Fremsat den 15. november 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v.,
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af
elektricitet og forskellige andre love1)
(Lempelse af energiafgiften for hotellers
rumvarme, forbrugsregistrering ved direkte linjer,
nedsættelse af tærskler for indberetning af
statsstøtte m.v.)
§ 1
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020,
som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 138 af 25. februar
2020, § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 4 i lov
nr. 2606 af 28. december 2021 og senest ved § 3 i lov nr. 329
af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 9, stk. 15, 1. pkt., § 9 a, stk.
4, 1. pkt., og § 11, stk. 18, 1.
pkt., ændres »500.000 euro« til:
»100.000 euro«.
2. I
§ 9, stk. 15, 3. pkt.,
ændres »stk. 16 og 17« til: »stk. 6 og
7«.
3. I
§ 11, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2.
pkt., og nr. 3, 1. pkt.,
ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
4. I
§ 11, stk. 5, indsættes som
nr. 9:
»9)
Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til
rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen sker
af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i
indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre
værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned
uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.
1. pkt. finder ligeledes anvendelse for campingenheder, uden
særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. Der
kan ske forholdsmæssig opgørelse af en
tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling
efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig andel
kan opgøres. I stedet for opgørelse efter nr. 4 kan
virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af den
godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens
samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold. I den samlede mængde
energi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget. Ved anvendelsen af
opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke varme eller
kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme til opvarmning af
vand i bassiner og lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over
under sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke skal
medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde
energi, som forbruges til de pågældende ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den
samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. I
den samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt.
foretages der for så vidt angår varme eller kulde, som
er leveret særskilt til virksomheden fra et
fjernvarmeværk eller anden producent, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en
forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse medregnes
ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf.
5. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen
eller kulden, som indgår i beregninger af
godtgørelsen, er målt. En virksomhed omfattet af 1.
pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling
for et helt kalenderår. En virksomhed, der anvender
opgørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende
opgørelsesmetode i § 10, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov
om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 9, 4.
pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks.«
5. I
§ 11, stk. 18, 1. pkt.,
ændres »stk. 3, skal« til: »stk. 3 eller
stk. 5, nr. 9, skal for den enkelte ordning«.
6. I
§ 11, stk. 19, 2. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 3 eller stk. 5,
nr. 9 «.
§ 2
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 2 i
lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 12 i lov nr. 1240 af 11.
juni 2021, § 2 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og senest
ved § 1 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 2. pkt., ændres »3.
pkt.« til: »2. pkt.«
2. I
§ 1, stk. 6, 1. pkt., § 8, stk. 12,
1. pkt., § 8 a, stk. 4, 1. pkt., og § 10, stk. 16, 1. pkt., ændres
»500.000 euro« til: »100.000 euro«.
3. I
§ 10, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2.
pkt., og nr. 3, 1. pkt.,
ændres »stk. 7« til: »stk. 9«.
4. I
§ 10, stk. 15, 1. pkt., § 10 e, stk.
1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, ændres »stk. 2, 3. pkt.« til:
»stk. 2, 2. pkt.«
5. I
§ 10, stk. 5, indsættes som
nr. 9:
»9)
Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til
rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen sker
af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i
indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre
værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned
uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.
1. pkt. finder ligeledes anvendelse for campingenheder, uden
særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. Der
kan ske forholdsmæssig opgørelse af en
tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling
efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig andel
kan opgøres. I stedet for opgørelse efter nr. 4 kan
virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af den
godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens
samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold. I den samlede mængde
energi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget. Ved anvendelsen af
opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke varme eller
kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme til opvarmning af
vand i bassiner og lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over
under sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke skal
medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde
energi, som forbruges til de pågældende ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den
samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. I
den samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt.
foretages der for så vidt angår varme eller kulde, som
er leveret særskilt til virksomheden fra et
fjernvarmeværk eller anden producent, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en
forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse medregnes
ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf.
5. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen
eller kulden, som indgår i beregninger af
godtgørelsen, er målt. En virksomhed omfattet af 1.
pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling
for et helt kalenderår. En virksomhed, der anvender
opgørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende
opgørelsesmetode i § 11, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 8, stk. 4,
nr. 9, 4. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks.«
6. I
§ 10 e, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »hvor beløbet beregnes efter § 10 d,
stk. 7 eller 8,« til: »der udgør nyttiggjort
overskudsvarme omfattet af § 10 d, stk. 1-4«.
§ 3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som
ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1728 af 27. december
2018, § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 3 i lov
nr. 2225 af 29. december 2020, § 14 i lov nr. 1240 af 11. juni
2021, § 3 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og senest ved
§ 2 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 7, stk. 9, 1. pkt., og § 7 b, stk. 4, 1. pkt., ændres
»500.000 euro« til: »100.000 euro«.
2. I
§ 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »1637 af
13. december 2006« til: »1224 af 4. oktober
2023«.
3. I
§ 8, stk. 4, nr. 1, nr. 2, 2.
pkt., og nr. 3, 1. pkt.,
ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.
4. I
§ 8, stk. 4, indsættes som
nr. 9:
»9)
Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til
rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen sker
af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i
indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre
værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned
uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.
1. pkt. finder ligeledes anvendelse for campingenheder, uden
særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. Der
kan ske forholdsmæssig opgørelse af en
tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling
efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig andel
kan opgøres. I stedet for opgørelse efter nr. 4 kan
virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af den
godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens
samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold. I den samlede mængde
energi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget. Ved anvendelsen af
opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke varme eller
kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme til opvarmning af
vand i bassiner og lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over
under sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke skal
medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde
energi, som forbruges til de pågældende ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den
samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. I
den samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt.
foretages der for så vidt angår varme eller kulde, som
er leveret særskilt til virksomheden fra et
fjernvarmeværk eller anden producent, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en
forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse medregnes
ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf.
5. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen
eller kulden, som indgår i beregninger af
godtgørelsen, er målt. En virksomhed omfattet af 1.
pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling
for et helt kalenderår. En virksomhed, der anvender
opgørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende
opgørelsesmetode i § 10, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov
om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 11, stk. 5, nr. 9, 4.
pkt., i lov om energiafgift på mineralolieprodukter
m.v.«
5. I
§ 8 indsættes som stk. 15 og 16:
»Stk. 15.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
4, nr. 9, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told-
og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed.
Stk. 16.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet
efter stk. 15 og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover
nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå
tilbagebetaling efter stk. 4, nr. 9, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.«
6. § 10 a,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 4
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 3. november 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, nr. 3 indsættes
efter »stk. 2-5«: », eller § 4 a, stk.
1«.
2.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Virksomheder,
der direkte får leveret elektricitet via en direkte linje,
med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh
inden for samme lokalitet fra en virksomhed registreret efter
§ 4, stk. 1 eller 2, hvor tilbagebetaling af afgift efter
§ 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter denne lov,
kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Ved
anmodning om registrering efter stk. 1 skal virksomheden over for
told- og skatteforvaltningen dokumentere, at virksomheden i de
seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 1, eller
sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12
måneder opfylder betingelserne i stk. 1. Ved
opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes
de mængder elektricitet, som er målt af den virksomhed,
der er registreret efter § 4, stk. 2.
Stk. 3.
Virksomheder registreret efter stk. 1, der ikke længere
opfylder betingelserne for registrering efter stk. 1, skal
virksomheden underrette told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheder kan ikke registreres i henhold til stk. 1, hvis de
på tidspunktet for ansøgning om registrering er i
restance med skatter og afgifter.
Stk. 5. Har
virksomheden ikke afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig
angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v.
eller har været i restance med skatter og afgifter, kan told-
og skatteforvaltningen inddrage registreringen efter stk. 1.
Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter
stk. 1, kan tidligst 12 måneder efter inddragelsen anmode om
fornyet registrering efter stk. 1. Told- og skatteforvaltningen
skal oplyse virksomheder registreret efter § 4, stk. 2, om
inddragelse af registreringen efter stk. 1.
Stk. 6. Til de
registrerede virksomheder, jf. stk. 1, udstedes et bevis for
registreringen.«
3. I
§ 5, stk. 1, indsættes som
litra d:
»d.
leveres til virksomheder registreret efter § 4 a, stk.
1.«
4. I
§ 8, stk. 3, indsættes efter
»stk. 3,«: »eller § 4 a, stk. 1,«.
5. I
§ 11, stk. 11, 1. pkt.,
udgår »stk. 1, jf. § 11 c, og«.
6. I
§ 11, stk. 11, 1. pkt., § 11 b, stk.
9, 1. pkt., og § 11 f, stk. 4, 1.
pkt., ændres »500.000 euro« til:
»100.000 euro«.
§ 5
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 595 af 29. april 2020, som
ændret ved § 3 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, §
4 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 330 af
28. marts 2023 og § 6 i lov nr. 755 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
1. § 24,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 6
I lov om afgift af cfc og visse industrielle
drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17. april
2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018 og senest ved § 7 i lov nr. 755 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
1. § 3 d,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. § 3 d,
stk. 6, 3. og 4. pkt., affattes
således:
»For nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens §
15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden. 1. pkt. finder ikke anvendelse for
stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk.
1, nr. 1 og 2.«
3. § 4,
stk. 6, 3. og 4. pkt., affattes
således:
»For nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens §
15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden. 1. pkt. finder ikke anvendelse for
stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk.
1, nr. 1 og 2.«
§ 7
I lov om afgift af hermetisk forseglede
nikkel-cadmiumakkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf.
lovbekendtgørelse nr. 820 af 30. maj 2022, som ændret
ved § 5 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1. § 18,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I
§ 19, stk. 2, og § 19, stk. 3, 2. pkt., ændres
»2. og 3. pkt.« til: »2. pkt.«
§ 8
I lov om afgift af konsum-is, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2. juni 2021, som ændret
ved § 13 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov nr.
2616 af 28. december 2021, og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni
2023, foretages følgende ændring:
1. § 1,
stk. 6, 3. pkt., ophæves.
§ 9
I lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2.
september 2020, som ændret ved § 7 i lov nr. 2225 af 29.
december 2020, § 9 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 17
i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og § 4 i lov nr. 329 af 28.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 5, stk. 1, nr. 1, § 11, § 13,
stk. 2, nr. 1, og § 14, nr.
1, ændres »17« til:
»17-19«.
2. I
§ 6, stk. 2, indsættes efter
»afsætter afgiftspligtig olie«: »efter
§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 13, 15, 17 og 18,«, og efter
»nr. 8-10,« indsættes: »samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19,«.
3. I
§ 7, stk. 1, nr. 1, ændres
»13 og« til »13,« og «15, »
ændres til: »15 og 18, samt tilsvarende afgiftspligtige
varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
4. I
§ 7, stk. 1, nr. 2, ændres
»11, 1. pkt.,« til: »11, 1. pkt., og« og
»17« ændres til: »17 og 18 samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
5. I
§ 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,
ændres »1-12 og« til: »1-12,«, og
»15,« ændres til: »15 og 18 samt
tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr.
19,«.
6. I
§ 7, stk. 4, nr. 2, ændres
»8-10 og« til: »8-10,« og »15«
ændres til: » 15 og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige
varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
7. I
§ 7, stk. 4, nr. 3,
indsættes efter »13,«: »samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
8. I § 7,
stk. 9, 1. pkt., § 7 b, stk. 4, 1. pkt., § 9 b, stk. 5,
1. pkt., og § 9 c, stk. 10, 1.
pkt., ændres »500.000 euro« til:
»100.000 euro«.
9. I
§ 9 a, stk. 1, 1. pkt., og § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres
»og 17,« til: », 17 og 18 samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
10. I
§ 12, stk. 1, nr. 1, ændres
»17« til: »17-19,«.
11. I
§ 18, 2. pkt., ændres
»og 17« til: », 17 og 18, samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19,«.
§ 10
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i
gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 24.
maj 2022, som ændret ved § 15 i lov nr. 1240 af 11. juni
2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 755 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
1. § 19,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I
§ 20, stk. 2, og § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres
»2. og 3. pkt.« til: »2. pkt.«
§ 11
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1214 af 10. august 2020, som
ændret ved § 16 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og
§ 5 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende
ændring:
1. § 15,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 12
I skatteindberetningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 902 af 21. juni 2022,
§ 3 i lov nr. 489 af 15. maj 2023 og senest ved § 353 i
lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 29 a, stk. 3, ændres
»500.000 euro« til: »100.000 euro«.
2. I
§ 53 a, stk. 1, ændres
»og platformsoperatører« til: »,
platformsoperatører og mellemmænd«, »eller
§ 43, stk. 1,« ændres til: »§ 43, stk.
1, eller § 46 a«, og efter »§ 22, stk. 1
eller 3, § 43, stk. 1,« indsættes: »§
46 a«.
3. I
§ 54, stk. 6, ændres
»eller 22« til: », 22 eller 43«.
4. I
§ 57, stk. 4, ændres
»eller en platformsoperatør« til: », en
platformsoperatør eller en mellemmand«.
§ 13
I lov om afgift af spildevand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni 2023, som ændret
ved § 5 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 11, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »500.000 euro« til: »100.000
euro«.
§ 14
I lov om afgift af svovl, jf.
lovbekendtgørelse nr. 479 af 22. april 2020, som
ændret ved § 4 i lov nr. 672 af 19. april 2021, §
20 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og ved § 8 i lov nr. 329 af
28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 18,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I § 33,
stk. 10, 1. pkt., ændres »500.000 euro«
til: »100.000 euro«.
§ 15
I lov om afgift af visse klorerede
opløsningsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af
24. maj 2022, som ændret ved § 13 i lov nr. 755 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 17,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I
§ 18, stk. 2 og § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres
»2. og 3. pkt.« til: »2. pkt.«
§ 16
I lov om offentlige veje m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023, som
ændret ved § 37 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 80, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Stk. 1 finder desuden ikke anvendelse
på opstilling af fast og mobilt vejsideudstyr, som Sund og
Bælt Holding A/S opstiller på vejarealer som led i
kontrol med opkrævning af vejafgifter efter lov om vejafgift,
jf. dog stk. 5.«
2. I
§ 80 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Transportministeren fastsætter regler om de betingelser, som
Sund og Bælt Holding A/S skal opfylde, når selskabet
skal anvende vejarealet til opstilling af fast og mobilt
vejsideudstyr som led i kontrol med opkrævning af vejafgifter
efter lov om vejafgift, herunder om høring af vedkommende
vejmyndighed ved opstilling af fast vejsideudstyr.«
§ 17
I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og
Bælt Holding A/S, som senest ændret ved § 2 i lov
nr. 808 af 9. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 17 a, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.:
»Sund og
Bælt Holding A/S kan i relation til selskabets opgaver efter
reglerne om vejafgiftsordningen i lov om vejafgift anvende fast og
mobilt vejsideudstyr til overvågning, herunder
tv-overvågning og automatisk registrering af nummerplader,
på det afgiftsbelagte vejnet med henblik på at
understøtte afgiftsopkrævningen.«
2. I
§ 17 a, stk. 2, 1. pkt., stk. 4,
og stk. 5, 1. pkt., ændres
»miljøzoneordningen« til:
»miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen«.
3. I
§ 17 a, stk. 3, ændres
»kontrolmyndigheden« til:
»kontrolmyndighederne«,
»kontrolmyndighedens« ændres til:
»kontrolmyndighedernes«, og efter »opgaver«
indsættes: »vedrørende henholdsvis
miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen«.
§ 18
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om
ændring af lov om afgift af lov om afgift af elektricitet og
forskellige andre lov og om ophævelse af lov om ændring
af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse
af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til
registrerede elbiler, lempelse vedrørende
komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk
justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om
fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen
cementproduktion), som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr.
1558 af 13. december 2016, § 6 i lov nr. 687 af 8. juni 2017,
§ 6 i lov nr. 203 af 13. februar 2021 og senest ved § 5 i
lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 21, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »500.000 euro« til: »100.000
euro«.
§ 19
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 4, nr.
1-4, træder i kraft den 1. april 2024.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 16, nr. 1.
Stk. 4. For perioden fra
og med den 1. februar 2010 til og med den 30. januar 2016 finder
afgiftsfritagelsen efter § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr.
1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. anvendelse for
biomasseaffald, der kunne tilføres
forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til
bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om
biomasseaffald som ændret ved bekendtgørelse nr. 57 af
11. januar 2010 om ændring af bekendtgørelse om
biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type
affald. For perioden fra og med den 31. januar 2016 til og med den
31. december 2023 finder afgiftsfritagelsen efter § 7 a, stk.
2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. anvendelse for biomasseaffald, der kunne tilføres
forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til
bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald,
i læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets baggrund | 3. | Lovforslagets hovedpunkter | | 3.1. | Lempelse af hotellers og lignende
virksomheders afgift for rumvarme | | | 3.1.1. | Gældende ret | | | 3.1.2. | Skatteministeriets overvejelser | | | 3.1.3. | Den foreslåede ordning | | 3.2. | Konsekvensrettelser i
gasafgiftsloven | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Skatteministeriets overvejelser | | | 3.2.3. | Den foreslåede ordning | | 3.3. | Forbrugsregistrering ved direkte
linjer | | | 3.3.1. | Gældende ret | | | 3.3.2. | Skatteministeriets overvejelser | | | 3.3.3. | Den foreslåede ordning | | 3.4. | Ændring af henvisning til
bekendtgørelse om biomasseaffald | | | 3.4.1. | Gældende ret | | | 3.4.2. | Skatteministeriets overvejelser | | | 3.4.3. | Den foreslåede ordning | | 3.5. | Ændring af tærskler for,
hvornår virksomheder skal indberette modtaget
statsstøtte i medfør af EU's
gennemsigtighedskrav | | | 3.5.1. | Gældende ret | | | | 3.5.1.1. | Lempet afgift for
biogas til varmefremstilling | | | | 3.5.1.2. | Godtgørelse
for elekcitet anvendt til procesformål | | | | 3.5.1.3. | Elpatronordningen | | | | 3.5.1.4. | Landstrøm til
skibe | | | | 3.5.1.5. | Godtgørelse
for CO2-kvoteomfattede virksomheder | | | | 3.5.1.6. | Bundfradrag for
ikke-CO2-kvoteomfattede forbrug | | | | 3.5.1.7. | Godtgørelse
for landbrugsdiesel anvendt som motorbrændstof | | | | 3.5.1.8. | Tilbebetalingsmulighed for afgift af biogas, der
anvendes til proces | | | | 3.5.1.9. | Godtgørelse
for spildevandsafgiften | | | | 3.5.1.10. | Bundfradrag i
svovlafgiften | | | | 3.5.1.11. | Godtgørelse
for elektricitet anvendt til opldaning af registrerede eldrevne
køretøjer | | | | 3.5.1.12. | Investeringer
omfattede af investorfradragsloven | | | 3.5.2. | Skatteministeriets overvejelser | | | 3.5.3. | Den foreslåede ordning | | 3.6. | Ophævelse af bestemmelsen om
femårig registreringsperiode for varemodtagere | | | 3.6.1. | Gældende ret | | | 3.6.2. | Skatteministeriets overvejelser | | | 3.6.3. | Den foreslåede ordning | | 3.7. | Lovtekniske ændringer i
cfc-afgiftsloven | | | 3.7.1. | Gældende ret | | | 3.7.2. | Skatteministeriets overvejelser | | | 3.7.3. | Den foreslåede ordning | | 3.8. | Konsekvensrettelser i CO2-afgiftsloven | | | 3.8.1. | Gældende ret | | | 3.8.2. | Skatteministeriets overvejelser | | | 3.8.3. | Den foreslåede ordning | | 3.9. | Justering af gennemførelse af
direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af
oplysninger fra digitale platforme m.v. | | | 3.9.1. | Gældende ret | | | 3.9.2. | Skatteministeriets overvejelser | | | 3.9.3. | Den foreslåede ordning | | 3.10. | Fravigelse af tilladelseskravet efter
vejlovens § 80 | | | 3.10.1. | Gældende ret | | | 3.10.2. | Transportministeriets overvejelser | | | 3.10.3. | Den foreslåede ordning | | 3.11. | Digital overvågning af det
afgiftsbelagte vejnet samt registrering af
køretøjer | | | 3.11.1. | Gældende ret | | | 3.11.2. | Transportministeriets overvejelser | | | 3.11.3. | Den foreslåede ordning | 4. | Forholdet til databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven | 5. | Økonomiske og
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige | | 5.1. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | | 5.2. | Implementeringsmæssige konsekvenser
for det offentlige | 6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | | 6.1. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | | 6.2. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | 7. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 8. | Klimamæssige konsekvenser | 9. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 10. | Forholdet til EU-retten | | 10.1. | Lempelser af hotellers og lignende
virksomheders afgift for rumvarme | | 10.2. | Ændring af tærskler for,
hvornår virksomheder skal indberette modtaget
statsstøtte i medfør af EU's
gennemsigtighedskrav | | 10.3. | Justering af gennemførelse af
direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af
oplysninger fra digitale platforme m.v. | | 10.4. | Sund og Bælt Holding A/S'
varetagelse af opgaver efter vejafgiftsloven | 11. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 12. | Sammenfattende skema | | |
|
1. Indledning
Det forslås at lempe afgift for hotellers og lignende
virksomheders rumvarme m.v. Det skal understøtte udviklingen
i et internationalt konkurrenceudsat erhverv og være med til
at understøtte arbejdspladser i hotelbranchen m.v.
Med lovforslaget foreslås desuden, at virksomheder
på direkte linjer skal kunne lade sig forbrugsregistrere sig
hos Skatteforvaltningen. Direkte linjer er et centralt
værktøj til at sikre en øget anvendelse af
vedvarende energi og skabe bedre rammevilkår for
grønne teknologier, f.eks. Power-to-X-anlæg. Forslaget
vil ensrette mulighederne for forbrugsregistrering i
elafgiftsloven.
Det foreslås at tilpasse kulafgiftslovens bestemmelse om
afgiftsfritagelse for biomasseaffald, der kan tilføres
forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning, så
definitionen af biomasseaffald svarer til den, som
Miljøministeriet har fastlagt i bekendtgørelse nr.
1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald.
Det foreslås desuden at nedsætte tærsklen for,
hvornår virksomheder skal indberette modtaget
statsstøtte fra 500.000 euro til 100.000 euro for
støtteordningerne i visse energi- og miljøafgiftslove
og i investorfradragsloven.
Det foreslås indført underretningspligt for
mellemmænd over for deres kunder, når mellemmanden er
indberetningspligtig for grænseoverskridende
skatteplanlægningsordninger, mellemmanden har rådgivet
kunden om.
Derudover foreslås der indført mulighed for, at
Skatteforvaltningen kan kræve genindberetning af oplysninger,
som platformsoperatører er forpligtet til at indberette
efter Rådets direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 om
ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet (herefter DAC7).
Der foreslås en række justeringer af energi- og
miljøafgiftslovene, herunder en ændring af
overskudsvarmeafgiften for biogas m.v. i mineralogiske processer,
afskaffelse af femårigt registreringskrav for varemodtagere i
visse afgiftslove, konsekvensrettelser i CO2-afgiftsloven samt en række mindre
ændringer.
Endelig foreslås der ændringer på
Transportministeriets ressort, som skal sikre, at Sund og
Bælt Holding A/S kan varetage de kontrolopgaver, som
følger af lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift
(herefter vejafgiftsloven).
2. Lovforslagets baggrund
Med "Aftale om finansloven for 2019" mellem den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)
og Dansk Folkeparti blev det besluttet at lempe afgiften for
hoteller og lignende virksomheders rumvarme til processats.
Processatsen er den lave afgiftssats for energiforbrug anvendt til
procesformål f.eks. i forbindelse med produktionsvirksomhed.
Det blev med "Aftale om grøn skattereform for industri mv.
af 24. juni 2022" mellem den daværende regering
(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre og Det Konservative Folkeparti aftalt at gennemføre
lempelsen.
Det foreslås på denne baggrund at lempe
rumvarmeafgiften af fossile brændsler, der anvendes af
hotelvirksomheder og lignende virksomheder i forbindelse med
udlejning af værelser, fra 68,8 kr. pr. GJ til 9,3 kr. pr. GJ
(processatsen for brændsler i 2024-niveau) fra og med den 1.
januar 2024.
Det foreslås, at der indføres mulighed for, at
virksomheder på direkte linjer kan vælge at lade sig
forbrugsregistrere hos Skatteforvaltningen, hvis de i øvrigt
opfylder kriterierne for forbrugsregistrering i elafgiftsloven. Den
foreslåede ordning vil medføre samme likviditetsfordel
for virksomheder på direkte linjer, som virksomheder med
elforbrug fra det kollektive net.
Det foreslås at ændre kulafgiftslovens § 7 a,
stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, så der ikke henvises til
bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om
biomasseaffald, men til bekendtgørelse nr. 1224 af 4.
oktober 2023 om biomasseaffald, der bl.a. indfører en
bagatelgrænse for fysiske urenheder i have- og parkaffald,
så have- og parkaffald med fysiske urenheder på op til
1 promille er biomasseaffald. Den foreslåede ændring af
kulafgiftsloven skal sikre, at afgiftsbestemmelserne er i
overensstemmelse den gældende bekendtgørelse på
området.
Det foreslås at nedsætte tærsklen for,
hvornår virksomheder skal indberette modtaget
statsstøtte fra 500.000 euro til 100.000 euro for
støtteordninger i elafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven,
kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, CO2-afgiftsloven, spildevandsafgiftsloven,
svovlafgiftsloven og investorfradragsloven, som er omfattet af
enten den generelle gruppefritagelsesforordning eller Kommissionens
retningslinjer for statsstøtte til klima,
miljøbeskyttelse og energi 2022. Ændringen er en
konsekvens af Kommissionens Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni
2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108.
DAC7 blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 902 af 21.
juni 2022. Direktivet omhandler hovedsageligt indberetning og
udveksling af oplysninger fra digitale platforme m.v.
I forbindelse med den nærmere udmøntning af den
danske gennemførelseslovgivning er det konstateret, at
mellemmænd ikke er omfattet af den underretningspligt,
direktivet forudsætter, og at Skatteforvaltningen ikke kan
kræve genindberetning af oplysninger, som
platformsoperatører er forpligtet til at indberette efter
DAC7-direktivet. Det foreslås med dette lovforslag, at der
rettes op herpå.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen om en
femårig registreringsperiode for varemodtagere i en
række afgiftslove, hvilket har til formål at
understøtte ensrettede regler på tværs af
afgiftslovene.
Det foreslås desuden at præcisere henvisningen til
afgiftssatsen for overskudsvarmeafgiften for biogas m.v. anvendt i
mineralogiske processer m.v., så henvisningerne er korrekte
samt konsekvensrettelser i CO2-afgiftsloven. Der er tale om
ændringer af lovteknisk karakter.
Med vejafgiftsloven indføres en kilometerbaseret
vejafgift for lastbiler. Som led i implementeringen af
vejafgiftsordningen, der træder i kraft 1. januar 2025, jf.
vejafgiftslovens § 18, stk. 3, foreslås det, at Sund og
Bælt Holding A/S kan opstille teknisk udstyr på det
offentlige vejnet med henblik på at føre kontrol med
overholdelse af vejafgiftsordningen. Det foreslås også,
at Sund og Bælt Holding A/S kan foretage tv-overvågning
på offentlig vej samt behandle data for at varetage opgaver,
som følger af vejafgiftsloven.
Videre foreslås det, at kravet om tilladelse til
opstilling af genstande på det offentlige vejareal efter lov
om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af
25. april 2023 (herefter vejloven), fraviges ved Sund og Bælt
Holding A/S' opstilling af vejsideudstyr på offentlige
vejarealer, og at transportministeren som følge heraf
bemyndiges til at fastsætte regler om de betingelser, som
selskabet skal opfylde, når der opstilles vejsideudstyr
på offentlige vejarealer.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lempelse
af hotellers og lignende virksomheders afgift for
rumvarme
3.1.1. Gældende ret
Energiafgifterne på fossile brændsler er fastlagt i
lov om afgift af naturgas og bygas (herefter gasafgiftsloven), lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (herefter
kulafgiftsloven) og lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven). Afgiftssatsen for
anvendelse af brændsler er differentieret. Når
brændslerne anvendes erhvervsmæssigt til
procesformål, er afgiften lavere end ved almindelig
anvendelse som f.eks. til rumvarme.
Udgangspunktet er, at brændslerne anvendes til rumvarme
m.v., og energiprodukterne leveres med fuld afgift, der for fossile
brændsler udgør 68,8 kr. pr. GJ (2024-niveau).
Momsregistrerede virksomheder kan herefter søge om
godtgørelse for afgiften af det forbrug, som anvendes til
erhvervsmæssig proces. Momsregistrerede virksomheder kan
få godtgjort energiafgifterne på brændsel anvendt
til erhvervsmæssige procesformål i samme omfang, som
virksomhederne har fradragsret for indgående moms af
energiprodukter og varme bortset fra 9,3 kr. pr. GJ (2024-niveau),
jf. gasafgiftslovens § 10 a, kulafgiftslovens § 8 a og
mineralolieafgiftslovens § 11 a. Begrænsningen på
9,3 kr. pr. GJ er indekseret.
Udgangspunktet er, at energiprodukter, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra
virksomheden, rumvarme eller varmt vand, anses for forbrugt som
rumvarme m.v., og der ydes derfor ikke tilbagebetaling af afgiften
af disse energiprodukter, jf. mineralolieafgiftslovens § 11,
stk. 4, gasafgiftslovens § 10, stk. 4, og kulafgiftslovens
§ 8, stk. 3. Dog godtgøres afgiften for visse
anvendelser af sådan varme og varer, herunder ved anvendelse
til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger m.v., jf.
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, gasafgiftslovens §
8, stk. 4, og kulafgiftslovens § 10, stk. 5.
Fossile brændsler anvendt til procesformål er et
afgrænset og positivt defineret forbrug. Nogle anvendelser af
varme og varer anvendt til opvarmning m.v. er omfattet af
bestemmelserne om procesformål, f.eks. fossile
brændsler til varme og varer, der er anvendt til
rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, jf. gasafgiftslovens
§ 10, stk. 5, nr. 3, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 3,
og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3.
Procesforbrug forekommer typisk i vareproducerende virksomheder
og ikke i forbindelse med hoteldrift og lignende virksomhedsdrift,
som har karakter af præstering af tjenesteydelser. Gas
anvendt i komfurer, ovne og lignende er dog omfattet af
processatsen. Hoteller og lignende virksomheder betaler derfor
typisk fuld energiafgift (rumvarmeafgift) for al
brændselsforbrug udover af køkken- eller
restaurationsdrift.
En virksomhed med et blandet forbrug af energiprodukter
altså både forbrug af rumvarme m.v. og proces skal
opgøre og fordele forbruget af afgiftspligtige
energiprodukter for at få godtgørelse for
procesforbruget. Fordelingen skal i udgangspunktet ske ved
måling af det faktiske procesforbrug sammenholdt med det
samlede energiforbrug, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr.
4, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, og
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4.
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser
Med aftale om finansloven for 2019, der blev indgået den
20. november 2018 mellem den daværende regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti, blev det aftalt at lempe beskatningen af rumvarme i
forbindelse med udlejning af værelser og lignende inden for
hotelsektoren og tilsvarende sektorer til processatsen.
Med Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24.
juni 2022, der blev indgået mellem den daværende
regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikal Venstre og Det Konservative Folkeparti, er det aftalt at
gennemføre lempelsen.
Den lempede beskatning af rumvarme m.v. i forbindelse med
udlejning af værelser og lignende inden for hotelsektoren og
tilsvarende sektorer skal gøre det lettere at drive
virksomhed i Danmark og understøtte udviklingen i en
række internationalt konkurrenceudsatte erhverv, bl.a.
turismeerhvervet. Initiativerne skal samtidig være med til at
understøtte arbejdspladser i hotelbranchen m.v.
Det danske hotelerhverv er i global konkurrence om at
tiltrække turister fra hele verden, og konkurrencedygtige
vilkår er derfor afgørende for, om Danmark får
del i den globale turisme. Lempelsen vil medføre, at
udgifterne til at drive hotelvirksomhed sænkes.
Lempelsen er udformet med henblik på at sikre, at den ikke
er konkurrenceforvridende. Modtagerkredsen er således bredt
afgrænset til virksomheder, der yder momspligtig
kortidsudlejning af indkvarteringsydelser. Og samtidig er
accessoriske ydelser som f.eks. spaafdelinger, tilknyttede
restauranter m.v. ikke omfattet.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at lempe afgiften for hotelvirksomheders og
lignende virksomheders forbrug af brændsler til rumvarme
m.v., der anvendes i forbindelse med præstering af
indkvarteringsydelser. Afgiften af dette forbrug foreslås
nedsat til processatsen.
Det foreslås, at lempelsen omfatter forbrug af
brændsler anvendt til opvarmning og komfortkøling,
herunder varmt vand i indkvarteringsydelsen. Ved
indkvarteringsydelsen forstås udlejning af værelser
på hoteller og lignende virksomheder, udlejning af
værelser i virksomheder, der udlejes for kortere tidsrum end
1 måned og udlejning af campingpladser og campinghytter.
Lempelsen foreslås at omfatte forbrug af energiprodukter, som
udlejer af en campingplads, forsyner sine lejeres medbragte
campingenheder og køretøjer med uden særskilt
betaling herfor.
Lempelsen omfatter ikke brændsler, der anvendes i
forbindelse med accessoriske ydelser til indkvarteringsydelsen som
f.eks. bespisning, træningscenter, spafaciliteter,
svømmehal, biograf m.v. Lempelsen omfatter heller ikke
brændsler, som anvendes til opvarmning eller
komfortkøling, herunder varmt vand af f.eks. gangarealer,
trapper, elevatorer, reception, fællesarealer,
parkeringskælder m.v., da adgangen til disse arealer ikke
betragtes som en del af en indkvarteringsydelse.
Det foreslås at indføre en skematisk
fordelingsregel, hvorefter virksomheder som et alternativ til
direkte måling af det tilbagebetalingsberettigede forbrug kan
vælge at beregne dette på baggrund af en opmåling
i kvadratmeter af det areal, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold, og virksomhedens samlede
areal i kvadratmeter. Hvis en virksomhed har et vandforbrug i
bassiner og lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over
under sit ophold, skal virksomheden foretage direkte måling
af dette forbrug og fraregne det inden opgørelsen efter den
skematiske fordelingsregel.
Privat udlejning af f.eks. værelser, lejligheder, huse,
sommerhuse eller lignende, som ikke er momsregistreret, er ikke
omfattet af den forslåede lempelse af hotellers og lignende
virksomheders rumvarmeafgift.
For nærmere om lempelse af hotellers og lignende
virksomheders afgift for rumvarme henvises til lovforslagets §
1, nr. 4 og 5, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 4 og nr. 5, samt
de specielle bemærkninger hertil.
3.2. Konsekvensrettelser i gasafgiftsloven
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Konsekvensrettelser af lov nr. 1585 af 27. december
2019
Ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 blev gasafgiftslovens
§ 1, stk. 2, 2. pkt., ophævet. Af § 1, stk. 2, 2.
pkt. fremgik, at afgiftssatsen i perioden 2010-2014 var som
anført i lovens bilag 2. Ophævelsen skete som en
konsekvens af, at bilag 2 til gasafgiftsloven samtidig blev
ophævet.
Af § 1, stk. 2, 3. pkt., der efter ophævelsen af stk.
2, 2. pkt. blev stk. 2, 2. pkt., fremgår, at afgiften for gas
omfattet af § 1, stk. 1, 2. pkt., med en nedre
brændværdi på 39, 6 MJ pr. Nm3 udgør 9,8 øre pr.
Nm3.
Ved en fejl blev der ikke foretaget alle nødvendige
konsekvensændringer ved lov nr. 1585 af 27. december
2019.
Gasafgiftsloven henviser i § 1, stk. 6, 1. pkt., § 1,
stk. 7, 2. pkt., § 10, stk. 15, og § 10 e, stk. 1, 1.
pkt., § 10 e, stk. 2, 1. pkt., og § 10 e, stk. 3, 2. pkt.
til § 1, stk. 2, 3. pkt. Ved lov nr. 1585 af 27. december 2019
burde henvisningen til § 1, stk. 2, 3. pkt., i disse
bestemmelser have været ændret til § 1, stk. 2, 2.
pkt. Siden lovændringen har der således ikke
været et 3. pkt. i § 1, stk. 2.
Gasafgiftslovens § 1, stk. 6, 1. pkt., § 1, stk. 7, 2.
pkt., § 10, stk. 15, og § 10 e, stk. 1, 1.
pkt., § 10 e, stk. 2, 1. pkt., og § 10 e, stk. 3, 2.
pkt., har siden ikrafttrædelsen af lov nr. 1585 af 27.
december 2019 været fortolket som om, at
konsekvensændringerne var blevet gennemført ved
lovændringen.
3.2.1.2. Konsekvensrettelser af lov nr. 138 af 25. februar
2020
Med § 2, nr. 10, i lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev
gasafgiftslovens § 10 d, stk. 7 og 8, ophævet.
§ 10 d, stk. 7, indeholdt en særlig sats for
overskudsvarme fra varme og varer, der er anvendt i forbindelse med
kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og
mineralogiske processer.
Det fremgik således af bestemmelsen, at for nyttiggjort
overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke § 10 d, stk. 1-4
finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af
afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene med 54,5 kr. pr. GJ
varme.
§ 10 d, stk. 8, indeholdt en særlig afgiftssats for
nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget
kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er omfattet af
gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1-4. Det fremgik således
af bestemmelsen, at for nyttiggjort overskudsvarme fra varme og
varer, for hvilke § 10 d, stk. 1-4, finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter §
10, stk. 9, 1. pkt., alene med 54,5 kr. pr. GJ varme.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme blev det
aftalt, at der som udgangspunkt skulle gælde en fast
afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. På denne
baggrund blev de gældende differentierede afgiftssatser
på overskudsvarme ophævet i gasafgiftslovens § 10
d, stk. 7 og 8.
Ved en fejl blev der ikke foretaget konsekvensændring af
§ 10 e, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 138 af 25. februar
2020. Gasafgiftsloven henviser i § 10 e, stk. 2, 1. pkt.,
således fortsat til § 10 d, stk. 7 og 8, der er
ophævet. Ved ændring af lov nr. 138 af 25. februar 2020
burde § 10 e, stk. 2, 1. pkt. således have været
ændret, så der ikke længere blev henvist til
§ 10 d, stk. 7 og 8.
Der har siden ikrafttræden af lov nr. 138 af 25. februar
2020 været administreret i overensstemmelse med, at
gasafgiftslovens § 10 d, stk. 7 og 8, er ophævet. §
10 e, stk. 2, 1. pkt. er således blevet fortolket i
overensstemmelse hermed.
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser
Det er vurderingen, at henvisningerne i § 1, stk. 6, 1.
pkt., og stk. 7, 2. pkt., § 10, stk. 15, og § 10 e, stk.
1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., bør
ændres, så den tiltænkte henvisning til den lave
afgiftssats for biogas m.v. i § 1, stk. 2, 2. pkt.,
fremgår korrekt. Dette vil rette op på de manglende
lovtekniske konsekvensændringer i lov nr. 1585 af 27.
december 2019.
Den foreslåede ændring svarer til den måde,
som ordningen i dag administreres på, idet gasafgiftslovens
§ 1, stk. 2, som anført ikke indeholder et 3. pkt. i
sin nuværende affattelse.
De manglende konsekvensændringer og den
efterfølgende administration heraf har ikke haft
konsekvenser af afgiftsmæssig karakter.
Det er desuden vurderingen, at § 10 e, stk. 2, bør
ændres, så henvisningen til de ophævede
bestemmelser i § 10 d, stk. 7 eller stk. 8, udgår af
bestemmelsen, og at der samtidig indsættes en henvisning til
gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1-4, for at afgrænse
bestemmelsen til forbrug af gas ved denne type aktiviteter, dvs.
kemisk reduktion, metallurgiske processer og mineralogiske
processer. Dette vil rette op på de manglende lovtekniske
konsekvensændringer i lov nr. 138 af 25. februar 2020.
Den foreslåede ændring svarer til den måde,
som bestemmelsen i dag administreres på, som er i
overensstemmelse med, at § 10 d, stk. 7 og stk. 8, er
ophævet. De manglende konsekvensændringer og den
efterfølgende administration heraf har ikke haft
konsekvenser af afgiftsmæssig karakter.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre gasafgiftslovens § 10 e,
stk. 2, ved at lade henvisningen til de ophævede
bestemmelser, § 10 d, stk. 7 og stk. 8, udgå, og
samtidig sikre den samme afgrænsning af bestemmelserne som
hidtil ved at henvise til § 10 d, stk. 1-4. Det skal
medføre klarhed over, hvad der er gældende ret.
Det foreslås desuden at ændre henvisningerne til
§ 1, stk. 2, 2. pkt., den lave afgiftssats for biogas m.v., i
§ 1, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 2. pkt., § 10, stk. 15,
og § 10 e, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2.
pkt.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
3.3. Forbrugsregistrering ved direkte linjer
3.3.1. Gældende ret
Efter lov om elforsyning (herefter elforsyningsloven) er der
mulighed for at etablere en direkte linje mellem en elproducent og
en elforbruger uden om det kollektive net. En direkte linje kan kun
anlægges efter tilladelse fra Energistyrelsen efter
elforsyningslovens § 23 og er defineret som en direkte
elektricitetsforbindelse mellem en elproducent og en forbruger,
hvorpå der dels leveres elektricitet direkte fra
elproducenten til forbrugeren på den direkte linje, dels
leveres elektricitet fra en elhandler på det kollektive net
til forbrug på den direkte linje.
Direkte linjer har ét tilkoblingspunkt til det kollektive
net. Der kan ligge flere forbrugere, herunder med forskellige
cvr-numre, bag tilkoblingspunktet. Der er dog kun knyttet ét
aftagenummer til hvert tilkoblingspunkt på det kollektive
net, og derfor vil kun en af forbrugerne på den direkte linje
kunne indgå aftale med en elhandelsvirksomhed om leverancer
af elektricitet til aftagenummeret.
Elproducenten på den direkte linje, der leverer
elektricitet til den direkte linje, skal lade sig registrere efter
elafgiftsloven § 4, stk. 2, og svare afgift for forbrug af
elektricitet på den direkte linje til Skatteforvaltningen,
jf. elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter
både eget forbrug af elektricitet hos den virksomhed, der
producerer elektricitet, og ligeledes forbrug af den producerede
elektricitet hos de virksomheder, der er tilkoblet den direkte
linje fra elproducenten.
Efter elafgiftslovens § 4, stk. 3, er det muligt for en
virksomhed med et årligt elektricitetsforbrug på over
100.000 kWh inden for samme lokalitet direkte leveret fra en
virksomhed registreret efter § 4, stk. 1, hvor tilbagebetaling
af afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften
efter denne lov at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen. Det
giver virksomheden mulighed for at forbrugsafregne elafgiften.
En forbrugsregistrering giver mulighed for at få leveret
elektricitet fra elleverandøren uden afgift.
Forbrugsregistreringen indebærer, at virksomhederne kan
foretage nettoafregning af afgiften. Nettoafregning betyder, at
virksomheden skal betale afgift af det
ikke-godtgørelsesberettigede energiforbrug til
Skatteforvaltningen. Når kalendermåneden
(afgiftsperioden) er gået, opgør virksomheden, hvor
meget af elektriciteten, der er anvendt til
godtgørelsesberettigede formål, og hvor meget af
elektriciteten, der er anvendt til
ikke-godtgørelsesberettigede formål.
Herved undgår virksomheden først at skulle betale
afgift til elleverandøren og derefter søge om
godtgørelse af afgift hos Skatteforvaltningen.
Forbrugsregistreringen giver dermed virksomhederne en
likviditetsmæssig fordel.
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser
Der er efter gældende ret ikke mulighed for at lade sig
forbrugsregistrere for elektricitet, der leveres via en direkte
linje fra en elproducent registreret efter elafgiftslovens §
4, stk. 2.
Det er vurderingen, at der bør være mulighed for at
virksomheder på direkte linjer, som opfylder de tilsvarende
kriterier og vilkår for forbrugsregistrerede virksomheder
efter elafgiftslovens § 4, stk. 3-5, der modtager elektricitet
fra det kollektive net., skal kunne lade sig forbrugsregistrere hos
Skatteforvaltningen.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at gøre det muligt for virksomheder
på en direkte linje at lade sig forbrugsregistrere hos
Skatteforvaltningen, hvis virksomheden har et årligt
elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh inden for samme
lokalitet, og elektriciteten er leveret fra en virksomhed
registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 2, hvor
tilbagebetaling af afgift efter § 11 udgør mindst 87
pct. af afgiften efter elafgiftsloven.
Dermed vil virksomheder, der får leveret elektricitet til
forbrug via en direkte linje, også have mulighed for at lade
sig forbrugsregistrere for elafgift hos Skatteforvaltningen.
Lovforslaget vil medføre en likviditetsmæssig
fordel for de berørte virksomheder, da forbrugsregistrering
giver virksomhederne mulighed for at nettoafregne afgiften direkte
over for Skatteforvaltningen i stedet for først at skulle
indbetale det fulde afgiftsbeløb via en faktura til
leverandøren og herefter søge størstedelen af
beløbet tilbagebetalt fra Skatteforvaltningen.
Virksomheder, som er forbrugsregistreret hos
Skatteforvaltningen, og som dermed er ansvarlige for korrekt og
rettidig indbetaling af afgiften, skal også leve op til en
række andre krav, bl.a. vedrørende regnskab. Dette
gør sig ikke i samme grad gældende for
ikke-registrerede virksomheder. Forbrugsregistrering er derfor som
udgangspunkt forbundet med øget administration for
erhvervslivet og for Skatteforvaltningen. Muligheden for
forbrugsregistrering, herunder de regler, som indeholdes i dette
lovforslag, er desuden frivillig for virksomhederne, som derved
selv kan afgøre, om den likviditetsfordel, som
forbrugsregistreringen medfører, kan opveje den øgede
administration, som følger med.
3.4. Ændring af henvisning til bekendtgørelse
om biomasseaffald
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1,
jf. § 1, stk. 1, nr. 5, at biomasseaffald i læs, der
udelukkende indeholder denne type affald, og som kan
tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal
anvisning i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 1637 af. december 2006 om biomasseaffald,
er afgiftsfritaget.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 1,
jf. § 1, stk. 1, nr. 6, at biomasseaffald, der udelukkende
indeholder denne type affald, og som kan tilføres
forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald, er afgiftsfritaget.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald indeholder i bilag 1 en liste over
affald omfattet af bekendtgørelsen, som dermed er fritaget
for afgift efter § 7 a, stk. 2, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, i
kulafgiftsloven. Det omfatter bl.a. råtræ, herunder
bark, skovflis og ubehandlet savværksflis, jf. bilagets nr.
1.
Med § 1 i bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010
om ændring af bekendtgørelse om biomasseaffald blev
bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om
biomasseaffald udvidet til også at omfatte grene,
stød, rødder og andet rent vedmateriale fra haver,
parker og andre træ- og buskbevoksede arealer.
Bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om
biomasseaffald ophævede og erstattede bekendtgørelse
nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald.
Bekendtgørelsen er hovedsageligt udtryk for en
sammenskrivning af bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december
2006 om biomasseaffald og bekendtgørelse nr. 57 af 11.
januar 2010 om ændring af bekendtgørelse om
biomasseaffald.
Bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om
biomasseaffald ophævede og erstattede bekendtgørelse
nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald. Bekendtgørelsen
indfører bl.a. en bagatelgrænse for mængden af
fysiske urenheder, som have- og parkaffald kan indeholde, uden at
det ændrer karakter af biomasseaffald i
biomassebekendtgørelsens forstand. Bagatelgrænsen er
fastsat til 1 promille. Bekendtgørelsen træder i kraft
den 1. januar 2024.
Skatteforvaltningen administrerer afgiftsfritagelsen i
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, efter
den til enhver tid gældende bekendtgørelse om
biomasseaffald, og hvordan biomasseaffald defineres heri. Der
administreres således ikke efter den definition af
biomasseaffald, der følger af bekendtgørelse nr. 1637
af 13. december 2006 om biomasseaffald, der henvises til i
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1.
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser
Der er behov for at ændre kulafgiftslovens § 7 a,
stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, så henvisningen til
bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om
biomasseaffald ændres til en henvisning til den nyeste
bekendtgørelse om biomasseaffald.
Det skal ses i sammenhæng med, at det bør
være biomasseaffald efter den til enhver tid gældende
definition heraf i miljølovgivningen - og ikke kun efter den
tidligere definition heraf i bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald - der fritages for afgift efter
kulafgiftsloven. Det er således en fejl, at denne henvisning
ikke er blevet opdateret i takt med, at definitionen af, hvad der
efter miljølovgivningen udgør biomasseaffald, er
blevet udvidet.
Fejlen betyder, at der ikke har været parallelitet mellem,
hvad Skatteforvaltningen i sin forvaltning af området har
anset for at være biomasseaffald, og hvad der retligt efter
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, der
henviser til bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om
biomasseaffald, må anses for biomasseaffald.
Da der ved de efterfølgende
bekendtgørelsesændringer udelukkende er sket
udvidelser af definitionen af biomasseaffald, er der således
ikke som følge af fejlen blevet opkrævet afgift i
tilfælde, hvor der ikke har været hjemmel hertil.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre kulafgiftslovens § 7 a,
stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, så bestemmelsen vil henvise
til den nyeste bekendtgørelse om biomasseaffald, dvs.
bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om
biomasseaffald, der træder i kraft den 1. januar 2024.
Forslaget vil rette op på den fejl, der er nævnt i
lovforslagets pkt. 3.4.2, hvorved
bekendtgørelseshenvisningen i kulafgiftslovens § 7 a,
stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ikke er blevet opdateret i takt
med, at definitionen af, hvad der efter miljølovgivningen
udgør biomasseaffald, er blevet udvidet.
Med forslaget sikres det således, at biomasseaffald, der
kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal
anvisning, som dette er defineret i den gældende
miljølovgivning, fortsat kan fritages for afgift efter
kulafgiftsloven.
Der vil ikke ske efteropkrævning af afgift i de
tilfælde, hvor læs som følge af ovennævnte
fejl har været anset for at være afgiftsfritaget. Det
bemærkes i den forbindelse, at de læs, hvor der i
henhold til bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006
ikke ville være sket afgiftsfritagelse, er bortskaffet ved
forbrænding.
3.5. Ændring af tærskler for, hvornår
virksomheder skal indberette modtaget statsstøtte i
medfør af EU's gennemsigtighedskrav
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Lempet afgift for biogas til
varmefremstilling
Det fremgår af gasafgiftslovens § 1, stk. 2, at
afgiften for naturgas og bygas med en nedre brændværdi
på 39,6 MJ pr. normal m3
(Nm3) udgør 236,8
øre (2015-niveau). Afgiften for biogas, jf. § 1, stk.
1, 2. pkt., med en nedre brændværdi på 39,6 MJ
pr. normal m3 (Nm3) 9,8 øre pr. Nm3. Støtteordningen består
således i en lempet afgiftssats for biogas til
varmefremstilling.
Det følger af gasafgiftslovens § 1, stk. 6, at
virksomheder skal indberette værdien af den nævnte
afgiftslempelse i stk. 1, til Skatteforvaltningen, hvis den samlede
værdi af lempelsen overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af værdien af lempelsen
skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.2. Godtgørelse for elektricitet anvendt til
procesformål
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at
virksomheder bortset fra tilfælde, der fremgår af
§ 11, stk. 2, kan få tilbagebetalt afgiften efter
elafgiftsloven af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige
elektricitet, herunder den afgiftspligtige elektricitet, som en
udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte
lystfartøjer med uden særskilt betaling, og den
afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af campingplads
forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og
køretøjer med uden særskilt betaling.
