Fremsat den 14. november 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr. 2594 af 28. december 2021, lov nr. 2595 af 28. december 2021 og § 24 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 19 indsættes:

»§ 19 a. Kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Stk. 3. Normeringen efter stk. 1 og 2 i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 skal opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsesmetode for normeringen i daginstitutioner efter stk. 1 og 2.

§ 19 b. En privatinstitution efter § 19, stk. 5, skal sikre en normering i institutionen, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.

Stk. 2. Privatinstitutionen skal sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsesmetode for normeringen i privatinstitutioner efter stk. 1 og 2 og privatinstitutioners dokumentation herfor.«

2. I § 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Kommunalbestyrelsens kriterier for godkendelse kan ikke vedrøre privatinstitutioners normering, jf. § 19 b.«

§ 2

I lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 3, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

3. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 19 b og § 20, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven, som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 1 og 2.

Stk. 3. Loven finder først anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1. januar 2026. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Minimumsnormeringer i daginstitutioner

2.1. Gældende ret

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) er der med virkning fra den 1. januar 2024 indført lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner, herunder i privatinstitutioner.

Kravet om minimumsnormeringer indebærer for privatinstitutioner, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at den enkelte privatinstitution har en normering, som mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen.

Af bemærkningerne til bestemmelsen i dagtilbudslovens § 19 a, stk. 4, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, side 22, fremgår bl.a., at forslaget »vil indebære, at kommunalbestyrelsen, som en del af dens eksisterende tilsyn med privatinstitutionen, vil skulle påse, at privatinstitutioners normering mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen, hvor dette niveau som minimum vil skulle være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i kategorien 'Vuggestue', og minimum 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i kategorien 'Børnehave'.« Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det »f.eks. kunne ske ved, at kommunen beder privatinstitutionen om at indsende dokumentation for dette hvert år. Dette kan eksempelvis være med udgangspunkt i de årlige normeringstal, der i dag offentliggøres af Danmarks Statistik, og som vil fremgå på institutionsniveau på den udvidede dagtilbudsportal, når privatinstitutionerne fra 2024 og frem vil skulle leve op til de foreslåede normeringskrav.«

Det er imidlertid nu konstateret, at der er udfordringer med implementeringen af det kommende lovkrav for privatinstitutioner.

Udfordringerne består i, at data om de enkelte kommuners normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger opgjort som et årligt gennemsnit i kommunerne for 2024 først vil være tilgængelige i efteråret 2025. Det betyder i praksis, at en privatinstitution ikke vil have viden om hvilket normeringskrav, institutionen vil skulle efterleve pr. 1. januar 2024. Dette problem vil også være gældende i de efterfølgende år.

Herudover har det været forudsat, at der skulle være tilgængelige data på den udvidede dagtilbudsportal om privatinstitutioners normering, når privatinstitutioner skulle efterleve lovkravet fra 2024. Det var hensigten, at privatinstitutioner kunne bruge disse data med henblik på at dokumentere over for kommunen, at de efterlevede lovkravet. De relevante oplysninger om normeringen i privatinstitutioner forventes dog ikke at være klar som forudsat.

Herudover er den opgørelsesmetode og beregning, der ligger bag opgørelsen af normeringen i daginstitutioner teknisk kompliceret, hvilket betyder, at en privatinstitution vil have vanskeligt ved uden videre selv at kunne opgøre sin normering. Dette skaber en utilsigtet retsusikkerhed for privatinstitutionerne, da de dermed vil få vanskeligt ved at følge op på, om de lever op til lovkravet, herunder eventuelt at gøre indsigelser over for en opgørelse heraf.

Samlet betyder ovenstående, at privatinstitutioner ikke vil have mulighed for at efterleve det kommende lovkrav, og det vurderes på den baggrund, at kravet om minimumsnormering for privatinstitutioner bør justeres.

Med forslaget foreslås det derfor at ophæve det kommende lovkrav med virkning fra den 1. januar 2024 om, at den enkelte privatinstitution skal have en normering, som mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen.

Det foreslås videre, at der tilsvarende minimumsnormeringskravet for kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger fastsættes krav om, at privatinstitutioner skal sikre en normering, som indebærer, at der minimum vil skulle være én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner for 3-årige børn indtil skolestart (børnehave). Det foreslås videre, at privatinstitutionen skal sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Det foreslås, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om opgørelsen af normering i privatinstitutioner. Reglerne for opgørelse af normering i privatinstitutioner forventes at skulle tage afsæt i den opgørelsesmetode, som det er besluttet skal gælde for opgørelse af normeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner m.v. Det vil i relation hertil dog skulle afklares nærmere, hvorvidt opgørelsesmetoden vil kunne være den samme, idet opgørelsesmetoden vil skulle fastsættes med udgangspunkt i privatinstitutionernes forhold, herunder blandt andet datamæssige og administrative hensyn. Der lægges i forlængelse heraf op til, at arbejdet med at afklare de nærmere regler for opgørelse af normeringer i privatinstitutioner vil skulle ske med inddragelse af bl.a. KL og de organisationer, der varetager privatinstitutionernes interesser. Det foreslås endvidere, at der vil skulle fastsættes nærmere regler for, hvordan privatinstitutioner vil skulle dokumentere deres normering over for kommunen.

Som følge af at privatinstitutioners minimumsnormering med forslaget reguleres direkte i dagtilbudsloven, foreslås det som konsekvens heraf, at kommunalbestyrelsen ikke fremadrettet vil kunne fastsætte kriterier for godkendelse af privatinstitutioner, som vedrører privatinstitutioners normering.

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af den foreslåede § 19 b om minimumsnormering i privatinstitutioner og § 20, stk. 2, 2. pkt., hvorefter krav til privatinstitutioners normering ikke kan indgå i kommunens godkendelseskriterier. Det forventes, at det vil blive fastsat, at bestemmelserne skal træde i kraft den 1. januar 2025, medmindre arbejdet med udformningen af en opgørelsesmetode for minimumsnormering viser udfordringer, der nødvendiggør en senere ikrafttrædelse.

Lovforslaget lægger ikke op til en ændring af de ved lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) vedtagne krav om minimumsnormeringer i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger. Af lovtekniske grunde er reglerne om minimumsnormeringer i daginstitutioner medtaget i dette forslag med henblik på, at de uændret kan træde i kraft den 1. januar 2024.

2. Minimumsnormeringer i daginstitutioner

2.1. Gældende ret

Der er i dag ikke lovfastsatte krav til forholdet mellem antal pædagogisk personale og antal børn i daginstitutioner.

