Fremsat den 14. november 2023 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(Videreførelse og udvidelse af igu-ordningen og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen)

§ 1

I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 562 af 7. maj 2019, lov nr. 722 af 27. april 2021 og § 1 i lov nr. 916 af 21. juni 2022 og senest ved § 49 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. To steder i § 1 ændres »familiesammenførte til flygtninge« til: »familiesammenførte«.

2. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved en familiesammenført forstås i denne lov

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person.«

3. I § 3, stk. 1, indsættes efter »flygtninge«: », jf. § 2, stk. 1,«, »familiesammenførte til flygtninge« ændres til: »familiesammenførte, jf. § 2, stk. 2«, »40 år« ændres til: »50 år« og »mindre end 10 år« ændres til: »op til 20 år«.

4. I § 3, stk. 2, ændres »31. december 2023« til: »31. december 2027«.

5. I § 3 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Der må maksimalt etableres 1.500 nye integrationsgrunduddannelsesforløb årligt, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at der i op til tre måneder ikke kan etableres nye integrationsgrunduddannelsesforløb.«

6. I § 4, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »udlændinge m.fl.«: »eller anden relevant lovgivning.«

7. I § 8 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om beviset, jf. stk. 1, samt dokumentation for delvist gennemført forløb, jf. stk. 3.«

8. I § 10, stk. 1, ændres »integrationsuddannelsesforløbet« til: »integrationsgrunduddannelsesforløbet«.

9. § 11, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bonus efter stk. 1 ydes med følgende rater:

1) 10.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder,

2) yderligere 15.000 kr., når udlændingen har været ansat i 12 måneder, og

3) endelig 15.000 kr., når udlændingen har været ansat i 2 år.«

§ 2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. august 2023, som ændret ved § 30 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, ændres »31. december 2023« til: »31. december 2027«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2. § 1, nr. 9, finder ikke anvendelse på integrationsgrunduddannelsesforløb indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne indgåede integrationsgrunduddannelsesforløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den oprindelige aftale om en forsøgsordning med en integrationsgrunduddannelse (igu) blev indgået i 2016 mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter som en central del af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration. Forsøgsordningen blev aftalt som 3-årig, og den skulle sikre mulighed for arbejde til og opkvalificering af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke stod mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Igu-ordningen skulle fungere som en trædesten til beskæftigelse på almindelige arbejdsmarkedsvilkår. Ordningen er efterfølgende blevet forlænget to gange ved separate trepartsaftaler og løber til og med den 31. december 2023.

I alt er der siden 2016 indgået ca. 3.000 igu-forløb.

Ved den seneste trepartsaftale af 14. februar 2022 aftalte parterne, at en genforhandling om videreførelse af igu-ordningen med fordel kunne gennemføres i forlængelse af Reformkommissionens anbefalinger med henblik på at styrke ordningen og overgangen fra igu til beskæftigelse eller uddannelse.

Reformkommissionen offentliggjorde den 23. maj 2023 rapporten "Nye Reformveje 3", hvori Reformkommissionen har offentliggjort sine anbefalinger til bl.a., hvordan igu-ordningen kan styrkes, således at ordningen gøres mere attraktiv for såvel indvandrere som virksomheder. Reformkommissionen opfordrede i den anledning arbejdsmarkedets parter til at tage Reformkommissionens anbefalinger op i trepartsforhandlinger.

Den 20. september 2023 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale om videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelsen (igu).

Nærværende lovforslag har til formål at udmønte de dele af trepartsaftalen, der kræver lovgivningsmæssige tilpasninger af lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Lovforslaget indeholder således forslag om at videreføre igu-ordningen samt forslag til konkrete tiltag, som kræver lovændring, og som skal styrke ordningen. Forslagene indebærer flere tiltag såsom udvidelse af målgruppen for igu-forløb og bemyndigelse til at udstede nærmere regler om indholdet af det bevis, som virksomheden udsteder til udlændingen.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på at udmønte trepartsaftalens element om videreførelse af egu-fgu-bonusordningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Videreførelse af igu-ordningen

2.1.1. Gældende ret

Efter § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) kan integrationsgrunduddannelsesforløb påbegyndes til og med den 31. december 2023.

Igu-ordningen har fungeret som en forsøgsordning siden 2016 og er blevet forlænget to gange.

Ved lov nr. 562 af 7. maj 2019 om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev igu-ordningen forlænget med 3 år. Ændringsloven udmøntede en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 25. februar 2019.

Ved lov nr. 916 af 21. juni 2022 om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev igu-ordningen yderligere forlænget med halvandet år. Loven udmøntede en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 14. februar 2022. Igu-ordningen løber således til og med den 31. december 2023.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen af 20. september 2023 om videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelse (igu), at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at videreføre igu-ordningen samt egu-bonussen i fire år frem til 31. december 2027.

