L 79 B Forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister.

(Ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand).

Af: Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Udvalget for Digitalisering og It
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 12-12-2023

Optrykt: 12-12-2023

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. december 2023

20231_l79b_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. december 2023

Forslag

til

Lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister

(Ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand)

§ 1

I databeskyttelsesloven, lov nr. 502 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 1-3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 1.

2. § 13, stk. 5-9, ophæves.

3. I § 22 indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1.

Stk. 8. Databeskyttelsesforordningens artikel 15 finder ikke anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag. Folketingets Ombudsmand videresender sådanne indsigtsanmodninger efter artikel 15 til de relevante myndigheder m.v.«

§ 2

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 29, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 4, i databeskyttelsesloven« til: »databeskyttelseslovens § 13«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.