Tilbagebetalingen nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, jf.
§ 11 c, stk. 1. Det følger af § 11, stk. 11, at
virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighederne i
stk. 1, jf. § 11 c, for den enkelte ordning skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb for den enkelte ordning overstiger 500.000
euro i et kalenderår. Opgørelsen af værdien af
lempelsen skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.3. Elpatronordningen
Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af
elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme
til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet,
som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, og hvis
de har kraftvarmekapacitet eller havde kraftvarmekapacitet den 1.
oktober 2005 (elpatronordningen).
Bestemmelserne om afgiftslempelse for fjernvarme findes i
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5 og § 9 a,
gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5 og § 8 a,
kulafgiftslovens § 7, stk. 3 og 4 og § 7 b, og
elafgiftslovens § 11, stk. 6 og 7 og § 11 f.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighederne i
de oplistede bestemmelser, skal for den enkelte ordning indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb for den enkelte ordning overstiger 500.000
euro i et kalenderår. Bestemmelserne om virksomhedernes
indberetningsforpligtelse fremgår af mineralolieafgiftslovens
§ 9, stk. 15, gasafgiftslovens § 8, stk. 12,
kulafgiftslovens § 7, stk. 9, og elafgiftslovens § 11,
stk. 11. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet
efter en af de nævnte love tillægges dette de
tilsvarende tilbagebetalingsbeløb efter de tilsvarende
bestemmelser i de øvrige love. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed
3.5.1.4. Landstrøm til skibe
Det følger af elafgiftslovens § 11 b, stk. 3, at
skibe, der ligger til kaj i havn, har ret til at få
godtgørelse af afgift for leveret elektricitet direkte fra
land, bortset fra 0,4 øre pr. kWh. Dette gælder dog
ikke, hvis elektricitetens spænding er under 380 V,
elektriciteten ikke forbruges om bord på skibet,
elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige formål
eller skibet er oplagt eller på anden måde ikke
anvendes til søfart, jf. § 11, stk. 4.
Det følger af elafgiftslovens § 11 b, stk. 9, 1.
pkt., at virksomheder, der benytter sig af denne
godtgørelsesmulighed, skal indberette
godtgørelsesbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.5. Godtgørelse for CO2-kvoteomfattede virksomheder
Det følger af CO2-afgiftslovens § 9 b, stk. 1, at
virksomheder kan få tilbagebetalt CO2-afgiften af varme, der leveres fra en
produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, til virksomheden, og som
anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede
efter mineralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens §
10 eller kulafgiftslovens § 8.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 b, stk. 5, 1.
pkt., at virksomheder, der benytter sig af
tilbagebetalingsmuligheden i § 9 b, stk. 1, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.6. Bundfradrag for ikke-CO2-kvoteomfattet forbrug
Det følger af CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, at
virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige
brændsler, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr.
1-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12 og 17, bortset fra brændsler
til fjernvarme i loven til formål nævnt i bilag 1 til
loven kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af
afgifter af disse brændsler, der anvendes til
procesformål, og som er tilbagebetalingsberettigede efter
§ 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 8
i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 10, at
virksomheder, der benytter sig af fradraget, skal indberette
værdien heraf til Skatteforvaltningen, hvis den samlede
værdi af fradraget overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af fradragsværdien skal
ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.7. Godtgørelse for landbrugsdiesel anvendt som
motorbrændstof
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3,
at afgiften af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til
afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med
jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri,
dambrug eller pelsdyravl, tilbagebetales efter § 11, stk. 2,
dvs. i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for
indgående merværdiafgift for olieprodukter og varme.
Der ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse for transport fra
ejendommens område af egne produkter hidrørende fra
den nævnte virksomhed. Afgift af motorbrændstof anvendt
i registrerede motorkøretøjer refunderes ikke.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk.
18, at virksomheder, der benytter sig af
tilbagebetalingsmuligheden, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis
beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr.
juridisk enhed.
3.5.1.8. Tilbagebetalingsmulighed for afgift af biogas, der
anvendes til proces
Der gælder en lempet afgiftssats for biogas til
procesformål. Det følger af gasafgiftslovens §
10, stk. 1-5 og stk. 15, at godtgørelsen af afgiften for
biogas, som anvendes til proces, nedsættes med 4,9 øre
pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ.
Afgiften for anden gas til procesformål nedsættes med
4,5 kr. pr. GJ.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i
§ 10, stk. 1-5, jf. stk. 15, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr.
juridisk enhed.
3.5.1.9. Godtgørelse for
spildevandsafgiften
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1,
at virksomheder kan få godtgjort 80 pct. af den del af
afgiften, der årligt overstiger 30.000 kr., og som
vedrører virksomhedens afgiftspligtige udledning af
spildevand eller afledning af spildevand til
spildevandsanlæg, når mindst 80 pct. af afgiften kan
henføres til 1) forarbejdningen af fisk, krebsdyr,
bløddyr og andre hvirvelløse dyr eller 2)
fremstillingen af cellulose eller 3) fremstillingen af rør-
og roesukker på baggrund af sukkerroer og
sukkerrør.
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3,
at virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden
i stk. 1, skal indberette godtgørelsesbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.10. Bundfradrag i svovlafgiften
Der gælder et særligt bundfradrag, der fremgår
af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1-9. Bundfradraget gives for
kul mv., der både er berettiget til særlig refusion
efter CO2-afgiftens bestemmelser, og
for hvilke der ydes residualafgiftstilskud på baggrund af
aftale med staten.
Det fremgår af svovlafgiftslovens § 33, stk. 10, at
virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden, skal
indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen,
hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.11. Godtgørelse for elektricitet anvendt til
opladning af registrerede eldrevne
køretøjer
Det følger af § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21.
december 2012 om ændring af lov afgift af elektricitet og
forskellige andre love og om ophævelse af lov om
ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, at der
ydes tilbagebetaling af afgift af elektricitet forbrugt af en
virksomhed i forbindelse med opladning af batterier til
registrerede elbiler mv.
Det følger af § 21, stk. 3, at virksomheder, der
benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal
indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen,
hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.12. Investeringer omfattet af
investorfradragsloven
Investorfradragsloven blev indført med virkning fra den
1. januar 2019, jf. lov nr. 1707 af 27. december 2018. Herefter kan
fysiske personer ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst opnå et fradrag, et såkaldt investorfradrag, i
forbindelse med visse investeringer, hvor der mod kontantindskud
direkte eller indirekte erhverves kapitalandele i små eller
mellemstore virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller
vækstfase.
Fradraget udgør 59 pct. af anskaffelsessummen. Ved
direkte erhvervelse af aktier i et målselskab han der dog
højst opnås investorfradrag på grundlag af en
anskaffelsessum på 400.000 kr. Ved indirekte investeringer
gennem investorfradragsfonde kan fradraget højst beregnes
på grundlag af en anskaffelsessum på 125.000 kr.
Der er pligt til indberetning om visse investeringer, der danner
grundlag for investorfradrag, jf. skatteindberetningslovens §
29 a.
Indberetningspligten har til formål at gøre
investorfradragsordningen så simpel som mulig, da
indberetningerne gør det muligt at fortrykke fradraget
på de enkelte investorers årsopgørelse. Det
betyder, at en investor typisk ikke skal afgive oplysninger til
Skatteforvaltningen for at foretage fradraget. Indberetningen er
samtidig et væsentligt element i Skatteforvaltningens kontrol
med ordningen.
Efter skatteindberetningslovens § 29 a, stk. 1, skal
selskaber/investorfradragsfonde årligt foretage indberetning
til Skatteforvaltningen om investeringer, der danner grundlag for
investorfradrag, og som selskabet/investorfradragsfonden har
modtaget oplysning om fra den skattepligtige.
Skatteindberetningslovens § 29 a, stk. 2, oplister i nr. 1-4
de oplysninger, der som udgangspunkt skal indgå i
indberetningen.
Det fremgår desuden af skatteindberetningslovens § 29
a, stk. 3, at indberetningen skal omfatte oplysninger om det
samlede beløb, som selskabet i årets løb har
modtaget i kapitalindskud omfattet af stk. 1, når dette
beløb overstiger 500.000 euro.
Hvis selskabet i løbet af året har modtaget
kapitalindskud, der fuldt ud er tilvejebragt uden investorfradrag
eller deltagelse af investorfradragsfonde, vil sådanne
indskud ikke skulle medregnes ved opgørelsen af det
beløb, der skal indberettes efter den foreslåede
bestemmelse.
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser
Det følger af artikel 9 og bilag III i
gruppefritagelsesforordningen og punkt 3.2.7 i Europa-Kommissionens
retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse
og energi, at det er en forudsætning for at tildele
statsstøtte på over 500.000 euro, at nærmere
oplysninger om støtten offentliggøres i et
statsstøtteregister (gennemsigtighedskravet).
Formålet med gennemsigtighedskravet er, at
medlemsstaterne, Europa-Kommissionen, de økonomiske
aktører og offentligheden skal have nem adgang til alle
relevante love m.v. og til relevante oplysninger om
statsstøtte, som gives i medfør af disse love.
Gennemsigtighedskravet trådte i kraft den 1. juli 2016 og
blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1558 af 13. december
2016.
Tærsklen for indberetningsforpligtelsen er dog blevet
sænket til 100.000 euro med Kommissionens forordning (EU)
2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr.
651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det
indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, samt
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til
klima, miljøbeskyttelse og energi 2022.
Fremover vil Skatteforvaltningen derfor være forpligtet
til at offentliggøre støttetildelinger på
100.000 euro eller derover og ikke blot støttetildelinger
på over 500.000 euro.
For at Danmark kan efterleve gennemsigtighedskravet, skal
ændringen af tærsklen for indberetningspligten
gennemføres i de nuværende støtteordninger. Der
er således behov for at nedsætte den hidtidige
tærskel for virksomhedernes indberetning til
Skatteforvaltningen på 500.000 euro i elafgiftsloven,
mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, CO2-afgiftsloven, spildevandsafgiftsloven,
svovlafgiftsloven og skatteindberetningsloven, så
også virksomheder, som årligt tildeles 100.000 euro
eller derover i støtte, skal indberette de nødvendige
oplysninger til Skatteforvaltningen. Hermed vil Skatteforvaltningen
kunne opfylde sin offentliggørelsesforpligtelse i
medfør af den generelle gruppefritagelsesforordning.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nedsætte tærsklen for,
hvornår virksomheder skal indberette den statsstøtte,
de har modtaget, fra 500.000 euro til 100.000 euro for de
støtteordninger i elafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven,
kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, CO2-afgiftsloven, spildevandsafgiftsloven,
svovlafgiftsloven og investorfradragsloven, som er omfattet af
enten den generelle gruppefritagelsesforordning eller Kommissionens
retningslinjer for statsstøtte til klima,
miljøbeskyttelse og energi 2022.
Forslaget til ændrede tærskler indebærer, at
den hidtidige tærskel på 500.000 euro i 2024 fortsat
vil gælde parallelt for opgørelse af hele
kalenderåret, med henblik på at sikre, at den hidtil
gældende tærskel på 500.000 euro også
finder anvendelse på støtte ydet i de første
måneder af 2024, inden den nye forordning trådte i
kraft.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringen i gruppefritagelsesforordningen med Kommissions
Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af
forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel
107 og 108, samt vedtagelse af Kommissionens retningslinjer for
statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi
2022, og har dermed til formål at sikre overholdelse af
EU-retten.
Bekendtgørelse nr. 566 af 3. maj 2019 om efterlevelse af
regler for tildeling af statsstøtte på
skatteområdet vil blive ændret i overensstemmelse med
forslaget, hvor der også vil blive fastsat nærmere
overgangsregler for indberetningsforpligtelsen for 2023.
For nærmere om ændring af tærskler for
hvornår virksomheder skal indberette modtaget
statsstøtte i medfør af EU's gennemsigtighedskrav
henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 2, §
3, nr. 1, § 4, nr. 6, § 9, nr. 8, § 12, nr. 1,
§ 14 , nr. 2 og § 18, nr. 1, samt bemærkningerne
hertil.
3.6. Ophævelse af bestemmelsen om femårig
registreringsperiode for varemodtagere
3.6.1. Gældende ret
Efter kulafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler
(herefter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven), lov om afgift af
cfc og visse industrielle drivhusgasser (herefter
cfc-afgiftsloven), lov om afgift af hermetisk forseglede
nikkel-cadmiumakkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)
(batteriafgiftsloven), lov om afgift af kvælstof indeholdt i
gødninger m.m. (kvælstofafgiftsloven), lov om afgift
af kvælstofoxider (kvælstofoxidafgiftsloven), lov om
afgift af svovl (svovlafgiftsloven) og lov om afgift af visse
klorerede opløsningsmidler
(opløsningsmiddelafgiftsloven) samt lov om afgift af
konsum-is (isafgiftsloven) betales der afgift af en varer, der
modtages fra udlandet.
Erhvervsdrivende varemodtagere (virksomheder, der modtager
afgiftspligtige varer omfattet af de pågældende love)
skal lade sig registrere som registreret varemodtager hos
Skatteforvaltningen, inden varerne afsendes fra udlandet.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 3.
pkt., bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 24, stk. 1, 3.
pkt., cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 1, 3. pkt.,
batteriafgiftslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.,
kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.,
kvælstofoxidafgiftslovens § 15, stk. 1, 3. pkt.,
svovlafgiftslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.,
opløsningsmiddelafgiftslovens § 17, stk. 1, 3. pkt., og
isafgiftsloven § 1, stk. 6, 3. pkt., at erhvervsdrivende
varemodtageres registrering hos Skatteforvaltningen, som sker i
forbindelse med varemodtagelsen her i landet, er gældende i 5
år.
Bestemmelserne indebærer, at Skatteforvaltningen skal
afmelde en virksomheds registrering, når der er gået 5
år fra det tidspunkt, hvor virksomheden har anmeldt sig hos
Skatteforvaltningen. Herefter skal virksomheden på ny anmelde
sig hos Skatteforvaltningen.
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen har ikke administreret i overensstemmelse
med bestemmelsen. Det har alene medført, at erhvervsdrivende
varemodtagere har været registreret hos Skatteforvaltningen,
indtil de har ladet sig afmelde, frem for i en femårig
periode. Konsekvensen heraf har således alene været, at
de erhvervsdrivende varemodtagere ikke har skullet foretage en ny
formel anmeldelse efter udløbet af den femårige
periode. Det er således vurderingen, at denne administration
ikke har haft betydning for deres muligheder for og pligt til at
betale afgifter for varer modtaget fra udlandet.
Herudover gælder der ikke et tilsvarende krav ikke i en
række øvrige afgiftslove, herunder
mineralolieafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven. Der gælder
således forskellige regler for varemodtagere i
afgiftslovgivningen, som hverken vurderes at være
hensigtsmæssig eller velbegrundet.
Bestemmelsen om den femårige registreringsperiode
forekommer uhensigtsmæssig for både virksomhederne, som
skal lade sig anmelde på ny efter hver femårig periode,
og for Skatteforvaltningen, som skal afmelde virksomhederne efter
hver femårige periode.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelserne i kulafgiftslovens §
10 a, stk. 1, 3. pkt., bekæmpelsesmiddelafgiftslovens §
24, stk. 1, 3. pkt., cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 1, 3. pkt.,
batteriafgiftslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.,
kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.,
kvælstofoxidafgiftslovens § 15, stk. 1, 3. pkt.,
svovlafgiftslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.,
opløsningsmiddelafgiftslovens § 17, stk. 1, 3. pkt., og
isafgiftslovens § 1, stk. 6, 3. pkt., ophæves.
De foreslåede ophævelser vil medføre, at
lovene bringes i overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis,
ligesom det hermed sikres, at der vil være ensrettede regler
på tværs af afgiftslovene.
For nærmere om ophævelse af den femårige
registreringsperiode henvises til lovforslagets § 3, nr. 6,
§ 5, nr. 1, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1,
§ 10, nr. 1, § 11, nr. 1, § 14 , nr. 1 og § 15,
nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
3.7. Lovtekniske ændringer i
cfc-afgiftsloven
3.7.1. Gældende ret
Cfc-afgiftsloven består af en afgift af cfc-gasser og en
afgift af visse industrielle drivhusgasser.
Der skal betales afgift af cfc-gasser og haloner, når
stoffet anvendes i eller til fremstilling af varer angivet i
cfc-afgiftslovens § 1, stk. 2, jf. § 2. Der skal betales
afgift af visse industrielle drivhusgasser, når stofferne
hydrofluorkarboner (HFC'er), perfluorkarboner (PFC'er) og
svovlhexafluorid (SF6) modtages fra udlandet eller fremstilles, jf.
cfc-afgiftslovens § 3 a, stk. 1. Der betales også afgift
af stofferne, når de findes i blandinger med andre stoffer,
jf. cfc-afgiftslovens § 1, stk. 3, for så vidt
angår de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer (cfc), og
cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 3, for så vidt angår
de i § 3 b, stk. 1 og 2, nævnte stoffer (industrielle
drivhusgasser).
Efter gældende ret skal en varemodtager, der
erhvervsmæssigt modtager dækningsafgiftspligtige varer,
jf. cfc-afgiftslovens § 1, stk. 2, og bilag 1, fra andre
EU-lande, svare afgift i forbindelse med varemodtagelsen her i
landet, jf. cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 1. Ved
indførsel eller modtagelse af dækningsafgiftspligtige
varer efter § 3 d, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 3 c,
stk. 1, kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som
varemodtager og undlade at betale afgift, hvis mængden af
indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en
afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000
kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder, jf. cfc-afgiftslovens § 3 d,
stk. 6.
Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag. Virksomheder, der
ikke opfylder betingelserne for at undlade at lade sig registrere
som varemodtager, skal derfor afregne den fulde afgift.
Med § 5, nr. 40, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, blev
der i § 3 d, stk. 6, indsat som 3. pkt., at bestemmelsens 1.
pkt. ikke finder anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Varer, som
indeholder CFC, HFC og PFC omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,
og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2, er dermed undtaget fra
bagatelgrænsen, når varerne importeres af en
virksomhed. En virksomhed skal derfor lade sig registrere som
varemodtager og svare afgift af importerede varer, som indeholder
stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk.
1, nr. 1 og 2, uanset størrelsen af det årlige
afgiftstilsvar. Denne ændring trådte i kraft den 1.
juli 2021, jf. § 7, stk. 6, i lov nr. 2225 af 29. december
2020.
Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, skal inden
varerne sendes fra udlandet lade sig registrere som registreret
varemodtager hos Skatteforvaltningen, jf. cfc-afgiftslovens §
3 d, stk. 1.
I henhold til gældende ret kan virksomheder, der ved
indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer fra
udlandet, undlade at lade sig registrere som varemodtager, hvis
mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt, jf. cfc-afgiftslovens
§ 3 d, stk. 6. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.
Cfc-afgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse
for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som
varemodtager og betale afgift.
Med § 7, nr. 2, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 blev der i
cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 6, indsat som 3. pkt., at hvad
angår den årlige periode for nystiftede virksomheder,
hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder,
dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens
§ 15, stk. 2, anses den årlige periode for
påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Ændringen medførte, at bagatelgrænsereglen
blev præciseret således, at hvad angår den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens §
15, stk. 2, bliver den årlige periode anset for
påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende
måneder i en nystiftet virksomheds første
regnskabsår skal som følge af dette ikke indgå i
opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette gør sig
desuden gældende, hvis mængden af afgiftspligtige varer
overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2021, jf.
§ 22, stk. 1, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021.
Med § 5, nr. 40, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, blev
der i § 3 d, stk. 6, indsat et 3. pkt., der trådte i
kraft den 1. juli 2021. Med § 7, nr. 2, i lov nr. 1240 af 11.
juni 2021 blev der i § 3 d, stk. 6, tilsvarende indsat et 3.
pkt., der trådte i kraft den 1. juli 2021.
Med § 5, nr. 41, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, blev
der i § 4, stk. 6, indsat et 3. pkt., der trådte i kraft
den 1. juli 2021. Med § 7, nr. 3, i lov nr. 1240 af 11. juni
2021 blev der i § 4, stk. 6, tilsvarende indsat et 3. pkt.,
der trådte i kraft den 1. juli 2021.
3.7.2. Skatteministeriets overvejelser
§ 3 d, stk. 6, 3. pkt., og § 4, stk. 6, 3. pkt., i
cfc-afgiftsloven blev ændret både ved lov nr. 2225 af
29. december 2020 og lov nr. 1240 af 11. juni 2021. Begge
ændringer trådte i kraft samtidig. Da ændringerne
af bestemmelserne er forskellige og således indebærer
to forskellige formuleringer, som imidlertid har samme
ikrafttrædelsesdato, er det Skatteministeriets vurdering, at
der er usikkerhed om, hvordan § 3 d, stk. 6, 3. pkt., og
§ 4, stk. 6, 3. pkt. er formuleret. Det er dog samtidig
vurderingen, at der er tale om en ændring af lovteknisk
karakter. Den ovennævnte uklarhed har således ikke haft
konsekvenser for den gældende retstilstand. Dette skyldes, at
begge de vedtagne punktummer har været gældende siden
disse trådte i kraft den 1. juli 2021 og også fremover
skal være gældende, idet usikkerheden alene går
på rækkefølgen heraf.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte de nyindsatte 3. punktummer i
§ 3 d, stk. 6, og § 4, stk. 6, så der ikke er tvivl
om, hvad der er gældende ret efter § 3 d, stk. 6, 3. og
4. pkt., og § 4, stk. 6, 3. og 4. pkt.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
For nærmere om ændringerne af cfc-afgiftsloven
henvises til lovforslagets § 6, nr. 2 , samt
bemærkningerne hertil.
3.8. Konsekvensrettelser i CO2-afgiftsloven
3.8.1. Gældende ret
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-3,
at der svares kuldioxidafgift m.v. til statskassen af varer, der er
afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, bortset fra bioolier
m.v. og metanol omfattet af mineralolieafgiftslovens § 1, stk.
1, nr. 19 og 20, såfremt metanolen er af ikke syntetisk
oprindelse, samt kulafgiftsloven og gasafgiftsloven, bortset fra
gas omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Det
fremgår af CO2-afgiftslovens
§ 1, stk. 2, at der endvidere svares afgift af biogas, der
anvendes som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000
kW.
Der fremgår af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, en liste
over afgiftssatser i 2015-niveau for energiprodukter, der er
afgiftspligtige efter loven.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 18,
at i 2015-niveau udgør afgiften for karburatorvæske
29,7 øre pr. liter.
Det fremgår af CO2-afgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 19,
at for varer efter § 1, stk. 1, hvor der ikke er fastsat en
afgiftssats i § 2, stk. 1, nr. 1-18, gælder i
2015-niveau den sats, som gælder for et tilsvarende
brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg
eller anvendes til opvarmning, eller for en tilsvarende vare, der
er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som
motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i
motorbrændstof. For varer omfattet af 1. pkt., der anvendes
til elektricitets- og varefremstilling på stationære
motorer i kraftvarmeværker, gælder den afgiftssats, som
gælder for tilsvarende fyringsolier.
3.8.2. Skatteministeriets overvejelser
CO2-afgiftslovens § 1, stk.
2, nr. 18 og 19, blev indsat med § 4 i lov nr. 329 af 28.
marts 2023. Nr. 18 indeholder en afgiftssats på 29,7
øre pr. liter karburatorvæske, og nr. 19 er en
udfyldningsbestemmelse, der medfører, at der for de
afgiftspligtige varer, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i
§ 2, stk. 1, nr. 1-18, skal betales afgift efter den sats, som
gælder for et tilsvarende brændsel, der er bestemt til
anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til opvarmning, eller
tilsvarende vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg
eller anvendes som motorbrændstof eller som
tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof. For varer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 19, 1. pkt., der anvendes til
elektricitets- og varefremstilling på stationære
motorer i kraftvarmeværker, gælder den afgiftssats, som
gælder for tilsvarende fyringsolier.
Der blev med lov nr. 329 af 28. marts 2023 ikke foretaget
konsekvensændringer i CO2-afgiftsloven.
Det er Skatteministeriets vurdering, at der bør foretages
konsekvensrettelser i CO2-afgiftsloven.
3.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at konsekvensrette CO2-afgiftslovens §§ 5-7, 9
a, 9 c, 11-14 og 18, så der i disse bestemmelser
henvises til § 2, stk. 1, nr. 18 og 19.
3.9. Justering
af gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet om
indberetning og udveksling af oplysninger fra digitale platforme
m.v.
3.9.1. Gældende ret
Efter artikel 25, stk. 4, litra a og b, i direktivet om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet, som
affattet ved DAC7, skal medlemsstaterne sikre, at de
indberetningspligtige finansielle institutter eller
mellemmænd eller platformsoperatører, der er under
deres jurisdiktion, dels skal underrette hver enkelt berørt
person om, at oplysninger om personen vil blive indsamlet og
videregivet i overensstemmelse med direktivet, dels skal give hver
enkelt berørt person alle de oplysninger, som personen har
ret til hos den dataansvarlige, i tilstrækkelig god tid til,
at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og
under alle omstændigheder, inden der indberettes
oplysninger.
Denne bestemmelse er gennemført ved
skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1. Imidlertid
fremgår det af denne bestemmelse, at den alene forpligter
finansielle institutter og platformsoperatører til at
underrette hver enkelt berørt person om, at oplysninger om
personen vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med
skatteindberetningsloven, og til at give hver enkelt berørt
person alle de oplysninger, som personen har ret til hos den
dataansvarlige, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan
udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle
omstændigheder, inden oplysningerne indberettes til
Skatteforvaltningen. Bestemmelsen omtaler således - modsat
DAC7 - ikke mellemmænd.
Ved mellemmænd forstås i denne forbindelse
indberetningspligtige efter de regler, der blev indført ved
Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring
af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk
automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige
grænseoverskridende ordninger (DAC6). Dette direktiv
omhandler obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om
potentielt aggressive grænseoverskridende
skatteplanlægningsordninger. Efter direktivet skal
medlemsstaterne indføre indberetningspligt for
mellemmænd, der bidrager til sådanne ordninger.
De mellemmænd, der således er indberetningspligtige
efter DAC6, er enhver person, som udformer, markedsfører,
tilrettelægger eller i øvrigt stiller
indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger til
rådighed med henblik på gennemførelse, eller som
administrerer gennemførelsen af sådanne ordninger.
Begrebet omfatter tillige enhver person, som har forpligtet sig til
at yde, direkte eller ved hjælp af andre personer,
støtte, assistance eller rådgivning med hensyn til
udformning, markedsføring, tilrettelæggelse, stillen
til rådighed med henblik på gennemførelsen eller
administration af gennemførelsen af en indberetningspligtig
grænseoverskridende ordning.
Bestemmelserne i DAC6 er gennemført ved, at der i
skatteindberetningslovens § 46 a er givet skatteministeren
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning
vedrørende grænseoverskridende ordninger. Disse
nærmere regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1634
af 27. december 2019 om indberetning af grænseoverskridende
ordninger.
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk.
6, at hvis indberetningspligtige efter en række bestemmelser
i skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør af
skatteindberetningsloven har forsøgt indberetning, og
Skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af
fejl eller lignende, så skal den indberetningspligtige
foretage genindberetning inden for en frist, som meddeles af
Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen indeholder ikke reference til
skatteindberetningslovens § 43, hvorefter skatteministeren kan
fastsætte regler om platformsoperatørers indberetning
vedrørende salg og udlejning, der formidles gennem den
platform, platformsoperatøren driver.
Det betyder, at der ikke er hjemmel til at kræve
genindberetning, hvis indberetninger efter de regler, der
gennemfører DAC7, afvises f.eks. på grund af fejl.
3.9.2. Skatteministeriets overvejelser
Artikel 25, stk. 4, litra a og b, i direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet, som affattet ved
DAC7, vurderes ikke gennemført korrekt i dansk ret. Det er
således Skatteministeriets vurdering, at bestemmelsen
bør udvides til også at omfatte mellemmænd, som
er indberetningspligtige vedrørende
grænseoverskridende ordninger efter regler udstedt i
medfør af skatteindberetningslovens § 46 a.
Skatteministeriet vurderer endvidere, at det vil være
hensigtsmæssigt, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne stille
krav om genindberetning i tilfælde, hvor en
platformsoperatørs indberetning f.eks. er behæftet med
fejl. Uden en sådan mulighed, vil Skatteforvaltningen ikke
kunne sikre, at der modtages de forudsatte - fejlfrie -
indberetninger.
3.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 53 a,
stk. 1, udvides til også at omfatte mellemmænd,
så mellemmænd i lighed med finansielle institutter og
platformsoperatører dels skal underrette hver enkelt
berørt person om, at oplysninger om personen vil blive
indsamlet og videregivet i overensstemmelse med
skatteindberetningsloven, dels skal give hver enkelt berørt
person alle de oplysninger, som personen har ret til hos den
dataansvarlige i tilstrækkelig god tid til, at personen kan
udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle
omstændigheder, inden oplysningerne indberettes til
Skatteforvaltningen.
Det foreslås endvidere, at skatteindberetningslovens
§ 54, stk. 6, ændres, så det fremgår, at
hvis en indberetningspligtig platformsoperatør har
forsøgt indberetning, og Skatteforvaltningen har meddelt den
indberetningspligtige, at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl eller lignende, så
skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden en
frist, som meddeles af Skatteforvaltningen.
3.10. Fravigelse af tilladelseskravet efter vejlovens §
80
3.10.1. Gældende ret
Det fremgår af vejlovens § 80, stk. 1, at det
offentlige vejareal med vejmyndighedens tilladelse kan anvendes til
varig eller midlertidig anbringelse af genstande, udstyr m.v. Af
bemærkningerne til § 80 fremgår det, at
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling),
tillæg A, L 20 som fremsat, side 69, er udtryk for en
anerkendelse af vejmyndighedens ejendomsret til vejarealet og, at
bestemmelsen i § 80 først og fremmest skal sikre, at
vejarealet kan anvendes til trafikale og andre alment anerkendte
formål.
Vejlovens § 80 indeholder dog også bestemmelser om
fravigelse af tilladelseskravet. Således følger det af
§ 80, stk. 3, at tilladelseskravet i stk. 1, ikke finder
anvendelse på etablering af offentligt tilgængelige
ladepunkter. Endvidere følger det af § 80, stk. 4, at
transportministeren kan undtage visse former for råden over
vejarealet fra kravet om tilladelse efter stk. 1 og kan bemyndige
vejmyndigheden til at fastsætte nærmere regler om disse
former for råden over vejarealet. Af bemærkningerne til
§ 80, stk. 4, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling),
tillæg A, L 20 som fremsat, side 70, følger det, at
transportministeren med bestemmelsen kan lette den kommunale
administration på en række ukomplicerede områder.
Det kan f.eks. dreje sig om vareudstillinger langs butiksfacaden,
udeservering og placeringen af cykelstativer.
Vejlovens § 80 skal ses i sammenhæng med vejlovens
§ 89, hvoraf det følger, at vejmyndigheden skal
forhandle med politiet inden, der gives tilladelse efter en
række nærmere anførte bestemmelser i loven,
herunder efter § 80. Af bemærkningerne til § 89,
jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 20
som fremsat, side 73, følger det, at formålet med
bestemmelsen først og fremmest er at sikre trafiksikkerheden
og trafikafviklingen.
3.10.2. Transportministeriets overvejelser
Som anført i pkt. 3.11.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget har Sund og Bælt Holding
A/S i medfør af vejafgiftslovens § 6, stk. 1, 2 og 4,
til opgave at opkræve vejafgifter og føre kontrol med
vejafgiftsordningens overholdelse på vegne af staten. Som led
i disse opgaver er det nødvendigt, at selskabet kan opstille
såvel fast som mobilt vejesideudstyr til kontrol af vejafgift
på det afgiftsbelagte vejnet. Opstilling af det faste
vejsideudstyr til kontrol vil kunne indebære at
fastgøre udstyret til master, portaler eller lignende.
Opstilling af det mobile vejsideudstyr kan f.eks. indebære
montering på eller i et køretøj, som holder
parkeret i vejsiden, anbringelse på en medbragt fod, som
placeres i vejsiden, eller midlertidig montering på
permanente værn på broer over kørebanen.
Det er Transportministeriets vurdering, at der ikke er mulighed
for at fravige tilladelseskravet i vejlovens § 80, stk. 1, ved
opstilling af fast og mobilt vejsideudstyr til kontrol af vejafgift
med henblik på, at Sund og Bælt Holding A/S kan
varetage opgaver efter vejafgiftsloven. Dette er under henvisning
til, at undtagelsesbestemmelsen i § 80, stk. 3, alene
gælder i forhold til etablering af offentligt
tilgængelige ladepunkter, og at det er Transportministeriets
opfattelse, at vejsideudstyret til kontrol af vejafgift, som Sund
og Bælt Holding A/S vil skulle opstille, ikke vil kunne
undtages efter § 80, stk. 4, da denne bestemmelse er
møntet på ukomplicerede områder som f.eks.
vareudstillinger langs butiksfacader som nævnt i pkt. 3.10.1.
i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det er Transportministeriets vurdering, at det ikke vil
være hensigtsmæssigt, hvis Sund og Bælt Holding
A/S vil skulle ansøge om tilladelse efter vejlovens §
80, stk. 1, til at opstille fast og mobilt vejsideudstyr til
kontrol af vejafgift. I forhold til det faste vejsideudstyr er det
af væsentlig betydning, at dette kan placeres ved centrale
vejknudepunkter og i forhold til det mobile vejsideudstyr, vurderes
det at være væsentligt, at Sund og Bælt Holding
A/S opnår en fleksibilitet i forhold til at vælge
tidspunkt og sted for placering af vejsideudstyr med henblik
på løbende at kunne tilpasse og optimere over for de
brugere, som ikke måtte ønske af efterleve reglerne om
betaling af vejafgift.
Transportministeriet vurderer imidlertid også, at
vejmyndigheden med sit særlige kendskab til
lokalområdet vil skulle inddrages tæt, når Sund
og Bælt Holding A/S skal opstille fast vejsideudstyr til
kontrol af vejafgift ved vejsiden med henblik på at tage
højde for trafikale hensyn, trafiksikkerhed og andre
aktiviteter på vejnettet. Tilsvarende finder
Transportministeriet det også væsentligt, at opstilling
af mobilt vejsideudstyr sker inden for et sæt af regler,
hvori indgår hensynet til, at Sund og Bælt Holding A/S
opnår en fleksibilitet i forhold til inden for kort tid at
kunne flytte vejsideudstyr. Adgangen til at kunne flytte
vejsideudstyr med kort frist skal sikre en løbende
overvågning på et rimeligt niveau, og derigennem skabe
et kontroltryk, der gør det sandsynligt, at langt de fleste
afgiftspligtige personer vælger at betale vejafgift på
hele det afgiftsbelagte vejnet ligesom, at det forventes at
få en præventiv effekt i forhold til overholdelse af
vejafgiftslovens regler.
3.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide undtagelsesbestemmelsen i vejlovens
§ 80, stk. 3, således, at det faste og mobile
vejsideudstyr, som Sund og Bælt Holding A/S vil skulle
opstille på det afgiftsbelagte vejareal som led i selskabets
kontrolopgaver efter vejafgiftsloven, ikke er omfattet af
tilladelseskravet efter vejlovens § 80, stk. 1. Forslaget om
at fravige tilladelseskravet vil således skulle gælde
både i forhold til opstilling af fast og mobilt
vejsideudstyr.
Det foreslås samtidig, at der i vejloven indsættes
et nyt § 80, stk. 5, hvorefter transportministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om de betingelser, som
Sund og Bælt Holding A/S skal opfylde, når selskabet
skal anvende vejarealet til opstilling af fast og mobilt
vejsideudstyr som led i kontrol med opkrævning af vejafgifter
efter lov om vejafgift, herunder om høring af vedkommende
vejmyndighed ved opstilling af fast vejsideudstyr.
Formålet med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
er at tilvejebringe et alternativ til den egentlige tilladelse
efter vejlovens § 80, stk. 1, fra vejmyndigheden til at
anvende vejarealet til opstilling af vejsideudstyr til kontrol af
vejafgift.
Det er hensigten, at der efter det nye § 80, stk. 5, vil
skulle fastsættes regler for de betingelser, som Sund og
Bælt Holding A/S vil skulle følge ved opstilling af
fast og mobilt vejsideudstyr til kontrol af vejafgift.
Det er Transportministeriets opfattelse, at
bemyndigelsesbestemmelsen vil skulle udmøntes således,
at der også fastsættes krav til placering af udstyr for
bl.a. at tage hensyn til trafiksikkerheden og andre aktiviteter
på vejarealet.
I forhold til opstilling af det faste udstyr vil der skulle
foretages høring af vejmyndigheden, så vejmyndigheden
får mulighed for at afgive en udtalelse inden opstilling af
udstyr.
Det er ligeledes hensigten at fastsætte regler om, at Sund
og Bælt Holding A/S midlertidigt vil skulle flytte fast
vejsideudstyr som følge af f.eks. vejarbejde.
Det er i forhold til mobilt vejsideudstyr hensigten, at udstyret
vil kunne flyttes flere gange i løbet af en dag.
Det er desuden Transportministeriets opfattelse, at
bemyndigelsesbestemmelsen vil skulle udmøntes således,
at der fastsættes regler om bl.a. den tidsmæssige
afgrænsning i forhold til opstilling af mobilt vejsideudstyr
samt placeringen af udstyr for at tage hensyn til trafiksikkerheden
og andre aktiviteter på vejnettet. Det kan f.eks. være
i forbindelse med vejarbejde, gravearbejder i vejsiden eller
lignende.
Forslaget om at fravige kravet om vejmyndighedens tilladelse i
vejlovens § 80 vil betyde, at lovens § 89 om
vejmyndighedens forhandling med politiet ikke vil finde anvendelse
i forhold til opstilling af vejsideudstyr i relation til
vejafgiftsordningen.
I bekendtgørelsen påtænkes desuden fastsat
sanktionsregler for manglende overholdelse af de fastsatte
regler.
Det er Transportministeriets vurdering, at den foreslåede
ordning vil give en balance mellem de samfundsmæssige hensyn
til, at Sund og Bælt Holding A/S kan varetage den
kontrolopgave, som selskabet er pålagt efter vejafgiftsloven
og på den anden side de samfundsmæssige hensyn til, at
der sikres en hensigtsmæssig anvendelse af det offentlige
vejareal, herunder hensynet til trafiksikkerheden.
For nærmere om de foreslåede ændringer af
vejlovens § 80 henvises til lovforslagets § 16, nr. 1 og
2, og bemærkningerne hertil.
3.11. Digital
overvågning af det afgiftsbelagte vejnet samt registrering af
køretøjer
3.11.1. Gældende ret
Det fremgår af vejafgiftslovens § 6, stk. 1 og 2, at
Sund og Bælt Holding A/S på vegne af staten
opkræver vejafgifter efter vejafgiftsloven gennem salg af
rutebilletter og ved anvendelse af køretøjsudstyr.
Bestemmelserne betyder, at Sund og Bælt Holding A/S vil
fungere som vejafgiftsopkræver.
Endvidere fremgår det af vejafgiftslovens § 6, stk.
4, at Sund og Bælt Holding A/S fører kontrol med, at
reglerne i vejafgiftsloven overholdes, og at kontrollen foretages
digitalt (digital håndhævelse).
Endelig fremgår det af vejafgiftslovens § 6, stk. 6,
at skatteministeren efter forhandling med transportministeren kan
fastsætte regler om udveksling af oplysninger om
afgiftspligtige personer og afgiftspligtige køretøjer
mellem Sund og Bælt Holding A/S og Færdselsstyrelsen og
om behandling af disse oplysninger i henhold til vejafgiftsloven.
Af bemærkningerne til vejafgiftslovens § 6, stk. 6, jf.
Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 74 som fremsat, side
736, følger det, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 6,
stk. 6, skal sikre, at der kan fastsættes regler om, at Sund
og Bælt Holding A/S kan forberede administrative
bødeforelæg, der sendes af Færdselsstyrelsen og
som udgangspunkt med digital post til de berørte.
Vejafgiftsloven trådte i kraft den 1. juni 2023, jf.
lovens § 18, stk. 1. Af lovens § 18, stk. 2,
følger det dog, at skatteministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 6, stk. 4, om
kontrol med reglerne i vejafgiftsloven. Af bemærkningerne til
vejafgiftslovens § 18, jf. Folketingstidende 2022-23,
tillæg A, L 74 som fremsat, side 743, følger det, at
det er hensigten, at skatteministeren vil fastsætte
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 6, stk. 4, til den
1. januar 2025. På tidspunktet for dette lovforslags
fremsættelse er ikrafttrædelsestidspunktet for §
6, stk. 4, ikke fastsat. Endvidere følger det af § 18,
stk. 3, i vejafgiftsloven, at § 6, stk. 1-3, om
opkrævning af vejafgifter finder anvendelse fra den 1. januar
2025.
Sund og Bælt Holding A/S er et dansk, statsejet
holdingselskab, som varetager den overordnede styring af
aktiviteterne i datterselskaberne.
Lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S
med senere ændringer fastlægger Sund og
Bælt-koncernens retlige ramme for udøvelse af de
aktiviteter, som selskaberne i koncernen er blevet pålagt.
Dette omfatter bl.a. ejerskabet af koncernens selskaber og
regulering af selskabernes aktiviteter, herunder drift og
vedligeholdelse af selskabets infrastrukturanlæg og
selskabets opgaver i relation til miljøzoneordningen.
Det fremgår af § 1, stk. 4, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S, at Sund og Bælt Holding A/S kan
foretage aktiviteter med henblik på at forberede opgaver
vedrørende regulering af vejtrafik. De forberedende opgaver
kan ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 130 som fremsat, side
5, omfatte f.eks. at teste systemer og gennemføre udbud
m.m., i forberedelsesfasen. Endvidere følger det, at Sund og
Bælt Holding A/S vil kunne iværksætte
forberedende aktiviteter forud for en egentlig konkret
opgavevaretagelse, som først tildeles ved lov på et
andet tidspunkt.
Endelig fremgår det af § 1, stk. 4, at Sund og
Bælt Holding A/S kan beslutte at overlade forberedende
opgaver til selskaber i koncernen, og at selskabet udelukkende
efter transportministerens beslutning kan igangsætte
forberedende opgaver.
Det fremgår af § 1, stk. 5, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S, at Sund og Bælt Holding A/S kan
varetage opgaver vedrørende regulering af vejtrafik, som
pålægges selskabet ved lov eller i henhold til lov,
herunder i relation til vejafgiftsordninger,
miljøzoneordninger samt information om disse.
Det følger af bemærkningerne til § 1, stk. 5,
i lov om Sund og Bælt Holding A/S, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, L 170 som fremsat, side 37, at der ved
regulering af vejtrafik bl.a., forstås opgaver
vedrørende vejafgiftsordninger, miljøzoneordninger
eller betalingshåndteringsopgaver i øvrigt, hvor Sund
og Bælt Holding A/S' kompetencer kan udnyttes. Bestemmelsen
er ikke begrænset hertil, og selskabet vil således
kunne varetage andre opgaver i relation til regulering af
vejtrafik, såfremt en sådan opgave bliver henlagt til
selskabet ved lov eller i henhold til lov.
Af bemærkningerne til § 1, stk. 5, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg
A, L 170 som fremsat, side 37, følger videre, at
såfremt det ved lov eller i henhold til lov besluttes, at
Sund og Bælt Holding A/S skal varetage en konkret opgave
vedrørende regulering af vejtrafik, skal selskabet varetage
denne opgave i overensstemmelse med den lov, hvorefter opgaven
bliver henlagt til selskabet, herunder i relation til
databeskyttelse og eventuelt udstedelse af administrativt
bødeforelæg eller kontrolafgift.
Bestemmelsen i stk. 5 har således ifølge
bemærkningerne ikke selvstændigt indhold i relation til
indførelse af f.eks. vejafgiftsordninger, men er alene en
udvidelse af selskabets retlige ramme, hvorefter selskabet har
mulighed for at varetage opgaver vedrørende regulering af
vejtrafik, som fastsættes i anden lovgivning, og hvor
varetagelsen derigennem delegeres til selskabet. Bestemmelsen skal
således sikre, at det udtømmende fremgår af
selskabets lovgrundlag, hvilke aktiviteter selskabet kan
varetage.
Endelig følger det af § 1, stk. 5, at Sund og
Bælt Holding A/S kan overlade opgaver vedrørende
vejregulering af vejtrafik til selskabets datterselskaber.
Formålet med bestemmelsen i § 1, stk. 4, i lov om
Sund og Bælt Holding A/S er således at sikre, at
selskabet kan forberede f.eks. tekniske løsninger, som skal
benyttes i ordninger vedrørende regulering af vejtrafik, og
hvor der forventes at blive fremsat lovforslag herom for
Folketinget. § 1, stk. 5, i lov om Sund og Bælt Holding
A/S, skal sikre den retlige ramme for, at Sund og Bælt
Holding A/S kan varetage en opgave, når denne er henlagt til
selskabet ved eller i henhold til lov. Den konkrete opgave skal
selskabet således varetage i overensstemmelse med den lov,
hvorefter opgaven bliver henlagt til selskabet.
Overgangsbestemmelserne i vejafgiftsloven medfører, at Sund
og Bælt Holding A/S skal varetage opgaver efter denne lovs
§ 6, stk. 1-3, fra den 1. januar 2025, og at opgaver efter
samme lovs § 6, stk. 4, skal varetages fra det tidspunkt, hvor
skatteministeren sætter bestemmelsen i kraft.
Den gældende bestemmelse i § 17 a i lov om Sund og
Bælt Holding A/S blev indført i forbindelse med, at
Sund og Bælt Holding A/S ved lov nr. 808 af 9. juni 2020 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Sund og
Bælt Holding A/S blev tildelt opgaver i relation til
miljøzoneordningen. § 17 a indeholder de
persondataretlige hjemler, som Sund og Bælt Holding A/S er
blevet tildelt til brug for selskabets varetagelse af opgaver i
relation til miljøzoneordningen.
Det fremgår af § 17 a, stk. 1, at Sund og Bælt
Holding A/S kan foretage automatisk registrering af nummerplader i
relation til selskabets opgaver efter reglerne om
miljøzoneordningen i lov om miljøbeskyttelse.
Af § 17 a, stk. 2, 1. pkt., fremgår det videre, at
Sund og Bælt Holding A/S kan indsamle og behandle
personlysninger, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af selskabets opgaver i forbindelse med
miljøzoneordningen. Endvidere følger det af § 17
a, stk. 2, 2. pkt., at selskabet under samme betingelser som
nævnt i stk. 2, 1. pkt., kan indsamle oplysninger i
Køretøjsregistreret, herunder personnumre og
beskyttede navne- og adresseoplysninger, og behandle disse.
Efter § 17 a, stk. 3, kan selskabet endvidere videregive
personoplysninger, herunder personnumre og beskyttede navne- og
adresseoplysninger, til kontrolmyndigheden, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af
kontrolmyndighedens opgaver.
Yderligere kan selskabet efter § 17 a, stk. 4, på
baggrund af registrering af nummerplader i relation til varetagelse
af opgaver efter miljøzoneordningen opbygge en
køretøjsdatabase til det formål at lette
genkendelse af køretøjer.
Endelig kan selskabet efter § 17 a, stk. 5, foretage
tv-overvågning af vejarealer og tekniske anlæg i
forbindelse med selskabets opgaver vedrørende
miljøzoneordningen og foretage registrering og opbevaring af
billeder. Der skal ved skiltning eller på anden tydelig
måde gives oplysninger herom.
Sund og Bælt Holding A/S har således efter
gældende ret ikke adgang til at foretage overvågning,
herunder tv-overvågning og automatisk registrering af
nummerplader, med det formål at varetage opgaver efter
vejafgiftsloven.
3.11.2. Transportministeriets overvejelser
Vejafgiften er indført ved vejafgiftsloven, som
indeholder det fulde hjemmelsmæssige grundlag for
indførelse og regulering af en afgift. Dette lovforslag
vedrører således ikke aspekter i relation hertil.
Sund og Bælt Holding A/S har forud for vedtagelsen af
lovforslaget om vejafgiftsloven foretaget en række indledende
aktiviteter i medfør af § 1, stk. 4, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S med det formål senere at være i
stand til at varetage opgaven som vejafgiftsopkræver på
vegne af staten. Opgaverne har bl.a. omfattet bistand til
Skatteministeriet og Transportministeriet med udarbejdelsen af en
teknisk løsning, som skal gøre det muligt at beregne,
opkræve og kontrollere efterlevelse af vejafgiftsordningen,
samt gennemførelse af udbud, som sikrer, at
vejafgiftsordningen kan træde i kraft i 2025.
Som følge af indførelsen af vejafgiften skal det
imidlertid sikres, at Sund og Bælt Holding A/S får
adgang til at foretage den registrering, behandling, videregivelse
m.v. af personoplysninger, som er nødvendig for, at
selskabet kan varetage rollen som vejafgiftsopkræver i
overensstemmelse med persondataretten.
I rollen som vejafgiftsopkræver vil Sund og Bælt
Holding A/S for det første være ansvarlig for at
beregne rute og afgift for de afgiftsbelagte
køretøjer. Dette kan efter vejafgiftsloven ske
på to måder. For det første kan registreringen
ske manuelt ved, at køretøjets nummerplade, forventet
kørselstidspunkt, planlagt rute og betalingsmiddel indtastes
på en IT-platform, som selskabet stiller til rådighed
(rutebillet), jf. vejafgiftslovens § 6, stk. 1. Registreringen
kan alternativt ske automatisk via køretøjsudstyr og
en aftale med en EETS-udbyder, hvorefter der sker automatisk
registrering af køretøjets rute ved brug af
GNSS-teknologi, jf. vejafgiftslovens § 6, stk. 2.
I rollen som vejafgiftsopkræver vil Sund og Bælt
Holding A/S for det andet skulle føre kontrol med, at
afgiftspligtige personer ikke unddrager sig afgiftsbetalingen, jf.
vejafgiftslovens § 6, stk. 4, og for det tredje varetage en
række administrative opgaver på vegne af staten
så som at forberede administrative bødeforelæg
for overtrædelser af vejafgiftsloven til brug for
myndighedernes behandling heraf. Som nævnt i pkt. 3.11.1. i
de almindelige bemærkningerne til lovforslaget, skal
bemyndigelsesbestemmelsen i vejafgiftslovens § 6, stk. 6,
sikre, at skatteministeren efter forhandling med
transportministeren kan fastsætte regler om, at Sund og
Bælt Holding A/S kan forberede administrative
bødeforelæg, som på baggrund af data fra
køretøjsregisteret udstedes af
Færdselsstyrelsen og som udgangspunkt sendes med digital post
til de berørte.
Kontrolopgaverne og de administrative opgaver, som selskabet
skal varetage efter vejafgiftsloven, svarer i funktion til de
opgaver, som selskabet i dag varetager i relation til
miljøzoneordningen. Det persondataretlige grundlag for
miljøzoneordningen findes i lov om Sund og Bælt
Holding A/S som anført i pkt. 3.11.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Kontrolopgaverne i forhold til vejafgiftsordningen
forudsætter anvendelse af forskellige typer af
overvågning af vejnettet, som er digitalt og automatiseret
via vejsideudstyr indkøbt til ordningen, og som svarer til
det vejsideudstyr, som selskabet i dag benytter til kontrol med
miljøzoneordningen. Den digitale og automatiserede
løsning skal medvirke til, at køretøjers brug
af det afgiftsbelagte vejnet løbende overvåges
på et rimeligt niveau, og derigennem skabe et kontroltryk,
der gør det sandsynligt, at langt de fleste afgiftspligtige
personer vælger at betale vejafgift. Der vil dog langt fra
være tale om en fuldstændig overvågning af det
afgiftsbelagte vejnet på alle tider af døgnet.
3.11.3. Den foreslåede ordning
For at sikre implementering af vejafgiftsordningen
foreslås det at ændre § 17 a, stk. 1, i lov om
Sund og Bælt Holding A/S, således at Sund og Bælt
Holding A/S' mulighed for at foretage automatisk registrering af
nummerplader i relation til miljøzoneordningen udvides,
så selskabet fremover i relation til selskabets opgaver efter
vejafgiftsloven kan anvende fast og mobilt vejsideudstyr til
overvågning, herunder foretage tv-overvågning og
automatisk registrering af nummerplader, på det
afgiftsbelagte vejnet med henblik på at understøtte
afgiftsopkrævningen.
Konkret vil selskabets vejsideudstyr automatisk registrere
køretøjstyper, om der forefindes
køretøjsudstyr i køretøjet samt
nummerpladeoplysninger. Disse oplysninger er til brug for
selskabets samlede kontrol af, om kørsel på det
afgiftsbelagte vejnet registreres i overensstemmelse med reglerne i
vejafgiftsloven, så der kan beregnes korrekt vejafgift.
Endvidere vil selskabet kunne anvende oplysningerne til at
identificere ejeren af køretøjer, hvor reglerne om
vejafgift er tilsidesat med henblik på at forberede og
fremsende sager til den kontrolmyndighed, som er ansvarlig for
håndhævelsen over for brugerne. Udstyrets placering
langs vejnettet kan indebære, at føreren og evt.
passagerer vil kunne ses på oversigtsbilledet af
køretøjet. Det er imidlertid ikke formålet med
overvågningen at opnå billeder af personer, hvorfor
sådanne dele af et billede vil skulle sløres inden
evt. oversendelse af sagen til kontrolmyndigheden. Endvidere
bemærkes, at det ikke indgår som en del af den
foreslåede ordning, at der anvendes vejsideudstyr, som giver
mulighed for brug af ansigtsgenkendelse.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 1, i lov
om Sund og Bælt Holding A/S vil udgøre en undtagelse
til § 1, stk. 1, i lov om tv-overvågning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 182 af 24. februar 2023 (herefter
tv-overvågningsloven), hvorefter private ikke må
foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende
område, som benyttes til almindelig færdsel. Den
foreslåede ændring af § 17 a, stk. 1, vil
således medføre, at Sund og Bælt Holding A/S vil
kunne foretage tv-overvågning af gader og veje, som benyttes
til almindelig færdsel med henblik på at
håndhæve reglerne om vejafgifter.
Forslaget, om at Sund og Bælt Holding A/S kan foretage
tv-overvågning, skal sikre, at selskabet kan varetage de
opgaver, som det er pålagt efter vejafgiftsloven.
Tv-overvågningen skal bl.a. understøtte, at Sund og
Bælt Holding A/S kan varetage kontrolopgaven i form af
digital håndhævelse efter vejafgiftslovens § 6,
stk. 4.
Det bemærkes, at behandlingen af personoplysninger som led
i lovforslagets § 17 skal ske i overensstemmelse med de
databeskyttelsesretlige regler, herunder
databeskyttelsesforordningen samt reglerne i
tv-overvågningsloven.
Det foreslås endvidere at udvide § 17 a, stk. 2, i
lov om Sund og Bælt Holding A/S således, at Sund og
Bælt Holding A/S vil kunne indsamle og behandle
personoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af selskabets opgaver som
vejafgiftsopkræver i forhold til vejafgiftsordningen.
Endvidere vil selskabet med de foreslåede ændringer af
§ 17 a, stk. 2, kunne indsamle oplysninger i
Køretøjsregistreret, herunder personnumre og
beskyttede navne- og adresseoplysninger, og behandle disse. Dette
vil også omfatte hjemmel til at indsamle oplysninger, som
skattemyndighederne har indsamlet via det europæiske
køretøj- og kørekortinformationssystem
EUCARIS.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 2, i lov
om Sund og Bælt Holding A/S skal sammenfattende sikre, at
selskabet på baggrund af nummerpladeoplysninger og opslag i
registre vil kunne identificere ejeren af
køretøjet.
Det foreslås ydermere at ændre § 17 a, stk. 3,
således, at Sund og Bælt Holding A/S også kan
videregive personoplysninger, herunder personnumre og beskyttede
navne- og adresseoplysninger, til kontrolmyndigheden, der er
ansvarlig for håndhævelsen over for afgiftspligtige
personer, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af myndighedens opgaver i relation
vejafgiftsordningen, f.eks. i forbindelse med udsendelse af
bødeforelæg til den afgiftspligtige person.
Det foreslås også at udvide § 17 a, stk. 4,
således, at selskabet på baggrund af registrering af
nummerplader kan opbygge en køretøjsdatabase med det
formål at lette genkendelsen af køretøjer i
forbindelse med selskabets opgaver vedrørende
vejafgiftsordningen. Oplysningerne i
køretøjsdatabasen vil blive opbevaret på en
sådan måde, at der, for så vidt angår de
køretøjer, som ANPR-udstyret ikke automatisk har
kunnet registrere nummerpladen på, angives en tidsperiode,
hvori køretøjet er registreret på vejnettet.
Formålet med køretøjsdatabasen vil bl.a.
være, at overvågningsudstyret fremadrettet lettere kan
genkende det konkrete køretøj.
Endelig foreslås det også at udvide § 17 a,
stk. 5, således, at selskabet kan foretage
tv-overvågning af vejarealer og tekniske anlæg i
forbindelse med selskabets opgaver vedrørende beregning,
opkrævning og kontrol af vejafgiftsordningen.
Forslaget, om at Sund og Bælt Holding A/S kan foretage
tv-overvågning af det tekniske udstyr, skal ses i
sammenhæng med, at selskabets vejsideudstyr er meget
bekosteligt, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at
selskabet kan tv-overvåge udstyret. Forslaget har
således først og fremmest til hensigt præventivt
at medvirke til at undgå hærværk, tyveri eller
lignende af udstyret, men tv-overvågningen kan også
være en hjælp til politiets efterforskning,
såfremt udstyret måtte blive udsat for
hærkværk, tyveri eller lignende.
Det skal bemærkes, at i det omfang Sund og Bælt
Holding A/S i medfør af de foreslåede ændringer
af § 17 a i lov om Sund og Bælt Holding A/S, jf.
lovforslagets § 17, vil skulle indsamle, behandle og
videregive personoplysninger, som er nødvendige for at
varetage opgaven, vil disse oplysninger skulle håndteres i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, herunder i
forhold til selskabets rolle som selvstændig dataansvarlig,
jf. nærmere herom i pkt. 4 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
De redskaber, som det med lovforslaget foreslås, at
selskabet tildeles, kan alene benyttes til varetagelse af
selskabets opgaver efter vejafgiftsloven. Selskabet kan
således fortsat ikke behandle personoplysninger til andre
formål end de formål, som fremgår af lov om Sund
og Bælt Holding A/S.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 5, i lov
om Sund og Bælt Holding A/S vil ligesom den foreslåede
ændring af § 17 a, stk. 1, udgøre en undtagelse
til tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, hvorefter private
ikke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads
eller lignende område, som benyttes til almindelig
færdsel.
Endelig skal det bemærkes, at de ovennævnte
foreslåede ændringer af § 17 a i lov om Sund og
Bælt Holding A/S, jf. lovforslagets § 17, foreslås
at træde i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets §
19, stk. 1, med henblik på, at Sund og Bælt Holding
forud for, at reglerne om vejafgiftsordningen finder anvendelse den
1. januar 2025, kan teste systemer m.v.
Forslaget vil betyde, at Sund og Bælt Holding A/S forud
for, at reglerne om vejafgiftsordningen finder anvendelse, vil
kunne anvende fast og mobilt vejsideudstyr til overvågning,
indsamle og behandle personoplysninger, indsamle oplysninger i
køretøjsregistreret og behandle disse, videregive
personoplysninger til kontrolmyndigheden, opbygge en
køretøjsdatabase og foretage tv-overvågning af
vejarealer og tekniske anlæg for at teste de systemer m.v.,
som senere skal anvendes, når vejafgiftsordningen
træder. Opkrævning af vejafgift vil først kunne
ske, når reglerne herom i vejafgiftsloven finder anvendelse,
jf. § 18, stk. 3, i vejafgiftsloven.
For nærmere om de foreslåede ændringer af
§ 17 a i lov om Sund og Bælt Holding A/S henvises til
lovforslagets § 17, nr. 1-3, og bemærkningerne
hertil.
4. Forholdet
til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og
for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller
vil blive indeholdt i et register, jf. databeskyttelseslovens
§ 1, stk. 2.
Lovforslagets del om lempelse af hoteller og lignende
virksomheders afgift for rumvarme vil medføre, at der
indføres en indberetningspligt for virksomheder, som
modtager mindst 100.000 euro i tilbagebetaling i løbet af et
kalenderår. Indberetningen vil blive offentliggjort i
Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Herudover
sænkes indberetningstærsklen for de eksisterende
støtteordninger i elafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven,
kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, CO2-afgiftsloven,
spildevandsafgiftsloven, svovlafgiftsloven og
skatteindberetningsloven.
Fælles for disse ordninger er, at indberetningerne kan
indeholde oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, og at
offentliggørelse heraf derfor kan indeholde
personoplysninger, herunder f.eks. virksomhedens navn. Der vil ikke
være tale om personfølsomme oplysninger.
Kravene om indberetning og offentliggørelse følger
direkte af den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens
Forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel
107 og 108 som senest ændret ved Kommissionens Forordning
(EU) 2023/1315 af 23. juni 2023) samt af Meddelelse fra
Kommissionen om Retningslinjer for statsstøtte til klima,
miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01).
De foreslåede ændringer af § 17 a i lov om Sund
og Bælt Holding A/S, jf. lovforslagets § 17, skal sikre,
at Sund og Bælt Holding A/S vil kunne foretage behandling af
almindelige personoplysninger til brug for selskabets
opgavevaretagelse i relation til vejafgiftsordningen. Dette vil
skulle ske ved automatisk registrering af nummerpladeoplysninger,
indhentelse af oplysninger om tid og sted for kørsel
på det afgiftsbelagte vejnet, navn og adresse, herunder
personnumre og beskyttede navne- og adresseoplysninger fra
Køretøjsregisteret, herunder EUCARIS, samt billeder
af køretøjer, som også vil kunne omfatte
billede af fører og evt. passagerer, hvorfor der vil
være tale om tv-overvågning. Som nævnt i pkt.
3.11.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger er det ikke
formålet med overvågningen at opnå billeder af
personer, hvorfor sådanne dele af et billede vil blive
sløret inden evt. oversendelse af sagen til
kontrolmyndigheden.
Efter de foreslåede ændringer af § 17 a i lov
om Sund og Bælt Holding A/S, jf. lovforslagets § 17, vil
der endvidere kunne behandles oplysninger om strafbare forhold til
brug for evt. udstedelse af administrative
bødeforelæg.
Efter de foreslåede regler vil selskabet også kunne
videregive de indhentede oplysninger til kontrolmyndigheden og
politiet til brug for strafforfølgning. Selskabet vil
endvidere få mulighed for at opbygge en
køretøjsdatabase med det formål at lette
genkendelsen af køretøjer på det afgiftsbelagte
vejnet. Endelig vil selskabet på mulighed for at foretage
tv-overvågning af selskabets vejsideudstyr.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, regulerer,
hvornår almindelige personoplysninger må behandles,
herunder indsamles, sammenstilles og videregives.
Ifølge databeskyttelsesforordningen er behandlingen af
almindelige personoplysninger kun lovlig under visse
omstændigheder, herunder hvis behandling er nødvendig
for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis
behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Sund og Bælt Holding A/S er pålagt at varetage
opgaver efter vejafgiftsloven. En forudsætning for en
effektiv håndhævelse af vejafgiftsordningen efter
vejafgiftsloven er, at Sund og Bælt Holding A/S får
adgang til at behandle personoplysninger.
Sund og Bælt Holding A/S skal i medfør af
vejafgiftslovens § 6 varetage opgaven som
vejafgiftsopkræver, herunder føre kontrol med
ordningens overholdelse m.v. I relation til selskabets varetagelse
af denne opgave er det nødvendigt, at selskabet får
adgang til at registrere køretøjers færdsel
på den del af vejnettet, som er afgiftsbelagt efter
vejafgiftsloven, såfremt det skal være muligt
automatisk at registrere, om køretøjet har betalt den
lovpligtige vejafgift. Endvidere vil det være
nødvendigt at behandle oplysninger om ejeren af
køretøjet, såfremt det skal være muligt
at retsforfølge ejeren eller brugeren ved overtrædelse
af reglerne i vejafgiftsloven.
Behandlingsgrundlaget for Sund og Bælt Holding A/S'
behandling af personoplysninger som følge af lovforslagets
§ 17 vurderes at være databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandlingen er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som
påhviler den dataansvarlige, og litra e, hvorefter
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse samt af hensyn til en opgave som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt. For så vidt
angår oplysninger om personnummer, vurderes
behandlingsgrundlaget at være databeskyttelseslovens §
11, stk. 2, nr. 1. Behandlingsgrundlaget for behandling af
oplysninger om strafbare forhold vurderes at være
databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.
I forhold til Sund og Bælt Holding A/S' videregivelse af
oplysninger til kontrolmyndigheden skal det bemærkes, at det
følger af vejafgiftslovens § 6, stk. 6, at
skatteministeren efter forhandling med transportministeren kan
fastsætte nærmere regler om udveksling af oplysninger
om afgiftspligtige personer og afgiftspligtige
køretøjer mellem Sund og Bælt Holding A/S og
Færdselsstyrelsen og behandling af disse oplysninger i
henhold til vejafgiftsloven. Bemyndigelsesbestemmelsen er på
tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke
udmøntet. Behandlingsgrundlaget for Sund og Bælt
Holding A/S´ videregivelse af personoplysninger efter
lovforslagets § 17 vurderes at være
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Endvidere skal det bemærkes, at regler for klageadgang i
forhold til vejafgift følger af vejafgiftsloven. Af lovens
§ 12, stk. 1, følger det, at klage til
transportministeren indgives skriftligt til Sund og Bælt
Holding A/S. Af § 12, stk. 2, følger det, at Sund og
Bælt Holding A/S, hvis selskabet vil fastholde
afgørelsen, senest 4 uger efter klagens modtagelse skal
videresende klagen til transportministeren. Klagen skal ved
videresendelse være ledsaget af den påklagede
afgørelse, evt. relevante dokumenter, der er indgået i
sagen, og selskabets bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter. Behandlingsgrundlaget for Sund og
Bælt Holding A/S' videregivelse af personoplysninger efter
lovforslagets § 17 vurderes at være
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af
forordningens bestemmelser om behandling med henblik på
overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e. Der kan
således fastsættes mere præcise krav til
behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling, herunder for andre specifikke
databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel
IX.
Endvidere følger det af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 3, at grundlaget for behandling i henhold til
artikel 6, stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten
eller medlemsstaternes national ret, som den dataansvarlige er
underlagt. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal
opfylde et formål i samfundets interesse og stå i
rimeligt forhold til det legitime mål, der
forfølges.
Med lovforslaget foreslås fastsat specifikke krav til
behandlingen af personoplysninger. Det følger således
af lovforslaget, hvilke personoplysninger selskabet vil kunne
behandle, hvorledes disse vil skulle indsamles, og til hvem
oplysningerne kan videregives. Det foreslås endvidere
udtrykkeligt fastsat, at behandlingen af personoplysninger alene
vil kunne ske i det omfang, det er nødvendigt i relation til
selskabets opgaver i forbindelse med vejafgiftsordningen. Det er en
forudsætning for en effektiv håndhævelse af
vejafgiftsordningen, at selskabet får adgang til at
registrere og behandle personoplysninger, og dermed vil
behandlingen være nødvendig for udførelse af en
opgave i samfundets interesse, som selskabet er pålagt ved
lov. Det vurderes, at de foreslåede ændringer af §
17 a i lov om Sund og Bælt Holding A/S står i rimeligt
forhold til de legitime mål, der forfølges med
vejafgiftsordningen.
I lovforslaget er der endvidere angivet principper for
slettefrister af oplysningerne, ligesom selskabet ikke kan indsamle
flere oplysninger, end det er nødvendigt for at varetage
selskabets opgaver. For nærmere om slettefrister henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 17, nr. 2. Selskabet
vil desuden skulle sikre, at oplysningerne korrigeres ved fejl,
samt at oplysninger behandles fortroligt og opbevares på en
sikker måde.
Det vurderes, at den foreslåede indsættelse af
§ 17 a, stk. 1, 2. pkt., og ændringer af § 17 a,
stk. 2-5, hvorefter Sund og Bælt Holding A/S vil kunne
indsamle, behandle, sammenstille og videregive personoplysninger,
der er nødvendige for, at selskabet kan administrere
vejafgiftsordningen udgør særregler og ligger inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Det vurderes ligeledes, at de foreslåede ændringer
af § 17 a, stk. 1-3, ligger inden for rammen af forordningens
artikel 5, herunder kravet om dataminimering.
Sund og Bælt Holding A/S vil som følge af de
foreslåede ændringer af § 17 a i lov om Sund og
Bælt Holding A/S og reglerne i vejafgiftsloven skulle
tilrettelægge en proces, som skal sikre, at regler i
databeskyttelsesforordningens artikel 13 om oplysningspligt
overholdes.
Det skal bemærkes, at trafikdata fra
opkrævningssystemet vil blive gemt til trafikstatistiske
formål. Disse data vil alle være anonymiseret uden
mulighed for at fremsøge personoplysninger. Da disse data
ikke vil indeholde personoplysninger, er de ikke omfattet af
databeskyttelsesforordningen.
Det bemærkes, at behandlingen af personoplysninger som led
i lovforslagets § 17 skal ske i overensstemmelse med de
databeskyttelsesretlige regler, herunder
databeskyttelsesforordningen, samt tv-overvågningsloven.
Selskabet vil være selvstændig dataansvarlig for de
indsamlede oplysninger og vil behandle oplysningerne i
overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, herunder
databeskyttelsesforordningen. Selskabet vil, i nødvendigt
omfang, til brug for løsning af opgaver i relation til
vejafgiftsordningen kunne overlade oplysninger til relevante
underleverandører.
Overvågning, herunder
tv-overvågning, og automatisk registrering af nummerplader
med henblik på at understøtte
afgiftsopkrævningen
Med den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 1, i
lov om Sund og Bælt Holding A/S vil selskabet i relation til
selskabets opgaver efter vejafgiftsordningen i vejafgiftsloven
kunne anvende fast og mobilt vejsideudstyr til overvågning,
herunder tv-overvågning og automatisk registrering af
nummerplader, på det afgiftsbelagte vejnet med henblik
på at understøtte afgiftsopkrævningen. Som
nævnt ovenfor vil evt. billeder af personer, som måtte
være kommet med på billedet af køretøjets
nummerplade, blive sløret. Det vurderes, at den
foreslåede ændring ligger inden for rammerne af
forordningens artikel 6.
Forslaget om tv-overvågning skal understøtte Sund
og Bælt Holding A/S' opgavevaretagelse efter vejafgiftsloven,
herunder i forhold til at udføre kontrol (digital
håndhævelse), jf. vejafgiftslovens § 6, stk.
4.
Det vurderes videre, at grundlaget for den behandling af
personoplysninger, der sker som led i de foreslåede
ændringer af § 17 a i lov om Sund og Bælt Holding
A/S, hvorefter Sund og Bælt Holding A/S vil kunne indsamle,
behandle, sammenstille og videregive personoplysninger, der er
nødvendige for, at selskabet kan administrere
vejafgiftsordningen, er databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra c og e, for så vidt angår
overvågning, herunder tv-overvågning, og automatisk
registrering af nummerplader med henblik på at
understøtte afgiftsopkrævningen. Det vurderes
ligeledes, at de foreslåede ændringer af § 17 a,
stk. 1-3, ligger inden for rammen af forordningens artikel 5,
herunder kravet om dataminimering.
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets §
17, nr. 2, vil billeder som udgangspunkt kunne opbevares i 180
dage. Opbevaringsperioden beror bl.a. på, at manglende
betaling skal kunne identificeres, og at billederne evt. skal
anvendes i forhold til indsigelser og behandling af klagesager.
Selskabet vil skulle overholde reglerne i
tv-overvågningsloven i forbindelse med varetagelsen af
opgaverne efter vejafgiftsordningen.
I tilknytning til ovenstående skal det bemærkes, at
det ikke indgår som en del af den foreslåede ordning,
at der anvendes udstyr, som giver mulighed for brug af
ansigtsgenkendelse.
Sammenstilling af oplysninger fra
Køretøjsregisteret, herunder EUCARIS, og forberedelse
af administrative bødeforelæg
Sund og Bælt Holding A/S vil som led i kontrolopgaverne
efter vejafgiftsloven skulle kontrollere, om
køretøjet har overtrådt reglerne om betaling af
vejafgift via elektronisk vejsideudstyr og vil i disse
tilfælde sammenstille de indsamlede billeder af nummerplader
med oplysninger om navn og adresse, personnummer og billeder af
køretøjer fra Køretøjsregisteret,
herunder EUCARIS. Da selskabet vil få til opgave at forberede
administrative bødeforelæg, vil selskabet i kraft
heraf kunne konstatere, at en person har overtrådt
lovgivningen på en sådan måde, at der kan
være grundlag for strafansvar. Der henvises til pkt. 3.11.1.
i de almindelige bemærkninger til lovforslaget i forhold til
selskabets opgave med at forberede administrative
bødeforelæg.
De typer af oplysninger, som selskabet dermed vil behandle, kan
være oplysninger om nummerplade, tid og sted for et
køretøjs færdsel, oversigtsbillede af
køretøj, navn på ejer eller bruger,
personnummer og evt. dokumentation for korrekt registrering af
køretøjskategori. Som led i udarbejdelsen af
administrative bødeforelæg vil selskabet også
behandle oplysninger om strafbare forhold.
Det vurderes, at grundlaget for behandling af almindelige
personoplysninger som led i sammenstillingen af oplysninger fra
Køretøjsregisteret, herunder EUCARIS, vil være
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, og
at de foreslåede ændringer af § 17 a, stk. 1-3, i
lov om Sund og Bælt Holding A/S vil udgøre specifikke
bestemmelser om anvendelsen af databeskyttelsesforordningen efter
forordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. artikel 6, stk.
2 og 3, jf. dog nedenfor om personnummer og strafbare forhold. Sund
og Bælt Holding A/S er efter vejafgiftsloven pålagt at
varetage kontrol med vejafgiftsordningen, der indebærer en
behandling, der er nødvendig for at udføre en opgave
i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e.
Sund og Bælt Holding A/S' adgang til at indsamle og
behandle personnumre i forbindelse med selskabets kontrolopgaver og
forberedelsen af administrative bødeforelæg er
nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets
§ 17, nr. 2, hvortil der henvises. Behandlingsgrundlaget, for
så vidt angår oplysninger om personnumre, er
databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1.
Det følger af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 2.
pkt., at private må behandle oplysninger om strafbare
forhold, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en
berettiget interesse, og denne interesse klart overstiger hensynet
til den registrerede. Da Sund og Bælt Holding A/S er
pålagt at kontrol- og opkrævningsopgaver i henhold til
vejafgiftsloven, og behandlingen af oplysninger er nødvendig
for varetagelse af opgaverne, vurderes behandlingsgrundlaget for
så vidt angår behandling af strafbare oplysninger som
led i de foreslåede ændringer af § 17 a i lov om
Sund og Bælt Holding A/S at være databeskyttelseslovens
§ 8, stk. 3.
Sund og Bælt Holding A/S vil som nævnt ovenfor
skulle behandle oplysningerne i overensstemmelse med de
foreslåede ændringer til § 17 a, stk. 1-3, i lov
om Sund og Bælt Holding A/S, og disse bestemmelser vil derfor
udgøre national hjemmel til at behandle oplysninger om
strafbare forhold i overensstemmelse med databeskyttelseslovens
§ 8, stk. 3. Sund og Bælt Holding A/S' behandling af
oplysninger om overtrædelse af reglerne vil skulle ske af
hensyn til effektiv håndhævelse af vejafgiftsordningen.
Behandlingen af oplysningerne skal sikre, at ordningen efterleves
og håndhæves effektivt. Sund og Bælt Holding A/S
vil alene behandle de oplysninger om strafbare forhold, som er
nødvendige for, at selskabet kan kontrollere og administrere
ordningen.
Der vil således kun kunne behandles oplysninger om
strafbare forhold til de lovfastsatte formål, som
følger af dette lovforslags § 17 og vejafgiftsloven.
Behandlingen af oplysningerne er således begrænset til
disse formål, hvorfor lovforslaget sikrer passende garantier
for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Ligeledes
vurderes behandlingen at være nødvendig til
varetagelse af en berettiget interesse, og denne interesse vurderes
klart at overstige hensynet til den registrerede.
Videregivelse af oplysninger til
kontrolmyndigheden
Færdselsstyrelsen vil efter vejafgiftslovens § 17
kunne udstede administrative bødeforelæg. Det samlede
grundlag, som bl.a. indeholder tid og sted for observationen, et
billede af køretøjet, evt. indsigelsen og selskabets
bemærkninger hertil oversendes fra selskabet til
Færdselsstyrelsen til brug for Færdselsstyrelsens evt.
udarbejdelse af et administrativt bødeforelæg. Det
skal bemærkes, at såfremt et oversigtsbillede vil
omfatte føreren og eventuelle passagerer, vil personerne
blive sløret inden oversendelse til
Færdselsstyrelsen.
Endelig skal det bemærkes, at Sund og Bælt Holding
A/S i nødvendigt omfang vil kunne overlade oplysninger til
underleverandører.
Opbygning af
køretøjsdatabase
Efter den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 4,
i lov om Sund og Bælt Holding A/S, jf. lovforslagets §
17, nr. 2, kan Sund og Bælt Holding A/S opbygge en
køretøjsdatabase på baggrund af de indsamlede
billeder af nummerplader. Som anført i pkt. 3.11.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget vil oplysningerne i
køretøjsdatabasen, for så vidt angår de
køretøjer, som ANPR-udstyret ikke automatisk har
kunnet registrere nummerpladen på, blive opbevaret på
en sådan måde, at der ud fra køretøjets
registreringsnummer angives en tidsperiode, hvori
køretøjet er registeret på vejnettet og ikke et
bestemt tidspunkt og sted. Formålet med databasen er
således at optimere det tekniske udstyr, så
ANPR-udstyret i højere grad vil have mulighed for at
genkende køretøjet næste gang
køretøjet kører på det afgiftsbelagte
vejnet. Det er ikke formålet med overvågningen at
opnå billeder af personer, hvorfor sådanne dele af et
billede efterfølgende vil blive sløret.
Under henvisning til ovenstående er det vurderingen, at
grundlaget for behandlingen af personoplysninger efter den
foreslåede ændring af § 17 a, stk. 4, i lov om
Sund og Bælt Holding A/S er databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Tv-overvågning af
vejsideudstyret
Sund og Bælt Holding A/S foreslås at få
mulighed for at foretage tv-overvågning af vejsideudstyret.
Formålet hermed er bl.a. at sikre det tekniske udstyr mod
hærværk og tyveri samt i tilfælde af f.eks.
tyveri at kunne videregive optagelserne til politiet.
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med
tv-overvågningen vil være begrænset til det
absolut nødvendige i forhold til de saglige
kriminalitetsforebyggende formål, der søges opfyldt.
Fristerne for sletning af tv-overvågningsbillederne vil
være korte, og optagelserne vil alene blive anvendt til
kriminalitetsforebyggende formål og efterforskningshensyn.
For nærmere om de foreslåede ændringer af §
17 a, stk. 5, i lov om Sund og Bælt Holding A/S, herunder
slettefrister, henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 17, nr. 2.
I tilknytning til ovenstående skal det bemærkes, at
det ikke indgår som en del af den foreslåede ordning,
at der anvendes udstyr, som giver mulighed for brug af
ansigtsgenkendelse.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 5, i lov
om Sund og Bælt Holding A/S vil betyde, at selskabet kan
foretage tv-overvågning af vejsideudstyret.
Behandlingsgrundlaget for denne overvågning vurderes at
være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e.
Selskabet vil skulle overholde reglerne i
tv-overvågningsloven. For nærmere om reglerne i
tv-overvågningsloven henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 17, nr. 2.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Med forslaget lempes hotellers og lignende virksomheders
rumvarmeafgift fra og med den 1. januar 2024 fra 68,8 kr. pr. GJ
til 9,3 kr. pr. GJ for brændsler til rumvarme, svarende til
en lempelse på 59,5 kr. pr. GJ. Lempelsen skønnes at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 15 mio.
kr. i 2024, jf. tabel 3.1.
Det antages, at lempelsen af rumvarmeafgiften overvæltes i
priserne til brugerne, hvilket kan have en positiv effekt på
turismen og hotelbranchen. Forslaget kan øge aktiviteten i
de omfattede virksomheder, hvilket trækker i retning af et
øget forbrug af fossile brændsler til rumvarme.
Effekten heraf vurderes dog at være ikke
nævneværdig. Mindreprovenuet efter tilbageløb og
adfærd vurderes at udgøre ca. 15 mio. kr. i 2024. Med
Aftale om Grøn skattereform for industri mv af 24. juni 2022
vil der ske en omlægning af rumvarmeafgifterne over mod
CO2-afgift og væk fra
energiafgift. Lempelsen frem mod 2030 for hoteller og lignende
virksomheders rumvarmeafgift forudsættes gradvist at blive
reduceret fra knap 60 kr. pr. GJ til ca. 30 kr. pr. GJ.
Mindreprovenuet skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. i
2030 efter tilbageløb og adfærd.
| | | | | | Tabel
3.1. Provenumæssige
konsekvenser af lempelse af hotellers rumvarmeafgift | Mio. kr. (2024-niveau) | 2024 | 2025 | 2030 | Varigt | Finansår 2024 | Umiddelbar virkning | 15 | 10 | 5 | 5 | 15 | Virkning efter tilbageløb | 15 | 10 | 5 | 5 | 15 | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | 15 | 10 | 5 | 5 | 15 | | | | | | |
|
Med forslaget indføres en ny skatteudgift, da lempelsen
af hotellers m.v. rumvarme udgør en afvigelse af
hovedreglen. Skatteudgiften udgør ca. 15 mio. kr. i 2024,
svarende til det umiddelbare mindreprovenu.
Forslaget om forbrugsregistrering på direkte linjer i
elafgiftsloven giver samme mulighed for forbrugsregistrering som er
gældende ved elforbrug fra det kollektive net. Lovforslaget
vurderes ikke at udbrede brugen af forbrugsregistrering i
nævneværdigt omfang. Forslaget vurderes ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige i øvrigt.
5.2. Implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre
administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 2,0
mio. kr. i 2024, 1,8 mio. kr. årligt i 2025-2027, 1,7 mio.
kr. i 2028 og 0,8 mio. kr. varigt. Omkostningerne vedrører
kontrol, vejledning og systemtilretninger.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og
regioner.
Lovforslaget vurderes at overholde principperne for
digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslagets del vedrørende
lempelsen af hotellers og lignende virksomheders afgift for
rumvarme m.v. kræver ikke ændringer eller tilpasninger
i Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer, idet
virksomhederne selv modregner afgiften med deres godtgørelse
inden, at virksomhederne angiver i indberetningssystemet TastSelv
Erhverv.
I forhold til den del af lovslaget, som angår digital
overvågning af afgiftsbelagte vejnet giver lovforslaget
mulighed for brug af data, som allerede er tilgængelige i
Køretøjsregistreret, herunder EUCARIS. Der skal
således ikke indsamles nye data for at føre tilsyn og
kontrol med reglerne, og aktørerne skal heller ikke melde
ekstra data ind.
Med lovforslaget vil der også kunne drages nytte af dele
af Sund og Bælt Holding A/S' centrale eksisterende digitale
infrastruktur ligesom, der vil blive mulighed for udveksling af
oplysninger mellem henholdsvis Skatteforvaltningens og
Færdselsstyrelsens it-understøttelse af sagsstyring og
Sund og Bælt Holding A/S' tilsvarende systemer. Der sikres
dermed effektiv anvendelse af parternes digitale infrastruktur.
Endvidere vil Digital Post-løsningen blive anvendt. Der vil
dermed i høj grad blive gjort brug af eksisterende digital
infrastruktur.
I forhold til overholdelse af de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning i relation til de foreslåede
ændringer af lov om Sund og Bælt Holding A/S finder
Transportministeriet, at det er særligt relevant at
fremhæve princip nr. 1, 5 og nr. 7.
Det første princip om enkle og klare regler vurderes at
være overholdt, da det nødvendige hjemmelsgrundlag for
Sund og Bælt Holding A/S' opgavevaretagelse foreslås
tilvejebragt ved at udvide det allerede eksisterende
hjemmelsgrundlag for selskabets opgave på
miljøzoneordningen til også at omfatte
vejafgiftsordningen.
Det femte princip om tryg og sikkerhed databehandling vurderes
at være overholdt, da der vil blive opstillet klare kriterier
for myndighedernes og Sund og Bælt Holding A/S' behandling af
personoplysninger, herunder personnumre og strafbare forhold. Der
vil blive etableret en meget stærk adgangsbegrænsning
til systemer, så kun få, nødvendige personer vil
få adgang til persondata. Kravene til Sund og Bælt
Holding A/S' databehandling er nærmere beskrevet i bl.a. pkt.
4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvortil der
henvises.
Det syvende princip for digitaliseringsklar lovgivning om at
undgå snyd og fejl vurderes at være overholdt, idet
selskabets kontrol vil ske automatisk via det faste og mobile
vejsideudstyr. Dette sikrer en løbende overvågning
på et rimeligt niveau og har en dokumenteret præventiv
effekt i forhold til omgåelse af reglerne.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Med forslaget om, at lempe hotellers og lignende virksomheders
rumvarmeafgift skønnes det, at erhvervslivet vil opnå
en afgiftslempelse svarende til den umiddelbare provenuvirkning,
der udgør ca. 15 mio. kr. årligt, som primært
forventes overvæltet i lavere priser på
hotelovernatninger.
Forslaget vedrørende nettoafregning af afgifter på
elektricitet ved direkte linjer forventes at medføre en
likviditetsfordel for de forbrugsregistrerede virksomheder på
under 0,5 mio. kr. årligt. Ved forbrugsregistrering vil de
forbrugsregistrerede alene skulle betale nettoafgiften af deres
forbrug. Det medfører en likviditetsfordel på op til
et år for visse kunder, da de ikke først skal betale
størstedelen af energiafgiften, for derefter at søge
om godtgørelse på et senere tidspunkt.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske for
erhvervslivet i øvrigt.
6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har
følgende bemærkninger om de administrative
konsekvenser for erhvervslivet:
OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
Det vurderes, at virksomheder, der omfattes af lempelsen, af
hotellers og lignende virksomheders rumvarmeafgift, og
ønsker at gøre brug af denne, i begrænset
omfang vil have udgifter til opsætningen af yderligere
målere til brug for opgørelsen af tilbagebetalingen.
Etablering af målere som følge af forslaget vil dog
alene være relevant i det tilfælde, virksomhederne
vurderer, at den økonomiske gevinst ved adgangen til
lempelsen overstiger udgifterne til etablering af målere.
Virksomhederne på direkte linjer kan vælge at lade
sig forbrugsregistrere med henblik på at opnå en
likviditetsmæssig fordel. En forbrugsregistrering er
forbundet med øget administration for erhvervslivet.
Med forslaget ændres tærsklen for
indberetningspligten fra at gælde for
tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 500.000 euro, til at
gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger
100.000 euro. Det vurderes, at dette vil medføre
øgede administrative byrder for virksomheder, hvis
tilbagebetalingsbeløb udgør mellem 100.000 og 500.000
euro, idet disse virksomheder hidtil ikke har været omfattet
af indberetningspligten.
Forslaget om, at en underretningspligt for mellemmænd over
for personer, der skal indberettes om i forbindelse med
indberetning vedrørende om grænseoverskridende
ordninger, vil medføre en byrde for disse mellemmænd.
Byrden forventes dog at være af et ubetydeligt omfang.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for erhvervslivet i øvrigt.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget om lempelse af hotellers og lignende virksomheders
afgift for rumvarme skønnes ikke at medføre en
nævneværdig, årlig merudledning af CO2.
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige
konsekvenser i øvrigt.
9. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet
til EU-retten
10.1. Lempelse af hotellers og lignende virksomheders afgift for
rumvarme
Lempelsen af afgiften for forbrug af fossile brændsler for
hotellers og lignende virksomheders rumvarme m.v. vurderes at
indebære statsstøtte, jf. Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 107,
stk. 1, idet der er tale om en ordning, som indebærer, at
hoteller og lignende virksomheder opnår en afgiftslempelse,
som virksomheder i andre sektorer ikke har adgang til, og idet
ordningen vurderes at kunne påvirke konkurrencen og
samhandlen i det indre marked.
Statsstøtteordningen vil blive indført med hjemmel
i gruppefritagelsesfor-ordningens artikel 44 (Kommissionens
forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108), som tillader medlemsstater at
indføre lempelser for energiafgifter, som er omfattet af
energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af
27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet). Betingelserne
herfor er, at ordningen udformes i overensstemmelse med
energibeskatningsdirektivet, og at støttemodtagerne betaler
den minimumssats, som følger af energibeskatningsdirektivet,
samt at kredsen af støttemodtagere afgrænses på
en gennemsigtig og objektiv måde med henblik på at
undgå at være konkurrenceforvridende.
Eftersom de danske afgiftssatser for forbrug af fossile
brændsler anvendt til procesformål er 9,3 kr. pr. GJ
(2024-niveau), overholder støtteordningen kravet om
overholdelse af energibeskatningsdirektivets minimumssatser jf.
direktivets bilag 1, tabel C. Samtidig har støtteordningen
en bred afgrænsning af hvilke virksomhedstyper, der bliver
omfattet af lempelsen, idet de omfattede aktiviteter er defineret i
momssystemdirektivets artikel 135, stk. 2, litra a. Da der er tale
om forenelig statsstøtte omfattet af
gruppefritagelsesforordningens artikel 44, vil kriseramte
virksomheder være afskåret fra at anvende den
særlige rumvarmeafgiftssats for hoteller og lignende
virksomheder. De objektive kriterier, der definerer kriseramte
virksomheder, er oplistet i artikel 2, nr. 18, i
gruppefritagelsesforordningen.
Det følger af artikel 9 og bilag III i
gruppefritagelsesforordningen og punkt 3.2.7 i Europa-Kommissionens
retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse
og energi, at det er en forudsætning for at tildele
statsstøtte på over den fastsatte tærskel, at
nærmere oplysninger om støtten offentliggøres i
et statsstøtteregister (gennemsigtighedskravet).
Tærsklen er nedsat fra 500.000 euro til 100.000 euro som
følge af Kommissionens Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni
2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Lovforslagets bestemmelser om hotellers rumvarme notificeres
desuden som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/1535 af 9. september 2015. Da der er
tale om en skattemæssig foranstaltning, er forslaget ikke
omfattet af en stand still periode.
10.2. Ændring af tærskler for, hvornår
virksomheder skal indberette modtaget statsstøtte i
medfør af EU's gennemsigtighedskrav
Med forslaget ændres tærsklen for
indberetningspligten af statsstøtte fra at gælde for
tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 500.000 euro, til at
gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger
100.000 euro.
Lovforslaget indebærer ændringer som følge af
Kommissionens Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om
ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108 samt Kommissionens retningslinjer for
statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi
2022.
Statsstøtte, der opfylder betingelserne i artikel 107
TEUF, dvs. støtte som ydes ved hjælp af statsmidler,
og som fordrejer eller truer med at fordreje
konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder
eller visse produktioner er som udgangspunkt uforenelig med det
indre marked. Hvis Europa-Kommissionen finder, at en støtten
er uforenelig med det indre marked, træffer den
afgørelse om, at støtteforanstaltningen skal
ophæves. Der kan desuden træffes afgørelse om,
at støtten skal tilbagebetales af de virksomheder, der har
modtaget den.
Statsstøtte skal derfor som udgangspunkt anmeldes og
godkendes af Kommissionen, medmindre støtten er omfattet af
gruppefritagelsesforordningens anvendelsesområde.
Det følger af den hidtil gældende artikel 9 og
bilag III i gruppefritagelsesforordningen og punkt 3.2.7 i
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til
miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, at det er en
forudsætning for at tildele statsstøtte på over
500.000 euro, at nærmere oplysninger om støtten
offentliggøres i et statsstøtteregister
(gennemsigtighedskravet).
Formålet med gennemsigtighedskravet er, at
medlemsstaterne, Europa-Kommissionen, de økonomiske
aktører og offentligheden skal have nem adgang til alle
relevante love m.v. og til relevante oplysninger om
statsstøtte, som gives i medfør af disse love.
Gennemsigtighedskravet trådte i kraft den 1. juli 2016 og
blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1558 af 13. december
2016. Tærsklen for indberetningsforpligtelsen er imidlertid
blevet sænket til 100.000 euro med Kommissionens forordning
(EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU)
nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, samt
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til
klima, miljøbeskyttelse og energi 2022.
For at Danmark kan efterleve gennemsigtighedskravet, skal
ændringen af tærsklen for indberetningspligten
gennemføres i disse love.
Formålet med offentliggørelsen af oplysningerne er,
at medlemsstaterne, Europa-Kommissionen, de økonomiske
aktører og offentligheden skal have nem adgang til alle
relevante love m.v. og til relevante oplysninger om
statsstøtte, som gives i medfør af disse love.
En manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet betyder, at
den tildelte støtte ikke lever op til betingelserne for at
anvende ovennævnte retsakter som basis for tildeling af
støtte. Europa-Kommissionen har derfor mulighed for at rejse
sager om tilbagebetaling af støtten og kan desuden fratage
Danmark muligheden for at anvende gruppefritagelsesforordningen.
Dette vil begrænse Danmarks mulighed for hurtigt at
iværksætte støtteordninger.
10.3. Justering af gennemførelse af direktiv om
ændring af direktiv om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet om indberetning og udveksling af
oplysninger fra digitale platforme m.v.
Forslaget om, at skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1,
udvides til også at omfatte mellemmænd, så
mellemmænd i lighed med finansielle institutter og
platformsoperatører dels skal underrette hver enkelt
berørt person om, at oplysninger om personen vil blive
indsamlet og videregivet i overensstemmelse med
skatteindberetningsloven, dels skal give hver enkelt berørt
person alle de oplysninger, som personen har ret til hos den
dataansvarlige i tilstrækkelig god tid til, at personen kan
udøve sine databeskyttelsesrettigheder, indebærer, at
artikel 25, stk. 4, litra a og b, i direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet, som affattet ved
DAC7, vil være gennemført korrekt i dansk ret.
10.4. Sund og Bælt Holding A/S' varetagelse af opgaver
efter vejafgiftsloven
I forbindelse med Sund og Bælt Holding A/S' indkøb
af udbudspligtige tjenesteydelser og varer, til brug for driften af
vejafgiftsordningen, skal Sund og Bælt Holding A/S
selvstændigt overholde udbudspligten i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.
februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF.
For så vidt angår den databeskyttelsesretlige ramme,
herunder databeskyttelsesforordningen, henvises til pkt. 4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Øvrige relevante EU-retsakter for vejafgiftsordningen er
vurderet i forslaget til vejafgiftsloven, jf. Folketingstidende
2022-23, tillæg A, L 74, som fremsat.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i
øvrigt.
11. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. september
2023 til den 6. oktober 2023 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og
ressourceindustrien under DI), Biobrændselsforeningen, Blik-
og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og
Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business
Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk
Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Offshore, Dansk Retursystem
A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere
(DENFO)Danske Halmleverandører, DANVA, Det Økologiske
Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft
Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark,
Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Område for
Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring
& Pension, Forsikringsmæglerforeningen,
Forsyningstilsynet, Frie Funktionærer, FSR - danske
revisorer, GAFSAM, GRAKOM (erhvervs- og arbejdsgiverorganisation
inden for grafisk kommunikation, medier og markedsføring),
Greenpeace Danmark, Green Power Denmark, HK-Kommunal, HK-Privat,
HOFOR, HORESTA, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked
Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka,
Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen
Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne
Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter,
Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Nasdaq OMX
Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø
og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Plastindustrien,
Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark,
Restaurationsbranchen.dk, SEGES Innovation P/S, Serviceforbundet,
Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og
Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark,
Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening,
Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus
Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,
WWF, Ældre Sagen, Økonomistyrelsen, Økologisk
Landsforening.
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om Sund og
Bælt Holding A/S og lov om offentlige veje m.v. (Varetagelse
af selskabets opgaver efter lov om vejafgift), jf. lovforslagets
§§ 16 og 17, har i perioden fra den 28. august til den
16. september 2023 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet,
Akademikerne, Aluminium Danmark, AMU Transport Danmark,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen
(KA), Arbejdstilsynet, Arbejdsgiverforeningen for Transport og
Logistik (ATL), Associationen Dansk Biobrændsel (ADB),
AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i
Danmark, AutoCamperRådet, Bilsynsbranchen, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Brancheforeningen af Danske
Distributører, Brancheforeningen for Skov, Have og
Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business
Danmark, Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af
Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Frie
Autocampere, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Danmarks
Tekniske Universitet - Transport, Dansk Affaldsforening, Dansk
Agroindustri, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat
Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk
Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk E-Mobilitet, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Gartneri, Dansk
Gasteknisk Center, Dansk Kørelærer-Union, Dansk
Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk
Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Offshore, Dansk
PersonTransport, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Standard (DS), Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Danske
Kørelæreres Landsforbund (DKL), Danske Maritime,
Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder,
DANVA, Datatilsynet, DBU, De Danske Bilimportører, De
Samvirkende Købmænd, Den Danske Bilbranche, Den Danske
Dommerforening, Det Faglige Hus, Det Økologiske Råd,
DFIM Garantifond (Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring), DI, DI Transport,
Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, DTL -
Danske Vognmænd, DTL's arbejdsgiverforening,
Dækbranchen Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien,
Forsyningstilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen -
Område for Bedre Regulering (OBR), FDL - Frie Danske
Lastbilvognmænd, Forenede Danske Motorejere (FDM), FH -
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og
Leasing, Finansforbundet, FOA, FORCE Technology, Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen af Frie
Kørelærere, Foreningen af Vognimportører i
Danmark, Foreningen Danske Revisorer,
Forhandlingsfællesskabet (SHK og KTO), Forsikring &
Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, GAFSAM,
Green Power Denmark, Havarikommissionen for vejtrafikulykker ,
International Transport Danmark, ITD - Brancheorganisation for den
danske vejgodstransport, ITSDanmark, Justitia, Kommunernes
Landsforening (KL), Kraka, Krifa, Kørelærerforeningen,
Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes
Hovedorganisation, Maskinleverandørerne, Mellemfolkeligt
Samvirke, Midtsjællands Kørelærerforening,
Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør
Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Mover, Nasdaq OMX
Copenhagen A/S, NOAH-Trafik, Oxfam IBIS, Politiforbundet, PostNord
AB, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigspolitiets Nationale
Færdselscenter (NFÆ), Rådet for Bæredygtig
Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for
Sikker Trafik, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer,
SEGES, Sikre Veje, SKAD - Autoskade- og
Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark,
Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, Specialforeningen for Logistik
og Distribution (SLD), SRF Skattefaglig Forening, Sø- og
Handelsretten, Teknologisk Institut, Transporterhvervets
Uddannelser (TUR), Ældre Sagen og Aalborg Universitet -
Sektionen for Veje, Trafik og Transport.
Et udkast til lovforslag om justering af gennemførelse af
direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af
oplysninger fra digitale platforme m.v., jf. lovforslaget §
12, nr. 2-4, har i perioden fra den 29. september 2023 til den 10.
oktober 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Borger- og Retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS,
Cevea, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Dataetisk Råd,
Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen -
Område for bedre regulering (OBR), Finans Danmark, FSR -
danske revisorer, Justitia, Kraka, Landsskatteretten,
Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Skatteankeforvaltningen og
SRF Skattefaglig Forening.
Lovforslagets § 9, nr. 1-7 og 9-11, har ikke været i
høring, da der er tale om konsekvensrettelser, da der ikke
blev foretaget konsekvensændringer i forbindelse med lov nr.
329 af 28. marts 2023.
| | | 12. Sammenfattende skema | | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Lempelsen af hotellers og lignende
virksomheders afgift for rumvarme skønnes at udgøre
et mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. efter tilbageløb
og adfærd i 2024. Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige i
øvrigt. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Lovforslaget vurderes isoleret set at
medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen
på 2,0 mio. kr. i 2024, 1,8 mio. kr. årligt i
2025-2027, 1,7 mio. kr. i 2028 og 0,8 mio. kr. varigt.
Omkostningerne vedrører kontrol, vejledning og
systemtilretninger. Lovforslaget vurderes ikke at have
konsekvenser for kommuner og regioner. Lovforslaget vurderes at overholde
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | For lempelsen af hotellers og lignende
virksomheders afgift for rumvarme skønnes det, at
erhvervslivet vil opnå en afgiftslempelse svarende til den
umiddelbare provenuvirkning, der udgør ca. 15 mio. kr.
årligt. Forslaget vedrørende nettoafregning
af afgifter på elektricitet ved direkte linjer forventes at
medføre en likviditetsfordel for de forbrugsregistrerede
virksomheder på under 0,5 mio. kr. årligt. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Lovforslaget har administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Klimamæssige konsekvenser | Ingen. | Forslaget om lempelse af hotellers
rumvarme og lignende virksomheders afgift for rumvarme vurderes at
medføre en ikke nævneværdig årlig
merudledning af CO2. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Det vurderes, at forslaget om lempelse af
hotellers og lignende virksomheders afgift for rumvarme vil
udgøre forenelig statsstøtte i henhold til artikel 44
i gruppefritagelsesforordningen. Dette vurderes, da de danske
afgiftssatser for forbrug af fossile brændsler anvendt til
procesformål er 9,3 kr. pr. GJ (2024-niveau), overholder
støtteordningens krav om overholdelse af
energibeskatningsdirektivets minimumssatser jf. direktivets bilag
1, tabel C. Samtidig har støtteordningen en bred
afgrænsning af hvilke virksomhedstyper, der bliver omfattet
af lempelsen, idet de omfattede aktiviteter er defineret i
momssystemdirektivets artikel 135, stk. 2, litra a. Da der er tale
om forenelig statsstøtte omfattet af
gruppefritagelsesforordningens artikel 44, vil kriseramte
virksomheder være afskåret fra at anvende den
særlige rumvarmeafgiftssats for hoteller og lignende
virksomheder. Lovforslagets bestemmelser om hotellers
rumvarme notificeres som udkast i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
(informationsproceduredirektivet). Der er tale om en
skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder
nogen stand still-periode. Forslaget om nedsættelse af
tærskler for indberetning af statsstøtte er en
ændring som følge af Kommissionens Forordning (EU)
2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr.
651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det
indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Forslaget om, at skatteindberetningslovens
§ 53 a, stk. 1, udvides til også at omfatte
mellemmænd, indebærer, at artikel 25, stk. 4, litra a
og b, i direktivet om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet, som affattet ved DAC7, vil være
gennemført korrekt i dansk ret. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 14,
§ 9 a, stk. 4, og § 11, stk. 18, at virksomheder, som
benytter sig af muligheden for at få tilbagebetalt afgift
efter § 9, stk. 4 og 5, § 9 a, stk. 1-3, og § 11,
stk. 3, i visse tilfælde skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen.
Støtteordningerne i §§ 9 og 9 a udgøres
af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede
virksomheder ret til på visse betingelser at benytte en
lempet afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige
brændsler, eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen
fremgår af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, og
§ 9 a.
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 15,
at virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i
stk. 4 og 5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3,
at afgiften af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til
afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med
jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri,
dambrug eller pelsdyravl, tilbagebetales efter § 11, stk. 2,
dvs. i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for
indgående merværdiafgift for olieprodukter og varme.
Der ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse for transport fra
ejendommens område af egne produkter hidrørende fra
den nævnte virksomhed. Afgift af motorbrændstof anvendt
i registrerede motorkøretøjer refunderes ikke.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk.
18, at virksomheder, der benytter sig af
tilbagebetalingsmuligheden, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis
beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr.
juridisk enhed.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse med
støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om bl.a.
offentliggørelse af støttemodtagers navn,
virksomhedens størrelse, datoen for støttens
tildeling og støttebeløbets størrelse.
Kommissionen har den 23. juni 2023 vedtaget en ændring til
den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens Forordning
(EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU)
nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), som
bl.a. indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved at
tærsklen for, hvornår medlemsstaterne skal
offentliggøre oplysninger om støttetildelinger
sænkes, fra 500.000 euro til 100.000 euro.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at i § 9, stk. 15, 1. pkt., § 9 a, stk. 4, 1.
pkt., og § 11, stk. 18, 1.
pkt., i mineralolieafgiftsloven at ændre
»500.000 euro« til »100.000 euro«.
Det vil betyde, at tærsklen for indberetningspligten i
bestemmelserne ændres fra at gælde for
tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 500.000 euro, til at
gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger
100.000 euro.
Formålet med ændringen er at gennemføre
Kommissionens Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om
ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få
tilbagebetalt afgift efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk.
4 og 5, § 9 a, stk. 1-3, og § 11, stk. 3, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 100.000 euro.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 15,
om elpatronordningen, at virksomheder, der benytter sig af
tilbagebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 500.000 euro i et
kalenderår.
Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter
§ 9, stk. 14, 1. pkt., tillægges
tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i
gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4,
elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-4,
kulafgiftslovens § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, og
CO2-afgiftslovens § 7, stk. 6
og 7, og § 7 b, stk. 1-4.
Med § 1, nr. 13, i lov nr. 2225 af 29. december 2020 blev
elafgiftslovens § 11, stk. 6-14, ophævet. Stk. 15-22
blev derefter stk. 5-12, herunder blev stk. 16 og 17 til stk. 6 og
7. Med ændringslovens § 4, nr. 8, blev henvisningen i
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 14, 3. pkt., til
elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, ændret til §
11, stk. 6 og 7.
Med § 3, nr. 1, i lov nr. 329 af 28. marts 2023 blev
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 13-15, ophævet og i
stedet blev stk. 13-16 indsat med henblik på at skabe klarhed
over gældende ret. Det indsatte stk. 15 svarer til det stk.
16, der var gældende før lov nr. 2225 af 29. december
2020.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 15, 3. pkt., at ændre
stk. 16 og 17 til stk. 6 og 7.
Det vil medføre, at der i mineralolieafgiftsloven vil
fremgå en korrekt henvisning til de tilsvarende bestemmelser
i elafgiftsloven.
Ved en fejl blev den tidligere gældende henvisning til
elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17 indsat ved lov nr. 329 af
28. marts 2023. Der burde rettelig have været henvist til
§ 11, stk. 6 og 7.
Til nr. 3
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5,
nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., at der ydes
tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, som anvendes til
fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning.
Bestemmelserne indeholder alle en henvisning til stk. 8, som er en
bestemmelse, som indebærer, at Skatteforvaltningen efter
anmodning kan anvende målte data. Henvisningen til stk. 8 i
§ 11, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., er
imidlertid ikke korrekt, idet der rettelig burde have været
henvist til, at i det omfang en del af det varme vand eller den
varme, som der ydes tilbagebetaling for, efterfølgende
nyttiggøres i forbindelse med overskudsvarme,
nedsættes den samlede tilbagebetaling efter
energiafgiftslovene. Den ikke korrekte henvisning er begrundet i,
at der ikke blev gennemført en konsekvensændring af
bestemmelserne i forbindelse med, at der blev indsat et nyt stk. 7
i § 11 ved § 1, nr. 18, i lov nr. 444 af 10. juni
1997.
Ved § 4, nr. 10, i lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev der
indsat et nyt stk. 8 i § 11, og ved § 4, nr. 7, i lov nr.
462 af 9. juni 2004 blev henvisningerne i § 11, stk. 5, nr. 1,
nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., konsekvensændret fra stk.
7 til stk. 8. På grund af indsættelsen af et nyt stk. 8
i § 11 ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 burde henvisningerne
dog have været ændret fra stk. 7 til stk. 9, som
vedrører afgiftsregulering i forbindelse med udnyttelse af
overskudsvarme.
Det foreslås at ændre mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og
nr. 3, 1. pkt., så »stk.
8« ændres til »stk. 9«.
Formålet med ændringen er, at henvisningen i §
11, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., bliver
korrekt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at §
11, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., korrekt
henviser til stk. 9.
Til nr. 4
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4,
1. pkt., at der som udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling af
afgift af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller
varmt vand, jf. dog § 11, stk. 5. Det følger af §
11, stk. 4, 2. pkt., at der dog ydes tilbagebetaling for afgiften
af varme og varer, der forbruges i lukkede anlæg til
fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte
bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af
den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til
rumopvarmning. Det følger af mineralolieafgiftslovens §
11, stk. 4, 4. pkt., at tilbagebetaling heller ikke kan finde sted
for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til
køling af rum, når kølingen sker af
komfortmæssige hensyn.
Det følger af § 11, stk. 5, at der dog ydes
tilbagebetaling for afgiften af varme og varer omfattet af
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, ved de i stk. 5, nr.
1-8, oplistede anvendelser. Momsregistrerede virksomheder har ved
disse anvendelser mulighed for delvist at få godtgjort afgift
af forbrugte mineralolieprodukter m.v. Som eksempel på
sådanne situationer kan nævnes forbrug
vedrørende fremstilling af visse varer, der er bestemt for
afsætning, og som led i forarbejdningen vaskes i eller med
særlige anlæg, rumopvarmning og varmt vand i
staldbygninger og opvarmning af væksthuse.
Det følger af § 11, stk. 5, nr. 4, at en virksomhed,
der har forbrug af mineralolieprodukter m.v. til både
procesformål og rumvarme m.v. (blandet forbrug) for at
opnå godtgørelse, skal fordele sit forbrug af
mineralolieprodukter m.v. mellem forbrug anvendt til
procesformål og rumvarme m.v. Fordelingen af forbruget sker
som udgangspunkt på grundlag af måling af det
afgiftspligtige forbrug af energi, der anvendes til det
godtgørelsesberettigede forbrug.
Det følger af § 11, stk. 5, nr. 4, 3. pkt., at
på anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over
90° C (damp- og hedtvandsanlæg), eller anlæg, hvor
den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10
pct. af den samlede fremstilling, eller den ikke
tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ
årligt, kan virksomheden vælge at opgøre
andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede
anlæg, efter ovenstående metode, og at opgøre
forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål
direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den
mængde energi, der forbruges til
ikke-tilbagebetalingsberettigede formål, divideret med
energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk.
2. Det følger af § 11, stk. 5 nr. 4, 5.-7. pkt., at den
opgjorte mængde divideres med anlæggets virkningsgrad.
Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar
nærhed af anlægget, der fremstiller varmen,
tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde
brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede
del.
Det følger af § 11, stk. 6, at virksomheder som
alternativ til fordeling af forbruget ved måling efter stk.
5. nr. 4, kan vælge at betale en afgift for
rumvarme/komfortkøling på baggrund af en
standardafgift pr. kvadratmeter pr. måned
(kvadratmeterafgift), hvorved godtgørelsen nedsættes.
Afgiften opgøres således, at det samlede energiforbrug
henregnes til proces, og at procesgodtgørelsen
nedsættes med 10 kr. pr. m2
pr. måned. Det følger af § 11, stk. 6, 3. pkt.,
at det er en betingelse for at anvende kvadratmeterafgiften i
§ 11, stk. 6, at der benyttes samme forsyningsnet til
både forbrug af rumvarme, komfortkøling og
procesforbrug.
Det følger af § 11, stk. 7, at hvis der er tale om
rumvarme eller komfortkøling af et rumareal på over
100 m2, er det en betingelse for
anvendelse af muligheden i stk. 6, at virksomheden kan
godtgøre, at en direkte måling af forbruget af
mineralolieprodukter m.v. til rumvarme/komfortkøling ville
medføre en større tilbagebetaling af afgift end
anvendelsen af kvadratmeterafgiften. Er der anvendt varme, kulde
eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for,
kan den betalte afgift modregnes i kvadratmeterafgiften, jf.
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 7. Det følger af
§ 11, stk. 7, 4. pkt., at virksomheder, som via det samme
forsyningsnet forsynes med både varmt vand og varmt vand til
procesformål, kan vælge at fastsætte forbruget af
varmt vand ved andet end måling, hvis det faktiske forbrug
til varmt vand er mindre end 50 GJ om året, og at
virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling af
forbruget af varmt vand ville medføre en større
tilbagebetaling.
Det foreslås, at der i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, indsættes en ny
bestemmelse som nummer 9. Det foreslås i 1. pkt., at afgiften af varme og varer
omfattet af stk. 4, som anvendes af virksomheder, der er
registreret efter merværdiafgiftsloven, til rumvarme, kulde
til køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen,
som omfatter hotelværelser og andre værelser, der
udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned, og uden
særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.
Det foreslås i 2. pkt., at 1.
pkt. ligeledes finder anvendelse for campingenheder, uden
særskilt betaling for opvarmning, kulde eller varmt vand.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 1. og 2. pkt., vil
indebære, at afgiften af forbrug af varme og varer omfattet
af § 11, stk. 4, tilbagebetales ned til processatsen, der i
2024 udgør 9,3 kr. pr. GJ, hvis forbruget anvendes til
opvarmning, komfortkøling eller varmt vand i
indkvarteringsydelsen af hotelværelser og andre
værelser, der udlejes for et kortere tidsrum end 1
måned. Tilsvarende tilbagebetales afgiften ned til
processatsen, når anvendelsen sker til opvarmning m.v. af
campingenheder, herunder f.eks. campingvogne, campingbiler,
autocampere, mobilehomes, campinghytter, telte og
trætophytter, hvis betaling for rumvarme, kulde til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen
af campingenhederne m.v. sker uden særskilt betaling. Der er
tale om medbragte campingenheder og køretøjer, som
tilsvarende er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr.
1.
Campingpladser er defineret i bekendtgørelse nr. 319 af
28. marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til campering
og om indretning og benyttelse af campingpladser. Ifølge
denne bekendtgørelse skal ved campingpladser forstås
arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere
tidsrum end 6 uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og
natophold i campingenheder. Ved campingenheder forstås telte,
campingvogne eller andre transportable konstruktioner som
campingbiler og lignende. En campingplads kan desuden opstille og
udleje mindre hytter. Det er dermed nærmere afgrænset i
dansk ret, hvad der forstås ved en campingplads. Det anvendte
udtryk i dette lovforslag svarer til denne afgrænsning.
Tilbagebetalingsmuligheden vil omfatte energiforbrug til
aktiviteter, som omfatter udlejning inden for hotelsektoren eller
sektorer med tilsvarende opgaver, herunder udlejning i ferielejre
eller i området, der er indrettet som campingpladser.
Aktiviteter, som foreslås omfattet af
tilbagebetalingsmuligheden, er defineret i momsdirektivets artikel
135, stk. 2, litra a, og omfatter udlejning af værelser hos
hoteller, hostels, bed and breakfasts og vandrehjem samt udlejning
af campingpladser og campinghytter.
Tilbagebetalingsmuligheden i 1. og 2. pkt. omfatter kun forbrug
af afgiftspligtige mineralolieprodukter m.v., der har direkte
tilknytning til indkvarteringsydelsen. Det omfatter f.eks. forbrug
til opvarmning eller komfortkøling, herunder til varmt vand
i de enkelte værelser, campinghytter og campingpladser m.v.
En indkvarteringsydelse omfattet af 1.pkt. skal indgå i
udførelsen af erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. et
hotel, et vandrehjem, en bed and break-fast eller et hostel.
Hvis badeværelsesfaciliteter er en integreret del af
indkvarteringsydelsen, vil de dermed også være omfattet
af tilbagebetalingsmuligheden i 1. pkt.
Badeværelsesfaciliteter skal være direkte forbundet med
indkvarteringsydelsen for at være en integreret del af
indkvarteringsydelsen. Badeværelser, som ikke kan
tilgås direkte fra værelserne, men som eksklusivt er
forbeholdt brugere af værelser uden eget bad, medregnes til
det godtgørelsesberettigede areal.
For så vidt angår udlejning af campingpladser vil
varme og varer, som udlejer forsyner lejerens campingenhed og
køretøjer med, blive betragtet som forbrugt af
udlejer, når lejer ikke særskilt betaler for sit
forbrug af afgiftspligtig varme og varer. Dette forbrug vil
være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden i 2. pkt.
Mineralolieprodukter m.v., der anvendes som motorbrændstof,
som udlejer forsyner lejerens køretøj med uden
særskilt betaling, er ikke omfattet af
tilbagebetalingsmuligheden i 2. pkt.
Afgiftspligtig varme og varer anvendt til opvarmning og
komfortkøling, herunder varmt vand i f.eks. et vandrehjems
eller hostels sovesale vil være omfattet af
tilbagebetalingsmuligheden. Badeværelsesfaciliteter vil
også være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden, i det
omfang sovesalens gæster kan tilgå
badeværelsesfaciliteterne direkte fra sovesalen.
Indkvarteringsydelsen skal for at blive omfattet af 1. pkt.
være udlejningsklar. Indkvarteringsydelsen vil dermed skulle
kunne indgå i virksomhedens løbende drift og
være i en stand, som tillader, at indkvarteringsydelsen kan
tages i brug af gæster. Virksomheder, som ikke er i drift,
eller som har indkvarteringsydelser, der ikke er udlejningsklare,
vil dermed ikke have adgang til den foreslåede lempede afgift
i 1. pkt. En virksomhed eller indkvarteringsydelse betragtes ikke
som i drift eller udlejningsklar under f.eks. sæsonbetinget
nedlukning, virksomhedsopstart eller -afvikling og
istandsættelse. Indkvarteringsydelser, som ikke indgår
i virksomhedens drift, eller som ikke er udlejningsklare, vil
være omfattet af de almindelige regler for godtgørelse
af afgift af mineralolieprodukter m.v., som gælder for
øvrige momsregistrerede virksomheder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter ikke arealer, der ikke
betragtes som en del af indkvarteringsydelsen. Sådanne
arealer omfatter f.eks. gangarealer, trapper, elevatorer,
reception, fællesarealer, køkkener, vaskerum,
opbevaringsrum, parkeringskældre m.v. Disse arealer vil
dermed forsat være omfattet af de almindelige regler for
godtgørelse af afgift af mineralolieprodukter m.v., som
gælder for øvrige momsregistrerede virksomheder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter heller ikke afgiftspligtig
varme og varer, som anvendes i forbindelse med accessoriske
ydelser, der tilbydes i forbindelse med præstering af
indkvarteringsydelsen, som f.eks. bespisning, træningscenter,
spafaciliteter, svømmehal, biograf, konferencecenter m.v.
Sådanne ydelser vil dermed fortsat være omfattet af de
almindelige regler for godtgørelse af afgift af
mineralolieprodukter m.v., som gælder for øvrige
momsregistrerede virksomheder.
En virksomhed vil således for at anvende
tilbagebetalingsmuligheden i det foreslåedes stk. 5, nr. 9,
1. pkt. og 2. pkt. skulle identificere det areal i virksomheden,
som kan henregnes til en virksomheds indkvarteringsydelser, og som
derfor vil være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden.
For et hotel, hvis samlede areal udgøres af reception,
restaurant, opholdsstue, gangarealer, 10 udlejningsværelser
samt køkkenfaciliteter og opbevaringsrum, vil de 10
værelser med eventuelle tilhørende badeværelser,
som kan tilgås direkte fra værelserne, udgøre
hotellets indkvarteringsydelse. Dermed vil afgiftspligtig varme og
varer, som er anvendt til opvarmning og komfortkøling af
værelserne og badeværelserne samt det varme vand
anvendt på værelserne eller i badeværelserne,
være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden.
Opvarmning og komfortkøling, herunder varmt vand, der
anvendes til gangarealerne hen til udlejningsværelserne, i
receptionen, opholdsstue og opbevaringsrum, vil ikke være
omfattet af tilbagebetalingsmuligheden, da arealerne ikke betragtes
som en del af indkvarteringsydelsen. Ligeledes vil det opvarmning
og komfortkøling, herunder varmt vand, der anvendes i
restauranten og de tilhørende køkkenfaciliteter til
hotellets gæster eller bespisende gæster, ikke
være en del af indkvarteringsydelsen, da der er tale om en
accessorisk ydelse. Udlejning af et hotels konferencecenter
betragtes heller ikke som en del af indkvarteringsydelsen, selvom
konferencecenteret kan udlejes sammen med et antal af hotellets
værelser, da et konferencecenter betragtes, som en
accessorisk ydelse.
I det tilfælde, at f.eks. fem af hotellets værelser
er under istandsættelse, vil disse værelser ikke
være en tilbagebetalingsberettiget indkvarteringsydelse,
eftersom de ikke er udlejningsklar. Opgørelsen foretages for
en afgiftsperiode ad gangen. Mindre løbende vedligeholdelse,
som ikke eller kun meget kortvarigt har betydning for om
værelset kan udlejes, medfører ikke, at værelset
anses for under istandsættelse. Det kan f.eks. være et
defekt brusehoved eller et stoppet afløb.
Forbrug af varme og varer til rumvarme m.v. anvendt til arealer,
som ikke er en indkvarteringsydelse, til accessoriske ydelser eller
i værelser, som f.eks. er under istandsættelse, er
således omfattet af de almindelige regler for afgift af
mineralolieprodukter m.v. samt godtgørelse heraf.
Det foreslås i 3. pkt., at der
kan ske forholdsmæssig opgørelse af en
tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling
efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig
opgørelse andel kan opgøres.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 3. pkt. vil medføre,
at udgangspunktet for opgørelsen af det
tilbagebetalingsberettigede beløb ved anvendelser i det
foreslåede i stk. 5, nr. 9, 1. pkt., på anlæg med
forbrug til både godtgørelsesberettigede og ikke
godtgørelsesberettigede anvendelser, er måling og
fordeling efter nr. 4.
Det foreslås i 4. pkt., at i
stedet for opgørelse efter nr. 4 kan virksomheder omfattet
af 1. pkt. vælge, at beregningen af den
godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den del af virksomhedens samlede
areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 4. pkt. vil medføre,
at virksomheder til brug for opgørelse af det
tilbagebetalingsberettigede beløb ved anvendelser i det
foreslåede i stk. 5, nr. 9, 1. pkt., kan vælge at
anvende en skematisk fordelingsregel i stedet for måling og
fordeling. Den skematiske fordelingsregel er baseret på
opmåling af arealet, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold i kvadratmeter.
Den skematiske fordelingsregel kan dog ikke anvendes ved
opgørelsen af tilbagebetaling af forbrug af afgiftspligtig
varme og varer til opvarmning af vand i bassiner og lignende, der
kan rumme over 3 m3 vand, og som
er placeret udenfor arealet, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold, og varme eller kulde, som
leveres fra virksomheden.
Den skematiske fordelingsregel omfatter ikke anvendelser
omfattet af det foreslåede stk. 5, nr. 9, 2. pkt. Det
skyldes, at der er tale om fritstående enheder, hvor hele
enheden udlejes til gæsten. For så vidt angår de
mobile enheder vil disse endvidere oftest have et kortvarigt ophold
på udlejers campingplads, og det vil være
uhensigtsmæssigt for en udlejer af en campingplads at skulle
opgøre antallet af kvadratmeter på fremmede
campingenheder.
Den skematiske fordelingsregel muliggør, at
hotelvirksomheder og lignende virksomheder, der ikke ved
måling fordeler deres forbrug til rumvarme m.v. mellem
rumvarme m.v. anvendt til udlejningsarealer omfattet af
tilbagebetalingen efter stk. 5, nr. 9, 1. pkt. og rumvarme m.v. af
virksomhedens øvrige arealer, vil kunne opgøre
godtgørelsen ud fra den kvadratmeter-andel af virksomhedens
samlede kvadratmeter-areal, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold. På dette grundlag
kan disse virksomheder ansøge om tilbagebetaling af afgiften
ned til processatsen for den tilbagebetalingsberettigede andel af
virksomhedens energiforbrug på samme måde, som hvis
virksomheden havde beregnet det tilbagebetalingsberettigede
energiforbrug ved måling.
Den skematiske regel kan dermed anvendes som alternativ til at
opgøre det tilbagebetalingsberettigede forbrug ved
måling og fordeling. Ved anvendelsen af den skematiske regel
i stk. 5, nr. 9, 4. pkt., er det uden betydning, om
udlejningsarealet er opvarmet eller ej.
Ved anvendelsen af den skematiske fordelingsregel i stk. 5, nr.
9, 4. pkt., skal virksomheden opgøre arealet, som
gæsten kan råde egenhændigt over under sit
ophold. Ved opgørelsen af antallet af kvadratmeter af
indkvarteringsydelse tages der udgangspunkt i
indkvarteringsydelsens gulvareal, dvs. arealet inden for
væggene. Virksomhedens samlede areal opgøres som
arealet angivet i Bygnings- og Boligregistret (herefter BBR). En
opvarmet parkeringskælder skal medregnes ved
opgørelsen af afgiften, mens en ikke opvarmet
parkeringskælder ikke skal medregnes.
En virksomheds areal, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold, opmåles til at
udgøre en procentsats af virksomhedens samlede areal.
Godtgørelsen beregnes ved at gange differencen mellem
rumvarmesatsen og procesafgiften med procentsatsen af virksomhedens
totale varmeforbrug, som fremgår af virksomhedens
energiregning, der er anvendt til rumvarme m.v. Der skal dog ikke
medregnes andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget.
Der betales fuld rumvarmeafgift af virksomhedens resterende
varmeforbrug mv.
Der kan gives følgende eksempel: Et hotel på 1.000
m2 ifølge BBR har et samlet
areal, som hotelgæsterne kan råde egenhændigt
over under deres ophold, på 600 m2. Virksomheden har ikke andet
godtgørelsesberettiget forbrug eller leverancer af energi ud
af huset. Det vil sige, at hotellet kan få 60 pct. af
rumvarmeafgiften efter fradrag af procesafgiften, herunder for
opvarmning, komfortkøling og varmt vand, tilbagebetalt.
Ifølge fakturaerne udgør den årlige
rumvarmeafgift 26.000 kr. 60 pct. heraf udgør 15.600 kr.
Dette beløb er dog ikke fuldt ud
godtgørelsesberettiget, da der fortsat skal betales
procesafgift. Procesafgiften er i 2024 9,3 kr. pr. GJ, hvilket
svarer til 13,51 pct. 15.600 kr. fratrukket 13,51 pct. er 13.492
kr. Den tilbagebetalingsberettigede afgift udgør
således 13.492 kr.
Det foreslås i 5. pkt., at i
den samlede mængde energi dog ikke medregnes andet
energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 5. pkt., vil medføre,
at der i den skematiske regel ikke indgår andet
energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, i den samlede
mængde energi, da dette ville kunne skabe forskelsbehandling
med hensyn til godtgørelse af virksomhederne. Et sådan
energiforbrug kan f.eks. være forbrug fra ovne eller lignende
køkkenfacilitet omfattet af godtgørelsesmuligheden i
nr. 1 eller nr. 2, og som hotellet derfor allerede måler og
opgør særskilt efter nr. 4. Dette målte og
opgjorte forbrug, som allerede bliver godtgjort, holdes
således ude.
Det foreslås i 6. pkt., at ved
anvendelsen af opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke
varme eller kulde, som leveres fra virksomheden, eller til
opvarmning af vand i bassiner og lignende, der kan rumme over 3
m3 vand, og som er placeret
udenfor arealet, som gæsten kan råde egenhændigt
over under sit ophold, eller. til fremstilling af varme eller
kulde, som leveres fra virksomheden.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 6. pkt., vil medføre,
at opgørelsen af varme og varer omfattet af § 11, stk.
4, forbrugt til varmt vand til bassiner og lignende, der kan rumme
over 3 m3, og som er placeret uden
for de arealer, som hotelgæsterne kan råde
egenhændigt over under deres ophold, ikke kan opgøres
efter stk. 5, nr. 9, 4. pkt. Virksomheden skal således
opgøre dette ikke tilbagebetalingsberettigede forbrug ved
måling. Der skal heller ikke medregnes energi, som er leveret
ud af huset, og som dermed ikke er forbrugt af virksomheden.
I praksis skal den opgjorte mængde omfattet af det
foreslåede stk. 5, nr. 9, 6. pkt., fraregnes før det
afgiftspligtige samlede energiforbrug fordeles efter stk. 5, nr. 9,
4. pkt. Det skyldes, at et højt forbrug af varmt vand, som
finder sted i f.eks. spafaciliteter eller en svømmehal,
ellers vil skævvride den forholdsmæssige fordeling af
energiforbruget ved beregning af godtgørelsen, der kan
henregnes til indkvarteringsydelsen.
Udgør energiforbruget til varmt vand i en spaafdeling
eller lignende 10 pct. af det samlede rumvarmeforbrug, reduceres
den beregnede godtgørelse med 10 pct. Det indebærer,
at det alene er de resterende 100-10 pct. af varmeforbruget, der
fordeles efter den skematiske fordelingsnøgle.
Godtgørelsen kan beregnes til forskellen mellem rumvarmesats
og processats ganget med x pct. af (100-10) pct. af
energiforbruget.
Der kan gives følgende eksempel, hvor det følger
af fakturaerne, at den årlige rumvarmeafgift udgør
29.394 kr.
Et hotel har målt, at opvarmningen af varmt vand i
spaafdelingen udgør 10 pct. af det samlede energiforbrug
anvendt til rumvarme, komfortkøling og varmt vand. Hotellet
er 1.000 m2 ifølge BBR og
har et samlet areal, som gæsterne kan råde
egenhændigt over under deres ophold, på 600 m2. Virksomheden har ikke andet
godtgørelsesberettiget forbrug eller leverancer af energi ud
af huset. Dermed beregnes den tilbagebetalingsberettigede
rumvarmeafgift på følgende måde:
Ifølge fakturaerne udgør den årlige
rumvarmeafgift 29.394 kr. 10 pct. heraf kan henregnes til
opvarmning af varmt vand i forbindelse med spafaciliteter. Efter
korrektion herfor i den årlige rumvarmeafgift udgør
den årlige rumvarmeafgift 26.454 kr. 60 pct. heraf
udgør 15.873 kr. Dette beløb er ikke fuldt ud
godtgørelsesberettiget, da der skal betales procesafgift,
der i 2024 udgør 9,3 kr. pr. GJ svarende til 13,51 pct.
15.873 kr. fratrukket 13,51 pct. er 13.728 kr. Den
tilbagebetalingsberettigede afgift er 13.728 kr.
Det foreslås i 7. pkt., at den
opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke skal medregnes,
opgøres som forholdet mellem den mængde energi, som
forbruges til de pågældende, ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den
samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 7. pkt. vil medføre,
at den opgjorte andel efter 6. pkt. opgøres som forholdet
mellem den mængde energi, som forbruges til det
pågældende, ikke tilbagebetalingsberettigede
formål, og energiindholdet i den samlede mængde
fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. Det vil efter denne
regel både være nødvendigt at måle det
samlede varmeoutput fra anlæggets kedel og varmen nær
udløbet til bassinet eller hvor varmen eller kulden
fragår virksomhedens areal. På baggrund af disse to
målinger kan der således laves en forholdsmæssig
fordelingsnøgle, som forbruget kan fordeles efter.
Det foreslås i 8. pkt., at i
den samlede mængde dog ikke medregnes andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 8. pkt. vil medføre,
at der i den samlede mængde ikke medregnes eventuelt andet
energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget. Dette forbrug
holdes således ude af opgørelsen efter 7. pkt. da
andelen, der efter 6. pkt. ikke skal medregnes, ellers vil blive
forholdsmæssigt for lille. 8. pkt. skal således sikre,
at forbruget, der efter 5. pkt. skal holdes ude af den samlede
fordeling efter 4. pkt. ikke indirekte medregnes, når
virksomheden også har forbrug der efter 6. pkt. holdes ude af
opgørelsen.
Det foreslås i 9. pkt., at
uanset 7. pkt. foretages der for så vidt angår varme
eller kulde, som er leveret særskilt til virksomheden fra et
fjernvarmeværk eller anden producent, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en
forholdsmæssig fordeling.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 9. pkt. vil medføre,
at såfremt virksomheden anvender fjernvarme og kulde
opgøres andelen, som efter 6. pkt. ikke skal medregnes,
forholdsmæssigt på baggrund af, hvor stor en andel af
den samlede indkøbte fjernvarme og kulde, som forbruges i
bassinet eller leveres fra virksomheden. Der skal således ved
denne metode foretages måling af varmen nær
udløbet til bassinet, eller hvor varmen eller kulden
fragår virksomhedens areal. Forbruget kan herefter
forholdsmæssigt opgøres ud fra, hvor mange GJ, der
måles nær udløbet af bassinet, og hvor mange GJ,
som fremgår af regningen.
Det foreslås i 10. pkt., at i
denne opgørelse medregnes ikke andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 10. pkt., vil
medføre, at eventuelt andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget, holdes ude af opgørelsen
efter 9. pkt. på samme måde, som dette forbrug efter 7.
pkt. holdes ude af opgørelsen efter 9. pkt.
Det foreslås i 11. pkt., at
det er en betingelse for godtgørelse, at varmen eller
kulden, som indgår i beregninger af godtgørelsen, er
målt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 11. pkt. vil medføre,
at det er en betingelse for godtgørelse efter det
foreslåede stk. 5, nr. 9, at varmen eller kulden, som
indgår i beregninger af godtgørelse, er målt, og
at der dermed foreligger registreringer af målingerne som en
del af regnskabsmaterialet. Dette er ikke til hinder for, at
Skatteforvaltningen efter anmodning fra virksomheder, der foretager
måling med henblik på opgørelse af den
tilbagebetalingsberettigede andel af varer, kulde og varme, kan
tillade, at de målte data finder anvendelse på
afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode,
hvori der først foretages korrekt måling jf. stk.
8.
Det foreslås i 12. pkt., at en
virksomhed omfattet af 1. pkt. vælger en
opgørelsesmetode for tilbagebetaling for et helt
kalenderår.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 12. pkt. vil medføre,
at den opgørelsesmetode, som virksomheden vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret. Dette medfører, at en
virksomhed for 1 år ad gangen skal vælge, om det
tilbagebetalingsberettigede beløb skal opgøres ved
måling af det faktiske forbrug af afgiftspligtig varme og
varer, jf. det foreslåede stk. 5, nr. 9, 1. pkt., eller efter
den skematiske fordelingsregel, jf. det foreslåede stk. 5,
nr. 9, 4. pkt.
Det foreslås i 13. pkt., at en
virksomhed, der anvender opgørelsesmetoden i 4. pkt.,
anvender den tilsvarende opgørelsesmetode i § 10, stk.
5, nr. 9, 4. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og
§ 8, stk. 4, nr. 9, 4. pkt., i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 13. pkt. vil medføre,
at virksomheder, der anvender den skematiske
opgørelsesmetode ved tilbagebetaling efter det
foreslåede § 11, stk. 5 nr. 9, skal anvende tilsvarende
metode, hvis virksomheden kan opnå tilbagebetaling efter
gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., og
kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, 4. pkt., der omhandler
tilsvarende lempelse for hotelsektoren m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1,
nr. 5, § 2, nr. 5 og § 3, nr. 4-5, hvortil der
henvises.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk.
18, at virksomheder, der skal benytte sig af
tilbagebetalingsmuligheden i mineralolieafgiftslovens § 11,
stk. 3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i
et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal
ske efter den kurs, som der gælder den første
arbejdsdag i det år, som indberetningen vedrører, og
som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 18,
1. pkt., skal ske per juridisk enhed.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 18, 1. pkt., at ændre
»stk. 3, skal« til »stk. 3 eller stk. 5, nr. 9,
skal for den enkelte ordning«
Det vil betyde, at virksomheder, der benytter sig af
tilbagebetalingsmuligheden i § 11, stk. 5 nr. 9, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, pålægges at indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis
beløbet for den enkelte ordning overstiger 100.000 euro i et
kalenderår.
Der er tale om en ændring, som følge af, at det ved
lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås at etablere en
tilbagebetalingsmulighed, som bliver omfattet af kravet om
indberetning til Kommissionens statsstøtteregister.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 1, hvortil der henvises.
Til nr. 6
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk.
19, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet
efter stk. 18 og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover
nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå
tilbagebetaling efter stk. 3, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.
Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 566 af 3. maj 2019 om efterlevelse af regler for tildeling af
statsstøtte på skatteområdet, som ændret
ved bekendtgørelse nr. 1356 af 16. juni 2021.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 19, 2. pkt., at ændre
»stk. 3« til »stk. 3 eller stk. 5, nr.
9«
Det foreslåede vil indebære, at skatteministeren
også for ordningen i stk. 5, nr. 9, bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om indberetning og
offentliggørelse af de pågældende oplysninger i
Europa-Kommissionens statsstøtteregister.
Der er tale om en ændring som følge af, at det ved
lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås at etablere en
tilbagebetalingsmulighed, som bliver omfattet af kravet om
indberetning til Kommissionens statsstøtteregister. Ved
ændringen er der således alene tale om en udvidelse af
bestemmelsen til også at omfatte ordningen i stk. 5. nr.
9.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 1, hvortil der henvises.
Til §
2
Til nr. 1
Det fremgår af gasafgiftslovens § 1, stk. 6, 1. pkt.,
at virksomheder, der skal indbetale afgiften efter § 15, skal
indberette værdien af afgiftslempelsen i stk. 2, 3. pkt., til
told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af
lempelsen overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 1, stk. 7, 2. pkt.,
at Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, at
virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 2, 3.
pkt., når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
Henvisningen til § 1, stk. 2. 3. pkt., er ikke korrekt.
Det er begrundet i, at henvisningerne ikke blev
konsekvensændret fra § 1, stk. 2, 3. pkt., til § 1,
stk. 2, 2. pkt., ved lov nr. 1585 af 27. december 2019, som
følge af, at den dagældende § 1, stk. 2, 2. pkt.,
blev ophævet.
Det foreslås at i gasafgiftslovens § 1, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 2. pkt., at »3. pkt.«
ændres til »2. pkt.«.
Formålet med ændringen er, at henvisningen i
gasafgiftslovens § 1, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 2. pkt.,
korrekt henviser til § 1, stk. 2, 3. pkt.
Til nr. 2
Det følger af gasafgiftslovens § 1, stk. 6, §
8, stk. 12, § 8 a, stk. 4, og § 10, stk. 16, at
virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få
tilbagebetalt afgift efter § 1, stk. 2, § 9 a, stk. 4 og
5, § 8 a, stk. 1-3, og § 10, stk. 1-5, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 1, stk. 2, at
afgiften for naturgas og bygas med en nedre brændværdi
på 39,6 MJ pr. normal m3
(Nm3) udgør 236,8
øre (2015-niveau). Afgiften for biogas, jf. § 1, stk.
1, 2. pkt., med en nedre brændværdi på 39,6 MJ
pr. normal m3 (Nm3) 9,8 øre pr. Nm3. Støtteordningen består
således i en lempet afgiftssats for biogas til
varmefremstilling.
Det følger af gasafgiftslovens § 1, stk. 6, at
virksomheder skal indberette værdien af den nævnte
afgiftslempelse i stk. 1, til Skatteforvaltningen, hvis den samlede
værdi af lempelsen overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af værdien af lempelsen
skal ske pr. juridisk enhed.
Støtteordningerne i §§ 8 og 8 a udgøres
af den såkaldte elpatronordning. Ordningen giver
momsregistrerede virksomheder ret til på visse betingelser at
benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af
afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig
elektricitet. Ordningen fremgår af gasafgiftslovens § 8,
stk. 4 og 5, og § 8 a. Det fremgår af gasafgiftslovens
§ 8, stk. 12, at virksomheder, der benytter sig af
tilbagebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen,
hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen skal ske pr. juridisk
enhed.
Der gælder en lempet afgiftssats for biogas til
procesformål. Det følger af gasafgiftslovens §
10, stk. 1-5 og stk. 15, at godtgørelsen af afgiften for
biogas, som anvendes til proces, nedsættes med 4,9 øre
pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ.
Afgiften for anden gas til procesformål nedsættes med
4,5 kr. pr. GJ.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i
§ 10, stk. 1-5, jf. stk. 15, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr.
juridisk enhed.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse med
støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om bl.a.
offentliggørelse af støttemodtagers navn,
virksomhedens størrelse, datoen for støttens
tildeling og støttebeløbets størrelse.
Kommissionen har den 23. juni 2023 vedtaget en ændring til
den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens Forordning
(EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU)
nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), som
bl.a. indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved,
at tærsklen for, hvornår medlemsstaterne skal
offentliggøre oplysninger om støttetildelinger,
sænkes fra 500.000 euro til 100.000 euro.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 1, stk. 6, 1. pkt., § 8, stk. 12, 1.
pkt., § 8 a, stk. 4, 1. pkt., og § 10, stk. 16, 1. pkt., ændres
»500.000 euro« til »100.000 euro«.
Det betyder at tærsklen for indberetningspligten
ændres fra at gælde for tilbagebetalingsbeløb,
som overstiger 500.000 euro, til at gælde for
tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 100.000 euro.
Formålet med ændringen er at gennemføre
Kommissionens Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om
ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få
tilbagebetalt afgift efter § 1, stk. 2, § 9 a, stk. 4 og
5, § 8 a, stk. 1-3, og § 10, stk. 1-5, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 100.000 euro i et
kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1,
nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., at der ydes tilbagebetaling for
afgiften af varme og varer, som anvendes til fremstilling af varer,
der er bestemt for afsætning. Bestemmelserne indeholder alle
en henvisning til stk. 7, som er en bestemmelse, som
indebærer, at Skatteforvaltningen efter anmodning kan anvende
målte data. Henvisningen til stk. 7 i § 10, stk. 5, nr.
1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., er imidlertid ikke korrekt,
idet der burde have været henvist til, at i det omfang en del
af det varme vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling
for, efterfølgende nyttiggøres i forbindelse med
overskudsvarme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter
energiafgiftslovene. Den ikke korrekte henvisning er begrundet i,
at der ikke blev gennemført en konsekvensændring af
bestemmelserne i forbindelse med, at der blev indsat et nyt stk. 7
i § 10 ved § 3, nr. 6, i lov nr. 444 af 10. juni
1997.
Ved § 2, nr. 15, i lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev der
indsat et nyt stk. 8 i § 10, men der blev ikke
gennemført en konsekvensændring af bestemmelserne i
forbindelse hermed. Henvisningerne burde dog have været
ændret fra stk. 7 til stk. 9, som vedrører
afgiftsregulering i forbindelse med udnyttelse af
overskudsvarme.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og
nr. 3, 1. pkt., at ændre
»stk. 7« til »stk. 9«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at henvisningerne
til stk. 7 i § 10, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1.
pkt., ændres til en henvisning til stk. 9.
Formålet med ændringen er, at henvisningen i §
10, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., bliver
korrekte.
Til nr. 4
Det fremgår at gasafgiftslovens § 10, stk. 15, at
uanset §§ 10 a-10 d nedsættes tilbagebetalingen
efter stk. 1-5 for gas omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., med
4,9 øre pr. Nm3 gas med en
nedre brændværdi på 39,6 MJ. 1. pkt. finder ikke
anvendelse for tilbagebetalingen for processer nævnt i §
10 d, stk. 1-5.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 e, stk. 1, 1.
pkt., at beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort
overskudsvarme fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3.
pkt., hvor beløbet beregnes efter § 10, stk. 9, kan
fastsættes til 1,3 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog stk.
3.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 e, stk. 2, 1.
pkt., at beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort
overskudsvarme fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3.
pkt., hvor beløbet beregnes efter § 10 d, stk. 7 eller
8, kan fastsættes til 2,5 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog
stk. 3.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 e, stk. 3, at i
det omfang overskudsvarmen, jf. stk. 1 eller 2, for en
opgørelsesperiode tillige er fremstillet ved brug af andre
energiafgiftspligtige brændsler eller elektricitet, ganges
overskudsvarmen (GJ) med energiindholdet i mængden af biogas
m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., som vedrører
overskudsvarmen, over det totale energiindhold i afgiftspligtige
brændsler og afgiftspligtig elektricitet vedrørende
overskudsvarmen.
Henvisningerne til § 1, stk. 2. 3. pkt., er ikke
korrekte.
Det er begrundet i, at henvisningerne ikke blev
konsekvensændret fra § 1, stk. 2, 3. pkt., til § 1,
stk. 2, 2. pkt., ved lov nr. 1585 af 27. december 2019, som
følge af, at den dagældende § 1, stk. 2, 2. pkt.,
blev ophævet.
Det foreslås at i gasafgiftslovens 10, stk. 15, 1. pkt., § 10 e, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
ændres »stk. 2, 3. pkt.« til »stk. 2, 2.
pkt.«.
Det foreslåede vil medføre, at henvisningen i
gasafgiftslovens § 10, stk. 15, 1. pkt., § 10 e, stk. 1,
1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, korrekt henviser til § 1,
stk. 2, 2. pkt.
Til nr. 5
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1.
pkt., at der som udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling af afgift
af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller
varmt vand, jf. dog § 10, stk. 5. Det følger af §
10, stk. 4, 2. pkt., at der dog ydes tilbagebetaling for afgiften
af varme og varer, der forbruges i lukkede anlæg til
fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte
bidrager til rumopvarmning, hvis højst 10 pct. af den
energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til
rumopvarmning. Det følger af gasafgiftslovens § 11,
stk. 4, 4. pkt., at tilbagebetaling heller ikke kan finde sted for
varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til
køling af rum, når kølingen sker af
komfortmæssige hensyn.
Det følger af § 10, stk. 5, at der dog ydes
tilbagebetaling for afgiften af varme og varer omfattet af
gasafgiftslovens § 10, stk. 4, ved de i § 10, stk. 5, nr.
1-8, oplistede anvendelser. Momsregistrerede virksomheder har ved
disse anvendelser mulighed for delvist at få godtgjort afgift
af forbrugt gas m.v. Som eksempel på sådanne
situationer kan nævnes forbrug vedrørende fremstilling
af visse varer, der er bestemt for afsætning og som led i
forarbejdningen vaskes i eller med særlige anlæg,
rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger og opvarmning af
væksthuse.
Det følger af § 10, stk. 5, nr. 4, at en virksomhed,
der har forbrug af gas m.v. til både procesformål og
rumvarme m.v. (blandet forbrug), for at opnå
godtgørelse skal fordele sit forbrug af gas m.v. mellem
forbrug anvendt til procesformål og rumvarme m.v. Fordelingen
af forbruget sker som udgangspunkt på grundlag af
måling af det afgiftspligtige forbrug af energi, der anvendes
til det godtgørelsesberettigede forbrug.
Det følger af § 10, stk. 5, nr. 4, 3. pkt., at
på anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over
90° C, eller anlæg, hvor den ikke
tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af
den samlede fremstilling, eller den ikke
tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ
årligt, kan virksomheden vælge at opgøre
andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede
anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre
forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål
direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den
mængde energi, der forbruges til ikke
tilbagebetalingsberettigede formål divideret med
energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 8, stk.
2.
Det følger af § 10, stk. 5 nr. 4, 5.-7. pkt., at den
opgjorte mængde divideres med anlæggets virkningsgrad.
Hvis målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af
anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere
10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til
den tilbagebetalingsberettigede del.
Det følger af § 10, stk. 6, at virksomheder, som
alternativ til fordeling af forbruget ved måling efter stk.
5, nr. 4, kan vælge at betale en afgift for
rumvarme/komfortkøling på baggrund af en
standardafgift pr. kvadratmeter pr. måned
(kvadratmeterafgift), hvorved godtgørelsen nedsættes.
Afgiften opgøres således, at det samlede energiforbrug
henregnes til proces, og at procesgodtgørelsen
nedsættes med 10 kr. pr. m2
pr. måned. Det følger af § 11, stk. 6, 3. pkt.,
at det er en betingelse for at anvende kvadratmeterafgiften i
§ 10, stk. 6, at der benyttes samme forsyningsnet til
både forbrug af rumvarme, komfortkøling og
procesforbrug.
Det følger af § 10, stk. 7, at hvis der er tale om
rumvarme eller komfortkøling af et rumareal på over
100 m2, er det en betingelse for
anvendelse af muligheden i stk. 6, at virksomheden kan
godtgøre, at en direkte måling af forbruget af gas
m.v. til rumvarme/komfortkøling ville medføre en
større tilbagebetaling af afgift end anvendelsen af
kvadratmeterafgiften. Er der anvendt varme, kulde eller varer, der
ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte
afgift modregnes i kvadratmeterafgiften, jf. gasafgiftslovens
§ 10, stk. 7.
Det følger af § 10, stk. 7, 4. pkt., at
virksomheder, som via det samme forsyningsnet forsynes med
både varmt vand og varmt vand til procesformål, kan
vælge at fastsætte forbruget af varmt vand ved andet
end måling (50 GJ-reglen), hvis det faktiske forbrug til
varmt vand er mindre end 50 GJ om året, og at virksomheden
kan godtgøre, at en direkte måling af forbruget af
varmt vand ville medføre en større
tilbagebetaling.
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 16, at
virksomheder, der skal benytte sig af tilbagebetalingsmuligheden i
§ 10, stk. 1-5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet
til Skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000
euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro
skal ske efter den kurs, som der gælder den første
arbejdsdag i det år, som indberetningen vedrører, og
som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 18,
1. pkt., skal ske per juridisk enhed.
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 17, at
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet
efter stk. 16 og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover
nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå
tilbagebetaling efter stk. 1-5, jf. stk. 15, når de ikke
opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at
modtage statsstøtte.
Det foreslås, at der i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, indsættes en ny
bestemmelse som nummer 9.
Det foreslås i 1. pkt., at
afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes af
virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen
sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i
indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre
værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned,
og uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt
vand.
Det foreslås i 2. pkt., at 1.
pkt. ligeledes finder anvendelse for campingenheder, uden
særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 1. og 2. pkt., vil
indebære, at afgiften af forbrug af varme og varer omfattet
af § 11, stk. 4, tilbagebetales ned til processatsen, der i
2024 udgør 9,3 kr. pr. GJ, hvis forbruget anvendes til
opvarmning, komfortkøling eller varmt vand i
indkvarteringsydelsen af hotelværelser og andre
værelser, der udlejes for et kortere tidsrum end 1
måned. Tilsvarende tilbagebetales afgiften ned til
processatsen, når anvendelsen sker til opvarmning m.v. af
campingenheder, herunder f.eks. campingvogne, campingbiler,
autocampere, mobilehomes, campinghytter, telte og
trætophytter, hvis betaling for rumvarme, kulde til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen
af campingenhederne m.v. sker uden særskilt betaling. Der er
tale om medbragte campingenheder og køretøjer, som
tilsvarende er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr.
1.
Campingpladser er defineret i bekendtgørelse nr. 319 af
28. marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til campering
og om indretning og benyttelse af campingpladser. Ifølge
denne bekendtgørelse skal ved campingpladser forstås
arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere
tidsrum end 6 uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og
natophold i campingenheder. Ved campingenheder forstås telte,
campingvogne eller andre transportable konstruktioner som
campingbiler og lignende. En campingplads kan desuden opstille og
udleje mindre hytter. Det er dermed nærmere afgrænset i
dansk ret, hvad der forstås ved en campingplads. Det anvendte
udtryk i dette lovforslag svarer til denne afgrænsning.
Tilbagebetalingsmuligheden vil omfatte energiforbrug til
aktiviteter, som omfatter udlejning inden for hotelsektoren eller
sektorer med tilsvarende opgaver, herunder udlejning i ferielejre
eller i området, der er indrettet som campingpladser.
Aktiviteter, som foreslås omfattet af
tilbagebetalingsmuligheden, er defineret i momsdirektivets artikel
135, stk. 2, litra a, og omfatter udlejning af værelser hos
hoteller, hostels, bed and breakfasts og vandrehjem samt udlejning
af campingpladser og campinghytter.
Tilbagebetalingsmuligheden i 1. og 2. pkt. omfatter kun forbrug
af afgiftspligtige gas m.v., der har direkte tilknytning til
indkvarteringsydelsen. Det omfatter f.eks. forbrug til opvarmning
eller komfortkøling, herunder til varmt vand i de enkelte
værelser, campinghytter og campingpladser m.v. En
indkvarteringsydelse omfattet af 1.pkt. skal indgå i
udførelsen af erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. et
hotel, et vandrehjem, en bed and break-fast eller et hostel.
Hvis badeværelsesfaciliteter er en integreret del af
indkvarteringsydelsen, vil de dermed også være omfattet
af tilbagebetalingsmuligheden i 1. pkt.
Badeværelsesfaciliteter skal være direkte forbundet med
indkvarteringsydelsen for at være en integreret del af
indkvarteringsydelsen. Badeværelser, som ikke kan
tilgås direkte fra værelserne, men som eksklusivt er
forbeholdt brugere af værelser uden eget bad, medregnes til
det godtgørelsesberettigede areal.
For så vidt angår udlejning af campingpladser vil
varme og varer, som udlejer forsyner lejerens campingenhed og
køretøjer med, blive betragtet som forbrugt af
udlejer, når lejer ikke særskilt betaler for sit
forbrug af afgiftspligtig varme og varer. Dette forbrug vil
være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden i 2. pkt. gas
m.v., der anvendes som motorbrændstof, som udlejer forsyner
lejerens køretøj med uden særskilt betaling, er
ikke omfattet af tilbagebetalingsmuligheden i 2. pkt.
Afgiftspligtig varme og varer anvendt til opvarmning og
komfortkøling, herunder varmt vand i f.eks. et vandrehjems
eller hostels sovesale vil være omfattet af
tilbagebetalingsmuligheden. Badeværelsesfaciliteter vil
også være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden, i det
omfang sovesalens gæster kan tilgå
badeværelsesfaciliteterne direkte fra sovesalen.