Det foreslås på den baggrund, at igu-ordningen forlænges med fire år.

Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) i forslagets § 1, nr. 4, vil igu-forløb kunne påbegyndes til og med den 31. december 2027.

2.2. Udvidelse af målgruppen for igu-forløb

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at lovens formål er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Formålet med loven er dermed, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at der i loven ved en flygtning forstås

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1,

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3,

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2,

5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller

6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at der ved en familiesammenført til en flygtning i loven forstås en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af § 2, stk. 1, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk. 1.

Definitionen af flygtninge efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu) blev udvidet ved trepartsaftalen af 14. februar 2022, således at udlændinge mellem 18 år og 40 år, der har opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., blev omfattet af lov om integrationsgrunduddannelse (igu). Udvidelsen blev udmøntet ved lov nr. 916 af 21. juni 2022 om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Definitionen af flygtninge efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu) blev endvidere udvidet ved en tillægsaftale af 9. marts 2022 til trepartsaftalen af 14. februar 2022, således at fordrevne fra Ukraine mellem 18 år og 40 år, som ved særloven om midlertidig opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine er meddelt midlertidig opholdstilladelse, også blev omfattet af lov om integrationsgrunduddannelse (igu). Udvidelsen blev udmøntet ved § 37 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 10 år.

Ved lov nr. 722 af 27. april 2021 blev målgruppen for igu-ordningen udvidet, således at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fik mulighed for at påbegynde et igu-forløb, hvis de har været i Danmark i op til 10 år mod den tidligere gældende opholdsbetingelse på op til 5 år. Loven udmøntede en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 21. december 2020.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Integrationsgrunduddannelsen er i dag afgrænset, således at igu-forløb alene kan påbegyndes af flygtninge efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu) - herunder udlændinge med opholdstilladelse efter særlovene om hhv. midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. - og familiesammenførte til flygtninge i alderen 18-40 år, som har været i Danmark i mindre end ti år.

Det fremgår af trepartsaftalen af 20. september 2023 om videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelse (igu), at parterne er enige om en udvidelse af målgruppen, som fremover omfatter flygtninge og alle grupper af familiesammenførte i alderen 18-50 år med en opholdstid på op til 20 år. Udvidelsen skal bl.a. understøtte, at de mange flygtninge og indvandrere, som ikke længere er i målgruppen for ordningen, men som fortsat har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, også får gavn af den mulighed for arbejde og opkvalificering, som et igu-forløb kan tilbyde. Fordrevne fra Ukraine med ophold efter særloven og afghanere, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv., med ophold efter særloven er ligeledes fortsat omfattet.

Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at det samtidig er vigtigt for parterne, at der også er fokus på at sikre en fornuftig balance, når det kommer til antallet af nye igu-forløb. Parterne er i forlængelse heraf derfor enige om at indføre et loft over nye etablerede igu-forløb på 1.500 pr. år. Parterne er i den forbindelse ligeledes enige om, at udlændinge- og integrationsministeren skal indkalde parterne til en drøftelse af situationen, hvis antallet af nye etablerede igu-forløb pr. 1. september i pågældende år overstiger 1.200 aftaler. Parterne er endvidere enige om, at udlændinge- og integrationsministeren skal have mulighed for at kunne berostille tilgangen til ordningen i en kort periode på op til tre måneder, hvis det vurderes nødvendigt på baggrund af drøftelsen med parterne.

På denne baggrund foreslås det at udvide målgruppen for igu-forløb, således at flygtninge efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og alle grupper af familiesammenførte i alderen 18-50 år med en opholdstid på op til 20 år vil kunne påbegynde igu-forløb. Endvidere foreslås det at indføre et årligt loft på 1.500 nye etablerede igu-forløb sammen med en mulighed for at stille ordningen i bero midlertidigt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at de udlændinge, der vil blive grundlaget for målgruppen for igu-ordningen, vil udgøre flygtninge efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og alle familiesammenførte, dvs. samtlige udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens regler om familiesammenføring. Det vil herefter ikke alene være flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der vil kunne påbegynde et igu-forløb, men også familiesammenførte til både danske statsborgere og udlændinge, der ikke er flygtninge.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at den øvre aldersgrænse for målgruppen sættes op, således at den fremover vil omfatte flygtninge efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og familiesammenførte i alderen 18-50 år. Dette er en forhøjelse på 10 år i forhold til den gældende aldersgrænse, der omfatter udlændinge, der ved igu-forløbets starttidspunkt er fyldt 18 år og er under 40 år.

Den foreslåede ændring vil desuden indebære, at den øvre opholdsgrænse for målgruppen sættes op med 10 år, således at den fremover vil omfatte flygtninge efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og familiesammenførte, som har været i Danmark i op til 20 år. Dette er en forhøjelse på 10 år i forhold til den gældende opholdsgrænse, der omfatter udlændinge, der ved igu-forløbets starttidspunkt har haft bopæl i Danmark i op til 10 år.

Den foreslåede ændring vil derudover indebære, at der indføres et årligt loft over nye etablerede igu-forløb, således at der maksimalt kan etableres 1.500 nye igu-forløb årligt, dvs. fra 1. januar til 31. december. Formålet med at indføre et årligt loft for antallet af nye igu-forløb er at undgå, at igu-ordningen medfører et nedadgående lønpres på arbejdsmarkedet for ufaglærte.

Ved et etableret igu-forløb forstås en igu-aftale, der er oprettet i Virksomhedstilskudsadministrationssystemet (VITAS) i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1128 af 1. juni 2021 om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Hvis der inden for et år, dvs. fra 1. januar til 31. december, bliver etableret 1.500 igu-forløb, vil forslaget indebære, at der vil blive lukket for etablering af yderligere nye igu-forløb. Der vil således først kunne blive etableret nye igu-forløb ved begyndelsen af et nyt år, dvs. fra 1. januar det følgende år.

Det bemærkes i den forbindelse, at et igu-forløb bliver etableret forud for, at det bliver påbegyndt, hvorimod det ikke monitoreres, hvor mange igu-forløb der rent faktisk påbegyndes, eller hvor mange igu-forløb der ikke påbegyndes. Det er derfor alene muligt at indføre et loft over etablerede nye igu-forløb og ikke for rent faktisk påbegyndte igu-forløb.

Den foreslåede ændring vil endelig indebære, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering at stille ordningen i bero midlertidigt, således at der inden for berostillelsen ikke kan etableres nye igu-forløb. Det kunne for eksempel være i en situation, hvor der i en periode sker en ekstraordinært høj tilgang til ordningen, som samtidig også vurderes at kunne have en uhensigtsmæssig indvirkning på det danske arbejdsmarked.

Ændringen har til formål at hindre uforholdsmæssigt stor tilgang til ordningen inden for en kort periode, hvis dette vurderes periodevist at medføre, at personer uden for igu-forløb ikke vil blive ansat inden for visse områder. Ændringen vil således udgøre et værn mod, at igu-forløb i kortere perioder fortrænger det øvrige arbejdsmarked inden for de pågældende brancher.

Det forudsættes, at en eventuel berostillelse vil skulle være midlertidig i op til tre måneder. Det forudsættes i den forbindelse, at en eventuel berostillelse senest vil udløbe den 31. december i det år, hvor berostillelsen igangsættes, idet ordningen alene vil kunne blive stillet i bero inden for et givent kalenderår.

Det forudsættes endvidere, at en eventuel berostillelse alene vil kunne ske på baggrund af drøftelse med arbejdsmarkedets parter. Udlændinge- og integrationsministeren vil i medfør af trepartsaftalen af 20. september 2023 om videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelse (igu) skulle indkalde parterne til denne drøftelse, hvis antallet af nye etablerede igu-forløb pr. 1. september i pågældende år overstiger 1.200 aftaler.

Det bemærkes, at en eventuel berostillelse ikke vil have indflydelse på igangværende igu-forløb, som således ikke vil blive stillet i bero. Det vil alene være adgangen til at etablere et nyt igu-forløb, der vil blive stillet i bero.

2.3. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indholdet af uddannelsesbeviser

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder virksomheden bevis herfor til udlændingen. Udlændingen har over for virksomheden pligt til at afgive dokumentation for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet, jf. § 8, stk. 2. Hvis der ikke kan udstedes bevis for et fuldført integrationsgrunduddannelsesforløb, har udlændingen efter anmodning krav på dokumentation for den del af forløbet, der er gennemført, jf. § 8, stk. 3.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen af 20. september 2023 om videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelse (igu) bl.a., at for at styrke skoledelen er parterne enige om, at der skal etableres et antal fagspecifikke retninger, hvor hovedparten af indholdet i skoledelen er fastlagt på forhånd. Der er i forlængelse heraf enighed om, at sprogundervisning indtænkes som en central del af de fagspecifikke retninger. Den præcise udformning af de fagspecifikke retninger vil ske på baggrund af forslag fra en arbejdsgruppe med deltagelse fra arbejdsmarkedets parter. I forbindelse med etableringen af de fagspecifikke retninger afsættes en understøttende pulje i perioden fra andet halvår 2025 til og med 2027 med henblik på at sikre, at danskundervisning bliver en væsentlig integreret del i de 23 ugers faglige kurser. Arbejdsgruppen udarbejder konkrete forslag hertil. De fagspecifikke retninger kan tydeliggøre, hvordan den igu-ansatte opkvalificeres til gavn for den enkelte og for kommende arbejdsgivere. Virksomheder og den igu-ansatte vil fortsat have mulighed for at fastlægge skoledelen individuelt, dvs. udenfor eller på tværs af de fagspecifikke retninger. Det er forventningen, at de fagspecifikke retninger kan være etableret medio 2025.

Det fremgår endvidere, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at uddannelsesbeviset skal tilpasses de fagspecifikke retninger.

Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indholdet af beviset, som virksomheden udsteder til udlændingen ved fuldførelse af igu-forløbet, samt dokumentation for delvist gennemført forløb.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i § 8, stk. 4, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), hvorefter udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om det uddannelsesbevis, der udstedes til udlændingen ved fuldførelse af igu-forløbet, samt dokumentation for delvist gennemført forløb.

2.4. Videreførelse af egu-fgu-bonusordningen

2.4.1. Gældende ret

Samtidig med indførslen af integrationsgrunduddannelsen (igu) blev der, på baggrund af parternes anbefaling i trepartsaftalen af 2016 om arbejdsmarkedsintegration, indført en bonusordning på Børne- og Undervisningsministeriets område for private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019. Denne ordning svarede til den bonusordning, som samtidig blev indført for så vidt angår igu-ordningen.

Erhvervsgrunduddannelsen blev pr. 1. august 2019 afløst af uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i forberedende grunduddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om forberedende grunduddannelse.

I forbindelse med videreførelsen af igu-ordningen i 2019, jf. lov nr. 562 af 7. maj 2019 om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, blev også bonusordningen for private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, videreført i form af en bonusordning for private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i forberedende grunduddannelse (egu-fgu-bonusordningen), i perioden fra den 1. august 2019 til den 30. juni 2022. Ændringsloven udmøntede en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 25. februar 2019.

Ved lov nr. 916 af 21. juni 2022 om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev egu-fgu-bonusordningen yderligere forlænget med halvandet år. Loven udmøntede en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 14. februar 2022.

Det fremgår således af § 14, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. december 2023, udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Erhvervsgrunduddannelse er et af tre mulige uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om forberedende grunduddannelse. Erhvervsgrunduddannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring, jf. § 10, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse. Det følger af § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målene med virksomhedspraktikken som led i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Praktikaftalen skal endvidere angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med i praktikperioden.

Det fremgår af § 14, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus efter stk. 2.

Ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 2 skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil, jf. § 14, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

De udgifter, der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten, jf. § 14, stk. 7, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det fremgår af § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at børne- og undervisningsministeren bl.a. fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 838 af 13. juni 2022 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-fgu-bonusordningen).

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen af 20. september 2023 om videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelse (igu), at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at videreføre igu-ordningen samt egu-bonussen i fire år frem til 31. december 2027.

Det foreslås på den baggrund, at egu-fgu-bonusordningen for private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i forberedende grunduddannelse, forlænges med fire år.

Med den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, i lov om lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forslagets § 2, nr. 1, vil staten skulle udbetale bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i perioden fra den 1. august 2019 til og med den 31. december 2027 mod i dag for perioden fra den 1. august 2019 til den 31. december 2023.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 12,2 mio. kr. i 2024, 18,9 mio. kr. i 2025, 23,2 mio. kr. i 2026, 31,8 mio. kr. i 2027, 25,1 mio. kr. i 2028, 25,4 mio. kr. i 2029 og 6,8 mio. kr. i 2030 før skat og tilbageløb. Merudgifterne kan delvist henføres til en øget aktivitet som følge af udvidelsen af målgruppen, der kan deltage i et igu-forløb, og som vil benytte sig af relevante ordninger i relation hertil, og delvist henføres til tiltag på baggrund af Reformkommissionens anbefalinger.

Nedenfor fremgår en nærmere specificering af de økonomiske konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til uddannelse af igu-målgruppen (AMU, FVU, avu, hf-enkeltfag) på 22,0 mio. kr. i 2024, 32,7 mio. kr. i 2025, 32,7 mio. kr. i 2026, 32,6 mio. kr. i 2027, 10,8 mio. kr. i 2028 og 8,1 mio. kr. i 2029. Udgifterne afholdes på finanslovens § 20.72.11. Integrationsgrunduddannelse.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til refusion af kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse på 12,9 mio. kr. i 2024, 19,2 mio. kr. årligt fra 2025 til 2027, 6,3 mio. kr. i 2028 og 4,8 mio. kr. i 2029. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.72.03. Refusion af kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til refusion af kommunernes udgifter til kost og logi på 1,2 mio. kr. årligt fra 2024 til 2029. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.72.03. Refusion af kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til dimittenddagpenge på 1,3 mio. kr. årligt fra 2026 til 2029 og 1,0 mio. kr. i 2030. Udgifterne afholdes på finanslovens § 17.32.01. Dagpenge ved arbejdsløshed.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til igu-bonus til private virksomheder på 6,8 mio. kr. i 2024, 9,2 mio. kr. fra 2025 til 2027, 2,5 mio. kr. i 2028 og 1,9 mio. kr. i 2029. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.62.12. IGU-bonus til private virksomheder.

Udvidelsen af igu-ordningen medfører merudgifter til den eksisterende sprogmakkerordning på 1,0 mio. kr. årligt fra 2024 til 2029. Udgifterne afholdes på § 14.21.01. Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Udvidelsen af igu-ordningen medfører merudgifter til de fagspecifikke retninger på 1,6 mio. kr. i 2024 og 8,6 mio. kr. årligt fra 2025 til 2029. Udgifterne afholdes på § 20.11.79. Reserver og budgetregulering.

Endeligt vil videreførelsen af egu-fgu-bonus medføre statslige merudgifter (bonus og administration) på 3,1 mio. kr. i 2026 og 11,6 mio. kr. i 2027-2029 og 5,8 mio. kr. i 2030. Udgifterne afholdes på finanslovens § 20.52.03. Egu-bonus. Da arbejdsgivere kan ansøge om udbetaling af bonus op til et år efter, at arbejdsgiverne har opnået ret til bonus, jf. § 14, stk. 5, i lov om Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag, vil der kunne være udgifter i 2031 til ordningen.

Lovforslaget har herudover afledte konsekvenser for Børne- og Undervisningsministeriet og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til administration af egu-fgu-bonusordningen, som afholdes inden for BUVM's eksisterende ramme. Det forventes, at der først vil blive implementeret en midlertidig (og for AUB manuel) løsning, hvorefter en fuldautomatisk, digital løsning implementeres med henblik på at sikre en bedre kunderejse og lettere administration for virksomhederne og for AUB. En systemunderstøttet løsning vil skulle muliggøre delvise udbetalinger op til loftet for de minimis-støtte og afvisning af udbetalinger, hvis loftet for de minimis-støtte er oversteget. Det bemærkes, at sådanne deludbetalinger af bonus indledende ikke vil kunne håndteres, og at implementering af den del derfor vil blive prioriteret med henblik på idriftsættelse hurtigst muligt i 1. kvartal 2024, hvorefter evt. forfaldne deludbetalinger vil blive udbetalt senest i 2. kvartal 2024. De nærmere løsninger, herunder tidshorisont herfor, er under udboring. De samlede udviklingsomkostninger i AUB estimeres foreløbigt til 1,5-2,1 mio. kr., mens de årlige, afledte driftsomkostninger i AUB ved den midlertidige løsning foreløbigt estimeres til 0,1 mio. kr. Disse omkostninger er ikke indregnet i det samlede økonomiskøn, jf. i tabel 1 ovenfor. Det bemærkes i den forbindelse, at en endelig vurdering af de økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser i AUB ved implementering af de minimis-erklæringer forudsætter yderligere analyse. Som i den hidtidige ordning afholdes administrationsudgifter til AUB på § 20.52.03. Egu-bonus.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne, ud over den kommunale medfinansiering til dimittenddagpenge, og lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes desuden ikke at have implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.

De ovenstående merudgifter til videreførelse af igu-ordningen finansieres af de på finansloven opførte reserver på § 35, samt inden for Børne- og Undervisningsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets eksisterende økonomiske ramme, jf. tabel 2.

Merudgifterne og finansieringen forbundet med lovforslaget indarbejdes på finansloven for 2024.

Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I forhold til egu-fgu-bonusordningen forventes det, at der først vil blive implementeret en midlertidig, digital løsning, hvorefter en fuldautomatisk, digital løsning implementeres med henblik på at sikre en bedre kunderejse og lettere administration for virksomhederne. I begge løsninger vil virksomhederne skulle udfylde en de minimis-erklæring, hvilket vil kunne ske digitalt. En systemunderstøttet løsning vil skulle muliggøre delvise udbetalinger op til loftet for de minimis-støtte og afvisning af udbetalinger, hvis loftet for de minimis-støtte er oversteget. Det bemærkes, at sådanne deludbetalinger af bonus indledende ikke vil kunne håndteres, og at implementering af den del derfor vil blive prioriteret med henblik på idriftsættelse hurtigst muligt i 1. kvartal 2024, hvorefter evt. forfaldne deludbetalinger vil blive udbetalt senest i 2. kvartal 2024. De nærmere løsninger, herunder tidshorisont herfor, er under udboring. Det bemærkes i den forbindelse, at en endelig vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved implementering af de minimis-erklæringer forudsætter yderligere analyse.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at virksomhedsbonussen for igu-forløb på 40.000 kr. videreføres. Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at bonussen for egu-fgu-forløb på 40.000 kr. videreføres.

Det EU-retlige statsstøttebegreb, som fremgår af artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), tilsiger, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelsestilfælde.

Det er vurderingen, at igu- og egu-fgu-virksomhedsbonusordningerne indeholder statsstøtteelementer, jf. TEUF artikel 107, stk. 1. Ordningerne skal derfor udmøntes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Dette kan f.eks. være efter reglerne i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen) med senere ændringer.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober 2023 til den 13. oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Akademikernes Centralorganisation (Akademikerne), Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Beskæftigelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Metal, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Røde Kors, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Esbjerg Kommune, Etnisk Ung, Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA), Fagbevægelsen Hovedorganisation (FH), FGU Danmark, FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelserne (FLD), FOF's Landsorganisation, FORA, Foreningen af Frie Fagskoler, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, HK, SMVdanmark, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunernes Revision/BDO, Lederne, Liberalt Oplysningsforbund, Odense Kommune, Odsherred Kommune, PROSA, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialchefforeningen, Rådet for Socialt Udsatte, TEKNIQ, UNHCR, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1 i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at lovens formål er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Formålet med loven er dermed, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

Det foreslås, at der to steder i § 1 ændres fra »familiesammenførte til flygtninge« til »familiesammenførte«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede ændring af § 3 i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), hvorefter det foreslås at udvide målgruppen til at omfatte alle udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens regler om familiesammenføring, og som opfylder betingelserne om alder og forudgående ophold i Danmark.

Flygtninge, der er omfattet af definitionsbestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), kan fortsat være omfattet af målgruppen i § 3, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at der i loven ved en flygtning forstås

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1,

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3,

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2,

5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller

6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det fremgår af § 2, stk. 2, at der ved en familiesammenført til en flygtning i loven forstås en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk. 1.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, affattes således, at der ved en familiesammenført i denne lov forstås

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, vil medføre, at samtlige familiesammenførte omfattes af definitionsbestemmelsen. Det vil herefter ikke alene være familiesammenførte til flygtninge, men også familiesammenførte til både danske statsborgere og udlændinge, der ikke er flygtninge, der fremover vil være omfattet af definitionen af familiesammenførte efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu). Det gælder uanset om opholdstilladelsen er tidsbegrænset eller tidsubegrænset. Familiesammenførte, der har bevaret deres opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, selvom den familiemæssige tilknytning til en herboende person ikke længere består, fx som følge af skilsmisse eller den herboende persons død, vil ligeledes være omfattet.

Medfølgende familiemedlemmer til udlændinge omfattet af enten EU-reglerne, reglerne om udenlandske arbejdstagere eller reglerne om studerende m.fl., der ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, vil derimod fortsat ikke være omfattet.

Flygtninge, der er omfattet af definitionsbestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), kan fortsat være omfattet af målgruppen i § 3, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 10 år.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at der efter »flygtninge« indsættes », jf. § 2, stk. 1,«, at »familiesammenførte til flygtninge« ændres til »familiesammenførte, jf. § 2, stk. 2«, at »40 år« ændres til »50 år« og at »mindre end 10 år« ændres til »op til 20 år«.

Den foreslåede ændring, hvorefter familiesammenførte til flygtninge ændres til familiesammenførte, vil medføre, at målgruppen udvides til at omfatte alle udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens regler om familiesammenføring, hvilket skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af definitionsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu). Det foreslås med denne ændring at udvide definitionen af familiesammenførte efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu) til alle udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark på baggrund af udlændingelovens regler om familiesammenføring. Flygtninge, der er omfattet af definitionsbestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), kan fortsat være omfattet af målgruppen i § 3, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Den foreslåede ændring, hvorefter 40 år ændres til 50 år, vil indebære, at betingelsen vedrørende alder ændres, således at flygtninge og familiesammenførte, jf. lovens § 2, der ved starttidspunktet er fyldt 18 år og er under 50 år vil kunne påbegynde et integrationsgrunduddannelsesforløb. Personer, der er fyldt 50 år, vil således ikke kunne påbegynde et integrationsgrunduddannelsesforløb.

Den foreslåede ændring, hvorefter længden på det forudgående ophold i Danmark ændres fra mindre end 10 år til op til 20 år vil indebære, at betingelsen vedrørende ophold ændres, således at flygtninge og familiesammenførte, jf. lovens § 2, der har opholdt sig i Danmark i under 20 år, vil kunne påbegynde et integrationsgrunduddannelsesforløb. Personer, der har opholdt sig i Danmark i 20 år eller mere, vil således ikke kunne påbegynde et integrationsgrunduddannelsesforløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 31. december 2023.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at »31. december 2023« ændres til »31. december 2027«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at igu-ordningen vil blive forlænget med en fireårig periode, således at integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 31. december 2027. Da integrationsgrunduddannelsesforløb har en varighed på 2 år, vil der således potentielt kunne være igangværende igu-forløb frem til den 31. december 2029 med forbehold for eventuelle forlængelser som følge af særlige forhold, jf. lovens § 6, stk. 4, jf. stk. 5-7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der er i dag ikke nogen grænse for antallet af etablerede integrationsgrunduddannelsesforløb i den gældende lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Det foreslås at indsætte et nyt § 3, stk. 3, hvorefter der maksimalt må etableres 1.500 nye integrationsgrunduddannelsesforløb årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres et loft, således at der maksimalt må etableres 1.500 nye igu-forløb årligt, dvs. fra 1. januar til 31. december.

Ved et etableret igu-forløb forstås en igu-aftale, der er oprettet i Virksomhedstilskudsadministrationssystemet (VITAS) i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1128 af 1. juni 2021 om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Hvis der inden for et år, dvs. i perioden fra 1. januar til 31. december, bliver etableret 1.500 nye igu-forløb, vil forslaget indebære, at der vil blive lukket for etablering af yderligere nye igu-forløb. Der vil således først kunne blive etableret nye igu-forløb ved begyndelsen af et nyt år, dvs. fra 1. januar.

Det bemærkes, at der med trepartsaftalen af 20. september 2023 om videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelse (igu) vil blive udarbejdet en kvartalvis opgørelse over antal etablerede igu-forløb. Det vil med denne opgørelse blive monitoreret, hvor mange igu-forløb der er indgået inden for det pågældende kalenderår.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 3, stk. 4, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at der i op til tre måneder ikke kan etableres nye integrationsgrunduddannelsesforløb.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til, efter en konkret vurdering, at kunne stille ordningen midlertidigt i bero i op til tre måneder. Det kunne for eksempel være i en situation, hvor der i en periode sker en ekstraordinært høj tilgang til ordningen, som samtidig også vurderes at kunne have en uhensigtsmæssig indvirkning på det danske arbejdsmarked.

Det forudsættes, at en eventuel berostillelse vil skulle være midlertidig, hvilket vil indebære, at igu-ordningen maksimalt vil kunne stilles i bero i op til tre måneder. Det forudsættes i den forbindelse, at en eventuel berostillelse senest vil skulle udløbe den 31. december i det år, hvor berostillelsen igangsættes, idet ordningen alene vil kunne blive stillet i bero inden for et givent kalenderår.

Det forudsættes endvidere, at en eventuel berostillelse alene vil kunne ske på baggrund af en drøftelse med arbejdsmarkedets parter. Udlændinge- og integrationsministeren vil i medfør af trepartsaftalen af 20. september 2023 om videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelse (igu) skulle indkalde parterne til denne drøftelse, hvis antallet af nye etablerede igu-forløb pr. 1. september i pågældende år overstiger 1.200 aftaler.

Som anført ovenfor vil antallet af igu-forløb blive monitoreret i forbindelse med den kvartalvise opgørelse over antal etablerede igu-forløb.

Hvis der inden for et kalenderår etableres 1.500 nye igu-forløb, således at der ikke kan etableres yderligere nye igu-forløb, eller hvis igu-ordningen stilles i bero, vil kommuner og andre relevante myndigheder blive underrettet herom.

Det bemærkes, at hverken loftet eller en eventuel berostillelse vil have indflydelse på igangværende igu-forløb, som således ikke vil blive stillet i bero. Det vil alene være adgangen til at etablere et nyt igu-forløb, der vil blive stillet i bero.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at integrationsgrunduddannelsen omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Aftale om integrationsgrunduddannelse kan indgås med såvel en privat som en offentlig virksomhed. Virksomheden udarbejder i samarbejde med udlændingen en plan med en beskrivelse af, hvad den samlede integrationsgrunduddannelse forventes at indeholde.

Efter § 4, stk. 3, skal skoleundervisningen bidrage til opfyldelse af formålet med integrationsgrunduddannelsen ved at bibringe udlændingen:

1) Sproglige færdigheder i henhold til lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

2) Erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer.

3) Forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund og forudsætninger for fortsat uddannelse.

Det foreslås i § 4, stk. 3, nr. 1, at der efter »udlændinge m.fl.« indsættes »eller anden relevant lovgivning.«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udlændinge, der deltager i et igu-forløb, vil kunne modtage danskuddannelse i medfør af andre love end lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

Det bemærkes, at det efter lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at flygtninge og familiesammenførte vil kunne påbegynde et igu-forløb, indtil de har haft bopæl i Danmark i op til 20 år, jf. den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu). Tilbud om danskuddannelse efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. omfatter imidlertid alene undervisning i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen, jf. § 2 e, stk. 1, i lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Der kan således som udgangspunkt ikke tilbydes danskuddannelse efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. til flygtninge og familiesammenførte, der har haft bopæl i Danmark i over 5 år forud for et igu-forløb. Den foreslåede ændring indebærer således, at de udlændinge, der er omfattet af lov om integrationsgrunduddannelse (igu), men som har opbrugt deres danskuddannelsesret på 5 år, i stedet vil kunne tilbydes danskuddannelse efter anden relevant lovgivning.

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 3, nr. 1, vil således medføre hjemmel til, at udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i over 5 år, ligeledes vil kunne modtage danskundervisning i forbindelse med et igu-forløb i medfør af øvrig lovgivning om danskundervisning end lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Til nr. 7

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder virksomheden bevis herfor til udlændingen. Udlændingen har over for virksomheden pligt til at afgive dokumentation for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet, jf. § 8, stk. 2. Hvis der ikke kan udstedes bevis for et fuldført integrationsgrunduddannelsesforløb, har udlændingen efter anmodning krav på dokumentation for den del af forløbet, der er gennemført, jf. § 8, stk. 3.

Det foreslås at indsætte et nyt § 8, stk. 4, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om beviset, jf. stk. 1, samt dokumentation for delvist gennemført forløb, jf. stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 8, stk. 4, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), således at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om det uddannelsesbevis, der udstedes til udlændingen ved fuldførelse af igu-forløbet, samt dokumentation for delvist gennemført forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at i de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning, modtager udlændingen en godtgørelse.

Det følger af den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, at »integrationsuddannelsesforløbet« ændres til »integrationsgrunduddannelsesforløbet«.

Den foreslåede ændring er en sproglig ændring, som ikke indebærer en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Til nr. 9

Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at til private virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb, udbetaler staten en bonus.

Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at bonus efter stk. 1 ydes til virksomheden med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder, og yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse.

Det foreslås i § 11, stk. 2, at bonus efter stk. 1 ydes med følgende rater:

1) 10.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder,

2) yderligere 15.000 kr., når udlændingen har været ansat i 12 måneder, og

3) endelig 15.000 kr., når udlændingen har været ansat i 2 år.

Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomhedsbonussen vil skulle udbetales i tre rater. De tre rater vil blive udbetalt således, at der i den første rate efter 6 måneders ansættelse vil blive udbetalt 10.000 kr., mens den anden og tredje rate, som vil blive udbetalt efter henholdsvis 12 og 24 måneders ansættelse, vil udgøre 15.000 kr. hver.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 14, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. december 2023, udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Det foreslås, at datoen i § 14, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres fra »31. december 2023« til »31. december 2027«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. december 2027, vil skulle udbetale en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Hermed vil bonusordningen for private arbejdsgivere, der har ansat elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. december 2023, videreføres i perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2027.

Det bemærkes, at uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse kan vare op til 2 år og i særlige tilfælde kan forlænges herudover. Den foreslåede videreførte bonusordning forventes derfor at kunne have afløb indtil den 31. december 2030 for elever ansat til påbegyndelse i praktik senest den 31. december 2027. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Udbetalinger til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, vil for så vidt angår praktikaftaler indgået den 1. januar 2024 eller senere skulle administreres i overensstemmelse med reglerne i de minimis-forordningen. Det forventes, at der først vil blive implementeret en midlertidig (og for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag manuel) løsning, hvorefter en fuldautomatisk, digital løsning implementeres. En systemunderstøttet løsning vil skulle muliggøre delvise udbetalinger op til loftet for de minimis-støtte og afvisning af udbetalinger, hvis loftet for de minimis-støtte er oversteget. Det bemærkes, at deludbetalinger af bonus indledende ikke vil kunne håndteres, og at implementering af den del derfor vil blive prioriteret med henblik på idriftsættelse hurtigst muligt i 1. kvartal 2024, hvorefter evt. forfaldne deludbetalinger vil blive udbetalt senest i 2. kvartal 2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 9, ikke finder anvendelse på integrationsgrunduddannelsesforløb indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne indgåede integrationsgrunduddannelsesforløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forslaget om, at virksomhedsbonussen fremover vil skulle blive udbetalt i tre rater, alene vil have virkning for igu-forløb, der indgås efter lovens ikrafttræden. For igu-forløb, der er indgået inden lovens ikrafttræden, vil virksomhedsbonussen således blive udbetalt efter den hidtil gældende struktur. Det betyder, at for igu-forløb, der er indgået inden den 1. januar 2024, ydes virksomhedsbonussen med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder, og yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse.

Lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. § 20 i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lovene ikke indeholder anordningshjemler. Derfor vil ændringsloven heller ikke kunne gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov