Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 6. december 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT og NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte op om lovforslaget og mener, at det er godt, at ordningen gøres permanent. EL finder dog, at det er et problem, at der i ordningen stilles krav om, at de ledige, der i forvejen har en erhvervsuddannelse, ikke må have brugt den inden for de seneste 5 år, hvis de vil gøre brug af ordningen. Mange har, inden de blev ledige, kæmpet for at blive i deres job og fag, selv om de er fysisk eller psykisk nedslidte. Disse personer kommer altså lige fra et fag, som de ikke længere kan arbejde i, og derfor er de ikke berettiget til 110 pct. dagpengesats, hvis de vil starte på en ny erhvervsuddannelse. EL mener derfor, at ordningen også burde omfatte ledige med en erhvervsuddannelse, der ikke længere kan arbejde i deres hidtidige fag.

EL mener også, at ledige, der i forvejen har en videregående uddannelse, kan have brug for at skifte til en ny branche. Det kunne f.eks. være de mange pædagoger og lærere, der har været syge af stress og derfor har lyst til at skifte til en af de mange erhvervsuddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. I dag har denne gruppe ikke ret til at bruge ordningen. Det mener EL, at de skal have på lige fod med faglærte ledige, der ikke længere kan arbejde i deres hidtidige fag.

Den nuværende ordning giver kun ledige ret til at tage en erhvervsuddannelse, men der er som bekendt også mangel på arbejdskraft i fag, der kræver en videregående uddannelse. Det gælder f.eks. pædagoger, sygeplejersker og lærere. EL mener derfor også, at uddannelsesløftet burde give ret til at tage en professionsuddannelse, hvis uddannelsen står på positivlisten over mangelområder.

Ifølge lovforslaget må ordningen desuden kun omfatte en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne. EL mener, at jo flere ledige, der kan få en erhvervsuddannelse, jo bedre er det - både for den ledige og for arbejdsmarkedet. Når social- og sundhedsuddannelserne i volumen fylder så meget i ordningen, kan grænsen på en tredjedel gå ud over andre uddannelsesområder, f.eks. inden for den grønne omstilling.

For at gøre det så attraktivt som muligt for de ledige at tage en uddannelse, mens de er ledige, mener EL også, at satsen bør sættes op fra 110 pct. til 125 pct. af den individuelle dagpengesats.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget er glad for, at ordningen med, at ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse får ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse og modtage dagpenge med 110 pct. af den hidtidige dagpengesats, nu permanentgøres. Vi har brug for langt flere erhvervsuddannede, og vi ved, at ordningen virker.

DF havde gerne set, at positivlisten havde dækket mere end en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne, så flere uddannelser kunne omfattes af positivlisten. Alt i alt er det dog et rigtig godt forslag, som DF naturligvis støtter.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2023 og var til 1. behandling den 23. november 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 27. april 2023 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 141. Den 14. november 2023 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene, et høringsnotat og et ligestillingsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

Bjarne Laustsen (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V) Louise Schack Elholm (V) Hans Andersen (V) Kim Valentin (V) nfmd. Karin Liltorp (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.