Indkvarteringsydelsen skal for at blive omfattet af 1. pkt.
være udlejningsklar. Indkvarteringsydelsen vil dermed skulle
kunne indgå i virksomhedens løbende drift og
være i en stand, som tillader, at indkvarteringsydelsen kan
tages i brug af gæster. Virksomheder, som ikke er i drift,
eller som har indkvarteringsydelser, der ikke er udlejningsklare,
vil dermed ikke have adgang til den foreslåede lempede afgift
i 1. pkt. En virksomhed eller indkvarteringsydelse betragtes ikke
som i drift eller udlejningsklar under f.eks. sæsonbetinget
nedlukning, virksomhedsopstart eller -afvikling og
istandsættelse. Indkvarteringsydelser, som ikke indgår
i virksomhedens drift, eller som ikke er udlejningsklare, vil
være omfattet af de almindelige regler for godtgørelse
af afgift af gas m.v., som gælder for øvrige
momsregistrerede virksomheder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter ikke arealer, der ikke
betragtes som en del af indkvarteringsydelsen. Sådanne
arealer omfatter f.eks. gangarealer, trapper, elevatorer,
reception, fællesarealer, køkkener, vaskerum,
opbevaringsrum, parkeringskældre m.v. Disse arealer vil
dermed forsat være omfattet af de almindelige regler for
godtgørelse af afgift af gas m.v., som gælder for
øvrige momsregistrerede virksomheder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter heller ikke afgiftspligtig
varme og varer, som anvendes i forbindelse med accessoriske
ydelser, der tilbydes i forbindelse med præstering af
indkvarteringsydelsen, som f.eks. bespisning, træningscenter,
spafaciliteter, svømmehal, biograf, konferencecenter m.v.
Sådanne ydelser vil dermed fortsat være omfattet af de
almindelige regler for godtgørelse af afgift af gas m.v.,
som gælder for øvrige momsregistrerede
virksomheder.
En virksomhed vil således for at anvende
tilbagebetalingsmuligheden i det foreslåedes stk. 5, nr. 9,
1. pkt. og 2. pkt. skulle identificere det areal i virksomheden,
som kan henregnes til en virksomheds indkvarteringsydelser, og som
derfor vil være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden.
For et hotel, hvis samlede areal udgøres af reception,
restaurant, opholdsstue, gangarealer, 10 udlejningsværelser
samt køkkenfaciliteter og opbevaringsrum, vil de 10
værelser med eventuelle tilhørende badeværelser,
som kan tilgås direkte fra værelserne, udgøre
hotellets indkvarteringsydelse. Dermed vil afgiftspligtig varme og
varer, som er anvendt til opvarmning og komfortkøling af
værelserne og badeværelserne samt det varme vand
anvendt på værelserne eller i badeværelserne,
være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden.
Opvarmning og komfortkøling, herunder varmt vand, der
anvendes til gangarealerne hen til udlejningsværelserne, i
receptionen, opholdsstue og opbevaringsrum, vil ikke være
omfattet af tilbagebetalingsmuligheden, da arealerne ikke betragtes
som en del af indkvarteringsydelsen. Ligeledes vil det opvarmning
og komfortkøling, herunder varmt vand, der anvendes i
restauranten og de tilhørende køkkenfaciliteter til
hotellets gæster eller bespisende gæster, ikke
være en del af indkvarteringsydelsen, da der er tale om en
accessorisk ydelse. Udlejning af et hotels konferencecenter
betragtes heller ikke som en del af indkvarteringsydelsen, selvom
konferencecenteret kan udlejes sammen med et antal af hotellets
værelser, da et konferencecenter betragtes, som en
accessorisk ydelse.
I det tilfælde, at f.eks. fem af hotellets værelser
er under istandsættelse, vil disse værelser ikke
være en tilbagebetalingsberettiget indkvarteringsydelse,
eftersom de ikke er udlejningsklar. Opgørelsen foretages for
en afgiftsperiode ad gangen. Mindre løbende vedligeholdelse,
som ikke eller kun meget kortvarigt har betydning for om
værelset kan udlejes, medfører ikke, at værelset
anses for under istandsættelse. Det kan f.eks. være et
defekt brusehoved eller et stoppet afløb.
Forbrug af varme og varer til rumvarme m.v. anvendt til arealer,
som ikke er en indkvarteringsydelse, til accessoriske ydelser eller
i værelser, som f.eks. er under istandsættelse, er
således omfattet af de almindelige regler for afgift af gas
m.v. samt godtgørelse heraf.
Det foreslås i 3. pkt., at der
kan ske forholdsmæssig opgørelse af en
tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling
efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig
opgørelse andel kan opgøres.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 3. pkt. vil medføre,
at udgangspunktet for opgørelsen af det
tilbagebetalingsberettigede beløb ved anvendelser i det
foreslåede i stk. 5, nr. 9, 1. pkt., på anlæg med
forbrug til både godtgørelsesberettigede og ikke
godtgørelsesberettigede anvendelser, er måling og
fordeling efter nr. 4.
Det foreslås i 4. pkt., at i
stedet for opgørelse efter nr. 4 kan virksomheder omfattet
af 1. pkt. vælge, at beregningen af den
godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den del af virksomhedens samlede
areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 4. pkt. vil medføre,
at virksomheder til brug for opgørelse af det
tilbagebetalingsberettigede beløb ved anvendelser i det
foreslåede i stk. 5, nr. 9, 1. pkt., kan vælge at
anvende en skematisk fordelingsregel i stedet for måling og
fordeling. Den skematiske fordelingsregel er baseret på
opmåling af arealet, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold i kvadratmeter.
Den skematiske fordelingsregel kan dog ikke anvendes ved
opgørelsen af tilbagebetaling af forbrug af afgiftspligtig
varme og varer til opvarmning af vand i bassiner og lignende, der
kan rumme over 3 m3 vand, og som
er placeret udenfor arealet, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold, og varme eller kulde, som
leveres fra virksomheden.
Den skematiske fordelingsregel omfatter ikke anvendelser
omfattet af det foreslåede stk. 5, nr. 9, 2. pkt. Det
skyldes, at der er tale om fritstående enheder, hvor hele
enheden udlejes til gæsten. For så vidt angår de
mobile enheder vil disse endvidere oftest have et kortvarigt ophold
på udlejers campingplads, og det vil være
uhensigtsmæssigt for en udlejer af en campingplads at skulle
opgøre antallet af kvadratmeter på fremmede
campingenheder.
Den skematiske fordelingsregel muliggør, at
hotelvirksomheder og lignende virksomheder, der ikke ved
måling fordeler deres forbrug til rumvarme m.v. mellem
rumvarme m.v. anvendt til udlejningsarealer omfattet af
tilbagebetalingen efter stk. 5, nr. 9, 1. pkt. og rumvarme m.v. af
virksomhedens øvrige arealer, vil kunne opgøre
godtgørelsen ud fra den kvadratmeter-andel af virksomhedens
samlede kvadratmeter-areal, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold. På dette grundlag
kan disse virksomheder ansøge om tilbagebetaling af afgiften
ned til processatsen for den tilbagebetalingsberettigede andel af
virksomhedens energiforbrug på samme måde, som hvis
virksomheden havde beregnet det tilbagebetalingsberettigede
energiforbrug ved måling.
Den skematiske regel kan dermed anvendes som alternativ til at
opgøre det tilbagebetalingsberettigede forbrug ved
måling og fordeling. Ved anvendelsen af den skematiske regel
i stk. 5, nr. 9, 4. pkt., er det uden betydning, om
udlejningsarealet er opvarmet eller ej.
Ved anvendelsen af den skematiske fordelingsregel i stk. 5, nr.
9, 4. pkt., skal virksomheden opgøre arealet, som
gæsten kan råde egenhændigt over under sit
ophold. Ved opgørelsen af antallet af kvadratmeter af
indkvarteringsydelse tages der udgangspunkt i
indkvarteringsydelsens gulvareal, dvs. arealet inden for
væggene. Virksomhedens samlede areal opgøres som
arealet angivet i Bygnings- og Boligregistret (herefter BBR). En
opvarmet parkeringskælder skal medregnes ved
opgørelsen af afgiften, mens en ikke opvarmet
parkeringskælder ikke skal medregnes.
En virksomheds areal, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold, opmåles til at
udgøre en procentsats af virksomhedens samlede areal.
Godtgørelsen beregnes ved at gange differencen mellem
rumvarmesatsen og procesafgiften med procentsatsen af virksomhedens
totale varmeforbrug, som fremgår af virksomhedens
energiregning, der er anvendt til rumvarme m.v. Der skal dog ikke
medregnes andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget. Der skal heller ikke medregnes
energi, som er leveret ud af huset, og som dermed ikke er forbrugt
af virksomheden.
Der betales fuld rumvarmeafgift af virksomhedens resterende
varmeforbrug mv.
Der kan gives følgende eksempel: Et hotel på 1.000
m2 ifølge BBR har et samlet
areal, som hotelgæsterne kan råde egenhændigt
over under deres ophold, på 600 m2. Virksomheden har ikke andet
godtgørelsesberettiget forbrug eller leverancer af energi ud
af huset. Det vil sige, at hotellet kan få 60 pct. af
rumvarmeafgiften efter fradrag af procesafgiften, herunder for
opvarmning, komfortkøling og varmt vand, tilbagebetalt.
Ifølge fakturaerne udgør den årlige
rumvarmeafgift 26.000 kr. 60 pct. heraf udgør 15.600 kr.
Dette beløb er dog ikke fuldt ud
godtgørelsesberettiget, da der fortsat skal betales
procesafgift. Procesafgiften er i 2024 9,3 kr. pr. GJ, hvilket
svarer til 13,51 pct. 15.600 kr. fratrukket 13,51 pct. er 13.492
kr. Den tilbagebetalingsberettigede afgift udgør
således 13.492 kr.
Det foreslås i 5. pkt., at i
den samlede mængde energi dog ikke medregnes andet
energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 5. pkt., vil medføre,
at der i den skematiske regel ikke indgår andet
energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, i den samlede
mængde energi, da dette ville kunne skabe forskelsbehandling
med hensyn til godtgørelse af virksomhederne. Et sådan
energiforbrug kan f.eks. være forbrug fra ovne eller lignende
køkkenfacilitet omfattet af godtgørelsesmuligheden i
nr. 1 eller nr. 2, og som hotellet derfor allerede måler og
opgør særskilt efter nr. 4. Dette målte og
opgjorte forbrug, som allerede bliver godtgjort, holdes
således ude.
Det foreslås i 6. pkt., at ved
anvendelsen af opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke
varme eller kulde, som leveres fra virksomheden, eller til
opvarmning af vand i bassiner og lignende, der kan rumme over 3
m3 vand, og som er placeret
udenfor arealet, som gæsten kan råde egenhændigt
over under sit ophold.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 6. pkt., vil medføre,
at opgørelsen af varme og varer omfattet af § 11, stk.
4, forbrugt til varmt vand til bassiner og lignende, der kan rumme
over 3 m3, og som er placeret uden
for de arealer, som hotelgæsterne kan råde
egenhændigt over under deres ophold, ikke kan opgøres
efter stk. 5, nr. 9, 4. pkt. Virksomheden skal således
opgøre dette ikke tilbagebetalingsberettigede forbrug ved
måling. Der skal heller ikke medregnes energi, som er leveret
ud af huset, og som dermed ikke er forbrugt af virksomheden.
I praksis skal den opgjorte mængde omfattet af det
foreslåede stk. 5, nr. 9, 6. pkt., fraregnes før det
afgiftspligtige samlede energiforbrug fordeles efter stk. 5, nr. 9,
4. pkt. Det skyldes, at et højt forbrug af varmt vand, som
finder sted i f.eks. spafaciliteter eller en svømmehal,
ellers vil skævvride den forholdsmæssige fordeling af
energiforbruget ved beregning af godtgørelsen, der kan
henregnes til indkvarteringsydelsen.
Udgør energiforbruget til varmt vand i en spaafdeling
eller lignende 10 pct. af det samlede rumvarmeforbrug, reduceres
den beregnede godtgørelse med 10 pct. Det indebærer,
at det alene er de resterende 100-10 pct. af varmeforbruget, der
fordeles efter den skematiske fordelingsnøgle.
Godtgørelsen kan beregnes til forskellen mellem rumvarmesats
og processats ganget med x pct. af (100-10) pct. af
energiforbruget.
Der kan gives følgende eksempel, hvor det følger
af fakturaerne, at den årlige rumvarmeafgift udgør
29.394 kr.
Et hotel har målt, at opvarmningen af varmt vand i
spaafdelingen udgør 10 pct. af det samlede energiforbrug
anvendt til rumvarme, komfortkøling og varmt vand. Hotellet
er 1.000 m2 ifølge BBR og
har et samlet areal, som gæsterne kan råde
egenhændigt over under deres ophold, på 600 m2. Virksomheden har ikke andet
godtgørelsesberettiget forbrug eller leverancer af energi ud
af huset. Dermed beregnes den tilbagebetalingsberettigede
rumvarmeafgift på følgende måde:
Ifølge fakturaerne udgør den årlige
rumvarmeafgift 29.394 kr. 10 pct. heraf kan henregnes til
opvarmning af varmt vand i forbindelse med spafaciliteter. Efter
korrektion herfor i den årlige rumvarmeafgift udgør
den årlige rumvarmeafgift 26.454 kr. 60 pct. heraf
udgør 15.873 kr. Dette beløb er ikke fuldt ud
godtgørelsesberettiget, da der skal betales procesafgift,
der i 2024 udgør 9,3 kr. pr. GJ svarende til 13,51 pct.
15.873 kr. fratrukket 13,51 pct. er 13.728 kr. Den
tilbagebetalingsberettigede afgift er 13.728 kr.
Det foreslås i 7. pkt., at den
opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke skal medregnes,
opgøres som forholdet mellem den mængde energi, som
forbruges til de pågældende, ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den
samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 7. pkt. vil medføre,
at den opgjorte andel efter 6. pkt. opgøres som forholdet
mellem den mængde energi, som forbruges til det
pågældende, ikke tilbagebetalingsberettigede
formål, og energiindholdet i den samlede mængde
fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. Det vil efter denne
regel både være nødvendigt at måle det
samlede varmeoutput fra anlæggets kedel og varmen nær
udløbet til bassinet eller hvor varmen eller kulden
fragår virksomhedens areal. På baggrund af disse to
målinger kan der således laves en forholdsmæssig
fordelingsnøgle, som forbruget kan fordeles efter.
Det foreslås i 8. pkt., at i
den samlede mængde dog ikke medregnes andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 8. pkt. vil medføre,
at der i den samlede mængde efter 7. pkt. ikke medregnes
eventuelt andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget. Dette forbrug holdes således
ude af opgørelsen efter 7. pkt. da andelen, der efter 6.
pkt. ikke skal medregnes, ellers vil blive forholdsmæssigt
for lille. 8. pkt. skal således sikre, at forbruget, der
efter 5. pkt. skal holdes ude af den samlede fordeling efter 4.
pkt. ikke indirekte medregnes, når virksomheden også
har forbrug der efter 6. pkt. holdes ude af opgørelsen.
Det foreslås i 9. pkt., at
uanset 7. pkt. foretages der for så vidt angår varme
eller kulde, som er leveret særskilt til virksomheden fra et
fjernvarmeværk eller anden producent, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages
forholdsmæssig fordeling.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 9. pkt. vil medføre,
at såfremt virksomheden anvender fjernvarme og kulde
opgøres andelen, som efter 6. pkt. ikke skal medregnes,
forholdsmæssigt på baggrund af, hvor stor en andel af
den samlede indkøbte fjernvarme og kulde, som forbruges i
bassinet eller leveres fra virksomheden. Der skal således ved
denne metode foretages måling af varmen nær
udløbet til bassinet, eller hvor varmen eller kulden
fragår virksomhedens areal. Forbruget kan herefter
forholdsmæssigt opgøres ud fra, hvor mange GJ, der
måles nær udløbet af bassinet, og hvor mange GJ,
som fremgår af regningen.
Det foreslås i 10. pkt., at i
denne opgørelse medregnes ikke andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 10. pkt. vil medføre,
at eventuelt andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget, holdes ude af opgørelsen
efter 9. pkt. på samme måde, som dette forbrug efter 7.
pkt. holdes ude af opgørelsen efter 9. pkt.
Det foreslås i 11. pkt., at
det er en betingelse for godtgørelse, at varmen eller
kulden, som indgår i beregninger af godtgørelsen, er
målt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 11. pkt. vil medføre,
at det er en betingelse for godtgørelse efter det
foreslåede stk. 5, nr. 9, at varmen eller kulden, som
indgår i beregninger af godtgørelse, er målt, og
at der dermed foreligger registreringer af målingerne som en
del af regnskabsmaterialet. Dette er ikke til hinder for, at
Skatteforvaltningen efter anmodning fra virksomheder, der foretager
måling med henblik på opgørelse af den
tilbagebetalingsberettigede andel af varer, kulde og varme, kan
tillade, at de målte data finder anvendelse på
afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode,
hvori der først foretages korrekt måling jf. stk.
8.
Det foreslås i 12. pkt., at en
virksomhed omfattet af 1. pkt. vælger en
opgørelsesmetode for tilbagebetaling for et helt
kalenderår.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 12. pkt. vil medføre,
at den opgørelsesmetode, som virksomheden vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret. Dette medfører, at en
virksomhed for 1 år ad gangen skal vælge, om det
tilbagebetalingsberettigede beløb skal opgøres ved
måling af det faktiske forbrug af afgiftspligtig varme og
varer, jf. det foreslåede stk. 5, nr. 9, 1. pkt., eller efter
den skematiske fordelingsregel, jf. det foreslåede stk. 5,
nr. 9, 4. pkt.
Det foreslås i 13. pkt., at en
virksomhed, der anvender opgørelsesmetoden i 4. pkt.,
anvender den tilsvarende opgørelsesmetode i § 11, stk.
5, nr. 9, 4. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. og § 8, stk. 4, nr. 9, 4. pkt., i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 13. pkt., vil
medføre, at virksomheder, der anvender den skematiske
opgørelsesmetode ved tilbagebetaling efter det
foreslåede § 10, stk. 5, nr. 9, skal anvende tilsvarende
metode, hvis virksomheden kan opnå tilbagebetaling efter
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., og
kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, 4. pkt., der omhandler
tilsvarende lempelse for hotelsektoren m.v.
Forslaget etablerer en tilbagebetalingsmulighed, som bliver
omfattet af kravet om indberetning til Kommissionens
statsstøtteregister.
Da § 10, stk. 17 og stk. 18, omfatter stk. 5, vil
virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i
§ 10, stk. 5 nr. 9, blive pålagt at indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis
beløbet for den enkelte ordning overstiger 100.000 euro i et
kalenderår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1,
nr. 4-6, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 4-5, hvortil der
henvises.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Der gælder efter gasafgiftslovens § 1, stk. 2, 2.
pkt., en særlig lav afgift på anvendelsen af biogas
på 9,8 øre pr. Nm3.
Der gælder forskellige regler for godtgørelse af
afgiften. Reglerne for beskatning af brændselsbaseret
overskudsvarme blev ændret ved lov nr. 138 af 25. februar
2020 og efterfølgende ændret ved lov nr. 2606 af 28.
december 2021. Reglerne er for hovedpartens vedkommende trådt
i kraft den 1. januar 2022.
Den almindelige afgiftssats for overskudsvarme er fastlagt i
§ 10, stk. 9, hvorefter afgiften nedsættes i det omfang
en del af det varme vand eller den varme, som der ydes
tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme. Den
samlede tilbagebetaling efter mineralolieafgiftsloven,
kulafgiftsloven og gasafgiftsloven nedsættes med 24,5 kr. pr.
GJ-varme (2015-niveau).
For forbrug af biogas, der anvendes til procesforbrug i
mineralogiske processer m.v., godtgøres 100 pct. af
afgiften, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 15, 2. pkt.,
sammenholdt med §§ 10 a og 10 d.
Det følger af § 10, stk. 15, 1. pkt., at uanset
§§ 10 a-10 d nedsættes tilbagebetalingen for biogas
m.v. efter stk. 1-5 for gas omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt.,
med 4,9 øre pr. Nm3 gas med
en nedre brændværdi på 39,6 MJ. Bestemmelsen
finder ikke anvendelse for tilbagebetalingen for processer
nævnt i § 10 d, stk. 1-5, jf. 2. pkt.
Efter § 10 a fastsættes, at tilbagebetaling af
afgiften efter § 10 nedsættes med 8,1 kr. pr. GJ
(2015-niveau) fra og med den 1. april 2023, når gassen
anvendes til proces.
Efter § 10 d fastsættes, at nedsættelsen af
tilbagebetaling efter § 10 a ikke finder anvendelse for varme
og varer, der anvendes til kemisk reduktion, i elektrolyse, direkte
til opvarmning i metallurgiske eller mineralogiske processer, jf.
§ 10 d, stk. 1-4. Det er en betingelse for anvendelse af stk.
1-4, at varmen og varerne anvendes direkte til processer, som er
nævnt i bilag 1 til CO2-afgiftsloven, jf. stk. 5.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 e, stk. 1, at
beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvarme
fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor
beløbet beregnes efter § 10, stk. 9, kan
fastsættes til 1,3 kr. pr. GJ-overskudsvarme, jf. dog stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme
produceret på virksomhedens kraft-varme-anlæg kan
beløbet efter 1. pkt. divideres med 1,2.
Efter § 10 e, stk. 2, fastlægges afgiften af
nyttiggjort overskudsvarme fra biogas m.v., hvor beløbet
beregnes efter § 10 d, stk. 7 og 8, til 2,5 kr. pr.
GJ-overskudsvarme, jf. dog stk. 3. For nyttiggjort overskudsvarme
hidrørende fra varme produceret på virksomhedens
kraft-varme-anlæg kan beløbet efter 1. pkt. divideres
med 1,2.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 e, stk. 2, 1. pkt., at ændre
»hvor beløbet beregnes efter § 10 d, stk. 7 eller
8,« til »der udgør nyttiggjort overskudsvarme
omfattet af § 10 d, stk. 1-4«.
Det foreslåede medfører, at det klart
fremgår, at den særlige sats på 2,5 kr. pr. GJ
for nyttiggjort overskudsvarme fra biogas m.v. finder anvendelse i
tilfælde som nævnt i § 10 d, stk. 1-4, herunder
ved kemisk reduktion og elektrolyse samt i mineralogiske og
metallurgiske processer.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet
ændringer af den gældende retsstilling.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
3
Til nr. 1
Det følger af kulafgiftslovens § 7, stk. 9, og
§ 7 b, stk. 4, at virksomheder, som benytter sig af muligheden
for at få tilbagebetalt afgift efter § 7, stk. 4 og 3,
§ 7 b, stk. 1-3, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen.
Støtteordningerne i §§ 7 og 7 b er en del af
elpatronordningen. Ordningen giver momsregistrerede virksomheder
ret til på visse betingelser at benytte en lempet afgiftssats
for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller
af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af
kulafgiftslovens § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 7, stk. 9, at
virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
3 og 4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse med
støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om bl.a.
offentliggørelse af støttemodtagers navn,
virksomhedens størrelse, datoen for støttens
tildeling og støttebeløbets størrelse.
Kommissionen har vedtaget forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni
2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108, som bl.a.
indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved, at
tærsklen for, hvornår medlemsstaterne skal
offentliggøre oplysninger om støttetildelinger,
sænkes fra 500.000 euro til 100.000 euro.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 7, stk. 9, 1. pkt., og § 7 b, stk. 4, 1. pkt., at ændre
»500.000 euro« til »100.000 euro«.
Det betyder at tærsklen for indberetningspligten
ændres fra at gælde for tilbagebetalingsbeløb,
som overstiger 500.000 euro, til at gælde for
tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 100.000 euro.
Ændringen er en konsekvens af forordning (EU) 2023/1315 af
23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få
tilbagebetalt afgift efter kulafgiftslovens § 7, stk. 4, og 3,
§ 7 b, stk. 1-3, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 100.000 euro i et
kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Visse typer affald er fritaget for afgift efter kulafgiftslovens
§ 7 a. Det følger af § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk.
3, nr. 1, at biomasseaffald, der kan tilføres
forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende
indeholder denne type affald, er fritaget for afgift efter
henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 5 og 6.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald indeholdt i bilag 1, nr. 1-16, en
liste over affald, der er omfattet af bekendtgørelsen, og
som dermed er fritaget for afgift efter kulafgiftslovens § 7
a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1. Det omfatter bl.a.
råtræ, herunder bark, skovflis og ubehandlet
savværksflis, jf. bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald, bilag 1, nr. 1.
I 2010 udstedte Miljøministeriet bekendtgørelse
nr. 57 af 11. januar 2010 om ændring af bekendtgørelse
om biomasseaffald. Med ændringsbekendtgørelsens §
1, nr. 2, blev bilag 1, nr. 1, ændret til også at
omfatte grene, stød, rødder og andet rent
vedmateriale.
Miljøministeriet udstedte i 2016 bekendtgørelse
nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald, som ophævede og
erstattede bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om
biomasseaffald. Bekendtgørelsen er hovedsageligt udtryk for
en regelsammenskrivning af bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald og bekendtgørelse nr. 57 af
11. januar 2010 om ændring af bekendtgørelse om
biomasseaffald.
Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, at affald, der er
optaget i bilaget til bekendtgørelsen, uden kommunal
anvisning kan forbrændes i kraft- eller varmeproducerende
anlæg, der er indrettet til fyring med fast brændsel,
eller afsættes til forbrænding i sådanne
anlæg. Efter § 3, stk. 2, kan affald, der er optaget i
bilaget til biomassebekendtgørelsen, desuden uden kommunal
anvisning afsættes til virksomheder, der fremstiller
brændselspiller eller brændselsbriketter til
forbrænding i kraft- eller varmeproducerende anlæg.
Efter § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald, træffer kommunalbestyrelsen
i tvivlstilfælde afgørelse om, hvorvidt affald er
omfattet af bekendtgørelsens bilag. Kommunalbestyrelsen
træffer efter § 5, stk. 2, desuden afgørelse om,
hvorvidt affald, der importeres til forbrænding i eller til
produktion af brændselspiller på et anlæg i
kommune, er omfattet af bekendtgørelsens bilag.
Biomasseaffald, som er have- og parkaffald, er derfor omfattet
af fritagelsen i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og
stk. 3, nr. 1, medmindre kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om, at biomasseaffaldet ikke kan anses for
omfattet af bekendtgørelsen.
Efter § 6, stk. 1, skal virksomheder, der f.eks.
forbrænder eget affald eller afsætter affald uden
kommunal anvisning i henhold til bekendtgørelsens § 3,
underrette kommunalbestyrelsen om bl.a. affaldets art, oprindelse
og sammensætning. Efter § 6, stk. 5, skal disse
oplysninger m.v. og dokumentation opbevares i 5 år.
Miljøministeriet udstedte i oktober 2023
bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om
biomasseaffald, som ophæver og erstatter
bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald.
Bekendtgørelsen indfører bl.a. en bagatelgrænse
for mængden af fysiske urenheder, som have- og parkaffald kan
indeholde, uden at det ændrer ved, at der er tale om
biomasseaffald i biomassebekendtgørelsens forstand.
Bagatelgrænsen er fastsat til 1 promille.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, at ændre »1637 af
13. december 2006« til »1224 af 4. oktober
2023«.
Det betyder, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1637
af 13. december 2006 om biomasseaffald ændres til en
henvisning til bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om
biomasseaffald.
Forslaget vil rette op på en fejl, hvorved henvisningen i
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ikke
er blevet opdateret, i takt med at bekendtgørelse nr. 1637
af 13. december 2006 om biomasseaffald er blevet ændret og
erstattet af nye bekendtgørelser. Det har medført, at
disse efterfølgende ændringer af, hvilke
biomasseaffald der kan tilføres
forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning, ved en fejl
ikke har haft betydning for anvendelsesområdet af
afgiftsfritagelsen efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr.
1, og stk. 3, nr. 1.
Med forslaget sikres det således, at biomasseaffald, der
kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal
anvisning, som dette er defineret i miljølovgivningen, kan
fritages for afgift.
Den foreslåede ændring af § 7 a, stk. 2, nr. 1,
og stk. 3, nr. 1, vil samtidig medføre, at have- og
parkaffald med fysiske urenheder på op til 1 promille,
omfattet af bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om
biomasseaffald vil være fritaget for afgift efter § 7 a,
stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, i kulafgiftsloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1,
nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., at der ydes tilbagebetaling for
afgiften af varme og varer, som anvendes til fremstilling af varer,
der er bestemt for afsætning. Bestemmelserne indeholder alle
en henvisning til stk. 6, som er en bestemmelse, som
indebærer, at Skatteforvaltningen efter anmodning kan anvende
målte data.
Henvisningen til stk. 6 i § 8, stk. 4, nr. 1, nr. 2, 2.
pkt., og nr. 3, 1. pkt., er dog ikke korrekt, idet der rettelig
burde have været henvist til, at i det omfang en del af det
varme vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for,
efterfølgende nyttiggøres i forbindelse med
overskudsvarme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter
energiafgiftslovene. Den ikke korrekte henvisning er begrundet i,
at der ikke blev gennemført en konsekvensændring af
bestemmelserne i forbindelse med, at der blev indsat et nyt stk. 6
i § 8 ved § 2, nr. 11, i lov nr. 444 af 10. juni
1997.
Ved § 5, nr. 8, i lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev der
indsat et nyt stk. 7 i § 8, men der blev ikke
gennemført en konsekvensændring af bestemmelserne i
forbindelse hermed. Henvisningerne burde dog have været
ændret fra stk. 7 til stk. 8, som vedrører
afgiftsregulering i forbindelse med udnyttelse af
overskudsvarme.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og
nr. 3, 1. pkt., at ændre
ændres »stk. 6« til »stk. 8«.
Formålet med ændringen er, at henvisningen i §
8, stk. 4, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., bliver
korrekt.
Til nr. 4
Det følger af kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt.,
at der som udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling for afgift af
varme og varer der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller
varmt vand, jf. dog stk. 4. Det følger af § 8, stk. 3,
2. pkt., at der dog ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og
varer, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller
forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til
rumopvarmning, hvis højst 10 pct. af den energi, der er
forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning. Det
følger af kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 4. pkt., at
tilbagebetaling heller ikke kan finde sted for varme og varer, der
direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller
af kulde leveret til virksomheden til køling af rum,
når kølingen sker af komfortmæssige hensyn.
Det følger af § 8, stk. 4, at der dog ydes
tilbagebetaling for afgiften af varme og varer omfattet af
kulafgiftslovens § 8, stk. 3, ved de i § 8, stk. 4, nr.
1-8, oplistede anvendelser. Momsregistrerede virksomheder har ved
disse anvendelser mulighed for delvist at få godtgjort afgift
af forbrugte kul m.v. Som eksempel på sådanne
situationer kan nævnes forbrug vedrørende fremstilling
af visse varer, der er bestemt for afsætning og som led i
forarbejdningen vaskes i eller med særlige anlæg,
rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger og opvarmning af
væksthuse.
Det følger af § 8, stk. 4, nr. 4, 1. og 2. pkt., at
en virksomhed, der har forbrug af kul m.v. til både
procesformål og rumvarme m.v. (blandet forbrug), skal for at
opnå godtgørelse fordele sit forbrug af kul m.v.
mellem forbrug anvendt til procesformål og rumvarme m.v.
Fordelingen af forbruget sker som udgangspunkt på grundlag af
måling af det afgiftspligtige forbrug af energi, der anvendes
til det godtgørelsesberettigede forbrug.
Det følger af § 8, stk. 4, nr. 4, 3. pkt., at
på anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over
90° C (damp- og hedtvandsanlæg), eller anlæg, hvor
den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10
pct. af den samlede fremstilling, eller den ikke
tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ
årligt, kan virksomheden vælge mellem at opgøre
andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede
anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre
forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål
direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den
mængde energi, der forbruges til ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, divideret med
energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 7, stk.
1. Det følger af § 8, stk. 4, 5.-7. pkt., at den
opgjorte mængde divideres med anlæggets virkningsgrad.
Hvis målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af
anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere
10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til
den tilbagebetalingsberettigede del.
Det følger af § 8, stk. 5, at virksomheder, som
alternativ til fordeling af forbruget ved måling efter stk.
5, nr. 4, kan vælge at betale en afgift for
rumvarme/komfortkøling på baggrund af en
standardafgift pr. kvadratmeter pr. måned
(kvadratmeterafgift), hvormed godtgørelsen nedsættes.
Afgiften opgøres således, at det samlede energiforbrug
henregnes til proces, og at procesgodtgørelsen
nedsættes med 10 kr. pr. m2
pr. måned. Det følger at § 8, stk. 5, 3. pkt., at
det er en betingelse for at anvende kvadratmeterafgiften, at der
benyttes samme forsyningsnet til både forbrug af rumvarme,
komfortkøling og procesforbrug. Det følger af §
8, stk. 6, at hvis der er tale om rumvarme eller
komfortkøling af et rumareal på over 100 m2, er det en betingelse for anvendelse
af muligheden i stk. 5, at virksomheden kan godtgøre, at en
direkte måling af forbruget af kul m.v. til rumvarme eller
komfortkøling ville medføre en større
tilbagebetaling af afgift end anvendelsen af kvadratmeterafgiften.
Er der anvendt varme, kulde eller varer, der ikke er ydet fuld
tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i
kvadratmeterafgiften, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 6. Det
følger af § 8, stk. 6, 4. pkt., at virksomheder, som
via det samme forsyningsnet forsynes med både varmt vand og
varmt vand til procesformål, kan vælge at
fastsætte forbruget af varmt vand hvis det faktiske forbrug
til varmt vand er mindre end 50 GJ om året, og at
virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling af
forbruget af varmt vand ville medføre en større
tilbagebetaling.
Det foreslås, at der i kulafgiftslovens § 8 stk. 4,
indsættes en ny bestemmelse som nr. 9.
Det foreslås i 1. pkt., at
afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes af
virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen
sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i
indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre
værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned,
og uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt
vand. Det foreslås i 2. pkt., at
1. pkt. ligeledes finder anvendelse for campingenheder, uden
særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 1. og 2. pkt., vil
indebære, at afgiften af forbrug af varme og varer omfattet
af § 11, stk. 4, tilbagebetales ned til processatsen, der i
2024 udgør 9,3 kr. pr. GJ, hvis forbruget anvendes til
opvarmning, komfortkøling eller varmt vand i
indkvarteringsydelsen af hotelværelser og andre
værelser, der udlejes for et kortere tidsrum end 1
måned. Tilsvarende tilbagebetales afgiften ned til
processatsen, når anvendelsen sker til opvarmning m.v. af
campingenheder, herunder f.eks. campingvogne, campingbiler,
autocampere, mobilehomes, campinghytter, telte og
trætophytter, hvis betaling for rumvarme, kulde til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen
af campingenhederne m.v. sker uden særskilt betaling. Der er
tale om medbragte campingenheder og køretøjer, som
tilsvarende er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr.
1.
Campingpladser er defineret i bekendtgørelse nr. 319 af
28. marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til campering
og om indretning og benyttelse af campingpladser. Ifølge
denne bekendtgørelse skal ved campingpladser forstås
arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere
tidsrum end 6 uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og
natophold i campingenheder. Ved campingenheder forstås telte,
campingvogne eller andre transportable konstruktioner som
campingbiler og lignende. En campingplads kan desuden opstille og
udleje mindre hytter. Det er dermed nærmere afgrænset i
dansk ret, hvad der forstås ved en campingplads. Det anvendte
udtryk i dette lovforslag svarer til denne afgrænsning.
Tilbagebetalingsmuligheden vil omfatte energiforbrug til
aktiviteter, som omfatter udlejning inden for hotelsektoren eller
sektorer med tilsvarende opgaver, herunder udlejning i ferielejre
eller i området, der er indrettet som campingpladser.
Aktiviteter, som foreslås omfattet af
tilbagebetalingsmuligheden, er defineret i momsdirektivets artikel
135, stk. 2, litra a, og omfatter udlejning af værelser hos
hoteller, hostels, bed and breakfasts og vandrehjem samt udlejning
af campingpladser og campinghytter.
Tilbagebetalingsmuligheden i 1. og 2. pkt. omfatter kun forbrug
af afgiftspligtige kul m.v., der har direkte tilknytning til
indkvarteringsydelsen. Det omfatter f.eks. forbrug til opvarmning
eller komfortkøling, herunder til varmt vand i de enkelte
værelser, campinghytter og campingpladser m.v. En
indkvarteringsydelse omfattet af 1.pkt. skal indgå i
udførelsen af erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. et
hotel, et vandrehjem, en bed and break-fast eller et hostel.
Hvis badeværelsesfaciliteter er en integreret del af
indkvarteringsydelsen, vil de dermed også være omfattet
af tilbagebetalingsmuligheden i 1. pkt.
Badeværelsesfaciliteter skal være direkte forbundet med
indkvarteringsydelsen for at være en integreret del af
indkvarteringsydelsen. Badeværelser, som ikke kan
tilgås direkte fra værelserne, men som eksklusivt er
forbeholdt brugere af værelser uden eget bad, medregnes til
det godtgørelsesberettigede areal.
For så vidt angår udlejning af campingpladser vil
varme og varer, som udlejer forsyner lejerens campingenhed og
køretøjer med, blive betragtet som forbrugt af
udlejer, når lejer ikke særskilt betaler for sit
forbrug af afgiftspligtig varme og varer. Dette forbrug vil
være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden i 2. pkt.
Afgiftspligtig varme og varer anvendt til opvarmning og
komfortkøling, herunder varmt vand i f.eks. et vandrehjems
eller hostels sovesale vil være omfattet af
tilbagebetalingsmuligheden. Badeværelsesfaciliteter vil
også være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden, i det
omfang sovesalens gæster kan tilgå
badeværelsesfaciliteterne direkte fra sovesalen.
Indkvarteringsydelsen skal for at blive omfattet af 1. pkt.
være udlejningsklar. Indkvarteringsydelsen vil dermed skulle
kunne indgå i virksomhedens løbende drift og
være i en stand, som tillader, at indkvarteringsydelsen kan
tages i brug af gæster. Virksomheder, som ikke er i drift,
eller som har indkvarteringsydelser, der ikke er udlejningsklare,
vil dermed ikke have adgang til den foreslåede lempede afgift
i 1. pkt. En virksomhed eller indkvarteringsydelse betragtes ikke
som i drift eller udlejningsklar under f.eks. sæsonbetinget
nedlukning, virksomhedsopstart eller -afvikling og
istandsættelse. Indkvarteringsydelser, som ikke indgår
i virksomhedens drift, eller som ikke er udlejningsklare, vil
være omfattet af de almindelige regler for godtgørelse
af afgift af kul m.v., som gælder for øvrige
momsregistrerede virksomheder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter ikke arealer, der ikke
betragtes som en del af indkvarteringsydelsen. Sådanne
arealer omfatter f.eks. gangarealer, trapper, elevatorer,
reception, fællesarealer, køkkener, vaskerum,
opbevaringsrum, parkeringskældre m.v. Disse arealer vil
dermed forsat være omfattet af de almindelige regler for
godtgørelse af afgift af kul m.v., som gælder for
øvrige momsregistrerede virksomheder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter heller ikke afgiftspligtig
varme og varer, som anvendes i forbindelse med accessoriske
ydelser, der tilbydes i forbindelse med præstering af
indkvarteringsydelsen, som f.eks. bespisning, træningscenter,
spafaciliteter, svømmehal, biograf, konferencecenter m.v.
Sådanne ydelser vil dermed fortsat være omfattet af de
almindelige regler for godtgørelse af afgift af kul m.v.,
som gælder for øvrige momsregistrerede
virksomheder.
En virksomhed vil således for at anvende
tilbagebetalingsmuligheden i det foreslåedes stk. 4, nr. 9,
1. pkt. og 2. pkt. skulle identificere det areal i virksomheden,
som kan henregnes til en virksomheds indkvarteringsydelser, og som
derfor vil være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden.
For et hotel, hvis samlede areal udgøres af reception,
restaurant, opholdsstue, gangarealer, 10 udlejningsværelser
samt køkkenfaciliteter og opbevaringsrum, vil de 10
værelser med eventuelle tilhørende badeværelser,
som kan tilgås direkte fra værelserne, udgøre
hotellets indkvarteringsydelse. Dermed vil afgiftspligtig varme og
varer, som er anvendt til opvarmning og komfortkøling af
værelserne og badeværelserne samt det varme vand
anvendt på værelserne eller i badeværelserne,
være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden.
Opvarmning og komfortkøling, herunder varmt vand, der
anvendes til gangarealerne hen til udlejningsværelserne, i
receptionen, opholdsstue og opbevaringsrum, vil ikke være
omfattet af tilbagebetalingsmuligheden, da arealerne ikke betragtes
som en del af indkvarteringsydelsen. Ligeledes vil det opvarmning
og komfortkøling, herunder varmt vand, der anvendes i
restauranten og de tilhørende køkkenfaciliteter til
hotellets gæster eller bespisende gæster, ikke
være en del af indkvarteringsydelsen, da der er tale om en
accessorisk ydelse. Udlejning af et hotels konferencecenter
betragtes heller ikke som en del af indkvarteringsydelsen, selvom
konferencecenteret kan udlejes sammen med et antal af hotellets
værelser, da et konferencecenter betragtes, som en
accessorisk ydelse.
I det tilfælde, at f.eks. fem af hotellets værelser
er under istandsættelse, vil disse værelser ikke
være en tilbagebetalingsberettiget indkvarteringsydelse,
eftersom de ikke er udlejningsklar. Opgørelsen foretages for
en afgiftsperiode ad gangen. Mindre løbende vedligeholdelse,
som ikke eller kun meget kortvarigt har betydning for om
værelset kan udlejes, medfører ikke, at værelset
anses for under istandsættelse. Det kan f.eks. være et
defekt brusehoved eller et stoppet afløb.
Forbrug af varme og varer til rumvarme m.v. anvendt til arealer,
som ikke er en indkvarteringsydelse, til accessoriske ydelser eller
i værelser, som f.eks. er under istandsættelse, er
således omfattet af de almindelige regler for afgift af kul
m.v. samt godtgørelse heraf.
Det foreslås i 3. pkt., at der
kan ske forholdsmæssig opgørelse af en
tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling
efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig
opgørelse andel kan opgøres.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 3. pkt. vil medføre,
at udgangspunktet for opgørelsen af det
tilbagebetalingsberettigede beløb ved anvendelser i det
foreslåede i stk. 5, nr. 9, 1. pkt., på anlæg med
forbrug til både godtgørelsesberettigede og ikke
godtgørelsesberettigede anvendelser, er måling og
fordeling efter nr. 4.
Det foreslås i 4. pkt., at i
stedet for opgørelse efter nr. 4 kan virksomheder omfattet
af 1. pkt. vælge, at beregningen af den
godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den del af virksomhedens samlede
areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 4. pkt. vil medføre,
at virksomheder til brug for opgørelse af det
tilbagebetalingsberettigede beløb ved anvendelser i det
foreslåede i stk. 4, nr. 9, 1. pkt., kan vælge at
anvende en skematisk fordelingsregel i stedet for måling og
fordeling. Den skematiske fordelingsregel er baseret på
opmåling af arealet, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold i kvadratmeter.
Den skematiske fordelingsregel kan dog ikke anvendes ved
opgørelsen af tilbagebetaling af forbrug af afgiftspligtig
varme og varer til opvarmning af vand i bassiner og lignende, der
kan rumme over 3 m3 vand, og som
er placeret udenfor arealet, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold, og varme eller kulde, som
leveres fra virksomheden.
Den skematiske fordelingsregel omfatter ikke anvendelser
omfattet af det foreslåede stk. 4, nr. 9, 2. pkt. Det
skyldes, at der er tale om fritstående enheder, hvor hele
enheden udlejes til gæsten. For så vidt angår de
mobile enheder vil disse endvidere oftest have et kortvarigt ophold
på udlejers campingplads, og det vil være
uhensigtsmæssigt for en udlejer af en campingplads at skulle
opgøre antallet af kvadratmeter på fremmede
campingenheder.
Den skematiske fordelingsregel muliggør, at
hotelvirksomheder og lignende virksomheder, der ikke ved
måling fordeler deres forbrug til rumvarme m.v. mellem
rumvarme m.v. anvendt til udlejningsarealer omfattet af
tilbagebetalingen efter stk. 5, nr. 9, 1. pkt. og rumvarme m.v. af
virksomhedens øvrige arealer, vil kunne opgøre
godtgørelsen ud fra den kvadratmeter-andel af virksomhedens
samlede kvadratmeter-areal, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold. På dette grundlag
kan disse virksomheder ansøge om tilbagebetaling af afgiften
ned til processatsen for den tilbagebetalingsberettigede andel af
virksomhedens energiforbrug på samme måde, som hvis
virksomheden havde beregnet det tilbagebetalingsberettigede
energiforbrug ved måling.
Den skematiske regel kan dermed anvendes som alternativ til at
opgøre det tilbagebetalingsberettigede forbrug ved
måling og fordeling. Ved anvendelsen af den skematiske regel
i stk. 4, nr. 9, 4. pkt., er det uden betydning, om
udlejningsarealet er opvarmet eller ej.
Ved anvendelsen af den skematiske fordelingsregel i stk. 4, nr.
9, 4. pkt., skal virksomheden opgøre arealet, som
gæsten kan råde egenhændigt over under sit
ophold. Ved opgørelsen af antallet af kvadratmeter af
indkvarteringsydelse tages der udgangspunkt i
indkvarteringsydelsens gulvareal, dvs. arealet inden for
væggene. Virksomhedens samlede areal opgøres som
arealet angivet i Bygnings- og Boligregistret (herefter BBR). En
opvarmet parkeringskælder skal medregnes ved
opgørelsen af afgiften, mens en ikke opvarmet
parkeringskælder ikke skal medregnes.
En virksomheds areal, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold, opmåles til at
udgøre en procentsats af virksomhedens samlede areal.
Godtgørelsen beregnes ved at gange differencen mellem
rumvarmesatsen og procesafgiften med procentsatsen af virksomhedens
totale varmeforbrug, som fremgår af virksomhedens
energiregning, der er anvendt til rumvarme m.v. Der skal dog ikke
medregnes andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget. Der skal heller ikke medregnes
energi, som er leveret ud af huset, og som dermed ikke er forbrugt
af virksomheden.
Der betales fuld rumvarmeafgift af virksomhedens resterende
varmeforbrug mv.
Der kan gives følgende eksempel: Et hotel på 1.000
m2 ifølge BBR har et samlet
areal, som hotelgæsterne kan råde egenhændigt
over under deres ophold, på 600 m2. Virksomheden har ikke andet
godtgørelsesberettiget forbrug eller leverancer af energi ud
af huset. Det vil sige, at hotellet kan få 60 pct. af
rumvarmeafgiften efter fradrag af procesafgiften, herunder for
opvarmning, komfortkøling og varmt vand, tilbagebetalt.
Ifølge fakturaerne udgør den årlige
rumvarmeafgift 26.000 kr. 60 pct. heraf udgør 15.600 kr.
Dette beløb er dog ikke fuldt ud
godtgørelsesberettiget, da der fortsat skal betales
procesafgift. Procesafgiften er i 2024 9,3 kr. pr. GJ, hvilket
svarer til 13,51 pct. 15.600 kr. fratrukket 13,51 pct. er 13.492
kr. Den tilbagebetalingsberettigede afgift udgør
således 13.492 kr.
Det foreslås i 5. pkt., at i
den samlede mængde energi dog ikke medregnes andet
energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 5. pkt., vil medføre,
at der i den skematiske regel ikke indgår andet
energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, i den samlede
mængde energi, da dette ville kunne skabe forskelsbehandling
med hensyn til godtgørelse af virksomhederne. Et sådan
energiforbrug kan f.eks. være forbrug fra ovne eller lignende
køkkenfacilitet omfattet af godtgørelsesmuligheden i
nr. 1 eller nr. 2, og som hotellet derfor allerede måler og
opgør særskilt efter nr. 4. Dette målte og
opgjorte forbrug, som allerede bliver godtgjort, holdes
således ude.
Det foreslås i 6. pkt., at ved
anvendelsen af opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke
varme eller kulde, som leveres fra virksomheden, eller til
opvarmning af vand i bassiner og lignende, der kan rumme over 3
m3 vand, og som er placeret
udenfor arealet, som gæsten kan råde egenhændigt
over under sit ophold.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 6. pkt., vil medføre,
at opgørelsen af varme og varer omfattet af § 11, stk.
4, forbrugt til varmt vand til bassiner og lignende, der kan rumme
over 3 m3, og som er placeret uden
for de arealer, som hotelgæsterne kan råde
egenhændigt over under deres ophold, ikke kan opgøres
efter stk. 4, nr. 9, 4. pkt. Virksomheden skal således
opgøre dette ikke tilbagebetalingsberettigede forbrug ved
måling. Der skal heller ikke medregnes energi, som er leveret
ud af huset, og som dermed ikke er forbrugt af virksomheden.
I praksis skal den opgjorte mængde omfattet af det
foreslåede stk. 4, nr. 9, 6. pkt., fraregnes før det
afgiftspligtige samlede energiforbrug fordeles efter stk. 4, nr. 9,
4. pkt. Det skyldes, at et højt forbrug af varmt vand, som
finder sted i f.eks. spafaciliteter eller en svømmehal,
ellers vil skævvride den forholdsmæssige fordeling af
energiforbruget ved beregning af godtgørelsen, der kan
henregnes til indkvarteringsydelsen.
Udgør energiforbruget til varmt vand i en spaafdeling
eller lignende 10 pct. af det samlede rumvarmeforbrug, reduceres
den beregnede godtgørelse med 10 pct. Det indebærer,
at det alene er de resterende 100-10 pct. af varmeforbruget, der
fordeles efter den skematiske fordelingsnøgle.
Godtgørelsen kan beregnes til forskellen mellem rumvarmesats
og processats ganget med x pct. af (100-10) pct. af
energiforbruget.
Der kan gives følgende eksempel, hvor det følger
af fakturaerne, at den årlige rumvarmeafgift udgør
29.394 kr.
Et hotel har målt, at opvarmningen af varmt vand i
spaafdelingen udgør 10 pct. af det samlede energiforbrug
anvendt til rumvarme, komfortkøling og varmt vand. Hotellet
er 1.000 m2 ifølge BBR og
har et samlet areal, som gæsterne kan råde
egenhændigt over under deres ophold, på 600 m2. Virksomheden har ikke andet
godtgørelsesberettiget forbrug eller leverancer af energi ud
af huset. Dermed beregnes den tilbagebetalingsberettigede
rumvarmeafgift på følgende måde:
Ifølge fakturaerne udgør den årlige
rumvarmeafgift 29.394 kr. 10 pct. heraf kan henregnes til
opvarmning af varmt vand i forbindelse med spafaciliteter. Efter
korrektion herfor i den årlige rumvarmeafgift udgør
den årlige rumvarmeafgift 26.454 kr. 60 pct. heraf
udgør 15.873 kr. Dette beløb er ikke fuldt ud
godtgørelsesberettiget, da der skal betales procesafgift,
der i 2024 udgør 9,3 kr. pr. GJ svarende til 13,51 pct.
15.873 kr. fratrukket 13,51 pct. er 13.728 kr. Den
tilbagebetalingsberettigede afgift er 13.728 kr.
Det foreslås i 7. pkt., at den
opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke skal medregnes,
opgøres som forholdet mellem den mængde energi, som
forbruges til de pågældende, ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den
samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 7. pkt. vil medføre,
at den opgjorte andel efter 6. pkt. opgøres som forholdet
mellem den mængde energi, som forbruges til det
pågældende, ikke tilbagebetalingsberettigede
formål, og energiindholdet i den samlede mængde
fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. Det vil efter denne
regel både være nødvendigt at måle det
samlede varmeoutput fra anlæggets kedel og varmen nær
udløbet til bassinet eller hvor varmen eller kulden
fragår virksomhedens areal. På baggrund af disse to
målinger kan der således laves en forholdsmæssig
fordelingsnøgle, som forbruget kan fordeles efter.
Det foreslås i 8. pkt., at i
den samlede mængde dog ikke medregnes andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 8. pkt. vil medføre,
at der i den samlede mængde efter 7. pkt. ikke medregnes
eventuelt andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget. Dette forbrug holdes således
ude af opgørelsen efter 7. pkt. da andelen, der efter 6.
pkt. ikke skal medregnes, ellers vil blive forholdsmæssigt
for lille. 8. pkt. skal således sikre, at forbruget, der
efter 5. pkt. skal holdes ude af den samlede fordeling efter 4.
pkt. ikke indirekte medregnes, når virksomheden også
har forbrug der efter 6. pkt. holdes ude af opgørelsen.
Det foreslås i 9. pkt., at
uanset 7. pkt. foretages der for så vidt angår varme
eller kulde, som er leveret særskilt til virksomheden fra et
fjernvarmeværk eller anden producent, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages
forholdsmæssig fordeling.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 9. pkt. vil medføre,
at såfremt virksomheden anvender fjernvarme og kulde
opgøres andelen, som efter 6 pkt. ikke skal medregnes,
forholdsmæssigt på baggrund af, hvor stor en andel af
den samlede indkøbte fjernvarme og kulde, som forbruges i
bassinet eller leveres fra virksomheden. Der skal således ved
denne metode foretages måling af varmen nær
udløbet til bassinet, eller hvor varmen eller kulden
fragår virksomhedens areal. Forbruget kan herefter
forholdsmæssigt opgøres ud fra, hvor mange GJ, der
måles nær udløbet af bassinet, og hvor mange GJ,
som fremgår af regningen.
Det foreslås i 10. pkt., at i
denne opgørelse medregnes ikke andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 10. pkt. vil medføre,
at eventuelt andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget, holdes ude af opgørelsen
efter 9. pkt. på samme måde, som dette forbrug efter 7.
pkt. holdes ude af opgørelsen efter 9. pkt.
Det foreslås i 11. pkt., at
det er en betingelse for godtgørelse, at varmen eller
kulden, som indgår i beregninger af godtgørelse, er
målt.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 11. pkt. vil medføre,
at det er en betingelse for godtgørelse efter det
foreslåede stk. 4, nr. 9, at varmen eller kulden, som
indgår i beregninger af godtgørelse, er målt, og
at der dermed foreligger registreringer af målingerne som en
del af regnskabsmaterialet. Dette er ikke til hinder for, at
Skatteforvaltningen efter anmodning fra virksomheder, der foretager
måling med henblik på opgørelse af den
tilbagebetalingsberettigede andel af varer, kulde og varme, kan
tillade, at de målte data finder anvendelse på
afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode,
hvori der først foretages korrekt måling jf. stk.
8.
Det foreslås i 12. pkt., at en
virksomhed omfattet af 1. pkt. vælger en
opgørelsesmetode for tilbagebetaling for et helt
kalenderår.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 12. pkt. vil medføre,
at den opgørelsesmetode, som virksomheden vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret. Dette medfører, at en
virksomhed for 1 år ad gangen skal vælge, om det
tilbagebetalingsberettigede beløb skal opgøres ved
måling af det faktiske forbrug af afgiftspligtig varme og
varer, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 9, 1. pkt., eller efter
den skematiske fordelingsregel, jf. det foreslåede stk. 4,
nr. 9, 4. pkt.
Det foreslås i 13. pkt., at en
virksomhed, der anvender opgørelsesmetoden i 4. pkt.,
anvender den tilsvarende opgørelsesmetode i § 10, stk.
5, nr. 9, 4. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og
§ 11, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov om energi afgifter af
mineralolieprodukter mv.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 13. pkt., vil
medføre, at virksomheder, der anvender den skematiske
opgørelsesmetode ved tilbagebetaling efter det
foreslåede § 8, stk. 4, nr. 9, nr. 4, skal anvende
tilsvarende metode, hvis virksomheden kan opnå
tilbagebetaling efter gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, 4.
pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9, 4.
pkt., der omhandler tilsvarende lempelse for hotelsektoren m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1,
nr. 4-5, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 4 og 5, hvortil der
henvises.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af bl.a. gruppefritagelsesforordningen
(Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014
om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108). Heraf
følger et krav for anvendelsen af statsstøtte, at
medlemsstaterne offentliggør en række oplysninger om
støttetildelinger. For så vidt angår
støttetildelinger på over den i forordningen fastsatte
grænse stilles der bl.a. krav om offentliggørelse af
støttemodtagerens navn, virksomhedens størrelse,
datoen for støttens tildeling og
støttebeløbets størrelse.
Gennemsigtighedskravet trådte i kraft den 1. juli 2016.
For så vidt angår støtte i form af
skattefordele, skal oplysningerne offentliggøres i
Europa-Kommissionens statsstøtteregister senest et år
fra indberetningen af statsstøttebeløbet til
Skatteforvaltningen.
Kommissionen har vedtaget forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni
2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108), som bl.a.
indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved, at
tærsklen for, hvornår medlemsstaterne skal
offentliggøre oplysninger om støttetildelinger,
sænkes fra 500.000 euro til 100.000 euro.
Virksomhederne skal derfor i 2024 indberette
statsstøttebeløb til Skatteforvaltningen, som er ydet
fra 1. januar 2024 til 31. december 2024, hvis det samlede
beløb, en virksomhed har modtaget, er 100.000 euro eller
derover.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 at indsætte to nye
bestemmelser som stk. 15 og stk. 16. Det foreslås i stk. 15, 1. pkt.,
at virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i
stk. 4, nr. 9, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed.
Det foreslåede stk. 15, 1. pkt., vil medføre, at en
virksomhed, som benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden,
pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet
til Skatteforvaltningen, hvis beløbet for den enkelte
ordning overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Det foreslås i stk. 15, 2.
pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske
efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i
oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Eftersom Danmark ikke er tiltrådt euroen, vil der skulle ske
omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro
for at afgøre, om støttebeløbet overstiger
tærsklen på 100.000 euro. Det foreslåede stk.
15., 2. pkt., vil således medføre, at indberetningen
for statsstøtte ydet i 2024 vil skulle omregnes til den
kurs, der gælder den 1. oktober 2024.
Det foreslås i stk. 15, 3.
pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet
efter stk. 15, 1. og 2. pkt., skal ske pr. juridisk enhed. Det
foreslåede stk. 15., 2. pkt., vil medføre, at der ved
en virksomhed efter bestemmelsen, skal forstås en
selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer.
Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle
ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles
momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.
Det foreslås i stk. 16, 1. pkt., at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om indberetning og
offentliggørelse af de pågældende oplysninger i
Kommissionens statsstøtteregister. Det foreslås i
stk. 16, 2. pkt., at skatteministeren
fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder
ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 4, nr. 9, når
de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for
at modtage statsstøtte.
Det foreslåede, 1. og 2. pkt. vil medføre, at
skatteministeren vil kunne udstede regler for indberetning og
offentliggørelse af de pågældende oplysninger
samt nærmere regler om, at kriseramte virksomheder vil
være afskåret fra at anvende den særlige
afgiftssats for hoteller og hotellignende virksomheder forbrug af
kul til rumvarme m.v.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved
udstedelse af ny bekendtgørelse om efterlevelse af regler
for tildeling af statsstøtte på skatteområdet,
som vil træde i stedet for bekendtgørelse nr. 566 af
3. maj 2019 om efterlevelse af regler for tildeling af
statsstøtte.
Bestemmelserne vil svare til de tilsvarende bestemmelser i
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 18-19, og gasafgiftslovens
§ 10, stk. 16-17.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af kulafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 3.
pkt., at registreringen som registreret varemodtager er
gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere i registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun i en
femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i praksis
har forekommet. Der gælder desuden ikke tilsvarende krav i en
række andre afgiftslove, herunder mineralolieafgiftsloven,
gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven. Det er vurderingen, at
denne administration ikke har haft betydning, da der er tale om et
formalitetskrav.
Det foreslås at kulafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i
overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at
ophæve den bestemmelse, som indebærer, at
Skatteforvaltningen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter
hver femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke
ville skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler
på tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der
i loven fremover ikke vil være et krav om, at
erhvervsdrivende varemodtagere skal forny deres anmeldelse til
Skatteforvaltningen efter hver femårig periode. Samtidig vil
ophævelsen sikre ensrettede regler på tværs af
afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
4
Til nr. 1
Det fremgår af § 3 i elafgiftsloven, at afgiften
svares af 1) den, der leverer elektricitet til forbrug her i
landet, 2) den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet, og
3) den, der er registreret for afgift efter elafgiftslovens §
4, stk. 2-5.
Med lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det at
indsætte et § 4 a om mulighed for forbrugsregistrering
for de virksomheder, der får leveret elektricitet via en
direkte linje.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr.
3, at der efter »stk. 2-5.« indsættes
», eller § 4 a, stk. 1«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre at den, der
er registreret for afgift efter § 4 a, stk. 1, vil skulle
svare afgiften efter elafgiftsloven.
Formålet med bestemmelsen er at etablere en pligt for den
forbrugsregistrerede virksomhed efter § 4 a, stk. 1 til at
svare afgiften. Denne pligt svarer til den pligt
forbrugsregistrerede virksomhed efter elafgiftslovens § 4,
stk. 3-5, har for elektricitet, der leveres fra det kollektive
net.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter elforsyningsloven er der mulighed for at etablere en
direkte linje mellem en elproducent og en elforbruger uden om det
kollektive net. En direkte linje kan kun anlægges efter
tilladelse fra Energistyrelsen efter § 23 i lov om elforsyning
og er defineret som en direkte elektricitetsforbindelse mellem en
elproducent og en forbruger, gennem hvilken der dels leveres
elektricitet direkte fra elproducenten til forbrugeren på den
direkte linje, dels leveres elektricitet fra en elhandler på
det kollektive net til forbrug på den direkte linje.
Etablering af en sådan direkte linje skal ske efter
tilladelse fra Energistyrelsen i elforsyningslovens § 23.
Elektricitet produceret af en elproducent på den direkte
linje kan efter elforsyningsloven også leveres til det
kollektive net. Direkte linjer har ét tilkoblingspunkt til
det kollektive net. Der kan ligge flere forbrugere, herunder med
forskellige cvr-numre, bag tilkoblingspunktet. Der er dog kun
knyttet ét aftagenummer til hvert tilkoblingspunkt på
det kollektive net, og derfor vil kun en af forbrugerne på
den direkte linje kunne indgå aftale med en
elhandelsvirksomhed om leverancer af elektricitet til
aftagenummeret.
Elproducenten på den direkte linje, der leverer
elektricitet til den direkte linje, skal lade sig registrere efter
elafgiftslovens § 4, stk. 2, og svare afgift for forbrug af
elektricitet på den direkte linje til Skatteforvaltningen,
jf. elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter
både eget forbrug af elektricitet hos den virksomhed, der
producerer elektricitet, og ligeledes forbrug af den producerede
elektricitet hos de virksomheder, der er tilkoblet den direkte
linje fra elproducenten.
Efter elafgiftslovens § 4, stk. 3, er det muligt for en
virksomhed med et årligt elektricitetsforbrug på over
100.000 kWh inden for samme lokalitet direkte leveret fra en
virksomhed registreret efter § 4, stk. 1, hvor tilbagebetaling
af afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften
efter denne lov, at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen.
Det giver virksomheden mulighed for at forbrugsafregne
elafgiften.
En forbrugsregistrering giver mulighed for at få leveret
elektricitet fra elleverandøren uden afgift.
Forbrugsregistreringen indebærer, at virksomhederne kan
foretage nettoafregning af afgiften. Nettoafregning betyder, at
virksomheden skal betale afgift af det
ikke-godtgørelsesberettigede energiforbrug til
Skatteforvaltningen. Når kalendermåneden
(afgiftsperioden) er gået, opgør virksomheden, hvor
meget af elektriciteten, der er anvendt til
godtgørelsesberettigede formål, og hvor meget af
elektriciteten, der er anvendt til
ikke-godtgørelsesberettigede formål.
Herved har virksomheden en fleksibilitet i først at
skulle betale afgift til elleverandøren og derefter
søge om godtgørelse af afgift hos
Skatteforvaltningen. Forbrugsregistreringen giver dermed
virksomhederne en likviditetsmæssig fordel.
Det fremgår af § 8, stk. 1, at registrerede
virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal
angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne
afgiftspligtige leverancer m.v., og indbetale afgiften for
afgiftsperioden til Skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-8.
Der er efter gældende ret ikke mulighed for at lade sig
forbrugsregistrere for elektricitet, der leveres via en direkte
linje fra en elproducent registreret efter elafgiftslovens §
4, stk. 2.
Det foreslås i elafgiftsloven at indsætte en ny
paragraf, § 4 a om
forbrugsregistrering på direkte linjer.
Det foreslås som stk. 1, at
virksomheder, der direkte får leveret elektricitet via en
direkte linje, med et årligt elektricitetsforbrug på
over 100.000 kWh inden for samme lokalitet fra en virksomhed
registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, hvor tilbagebetaling af
afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften
efter denne lov, kan registreres hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås som stk. 2, 1.
pkt., at ved anmodning om registrering efter stk. 1 skal
virksomheden over for Skatteforvaltningen dokumentere, at
virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt
betingelserne i stk. 1 eller sandsynliggøre, at virksomheden
i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 1. Det
foreslås som stk. 2, 2. pkt., at
ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder
benyttes de mængder elektricitet, som er målt af den
virksomhed, der er registreret efter § 4, stk. 2.
Det foreslås som stk. 3, at
virksomheder registreret efter stk. 1, der ikke længere
opfylder betingelserne for registrering efter stk. 1, skal
virksomheden underrette Skatteforvaltningen.
Det foreslås som stk. 4, at
virksomheder kan ikke registreres i henhold til stk. 1, hvis de
på tidspunktet for ansøgning om registrering efter
stk. 1 er i restance med skatter og afgifter.
Det foreslås som stk. 5, 1.
pkt., at har virksomheden ikke har afgivet rettidig
angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har
indbetalt skatter eller afgifter m.v. eller har været i
restance med skatter og afgifter, kan Skatteforvaltningen inddrage
registreringen efter stk. 1. Det foreslås som stk. 5, 2. pkt., at virksomheder, der har
fået inddraget registreringen efter stk. 1, kan tidligst 12
måneder efter inddragelsen anmode om fornyet registrering
efter stk. 1. Det foreslås som stk. 5,
3. pkt., at Skatteforvaltningen skal give virksomheder
registreret efter § 4, stk. 2, oplysninger om inddragelse af
registreringen efter stk. 1.
Det foreslås som stk. 6, at
til de registrerede virksomheder, jf. stk. 1, udstedes et bevis for
registreringen.
Det foreslåede § 4 a, stk. 1, vil medføre, at
virksomheder, der opfylder de tilsvarende krav til
forbrugsregistrering, som gælder for elektricitet, der
leveres fra det kollektive net i elafgiftslovens § 4, stk. 3,
og som forbruger elektricitet via en direkte linje, kan
forbrugsregistreres.
Formålet med ændringen er at give virksomheder, der
får leveret elektricitet via en direkte linje, mulighed for
at blive forbrugsregistreret, da det vil give en
likviditetsmæssig fordel.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en
virksomhed, der opfylder de øvrige betingelser for
forbrugsregistrering, og som får leveret elektricitet via en
direkte linje, kan lade sig forbrugsregistrere hos
Skatteforvaltningen på lige fod med virksomheder med et
lignende forbrug.
Virksomheden, der får leveret elektricitet via en direkte
linje, skal således for at blive forbrugsregistreret have et
årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh inden
for samme lokalitet direkte leveret fra en virksomhed registreret
efter § 4, stk. 2, hvor tilbagebetaling af afgift efter §
11 udgør mindst 87 pct. af den elafgift, virksomheden skal
svare.
Forbrugsregistrering sker hos Skatteforvaltningen.
Virksomheder, der forbruger elektricitet via en direkte linje,
vil dermed også under visse betingelser have mulighed for at
blive forbrugsregistreret og foretage nettoafregning af
afgiften.
Forbrugsregistrering vil desuden medføre, at virksomheden
efter udløbet af hver afregningsperiode skal angive
størrelsen af de i periodens løb stedfundne
afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for
afgiftsperioden til Skatteforvaltningen efter elafgiftslovens
§ 8, stk. 1.
Det foreslåede § 4 a, stk. 2, 1. pkt., vil
medføre, at virksomheden, der anmoder Skatteforvaltningen om
at blive forbrugsregistreret efter det foreslåede § 4 a,
stk. 1, over for Skatteforvaltningen skal kunne dokumentere, at
virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt
betingelserne i det foreslåede stk. 1. Det foreslåede
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at ved
opgørelsen af forbruget de seneste 12 måneder skal
virksomheden benytte de mængder elektricitet eller varme, som
er målt af de virksomheder, der er registreret efter §
4, stk. 2.
Alternativt kan virksomheden sandsynliggøre, at
virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne
i stk. 1.
Det foreslåede § 4 a, stk. 3, vil medføre, at
en virksomhed, der er registreret efter det foreslåede stk.
1, skal underrette Skatteforvaltningen, hvis virksomheden ikke
længere opfylder betingelserne for at være
forbrugsregistreret efter det foreslåede stk. 1.
Skatteforvaltningen vil herefter afregistrere virksomheden.
Det foreslåede § 4 a, stk. 4, vil medføre, at
virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om at
blive forbrugsregistreret efter det foreslåede stk. 1, ikke
kan blive forbrugsregistreret, hvis virksomheden er i restance med
skatter og afgifter.
Dermed kan virksomheder, der ikke rettidigt har betalt skatter
og afgifter, ikke blive forbrugsregistreret, før disse
udeståender er betalt.
Det foreslåede § 4 a, stk. 5, 1. pkt., vil
medføre, at en forbrugsregistreret virksomhed skal overholde
en række tidsfrister, da Skatteforvaltningen ellers kan
inddrage forbrugsregistreringen.
Den forbrugsregistrerede virksomhed kan således få
inddraget registreringen efter det foreslåede stk. 5, hvis
virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet
urigtig angivelse, ikke rettidigt har betalt skatter eller afgifter
m.v., eller har været i restance med skatter og afgifter.
Det foreslåede § 4 a, stk. 5, 2. pkt., vil
medføre, at virksomheder, der har fået inddraget
forbrugsregistreringen efter det foreslåede stk. 1, tidligst
kan anmode om fornyet registrering efter stk. 1 efter 12
måneder.
Denne regel vil være tilsvarende den, som gælder for
forbrugsregistrerede virksomheder efter § 4, stk. 3-5, jf.
§ 4, stk. 10. Det foreslåede § 4 a, stk. 5, 3.
pkt., vil medføre at Skatteforvaltningen skal give
virksomheder registreret efter § 4, stk. 2, oplysninger om
inddragelse af registreringen efter stk. 1.
Det foreslåede stk. 6 vil medføre, at
Skatteforvaltningen udsteder et bevis for registreringen.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af elafgiftslovens § 5, at der for visse
anvendelser ikke svares afgift af elektricitet. Det omfatter bl.a.
elektricitet, der leveres til virksomheder, der er registreret
efter § 4, stk. 3-5, herunder som forbrugsregistrerede
virksomheder.
Med lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det at
indsætte et § 4 a om mulighed for forbrugsregistrering
for de virksomheder, der får leveret elektricitet via en
direkte linje.
Det foreslås i elafgiftslovens §
5, stk. 1, som litra d at indsætte »d. leveres
til virksomheder registreret efter § 4 a, stk. 1.«
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
leverancer af elektricitet til virksomheder, der er registreret
efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1, vil være fritaget
for afgift.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at leverancen af
elektricitet via en direkte linje til en forbrugsregistreret
virksomhed efter § 4 a, stk. 1 bliver fritaget for afgift,
således at elproducenten ikke skal svare afgift af leverancen
af elektricitet.
Denne fritagelse svarer til fritagelse for afgift af leverancer
af elektricitet fra det kollektive net til forbrugsregistrerede
virksomheder, jf. elafgiftslovens § 5, stk. 1, litra b.
Til nr. 4
Det fremgår at elafgiftslovens § 8, hvilke krav der
er til registrerede virksomheders angivelse af afgift samt
opgørelsen af afgift, herunder hvad der anses for at
være den afgiftspligtige mængde.
Efter § 8, stk. 3, er det desuden fastsat, at den
afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode for
forbrugsregistrerede virksomheder efter § 4, stk. 3, er den
mængde, som en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1
eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan
fradrages elektricitet, der opfylder betingelserne for
tilbagebetaling efter § 11 og § 11 c.
Det foreslås i elafgiftslovens §
8, stk. 3, efter »stk. 3« at indsætte
»eller § 4 a, stk. 1,«.
Det foreslåede vil medføre, at for
forbrugsregistrerede virksomheder efter det foreslåede §
4 a, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for
en afgiftsperiode den mængde, som en virksomhed registreret
efter § 4, stk. 1 eller 2, har leveret via en direkte linje i
afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet,
der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter
elafgiftslovens § 11 og § 11 c.
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte, hvordan
en forbrugsregistreret virksomhed efter den foreslåede §
4 a, stk. 1 skal opgøre den afgiftspligtige mængde.
Opgørelsen af den afgiftspligtige skal dermed opgøres
på samme måde som for forbrugsregistrerede virksomheder
efter elafgiftslovens § 4, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 11, 1.
pkt., at virksomheder, der benytter sig af
tilbagebetalingsmulighederne i stk. 1, jf. § 11 c, og §
11, stk. 6 og 7, for den enkelte ordning skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb for den enkelte ordning, overstiger 500.000
euro i et kalenderår.
Frem til 2023 udgjorde den lave processats i elafgiftslovens
§ 11, stk. 1, en støtteordning, som var notificeret som
statsstøtte i henhold til Europa-Kommissionens forordning
(EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af
støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108) (gruppefritagelsesforordningen).
Da alle momsregistrerede virksomheder fra og med den 1. januar
2023 er blevet ligestillet med ophævelsen af bilag 1 til
elafgiftsloven fra 2023, vil den lave processats fra 1. januar 2023
ikke længere at indebære statsstøtte. Derfor er
godtgørelse efter § 11, stk. 1, heller ikke
længere omfattet af kravet om indberetning af udbetalt
statsstøtte, jf. § 11, stk. 11.
Det foreslås, at elafgiftslovens § 11, stk. 11, 1. pkt., ændres
derved, at »stk. 1, jf. § 11 c, og«
udgår.
Det foreslåede vil medføre at virksomheder fremover
ikke skal indberette det beløb, de modtager i
tilbagebetaling efter ordningen i § 11, stk. 1, om lempet
elafgift til momsregistrerede virksomheder, til
Skatteforvaltningen.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 11, §
11 b, stk. 9, og § 11 f, stk. 4, at virksomheder, som benytter
sig af muligheden for at få tilbagebetalt afgift efter §
11, stk. 1, § 11 b, stk. 3-5, og § 11 f, stk. 1-3, skal
indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen,
hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et
kalenderår.
Støtteordningerne i §§ 11 og 11 f er en del af
elpatronordningen. Ordningen giver momsregistrerede virksomheder
ret til på visse betingelser at benytte en lempet afgiftssats
for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller
af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af
elafgiftslovens § 11, stk. 6 og 7, og § 11 f. Det
fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 11, at
virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighederne i
stk. 1, jf. § 11 c, og stk. 6 og 7, skal for den enkelte
ordning indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb for den enkelte
ordning overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at
virksomheder bortset fra tilfælde, der fremgår af
§ 11, stk. 2, kan få tilbagebetalt afgiften efter
elafgiftsloven af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige
elektricitet, herunder den afgiftspligtige elektricitet, som en
udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte
lystfartøjer med uden særskilt betaling, og den
afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af campingplads
forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og
køretøjer med uden særskilt betaling.
Tilbagebetalingen nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, jf.
§ 11 c, stk. 1.
Det følger af § 11, stk. 11, at virksomheder, der
benytter sig af tilbagebetalingsmulighederne i stk. 1, jf. §
11 c, for den enkelte ordning skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb for den enkelte ordning overstiger 500.000
euro i et kalenderår. Opgørelsen af værdien af
lempelsen skal ske pr. juridisk enhed.
Det følger af elafgiftslovens § 11 b, stk. 3, at
skibe, der ligger til kaj i havn, har ret til at få
godtgørelse af afgift for leveret elektricitet direkte fra
land, bortset fra 0,4 øre pr. kWh. Dette gælder dog
ikke, hvis elektricitetens spænding er under 380 V,
elektriciteten ikke forbruges om bord på skibet,
elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige formål
eller skibet er oplagt eller på anden måde ikke
anvendes til søfart, jf. § 11, stk. 4.
Det følger af elafgiftslovens § 11 b, stk. 9, 1.
pkt., at virksomheder, der benytter sig af denne
godtgørelsesmulighed, skal indberette
godtgørelsesbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse med
støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om bl.a.
offentliggørelse af støttemodtagers navn,
virksomhedens størrelse, datoen for støttens
tildeling og støttebeløbets størrelse.
Kommissionen har vedtaget forordning 2023/1315 af 23. juni 2023
om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108, som bl.a.
indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet, ved at
tærsklen for hvornår medlemsstaterne skal
offentliggøre oplysninger om støttetildelinger,
sænkes fra 500.000 euro til 100.000 euro.
Det foreslås i elafgiftslovens § 11, stk. 11, § 11 b, stk. 9, og § 11 f, stk. 4, at ændre
»500.000 euro« til »100.000 euro«.
Det betyder, at tærsklen for indberetningspligten
ændres fra at gælde for tilbagebetalingsbeløb,
som overstiger 500.000 euro, til at gælde for
tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 100.000 euro.
Formålet med ændringen er en konsekvens af
forordning 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af
forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel
107 og 108.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få
tilbagebetalt afgift efter § 11, stk. 1, § 11 b, stk.
3-5, og § 11 f, stk. 1-3, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 100.000 euro i et
kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til
§ 5
Det følger af bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens
§ 24, stk. 1, 3. pkt., at registreringen som registreret
varemodtager er gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun i en
femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i praksis
har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne og
Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvarende krav
i en række andre afgiftslove, herunder
mineralolieafgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven.
Det er vurderingen, at denne administration ikke har haft
betydning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at
bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens §
24, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i
overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at
ophæve den bestemmelse, som indebærer, at
Skatteforvaltningen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter
hver femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke
ville skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler
på tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der
i lovgivningen fremover ikke vil være et krav om, at
erhvervsdrivende varemodtagere skal forny deres anmeldelse til
Skatteforvaltningen efter hver femårig periode. Samtidig vil
ophævelsen sikre ensrettede regler på tværs af
afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
6
Til nr. 1
Det følger af cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 1, 3.
pkt., at erhvervsdrivende varemodtageres anmeldelse hos
Skatteforvaltningen, som sker i forbindelse med varemodtagelsen her
i landet, er gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun i en
femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i praksis
har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne og
Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvarende krav
i en række andre afgiftslove, herunder
mineralolieafgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven.
Det er vurderingen, at denne administration ikke har haft
betydning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås, at cfc-afgiftsloven § 3 d, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i
overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at
ophæve den bestemmelse, som indebærer, at
Skatteforvaltningen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter
hver femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke
ville skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler
på tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der
i lovgivningen fremover ikke vil være et krav om, at
erhvervsdrivende varemodtagere skal forny deres anmeldelse til
Skatteforvaltningen efter hver femårig periode. Samtidig vil
ophævelsen sikre ensrettede regler på tværs af
afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 6, at
ved indførsel eller modtagelse af
dækningsafgiftspligtige varer efter § 3 d, stk. 1,
§ 3, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, kan en virksomhed undlade
at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis
mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højest 12 på hinanden følgende måneder.
1.pkt. finder ikke anvendelse for stoffer omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvad
angår den årlige periode for nystiftede virksomheder,
hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder,
dog højest 18 måneder, jf. årsregnskabslovens
§ 15, stk. 2, anses den årlige periode for
påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Med § 5, nr. 40, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, blev
der i § 3 d, stk. 6, indsat et 3. pkt., der trådte i
kraft den 1. juli 2021. Med § 7, nr. 2, i lov nr. 1240 af 11.
juni 2021 blev der i § 3 d, stk. 6, ligeledes indsat et 3.
pkt. Begge bestemmelser trådte i kraft den 1. juli 2021. Da
ændringerne af bestemmelserne er forskellige og således
indebærer to forskellige formuleringer, som imidlertid har
samme ikrafttrædelsesdato, er det Skatteministeriets
vurdering, at der er usikkerhed om, hvad der skal være
gældende, og at der er behov for at skabe klarhed. Det er dog
samtidig vurderingen, at der er tale om en ændring af
lovteknisk karakter, der ikke har haft konsekvenser.
Det foreslås i cfc-afgiftsloven, at § 3 d, stk. 6, 3. og 4. pkt., nyaffattes.
Det foreslås som 3. pkt., at
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf.
årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for
påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. Det foreslås
som 4. pkt., at 1. pkt. ikke finder
anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og
§ 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Formålet med ændringen er at skabe klarhed over, i
hvilken rækkefølge som 3. og 4. pkt. skal
fremgå.
Det foreslåede vil medføre, at det punktum, der
blev indsat med lov nr. 1240 af 11. juni 2021, indsættes som
3. pkt., og at det punktum., der blev indsat med lov nr. 2225 af
29. december 2020, indsættes som 4. pkt.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af cfc-afgiftslovens § 4, stk. 6, at
virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 kan undlade at lade sig
registre som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af
afgiftspligtige varer opgjort efter § 5, stk. 2 og 3, svarer
til den afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder. 1.
pkt. finder ikke anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvad angår den
årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens §
15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Med § 5, nr. 41, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, blev
der i § 4, stk. 6, indsat et 3. pkt., der trådte i kraft
den 1. juli 2021. Med § 7, nr. 3, i lov nr. 1240 af 11. juni
2021 blev der i § 4, stk. 6, ligeledes indsat et 3. pkt. Begge
bestemmelser trådte i kraft den 1. juli 2021.
Da ændringerne af bestemmelserne er forskellige og
således indebærer to forskellige formuleringer, som
imidlertid har samme ikrafttrædelsesdato, er det
Skatteministeriets vurdering, at der er usikkerhed om, hvad der
skal være gældende, og at der er behov for at skabe
klarhed. Det er dog samtidig vurderingen, at der er tale om en
ændring af lovteknisk karakter, der ikke har haft
konsekvenser.
Det foreslås i Cfc-afgiftsloven, at § 4, stk. 6, at 3. og 4. pkt.,
nyaffattes.
Det foreslås som 3. pkt., at
for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf.
årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. Det
foreslås som 4. pkt., at 1. pkt.
finder ikke anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Formålet med ændringen er at skabe klarhed over, i
hvilken rækkefølge 3. og 4. pkt. skal
fremgå.
Det foreslåede vil medføre, at det pkt., der blev
indsat med lov nr. 1240 af 11. juni 2021, indsættes som 3.
pkt., og at det pkt., der blev indsat med lov nr. 2225 af 29.
december 2020, indsættes som 4. pkt.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
7
Til nr. 1
Det følger af batteriafgiftslovens § 18, stk. 1, 3.
pkt., at registreringen som registreret varemodtager er
gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun i en
femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i praksis
har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne og
Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvarende krav
i en række andre afgiftslove, herunder
mineralolieafgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven.
Det er vurderingen, at denne administration ikke har haft
betydning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at batteriafgiftslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i
overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at
ophæve den bestemmelse, som indebærer, at
Skatteforvaltningen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter
hver femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke
ville skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler
på tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der
i lovgivningen fremover ikke vil være et krav om, at
erhvervsdrivende varemodtagere skal forny deres anmeldelse til
Skatteforvaltningen efter hver femårig periode. Samtidig vil
ophævelsen sikre ensrettede regler på tværs af
afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af batteriafgiftslovens § 19, stk. 2, at
for varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
toldlovens § 29, finder reglerne i § 18, stk. 1, 2. og 3.
pkt., og stk. 2-6, tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af batteriafgiftslovens § 19, stk. 3, 1.
pkt., at i andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet. Det fremgår af
batteriafgiftslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., at bestemmelserne
i lovens § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6, tilsvarende
finder anvendelse.
Det foreslås i § 19, stk.
2, og § 19, stk. 3, 2.
pkt., at »2. og 3. pkt.« ændres til
»2. pkt.«.
Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets
§ 7, nr. 1, foreslås, at batteriafgiftslovens § 18,
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det
vil følge af batteriafgiftslovens § 19, stk. 2, at for
varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
toldlovens § 29, vil reglerne i § 18, 2. pkt., og stk.
2-6, finde tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det
vil følge af batteriafgiftslovens § 19, stk. 3, 2.
pkt., vil reglerne i lovens § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2-6, finde tilsvarende anvendelse.
Til §
8
Det følger af isafgiftslovens § 1, stk. 6, 3. pkt.,
at registreringen som registreret varemodtager er gældende i
5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun i en
femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i praksis
har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne og
Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvarende krav
i en række andre afgiftslove, herunder
mineralolieafgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven.
Det er vurderingen, at denne administration ikke har haft
betydning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås, at isafgiftslovens § 1, stk. 6, 3 pkt., ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i
overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at
ophæve den bestemmelse, som indebærer, at
Skatteforvaltningen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter
hver femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke
ville skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler
på tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der
i lovgivningen fremover ikke vil være et krav om, at
erhvervsdrivende varemodtagere skal forny deres anmeldelse til
Skatteforvaltningen efter hver femårig periode. Samtidig vil
ophævelsen sikre ensrettede regler på tværs af
afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
9
Til nr. 1
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1,
at den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode for varer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17,
opgøres efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens
§ 7.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 11, at ved
indførsel af varer fra steder uden for EU omfattet af §
2, stk. 1, nr. 1-13, 15 og 17, svares afgift efter bestemmelserne i
mineralolieafgiftslovens § 13, kulafgiftslovens § 10
eller gasafgiftslovens § 13.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 13, stk. 1, at
registrerede virksomheder efter udløbet af hver
afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, hvoraf
virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 5 og 6, og
indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen.
Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
opkrævningslovens §§ 2-8. For varemodtagere
registreret efter mineralolieafgiftslovens § 4, stk. 2, sker
angivelsen og betalingen dog efter reglerne i
opkrævningslovens § 2, § 3 og §§ 5-8, nr.
2 og 3.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 13, stk. 2, nr. 1,
at for afregning af afgiften i øvrigt gælder for de af
§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17, omfattede varer
bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 16, stk. 2, §
18 og § 19.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 14, nr. 1, at
Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har
adgang til at foretage eftersyn m.v. i de virksomheder, der
omfattes af loven, for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13,
15 og 17, omfattede varer efter bestemmelserne i
mineralolieafgiftslovens §§ 22-24.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1, § 11, § 13, stk.
2, og § 14, nr. 1, at »17« ændres til
»17-19«.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 1,
vil sikre, at karburatorvæske efter § 2, stk. 1, nr. 18,
vil være omfattet af opgørelsesbestemmelserne efter
mineralolieafgiftsloven § 7.
Den foreslåede ændring vil ligeledes sikre, at varer
efter § 1, stk. 1, i CO2-afgiftsloven, hvor der ikke er fastsat
en afgiftssats i nr. 1-18, og hvor der efter lovens § 1, stk.
1, nr. 19, gælder den sats, som gælder for et
tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes
til salg eller anvendes til opvarmning, eller for en tilsvarende
vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller
anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og
fyldstof i motorbrændstof, vil være omfattet af
opgørelsesbestemmelserne efter § 7 i
mineralolieafgiftsloven.
Den foreslåede ændring vil ligeledes sikre, at varer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 19, 1. pkt., der anvendes til
elektricitets- og varefremstilling på stationære
motorer i kraftvarmeværker, hvor der gælder den
afgiftssats, som gælder for tilsvarende fyringsolier, vil
være omfattet af opgørelsesbestemmelserne efter §
7 i mineralolieafgiftsloven.
Den foreslåede ændring af § 11 vil sikre, at
ved indførsel af varer fra steder uden for EU omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 18 og 19, skal der svares afgift efter
bestemmelserne i § 13 i mineralolieafgiftsloven.
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, nr. 1,
vil sikre, at for afregning af afgiften skal i øvrigt for de
af § 2, stk. 1, nr. 18 og 19, omfattede varer bestemmelserne i
mineralolieafgiftslovens § 16, stk. 2, § 18 og §
19.
Den foreslåede ændring af § 14, nr. 1, vil
sikre, at Skatteforvaltningen, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse vil have adgang til at foretage efter m.v. i de
virksomheder, der omfattes af loven, for de af § 2, stk. 1,
nr. 18 og 19, omfattede varer efter bestemmelserne i
mineralolieafgiftslovens §§ 22-24.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 6, stk. 1, at i den
afgiftspligtige mængde opgjort efter § 5 fradrages 1)
varer, der tilføres en anden virksomhed, der efter
mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven eller gasafgiftsloven er
registreret for fremstilling, oplægning og afsætning
m.v. af samme varer, 2) varer, der leveres til udlandet, og 3)
varer, der fritages for afgift efter § 7.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 6, stk. 2, at
registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt
omfang afsætter afgiftspligtig olie eller gas omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 8-10, og som opgør den afgiftspligtige
mængde som den mængde, der i perioden er tilført
virksomheden med tillæg af den formindskelse eller fradrag af
den forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne,
kan yderligere fradrage den mængde olie eller gas, der er
gået tabt ved brand, lækage eller lignende.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 6, stk. 2, efter »afsætter
afgiftspligtig olie« at indsætte »efter § 2,
stk. 1, nr. 1-4, 13, 15, 17 og 18«, og efter »nr.
8-10« at indsætte »samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
Den foreslåede ændring af § 6, stk. 2, vil
sikre, at registrerede virksomheder, som ikke eller kun i
uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtig olie efter
§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 13, 15, 17 og 18, og gas efter nr. 8-10,
samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr.
19, og som opgør den afgiftspligtige mængde som den
mængde, der i perioden er tilført virksomheden med
tillæg af den formindskelse eller fradrag af den
forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne,
yderligere vil kunne fradrage den mængde olie eller gas, der
er gået tabt ved brand, lækage eller lignende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, at
fritaget for afgift er afgiftspligtige varer omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13 og 15, der leveres fra en registreret
virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til
afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på
skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage
på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t
og derover og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes
erhvervsmæssigt.
Det foreslås i § 7, stk. 1, nr.
1, at ændre »13 og« til »13,«
og »15,« ændres til »15 og 18, samt
tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr.
19«.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, nr. 1,
vil sikre, at afgiftsfritagelsen vil omfatte varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 18, samt tilsvarende afgiftspligtige varer
efter § 2, stk. 1, nr. 19, der leveres fra en registreret
virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til
afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på
skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage
på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t
og derover og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes
erhvervsmæssigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2,
at fritaget for afgift er afgiftspligtige varer omfattet af §
2, stk. 1, nr. 1-4 og 8-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 17, der
anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og
kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og der afsætter
elektricitet, efter bestemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2,
i mineralolieafgiftsloven og § 8, stk. 2, i
gasafgiftsloven.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2, at ændre
»11, 1. pkt.,« til »11, 1. pkt., og« og at
ændre »17« til »17 og 18 samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, nr. 2,
vil sikre at afgiftsfritagelsen omfatter varer omfattet af §
2, stk. 1, nr. 18, samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter
§ 2, stk. 1, nr. 19, der anvendes til fremstilling af
elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, som har
tilladelse til udledning af CO2, jf.
lov om CO2-kvoter, og der
afsætter elektricitet, efter bestemmelserne i henholdsvis
§ 9, stk. 2, i mineralolieafgiftsloven og § 8, stk. 2, i
gasafgiftsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1,
at afgiften tilbagebetales for afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-12 og 15, der anvendes af en virksomhed til
erhvervsmæssig sejlads med skibe og fiskerfartøjer,
der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra
lystfartøjer, eller anvendes på anden måde end
som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af
varme eller anvendes til fremstilling af elektricitet, som er
afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet. Afgiften
tilbagebetales dog ikke for elektricitet produceret på
anlæg, som ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter. Andelen af afgiftspligtige
varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i
kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet,
opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2,
mineralolieafgiftsloven, § 7, stk. 1, i kulafgiftsloven eller
§ 8, stk. 2, i gasafgiftsloven. Afgiften tilbagebetales i
samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående
merværdiafgift for varerne.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., at
ændre »1-12 og« til: »1-12,«, og at
ændre »15,« til »15 og 18 samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19,«.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 4, nr. 1,
vil sikre, at afgiften tilbagebetales for afgiftspligtige varer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 18, samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, 19, der anvendes af
en virksomhed til erhvervsmæssig sejlads med skibe og
fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1,
dog bortset fra lystfartøjer, eller anvendes på anden
måde end som motorbrændstof eller brændstof til
fremstilling af varme eller anvendes til fremstilling af
elektricitet, som er afgiftspligtig efter lov om afgift af
elektricitet. Afgiften tilbagebetales dog ikke for elektricitet
produceret på anlæg, som ikke er omfattet af lov om
CO2-kvoter. Andelen af
afgiftspligtige varer, som er forbrugt til produktionen af
elektricitet i kraftvarmeværker, der afsætter
elektricitet, skal opgøres efter reglerne i § 9, stk.
2, i mineralolieafgiftsloven, § 7, stk. 1, i kulafgiftsloven
eller § 8, stk. 2, gasafgiftsloven. Afgiften tilbagebetales i
samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående
merværdiafgift for varerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 2,
at afgiften tilbagebetales for afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10 og 15, der anvendes til
færgedrift.
Det foreslås i §
7, stk. 4, nr. 2, at
ændre »8-10« til »8-10,« og at
ændre »15« til »15 og 18 samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
Den foreslåede ændring i § 7, stk. 4, nr. 2,
vil sikre, at afgiften tilbagebetales for afgiftspligtige varer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 18, samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der anvendes
til færgedrift.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 3,
at afgiften tilbagebetales for afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 13, i det omfang der ydes tilbagebetaling
efter mineralolieafgiftsloven for disse varer.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 3, at der efter
»13« indsættes »samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 4, nr. 3,
vil sikre, at afgiften kan tilbagebetales for tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, i det omfang
der ydes tilbagebetaling efter mineralolieafgiftsloven for disse
varer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 9, § 7
b, stk. 4, § 9 b, stk. 5, og § 9 c, stk. 10, at
virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få
tilbagebetalt afgift efter § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b,
stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår.
Støtteordningerne i §§ 7 og 7 b er en del af
elpatronordningen. Ordningen giver momsregistrerede virksomheder
ret til på visse betingelser at benytte en lempet afgiftssats
for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller
af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 6 og 7, og
§ 7 b.
Det følger af CO2-afgiftslovens § 9 b, stk. 1, at
virksomheder kan få tilbagebetalt CO2-afgiften af varme, der leveres fra en
produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, til virksomheden, og som
anvendes til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede
efter mineralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens §
10 eller kulafgiftslovens § 8.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 b, stk. 5, 1.
pkt., at virksomheder, der benytter sig af
tilbagebetalingsmuligheden i § 9 b, stk. 1, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
Det følger af CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, at
virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige
brændsler, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr.
1-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12 og 17, bortset fra brændsler
til fjernvarme i loven til formål nævnt i bilag 1 til
loven kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af
afgifter af disse brændsler, der anvendes til
procesformål, og som er tilbagebetalingsberettigede efter
§ 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 8
i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 10, at
virksomheder, der benytter sig af fradraget, skal indberette
værdien heraf til Skatteforvaltningen, hvis den samlede
værdi af fradraget overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af fradragsværdien skal
ske pr. juridisk enhed.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse med
støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om bl.a.
offentliggørelse af støttemodtagers navn,
virksomhedens størrelse, datoen for støttens
tildeling og støttebeløbets størrelse.
Kommissionen har vedtaget forordning 2023/1315 af 23. juni 2023
om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108, som bl.a.
indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved, at
tærsklen for hvornår medlemsstaterne skal
offentliggøre oplysninger om støttetildelinger,
sænkes fra 500.000 euro til 100.000 euro.
Det foreslås i CO2-afgiftsloven §
7, stk. 9, § 7 b, stk. 4, § 9 b, stk. 5, og § 9 c, stk. 10, at ændre
»500.000 euro« til »100.000 euro«.
Det vil betyde, at tærsklen for indberetningspligten
ændres fra at gælde for tilbagebetalingsbeløb,
som overstiger 500.000 euro, til at gælde for
tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 100.000 euro.
Ændringen er en konsekvens af forordning (EU) 2023/1315 af
23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få
tilbagebetalt afgift efter § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b,
stk. 1-3, i kulafgiftsloven, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 100.000 euro i et
kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, at der
ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., og
nr. 12, 15 og 17, der anvendes i momsregistrerede virksomheders
produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af
§§ 8-10 i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de
samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme
fra ikkebionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 14. Endvidere kan momsregistrerede
virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk
sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed
med tilladelse til udledning af CO2,
jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme,
der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til
udledning af CO2 til den forbundne
virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for
afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til
udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter. Ved §§ 8-10 i lov om
CO2-kvoter, som er nævnt i 1.
pkt., forstås §§ 8-10 i lov nr. 1095 af 28.
november 2012 om CO2-kvoter.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, 1.
pkt., at momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til
udledning af CO2 efter lov om
CO2-kvoter, som anvender
afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr.
1-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12 og 17, bortset fra brændsler
til fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1
til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling
af afgifter af førnævnte brændsler, der anvendes
til procesformål, og som er tilbagebetalingsberettigede efter
§ 11 i mineralolieafgiftsloven, § 10 i gasafgiftsloven
eller § 8 i kulafgiftsloven.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1,
1. pkt., og § 9
c, stk. 1,1. pkt., at
ændre og 17,» til », 17 og 18 samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter 2, stk. 1, nr. 19«.
Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 1, 1.
pkt., vil sikre, at der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af
varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr.
18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1,
nr. 19, der anvendes i momsregistrerede virksomheders
produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af
§§ 8-10 i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de
samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme
fra ikkebionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 14.
Den foreslåede ændring af § 9 c, stk. 1, vil
sikre, at momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til
udledning af CO2 efter lov om
CO2-kvoter, som anvender
afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr.
18, samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1,
nr. 19, bortset fra brændsler til fjernvarme i CO2-afgiftsloven til formål
nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i
virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte
brændsler, der anvendes til procesformål, og som er
tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i
mineralolieafgiftsloven, § 10 i gasafgiftsloven eller § 8
i kulafgiftsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 12, stk. 1, nr. 1,
at virksomheder, der er registreret efter § 3, skal
føre regnskab over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10,
13, 15 og 17, omfattede varer efter bestemmelserne i
mineralolieafgiftslovens §§ 14 og 15.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 12, stk. 1,
nr. 1, at »17« ændres til
»17-19«.
Den foreslåede ændring af § 12 vil sikre, at
virksomheder, der er registreret efter CO2-afgiftslovens § 3, skal føre
regnskab over de af § 2, stk. 1, nr. 18 og 19, omfattede varer
efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens §§ 14 og
15.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 18, at for betaling
af afgift efter loven hæfter selskabet, fonden, foreningen
m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver
virksomheden for egen regning. For de i § 2, stk. 1, nr. 1-4,
8-10, 13, 15 og 17, omfattede varer finder bestemmelserne i §
28 i mineralolieafgiftsloven tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 18, 2. pkt., at ændre »og
17« til »,17 og 18, samt tilsvarende afgiftspligtige
varer efter § 2, stk. 1, nr. 19,«.
Den foreslåede ændring af § 18 vil sikre, at
for de i § 2, stk. 1, nr. 18 og 19, omfattede varer finder
bestemmelserne tilsvarende § 28 i mineralolieafgiftsloven
tilsvarende anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
10
Til nr. 1
Det følger af kvælstofafgiftslovens § 19, stk.
1, 3. pkt., at registreringen som registreret varemodtager er
gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere i praksis registreret
hos Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun i
en femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i praksis
har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne og
Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvarende krav
i en række andre afgiftslove, herunder
mineralolieafgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven.
Det er vurderingen, at denne administration ikke har haft
betydning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i
overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at
ophæve den bestemmelse, som indebærer, at
Skatteforvaltningen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter
hver femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke vil
skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter hver
femårig periode, samt at sikre ensrettede regler på
tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der
i lovgivningen fremover ikke vil være et krav om, at
erhvervsdrivende varemodtagere skal forny deres anmeldelse til
Skatteforvaltningen efter hver femårig periode. Samtidig vil
ophævelsen sikre ensrettede regler på tværs af
afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af kvælstofafgiftslovens § 20, stk.
2, at for varer, der indføres af en virksomhed registreret
efter toldlovens § 29, finder reglerne i
kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., og
stk. 2-6, tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af kvælstofafgiftslovens § 20, stk.
3, 1. pkt., at i andre tilfælde betales afgiften i
forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Det fremgår af
kvælstofafgiftslovens § 20, stk. 3, 2. pkt., at
bestemmelserne i § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende
finder anvendelse.
Det foreslås i § 20, stk.
2, og § 20, stk. 3, 2.
pkt., at »2. og 3. pkt.« ændres til
»2. pkt.«.
Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets
§ 10, nr. 1, foreslås, at kvælstofafgiftslovens
§ 19, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det
vil følge af kvælstofafgiftslovens § 20, stk. 2,
at for varer, der indføres af en virksomhed registreret
efter toldlovens § 29, vil reglerne i § 19, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2-6, finde tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det
vil følge af kvælstofafgiftslovens § 20, stk. 3,
2. pkt., at bestemmelserne i § 19, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2-6, vil finde tilsvarende anvendelse.
Til §
11
Det følger af kvælstofoxidafgiftslovens § 15,
stk. 1, 3. pkt., at registreringen som registreret varemodtager er
gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun i en
femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i praksis
har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne og
Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvarende krav
i en række andre afgiftslove, herunder
mineralolieafgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven.
Det er vurderingen, at denne administration ikke har haft
betydning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at kvælstofoxidafgiftslovens
§ 15, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i
overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at
ophæve den bestemmelse, som indebærer, at
Skatteforvaltningen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter
hver femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke
villes skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler
på tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der
i lovgivningen fremover ikke vil være et krav om, at
erhvervsdrivende varemodtagere skal forny deres anmeldelse til
Skatteforvaltningen efter hver femårig periode. Samtidig vil
ophævelsen sikre ensrettede regler på tværs af
afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
12
Til nr. 1
Investorfradragsloven blev indført med virkning fra den
1. januar 2019, jf. lov nr. 1707 af 27. december 2018. Herefter kan
fysiske personer ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst opnå et fradrag, et såkaldt investorfradrag, i
forbindelse med visse investeringer, hvorved der mod kontantindskud
direkte eller indirekte erhverves kapitalandele i små eller
mellemstore virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller
vækstfase.
Fradraget udgør 59 pct. af anskaffelsessummen, jf.
investorfradragslovens § 7, stk. 1, 2. pkt. Ved direkte
erhvervelse af aktier i et målselskab kan der dog
højst opnås investorfradrag på grundlag af en
anskaffelsessum på 400.000 kr., jf. stk. 2, 1. pkt. Ved
indirekte investeringer gennem investorfradragsfonde kan fradraget
højst beregnes på grundlag af en anskaffelsessum
på 125.000 kr., jf. stk. 2, 2. pkt.
Der er pligt til indberetning om visse investeringer, der danner
grundlag for investorfradrag, jf. skatteindberetningslovens §
29 a.
Indberetningspligten har til formål at gøre
investorfradragsordningen så simpel som mulig, da
indberetningerne gør det muligt at fortrykke fradraget
på de enkelte investorers årsopgørelse. Det
betyder, at en investor typisk ikke skal afgive oplysninger til
Skatteforvaltningen for at foretage fradraget. Indberetningen er
samtidig et væsentligt element i Skatteforvaltningens kontrol
med ordningen.
Efter skatteindberetningslovens § 29 a, stk. 1, skal
selskaber årligt foretage indberetning til
Skatteforvaltningen om investeringer, der danner grundlag for
investorfradrag som nævnt i investorfradragslovens § 2,
stk. 1, nr. 1, og som selskabet har modtaget oplysning om som
nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 3, samt om
investeringer foretaget af investorfradragsfonde.
Skatteindberetningslovens § 29 a, stk. 2, oplister i nr. 1-4
de oplysninger, der som udgangspunkt skal indgå i
indberetningen efter bestemmelsens stk. 1.
Det fremgår desuden af skatteindberetningslovens § 29
a, stk. 3, at indberetninger efter stk. 1 skal omfatte oplysninger
om det samlede beløb, som selskabet i årets løb
har modtaget i kapitalindskud omfattet af stk. 1, når dette
beløb overstiger 500.000 euro.
Hvis selskabet i løbet af året har modtaget
kapitalindskud, der fuldt ud er tilvejebragt uden investorfradrag
eller deltagelse af investorfradragsfonde, vil sådanne
indskud ikke skulle medregnes ved opgørelsen af det
beløb, der skal indberettes efter den bestemmelse.
Det foreslås at ændre i skatteindberetningslovens
§ 29 a, stk. 3, så
beløbsgrænsen på 500.000 euro ændres til
100.000 euro.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
målselskabet eller investorfradragsfonden - udover de i stk.
2 oplistede oplysninger - vil skulle indberette oplysninger om det
samlede beløb, som selskabet i årets løb har
modtaget i kapitalindskud omfattet af investorfradragsloven,
når dette beløb overstiger 100.000 euro.
Ændringen er en konsekvens af forordning (EU) 2023/1315 af
23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, som bl.a.
indebærer, at tærsklen for, hvornår virksomheder
skal indberette udbetalt statsstøtte, sænkes fra
500.000 euro til 100.000 euro.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter artikel 25, stk. 4, litra a og b, i direktivet om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet, som
affattet ved DAC7, skal medlemsstaterne sikre, at de
indberetningspligtige finansielle institutter eller
mellemmænd eller platformsoperatører, der er under
dens jurisdiktion dels skal underrette hver enkelt berørt
person om, at oplysningerne om personen vil blive indsamlet og
videregivet i overensstemmelse med direktivet, dels skal give hver
enkelt berørt person alle de oplysninger, som personen har
ret til hos den dataansvarlige i tilstrækkelig god tid til,
at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og
under alle omstændigheder, inden oplysningerne
indberettes.
Denne bestemmelse er gennemført ved
skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1. Imidlertid
fremgår det af denne bestemmelse, at den alene forpligter
finansielle institutter og platformsoperatører til at
underrette hver enkelt berørt person om, at oplysningerne om
personen vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med
direktivet, og at give hver enkelt berørt person alle de
oplysninger, som personen har ret til hos den dataansvarlige i
tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine
databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder,
inden oplysningerne indberettes til Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen omtaler således - modsat DAC7 - ikke
mellemmænd.
Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1, ændres, så
»og platformsoperatører« ændres til
», platformsoperatører og mellemmænd«,
»eller § 43, stk. 1,« ændres til
»§ 43, stk. 1, eller § 46 a«, og der efter
»§ 22, stk. 1 eller 3, § 43, stk. 1,«
indsættes »§ 46 a«.
Forslaget vil indebære, at skatteindberetningslovens
§ 53 a, stk. 1, vil blive udvidet til også at omfatte
mellemmænd, som er indberetningspligtige efter regler udstedt
i medfør af skatteindberetningslovens § 46 a, så
mellemmænd i lighed med finansielle institutter og
platformsoperatører dels vil skulle underrette hver enkelt
berørt person om, at oplysningerne om personen vil blive
indsamlet og videregivet i overensstemmelse med
skatteindberetningsloven, dels vil skulle give hver enkelt
berørt person alle de oplysninger, som personen har ret til
hos den dataansvarlige i tilstrækkelig god tid til, at
personen vil kunne udøve sine databeskyttelsesrettigheder,
og under alle omstændigheder, inden oplysningerne indberettes
til Skatteforvaltningen.
Ved mellemmænd forstås i denne forbindelse
indberetningspligtige efter de regler, der blev indført ved
DAC6 om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om
potentielt aggressive grænseoverskridende
skatteplanlægningsordninger.
De mellemmænd, der således er indberetningspligtige
efter DAC6, er enhver person, som udformer, markedsfører,
tilrettelægger eller i øvrigt stiller
indberetningspligtig grænseoverskridende ordning til
rådighed med henblik på gennemførelse, eller som
administrerer gennemførelsen af sådanne ordninger.
Begrebet omfatter tillige enhver person, som har forpligtet sig til
at yde, direkte eller ved hjælp af andre personer,
støtte, assistance eller rådgivning med hensyn til
udformning, markedsføring, tilrettelæggelse, stillen
til rådighed med henblik på gennemførelsen eller
administration af gennemførelsen af en indberetningspligtig
grænseoverskridende ordning.
Bestemmelserne i DAC6 er gennemført ved, at der i
skatteindberetningslovens § 46 a er givet skatteministeren
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning
vedrørende grænseoverskridende ordninger. Disse
nærmere regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1634
af 27. december 2019 om indberetning af grænseoverskridende
ordninger.
Til nr. 3
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk.
6, at hvis indberetningspligtige efter en række bestemmelser
i skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør af
skatteindberetningsloven har forsøgt indberetning, og
Skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af
fejl eller lignende, så skal den indberetningspligtige
foretage genindberetning inden for en frist, som meddeles af
Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, ændres »eller
22« til », 22 eller 43«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at
skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, vil blive
ændret, så det fremgår, at hvis en
indberetningspligtig platformsoperatør har forsøgt
indberetning efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 43, og Skatteforvaltningen har
meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl eller lignende, så
vil den indberetningspligtige skulle foretage genindberetning inden
for en frist, som meddeles af Skatteforvaltningen.
Til nr. 4
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 57, stk.
4, at hvis et finansielt institut eller en platformsoperatør
ikke rettidigt har opfyldt sine pligter efter § 53 a eller
regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, eller §
43, stk. 2, så kan Skatteforvaltningen give pålæg
om opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og om betaling af
daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af
fristen, og indtil pålægget efterkommes.
Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, ændres »eller
en platformsoperatør« til », en
platformsoperatør eller en mellemmand«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den foreslåede ændring af skatteindberetningslovens
§ 53 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 12, nr. 2.
Det foreslås i lovforslagets § 12, nr. 2, at
skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1, vil blive udvidet
til også at omfatte mellemmænd, som er
indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 46 a, så mellemmænd i
lighed med finansielle institutter og
platformsoperatører, dels vil skulle underrette hver
enkelt berørt person om, at oplysninger om personen vil
blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med
skatteindberetningsloven, dels vil skulle give hver enkelt
berørt person alle de oplysninger, som personen har ret til
hos den dataansvarlige i tilstrækkelig god tid til, at
personen vil kunne udøve sine databeskyttelsesrettigheder,
og under alle omstændigheder, inden oplysningerne indberettes
til Skatteforvaltningen.
Som følge heraf foreslås det, at det kommer til at
fremgå, at pålæg efter bestemmelsen i
skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, om pålæg
om at opfylde lovens § 53 a, også vil kunne gives til
mellemmænd.
Til §
13
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1,
at virksomheder kan få godtgjort 80 pct. af den del af
afgiften, der årligt overstiger 30.000 kr., og som
vedrører virksomhedens afgiftspligtige udledning af
spildevand eller afledning af spildevand til
spildevandsanlæg, når mindst 80 pct. af afgiften kan
henføres til 1) forarbejdningen af fisk, krebsdyr,
bløddyr og andre hvirvelløse dyr eller 2)
fremstillingen af cellulose eller 3) fremstillingen af rør-
og roesukker på baggrund af sukkerroer og
sukkerrør.
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3,
at virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden
i stk. 1, skal indberette godtgørelsesbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed.
Bestemmelsen gennemfører gennemsigtighedskravet i
Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til
miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, hvorefter der i
forbindelse med støttetildelinger over 500.000 euro stilles
krav om bl.a. offentliggørelse af støttemodtagers
navn, virksomhedens størrelse, datoen for støttens
tildeling og støttebeløbets størrelse.
Kommissionen har vedtaget Retningslinjer for statsstøtte
til klima-, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01),
som bl.a. indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet
ved at tærsklen for hvornår medlemsstaterne skal
offentliggøre oplysninger om støttetildelinger,
sænkes fra 500.000 euro til 100.000 euro. Det følger
af disse retningslinjer, at medlemsstaterne skal sikre at bringe
deres eksisterende støtteordninger i overensstemmelse med
disse retningslinjer senest den 31. december 2023.
Det foreslås i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., at »500.000
euro« ændres til »100.000 euro«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få
godtgjort afgift efter spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1,
skal indberette godtgørelsesbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
100.000 euro i et kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
14
Til nr. 1
Det følger af svovlafgiftslovens § 18, stk. 1, 3.
pkt., at registreringen som registreret varemodtager er
gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun i en
femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i praksis
har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne og
Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvarende krav
i en række andre afgiftslove, herunder
mineralolieafgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven.
Det er vurderingen, at denne administration ikke har haft
betydning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at svovlafgiftslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i
overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at
ophæve den bestemmelse, som indebærer, at
Skatteforvaltningen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter
hver femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke
ville skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler
på tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der
i lovgivningen fremover ikke vil være et krav om, at
erhvervsdrivende varemodtagere skal forny deres anmeldelse til
Skatteforvaltningen efter hver femårig periode. Samtidig vil
ophævelsen sikre ensrettede regler på tværs af
afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Der gælder et særligt bundfradrag af
svovlafgiftslovens § 33, stk. 1-9. Bundfradraget gives for kul
mv., der både er berettiget til særlig refusion efter
CO2-afgiftens bestemmelser, og for
hvilke der ydes residualafgiftstilskud på baggrund af aftale
med staten.
Det fremgår af svovlafgiftslovens § 33, stk. 10, at
virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden, skal
indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen,
hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed.
Det følger af svovlafgiftslovens § 33, stk. 10, at
virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få
tilbagebetalt afgift efter § 33, stk. 1-9, svovlafgiftsloven
skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår.
Støtteordningen i § 33 udgøres af et
særligt bundfradrag, der fremgår af svovlafgiftslovens
§ 33, stk. 1-9.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse med
støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om bl.a.
offentliggørelse af støttemodtagers navn,
virksomhedens størrelse, datoen for støttens
tildeling og støttebeløbets størrelse.
Kommissionen har vedtaget forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni
2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108), som bl.a.
indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved at
tærsklen for hvornår medlemsstaterne skal
offentliggøre oplysninger om støttetildelinger
sænkes fra 500.000 euro til 100.000 euro.
Det foreslås i svovlafgiftslovens § 33, stk. 10, 1. pkt., at
»500.000 euro« ændres til »100.000
euro«.
Det vil betyde, at tærsklen for indberetningspligten
ændres fra at gælde for tilbagebetalingsbeløb,
som overstiger 500.000 euro, til at gælde for
tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 100.000 euro.
Ændringen er en konsekvens af forordning (EU) 2023/1315 af
23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring af § 33, stk. 10, vil
medføre, at virksomheder, som benytter sig af muligheden for
at få tilbagebetalt afgift efter § 33, stk. 1-9,
svovlafgiftsloven, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet
til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
100.000 euro i et kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
15
Til nr. 1
Det følger af opløsningsmiddelsafgiftslovens
§ 17, stk. 1, 3. pkt., at registreringen som registreret
varemodtager er gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun i en
femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i praksis
har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne og
Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvarende krav
i en række andre afgiftslove, herunder
mineralolieafgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven.
Det er vurderingen, at denne administration ikke har haft
betydning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at
opløsningsmiddelsafgiftslovens §
17 stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i
overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at
ophæve den bestemmelse, som indebærer, at
Skatteforvaltningen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter
hver femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke
ville skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler
på tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der
i lovgivningen fremover ikke vil være et krav om, at
erhvervsdrivende varemodtagere skal forny deres anmeldelse til
Skatteforvaltningen efter hver femårig periode. Samtidig vil
ophævelsen sikre ensrettede regler på tværs af
afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af opløsningsmiddelsafgiftslovens
§ 18, stk. 2, at for varer, der indføres af en
virksomhed registreret efter toldlovens § 29, finder reglerne
i § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6 tilsvarende
anvendelse.
Det fremgår af opløsningsmiddelsafgiftslovens
§ 18, stk. 3, 1. pkt. at ved modtagelse af varer fra andre
EU-lande betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i
landet. Det fremgår af § 18, stk. 3, 2. pkt., at
bestemmelserne i lovens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk.
2-6 finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i § 18, stk.
2 og § 18, stk. 3, 2. pkt.,
at »2. og 3. pkt.« ændres til »2.
pkt.«.
Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets
§ 15, nr. 1, foreslås, at
opløsningsmiddelsafgiftslovens § 17 stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det
vil følge af opløsningsmiddelsafgiftslovens §
18, stk. 2, at for varer, der indføres af en virksomhed
registreret efter toldlovens § 29, vil reglerne i § 17,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-6, finde tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det
vil følge af opløsningsmiddelsafgiftslovens §
18, stk. 3, 2. pkt., at reglerne i lovens § 17, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2-6, vil finde tilsvarende anvendelse.
Til §
16
Til nr. 1
Det fremgår af vejlovens § 80, stk. 1, at det
offentlige vejareal med vejmyndighedens tilladelse bl.a. kan
anvendes til varig eller midlertidig anbringelse af affald,
containere, materiel, materialer, løsøregenstande,
skure, skurvogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn el.lign.
Endvidere fremgår det af § 80, stk. 3, at kravet om
tilladelse efter stk. 1 ikke finder anvendelse på etablering
af offentligt tilgængelige ladepunkter. Endelig fremgår
det af § 80, stk. 4, at transportministeren kan undtage visse
former for råden over vejarealet fra kravet om tilladelse
efter § 80, stk. 1, og bemyndige vejmyndigheden til at
fastsætte nærmere regler for disse former for
råden over vejarealet.
For en nærmere beskrivelse af reglerne i vejlovens §
80 henvises til pkt. 3.10.1. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Det foreslås, at der i vejloven indsættes et nyt
§ 80, stk. 3, 2. pkt., hvorefter
tilladelseskravet efter vejlovens § 80, stk. 1, ikke finder
anvendelse på opstilling af fast og mobilt vejsideudstyr, som
Sund og Bælt Holding A/S opstiller på vejarealer som
led i kontrol med opkrævning af vejafgifter efter lov om
vejafgift, jf. dog vejlovens § 80, stk. 5.
Forslaget vil betyde, at Sund og Bælt Holding A/S ikke vil
skulle ansøge om tilladelse ved opstilling af fast og mobilt
vejsideudstyr til kontrol af vejafgift. Som alternativ til kravet
om at ansøge om tilladelse vil selskabet i stedet kunne
opstille vejsideudstyret i overensstemmelse med de regler, som vil
blive fastsat efter den nye bestemmelse i vejlovens § 80,
stk. 5, jf. lovforslagets § 16, nr. 2.
Forslaget om at fravige kravet om tilladelse efter vejlovens
§ 80, stk. 1, vil betyde, at lovens § 89 om
vejmyndighedens pligt til at forhandle med politiet, inden der
meddeles tilladelse efter § 80, ikke finder anvendelse ved
Sund og Bælt Holding A/S' opstilling af vejsideudstyr til
kontrol af vejafgift. Det er hensigten, at reglerne, som forventes
fastsat i medfør af det foreslåede stk. 5 i vejlovens
§ 80, jf. lovforslagets § 16, nr. 2, ligeledes vil skulle
sikre, at opstillingen af såvel fast som mobilt vejsideudstyr
ikke påvirker trafiksikkerheden.
Til nr. 2
Det fremgår af vejlovens § 80, stk. 3, at
bestemmelsen i lovens § 80, stk. 1, hvorefter vejmyndigheden
skal give tilladelse, før det offentlige vejareal kan
anvendes til f.eks. at anbringe genstande og udstyr, ikke finder
anvendelse på etablering af offentlige tilgængelige
ladepunkter. Endvidere fremgår det af § 80, stk. 4, at
transportministeren kan undtage visse former for råden over
vejarealet fra kravet om tilladelse efter stk. 1 og kan bemyndige
vejmyndigheden til at fastsætte nærmere regler for
disse former for råden over vejarealet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises
til pkt. 3.10.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås, at der i vejloven indsættes et nyt
§ 80, stk. 5, hvorefter
transportministeren fastsætter regler om de betingelser, som
Sund og Bælt Holding A/S skal opfylde, når selskabet
skal anvende vejarealet til opstilling af fast og mobilt
vejsideudstyr som led i kontrol med opkrævning af vejafgifter
efter lov om vejafgift, herunder om høring af vedkommende
vejmyndighed ved opstilling af fast vejsideudstyr.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at udvide
undtagelsesbestemmelsen i vejlovens § 80, stk. 3, jf.
lovforslagets § 16, nr. 1, således, at Sund og
Bælt Holding A/S ved opstilling af fast og mobilt
vejsideudstyr undtages fra tilladelseskravet i vejlovens § 80,
stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse vil transportministeren
således blive bemyndiget til at fastsætte regler om de
betingelser, som Sund og Bælt Holding A/S vil skulle opfylde
som følge af forslaget om fravigelse af tilladelseskravet i
vejlovens § 80, stk. 1.
Som anført i pkt. 3.10.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget er det hensigten at
fastsætte regler for betingelser for opstilling af
henholdsvis det faste og det mobile vejsideudstyr.
Det er hensigten at fastsætte regler, som sikrer, at
selskabet inden opstilling af det faste vejsideudstyr til kontrol
af vejafgift vil skulle inddrage vejmyndigheden, således at
vejmyndigheden vil få lejlighed til at udtale sig, bl.a. om
den plads, som vejsideudstyret vil optage på vejarealet og
den nærmere placering af udstyret i forhold til trafikale
hensyn og trafiksikkerhed og andre aktiviteter på vejarealet,
som vejmyndigheden almindeligvis varetager ved tilladelser efter
vejlovens § 80, stk. 1.
Vejmyndigheden vil således med de forventede regler kunne
afgive en udtalelse vedrørende den påtænkte
anvendelse af vejarealet, men dog uden at kunne give et egentligt
afslag, idet selskabet skal kunne varetage den kontrolopgave, som
selskabet er pålagt ved lov.
Som nævnt i pkt. 3.10.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget er det hensigten, at det mobile
vejsideudstyr vil kunne flyttes flere gange i løbet af en
dag. Det er på den baggrund hensigten at fastsætte
regler om, hvorledes det mobile vejsideudstyr vil kunne
flyttes.
Det er som ligeledes anført i pkt. 3.10.2 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget hensigten at
fastsætte regler, hvorved der tages hensyn til
trafiksikkerhed. Det er endvidere hensigten, at der vil skulle
fastsættes regler om, hvornår Sund og Bælt
Holding A/S' opstilling af mobilt vejsideudstyr langs vejsiden
bør vige, fordi arealet midlertidigt skal anvendes til andre
formål, som vejmyndigheden har givet tilladelse til eller
fordi vejmyndigheden skal foretage aktiviteter på vejarealet
som f.eks. snerydning eller vedligehold. Endvidere er det hensigten
at fastsætte regler om, at selskabet efter anmodning fra
vejmyndigheden vil skulle flytte opstillet udstyr, såfremt
f.eks. hensyn til trafiksikkerheden eller nogle af de
ovennævnte aktiviteter nødvendiggør dette.
Ved opstilling af såvel fast som mobilt vejsideudstyr til
kontrol af vejafgift er det endvidere hensigten at fastsætte
regler om, hvorledes vejsideudstyr vil kunne fastgøres
permanent eller midlertidigt til f.eks. en bro over vejarealet uden
at beskadige broen.
I bekendtgørelsen er det ydermere hensigten at
fastsætte regler om i hvilket omfang, at
gæsteprincippet i vejlovens § 77 finder anvendelse for
fast vejsideudstyr.
I bekendtgørelsen påtænkes endvidere fastsat
sanktionsregler for manglende overholdelse af de fastsatte regler,
jf. vejlovens § 135, stk. 2 og 3.
Til §
17
Til nr. 1
Efter § 17 a, stk. 1, i lov om Sund og Bælt Holding
A/S kan Sund og Bælt Holding A/S foretage automatisk
registrering af nummerplader i relation til selskabets opgaver
efter reglerne om miljøzoneordningen i lov om
miljøbeskyttelse.
Sund og Bælt Holding A/S har efter gældende ret ikke
mulighed for at anvende vejsideudstyr til at registrere
køretøjer på det afgiftsbelagte vejnet til brug
for kontrol af overholdelse af vejafgiftsordningen i
vejafgiftsloven.
Det foreslås, at der i lov om Sund og Bælt Holding
A/S indsættes et nyt § 17 a, stk.
1, 2. pkt., der fastsætter, at Sund og Bælt
Holding A/S i relation til selskabets opgaver efter reglerne om
vejafgiftsordningen i vejafgiftsloven kan anvende fast og mobilt
vejsideudstyr til overvågning, herunder tv-overvågning
og automatisk registrering af nummerplader, på det
afgiftsbelagte vejnet med henblik på at understøtte
afgiftsopkrævningen.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at selskabet vil
få den fornødne hjemmel til at behandle
personoplysninger med henblik på at kunne varetage de
opgaver, som selskabet er blevet pålagt i vejafgiftsloven, og
som kræver, at selskabet på forskellig vis kan
registrere køretøjers brug af det afgiftsbelagte
vejnet.
Registreringen vil skulle ske via vejsideudstyr, herunder med
nummerpladegenkendelsessystem, som elektronisk vil opfange de
enkelte køretøjers brug af det afgiftsbelagte vejnet
og automatisk differentiere mellem de køretøjstyper,
som er omfattet af vejafgiftsloven, og de køretøjer,
som ikke er omfattet af vejafgiftsloven.
Konkret vil selskabets udstyr tage et oversigtsbillede af
køretøjet samt et billede af køretøjets
nummerplade. Formålet hermed er, at selskabet på
baggrund af nummerpladeoplysningerne skal kunne
identificere, om køretøjet har det nødvendige
køretøjsudstyr, som registrerer kørslen
på det afgiftsbelagte vejnet eller har købt en
rutebillet. Det skal bemærkes, at oversigtsbilledet vil kunne
omfatte føreren og eventuelle passagerer. Måtte
fører eller passagerer være kommet med på et
billede, vil personerne blive sløret i en
efterfølgende proces. Endvidere bemærkes, at det
anvendte vejsideudstyr ikke vil give mulighed for brug af
ansigtsgenkendelse.
Hvis selskabets systemer registrerer et køretøj,
som er underlagt krav om betaling af vejafgift, og det samtidig
konstateres, at køretøjet ikke har registreret
kørslen på forhånd eller har
køretøjsudstyr, som automatisk registrerer
køretøjets brug af vejnettet, vil der være sket
en overtrædelse af vejafgiftsreglerne, som kan medføre
strafansvar. Registreringen af køretøjernes
nummerplader har derfor også til formål at sikre, at
selskabet i disse tilfælde vil kunne identificere ejeren af
det pågældende køretøj med henblik
på at forberede sager til de myndigheder, der er ansvarlige
for at håndhæve vejafgiftsordningen. Dette vil konkret
ske via sammenstilling af nummerpladeoplysninger i
Køretøjsregistreret, herunder EUCARIS, hvor det vil
være muligt at identificere ejeren af
køretøjet, jf. nærmere bemærkningerne til
de foreslåede ændringer til § 17 a, stk. 2, jf.
lovforslagets § 17, nr. 2.
Selskabet vil være selvstændig dataansvarlig for de
indsamlede oplysninger og vil behandle oplysninger i
overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, herunder
databeskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Selskabet vil i nødvendigt omfang til brug for
løsning af opgaver i relation til ordningen kunne overlade
oplysninger til relevante underleverandører. Det vil f.eks.
omfatte IT-udviklingsopgaver. De nærmere krav til selskabets
indsamling og behandling af personoplysningerne fremgår af
bemærkningerne til den foreslåede ændring af
§ 17 a, stk. 2, i lov om Sund og Bælt Holding A/S, jf.
lovforslaget § 17, nr. 2.
Forslaget om at indsætte et nyt § 17 a, stk. 1, 2.
pkt., i lov om Sund og Bælt Holding A/S foreslås at
træde i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets §
19, stk. 1. Baggrunden herfor er, at Sund og Bælt Holding A/S
skal kunne teste systemer m.v. med henblik på at kunne
varetage opgaver efter vejafgiftsloven. Det foreslåede
ikrafttrædelsespunkt vil betyde, at Sund og Bælt
Holding A/S vil kunne anvende fast og mobilt vejsideudstyr til
overvågning, herunder tv-overvågning og automatisk
registrering af nummerplader, på vejnettet som
afgiftsbelægges efter vejafgiftsloven, forud for, at
vejafgiftsordningen træder i kraft. Opkrævning af
vejafgift vil først kunne ske, når reglerne herom i
vejafgiftsloven finder anvendelse, jf. § 18, stk. 3, i
vejafgiftsloven.
Til nr. 2
(Til § 17 a, stk. 2, 1. pkt.)
Det fremgår af § 17 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Sund
og Bælt Holding A/S, at Sund og Bælt Holding A/S kan
indsamle og behandle personoplysninger, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af Sund og
Bælt Holding A/S' opgaver i forbindelse med
miljøzoneordningen.
I relation til billeder af køretøjer følger
det af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, jf. stk. 1,
at billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i
forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende
øjemed, skal slettes, senest 30 dage efter at optagelserne
er foretaget. Af lovens § 4 c, stk. 5, følger det dog,
at optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end
nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til
en indgivet anmeldelse om strafbart forhold, den dataansvarliges
behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i
kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbevaring
nødvendig af hensyn til en konkret tvist, skal den
dataansvarlige inden for den frist, der er angivet i stk. 4,
underrette den, som tvisten vedrører, og på anmodning
udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.
Ifølge bemærkningerne til
tv-overvågningslovens § 4 c, jf. Folketingstidende
2017-2018, tillæg A, L 205 som fremsat, side 13, vil
tv-overvågningsoptagelser i kriminalitetsforebyggende
øjemed bl.a. sige tv-overvågning, som foretages med
henblik på at forebygge kriminalitet, sikre tryghed for
personer, der befinder sig i området, samt sikring af
bevismateriale og dermed oplysninger til brug for politiets
efterforskning i tilfælde af kriminalitet. Det følger
endvidere af lovbemærkningerne, at der med billed- og
lydoptagelser forstås såvel stillbilleder som levende
billeder med tilhørende optagelse af lyd, og at bestemmelsen
også vil omfatte billeder uden lyd og efter
omstændighederne lyd uden billeder optaget med
tv-overvågning.
Sund og Bælt Holding A/S kan efter den gældende
bestemmelse i § 17 a, stk. 2, 1. pkt., ikke indsamle og
behandle personoplysninger med henblik på at udføre
kontrol i relation til vejafgiftsordningen.
Det foreslås derfor i § 17 a,
stk. 2, 1. pkt., i lov om Sund og Bælt Holding A/S at
ændre »miljøzoneordningen« til
»miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at Sund og
Bælt Holding A/S også vil kunne indsamle og behandle
personoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af Sund og Bælt Holding A/S' opgaver i
forbindelse med vejafgiftsordningen.
Selskabets indsamling og behandling af personoplysninger vil
først og fremmest skulle omfatte de nummerpladeoplysninger,
som selskabets udstyr vil kunne registrere som følge af de
foreslåede ændringer af § 17 a, stk. 1, i lov om
Sund og Bælt Holding A/S.
Omfanget af denne behandling vil afhænge af, om
kørslen med det afgiftsbelagte køretøj er sket
med rutebillet, eller det benytter køretøjsudstyr,
som automatisk registrerer kørslen, og om der er sket en
overtrædelse af vejafgiftsordningen.
Selskabet vil opbevare og slette data i overensstemmelse med de
persondataretlige regler. For så vidt angår de
køretøjer, som vil have funktionsdygtigt
køretøjsudstyr, hvor det på kontroltidspunktet
vil have været muligt at verificere, at
køretøjsudstyret aktivt vil have registreret
kørslen på vejnettet, slettes billeder af
køretøjet umiddelbart i selve kameraudstyret. Dette
forudsætter imidlertid, at det har været teknisk muligt
at kommunikere med køretøjsudstyret via
radiokommunikation, og køretøjsudstyret vil
være korrekt konfigureret til køretøjet. Al
personrelateret data, som bliver udlæst af
køretøjsudstyret, vil blive slettet, når der er
konstateret retmæssig betaling. Billeder af
køretøjer, der ved vejsiden ikke kan identificeres
med korrekt konfigureret og funktionsdygtigt
køretøjsudstyr, vil blive sendt til selskabets
backoffice-system til videre behandling og slettes, så snart
der er konstateret retmæssig betaling.
For så vidt angår de køretøjer, som
vil have forhåndsregistreret kørslen på
selskabets IT-platform (rutebillet), vil både
oversigtsbillede af køretøjet og billedet af
nummerpladen blive sendt til selskabets backoffice-system. Her vil
billederne blive opbevaret indtil det tidspunkt, hvor selskabets
systemer konstaterer, at rutebilletten udgør betaling for
det kontrollerede vejsegment. Dette vil sædvanligvis skulle
ske inden for 84 timer, idet den afgiftspligtige person har
mulighed for at ændre rutebilletten op til 48 timer efter
udløbstidspunkt for rutebilletten.
For så vidt angår de registreringer, hvor den
automatiske læsning af nummerpladen (billedet) har en
sådan kvalitet, at det ikke er muligt for systemet at
genkende nummerpladen automatisk, vil selskabet skulle foretage en
manuel behandling af billedet med henblik på at
påføre korrekt registreringsnummer. Disse billeder vil
således også blive opbevaret i selskabets
backoffice-system, indtil den manuelle behandling er
gennemført. Det vil sædvanligvis ske inden for 7
dage.
I relation til dokumentation for korrekt betaling vil billederne
som udgangspunkt kunne opbevares i 180 dage. Baggrunden for, at
billederne skal kunne opbevares i 180 dage, er, at det først
efter en periode vil være muligt at identificere manglende
betalinger, ligesom billederne vil kunne blive nødvendige
som dokumentation i forbindelse med indsigelser om betalingen. I
henhold til vejafgiftsloven er klagefristen for
afgiftsopgørelse og betaling heraf, for så vidt
angår køretøjer, der foretager manuel
registrering af kørslen, fastsat til 4 uger fra den dag
afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Hvis klagefristen
udløber på en lørdag eller helligdag
forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Billederne vil i disse tilfælde skulle opbevares, indtil der
er truffet afgørelse i klagesagen, og den eventuelle
betaling er gennemført.
I det omfang den afgiftspligtige person hverken har installeret
køretøjsudstyr, som automatisk registrerer
kørslen, eller har købt en rutebillet, vil der
være sket en overtrædelse af vejafgiftsordningen, jf.
reglerne i vejafgiftsloven. I disse tilfælde vil billederne
kunne gemmes til det tidspunkt, hvor den pågældende har
modtaget et administrativt bødeforelæg og betalt
bøden eller efter oversendelse til anklagemyndigheden. Det
skyldes, at de pågældende data vil skulle udgøre
dokumentation i relation til gennemførelse af korrekt
betaling, i en klagesag eller i forbindelse med
domstolsprøvelse og lignende.
Det skal bemærkes, at selskabet vil kunne gemme
nummerpladeoplysninger i en længere periode end her angivet
til brug for en køretøjsdatabase. Der henvises til
bemærkningerne nedenfor i dette punkt til de foreslåede
ændringer af § 17 a, stk. 4, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S.
Billeder af nummerplader, som vil kunne indsamles efter det
foreslåede § 17 a, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets
§ 17, nr. 1, vil dermed som udgangspunkt være omfattet
af slettefristen på 30 dage i tv-overvågningslovens
§ 4 c, stk. 4. Som beskrevet ovenfor vil billederne dog blive
opbevaret til brug for en efterfølgende sag om
overtrædelse af reglerne. Det følger imidlertid af
§ 4 c, stk. 5, at optagelser kan opbevares i et længere
tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af
hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold, den
dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af
oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk.
2. Videre følger det af § 4 c, stk. 5, at såfremt
opbevaring er nødvendig af hensyn til en konkret tvist, skal
den dataansvarlige inden for den frist, der er angivet i stk. 4,
underrette den, som tvisten vedrører, og på anmodning
udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende. Med
den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 2, 1. pkt.,
vil bestemmelsen derfor komme til at ligge inden for rammerne af
tv-overvågningslovens § 4 c, herunder stk. 5.
Med den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 2,
1. pkt., vil Sund og Bælt Holding A/S endvidere kunne
indsamle oplysninger fra f.eks. Skatteforvaltningen, som vil
være nødvendige i forbindelse med selskabets
administration af de opgaver, som selskabet er blevet pålagt.
Det drejer sig bl.a. om oplysninger, om køretøjer,
som er undtaget fra at betale vejafgift, da Sund og Bælt
Holding A/S f.eks. vil kunne få behov for at behandle
oplysninger om, at en køretøjsejer ikke er omfattet
vejafgiftsordningen.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 17
a, stk. 2, 2. pkt., i lov om Sund og Bælt Holding A/S, at
Sund og Bælt Holding A/S under samme betingelser som
nævnt i 1. pkt., kan indsamle oplysninger i
Køretøjsregistreret, herunder personnumre og
beskyttede navne- og adresseoplysninger og behandle disse.
Efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, må
private behandle oplysninger om personnumre, når det
følger af lovgivningen. Efter § 34, stk. 1, i lov om
Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010
af 23. juni 2023 (herefter CPR-loven), må en myndighed kun
videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser
modtaget efter lovens §§ 31-33, til andre offentlige
myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov
eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller hvis
Økonomi- og Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og
Sundhedsministeriet) har givet tilladelse hertil.
Af § 17, stk. 2, i lov om
registrering af køretøjer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2023 (herefter
køretøjsregistreringsloven), fremgår det, at
skatteministeren for offentlige myndigheder og følgende
virksomhedstyper m.v. kan fastsætte regler om terminaladgang
til oplysninger i Køretøjsregistreret om identiteten
af et køretøjs ejer eller bruger:
1)
Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer.
2) Autoriserede
nummerpladeoperatører.
3)
Parkeringsvirksomheder.
4) Advokat og
inkassovirksomheder.
5)
Genbrugspladser.
6)
Redningstjenester.
7)
Finansieringsvirksomheder.
8) Virksomheder,
der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger
eller tunneler.
9) Dansk Forening
for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM).
10) Øvrige
virksomheder, som i varigt og ikke uvæsentligt omfang har
behov for sådanne oplysninger for at kunne udføre
deres hverv.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 17, stk. 2, i
køretøjsregistreringsloven er udmøntet i
§ 102 i bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023 om
registrering af køretøjer (herefter
køretøjsregistreringsbekendtgørelsen). Det
følger af denne bestemmelses stk. 1, at terminaladgang til
de i køretøjsregistreringslovens § 17, stk. 2,
nævnte virksomhedstyper m.v. gives til oplysninger om navn og
adresse på den registrerede primære ejer og
primære bruger af køretøjet.
Bestemmelsen i § 102 giver ikke adgang til generelt at
fremsøge oplysninger om navn og adresse, hvis en registreret
ejer eller bruger har navne- eller adressebeskyttelse eller adgang
til den pågældendes personnummer.
Terminaladgang til offentlige myndigheder gives efter
køretøjsregistreringsbekendtgørelsens §
102, stk. 2, til oplysninger om navn og adresse, cpr-nummer eller
cvr-nummer på alle nuværende og forhenværende
ejere og brugere af køretøjet. Efter fast praksis
gives offentlige myndigheder efter anmodning adgang til evt.
beskyttede navne- og adresseoplysninger.
Af § 17 a i
køretøjsregistreringsloven fremgår det, at
Skatteforvaltningen kan udveksle oplysninger med kompetente
myndigheder i stater, som deltager i det europæiske
køretøj- og kørekortinformationssystem, med
henblik på at foretage elektronisk søgning i
oplysninger fra Køretøjsregisteret og tilsvarende
udenlandske registre til brug for følgende:
1) Efterforskning
af mistanke om momssvig.
2) Registrering af
køretøjer.
3) Opkrævning
af registreringsafgift.
4) Opkrævning
af andre køretøjsrelaterede afgifter.
Denne bestemmelse implementer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019 om
interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme
af udvekslingen på tværs af landegrænser af
oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen
(EETS-direktivet).
Bestemmelsen betyder, at Skatteforvaltningen har tilsluttet sig
og deler oplysninger i moduler, der indeholder oplysninger om
køretøjers tekniske data og oplysninger om
køretøjers ejere og brugere til brug for
opkrævningen af f.eks. vejafgifter.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 2, 1.
pkt., vil betyde, at § 17 a, stk. 2, 2. pkt., udvides fra at
omfatte miljøzoneordningen til også at finde
anvendelse i relation til vejafgiftsordningen. Det betyder, at Sund
og Bælt Holding A/S også under de betingelser, som er
nævnt i stk. 2, 1. pkt., vil kunne indsamle oplysninger i
Køretøjsregistreret, herunder personnumre og
beskyttede navne- og adresseoplysninger og behandle disse.
Adgangen til at indsamle og behandle oplysninger efter § 17
a, stk. 2, 2. pkt., vil være under forudsætning af, at
det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Sund og
Bælt Holding A/S' opgaver efter vejafgiftsloven.
Indsamling af køretøjsoplysningerne vil ikke blot
omfatte oplysningerne i det danske køretøjsregister,
men også oplysninger i udenlandske
køretøjsregistre. For så vidt angår
oplysninger i udenlandske køretøjsregistre, vil
selskabet ikke egenhændigt kunne foretage opslag i
registrene. I disse tilfælde vil oplysningerne skulle
indhentes via Skatteforvaltningen (i praksis Motorstyrelsen), som
er kontaktpunkt for indhentelse af oplysninger i EUCARIS, jf.
køretøjsregistreringslovens § 17 a.
Motorstyrelsen vil udveksle de indhentede oplysninger med selskabet
i overensstemmelse med persondataforordningen.
Forslaget, om at § 17 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om Sund og
Bælt Holding A/S også skal omfatte Sund og Bælt
Holding A/S' opgaver i forhold til vejafgiftsordningen, skal sikre,
at selskabet vil have adgang til alle relevante adresseoplysninger,
personnumre og ejeroplysninger, herunder cvr-numre, hvis der er
tale om virksomheder, når selskabet vil skulle forberede
administrative bødeforelæg til
køretøjsejere m.v. Personnummer vil skulle anvendes
af Færdselsstyrelsen til at sende det administrative
bødeforelæg som digital post og til brug for
anklagemyndighedens behandling af sagen, såfremt sagen
overdrages hertil.
Sund og Bælt Holding A/S vil varetage opgaver i relation
til vejafgiftsordningen på vegne af en offentlig myndighed.
Det vil være nødvendigt, at selskabet har adgang til
de samme oplysninger i Køretøjsregistreret som en
offentlig myndighed, herunder personnumre og beskyttede
adresseoplysninger for, at selskabet kan varetage opgaverne i
relation til ordningen.
Selskabet vil være selvstændig dataansvarlig for de
indsamlede oplysninger, jf. også ovenfor.
Da det som også nævnt ovenfor er hensigten, at Sund
og Bælt Holding A/S vil skulle forberede udsendelse af
administrative bødeforelæg, vil de oplysninger, som
selskabet vil skulle behandle, omfatte oplysninger om strafbare
forhold som omhandlet i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.
Sund og Bælt Holding A/S vil derfor også med hjemmel i
forslaget til det nye § 17 a, stk. 2, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S, jf. lovforslagets § 17, nr. 2, kunne
indsamle og behandle oplysninger om strafbare forhold, jf.
databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.
Sund og Bælt Holding A/S vil kunne anvende en privat
leverandør i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra
motorregistre i Danmark og udlandet. Sund og Bælt Holding A/S
har allerede i dag en privat leverandør, som på vegne
af selskabets klienter og kunder kan indhente oplysninger fra
udenlandske motorregistre på samme måde, som mange
andre lande indhenter oplysninger i Køretøjsregistret
(DMR). Sund og Bælt Holding A/S vil i nødvendigt
omfang kunne overlade oplysninger, som er indsamlet i
Køretøjsregistreret, til selskabets
underleverandører til brug for løsning af de opgaver,
som Sund og Bælt Holding A/S har fået pålagt i
forbindelse med administration af vejafgiftsordningen. Dette vil
ske via en databehandleraftale med Sund og Bælt Holding A/S
som dataansvarlig.
Med lovforslagets § 17, nr. 2, vil § 17 a, stk. 2, 2.
pkt., komme til at udgøre hjemlen til at indsamle og
behandle oplysninger om personnumre i henhold til
databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1.
Forslaget om at ændre § 17 a, stk. 2, 1. pkt., i lov
om Sund og Bælt Holding A/S foreslås at træde i
kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 19, stk. 1.
Baggrunden herfor er, at Sund og Bælt Holding A/S skal kunne
teste systemer m.v. med henblik på at kunne varetage opgaver
efter vejafgiftsloven.
Det foreslåede ikrafttrædelsespunkt vil betyde, at
Sund og Bælt Holding A/S vil kunne indsamle og behandle
personoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af Sund og Bælt Holding A/S' opgaver i
forbindelse med vejafgiftsordningen, forud for, at reglerne om
vejafgiftsordningen finder anvendelse. Forslaget vil endvidere
betyde, at Sund og Bælt Holding A/S vil kunne indsamle
oplysninger i Køretøjsregistreret, herunder
personnumre og beskyttede navne- og adresseoplysninger, og behandle
disse, forud for, at reglerne om vejafgiftsordningen finder
anvendelse. Opkrævning af vejafgift vil først kunne
ske, når reglerne herom i vejafgiftsloven finder anvendelse,
jf. § 18, stk. 3, i vejafgiftsloven.
(Til § 17 a, stk. 4)
Det fremgår af § 17 a, stk. 4, i lov om Sund og
Bælt, at Sund og Bælt Holding A/S på baggrund af
registrering af nummerplader, jf. stk. 1, kan opbygge en
køretøjsdatabase til det formål at lette
genkendelse af køretøjer i forbindelse med selskabets
opgaver vedrørende miljøzoneordningen.
På vejafgiftsområdet er der internationalt en
praksis for at opbygge en køretøjsdatabase
indeholdende køretøjsdata og registreringsnumre med
henblik på at forbedre ANPR-udstyrets genkendelse af
køretøjer ved passage af udstyret.
Køretøjsdatabasen fungerer på den måde,
at der indsamles oplysninger om køretøjer, hvor
nummerpladen ikke kunne aflæses korrekt.
Sund og Bælt Holding A/S kan efter § 17 a, stk. 4, i
lov om Sund og Bælt Holding A/S ikke opbygge en
køretøjsdatabase til brug for
vejafgiftsordningen.
Det foreslås derfor i § 17 a,
stk. 4, i lov om Sund og Bælt Holding A/S at
ændre »miljøzoneordningen« til
»miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen«.
Med den foreslåede ændring vil Sund og Bælt
Holding A/S også på baggrund af registrering af
nummerplade, jf. stk. 1, kunne opbygge en
køretøjsdatabase til det formål at lette
genkendelsen af køretøjer i forbindelse med
selskabets opgaver vedrørende vejafgiftsordningen.
Det er hensigten, at køretøjsdatabasen skal lette
genkendelsen af køretøjer, som vil passere det
opsatte vejsideudstyr.
Databasen, som Sund og Bælt vil kunne opbygge, vil
indeholde oplysninger om køretøjets
registreringsnummer og tidsperiode, hvori køretøjet
er registreret på vejnettet. Databasen vil alene indeholde
oplysninger for de køretøjer, som ANPR-udstyret ikke
automatisk har kunnet registrere nummerpladen på.
Formålet med databasen er at optimere det tekniske udstyr,
så ANPR-udstyret i højere grad vil have mulighed for
at genkende køretøjet næste gang
køretøjet kører på det afgiftsbelagte
vejnet. Det medfører ikke konsekvenser for den registrerede,
at vedkommendes nummerplade er optaget i databasen.
Oplysningerne i databasen vil blive opbevaret i en 5 års
periode fra seneste observation af køretøjet.
Opbevaringsperioden fastsættes efter, i hvor lang tid et
køretøj må antages at kunne blive genkendt af
systemet. Anskaffer køretøjsejeren sig et nyt
køretøj, er oplysningerne i
køretøjsdatabasen ikke længere relevante.
Billede af køretøjet og oplysninger om sted og
tidspunkt for passager vil ikke blive opbevaret i
køretøjsdatabasen, dog gemmes den tidsperiode, hvori
køretøjet vil være registreret.
Køretøjets registreringsnummer bruges som den
primære identifikationsnøgle.
Forslaget om at ændre § 17 a, stk. 4, i lov om Sund
og Bælt Holding A/S foreslås at træde i kraft den
1. januar 2024, jf. lovforslagets § 19, stk. 1. Baggrunden
herfor er, at Sund og Bælt Holding A/S skal kunne teste
systemer m.v. med henblik på at kunne varetage opgaver efter
vejafgiftsloven.
Det foreslåede ikrafttrædelsespunkt vil betyde, at
Sund og Bælt Holding A/S på baggrund af registrering af
nummerplader vil kunne opbygge en køretøjsdatabase
til formål at lette genkendelse af køretøjer i
forbindelse med selskabets opgaver vedrørende
vejafgiftsordningen, forud for, at reglerne om vejafgiftsordningen
finder anvendelse. Opkrævning af vejafgift vil først
kunne ske, når reglerne herom i vejafgiftsloven finder
anvendelse, jf. § 18, stk. 3, i vejafgiftsloven.
(Til § 17 a, stk. 5, 1. pkt.)
Endelig fremgår det af § 17 a, stk. 5, i lov om Sund
og Bælt Holding A/S, at Sund og Bælt Holding A/S kan
foretage tv-overvågning af vejarealer og tekniske anlæg
i forbindelse med selskabets opgaver vedrørende
miljøzoneordningen og foretage registrering og opbevaring af
billeder. Der skal ved skiltning eller på anden tydelig
måde gives oplysninger herom.
Sund og Bælt Holding A/S kan således efter § 17
a, stk. 5, i lov om Sund og Bælt Holding A/S ikke foretage
tv-overvågning af vejarealer og tekniske anlæg m.v. til
brug for selskabets varetagelse af opgaver efter
vejafgiftsordningen.
Det foreslås derfor i § 17 a,
stk. 5, 1. pkt., i lov om Sund og Bælt Holding A/S at
ændre »miljøzoneordningen« til
»miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen«.
Med den foreslåede ændring vil Sund og Bælt
Holding A/S fremover også kunne foretage tv-overvågning
af vejarealer og tekniske anlæg i forbindelse af selskabets
opgaver vedrørende vejafgiftsordningen og foretage
registrering og opbevaring af billeder.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 5, 1.
pkt., vil betyde, at § 17 a, stk. 5, 2. pkt., også vil
finde anvendelse. Efter sidstnævnte bestemmelse, vil der ved
skiltning eller på anden tydelig måde skulle gives
oplysninger om overvågning foretaget efter stk. 5, 1.
pkt.
Der vil alene ske registrering (optagelse) af billedtransmission
fra tv-overvågningen i 72 timer, hvorefter optagelserne
løbende vil blive slettet. Dermed vil der umiddelbart
være adgang til de optagelser, der er nødvendige i de
tilfælde, hvor Sund og Bælt Holding A/S kan konstatere,
at udstyret har været udsat for hærkværk, tyveri
eller lignende. Selskabet vil i disse tilfælde kunne
videregive optagelserne til politiet, hvorefter optagelserne vil
blive slettet af selskabets egne systemer.
Der vil som følge af forslaget om ændring af §
17 a, stk. 5, 2. pkt., ved skiltning eller på anden tydelig
måde blive givet oplysning om, at vejarealerne og de tekniske
anlæg er tv-overvåget. Tv-overvågningen vil
skulle begrænses mest muligt. Det vurderes, at den vil kunne
udstrækkes til op til 50 meter, såfremt særlige
forhold gør sig gældende.
Det skal bemærkes, at forslaget vil betyde, at Sund og
Bælt Holding A/S kan indsamle, behandle og videregive
personoplysninger.
Sund og Bælt Holding A/S vil som selvstændig
dataansvarlig behandle optagelserne i overensstemmelse med de
databeskyttelsesretlige regler, herunder
databeskyttelsesforordningen og reglerne i
tv-overvågningsloven.
Forslaget om at ændre § 17 a, stk. 5, 1. pkt., i lov
om Sund og Bælt Holding A/S foreslås at træde i
kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 19, stk. 1.
Baggrunden herfor er, at Sund og Bælt Holding A/S skal kunne
teste systemer m.v. med henblik på at kunne varetage opgaver
efter vejafgiftsloven.
Det foreslåede ikrafttrædelsespunkt vil betyde, at
Sund og Bælt Holding A/S vil kunne foretage
tv-overvågning af vejarealer og tekniske anlæg i
forbindelse med selskabets opgaver vedrørende
vejafgiftsordningen og opbevare billeder, forud for, at reglerne om
vejafgiftsordningen træder i kraft. Forslaget vil også
betyde, at der vil skulle ske skiltning eller på anden
tydelig måde gives oplysninger herom. Opkrævning af
vejafgift vil først kunne ske, når reglerne herom i
vejafgiftsloven finder anvendelse, jf. § 18, stk. 3, i
vejafgiftsloven.
Til nr. 3
Det fremgår af § 17 a, stk. 3, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S, at Sund & Bælt Holding A/S kan
videregive personoplysninger, herunder personnumre og beskyttede
navne- og adresseoplysninger, til kontrolmyndigheden, når det
er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
kontrolmyndighedens opgaver.
Det foreslås i lovforslagets § 17, nr. 3, i § 17 a, stk. 3, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S at ændre
»kontrolmyndigheden« til
»kontrolmyndighederne«, at
»kontrolmyndighedens« ændres til:
»kontrolmyndighedernes«, og efter »opgaver«
at indsætte »vedrørende
miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen«.
Forslaget vil medføre, at Sund og Bælt Holding A/S
også kan videregive oplysninger, herunder personnumre og
beskyttede navne- og adresseoplysninger, til kontrolmyndighederne,
når det er nødvendigt af hensyn til
kontrolmyndighedernes opgaver i relation til
vejafgiftsordningen.
Ved kontrolmyndighederne forstås de myndigheder, som har
en rolle i forbindelse med opkrævning m.v. af
vejafgiftsordningen og miljøzoneordningen.
De foreslåede ændringer af § 17 a, stk. 3, i
lov om Sund og Bælt Holding A/S vil betyde, at Sund og
Bælt Holding A/S vil kunne videregive oplysninger, som
selskabet vil kunne indsamle i medfør af § 17 a, stk.
1, i lov om Sund og Bælt Holding A/S som følge af de
foreslåede ændringer af bestemmelsen, jf. lovforslagets
§ 17, nr. 1. Det vil endvidere omfatte oplysninger, som vil
kunne indsamles fra Køretøjsregistret, herunder
personnumre, ejeroplysninger (cvr-numre) samt evt. beskyttede
navne- og adresseoplysninger, til Færdselsstyrelsen, som
følge af § 17 a, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets
§ 17, nr. 2.
Når en virksomhed, der har hjemmel til at indsamle
oplysninger i Køretøjsregistret, indgår en
aftale om terminaladgang til Køretøjsregistreret med
Motorstyrelsen, følger det normalt af denne aftale, at
oplysningerne, som er indsamlet i registret, ikke kan udveksles med
andre, medmindre den modtagende part også selv har hjemmel
til at tilgå oplysningerne i Køretøjsregistret.
Færdselsstyrelsen har efter
køretøjsregistreringsbekendtgørelsens §
102, stk. 2, som offentlige myndighed terminaladgang til
oplysninger om navn og adresse, cpr- nummer eller cvr-nummer
på alle nuværende og forhenværende ejere og
brugere af køretøjet. Efter fast praksis gives
offentlige myndigheder efter anmodning endvidere adgang til evt.
beskyttede navne- og adresseoplysninger.
Da Færdselsstyrelsen således har samme adgang til at
indsamle oplysninger i Køretøjsregistreret som Sund
og Bælt Holding A/S, vil selskabet med den foreslåede
ændring af § 17 a, stk. 3, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S kunne videregive oplysninger indsamlet fra
Køretøjsregistret til Færdselsstyrelsen.
Det er som nævnt i pkt. 3.11.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget hensigten, at Sund og
Bælt Holding A/S vil skulle forberede administrative
bødeforelæg til brug for udsendelse til
afgiftspligtige personer, der overtræder reglerne.
Færdselsstyrelsen vil efter vejafgiftslovens § 17 have
ansvaret for at godkende og udsende administrative
bødeforelæg samt for at indgive en politianmeldelse,
hvis det administrative bødeforelæg ikke bliver
vedtaget. Transportministeriet vil skulle behandle eventuelle
klagesager. Til brug for disse opgaver vil myndighederne have behov
for at kunne vurdere alle oplysninger og materiale, der ligger til
grund for Sund og Bælt Holding A/S' sagsbehandling.
I forbindelse med Sund og Bælt Holding A/S' opgaver
vedrørende miljøzoneordningen har selskabet udviklet
et administrativt sagsbehandlingssystem, som både kan
tilgås af selskabet og Miljøstyrelsen, ligesom
selskabet i forvejen har et centralt forretningssystem, som
benyttes til selskabets opgaver. Det er hensigten, at der vil
skulle udarbejdes et system svarende til systemet for
miljøzoneordningen til håndteringen af
vejafgiftsordningen, og som skal kunne tilgås af
Færdselsstyrelsen til brug for udstedelse af administrative
bødeforelæg. Det er hensigten, at de data, Sund og
Bælt Holding A/S vil indsamle m.v. i systemet, og som dermed
videregives fra selskabet til kontrolmyndigheden, bl.a. vil omfatte
billeder af køretøjer (nummerpladeoplysninger),
registreringsdata om køretøj og oplysninger om den
afgiftspligtige person (personnummer, evt. cvr-nummer, navn og
adresse), samt andre relevante oplysninger, som relaterer sig til
ovenstående. Det skal bemærkes, at systemet til
henholdsvis miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen vil
være to adskilte systemer, men baseret på samme
systemplatform og teknologi. Der vil således være
dataseparation i selskabets systemer i relation til selskabets
opgaveportefølje.
Oplysningerne vil alene kunne videregives med det formål
at varetage administrationen af vejafgiftsordningen, og
videregivelsen vil ske i overensstemmelse med de
databeskyttelsesretlige regler, herunder
databeskyttelsesforordningen.
Da det er hensigten, at Sund og Bælt Holding A/S vil
skulle forberede udsendelse af administrative
bødeforelæg, vil de oplysninger, som selskabet vil
skulle videregive, omfatte oplysninger om strafbare forhold efter
databeskyttelseslovens § 8, stk. 3. Sund og Bælt Holding
A/S vil derfor også med hjemmel i forslaget til lov om Sund
og Bælt Holding A/S' nye § 17 a, stk. 3, kunne
videregive oplysningerne omfattet af databeskyttelseslovens §
8, stk. 3.
Sund og Bælt Holding A/S vil i nødvendigt omfang
til brug for løsninger af opgaver i relation til ordningen
kunne overlade oplysninger til relevante underleverandører
via databehandleraftale med Sund og Bælt Holding A/S som
dataansvarlig.
Forslaget om at ændre § 17 a, stk. 3, i lov om Sund
og Bælt Holding A/S foreslås at træde i kraft den
1. januar 2024, jf. lovforslagets § 19, stk. 1. Baggrunden
herfor er, at Sund og Bælt Holding A/S skal kunne teste
systemer m.v. med henblik på at kunne varetage opgaver efter
vejafgiftsloven.
Det foreslåede ikrafttrædelsespunkt vil betyde, at
Sund og Bælt Holding A/S vil kunne videregive
personoplysninger, herunder personnumre og beskyttede navne- og
adresseoplysninger til kontrolmyndigheden, forud for, at reglerne
om vejafgiftsordningen finder anvendelse. Opkrævning af
vejafgift vil først kunne ske, når reglerne herom i
vejafgiftsloven finder anvendelse, jf. § 18, stk. 3, i
vejafgiftsloven.
Til §
18
Det følger af § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21.
december 2012 om ændring af lov afgift af elektricitet og
forskellige andre love og om ophævelse af lov om
ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, at der
ydes tilbagebetaling af afgift af elektricitet forbrugt af en
virksomhed i forbindelse med opladning af batterier til
registrerede elbiler mv.
Det fremgår af § 21, stk. 2, 3. pkt., i lov nr. 1353
af 21. december 2012, at der ydes tilbagebetaling med virkning fra
og med den 27. april 2010 og til og med den 31. december 2015.
Med § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev ordningen
forlænget til og med den 31. december 2016. Med § 10 i
lov nr. 1558 af 13. december 2016 blev ordningen forlænget
til og med den 31. december 2017. Med § 6 i lov nr. 687 af 8.
juni 2017 blev ordningen forlænget til og med den 31.
december 2019. Med § 6 i lov nr. 203 af 13. februar 2021 blev
ordningen forlænget til og med den 31. december 2030.
Det følger af § 21, stk. 3, at virksomheder, der
benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal
indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen,
hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed.
Støtten udgøres af en tilbagebetaling af afgift af
elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse med opladning
af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter
elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere. der
drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt
til opladning af batterier på batteriskiftestationer.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse med
støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om bl.a.
offentliggørelse af støttemodtagers navn,
virksomhedens størrelse, datoen for støttens
tildeling og støttebeløbets størrelse.
Kommissionen har vedtaget forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni
2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108), som bl.a.
indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved, at
tærsklen for, hvornår medlemsstaterne skal
offentliggøre oplysninger om støttetildelinger,
sænkes fra 500.000 euro til 100.000 euro.
Det foreslås, at § 21, stk. 3,
1. pkt., ændres »500.000 euro« til
»100.000 euro«.
Det vil betyde, at tærsklen for indberetningspligten
ændres fra at gælde for tilbagebetalingsbeløb,
som overstiger 500.000 euro, til at gælde for
tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 100.000 euro.
Ændringen er en konsekvens af forordning (EU) 2023/1315 af
23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring af § 21, stk. 3, vil
medføre, at virksomheder, som benytter sig af muligheden for
at få tilbagebetalt afgift efter § 21, stk. 1, skal
indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen,
hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et
kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
19
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og
3.
I forhold til de foreslåede ændringer af lov om Sund
og Bælt Holding A/S vil forslaget betyde, at de
foreslåede ændringer af den nævnte lovs § 17
a vil træde i kraft den 1. januar 2024. Baggrunden for
forslaget, om at ændringerne træder i kraft et år
før, at reglerne i vejafgiftsloven om vejafgiftsordningen
finder anvendelse, er udelukkende som nævnt
bemærkningerne til lovforslagets § 17 og i pkt. 3.11.3.
i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Sund og
Bælt Holding A/S også skal kunne teste systemer m.v. op
til, at vejafgiftsafgiftsordningen efter vejafgiftsloven
træder i kraft den 1. januar 2025. Opkrævning af
vejafgiften vil dog først kunne ske, når reglerne
herom i vejafgiftsloven finder anvendelse, jf. § 18, stk. 3, i
vejafgiftsloven.
Det foreslås i stk. 2, at
§ 4, nr. 1-4, træder i kraft den 1. april 2024. Det skal
ses i sammenhæng med ikrafttrædelsestidspunktet for
forslaget om mulighed for forbrugsregistrering efter elafgiftsloven
for virksomheder på direkte linjer kræver
systemtilretninger hos Skatteforvaltningen, der først vil
kunne implementeres 3 måneder efter lovens vedtagelse.
Det foreslås i stk. 3, at
transportministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 16, nr. 1.
Det foreslåede § 16, nr. 1, vedrører
fravigelse af tilladelseskravet i vejlovens § 80, stk. 1,
således at Sund og Bælt Holding A/S ikke skal
ansøge om vejmyndighedens tilladelse ved opstilling af fast
og mobilt vejsideudstyr til kontrol af vejafgifter.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
16, nr. 2, hvorved transportministeren foreslås bemyndiget
til at fastsætte regler om de betingelser, som Sund og
Bælt Holding A/S skal opfylde, når selskabet skal
opstille fast og mobilt vejsideudstyr som led i kontrol med
opkrævning af vejafgifter.
Det er hensigten, at transportministeren vil fastsætte
tidspunktet for ikrafttrædelse af det foreslåede §
16, nr. 1, samtidig med det tidspunkt, hvor reglerne, som udstedes
i medfør af det foreslåede § 16, nr. 2, vil
træde i kraft. Det er forventningen, at reglerne vil skulle
træde i kraft i løbet af første halvdel af
2024.
Det foreslås i stk. 4, 1.
pkt., at for perioden fra og med den 1. februar 2010 til og
med den 30. januar 2016 finder afgiftsfritagelsen efter
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1,
anvendelse for biomasseaffald, der kunne tilføres
forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til
bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om
biomasseaffald som ændret ved bekendtgørelse nr. 57 af
11. januar 2010 om ændring af bekendtgørelse om
biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type
affald. Det foreslås i 2. pkt.,
at for perioden fra og med den 31. januar 2016 til og med den 31.
december 2023 finder afgiftsfritagelsen efter kulafgiftslovens
§ 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, anvendelse for
biomasseaffald, der kunne tilføres
forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til
bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald,
i læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
3, nr. 2, hvorved det foreslås at ændre
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1,
så henvisningen til bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald ændres til en henvisning til
bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om
biomasseaffald, der træder i kraft den 1. januar 2024. Med
lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det således
fremadrettet at rette op på, at henvisningen i
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ved
en fejl ikke er blevet opdateret, i takt med at
bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om
biomasseaffald er blevet ændret og erstattet af nye
bekendtgørelser.
Mens det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at
rette op på denne fejl med virkning fra og med den 1. januar
2024, skal lovforslagets § 19, stk. 6, sikre, at der ikke
vedrørende perioden før den 1. januar 2024 skal ske
efteropkrævning af afgift i de tilfælde, hvor læs
som følge af ovennævnte fejl har været anset for
at være afgiftsfritaget. Det skal ses i sammenhæng med,
at det som nævnt beror på en fejl, at kulafgiftslovens
§ 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ikke løbende er
blevet opdateret, så der henvises til den enhver tid
gældende bekendtgørelse om biomasseaffald. Som
beskrevet i pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger har ændringerne ved ovennævnte
bekendtgørelser udelukkende udvidet anvendelsesområdet
for, hvilket biomasseaffald der kan tilføres
forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning, hvorfor
lovforslagets § 19, stk. 6, udelukkende vil være af
begunstigende karakter, da der ikke er tilfælde, hvor der
uberettiget er blevet opkrævet afgift som følge af
fejlen.
Loven gælder hverken for Færøerne eller
Grønland, fordi de love, der foreslås ændret,
ikke gælder for Færøerne eller Grønland
og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for
Færøerne eller Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | I lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af
1. september 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr.
138 af 25. februar 2020, § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021,
§ 4 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og senest ved § 3
i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende
ændringer: | | | | §
9. --- | | | Stk. 1-14.
--- | | | Stk. 15.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
4 og 5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges
tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i
§ 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., § 11, stk. 6 og 7, og § 11 f,
stk. 1-4, i lov om afgift af elektricitet, § 7, stk. 3 og 4,
og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr.
juridisk enhed. | | 1. I § 9, stk. 15, 1. pkt., § 9 a, stk. 4, 1.
pkt., og § 11, stk. 18, 1.
pkt., ændres »500.000 euro« til:
»100.000 euro«. 2. I § 9, stk. 15, 3. pkt., ændres
»stk. 16 og 17« til: »stk. 6 og 7«. | | | | § 9
a. --- | | | Stk. 1-3.
--- | | | Stk. 4.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges
tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i
§ 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk.
1-3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., §
7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7,
og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3.
pkt. skal ske pr. juridisk enhed. | | | Stk. 5.
--- | | | | | | §
11. --- | | | Stk. 1-17.
--- | | | Stk. 18.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i
et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal
ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i
oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed. | | | Stk. 19.
--- | | | | | | §
11. --- | | | Stk.
1-4. --- | | | Stk. 5. Der ydes
dog tilbagebetaling for: | | 3. I § 11, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og
nr. 3, 1. pkt., | 1) Afgiften af varme og varer omfattet
af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt
for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses
eller rengøres i eller med særlige anlæg eller
udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende
rum på mindst 10° C såsom opvarmning, kogning,
ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning,
tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i
særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger
også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog stk.
8. | | ændres »stk. 8« til:
»stk. 9«. | 2) Afgiften af varme og varer omfattet
af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt
for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes
for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning,
ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning,
tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i
særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45°
C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af
oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret
del af henholdsvis ostningsprocessen og
spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til
tørring af træ (trætørrestuer), samt
lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen
udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens
karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis
opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at
opvarmningen af det særlige rum også bidrager til
opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog stk. 8. | | | 3) Afgiften af varme og varer omfattet
af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilag 1 til lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til
rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til
rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede
produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne
cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW,
slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller
sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de
lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for
fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt
forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler,
såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke
fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk.
8. Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i
staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i
staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften
styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer
sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog
en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve
staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og
lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering
forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for
kvæg mv. partering til og med fjerdinger. | | | 4-8) --- | | | | | 4. I § 11, stk. 5, indsættes som nr. 9: | | | »9) Afgiften af varme og varer
omfattet af stk. 4, som anvendes til rumvarme, kulde til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen,
som omfatter hotelværelser og andre værelser, der
udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. 1. pkt. finder
ligeledes anvendelse for campingenheder, uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. Der kan ske
forholdsmæssig opgørelse af en
tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling
efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig andel
kan opgøres. I stedet for opgørelse efter nr. 4 kan
virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af den
godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens
samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold. I den samlede mængde
energi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget. Ved anvendelsen af
opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke varme eller
kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme til opvarmning af
vand i bassiner og lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over
under sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke skal
medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde
energi, som forbruges til de pågældende ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den
samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. I
den samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt.
foretages der for så vidt angår varme eller kulde, som
er leveret særskilt til virksomheden fra et
fjernvarmeværk eller anden producent, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en
forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse medregnes
ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf.
5. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen
eller kulden, som indgår i beregninger af
godtgørelsen, er målt. En virksomhed omfattet af 1.
pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling
for et helt kalenderår. En virksomhed, der anvender
opgørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende
opgørelsesmetode i § 10, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov
om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 9, 4.
pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks.« | Stk.
6-17. --- | | | Stk. 18.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i
et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal
ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i
oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed. | | 5. § 11, stk. 18, 1. pkt., ændres
»stk. 3, skal« til: »stk. 3 eller stk. 5, nr. 9,
skal for den enkelte ordning« | Stk. 19.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet
efter stk. 18 og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover
nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå
tilbagebetaling efter stk. 3, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte. | | 6. I § 11, stk. 19, 2. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 3 eller stk. 5,« | | | § 2 | | | I lov om afgift af naturgas og bygas m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020,
§ 2 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 12 i lov nr.
1240 af 11. juni 2021, § 2 i lov nr. 2606 af 28. december 2021
og senest ved § 1 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages
følgende ændringer: | §
1. --- | | | Stk.
2-5. --- | | | Stk. 6.
Virksomheder, der skal indbetale afgiften efter § 15, skal
indberette værdien af afgiftslempelsen i stk. 2, 3. pkt., til
told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af
lempelsen overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der
gælder den første arbejdsdag i oktober i det år,
som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af
værdien af lempelsen efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed. | | 1. I § 1, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 2.
pkt., ændres »3. pkt.« til: »2.
pkt.« 2. I § 1, stk. 6, 1. pkt., § 8, stk. 12, 1. pkt., § 8 a, stk. 4, 1. pkt., og § 10, stk. 16, 1. pkt., ændres
»500.000 euro« til: »100.000 euro«. | Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet
efter stk. 6 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype,
cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.
Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
2, 3. pkt., når de ikke opfylder de til enhver tid
gældende betingelser for at modtage statsstøtte. | | | | | | §
8. --- | | | Stk.
2-11. --- | | | Stk. 12.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
4 og 5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges
tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i
§ 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9
a, stk. 1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7,
og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3.
pkt. skal ske pr. juridisk enhed. | | | Stk. 13.
--- | | | | | | § 8
a. --- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges
tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i
§ 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9
a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7,
og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3.
pkt. skal ske pr. juridisk enhed. | | | | | | §
10. --- | | | Stk. 2-15.
--- | | | Stk. 16.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
1-5, jf. stk. 15, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet
til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed. | | | Stk. 17.
--- | | | | | | § 10.
--- | | | Stk. 2-4.
--- | | | Stk. 5. Der ydes
dog tilbagebetaling for: | | 3. § 10, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og
nr. 3, 1. pkt., ændres | Afgiften af varme og gas omfattet af
stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for
afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses
eller rengøres i eller med særlige anlæg eller
udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende
rum på mindst 10° C såsom opvarmning, kogning,
ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning,
tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i
særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger
også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk.
7. | | »stk. 7« til: »stk.
9«. | 4-8) --- | | | Stk.
6-14. --- | | | Stk. 15. Uanset
§§ 10 a-10 d nedsættes tilbagebetalingen efter stk.
1-5 for gas omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., med 4,9
øre pr. Nm3 gas med en
nedre brændværdi på 39,6 MJ. 1. pkt. finder ikke
anvendelse for tilbagebetalingen for processer nævnt i §
10 d, stk. 1-5. | | 4. I § 10, stk. 15, 1. pkt., § 10 e, stk. 1, 1.
pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, ændres »stk. 2, 3. pkt.« til:
»stk. 2, 2. pkt.« | | | | § 10 e.
Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvarme
fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor
beløbet beregnes efter § 10, stk. 9, kan
fastsættes til 1,3 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf.
dog stk. 3. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende
fra varme produceret på virksomhedens kraft-varme-anlæg
kan beløbet efter 1. pkt. divideres med 1,2. | | | Stk. 2.
Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvarme
fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor
beløbet beregnes efter § 10 d, stk. 7 eller 8, kan
fastsættes til 2,5 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme
produceret på virksomhedens kraft-varme-anlæg kan
beløbet efter 1. pkt. divideres med 1,2. | | | Stk. 3. I det omfang overskudsvarmen, jf.
stk. 1 eller 2, for en opgørelsesperiode tillige er
fremstillet ved brug af andre energiafgiftspligtige brændsler
eller elektricitet, ganges overskudsvarmen (GJ) med energiindholdet
i mængden af biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3.
pkt., som vedrører overskudsvarmen, over det totale
energiindhold i afgiftspligtige brændsler og afgiftspligtig
elektricitet vedrørende overskudsvarmen. | | | Stk.
4-5. --- | | | | | 5. I § 10, stk. 5, indsættes som nr. 9: | | | »9) Afgiften af varme og varer
omfattet af stk. 4, som anvendes til rumvarme, kulde til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen,
som omfatter hotelværelser og andre værelser, der
udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. 1. pkt. finder
ligeledes anvendelse for campingenheder, uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. Der kan ske
forholdsmæssig opgørelse af en
tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling
efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig andel
kan opgøres. I stedet for opgørelse efter nr. 4 kan
virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af den
godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens
samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold. I den samlede mængde
energi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget. Ved anvendelsen af
opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke varme eller
kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme til opvarmning af
vand i bassiner og lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over
under sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke skal
medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde
energi, som forbruges til de pågældende ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den
samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. I
den samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt.
foretages der for så vidt angår varme eller kulde, som
er leveret særskilt til virksomheden fra et
fjernvarmeværk eller anden producent, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en
forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse medregnes
ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf.
5. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen
eller kulden, som indgår i beregninger af
godtgørelsen, er målt. En virksomhed omfattet af 1.
pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling
for et helt kalenderår. En virksomhed, der anvender
opgørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende
opgørelsesmetode i § 11, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 8, stk. 4,
nr. 9, 4. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks.« | § 10
e. --- | | | Stk. 2.
Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvarme
fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor
beløbet beregnes efter § 10 d, stk. 7 eller 8, kan
fastsættes til 2,5 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme
produceret på virksomhedens kraft-varme-anlæg kan
beløbet efter 1. pkt. divideres med 1,2. | | 6. I § 10 e, stk. 2, 1. pkt., ændres
»hvor beløbet beregnes efter § 10 d, stk. 7 eller
8,« til: »der udgør nyttiggjort overskudsvarme
omfattet af § 10 d, stk. 1-4«. | Stk.
3-5. --- | | | | | § 3 | | | I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som
ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 3
i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 14 i lov nr. 1240
af 11. juni 2021, § 3 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og
senest ved § 2 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages
følgende ændringer: | §
7. --- | | | Stk.
2-8. --- | | | Stk. 9.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
3 og 4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges
tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i
§ 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk.
1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7,
stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7, og § 11 f,
stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr.
juridisk enhed. | | 1. I § 7, stk. 9, 1. pkt., og § 7 b, stk. 4, 1. pkt., ændres
»500.000 euro« til: »100.000 euro«. | Stk. 10-11.
--- | | | | | | § 7 b.
--- | | | Stk.
2-3. --- | | | Stk. 4.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges
tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i
§ 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk.
1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7,
stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7, og § 11 f,
stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr.
juridisk enhed. | | | Stk. 5.
--- | | | | | | § 7
a. --- | | | Stk. 2.
Fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, er: | | | 1) Biomasseaffald, der kan
tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal
anvisning i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om
biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type
affald. | | 2. I § 7
a, stk. 2., nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »1637 af
13. december 2006« til: »1224 af 4. oktober
2023«. | 2-4) --- | | | Stk. 3.
Følgende affald er fritaget for afgift, jf. § 1, stk.
1, nr. 6: | | | 1) Biomasseaffald, der kan
tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal
anvisning i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om
biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type
affald. | | | 2-4) --- | | | Stk.
4-6. --- | | | | | | §
8. --- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4. Der ydes
dog tilbagebetaling for: | | 3. I § 8, stk. 4, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og
nr. 3, 1. pkt., | 1) Afgiften af varme og varer omfattet
af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt
for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses
eller rengøres i eller med særlige anlæg eller
udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende
rum på mindst 10° C såsom opvarmning, kogning,
ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning,
tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i
særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger
også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk.
6. | | ændres »stk. 6« til:
»stk. 8«. | | | 2) Afgiften af varme og varer omfattet
af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt
for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes
for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning,
ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning,
tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i
særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45°
C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af
oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret
del af henholdsvis ostningsprocessen og
spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til
tørring af træ (trætørrestuer), samt
lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen
udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens
karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis
opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at
opvarmningen af det særlige rum også bidrager til
opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 6. | | | 3) Afgiften af varme og varer omfattet
af stk. 3 i de anvendelser, som er nævnt i bilag 1 til lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til
rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til
rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede
produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne
cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW,
slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller
sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de
lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for
fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt
forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler,
såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke
fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk.
6. Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i
staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i
staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften
styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer
sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog
en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve
staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og
lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering
forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for
kvæg m.v. partering til og med fjerdinger. | | | | | 4. I § 8, stk. 4, indsættes som nr. 9: | 4-8) --- | | »9) Afgiften af varme og varer
omfattet af stk. 3, som anvendes til rumvarme, kulde til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarteringsydelsen,
som omfatter hotelværelser og andre værelser, der
udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. 1. pkt. finder
ligeledes anvendelse for campingenheder, uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. Der kan ske
forholdsmæssig opgørelse af en
tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af måling
efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig andel
kan opgøres. I stedet for opgørelse efter nr. 4 kan
virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af den
godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens
samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold. I den samlede mængde
energi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er
godtgørelsesberettiget. Ved anvendelsen af
opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke varme eller
kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme til opvarmning af
vand i bassiner og lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over
under sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke skal
medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde
energi, som forbruges til de pågældende ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i den
samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. I
den samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt.
foretages der for så vidt angår varme eller kulde, som
er leveret særskilt til virksomheden fra et
fjernvarmeværk eller anden producent, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en
forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse medregnes
ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf.
5. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen
eller kulden, som indgår i beregninger af
godtgørelsen, er målt. En virksomhed omfattet af 1.
pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling
for et helt kalenderår. En virksomhed, der anvender
opgørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende
opgørelsesmetode i § 10, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov
om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 11, stk. 5, nr. 9, 4.
pkt., i lov om energiafgift på mineralolieprodukter
m.v.« | Stk.
5-14. --- | | | | | 5. I § 8 indsættes som stk. 15 og
16: | | | »Stk. 15.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
4, nr. 9, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told-
og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed. | | | Stk. 16.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet
efter stk. 15 og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover
nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå
tilbagebetaling efter stk. 4, nr. 9, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.« | | | | § 10 a. I
andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter
reglerne i § 3. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden
varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told- og
skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5
år. | | 6. § 10 a, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. | Stk. 2-5.
--- | | | | | § 4 | | | I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 3. november 2023, foretages
følgende ændringer: | § 3. Afgiften
svares af | | 1. I § 3, stk. 1, nr. 3, indsættes
efter »stk. 2-5«: », eller § 4 a, stk.
1«. | 1) den, der leverer elektricitet til
forbrug her i landet, | | | 2) den, der til eget forbrug fremstiller
elektricitet, og | | | 3) den, der er registreret for afgift
efter § 4, stk. 2-5. | | | | | 2. Efter § 4 indsættes: | | | »§ 4
a. Virksomheder, der direkte får leveret elektricitet
via en direkte linje, med et årligt elektricitetsforbrug
på over 100.000 kWh inden for samme lokalitet fra en
virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, hvor
tilbagebetaling af afgift efter § 11 udgør mindst 87
pct. af afgiften efter denne lov, kan registreres hos told- og
skatteforvaltningen. | | | Stk. 2. Ved
anmodning om registrering efter stk. 1 skal virksomheden over for
told- og skatteforvaltningen dokumentere, at virksomheden i de
seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 1, eller
sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12
måneder opfylder betingelserne i stk. 1. Ved
opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes
de mængder elektricitet, som er målt af den virksomhed,
der er registreret efter § 4, stk. 2. | | | Stk. 3.
Virksomheder registreret efter stk. 1, der ikke længere
opfylder betingelserne for registrering efter stk. 1, skal
virksomheden underrette told- og skatteforvaltningen. | | | Stk. 4.
Virksomheder kan ikke registreres i henhold til stk. 1, hvis de
på tidspunktet for ansøgning om registrering efter
stk. 1 er i restance med skatter og afgifter. | | | Stk. 5. Har
virksomheden ikke afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig
angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v.
eller har været i restance med skatter og afgifter, kan told-
og skatteforvaltningen inddrage registreringen efter stk. 1.
Virksomheder, der har fået inddraget registreringen efter
stk. 1, kan tidligst 12 måneder efter inddragelsen anmode om
fornyet registrering efter stk. 1. Told- og skatteforvaltningen
skal give virksomheder registreret efter § 4, stk. 2,
oplysninger om inddragelse af registreringen efter stk. 1. | | | Stk. 6. Til de
registrerede virksomheder, jf. stk. 1, udstedes et bevis for
registreringen.« | § 5. Der skal
ikke svares afgift af elektricitet, der: | | | a-c) --- | | 3. I § 5, stk. 1, indsættes efter som
litra d: | | | »d. leveres til virksomheder
registreret efter § 4 a, stk. 1.« | Stk.
2-3. --- | | | | | | §
8. --- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. For
virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den | | 4. I § 8, stk. 3, indsættes efter
»stk. 3,«: | afgiftspligtige mængde
elektricitet for en afgiftsperiode den mængde elektricitet,
som en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2,
har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages
elektricitet, der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter
§ 11 og § 11 c. | | »eller § 4 a, stk.
1,«. | Stk. 4-6.
--- | | | | | | §
11. --- | | | Stk. 2-10.
--- | | | Stk. 11.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighederne i
stk. 1, jf. § 11 c, og stk. 6 og 7, skal for den enkelte
ordning indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb for den enkelte
ordning overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen
fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der
gælder den første arbejdsdag i oktober i det år,
som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet i stk. 6 og 7 tillægges
tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i
§ 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og
5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af naturgas og bygas
m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-4, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4,
og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter
1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. | | 5. I § 11, stk. 11, 1. pkt., udgår
»stk. 1, jf. § 11 c, og«. 6. I § 11, stk. 11, 1. pkt., § 11 b, stk. 9, 1. pkt., og § 11 f, stk. 4, 1. pkt., ændres
»500.000« til: »100.000«. | Stk.
12. --- | | | | | | § 11
b. --- | | | Stk. 2-8.
--- | | | Stk. 9.
Virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i
stk. 3-5, skal indberette godtgørelsesbeløbet til
told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed. | | | Stk.
10. --- | | | | | | § 11
f. --- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges
tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i
§ 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk.
1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7,
stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk.
1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3.
pkt. skal ske pr. juridisk enhed. | | | Stk. 5.
--- | | | | | § 5 | | | I lov om afgift af bekæmpelsesmidler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 29. april 2020, som
ændret ved § 3 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, §
4 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 330 af
28. marts 2023 og § 6 i lov nr. 755 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring: | | | | § 24. I andre
tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen
her i landet, medmindre varerne tilføres en oplagshaver
eller er fritaget efter § 14. Erhvervsdrivende varemodtagere
skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig som
registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen.
Anmeldelsen er gældende for 5 år. | | 1. § 24, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. | Stk. 2-5. --- | | | | | § 6 | | | I lov om afgift af cfc og visse industrielle
drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17. april
2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018 og senest ved § 7 i lov nr. 755 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer: | | | | § 3 d. Ved
erhvervsmæssig modtagelse af dækningsafgiftspligtige
varer, jf. § 1, stk. 2, og bilag 1, fra andre EU-lande svares
afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog
stk. 2. Varemodtagere skal inden varens afsendelse fra udlandet
anmelde sig som registreret varemodtager hos told- og
skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5
år. | | 1. § 3 d, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. | Stk. 2-5.
--- | | | Stk. 6. Ved
indførsel eller modtagelse af dækningsafgifts- | | 2. § 3 d, stk. 6, 3. og 4. pkt., affattes således: | pligtige varer efter stk. 1, § 3,
stk. 1, og § 3 c, stk. 1, kan en virksomhed undlade at lade
sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis
mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende måneder. 1.
pkt. finder ikke anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk.
1, nr. | | »For nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens §
15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden. 1. pkt. finder ikke anvendelse for
stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk.
1, nr. 1 og 2.« | 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Hvad angår den årlige peri- | | 3. § 4,
stk. 6, 3. og 4. pkt., affattes
således: | ode for nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens §
15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden. | | »For nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog
højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens §
15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden. 1. pkt. finder ikke anvendelse for
stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk.
1, nr. 1 og 2.« | | | | | | § 7 | | | I lov om afgift af hermetisk forseglede
nikkel-cadmiumakkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf.
lovbekendtgørelse nr. 820 af 30. maj 2022, som ændret
senest ved § 5 i lov nr. 755 af 13. juni 2023 foretages
følgende ændringer: | | | | § 18. I andre
tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen
her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4
eller er omfattet af § 10. Erhvervsdrivende varemodtagere skal
inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig
som registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen.
Anmeldelsen er gældende for 5 år. | | 1. § 18, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. | Stk.
2-6. --- | | | | | | § 19. | | | Stk. 1.
--- | | | Stk. 2. For
varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18, stk. 1, 2. og
3. pkt., og stk. 2-6, tilsvarende anvendelse. | | 2. I § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3, 2. pkt., ændres
»2. og 3. pkt.« til: »2. pkt.« | Stk. 3. I andre
tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen
her i landet. Bestemmelserne i lovens § 18, stk. 1, 2. og 3.
pkt., og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse. | | | Stk.
4-6. --- | | | | | § 8 | | | I lov om afgift af konsum-is, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2. juni 2021, som ændret
ved § 13 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov nr.
2616 af 28. december 2021, og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni
2023, foretages følgende ændring: | | | | §
1. --- | | | Stk. 2-5.
--- | | | Stk. 6. I andre
tilfælde svares den i stk. 1 og 2 nævnte afgift i
forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne
tilføres en virksomhed, der er registreret efter § 3.
Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra
udlandet, lade sig registrere som registreret varemodtager hos
told- og skatteforvaltningen. Registreringen er gældende for
5 år. | | 1. § 1, stk. 6, 3. pkt.,
ophæves. | | | § 9 | | | I lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2.
september 2020, som ændret ved § 7 i lov nr. 2225 af 29.
december 2020, § 9 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og §
17 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og § 4 i lov nr. 329 af 28.
marts 2023, foretages følgende ændringer: | | | | § 5. Den
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode
opgøres | | 1. I § 5, stk. 1, nr. 1, § 11, § 13, stk.
2, nr. 1, og § 14, nr. 1, ændres »
17« til: »17-19«. | 1) for varer omfattet af § 2, stk.
1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17, efter bestemmelserne i § 7 i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. | | | 2-4) --- | | | Stk. 2-5.
--- | | | | | | §
6. --- | | | Stk. 2.
Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt
omfang afsætter afgiftspligtig olie eller gas omfattet
af§ 2, stk. 1, nr. 8-10, og som opgør den
afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden
er tilført virksomheden med tillæg af den
formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i perioden
er sket i lagerbeholdningerne, kan yderligere fradrage den
mængde olie eller gas, der er gået tabt ved brand,
lækage eller lignende. | | 2. I § 6, stk. 2, indsættes efter
»afsætter afgiftspligtig olie«: »efter
§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 13,15 17 og 18«, og efter
»nr. 8-10« indsættes: »samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19,«. | | | | § 7. Fritaget
for afgift er | | | 1) afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13 og 15, der leveres fra en
registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til
afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på
skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage
på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t
og derover og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes
erhvervsmæssigt, | | 3. I § 7,
stk. 1, nr. 1, ændres »13 og« til:
»13,« og »15,« ændres til: »15
og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk.
1, nr. 19«. | 2) afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, nr. 11, 1. pkt. og nr. 17, der
anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og
kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og der afsætter
elektricitet, efter bestemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2,
i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 8,
stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., | | 4. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres
»11, 1. pkt.,« til: »11, 1. pkt., og« og »17« ændres til:
»17 og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter §
2, stk. 1, nr. 19«. | 3-4) --- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4. Afgiften
tilbagebetales for | | | 1) afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-12 og 15, der anvendes af en virksomhed til
erhvervsmæssig sejlads med skibe og fiskerfartøjer,
der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra
lystfartøjer, eller anvendes på anden måde end
som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af
varme eller anvendes til fremstilling af elektricitet, som er
afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet. Afgiften
tilbagebetales dog ikke for elektricitet produceret på
anlæg, som ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter. Andelen af afgiftspligtige
varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i
kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet,
opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 1, i lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 8, stk. 2,
i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Afgiften tilbagebetales i
samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående
merværdiafgift for varerne, | | 5. I § 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt.,
ændres »1-12« til: »1-12,« og
»15,« ændres til: »15 og 18 samt
tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr.
19,« | 2) afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10 og 15, der anvendes til
færgedrift, | | 6. I § 7, stk. 4, nr. 2, ændres
»8-10 og« til: »8-10,« og »15«
ændres til: »15 og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige
varer | 3) afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 13, i det | | efter § 2, stk. 1, nr.
19«. | omfang der ydes tilbagebetaling efter
lov om energiafgifter | | | af mineralolieprodukter m.v. for disse
varer, og | | 7. I § 7, stk. 4, nr. 3, indsættes
efter »13,«: »samt tilsvarende afgiftspligtige
varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«. | 4) --- | | | Stk. 5-10.
--- | | | | | | §
7. --- | | | Stk. 2-8.
--- | | | Stk. 9.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
6 og 7, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges
tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i
§ 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a,
stk. 1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 6 og 7, og
§ 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3.
pkt. skal ske pr. juridisk enhed. | | 8. I § 7, stk. 9, 1. pkt., § 7 b, stk. 4, 1. pkt., § 9 b, stk. 5, 1. pkt., § 9 c, stk. 10, 1. pkt., ændres
»500.000 euro« til: »100.000 euro«. | | | | § 7
b. --- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges
tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i
§ 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a,
stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 6 og 7, og §
11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3.
pkt. skal ske pr. juridisk enhed. | | | | | | § 9
b. --- | | | Stk. 2-4.
--- | | | Stk. 5.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed. | | | Stk. 6.
--- | | | | | | § 9
c. --- | | | Stk. 2-9.
--- | | | Stk. 10.
Virksomheder, der benytter sig af fradraget i stk. 1, skal
indberette værdien heraf til told- og skatteforvaltningen,
hvis den samlede værdi af fradraget overstiger 500.000 euro i
et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal
ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i
oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Opgørelsen af fradragsværdien efter 1. pkt. skal ske
pr. juridisk enhed. | | | Stk. 11.
--- | | | | | | § 9 a. Der
ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., og
nr. 12, 15 og 17 der anvendes i momsregistrerede virksomheders
produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af
§§8-10 i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de
samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme
fra ikkebionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 14. Endvidere kan momsregistrerede
virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk
sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed
med tilladelse til udledning af CO2,
jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme,
der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til
udledning af CO2 til den forbundne
virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for
afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til
udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter. Ved §§ 8-10 i lov om
CO2-kvoter, som er nævnt i 1.
pkt., forstås §§ 8-10 i lov nr. 1095 af 28.
november 2012 om CO2-kvoter. | | 9. I § 9 a, stk. 1, 1. pkt., og § 9 c, stk. 1,
1. pkt., ændres »og 17,« til: », 17
og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter 2, stk. 1, nr.
19,«. | Stk. 2-6.
--- | | | | | | § 9 c.
Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af
CO2 efter lov om CO2-kvoter, som
anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk.
1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12 og 17, bortset fra
brændsler til fjernvarme i denne lov til formål
nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i
virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte
brændsler, der anvendes til procesformål, og som er
tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas
og bygas m.v. eller § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. Hvis bundfradraget overstiger betalingen af afgifter
opgjort efter reglerne nævnt i 1. pkt., kan virksomheden
opnå det resterende bundfradrag i virksomhedens betaling af
afgifter for brændsler nævnt i 1. pkt., der anvendes
til fremstilling af elektricitet, og som er
tilbagebetalingsberettigede eller afgiftsfrie efter § 9, stk.
2 og 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., §
8, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
eller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. Såfremt virksomheden ønsker at benytte
bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til
told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan
ske. Virksomheder, som opfylder betingelserne for at få
bundfradraget, men uden at have den fornødne dokumentation
for bundfradraget for nogen af basisårene, jf. stk. 3 og 4,
kan foretage skønsmæssig opgørelse af
bundfradraget. Virksomheden skal i givet fald anmelde dette til
told- og skatteforvaltningen sammen med oplysning om den
skønsmæssige opgørelse af bundfradraget. Told-
og skatteforvaltningen skal godkende den skønsmæssige
opgørelse, inden der kan ske udnyttelse af bundfradraget.
Told- og skatteforvaltningen godkender den
skønsmæssige opgørelse, når der er
rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et
bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som
virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den
fornødne dokumentation for bundfradraget. | | | Stk. 2-11.
--- | | | | | | § 12.
Virksomheder, der er registreret efter § 3, skal
føre | | 10. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres
» 17« til: | regnskab | | »17-19,«. | 1) over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4,
8-10, 13, 15 og 17 omfattede varer efter bestemmelserne i
§§ 14 og 15 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., | | | 2-3) --- | | | Stk. 2-3.
--- | | | | | | § 18. For
betaling af afgift efter loven hæfter selskabet, fonden,
foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende
driver virksomheden for egen regning. For de i § 2, stk. 1,
nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17 omfattede varer finder bestemmelserne i
§ 28 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
tilsvarende anvendelse. | | 11. I § 18, 2. pkt., ændres »og
17« til: », 17 og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige
varer efter § 2, stk. 1, nr. 19,«. | | | §
10 | | | I lov om afgift af kvælstof indeholdt
i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af
24. maj 2022, som ændret ved § 15 i lov nr. 1240 af 11.
juni 2021, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 755
af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer: | | | | § 19. I andre
tilfælde end de i § 18 nævnte svares afgiften i
forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§
3, 7 og 8. Virksomheder registreret efter lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende
tiltag og andre erhvervsdrivende varemodtagere skal inden
afsendelsen af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold
fra udlandet anmelde sig som registreret varemodtager hos told- og
skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5
år. | | 1. § 19, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. | Stk.
2-6. --- | | | | | | § 20. | | | Stk. 1.
--- | | | Stk. 2. For varer, der indføres af en
virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne
i § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6, tilsvarende
anvendelse. | | 2. I § 20, stk. 2, og § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres
»2. og 3. pkt.« til: »2. pkt.« | Stk. 3. I andre
tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen
her i landet. Bestemmelserne i § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., og
stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse. | | | Stk.
4-6. --- | | | | | §
11 | | | I lov om afgift af kvælstofoxider, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1214 af 10. august 2020, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 329 af 28. marts 2023,
foretages følgende ændring: | | | | § 15. I andre
tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen
her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4.
Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra
udlandet, anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen
er gældende for 5 år. | | 1. § 15, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. | Stk. 2-6.
--- | | | | | | | | §
12 | | | I skatteindberetningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 902 af 21. juni 2022,
§ 3 i lov nr. 489 af 15. maj 2023 og senest ved § 353 i
lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer: | § 29
a. --- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Indberetninger efter stk. 1 skal desuden
omfatte oplysninger om det samlede beløb, som selskabet i
årets løb har modtaget i kapitalindskud omfattet af
stk. 1, når dette beløb overstiger 500.000 euro. | | 1. I § 29 a, stk. 3, ændres
»500.000 euro« til: »100.000 euro«. | Stk. 4.
--- | | | | | | § 53 a.
Finansielle institutter og platformsoperatører, der er
indberetningspligtige, skal underrette hver enkelt person, der skal
indberettes om efter regler udstedt i medfør af § 22,
stk. 1, eller § 43, stk. 1, om, at oplysningerne om
vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse
med § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af
§ 22, stk. 1 eller 3, § 43, stk. 1, eller § 52, stk.
3, og skal give vedkommende alle de oplysninger, som vedkommende
har ret til hos den dataansvarlige, i tilstrækkelig god tid
til, at den pågældende kan udøve sine
rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen, og under alle
omstændigheder, inden oplysningerne indberettes til told- og
skatteforvaltningen. | | 2. I § 53 a, stk. 1, ændres »og
platformsoperatører« til: »,
platformsoperatører og mellemmænd«, »eller
§ 43, stk. 1,« ændres til: »§ 43, stk.
1, eller § 46 a«, og efter »§ 22, stk. 1
eller 3, § 43, stk. 1,« indsættes: »§
46 a«. | Stk.
2. --- | | | | | | § 54.
--- | | | Stk. 2-5.
--- | | | Stk. 6. Har den
indberetningspligtige efter §§ 8, 11 a-19 a, 26-32,
34-36, 38, 40 eller 42 eller efter regler udstedt i medfør
af § 9, § 10, jf. § 9, eller §§ 11 eller
22 forsøgt indberetning, og har told- og skatteforvaltningen
meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl el.lign., skal den
indberetningspligtige foretage genindberetning inden en frist, som
meddeles af told- og skatteforvaltningen. | | 3. I § 54, stk. 6, ændres »eller
22« til: », 22 eller 43«. | Stk. 7-8.
--- | | | | | | § 57.
--- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4. Har et
finansielt institut eller en platformsoperatør ikke
rettidigt opfyldt sine pligter efter § 53 a eller regler
udstedt i medfør af § 22, stk. 3, eller § 43, stk.
2, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om
opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og betaling af
daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af
fristen, og indtil pålægget efterkommes. | | 4. I § 57, stk. 4, ændres »eller
en platformsoperatør« til: », en
platformsoperatør eller en mellemmand«. | Stk. 5.
--- | | | | | §
13 | | | I lov om afgift af spildevand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni 2023, som ændret
ved § 5 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages
følgende ændring: | §
11. --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
Virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i
stk. 1, skal indberette godtgørelsesbeløbet til told-
og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed. | | 1. I § 11,
stk. 3, 1. pkt., ændres »500.000 euro«
til: »100.000 euro«. | Stk. 4.
--- | | | | | §
14 | | | I lov om afgift af svovl, jf.
lovbekendtgørelse nr. 479 af 22. april 2020, som
ændret ved § 4 i lov nr. 672 af 19. april 2021, §
20 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og ved § 8 i lov nr. 329 af
28. marts 2023, foretages følgende ændringer: | | | | § 18. I andre
tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen
her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4.
Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra
udlandet, anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen
er gældende for 5 år. | | 1. § 18, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. | Stk. 2-6.
--- | | | | | | §
33. --- | | | Stk. 2-9.
--- | | | Stk. 10.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
1-9, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed. | | 2. I § 33, stk. 10, 1. pkt., ændres
»500.000 euro« til: »100.000 euro«. | Stk. 11.
--- | | | | | §
15 | | | I lov om afgift af visse klorerede
opløsningsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af
24. maj 2022, som ændret ved § 13 i lov nr. 755 af
13. juni 2023, foretages følgende ændring: | | | | § 17. I andre
tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen
her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 3
eller er omfattet af § 9. Erhvervsdrivende varemodtagere skal
inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig
som registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen.
Anmeldelsen er gældende for 5 år. | | 1. § 17, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. | Stk. 2-6.
--- | | | | | | § 18. | | | Stk. 1.
--- | | | Stk. 2. For
varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 17, stk. 1, 2. og
3. pkt., og stk. 2-6 tilsvarende anvendelse. | | 2. I § 18, stk. 2 og § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres
»2. og 3. pkt.« til: »2. pkt.« | Stk. 3. Ved
modtagelse af varer fra andre EU-lande betales afgiften i
forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i
lovens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6 finder
tilsvarende anvendelse. | | | Stk.
4-6. --- | | | | | §
16 | | | I lov om offentlige veje m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023, som
ændret ved § 37 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages
følgende ændringer: | §
80. --- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på | | 1. I § 80, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: | etablering af offentligt tilgængelige
ladepunkter. | | »Stk. 1 finder desuden ikke anvendelse
på opstilling af fast og mobilt vejsideudstyr, som Sund og
Bælt Holding A/S opstiller på vejarealer som led i
kontrol med opkrævning af vejafgifter efter lov om vejafgift,
jf. dog skt. 5.« | §
80. --- | | | Stk. 2-4.
--- | | | | | 2. I § 80 indsættes som stk. 5: | | | »Stk. 5.
Transportministeren fastsætter regler om de betingelser, som
Sund og Bælt Holding A/S skal opfylde, når selskabet
skal anvende vejarealet til opstilling af fast og mobilt
vejsideudstyr som led i kontrol med opkrævning af vejafgifter
efter lov om vejafgift, herunder om høring af vedkommende
vejmyndighed ved opstilling af fast vejsideudstyr.« | | | | | | § 17 | | | I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og
Bælt Holding A/S, som ændret senest ved § 2 i lov
nr. 808 af 9. juni 2020, foretages følgende
ændringer: | | | | § 17 a. Sund
og Bælt Holding A/S kan foretage automa- | | 1. I § 17 a, stk. 1, indsættes som
2. pkt.: | tisk registrering af nummerplader i
relation til selskabets opgaver efter reglerne om
miljøzoneordningen i lov om miljøbeskyttelse. | | »Sund og Bælt Holding A/S
kan i relation til selskabets opgaver efter reglerne om
vejafgiftsordningen i lov om vejafgift anvende fast og mobilt
udstyr til overvågning, herunder tv-overvågning og
automatisk registrering af nummerplader, på det
afgiftsbelagte vejnet med henblik på at understøtte
afgiftsopkrævningen.« | § 17
a. --- | | | Stk. 2. Sund og
Bælt Holding A/S kan indsamle og behandle personoplysninger,
når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen
af Sund og Bælt Holdings A/S' opgaver i forbindelse med
miljøzoneordningen. Under samme betingelser som nævnt
i 1. pkt. kan Sund og Bælt Holding A/S indsamle oplysninger i
Køretøjsregistreret, herunder personnumre og
beskyttede navne- og adresseoplysninger, og behandle disse. | | 2. I § 17 a, stk. 2, 1. pkt., stk. 4, og
stk. 5, 1. pkt., ændres
»miljøzoneordningen« til:
»miljøzoneordningen og
vejafgiftsordningen«. | Stk.
3. --- | | | Stk. 4. Sund og
Bælt Holding A/S kan på baggrund af registrering af
nummerplade, jf. stk. 1, til det formål at lette genkendelse
af køretøjer i forbindelse med selskabets opgaver
vedrørende miljøzoneordningen. | | | Stk. 5. Sund og
Bælt Holding A/S kan foretage tv-overvågning af
vejarealer og tekniske anlæg i forbindelse med selskabets
opgaver vedrørende miljøzoneordningen og foretage
registrering og opbevaring af billeder. Der skal ved skiltning
eller på anden tydelig måde gives oplysninger
herom. | | | | | | § 17
a. --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3. Sund og
Bælt Holding A/S kan videregive personoplysninger, herunder
personnumre og beskyttede navne- og adresseoplysninger, til
kontrolmyndigheden, når det er nødvendigt af hensyn
til udførelsen af kontrolmyndighedens opgaver. | | 3. I § 17 a, stk. 3, ændres
»kontrolmyndigheden« til:
»kontrolmyndighederne«,
»kontrolmyndighedens« ændres til:
»kontrolmyndighedernes«, og efter »opgaver«
indsættes: »vedrørende henholdsvis
miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen«. | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | §
18 | | | I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om
ændring af lov om afgift af lov om afgift af elektricitet og
forskellige andre lov og om ophævelse af lov om ændring
af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse
af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til
registrerede elbiler, lempelse vedrørende
komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk
justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om
fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen
cementproduktion), som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr.
1558 af 13. december 2016, § 6 i lov nr. 687 af 8. juni 2017,
§ 6 i lov nr. 203 af 13. februar 2021 og senest ved § 5 i
lov nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende
ændring: | §
21. --- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk.
1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og
skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner
til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed. | | 1. I § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres
»500.000 euro« til: »100.000 euro«. | Stk. 4.
--- | | | | | | | | | | | | | | |
|
Officielle noter
1) I
loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Kommissionens
forordning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af
støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108, som ændret senest ved
forordning nr. 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af
forordning (EU), EU-Tidende 2014, nr. L 187, side 1. Ifølge
artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart
i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
bekendtgørelse nr. 566 af 3. maj 2019 om efterlevelse af
regler for tildeling af statsstøtte på
skatteområdet er således udelukkende begrundet i
praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark. Loven indeholder bestemmelser, der som udkast
har været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 af 9.
september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring
af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet, EU-Tidende 2021, nr. L 104, side 1.