Fremsat den 15. november 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Permanent uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 728 af 13. juni 2023 og senest ved § 10 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften før § 97 a affattes således:

2. § 97 a, stk. 1, affattes således:

»Personer omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, har ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, jf. stk. 2, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 4:

1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.«

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har fremsat finansloven for 2024. Det følger af regeringens forslag til finansloven for 2024, at uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge gøres permanent fra 1. januar 2024.

Med forslaget til finansloven for 2024 vil ledige også fremover have muligheden for et uddannelsesløft med 110 pct. af den lediges hidtidige dagpengesats på udvalgte erhvervsuddannelser. Permanentgørelsen vil give ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, som er fyldt 30 år, ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse og modtage dagpenge med 110 pct. af hidtidige dagpengesats, hvis erhvervsuddannelsen optræder på positivlisten. Positivlisten vil fortsat dække en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne, hvor arbejdsmarkedets parter er med til at udvælge erhvervsuddannelserne til positivlisten.

Dette lovforslag indeholder derfor en permanentgørelse af uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge, så retten fremover gælder uden tidsbegrænsning.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Permanent uddannelsesløft for ledige med ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110 pct.

2.1.1. Gældende ret

I den gældende § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der indført en midlertidig ordning med ret for dagpengemodtagere til tilbud om en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Efter § 97 a, stk. 1, i loven har dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2022 og i perioden fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, i følgende tilfælde:

1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, dvs. personen er ufaglært.

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år, dvs. personen er faglært med forældet uddannelse.

Dermed har dagpengemodtagere under den midlertidige ordning i § 97 a ret til et uddannelsesløft i form af ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgår af en positivliste, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2022 og i perioden fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter lovens § 97 a, stk. 2, udarbejder Beskæftigelsesministeriet den landsdækkende positivliste, hvor der er behov for arbejdskraft, som afgrænser, hvilke erhvervsuddannelser personen kan vælge imellem. Den landsdækkende positivliste er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet med inddragelse af Beskæftigelsesrådets teknikergruppe, og positivlisten dækker en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne (inkl. SOSU-assistentuddannelsen), hvor arbejdsmarkedets parter er med til at udvælge erhvervsuddannelserne til positivlisten.

Positivlisten er offentliggjort på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Efter lovens § 97 a, stk. 3, er en person, som er under uddannelse efter stk. 1, fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Dermed er personen fritaget for både at søge og tage job, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, mens personen deltager i uddannelsen.

Efter lovens § 97 a, stk. 4, kan der ikke gives tilbud om en erhvervsuddannelse efter stk. 1, hvis en person inden for de seneste 6 måneder er ophørt med et tilbud efter § 96, som er påbegyndt forud for den 1. august 2020. Bestemmelsen betyder, at der er en karensperiode, således at en dagpengemodtager ikke har ret til, og at jobcenteret ikke kan give et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 97 a, før der er gået 6 måneder efter ophøret af den tidligere uddannelse efter lovens § 96.

Et tilbud efter lovens § 97 a kan alene gives efter aftale med personen, jf. lovens § 101, stk. 2. Personen har dermed ikke pligt til at tage imod et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 97 a, men når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.

En person, der ved ydelsesskift overgår til en anden målgruppe i lovens § 6, har efter lovens § 55, stk. 4, ret til at fortsætte tilbuddet, selvom personer i den nye målgruppe ikke i øvrigt har ret til eller kan få tilbud om en erhvervsuddannelse. Dermed vil personen have mulighed for at kunne færdiggøre den erhvervsuddannelse, som personen påbegyndte som dagpengemodtager.

Retten til at fortsætte uddannelsen giver ikke i sig selv ret til en forsørgelsesydelse. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på SU, hvis personen har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden ydelse. Hvis personen har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil pågældende endvidere kunne fortsætte uddannelsen som voksenlærling, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter lovens § 196 a, refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud efter § 97 a, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. lovens § 55, stk. 4.

Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager et medlem dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dagpengene udbetales med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget dagpengeret.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af regeringens finanslovsforslag for 2024, at muligheden for uddannelsesløft med 110 pct. af den lediges hidtidige dagpengesats på udvalgte erhvervsuddannelser permanentgøres.

Det foreslås derfor, at ordningen med uddannelsesløft i § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gøres permanent, så dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, også fremover har ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgår af positivlisten.

Som følge af permanentgørelsen vil positivlisten fremover blive revideret årligt. Positivlisten vil fortsat blive udarbejdet, så den dækker en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne, hvor arbejdsmarkedets parter er med til at udvælge erhvervsuddannelserne til positivlisten.

Med lovforslaget vil ordningen med uddannelsesløft i § 97 a ikke være tidsbegrænset, og dagpengemodtagere vil således også fremover have ret til at påbegynde et uddannelsesløft i form af ret til tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Flere dagpengemodtagere vil dermed kunne påbegynde en erhvervsuddannelse på positivlisten, hvor de modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb.

De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat anvendelse, herunder reglerne og betingelserne om følgende:

- Personen er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde under uddannelsen, jf. lovens § 97 a, stk. 3.

- Tilbuddet gives efter aftale med personen, jf. lovens § 100, stk. 3.

- Dagpengene udbetales med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget dagpengeret, jf. lovens § 98.

- Der er ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelses- og målgruppeskift, hvis personen fortsat er omfattet af en målgruppe i lovens § 6. Tilbuddet fortsættes på den evt. ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift, jf. lovens § 55, stk. 4.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Permanent uddannelsesløft for ledige med ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110 pct.

Forslaget om at permanentgøre muligheden for uddannelsesløft med 110 pct. af den lediges hidtidige dagpengesats på udvalgte erhvervsuddannelser skønnes at medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på 197,7 mio. kr. i 2024, 277,2 mio. kr. i 2025, 270,9 mio. kr. i 2026 og 264,8 mio. kr. i 2027. Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter efter skat og tilbageløb på 229,3 mio. kr. i 2024, 320,1 mio. kr. i 2025, 311,1 mio. kr. i 2026 og 302,4 mio. kr. i 2027. jf. tabel 3.1. Der er med permanentgørelsen indregnet en langsigtet opkvalificeringseffekt. Forslaget vil være fuldt indfaset efter 30 år. Herefter skønnes forslaget at medføre merudgifter på ca. 70 mio. kr. årligt og have en positiv beskæftigelseseffekt på 250 fuldtidspersoner.

Forslaget indebærer udgifter til uddannelse som følge af mertilgang, øgede dagpengeudgifter under uddannelsesløft samt adfærd som følge af en øget tilgang til dagpengesystemet. Der er i forslaget endvidere indregnet negative fastholdelseseffekter i forbindelse med, at de ledige deltager i uddannelse, og der er efterfølgende indregnet positive beskæftigelseseffekter som følge af lavere ledighed blandt faglærte, da de styrkede kvalifikationer skønnes at reducere ledighedsrisikoen. Udgifterne til uddannelse afholdes uden for puljen til uddannelsesløft på en særskilt lovbunden bevilling med 80 pct. statsrefusion. De kommunale nettoudgifter (20 pct.) er omfattet af budgetgarantien.

I forbindelse med den midlertidige ordning er der i forvejen budgetteret udgifter i 2024 til at gøre de forløb færdig, der sættes i gang før 2024. Udgifterne i 2024 til at gøre ordningen permanent er derfor udgifter til tilgang i 2024, og derfor lavere end de efterfølgende år.

Merudgifterne efter skat og tilbageløb på 229,3 mio. kr. i 2024, 320,1 mio. kr. i 2025, 311,1 mio. kr. i 2026 og 302,4 mio. kr. i 2027 håndteres som et led i finansloven for 2024.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter til uddannelse på 73,2 mio. kr. i 2024 og 104,5 mio. kr. årligt i 2025-2027. Merudgifterne til dagpenge udgør 127,6 mio. kr. i 2024, 177,0 mio. kr. i 2025, 170,7 mio. kr. i 2026 og 164,6 i 2027. I udgifterne til dagpenge indgår, at der på længere sigt indregnes mindreudgifter til dagpenge som følge af positive opkvalificeringseffekter af gennemførte uddannelser.

Mindreudgifterne til SU skønnes at opstå som følge af, at personer, der ellers ville have taget en uddannelse på SU i det ordinære uddannelsessystem, i stedet overgår til dagpengesystemet for at tage et uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengene. Mindreudgifterne til SU skønnes at udgøre -3,0 mio. kr. i 2024 og -4,3 mio. kr. årligt i 2025-2027.

Forslaget skønnes at medføre statslige merudgifter på 99,5 mio. kr. i 2024, 140,4 mio. kr. i 2025, 138,2 mio. kr. i 2026 og 136,1 mio. kr. i 2027, jf. tabel 3.2. Forslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 98,2 mio. kr. i 2024, 136,8 mio. kr. i 2025, 132,7 mio. kr. i 2026 og 128,7 mio. kr. i 2027. Alle kommunale merudgifter er omfattet af budgetgarantien.

3.2 Nedskrivning af puljen til uddannelsesløft

Som led i en delvis medfinansiering af muligheden for at permanentgøre ordningen med 110 pct. dagpenge omprioriteres forventede frie midler på § 17.46.41.20 Pulje til uddannelsesløft. Puljen er derfor nedskrevet på forslag til finanslov for 2024 med 130 mio. kr. i 2024 og 125 mio. kr. årligt i 2025-2027 og fuldt indfaset med ca. 95 mio. kr. årligt.

Kommunerne får 80 pct. statsrefusion af uddannelsesudgifterne inden for uddannelsesløftspuljen, og de sidste 20 pct. får kommunerne kompenseret via budgetgarantien. Da kommunerne forlods er kompenseret for de forventede udgifter af den nuværende uddannelsesløftspulje, og da puljen fremover vil være reduceret, skal der foretages en reduktion i budgetgarantien. Kommunerne får reduceret budgetgarantien med 26,0 mio. kr. i 2024 og 25,0 mio. kr. årligt i 2025-2027, fuldt indfaset reduceres budgetgarantien med 19,0 mio. kr.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration i regioner og staten.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øgede implementeringskonsekvenser i kommunerne, regioner og staten.

Det vurderes, at lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget indhold understøtter muligheden for digital administration og sikrer, at dagpengeudbetalingerne fortsat kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse. Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 13. - 27. oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Høringen har været forkortet til 14 dage, da der er tale om følgelovgivning på baggrund af finanslovsforslag, og for at kunne nå fremsættelse af lovforslaget i november 2023 med henblik på vedtagelse i folketingsåret 2023-2024, så lovforslaget kan træde i kraft snarest muligt efter vedtagelsen i folketinget i december 2023.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har overskriften før § 97 a følgende ordlyd: Midlertidig ordning med ret for dagpengemodtagere til tilbud om en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Med overskriftens ordlyd fremgår det klart af loven, at det gældende uddannelsesløft med ret til tilbud om en erhvervsuddannelse i § 97 a er en midlertidig ordning.

Det foreslås, at overskriften før § 97 a nyaffattes med følgende ordlyd: Ret for dagpengemodtagere til tilbud om en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Med forslaget vil det fremgår af loven, at uddannelsesløftet i § 97 a fremover vil være en permanent ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende regel i § 97 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer omfattet af § 6, nr. 1 (dagpengemodtagere), som er fyldt 30 år, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2022 og i perioden fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, jf. stk. 2, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 4:

1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, dvs. personen er ufaglært.

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år, dvs. personen er faglært med forældet uddannelse.

I lovens § 97 a, stk. 2, fastlægges det, at beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste over erhvervsuddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft, som afgrænser, hvilke erhvervsuddannelser personen kan vælge imellem. Efter stk. 4, kan der dog ikke gives tilbud efter stk. 1, hvis personen inden for de seneste 6 måneder er ophørt med et tilbud efter § 96, som er påbegyndt forud for den 1. august 2020.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 97 a, stk. 1, nyaffattes.

Det foreslås i § 97 a, stk. 1, nr. 1, at personer omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, har ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, jf. stk. 2, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 4:

1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

Bestemmelsen i nr. 1 omfatter dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte.

En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

Det foreslås i § 97 a, stk. 1, nr. 2, at personer omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, har ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, jf. stk. 2, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 4:

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.

Bestemmelsen i nr. 2 omfatter dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er faglærte med en forældet uddannelse.

En person anses for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse er en uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser. Det kan f.eks. være en uddannelse til bager eller slagter. En uddannelse anses for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence i en jobfunktion eller som adgang til en stilling de seneste 5 år.

Forslaget til § 97 a, stk. 1, vil indebærer, at disse dagpengemodtagere får ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af positivlisten, jf. henvisningen til bestemmelsens stk. 2. Efter bestemmelsens stk. 4, vil der dog fortsat ikke kunne gives tilbud efter stk. 1, hvis personen inden for de seneste 6 måneder er ophørt med et tilbud efter § 96, som er påbegyndt forud for den 1. august 2020.

Med bestemmelsen får dagpengemodtagere, som er omfattet af bestemmelsen, en ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse på positivlisten. Jobcenteret skal således ikke fortage en vurdering af, om f.eks. tilbuddet er den rigtige indsats for at bringe den enkelte dagpengemodtager tilbage til arbejdsmarkedet.

Dagpengemodtagere skal opfylde de almindelig betingelser for optagelse m.v. på erhvervsuddannelsen. For at afklare dagpengemodtagerens kompetencer, herunder få synliggjort og dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via jobs og dermed evt. få mulighed for at få afkortet den ønskede erhvervsuddannelse via en formel anerkendelse heraf, kan jobcenteret f.eks. give dagpengemodtagere tilbud om en realkompetencevurdering.

Forslaget betyder, at den midlertidige ordning med ret til en erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a, gøres til en permanent ordning uden tidsbegrænsning, hvor dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, har ret til at påbegynde et tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgår af positivlisten, hvis de øvrige betingelser for tilbuddet er opfyldt. Dermed vil dagpengemodtagere også fremover have ret til et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a.

Med forslaget vil flere dagpengemodtagere kunne påbegynde en erhvervsuddannelse på positivlisten, hvor de modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb.

De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen og en overholdelse af kravene til stadfæstelse i grundlovens § 42, stk. 2, muliggør.

Baggrunden for den foreslåede ikrafttræden er, at for at ledige vil kunne påbegynde et uddannelsesløft i januar 2024, er det nødvendigt, at jobcentrene snarest muligt efter lovens vedtagelse og stadfæstelse i december 2023 kan bevilge disse tilbud om erhvervsuddannelser fra positivlisten. Da jobcentrenes bevilling af tilbuddene tidligst vil kunne finde sted efter lovens ikrafttræden, er det derfor nødvendigt, at lovforslaget træder i kraft så hurtigt som muligt for at sikre, at personerne i målgruppen får hurtig hjælp og bevilling af tilbud fra jobcentrene.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Dette er begrundet i, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke gælder for eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov