den del af en uddannelse, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske institution og en institution i udlandet, vil også kunne gennemføres som såkaldt "blended learning", hvor en del af uddannelsesforløbet gennemføres virtuelt, mens den resterende del af forløbet gennemføres fysisk ved fremmøde ved institutionen i udlandet.

Der vil herunder kunne være tale om udvekslingsforløb med kortere eller længere fysisk tilstedeværelse på en udenlandsk uddannelsesinstitution, og hvor det virtuelle element af forløbet er placeret før, under eller efter elementet med fysisk udveksling.

De studerende vil som hidtil - uanset om der er tale om et rent virtuelt udvekslingsforløb eller "blended learning" - være indskrevet på den udenlandske institution, hvor udvekslingsforløbet gennemføres.

Det foreslåede omfatter alene uddannelsesdele, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske uddannelsesinstitution og en institution i udlandet.

Det foreslås endvidere med § 1, nr. 1, at indsætte et nyt § 3 b, stk. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter stk. 1.

Det forventes, at ministeren på den baggrund vil fastsætte regler, der tilpasser gældende bekendtgørelsesregler til den foreslåede mulighed for at indgå udvekslingsaftaler, hvorunder dele af uddannelser vil kunne gennemføres helt eller delvist som virtuel udveksling.

Der forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om rammer for tilrettelæggelsen af virtuel udveksling og om kvalitetssikring i den forbindelse. Der vil også kunne fastsættes regler om andre lignende forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Der henvises til § 8 i bekendtgørelse af lov nr. 1343 af 10. december 2019 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (herefter LEP-loven).

Det følger af LEP-lovens § 9, stk. 1, at en institution efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner.

Endelig kan uddannelses- og forskningsministeren efter LEP-lovens § 10 tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.

Med § 2, nr. 1, foreslås det, at der i LEP-lovens kapitel 3 indsættes et nyt § 10 a, stk. 1, hvorefter en institution for uddannelser omfattet af §§ 8-10 kan indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Det foreslåede vil indebære, at det kan indgå i sådanne aftaler, at studerende ved brug af digitale hjælpemidler m.v. vil kunne gennemføre elementer af en uddannelse ved en institution i udlandet, uden at den studerende fysisk opholder sig i det land, hvor uddannelsesinstitutionen er hjemmehørende.

Den del af en uddannelse, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske institution og en institution i udlandet, vil også kunne gennemføres som såkaldt "blended learning", hvor en del af uddannelsesforløbet gennemføres virtuelt, mens den resterende del af forløbet gennemføres fysisk ved fremmøde ved institutionen i udlandet.

Der vil herunder kunne være tale om udvekslingsforløb med kortere eller længere fysisk tilstedeværelse på en udenlandsk uddannelsesinstitution, og hvor det virtuelle element af forløbet er placeret før, under eller efter elementet med fysisk udveksling.

De studerende vil som hidtil - uanset om der er tale om et rent virtuelt udvekslingsforløb eller "blended learning" - være indskrevet på den udenlandske institution, hvor udvekslingsforløbet gennemføres.

Det foreslåede omfatter alene uddannelsesdele, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske uddannelsesinstitution og en institution i udlandet.

Det foreslås endvidere med § 2, nr. 1, at indsætte et nyt § 10 a, stk. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter stk. 1.

Det forventes, at ministeren på den baggrund vil fastsætte regler, der tilpasser gældende bekendtgørelsesregler til den foreslåede mulighed for at indgå udvekslingsaftaler, hvorunder dele af uddannelser kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Der forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om rammer for tilrettelæggelsen af virtuel udveksling og om kvalitetssikring i den forbindelse. Der vil også kunne fastsættes regler om andre lignende forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om bl.a. uddannelsernes indhold og varighed, eksaminer, prøver og bedømmelser, adgang til uddannelserne og om afgørelse om merit m.v. Der henvises til § 10, stk. 1 og 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås med § 3, nr. 1, at der i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsættes et nyt § 9 d, stk. 1, hvorefter uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Det foreslåede vil indebære, at det er en mulighed for den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution at tilrettelægge uddannelserne med henblik på studenterudveksling. Institutionen vil derfor kunne foretage en vurdering af, om det for den konkrete uddannelse vil være hensigtsmæssigt at tilrettelægge den med henblik på udveksling.

Det foreslås med § 3, nr. 1, at der i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsættes et nyt § 9 d, stk. 2, hvorefter en institution for uddannelser omfattet af stk. 1 kan indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Det foreslåede vil indebære, at det kan indgå i sådanne aftaler, at studerende ved brug af digitale hjælpemidler m.v. vil kunne gennemføre elementer af en uddannelse ved en institution i udlandet, uden at den studerende fysisk opholder sig i det land, hvor uddannelsesinstitutionen er hjemmehørende.

Den del af en uddannelse, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske institution og en institution i udlandet, vil også kunne gennemføres som såkaldt "blended learning", hvor en del af uddannelsesforløbet gennemføres virtuelt, mens den resterende del af forløbet gennemføres fysisk ved fremmøde ved institutionen i udlandet.

Der vil herunder kunne være tale om udvekslingsforløb med kortere eller længere fysisk tilstedeværelse på en udenlandsk uddannelsesinstitution, og hvor det virtuelle element af forløbet er placeret før, under eller efter elementet med fysisk udveksling.

De studerende vil som hidtil - uanset om der er tale om et rent virtuelt udvekslingsforløb eller "blended learning" - være indskrevet på den udenlandske institution, hvor udvekslingsforløbet gennemføres. Det foreslåede omfatter alene uddannelsesdele, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske uddannelsesinstitution og en institution i udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om bl.a. uddannelsernes indhold og varighed, eksaminer, prøver og bedømmelser, adgang til uddannelserne og om afgørelse om merit m.v. Der henvises til § 10, stk. 1 og 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Med § 3, nr. 2, foreslås det, at der i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsættes et nyt § 10, stk. 5, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter § 9 d, stk. 2.

Det forventes, at ministeren på den baggrund vil fastsætte regler, der tilpasser gældende bekendtgørelsesregler til den foreslåede mulighed for at indgå udvekslingsaftaler, hvorunder dele af uddannelser kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Der forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om rammer for tilrettelæggelsen af virtuel udveksling og om kvalitetssikring i den forbindelse. Der vil også kunne fastsættes regler om andre lignende forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Institutioner, der udbyder videregående maritime uddannelser af mere end 18 måneders varighed, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Der henvises til § 11 c i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.

Det følger af § 11 d, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at en institution efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner.

Endelig kan uddannelses- og forskningsministeren efter § 11 e fastsætte regler om den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.

Med § 4, nr. 1, foreslås det, at der i lov om maritime uddannelser indsættes et nyt § 11 g, stk. 1, hvorefter en institution for uddannelser omfattet af §§ 11 c-11 e kan indgå aftaler om udveksling af studerende med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Det foreslåede vil indebære, at det kan indgå i sådanne aftaler, at studerende ved brug af digitale hjælpemidler m.v. vil kunne gennemføre elementer af en uddannelse ved en institution i udlandet, uden at den studerende fysisk opholder sig i det land, hvor uddannelsesinstitutionen er hjemmehørende.

Den del af en uddannelse, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske institution og en institution i udlandet, vil også kunne gennemføres som såkaldt "blended learning", hvor en del af uddannelsesforløbet gennemføres virtuelt, mens den resterende del af forløbet gennemføres fysisk ved fremmøde ved institutionen i udlandet.

Der vil herunder kunne være tale om udvekslingsforløb med kortere eller længere fysisk tilstedeværelse på en udenlandsk uddannelsesinstitution, og hvor det virtuelle element af forløbet er placeret før, under eller efter elementet med fysisk udveksling.

De studerende vil som hidtil - uanset om der er tale om et rent virtuelt udvekslingsforløb eller "blended learning" - være indskrevet på den udenlandske institution, hvor udvekslingsforløbet gennemføres.

Det foreslåede omfatter alene uddannelsesdele, der gennemføres som led i en udvekslingsaftale mellem den danske uddannelsesinstitution og en institution i udlandet.

Det foreslås endvidere med § 4, nr. 1, at indsætte et nyt § 11 g, stk. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling efter stk. 1.

Det forventes, at ministeren på den baggrund vil fastsætte regler, der tilpasser gældende bekendtgørelsesregler til den foreslåede mulighed for at indgå udvekslingsaftaler, hvorunder dele af uddannelser kan gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Der forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om rammer for tilrettelæggelsen af virtuel udveksling og om kvalitetssikring i den forbindelse. Der vil også kunne fastsættes regler om andre lignende forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. og 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås med § 5, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslåede vil indebære, at de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område fra den 1. januar 2024 får mulighed at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor udvekslingen vil kunne gennemføres helt eller delvist virtuelt.

Det foreslåede indebærer også, at uddannelses- og forskningsministeren fra og med den 1. januar 2024 vil kunne fastsætte nærmere regler om virtuel udveksling.

Den foreslåede lov vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov