Skriftlig fremsættelse (14. november 2023)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister (Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester m.v.)

(Lovforslag nr. L 79)

En stadig større del af børn og unges liv foregår online, men de er ofte mindre bevidste om de risici og konsekvenser, der kan være ved at give samtykke til behandling af personoplysninger, ligesom de som udgangspunkt har ringere kendskab til deres rettigheder i forbindelse med behandling af deres personoplysninger. Regeringen ønsker, at børn og unge skal kunne færdes trygt i den digitale verden, og derfor har regeringen et stort fokus på at skabe de bedste rammer for, at dette bliver muligt.

En del af løsningen er at hæve aldersgrænsen for, hvornår et barn kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester, dvs. tjenester der f.eks. udbyder e-handel, online spil og sociale medier. Med lovforslaget lægges der derfor op til at hæve aldersgrænsen fra 13 til 15 år. Forslaget har afsæt i en anbefaling fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter og udgør ét ud af en række initiativer, som skal være med til at beskytte børn og unge bedre på internettet.

Med lovforslaget lægges derudover op til at ophæve databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og 5-9, om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, da det anses for tvivlsomt, om disse dele af bestemmelsen ligger inden for medlemsstaternes nationale råderum i databeskyttelsesforordningen.

Der lægges endvidere op til at undtage Procesbevillingsnævnet fra databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt og indsigtsret i sager vedrørende appeltilladelse. Domstolene er allerede undtaget fra reglerne herom, og ved på tilsvarende vis at undtage Procesbevillingsnævnet skabes der sammenhæng mellem reglerne hele vejen igennem retssystemet.

Der lægges endelig op til, at retten til indsigt ikke skal finde anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag hos ombudsmanden. Folketingets Ombudsmand vil i stedet skulle videresende en anmodning om indsigt til vedkommende myndighed m.v., der herefter vil skulle tage stilling til og besvare anmodningen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.