Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023)

Skatteministeren (Jeppe Bruus):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (For-højelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.)

(Lovforslag nr. L 8)

Med Aftale om finansloven for 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti blev det aftalt at sætte personfradraget for unge under 18 år op til satsen for personer over 18 år, så størrelsen af personfradraget er uafhængigt af alder. Formålet med lovforslaget er bl.a. at gennemføre denne forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år.

Lovforslaget har desuden til formål at skabe klarhed om reglerne for bevarelse af en lavere pensionsudbetalingsalder. Pensionsudbetalingsalderen er det tidligste tidspunkt, hvor pensionen kan udbetales rettidigt og dermed uden afgift for at hæve pensionen før tid. Udbetalingsalderen er siden 2007 gradvist blevet ændret fra fast at være 60 år til nu at være 3 år før folkepensionsalderen. Forhøjelserne har imidlertid kun virkning for pensionsordninger oprettet efter forhøjelserne, og en lavere udbetalingsalder kan derfor tages med ved overførsel af en eksisterende ordning til en nyoprettet ordning.

Reglens rækkevidde har dog givet anledning til usikkerhed, og der har bl.a. været tvivl om, at udbetalingsalderen bevares ved overførsel af pensionsordninger i forbindelse med jobskifte efter reglerne i pensionsbranchens Jobskifteaftale.

Med lovforslaget foreslås det at skabe klare regler og tidsfrister for, hvordan aldersgrænsen for udbetaling bevares, når en pensionsordning overføres til en anden ordning, f.eks. i forbindelse med et jobskifte. Dermed understøttes, at overførselsreglen bruges i forbindelse med jobskifte, som det oprindeligt var tiltænkt.

Derudover har der vist sig et behov for at skabe klarhed om de fleksible muligheder for oprettelse af nye pensionsordninger i tilknytning til ens eksisterende ordninger med samme aldersgrænse for udbetaling. Behovet gælder navnlig i forhold til aldersopsparing, idet manglende klarhed om, at en aldersopsparing har en lavere aldersgrænse for udbetaling, når den oprettes i tilknytning til eksempelvis en pensionsordning med løbende udbetalinger med lavere aldersgrænse for udbetaling, vil svække aldersopsparingens evne til at håndtere det såkaldte samspilsproblem, som stod centralt i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet fra 2017 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

I aftalen omtales aldersopsparing som en hjørnesten i håndteringen af det såkaldte samspilsproblem. Samspilsproblemet skyldes primært et samspil mellem private indkomster og offentlige pensioner, hvor udbetalinger fra pensionsordninger medfører en indkomstaftrapning af offentlige pensionsydelser. Indkomstaftrapningen betyder, at én krones ekstra udbetaling fra pensionsordninger efter skat fører til mindre end én krones indkomstfremgang, fordi de offentlige pensioner reduceres. Aldersopsparing er i det lys en attraktiv opsparingsform, fordi udbetalinger af aldersopsparing ikke medfører indkomstaftrapning af folkepensionen eller andre offentlige ydelser.

Hvis ikke pensionskunder med ro i sindet kan omlægge til aldersopsparinger uden forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen, vil disse pensionskunders incitament til at anvende aldersopsparingen - og dermed også aldersopsparingens evne til at løse samspilsproblemet - blive svækket.

Endelig foreslås enkelte mindre justeringer af skatteindberetningsloven, pensionsbeskatningsloven, dødsboskatteloven, kulbrinteskatteloven og ejendomsskatteloven.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.