Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 12. december 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener, at der er for mange ikkevestlige udlændinge i Danmark, som ikke er i arbejde. Det er naturligvis ikke godt nok i en tid, hvor beskæftigelsen er høj. Det er vigtigt for DD, at udlændinge kommer i arbejde, når de er i Danmark.

DD mener, at udlændinge skal bidrage til samfundet - enten i form af at starte på en uddannelse eller i form af et arbejde - for det er grundlæggende en forudsætning, at hvis man ønsker at være i Danmark, skal man bidrage til at gavne det danske samfund.

Derfor er det vigtigt for DD, at integrationsindsatsen styrkes. Det handler om at forhindre, at flygtninge og indvandrere ender med at leve i dunkle parallelsamfund, hvor det er normen at stå uden for arbejdsmarkedet i stedet for at være i arbejde.

Med et arbejde i Danmark forsørger man sig selv, man lærer det danske sprog og de danske værdier, og man lærer danske kollegaer at kende. Et job er dermed nøglen til at blive en del af det danske samfund.

DD mener, at igu-ordningen er et godt eksempel på de indsatser, som vi skal have flere af i Danmark. Igu-ordningen kan være en vigtig trædesten ind på det danske arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte. Derfor støtter DD at forlænge igu-ordningen

Derudover indebærer lovforslaget, at persongruppen, som har adgang til ordningen, udvides til at omfatte alle former for familiesammenførte i alderen 18-40 år, som har været i Danmark i op til 20 år. Dette støtter DD.

Endvidere noterer DD sig bekymringerne angående egu-fgu-bonusordningen i forhold til de minimis-støttereglerne, jf. høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Desuden noterer DD sig, at der er indgået aftale om den forberedende grunduddannelse (fgu), hvor et af målene er at få flere unge i uddannelse og job. Med aftalen styrkes erhvervsgrunduddannelsen bl.a. med henblik på at give unge, der har større gavn af læring gennem praktik end på skolebænken, muligheder for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. DD bemærker i den forbindelse, at det er afgørende, at egu-bonusordningerne ikke udhules, men fortsat understøtter, at ambitionerne i aftalen om den forberedende grunduddannelse indfries.

På baggrund af ovenstående støtter DD lovforslaget.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, hvis egentlige formål er at gøre flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til indvandrere i Danmark ved hjælp af en lukrativ uddannelsesordning, som bl.a. giver dem ret til dagpenge. Danmark er ikke et indvandrerland, og Danmark skal ikke gøres til et indvandrerland. Flygtninge skal tilbage til deres hjemlande, når de ikke længere er flygtninge, ikke forblive i Danmark gennem en uddannelsesordning.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at Alternativet er positive over for en udvidelse og videreførelse af igu-ordningen og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen. ALT finder det vigtigt og afgørende for integrationen, at flygtninge føler, at de er en del af samfundet ved b.la. at opleve at bidrage til arbejdsmarkedet. Ordningen kan være et vigtigt kompetenceløft og en trædesten for nogle flygtninge og familiesammenførte. Vi ved, at mellem 30 og 50 pct. af voksne flygtninge i Danmark lider af traumer, som kan besværliggøre tilegnelse af sprogkundskaber og job. ALT ser derfor igu-forløbet som en vigtig uddannelse, der nænsomt kan hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet. ALT håber, at der fremadrettet kan være et større fokus på en traumebevidst praksis i at opspore og støtte flygtninge med traumesymptomer i regi af igu.

ALT bakker op om, at igu-ordningen videreføres og udvides. ALT er ligeledes positive over for en udvidelse af målgruppen, som er mere inkluderende. Dog så ALT gerne, at alderen på målgruppen gik helt op til pensionsalderen, idet det netop er borgere tæt på pensionsalderen, som kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet på normale vilkår, hvilket Frederiksberg Kommune ligeledes påpeger i deres høringssvar. ALT ser endvidere positivt på, at sprogundervisning bliver et centralt element af de fagspecifikke retninger, da det er veldokumenteret, at begrænsede danskkundskaber kan være en barriere for at opnå job.

ALT mener, at begrænsningen på antallet af nyetablerede igu-forløb om året (1.500) potentielt kan være en udfordring, hvis udvidelsen af ordningen får den tilsigtede succes. Som Aalborg Kommune har erfaret og anfører i deres høringssvar, så har mange borgere i forløbet ønsket sig en ændring i forhold til løn- og ydelseshåndteringen, da der opleves udfordringer hos borgere, som kan opleve forskelle i deres månedlige indtægter, afhængigt af om de modtager løn eller skoleydelse. ALT finder det relevant, at omfanget af dette undersøges nærmere, og at der kommer en løsning herpå.

Derudover er ALT positive over for en videreførelse af egu-fgu-bonusordningen.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2022 og var til 1. behandling den 23. november 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 6. oktober 2023 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 8. Den 14. november 2023 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S) Frederik Vad (S) Fie Hækkerup (S) Gunvor Wibroe (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Jensen (S) Mads Fuglede (V) Lars Christian Lilleholt (V) Erling Bonnesen (V) Heidi Bank (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Peter Skaarup (DD) Inger Støjberg (DD) Steffen Larsen (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.