Betænkning afgivet af Boligudvalget
den 7. december 2023
1. Ændringsforslag
Social- og boligministeren har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (NB) vil ved 3. behandling redegøre for sin
stilling til lovforslaget. Mindretallet vil ved 2. behandling af
lovforslaget redegøre for sin stilling til det stillede
ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af social- og
boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):
1)
Efter nr. 11 indsættes:
»01. I §
207 indsættes som stk.
5:
»Stk. 5.
§ 170, nr. 3, finder kun anvendelse for lejeaftaler
indgået den 1. juli 2015 eller senere.««
[Begrænsning i
opsigelsesadgang efter lejelovens § 170, nr. 3]
Bemærkninger
Til nr. 1
I den tidligere gældende lejelov,
lovbekendtgørelse nr. 809 af 1. juli 2015, blev der med
virkning fra den 1. juli 2015 indført en bestemmelse i den
dengang gældende § 82, litra c, som medførte, at
udlejere, som kun udlejede én bolig, fik en lempeligere
adgang til at opsige lejeren. Den lempeligere adgang til opsigelse
bestod i, at udlejeren har adgang til at opsige lejeaftaler, hvis
denne selv agter at bebo det lejede.
Ved ændringslov nr. 310 af 30. marts
2015 fremgik det af § 5, stk. 8, at den lempeligere adgang til
opsigelse kun gjaldt for lejeaftaler, der var indgået efter
lovens ikrafttrædelse, hvilket i praksis var fra den 1. juli
2015 og frem.
Ved lejelovssammenskrivningen
videreførtes bestemmelsen i den gamle lejelovs § 82,
litra c, i den nye lejelovs § 170, nr. 3. Af den nye lejelovs
§ 207, stk. 4, fremgår det, at visse bestemmelser fra
ændringslov nr. 310 af 30. marts 2015 skulle
videreføres. Der er i lejelovens § 207, stk. 4, dog kun
henvist til § 5, stk. 3, 6 og 10, i ændringsloven.
I strid med hensigten kan det således
antages, at der herved er tale om en materiel ændring i
lovgivningen, således at lejemål indgået
før den 1. juli 2015 ikke længere er undergivet
beskyttelse mod reglen i lejelovens § 170, nr. 3.
For at genetablere hensigten med indholdet
i ændringsloven vedrørende lejemål indgået
før den 1. juli 2015 foreslås det derfor, at der
indsættes et stk. 5 i lejelovens § 207, hvoraf det
følger, at § 170, nr. 3, kun finder anvendelse for
lejeaftaler indgået den 1. juli 2015 eller senere.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november
2023 og var til 1. behandling den 17. november 2023. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Boligudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og social-
og boligministeren sendte den 27. juni 2023 dette udkast til
udvalget, jf. BOU alm. del - bilag 62 (folketingsåret
2022-23, 2. samling). Den 9. november 2023 sendte social- og
boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
4 spørgsmål til social- og boligministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Annette Lind (S) Bjarne Laustsen
(S) Henrik Møller (S) fmd.
Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Jensen (S) Thomas
Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Heidi Bank
(V) Kim Valentin (V) Lars Christian Lilleholt (V) Preben Bang
Henriksen (V) Jan Carlsen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Kristian
Bøgsted (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Helena Artmann
Andresen (LA) Steffen W. Frølund (LA) Per Larsen (KF) Helle
Bonnesen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Serdal
Benli (SF) Sofie Lippert (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge
Rasmussen (EL) Lotte Rod (RV) Sascha Faxe (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Moderaterne (M) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 3 | |