Med daginstitutioner forstås daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, dvs. kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, privatinstitutioner etableret og drevet af en fri grundskole, jf. § 36 a, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt institutionslignende puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.

Der er med virkning fra den 1. januar 2024 ved lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) indført lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner. Det krav, der træder i kraft den 1. januar 2024, indebærer, at der minimum vil skulle være én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestuer) og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn indtil skolestart (børnehaver). Minimumsnormeringer omfatter kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger opgjort som et årligt gennemsnit i kommunen, mens det for privatinstitutioner vil gælde, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at den enkelte privatinstitution har en normering, som mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen.

Efter dagtilbudslovens § 20 har en privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunens betingelser for godkendelse, krav på at blive godkendt. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal give henholdsvis et driftstilskud, bygningstilskud og administrationstilskud pr. barn, der optages i privatinstitutionen, jf. dagtilbudslovens §§ 36-38.

Det følger af dagtilbudslovens § 20, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Privatinstitutioner, der er godkendt den 1. juli 2018 eller senere, skal opfylde kriterierne for godkendelse senest 6 måneder efter offentliggørelsen heraf. Godkendelseskriterierne skal fastsættes med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens egne daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen må ikke fastsætte kriterier, der er mere restriktive eller mere lempelige end de krav, kommunalbestyrelsen stiller til egne daginstitutioner. For privatinstitutioner, der er godkendt før den 1. juli 2018 gælder de godkendelseskriterier, som var gældende på godkendelsestidspunktet, men de kan aftale med kommunalbestyrelsen, at privatinstitutionen skal leve op til de til en hver tid gældende godkendelseskriterier, såfremt dette ønskes af begge parter.

Det følger af dagtilbudslovens § 20, stk. 3, at kommunalbestyrelsen bl.a. kan tilbagekalde godkendelse af en privatinstitution, hvis institutionen ikke opfylder de kriterier, som institutionen er godkendt på baggrund af.

De kommunale godkendelseskriterier kan f.eks. være krav til en bestemt normering, andel pædagogisk uddannet personale m.v., hvor det inden for de lovgivningsmæssige rammer er op til den enkelte kommune at fastsætte de konkrete godkendelseskriterier.

Privatinstitutionens opfyldelse af lovgivningens krav indgår i kommunalbestyrelsens eksisterende tilsyn med privatinstitutioner efter dagtilbudsloven.

Kommunalbestyrelsen skal efter dagtilbudslovens § 5 føre tilsyn med privatinstitutioner.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forskning peger på, at kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn kan være den mest betydningsfulde enkeltfaktor for børns udvikling i dagtilbud. Forskning peger endvidere på, at der er en sammenhæng mellem de strukturelle parametre i daginstitutioner, som f.eks. normering og gruppestørrelse og kvaliteten af voksen-barn-interaktioner i daginstitutioner.

Dagtilbudslovens § 19 a som indsat ved lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) vil med virkning fra den 1. januar 2024 fastsætte krav til den personalemæssige normering i daginstitutioner. Det betyder, at der vil være en grænse for, hvor mange personaler der som minimum skal være pr. barn i en daginstitution.

Der er imidlertid konstateret udfordringer med implementeringen af det kommende lovkrav for privatinstitutioner, som for det første består i, at data om de enkelte kommuners normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger opgjort som et årligt gennemsnit i kommunerne først vil være tilgængelige i efteråret det følgende år. Det betyder i praksis, at en privatinstitution ikke vil have viden om hvilket normeringskrav, institutionen vil skulle efterleve pr. 1. januar 2024 og frem. Dernæst forventes data på den udvidede dagtilbudsportal om privatinstitutioners normering til brug for disse institutioners dokumentation ikke at være klar som forudsat, og den opgørelsesmetode og beregning, der ligger bag opgørelsen af normeringen i daginstitutioner, er teknisk kompliceret, hvilket betyder, at en privatinstitution vil have vanskeligt ved uden videre selv at kunne opgøre sin normering.

Samlet betyder de konstaterede udfordringer med implementering af det kommende krav til minimumsnormering for privatinstitutioner, at privatinstitutioner ikke vil have mulighed for at efterleve det kommende lovkrav.

Henset hertil finder Børne- og Undervisningsministeriet, at kravet bør ændres, så normeringen i privatinstitutioner ikke skal svare til mindst kommunens normering opgjort som et årligt gennemsnit.

Privatinstitutioner vil skulle omfattes af krav til deres normering, så de som minimum vil skulle have én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner for 3-årige børn indtil skolestart (børnehave). Privatinstitutionen vil ligeledes skulle sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Det vil imidlertid være nødvendigt at fastsætte nærmere regler for opgørelsen af minimumsnormeringer i privatinstitutioner, idet den besluttede opgørelsesmetode tager udgangspunkt i daginstitutioner, der indgår i kommunens forsyning, hvilket privatinstitutioner ikke gør. Opgørelsesmetoden for normeringen i privatinstitutioner forventes at skulle tage afsæt i den opgørelsesmetode, som det er besluttet skal gælde for opgørelse af normeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner m.v. Det vil i relation hertil skulle afklares nærmere, om opgørelsesmetoden vil kunne være den samme, idet opgørelsesmetoden vil skulle fastsættes med udgangspunkt i privatinstitutioners forhold, herunder blandt andet datamæssige og administrative hensyn. Der vil endvidere skulle fastsættes regler om privatinstitutionernes dokumentation for deres normering.

Med henblik på at sikre den nødvendige tid til at afklare opgørelsesmetoden, der skal danne udgangspunkt for fastsættelse af nærmere regler på bekendtgørelsesniveau herom, er det ministeriets forventning, at kravet til minimumsnormering i privatinstitutioner vil blive sat i kraft fra den 1. januar 2025, medmindre arbejdet med udformningen af en opgørelsesmetode viser udfordringer, der nødvendiggør en senere ikrafttrædelse.

Børne- og Undervisningsministeriet vil på den baggrund igangsætte et arbejde med inddragelse af bl.a. de organisationer, der varetager privatinstitutionernes interesse og KL med henblik på at fastlægge en opgørelsesmetode for normering i privatinstitutioner, der forventes at kunne træde i kraft den 1. januar 2025.

Af lovtekniske årsager foreslås der en ophævelse af den ved lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) i dagtilbudsloven indsatte § 19 a om minimumsnormeringer, som med virkning fra den 1. januar 2024 stiller krav om minimumsnormeringer i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner, puljeordninger og privatinstitutioner.

Af lovtekniske årsager foreslås det samtidig at indsætte en ny § 19 a i dagtilbudsloven, som har virkning fra den 1. januar 2024, der indebærer, at der uændret skal være minimumsnormeringer i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger svarende til de bestemmelser, der er indført ved lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.).

Det foreslås med § 19 a, stk. 1, at kravene til minimumsnormeringer både i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger uændret som minimum vil skulle være én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestuer) og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner for 3-årige børn indtil skolestart (børnehaver) opgjort som et årligt gennemsnit i kommunen. Det foreslås videre, at børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 19 a, stk. 2).

Den foreslåede § 19 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil ikke indeholde bestemmelser, der fastsætter krav om minimumsnormering i privatinstitutioner.

Det foreslås, at der fastsættes bestemmelser om minimumsnormering i privatinstitutioner i en ny § 19 b i dagtilbudsloven. Det vil indebære, at en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, skal sikre en normering i institutionen, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 19 b, stk. 1). Det foreslås videre, at privatinstitutionen skal sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 19 b, stk. 2).

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af de nye regler for normering i privatinstitutioner, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Det forventes, at det vil blive fastsat, at ordningen med minimumsnormering i privatinstitutioner skal træde i kraft den 1. januar 2025, medmindre arbejdet med udformningen af en opgørelsesmetode viser udfordringer, der nødvendiggør en senere ikrafttrædelse.

De foreslåede bestemmelser vil skulle sikre, at normeringen følger barnets alder, så henholdsvis kommuner og privatinstitutioner vil skulle sikre, at børn under 3 år minimum får en normering svarende til én pædagogisk personale til tre børn, hvis børn flyttes til en anden alderssvarende daginstitution som f.eks. børnehave, før de er fyldt 3 år. Det foreslås i den forbindelse, at børn vil skulle have denne minimumsnormering frem til den 1. i måneden, efter barnet er fyldt 3 år. Forslaget vil understøtte, at det er pædagogiske behov, der bliver styrende for tidspunktet for børns oprykning til børnehave.

Det foreslås, at det foreslåede krav om minimumsnormeringer under kommunens forsyning, hvilket vil sige kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger skal opgøres som et årligt gennemsnit, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 19 a, stk. 3).

Det foreslås videre, at børne- og undervisningsministeren som hidtil vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den specifikke opgørelsesmetode for minimumsnormeringer i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 19 a, stk. 4). Den specifikke opgørelsesmetode for de foreslåede krav om minimumsnormeringer foreslås således fastsat på bekendtgørelsesniveau, da opgørelsesmetoden vil have en stor detaljeringsgrad.

Det foreslås herudover, at opgørelsesmetoden for kravene til normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger som udgangspunkt vil skulle følge opgørelsesmetoden i den eksisterende normeringsstatistik, som udarbejdes af Danmarks Statistik. Der vil dog i opgørelsen af normeringer skulle korrigeres for børn, som flyttes til en anden alderssvarende daginstitution som f.eks. børnehave, før de er fyldt 3 år, jf. det foreslåede § 19 a, stk. 2. Derudover vil ledere skulle indgå i opgørelsen med en vægt på 0,85. Endvidere vil personale ansat for midler fra den statslige pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner ikke indgå i opgørelsen, jf. Aftalen om minimumsnormeringer fra den 5. december 2020.

Der er allerede med ikrafttrædelse den 1. januar 2024 i bekendtgørelse nr. 926 af 21. juni 2022 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner i medfør af dagtilbudslovens § 19 a, stk. 5, fastsat regler om opgørelse af normeringer i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102. Den allerede udstedte bekendtgørelse nr. 926 af 21. juni 2022 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner træder ikke i kraft som planlagt, da hjemlen i dagtilbudslovens § 19 a, stk. 5, ophæves med dette lovforslag. Der vil i medfør af den foreslåede § 19 a, stk. 4, blive udstedt en ny bekendtgørelse med uændrede regler om opgørelse af normeringer i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og institutionslignende puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102.

Det foreslås herudover, at børne- og undervisningsministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den specifikke opgørelsesmetode for minimumsnormering i privatinstitutioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 19 b, stk. 3).

Det foreslås, at opgørelsesmetoden for normering i privatinstitutioner vil tage afsæt i den opgørelsesmetode, som det er besluttet skal gælde for opgørelse af normeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner m.v., og som vil skulle følge den eksisterende normeringsstatistik, som udarbejdes af Danmarks Statistik. Det vil i relation hertil skulle afklares nærmere, hvorvidt opgørelsesmetoden vil kunne være den samme, idet opgørelsesmetoden vil skulle fastsættes med udgangspunkt i privatinstitutioners forhold m.v., herunder blandt andet datamæssige og administrative hensyn.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen fremadrettet ikke længere kan fastsætte kriterier for godkendelse, der vedrører privatinstitutioners normering, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, (den foreslåede § 20, stk. 2, 2. pkt.). Det foreslåede er en konsekvens af, at kravene til normering i en privatinstitution med den foreslåede § 19 b er reguleret direkte i dagtilbudsloven. Det foreslåede ændrer ikke i øvrigt ved rammerne for de kriterier, kommunalbestyrelserne kan fastsætte som betingelse for godkendelse af en privatinstitution.

Det foreslås, at kravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner og privatinstitutioner ikke vil skulle omfatte Rebild Kommune og Helsingør Kommune. Disse to kommuner er velfærdsaftalekommuner og dermed omfattet af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, som løber indtil den 30. september 2024. Der forventes fremsat lovforslag i december 2023 om at forlænge forsøgsperioden for de to kommuner frem til den 31. juli 2025.

Kravet om minimumsnormeringer i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger vil skulle opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen. Forslaget vil indebære, at Rebild Kommune og Helsingør Kommune først vil blive omfattet af de nye krav fra den 1. januar 2026, så det sikres, at opgørelsen af minimumsnormeringer i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner vil følge samme periode og dermed skulle opgøres som et årligt gennemsnit i alle kommuner.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Indførslen af minimumsnormeringer er allerede behandlet i Folketinget i forbindelse med lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.). Forslaget om at indføre minimumsnormeringer for kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger fra den 1. januar 2024 er teknisk begrundet, mens forslaget om minimumsnormeringer for privatinstitutioner fra forventelig den 1. januar 2025 er begrundet i implementeringsudfordringerne.

Konsekvenserne for opfyldelsen af FN's verdensmål om, at forslaget om at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner vurderes at understøtte FN's verdensmål, delmål 4.2, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge har adgang til dagtilbud af høj kvalitet, så de er klar til grundskolen, gælder derfor stadig.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner ikke ændres med indeværende lovforslag. Med det oprindelige lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner blev kommunerne kompenseret økonomisk i henhold hertil, ligesom privatinstitutionerne modtager et forhøjet afledt driftstilskud fra kommunerne som følge heraf. Dette eftersom der med indeværende lovforslag ikke ændres på de gældende tilskudsregler for privatinstitutioner efter dagtilbudslovens §§ 36-38.

Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-princippet).

Lovforslaget vedrører ikke regionerne eller staten og har derfor ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne eller staten.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, vil på baggrund af den allerede gennemførte DUT-forhandling med KL om det oprindelige lovkrav og efter de gældende tilskudsregler efter dagtilbudslovens §§ 36-38 modtage et forhøjet afledt driftstilskud. Der lægges således ikke op til at ændre kompensationen til privatinstitutionerne som følge af ændringerne med indeværende lovforslag.

Forslaget om minimumsnormeringer kan derudover få administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes at udgøre under 4 mio. kr. og kvantificeres derfor ikke.

Det er vurderingen, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. oktober 2023 til den 7. november 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Autismeforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, De Anbragtes Vilkår, DEA, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Gentofte Børnevenner, HK/Kommunal, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Lilleskolerne, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund og Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(Til § 19 a)

Der er i dag ikke lovfastsatte krav til forholdet mellem antal pædagogisk personale og antal børn i daginstitutioner.

Der er med § 1, nr. 3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) i dagtilbudslovens § 19 a med virkning fra den 1. januar 2024 fastsat bestemmelser, der regulerer forholdet mellem antal pædagogisk personale og antal børn, der skal være i daginstitutioner.

Det foreslås med § 19 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre en normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.

Med puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 forstås alle institutionslignende puljeordninger, som modtager tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 eller 102.

Forslaget vil indebære, at der fastsættes en minimumsnormering for antallet af pædagogisk personale pr. børn i daginstitutioner. Det foreslås, at minimumsnormeringerne vil blive opgjort efter følgende to kategorier; 1) Vuggestue, hvormed forstås alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn og 2) Børnehave, hvormed forstås aldersvarende daginstitutioner for 3-årige børn til skolestart.

Forslaget medfører således, at der vil blive fastsat to minimumsnormeringskrav, hvor kommunalbestyrelsen med det foreslåede lovkrav om minimumsnormeringer vil skulle sikre, at der skal være minimum én pædagogisk personale pr. tre børn i kategorien 'Vuggestue', mens der som minimum vil skulle være én pædagogisk personale pr. seks børn i kategorien 'Børnehave' i de typer af daginstitutioner, som den enkelte kommune har målrettet til specifikke aldersgrupper af børn.

Forslaget vil for aldersintegrerede daginstitutioner indebære, at den del af institutionen, der svarer til kategorien 'Vuggestue', vil skulle indgå i opgørelsen af kommunens normering for kategorien 'Vuggestue', mens den del af institutionen, der svarer til kategorien 'Børnehave', vil skulle indgå i opgørelsen af kommunens normering for kategorien 'Børnehave'.

Den foreslåede opgørelse af det foreslåede minimumsnormeringskrav efter kategorierne 'Vuggestue' og 'Børnehave' svarer til de kategorier, der anvendes i den eksisterende normeringsstatistik, som udarbejdes af Danmarks Statistik, hvor der for hver kommune i dag offentliggøres to normeringsniveauer for daginstitutioner, hhv. et for kommunens vuggestuer og et for kommunens børnehaver.

Med pædagogisk personale forstås personale, som bruger hele eller dele af deres arbejdstid med børnene. Med pædagogisk personale forstås videre fuldtidspersonale, dvs. at det enkelte pædagogiske personale vil skulle fuldtidsomregnes, så de indgår i opgørelsen af normeringer med det antal timer, de er ansat til i løbet af året.

Det er i dag den enkelte kommune, der beslutter, hvilke aldersgrupper de enkelte dagtilbud under kommunens forsyning skal forbeholdes. Det er således den enkelte kommune, der sammensætter dagtilbuddene, så alderssammensætningen modsvarer de lokale behov og kravene i lovgivningen, hvor organiseringen af dagtilbud skal ske under hensyntagen til, at børn skal sikres et aldersrelevant tilbud.

Forslaget om minimumsnormeringer i daginstitutioner vil ikke ændre ved, at det fortsat vil være den enkelte kommune, som inden for rammerne af dagtilbudsloven har ansvar for at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen, herunder ansvaret for at beslutte hvilke dagtilbud, der skal være til 0-5 årige børn i kommunen, samt hvilke tilbud der skal målrettes til specifikke aldersgrupper af børn.

Det foreslåede krav om minimumsnormeringer vil gælde for kommunale daginstitutioner efter § 19, stk. 2, selvejende daginstitutioner efter § 19, stk. 3, udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 4, samt institutionslignende puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.

Det foreslås videre med § 19 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under 3 år skal indgå i normeringen efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyresen skal sikre, at børn under 3 år, som er rykket til et alderssvarende tilbud, som f.eks. en børnehave, før de er fyldt 3 år, vil skulle indgå i normering i kategorien 'Børnehaver', hvor disse børn vil tælle dobbelt i normeringen frem til, de er fyldt 3 år, svarende til at de vil være berettiget til en normering på minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år. Forslaget vil ligeledes indebære, at børn i normeringsopgørelsen vil blive opgjort som under 3 år indtil den 1. i måneden efter, at barnet fylder 3 år.

Forslaget vil endvidere indebære, at børn, der forbliver i en alderssvarende daginstitution for 0-2-årige børn (vuggestue), efter de er fyldt 3 år, vil skulle indgå i opgørelsen af normeringer i kategorien 'Vuggestuer', og disse børn vil således fortsat være berettiget til en normering på minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de rykkes til en alderssvarende daginstitution for 3-årige børn til skolestart (børnehave).

Forslaget ændrer ikke ved, at det som hidtil vil være op til den enkelte kommune at beslutte, hvornår et barn rykker fra et dagtilbud til et nyt alderssvarende dagtilbud, hvor det efter gældende regler vil være et krav, at det dagtilbud, som barnet bliver rykket til, skal være alderssvarende. Forslaget vil dog betyde, at kommunerne ikke vil kunne fastsætte en normering i en daginstitution på én pædagogisk personale til seks børn, hvis barnet rykker fra en daginstitution for 0-2-årige børn (vuggestue) til en anden alderssvarende daginstitution til 3-årige børn til skolestart (børnehave), før barnet er fyldt 3 år.

Det foreslås med § 19 a, stk. 3, at normeringer efter stk. 1 og 2 i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter dagstilbudslovens § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102 skal opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen, dvs. for alle kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger i kommunen under et.

Forslaget vil medføre, at minimumsnormeringen i den enkelte kommune vil skulle opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen for henholdsvis kategorien 'Vuggestue' og kategorien 'Børnehave'. Forslaget vil kunne betyde, at den enkelte kommunes normering kan variere over et år og variere mellem de enkelte daginstitutioner i kommunen, hvor denne variation vil være i overensstemmelse med det foreslåede krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner, så længe kommunen gennemsnitligt over et år lever op til de foreslåede lovkrav for minimumsnormeringer i kategorien 'Vuggestue' og kategorien 'Børnehave'

Det foreslås med § 19 a, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren vil fastsætte nærmere regler om opgørelsesmetoden for normeringen i daginstitutioner efter stk. 1 og 2. Der er med ikrafttrædelse den 1. januar 2024 i bekendtgørelse nr. 926 af 21. juni 2022 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner fastsat regler om opgørelsen med hjemmel i § 19 a, stk. 5, som affattet ved lov nr. 2594 af 28. december 2021.

Den foreslåede § 19 a, stk. 4, svarer til § 19 a, stk. 5, som blev affattet ved lov nr. 2594 af 28. december 2021. Den allerede udstedte bekendtgørelse nr. 926 af 21. juni 2022 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, der skulle træde i kraft den 1. januar 2024, træder ikke i kraft som planlagt, da hjemlen i dagtilbudslovens § 19 a, stk. 5, ophæves med dette lovforslag. Der vil blive nyudstedt en bekendtgørelse med uændrede regler i medfør af den foreslåede § 19 a, stk. 4.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der fortsat kunne blive fastsat regler om den specifikke opgørelsesmetode for normeringer i daginstitutioner, jf. det foreslåede krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner. Det foreslås, at opgørelsesmetoden vil skulle følge opgørelsesmetoden fra den eksisterende normeringsstatistik, som udarbejdes af Danmarks Statistik.

Som en del af aftalen om minimumsnormeringer fra den 5. december 2020 er det dog aftalt, at personale ansat for midler fra den statslige pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner ikke vil skulle indgå i opgørelsen af normeringer. Det er efterfølgende endvidere aftalt, at der i opgørelsen af normeringer vil skulle korrigeres for børn, som flyttes i børnehave, før de er fyldt 3 år, jf. det foreslåede § 19 a, stk. 2. Det er herudover aftalt, at ledere vil skulle indgå i normeringsopgørelsen med en vægt på 0,85 fremfor med en vægt på 1, som de i dag vægtes i den eksisterende normeringsstatistik, som udarbejdes af Danmarks Statistik.

Opgørelsesmetoden, som ligger til grund for den eksisterende normeringsstatistik, som udarbejdes af Danmarks Statistik, er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som bestod af KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Ministeret for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold med inddragelse af relevante parter på dagtilbudsområdet. Opgørelsesmetoden er dokumenteret i rapporten "Normeringer i dagtilbud - Model for en årsopgørelse af normeringer i dagtilbud", Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold (2014).

Bekendtgørelsen forventes blandt andet at skulle fastsætte følgende regler om personale og børn i opgørelsen af normeringerne i daginstitutioner:

Pædagogiske personaleressourcer og indskrevne børn vil skulle opgøres som fuldtidsækvivalenter, dvs. fuldtidspædagogisk personale og fuldtidsindskrevne børn. Fuldtidsomregningen af pædagogisk personale og indskrevne børn vil skulle tage højde for, hvor stor en del af året det pædagogiske personale og de indskrevne børn har været hhv. ansat og indskrevet, samt hvor mange timer de hhv. er ansat til og er indskrevet i en daginstitution.

Der vil blive fastsat regler om, hvordan normeringsniveauer i kommunen vil skulle korrigeres ud fra børnesammensætningen i kommunen, så børn under 3 år sikres en normering på én pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år, jf. det foreslåede § 19 a, stk. 2. Korrektionen vil skulle foretages ved at vægte børn, som er startet i børnehave, før de er fyldt 3 år, dobbelt i opgørelsen af normeringen i børnehaven, frem til den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år.

Pædagogiske personaleressourcer vil skulle omfatte pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som vægtes med 1 i normeringsopgørelsen, pædagogstuderende, som vægtes med 0,43 i normeringsopgørelsen og pædagogisk assistentelever, som vægtes med 0,24 i normeringsopgørelsen, hvilket følger opgørelsesmetoden i den eksisterende normeringsstatistik, som udarbejdes af Danmarks Statistik. Pædagogiske personaleressourcer vil herudover skulle omfatte ledere, hvor det er aftalt, at de vægtes med 0,85 i normeringsopgørelsen, jf. Aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020. Vægtningen af personalegrupperne vil kunne ændres, hvis der sker ændringer i normeringsopgørelsens forudsætninger. Det kunne f.eks. være et ønske om at ændre vægten af elever eller studerende som følge af strukturelle ændringer i uddannelserne.

Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever vil blive defineret på baggrund af deres stillingsbetegnelse, dvs. den stilling, de er ansat i. Ledere vil blive defineret som pædagogiske ledere, som vil omfatte ledere ansat på lederoverenskomst. Ledere vil ikke skulle omfatte centralt placerede ledere eller ledere, som ikke har pædagogiske opgaver.

Det enkelte personale vil ikke blive opdelt mellem stillingskategorier afhængig af, hvordan vedkommende bruger sin tid mellem f.eks. børnene og ledelsesopgaver, men vil indgå enten i opgørelsen som leder, pædagog, pædagogisk assistent, pædagogmedhjælper, pædagogstuderende eller pædagogisk assistentelev. Der vil således ikke skulle foretages en manuel registrering af ledernes tid med ledelsesopgaver.

Det er forventningen, at der i opgørelsen ikke vil blive korrigeret for det pædagogiske personales eller de indskrevne børns sygefravær eller øvrigt fravær med undtagelse af barsel.

Der forventes også udmøntet regler om, at vikarer skal indgå i opgørelsen af normeringer. Tilsvarende forventes at skulle gælde for støttepersonale, herunder også centralt placeret støttepersonale, og personale ansat for kommunale midler til sociale normeringer. Både vikarer, støttepersonale og personale ansat for kommunale midler til sociale normeringer vil skulle fuldtidsomregnes, så de kun vil skulle indgå i den periode og de antal timer, de har været ansat i.

Det er desuden forventningen, at personale ansat for midler, som kommuner og institutioner modtager fra den statslige pulje til sociale normeringer ikke vil indgå i opgørelsen. Der er her tale om midler fra den statslige pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner. Puljen er en sammenlægning af "Puljen til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn" fra 1.000 dages-programmet afsat med finanslovsaftalen for 2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti og "Puljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner" fra aftalen "Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet" af 9. juni 2017 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Det er herudover forventningen, at der vil blive udmøntet regler om, at nedenstående tre kommunale fordelingsnøgler vil blive anvendt i opgørelsen. Ved kommunale fordelingsnøgler forstås en regel for fordeling af børn og personale, som den enkelte kommune indmelder til brug for normeringsstatistikken i de tilfælde, hvor tilknytningsforholdet ikke er entydigt. De kommunale fordelingsnøgler vil blive anvendt som et alternativ til minutiøs registrering af børn og personalets tilknytningsforhold og tidsforbrug.

1) Fordeling af børn i aldersintegrerede daginstitutioner mellem hhv. vuggestue og børnehave. Nøglen angiver kommunernes regel for børns oprykningsalder ved overgang fra vuggestue til børnehave.

2) Fordeling af personaleressourcer i f.eks. aldersintegrerede daginstitutioner mellem hhv. vuggestue og børnehave. Nøglen tager udgangspunkt i kommunernes budgettildelingsprincipper for tildeling af ressourcer til daginstitutioner pr. vuggestuebarn og børnehavebarn.

3) Fordeling af centralt placeret pædagogisk personale efter, hvor stor en andel af tiden de gennemsnitlig benytter i hhv. vuggestue og børnehave. Nøglen er individuel for kommunerne, men forventes at tage afsæt i viden om, hvilke institutioner, der har fået tildelt centralt placeret pædagogisk personale.

Der vil kunne blive fastsat yderligere regler om opgørelsesmetoden på bekendtgørelsesniveau, hvor disse i udgangspunktet vil være regler, som følger af opgørelsesmetoden i den eksisterende normeringsstatistik, som udarbejdes af Danmarks Statistik eller fra Aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020. Der vil også kunne fastsættes regler, som relaterer sig til opgørelsesmetoden, hvis der eksempelvis sker relevante udviklinger i normeringsopgørelsens forudsætninger, herunder som følge af ændringer i den stillingsmæssige sammensætning i daginstitutioner, eller hvis særlige indsatser, der ikke relaterer sig til den pædagogiske opgave i daginstitutioner, ikke skal afspejles i opgørelsen m.v.

Den foreslåede § 19 a svarer til dagtilbudslovens § 19 a, der er indsat i dagtilbudsloven ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.), og som skal træde i kraft den 1. januar 2024 med undtagelse af, at kravet om minimumsnormeringer i privatinstitutioner er udgået som følge af, at dette foreslås fastsat i den foreslåede § 19 b.

Det er af lovtekniske grunde nødvendigt at nyaffatte bestemmelsen i dagtilbudslovens § 19 a om minimumsnormeringer, men uden kravet om minimumsnormering i privatinstitutioner, med henblik på, at kravene til minimumsnormeringer for kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger kan træde i kraft den 1. januar 2024.

Samtidig foreslås det, at § 1, nr. 3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Den foreslåede § 19 a viderefører uændret den ved lov nr. 2594 af 28. december 2021 med virkning fra den 1. januar 2024 indførte regulering om krav til den personalemæssige normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger, men ikke for privatinstitutioner, der omfattes af den foreslåede § 19 b.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger om minimumsnormeringer i daginstitutioner.

(Til § 19 b)

Der er i dag ikke et lovfastsat krav til minimumsnormering i privatinstitutioner.

Med den § 19 a, der er indsat i dagtilbudsloven ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.), og som skal træde i kraft den 1. januar 2024, vil privatinstitutioner efter § 19 a, stk. 4, være omfattet af et krav om, at de skal have en normering, som mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen.

Det foreslås med § 19 b, stk. 1, at privatinstitutionen vil skulle sikre en normering, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.

Forslaget vil indebære, at der fastsættes en minimumsnormering for antallet af pædagogisk personale i privatinstitutioner pr. barn. Det foreslås, at minimumsnormeringerne vil blive opgjort efter følgende to kategorier; 1) Vuggestue, hvormed forstås alderssvarende privatinstitutioner for 0-2-årige børn og 2) Børnehave, hvormed forstås aldersvarende privatinstitutioner for 3-årige børn til skolestart.

Forslaget medfører således, at der vil blive fastsat to minimumsnormeringskrav, hvor privatinstitutionen med det foreslåede lovkrav om minimumsnormering vil skulle sikre, at der skal være minimum én pædagogisk personale pr. tre børn i kategorien 'Vuggestue', mens der som minimum vil skulle være én pædagogisk personale pr. seks børn i kategorien 'Børnehave.

Forslaget vil for aldersintegrerede privatinstitutioner indebære, at den del af institutionen, der svarer til kategorien 'Vuggestue', vil skulle indgå i opgørelsen af privatinstitutionens normering for kategorien 'Vuggestue', mens den del af institutionen, der svarer til kategorien 'Børnehave', vil skulle indgå i opgørelsen af privatinstitutionens normering for kategorien 'Børnehave'.

Forslaget vil indebære, at en privatinstitution ikke vil skulle efterleve den gennemsnitlige minimumsnormering i kommunen, jf. den foreslåede § 19 a, stk. 1, men at privatinstitutionen vil skulle efterleve et normeringskrav, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner for 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner for 3-årige børn indtil skolestart.

Med forslaget vil privatinstitutioners minimumsnormering være fastlagt i lovgivningen, hvorfor en kommunalbestyrelse fremadrettet ikke vil kunne fastsætte normering som et kriterium for kommunens godkendelse af privatinstitutionen, jf. den foreslåede ændring af § 20, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Opgørelsesmetoden for minimumsnormering i privatinstitutioner foreslås fastsat i en bekendtgørelse i medfør af den foreslåede § 19 b, stk. 3. I bekendtgørelsen vil der også skulle fastsættes regler om, hvordan privatinstitutionen skal dokumentere over for kommunen, at den efterlever kravet til normering.

Det er i dag den enkelte privatinstitution, der beslutter, hvilke aldersgrupper privatinstitutionen skal omfatte. En privatinstitution vil kunne bestå af flere enheder, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 6. For en privatinstitution med flere enheder vil normeringskravet skulle opgøres som et gennemsnit i hele institutionen og ikke de enkelte enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at alle privatinstitutioner, uanset, om privatinstitutionen er godkendt før eller efter den 1. juli 2018, vil være omfattet af et krav om en minimumsnormering, som indebærer, at der minimum skal være én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.

Privatinstitutionens opfyldelse af minimumsnormering vil indgå i kommunalbestyrelsens eksisterende tilsyn med privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 5. Der foreslås fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om privatinstitutionens dokumentation af dens normering, jf. den foreslåede § 19 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås videre med § 19 b, stk. 2, at privatinstitutionen skal sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Forslaget vil indebære, at privatinstitutionen skal sikre, at børn under 3 år, som er rykket til et alderssvarende tilbud, som f.eks. en børnehave, før de er fyldt 3 år, vil skulle indgå i normering i kategorien 'Børnehaver', hvor disse børn vil tælle dobbelt i normeringen frem til, de er fyldt 3 år, svarende til at de vil være berettiget til en normering på minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år. Forslaget vil ligeledes indebære, at børn i normeringsopgørelsen vil blive opgjort som under 3 år, indtil den 1. i måneden efter barnet fylder 3 år.

Forslaget vil endvidere indebære, at børn, der forbliver i en alderssvarende privatinstitution for 0-2-årige børn (vuggestue), efter de er fyldt 3 år, vil skulle indgå i opgørelsen af normeringer i kategorien 'Vuggestuer', og disse børn vil således fortsat være berettiget til en normering på minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de rykkes til en alderssvarende privatinstitution for 3-årige børn til skolestart (børnehave).

Det foreslås med § 19 b, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren vil fastsætte nærmere regler om opgørelsesmetoden for normeringen i privatinstitutioner efter stk. 1 og 2 og privatinstitutioners dokumentation herfor.

Det foreslås, at udformningen af modellen for opgørelsesmetoden for normering i privatinstitutioner vil ske med afsæt i den opgørelsesmetode, som det er besluttet skal gælde for opgørelse af normeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner m.v., men skal tage udgangspunkt i privatinstitutioners forhold m.v., herunder blandt andet datamæssige og administrative hensyn.

Der lægges op til, at arbejdet med at fastsætte regler for opgørelse af normering i privatinstitutioner vil skulle ske med inddragelse af blandt andre de organisationer, der varetager privatinstitutionernes interesser og KL.

Det er forventningen, at personale ansat for midler fra den statslige Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner ikke vil skulle indgå i opgørelsen af normeringen i privatinstitutioner. Det er herudover forventningen, at ledere vil skulle indgå i normeringsopgørelsen med en vægt på 0,85 fremfor med en vægt på 1, som de i dag vægtes i den eksisterende normeringsstatistik, der udarbejdes af Danmarks Statistik.

Opgørelsesmetoden, som ligger til grund for den eksisterende normeringsstatistik, som udarbejdes af Danmarks Statistik, er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som bestod af KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Ministeret for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold med inddragelse af relevante parter på dagtilbudsområdet. Opgørelsesmetoden er dokumenteret i rapporten "Normeringer i dagtilbud - Model for en årsopgørelse af normeringer i dagtilbud", Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold (2014).

Bekendtgørelsen forventes blandt andet at skulle fastsætte regler om personale og børn i opgørelsen af normering i privatinstitutioner:

Pædagogiske personaleressourcer og indskrevne børn forventes at skulle opgøres som fuldtidsækvivalenter, dvs. fuldtidspædagogisk personale og fuldtidsindskrevne børn. Fuldtidsomregningen af pædagogisk personale og indskrevne børn forventes at skulle tage højde for, hvor stor en del af perioden det pædagogiske personale og de indskrevne børn har været hhv. ansat og indskrevet, samt hvor mange timer de hhv. er ansat til og er indskrevet i en privatinstitution.

Det forventes, at pædagogiske personaleressourcer vil skulle omfatte pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som vægtes med 1 i normeringsopgørelsen, pædagogstuderende, som vægtes med 0,43 i normeringsopgørelsen og pædagogisk assistentelever, som vægtes med 0,24 i normeringsopgørelsen, hvilket følger opgørelsesmetoden i den eksisterende normeringsstatistik, som udarbejdes af Danmarks Statistik. Det forventes, at pædagogiske personaleressourcer herudover vil skulle omfatte ledere, hvor det er aftalt, at de vægtes med 0,85 i normeringsopgørelsen, jf. Aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020. Vægtningen af personalegrupperne vil kunne ændres, hvis der f.eks. sker ændringer i normeringsopgørelsens forudsætninger. Det kunne f.eks. være et ønske om at ændre vægten af elever eller studerende som følge af strukturelle ændringer i uddannelserne.

Det er forventningen, at pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever vil blive defineret på baggrund af deres stillingsbetegnelse, dvs. den stilling, de er ansat i. Det er videre forventningen, at ledere vil blive defineret som pædagogiske ledere, som vil omfatte ledere ansat på lederoverenskomst. Det er forventningen, at ledere ikke vil skulle omfatte centralt placerede ledere eller ledere, som ikke har pædagogiske opgaver.

Det er forventningen, at det enkelte personale vil skulle indgå i opgørelsen som enten leder, pædagog, pædagogisk assistent, pædagogmedhjælper, pædagogstuderende eller pædagogisk assistentelev, så der ikke vil skulle foretages en manuel registrering af ledernes tid med ledelsesopgaver.

Det er forventningen, at der i opgørelsen ikke vil blive korrigeret for det pædagogiske personales eller de indskrevne børns sygefravær eller øvrigt fravær med undtagelse af barsel.

Det forventes, at vikarer skal indgå i opgørelsen af normeringen. Herudover forventes eventuelt ansat støttepersonale i privatinstitutionen at skulle indgå i opgørelsen. Vikarer og eventuelt ansat støttepersonale forventes at skulle fuldtidsomregnes, så de kun vil skulle indgå i den periode og de antal timer, de har været ansat i.

Det er desuden forventningen, at personale ansat for midler, som kommuner og privatinstitutioner modtager fra den statslige pulje til sociale normeringer ikke vil indgå i opgørelsen. Der er her tale om midler fra den statslige Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner. Puljen er en sammenlægning af "Puljen til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn" fra 1.000 dages-programmet afsat med finanslovsaftalen for 2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti og "Puljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner" fra aftalen "Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet" af 9. juni 2017 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Det er herudover forventningen, at der vil blive udmøntet regler om anvendelsen af fordelingsnøgler i relation til opgørelsen. Herved forstås en regel for fordeling af børn og personale i de tilfælde, hvor tilknytningsforholdet ikke er entydigt, f.eks. ved fordeling af børn og personale i integrerede daginstitutioner samt evt. støttepersonale. Fordelingsnøgler vil blive anvendt som et alternativ til minutiøs registrering af børn og personalets tilknytningsforhold og tidsforbrug.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan privatinstitutionen skal dokumentere over for kommunen, om den efterlever kravet til normering, jf. den foreslåede § 19 b, stk. 1 og 2. Det er forventningen, at det kan blive fastsat, at privatinstitutionen skal afgive en erklæring til kommunalbestyrelsen for at dokumentere, at den efterlever den foreslåede lovfastsatte krav til normeringen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger om minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Til nr. 2

Det følger af dagtilbudslovens § 20, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør godkendelseskriterier for privatinstitutioner. De kommunale godkendelseskriterier kan f.eks. være krav til en bestemt normering, andel pædagogisk uddannet personale m.v., hvor det inden for de lovgivningsmæssige rammer er op til den enkelte kommune at fastsætte de konkrete godkendelseskriterier. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt § 20, stk. 2, 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsens kriterier for godkendelse ikke kan vedrøre privatinstitutioners normering. Det foreslåede er en konsekvens af, at kravene til normering i en privatinstitution med den foreslåede § 19 b er reguleret direkte i dagtilbudsloven.

Det foreslåede ændrer ikke i øvrigt ved rammerne for de kriterier, kommunalbestyrelserne kan stille som betingelse for godkendelse af en privatinstitution.

Det bemærkes, at der med forslaget ikke ændres ved reglerne om driftstilskud til privatinstitutioner, hvor driftstilskuddet i medfør af dagtilbudslovens § 36, stk. 2, skal svare til kommunens gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Såfremt driftstilskuddet er lavere end de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i en alderssvarende daginstitution, kan driftstilskuddet til privatinstitutioner fastsættes, så det svarer til dette niveau, jf. dagtilbudslovens § 36, stk. 3. Det forhold at en kommune f.eks. har budgetteret med en bedre normering, end den, som den foreslåede § 19 b kræver af en privatinstitution, vil således ikke have betydning for kommunens godkendelseskriterier eller beregningen af privatinstitutionens tilskud.

Til § 2

Til nr. 1

Den ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.), affattede § 19 a i dagtilbudsloven indeholder regler om minimumsnormeringer i daginstitutioner. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 1, nr. 3, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at dagtilbudslovens § 19 a, som indeholder regler om minimumsnormeringer i daginstitutioner, ophæves. Minimumsnormeringer vil i stedet blive reguleret i de foreslåede § 19 a og § 19 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.), at loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2. Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, ændres, sådan at ordene », jf. dog stk. 2« udgår.

Henvisningen til stk. 2 udgår som konsekvens af ophævelsen af stk. 2 ved lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.), at loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2. Det fremgår endvidere af lovens § 2, stk. 2, at § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at dagtilbudslovens § 19 a, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.), ikke træder i kraft den 1. januar 2024.

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, om ikrafttrædelse den 1. januar 2024 af § 1, nr.3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 foreslås ophævet som konsekvens af ophævelsen af § 1, stk. 3, i 1, nr. 23, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 ved lovforslagets § 2, nr. 1.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Forslaget indebærer, at der fra den 1. januar 2024 vil være krav om, at kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger vil skulle efterleve det foreslåede krav om minimumsnormering, jf. den foreslåede § 19 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, der svarer til det, som også fra den 1. januar 2024 ville følge af lov nr. 2595 af 28. december 2021 for kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger.

Det foreslås i stk. 2, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 19 b og § 20, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven, som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 1 og 2.

Der er tale om bestemmelser, der regulerer minimumsnormering i privatinstitutioner. Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for, hvornår privatinstitutioner vil skulle efterleve et krav om minimumsnormering, og hvornår kommunalbestyrelsens kriterier for godkendelse ikke kan vedrøre privatinstitutioners normering, jf. § 19 b.

Forventningen er, at børne- og undervisningsministeren i forbindelse med, at § 19 b og § 20, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, sættes i kraft, fastsætter nærmere regler om opgørelsesmetode for normeringen i privatinstitutioner efter den foreslåede § 19 b, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Det forventes, at det vil blive fastsat, at ordningen med minimumsnormering i privatinstitutioner, og at krav til privatinstitutioners normering ikke kan indgå i kommunens godkendelseskriterier, skal træde i kraft den 1. januar 2025, medmindre arbejdet med udformningen af en opgørelsesmetode for minimumsnormering i privatinstitutioner viser udfordringer, der nødvendiggør en senere ikrafttrædelse. Det foreslåede vil sikre, at der vil være den nødvendige tid til at afklare opgørelsesmetoden, der skal danne udgangspunkt for fastsættelse af nærmere regler på bekendtgørelsesniveau herom, hvis arbejdet med implementeringen viser udfordringer med etablering af en opgørelsesmetode, der nødvendiggør en senere ikrafttrædelse end den 1. januar 2025. Fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet vil således tage højde for det tilfælde, at udfærdigelsen af den administrative forskrift, der skal fastsætte regler om opgørelsesmetoden for normeringen i privatinstitutioner, viser sig at tage længere tid at udarbejde end forventet. Det bemærkes, at den administrative forskrift vil være omfattet af ordningen med fælles ikrafttrædelsesdatoer for regulering, som har direkte konsekvenser for erhvervslivet, hvorfor de som hovedregel skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli og desuden være udstedt mindst fire uger før ikrafttrædelsesdatoen, så virksomhederne har god tid til at omstille sig til de nye regler.

Det foreslås med stk. 3, at loven først finder anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1. januar 2026. Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.

Efter § 2, stk. 4, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) finder bl.a. bestemmelserne om minimumsnormeringer for kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger først anvendelse for Rebild Kommune og Helsingør Kommune den 1. oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner. Der forventes fremsat lovforslag i december 2023 om at forlænge forsøgsperioden frem til den 31. juli 2025.

Det foreslåede medfører, at bestemmelserne om minimumsnormeringer i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger indtil den 1. januar 2026 ikke vil finde anvendelse for Rebild Kommune og Helsingør Kommune, som er velfærdsaftalekommuner, og som er omfattet af § 8 i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Fra den 1. januar 2026 vil Rebild Kommune og Helsingør Kommune være omfattet af de foreslåede regler om minimumsnormeringer. Med det foreslåede sikres det, at opgørelsen af minimumsnormeringer i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner vil følge samme periode og således skulle opgøres som et årligt gennemsnit i alle kommuner.

Da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov