Fremsat den 9. november 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

(Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg, der udtages uden medicinsk indikation)

§ 1

I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 129 af 30. januar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

2. § 15, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Reglerne er i dag således, at kvinder og par, som har behov for fertilitetsbehandling, og i den forbindelse har fået nedfrosset befrugtede æg, kan få opbevaret disse, så længe de i henhold til loven kan ydes behandling med assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling).

For kvinder, der er ramt af alvorlig sygdom, kan ubefrugtede eller befrugtede æg nedfryses, f.eks. fordi behandlingen af deres sygdom kan beskadige æggene. Disse kvinder har ret til selv at beslutte, hvornår de ønsker at gøre brug af deres nedfrosne æg udtaget på medicinsk indikation.

Nogle kvinder vælger at få udtaget og opbevaret (nedfrosset) æg, inden de ønsker at blive gravide og få børn, med henblik på at udsætte en eventuel graviditet til et senere tidspunkt, hvor det passer bedre ind i kvindens livssituation. Af samme grund vil det som udgangspunkt være ubefrugtede æg, der udtages uden medicinsk indikation.

På nuværende tidspunkt kan befrugtede og ubefrugtede menneskelig æg, der ikke udtages på medicinsk indikation, opbevares i op til fem år. Æggene skal herefter destrueres, medmindre en læge vurderer, at opbevaringsperioden skal forlænges ud over fem år. Perioden kan forlænges til det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion. Dette kan ske, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom.

Udtagning af æg uden medicinsk indikation tilbydes ikke i det offentlige sundhedsvæsen og er derfor alene muligt mod egenbetaling på private fertilitetsklinikker.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige har den 31. maj 2023 indgået Aftale om ophævelse af den femårige tidsbegrænsning på nedfrysning af æg udtaget uden medicinsk indikation.

Formålet med aftalen er at hjælpe kvinder med at få børn, når de af forskellige årsager ikke ønsker graviditet på det tidspunkt, hvor deres fertilitet nødvendigvis er på det højeste. Herudover er formålet at øge kvinders ret til at bestemme over eget liv og egen krop. Samtidig styrkes ligestillingen mellem mænd og kvinder i forhold til muligheden for at få børn senere i livet.

Det følger af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at den nuværende femårige tidsbegrænsning på nedfrysning af kvinders æg udtaget uden medicinsk indikation skal ophæves så længe kvinden ikke er fyldt 46 år, svarende til aldersgrænsen for fertilitetsbehandling i Danmark.

Med lovændringen får kvinder øget ret til selvbestemmelse, herunder til selv at beslutte, hvornår de ønsker at forsøge at få børn. I forhold til fertilitetsbehandling vil dette være indtil kvinden er fyldt 46 år. Med lovændringen skelnes der ikke mellem, om æggene er udtaget uden medicinsk indikation eller på medicinsk indikation, f.eks. på grund af alvorlig sygdom hos den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet.

Med lovændringen vil sunde og raske befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg, der udtages uden medicinsk indikation, kunne opbevares, indtil kvinden fylder 46 år og således ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark. Dermed er udtagning med og uden medicinsk indikation ligestillet. Med lovændringen vil sunde og raske æg ikke skulle destrueres, alene fordi de har været opbevaret i fem år og endnu ikke er anvendt.

Herudover vil kvinder, som har fået udtaget og opbevaret æg i mere end fem år, heller ikke skulle gennemgå et eventuelt nyt krævende behandlingsforløb med hormonstimulation og ægudtagning, hvis de allerede har sunde og raske nedfrosne æg, der kan benyttes i forsøg på at opnå graviditet.

2. Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget uden medicinsk indikation

2.1. Gældende ret

Efter § 15, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (herefter lov om assisteret reproduktion) kan befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvorefter æggene skal destrueres, jf. dog stk. 2.

Det fremgår af § 6 i lov om assisteret reproduktion, at assisteret reproduktion ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling i offentligt regi og i privat regi.

Inden for den lovfastsatte aldersgrænse kan regionerne fastlægge et serviceniveau og hermed praksis vedr. kvindens alder. Derfor kan der både være forskel på aldersgrænsen afhængigt af prioritering af ressourcer i regionerne og på aldersgrænsen ved fertilitetsbehandling i privat regi. På nuværende tidspunkt tilbydes fertilitetsbehandling på offentlige hospitalsklinikker til kvinder, der er henvist, inden de er fyldt 40 år, og der tilbydes behandling til kvinden er fyldt 41 år. Ved behandling i privat regi tilbydes som udgangspunkt behandling indtil 45 år.

Kvinder, som får udtaget æg uden medicinsk indikation, vil i det tilfælde, hvor kvinden på et senere tidspunkt henvises til fertilitetsbehandling i det offentlige, kunne anvende de nedfrosne æg, som hun har fået udtaget og nedfrosset på en privat fertilitetsbehandling.

Efter lovens § 15, stk. 2, kan de i stk. 1, nævnte æg, der ikke udtages på medicinsk indikation, opbevares i op til fem år, hvorefter æggene skal destrueres. Den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over fem år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.

Det følger af lovens § 15, stk. 3, at den behandlende sundhedsperson i tilfælde af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal sikre, at de opbevarede befrugtede æg destrueres. Dette gælder både i tilfælde, hvor ægget er befrugtet med partnerens sæd, og i de tilfælde, hvor ægget er befrugtet med sæd fra en donor.

Det følger af lovens § 15, stk. 4, at den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der sker destruktion af opbevarede befrugtede æg i tilfælde af mandens død, medmindre der foreligger et skriftligt samtykke fra manden efter § 23, stk. 3, 2. pkt. Dette gælder både i tilfælde, hvor ægget er befrugtet med partnerens sæd, og i de tilfælde, hvor ægget er befrugtet med sæd fra en donor.

Det følger af lovens § 15, stk. 5, at den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der sker destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede ubefrugtede æg i tilfælde af kvindens død.

Efter § 1 a, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion må regionsrådene på deres sygehuse kun yde behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn, jf. dog stk. 2 og §7, stk. 1 og 3. Regionale sygehuse omfatter sygehuse og andre institutioner, som regionsrådene driver i henhold til sundhedslovens kapitel 16. Regionsrådene kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner.

Efter § 1 a, stk. 2, i lov om assisteret reproduktion kan regionsrådene til en enlig kvinde eller et par, som har fået et barn ved assisteret reproduktion, og som efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, inden for den frist, der er nævnt i §15, stk. 1, tilbyde at opsætte æg med henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn.

2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Aftale om ophævelse af den 5-årige tidsbegrænsning på nedfrysning af æg udtaget uden medicinsk indikation af 31. maj 2023 blev regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige enige om, at der er behov for at give kvinder mulighed for at opbevare befrugtede og ubefrugtede æg udtaget uden medicinsk indikation, indtil kvinden er ældre end 45 år og ikke længere kan tilbydes fertilitetsbehandling i Danmark.

Kvinder danner ikke nye æg, men har alene de æg, som de er født med. Nogle kvinder kan derfor være født med en høj æg-reserve, mens andre kan være født med en mindre. Fælles for alle kvinder er imidlertid, at æg-reserven falder, som årene går, og der er en aldersmæssig sammenhæng mellem æggenes kvalitet og muligheden for at opnå graviditet. Opbevaring af æg udtaget uden medicinsk indikation kan derfor være relevant for de kvinder, som af private årsager ønsker at udskyde graviditet til et senere tidspunkt.

Som reglerne er i dag, kan befrugtede og ubefrugtede menneskelig æg udtaget uden medicinsk indikation kun opbevares ud over fem år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom, og den behandlende læge beslutter at forlænge opbevaringsperioden.

Det vurderes, at der ikke er klart sundhedsfagligt belæg for at kæde en bestemt tidsgrænse for opbevaring af befrugtede eller ubefrugtede æg sammen med æggenes kvalitet, hvorfor man i dag risikerer at destruere sunde og raske æg efter fem år. Biologisk er risikoen for cellebeskadigelse knyttet til selve nedfrysnings- og optøningsprocedurerne, som er de samme uanset opbevaringstidens længde.

Udtagning af æg uden medicinsk indikation tilbydes ikke i det offentlige sundhedsvæsen og er derfor alene muligt mod egenbetaling på private fertilitetsklinikker.

Det foreslås derfor, at der ikke længere skal gælde en fem års-grænse for opbevaring af æg, der nedfryses uden medicinsk indikation. Det afgørende for, hvor længe æggene vil kunne opbevares vil herefter - som det er tilfældet for opbevaring af æg udtaget på medicinsk indikation - i stedet være kvindens alder, idet opbevaringsgrænsen vil være svarende til den i lovens § 6, fastsatte aldersgrænse for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Efter den foreslåede ordning vil de pågældende udtagne æg således kunne opbevares indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, fylder 46 år. Afhængig af kvindens alder på tidspunktet for æg-udtagning og opbevaring betyder det, at kvinder får mulighed for at anvende deres nedfrosne æg i længere tid end i dag, og at de dermed får mulighed for at opnå graviditet på det tidspunkt i deres liv, som passer dem bedst, indtil de fylder 46 år.

Som æg, der udtages uden medicinsk indikation, regnes æg, der udtages og nedfryses til evt. fremtidig brug uden, at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor. Nedfrysningen er i stedet begrundet i sociale forhold, idet æggene nedfryses med henblik på at udsætte en evt. graviditet til et senere tidspunkt, hvor det passer bedre ind i kvindens livssituation (såkaldt social freezing). Der er således tale om æg, der udtages, uden at der på tidspunktet for udtagningen er et konkret ønske om at opnå graviditet, hvorfor det som altovervejende hovedregel vil være ubefrugtede æg, der nedfryses på ikke-medicinsk indikation.

Det kræver en medicinsk indikation at få udtaget æg i offentligt regi, og udtagning af æg uden medicinsk indikation med henblik på at udsætte evt. graviditet tilbydes derfor ikke som en del af det offentlige tilbud om fertilitetsbehandling. Opbevaring af æg uden medicinsk indikation tilbydes derfor kun i privat regi og mod egenbetaling. Ved køb af tilskudsberettiget medicin til brug for fertilitetsbehandling i privat regi vil patienterne fortsat have ret til medicintilskud efter sundhedslovens almindelige regler om medicintilskud og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024. Dette betyder, at de eksisterende regler for opbevaring vil gælde til lovens ikrafttrædelse.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN´s verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte FN´s verdensmål 5 om ligestilling af køn. Således vurderes lovforslaget at have positive konsekvenser i forhold til FN's delmål 5.6 om, at der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling samt Bejing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne. Med lovforslaget vurderes det, at kvinder i højere grad vil have lige adgang til reproduktive sundhedsydelser, da der ikke længere sondres mellem udtagning på medicinsk indikation eller udtagning uden medicinsk indikation i forhold til opbevaring af æg.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, idet der med forslaget om at ophæve den gældende grænse på 5 år for opbevaring af æg udtaget uden medicinsk indikation, vil ske en større ligestilling af kvinder og mænds adgang til at få opbevaret kønsceller, når æggene fremover vil kunne opbevares, indtil kvinden på grund af sin alder ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Mænd kan i dag opbevare deres nedfrosne sædceller (sæddeponering) lige så længe, de ønsker, og dermed bevare muligheden for at få børn senere i livet. Selvom menneskelige æg med forslaget skal destrueres, når kvinden er fyldt 46 år og ikke længere kan tilbydes fertilitetsbehandling i Danmark, vil de kvinder, som i en relativ ung alder får udtaget og opbevaret æg uden medicinsk indikation, kunne opbevare æggene i væsentligt længere tid end i dag. Hermed får kvinder - i lighed med mænd - mulighed for at anvende æggene på et senere tidspunkt i livet i forsøg på at opnå graviditet.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre stigning i efterspørgslen til offentlige fertilitetsklinikker. Dette antages ud fra en formodning om, at flere kvinder vil gøre brug af muligheden for at nedfryse æg med henblik på senere anvendelse af æggene til fertilitetsbehandling, idet den forlængede nedfrysningsperiode vil gøre udtagning af æg mere attraktiv. Dette er estimeret til at give en forventet øget anvendelse af de nedfrosne æg på offentlige fertilitetsklinikker. Det anslås, at en stigning i efterspørgslen til offentlig fertilitetsbehandling vil medføre afledte udgifter på 1,5 mio. kr. årligt til regionerne i form af øgede udgifter til fertilitetsbehandling.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning har ikke relevans for lovforslaget.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for private fertilitetsklinikker i form af en mindre stigning i indtægter som følge af et muligt øget antal udtagning af æg og forlænget opbevaringsperiode af æg, som er udtaget uden medicinsk indikation, der efter forslaget vil kunne opbevares i længere tid end i dag.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for borgerne, idet borgerne med forslaget får mulighed for at benytte de nedfrosne æg i en længere periode.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. august 2023 til den 21. september 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, KL, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Kristelig Lægeforening, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation, Yngre Læger, Danske Patienter, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Manderådets Udvalg for Familieret, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, PCO Foreningen, Sundhed Danmark, Center for Etik og Ret, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Institut for Menneskerettigheder, Kirkens Korshær, KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre, LGBT+ Danmark, Nationalt Center for Etik, Patienterstatningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 15, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion kan befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvorefter æggene skal destrueres, jf. dog stk. 2.

Efter lovens § 6 må assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at lovens § 15, stk. 1, ændres, så ", jf. dog stk. 2" udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Efter § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om assisteret reproduktion kan befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvorefter æggene skal destrueres, jf. dog stk. 2.

Efter lovens § 15, stk. 2, kan de i stk. 1 nævnte æg, der ikke udtages på medicinsk indikation, opbevares i op til fem år, hvorefter æggene skal destrueres. Den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over fem år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.

Efter lovens § 6 må assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.

Det foreslås at ophæve § 15, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at grænsen på fem år for opbevaring af æg, som er udtaget uden medicinsk indikation, vil blive ophævet. Den foreslåede ophævelse vil således medføre, at æg udtaget uden medicinsk indikation ikke skal destrueres efter fem år, og at opbevaringsperioden forlænges ud over fem år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der ønsker at opnå graviditet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion som følge af lovens § 6.

Med forslaget vil det således ikke længere være op til den ansvarlige læge at beslutte, om opbevaringsperioden skal forlænges ud over 5 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom.

Med den foreslåede ændring vil det afgørende for, hvor længe æggene vil kunne opbevares, herefter være kvindens alder, idet opbevaringsgrænsen vil være svarende til den i lovens § 6 fastsatte aldersgrænse på 45 år for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Grænsen for opbevaring af de pågældende æg vil gælde uanset, om æggene er nedfrosset i offentligt eller privat regi, og uanset om der er tale om befrugtede eller ubefrugtede æg.

Med den foreslåede ændring vil æg, der udtages uden medicinsk indikation, på lige fod med æg, der udtages i forbindelse med fertilitetsbehandling, kunne opbevares indtil det tidspunkt, hvor kvinden pga. alder ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Som æg, der udtages uden medicinsk indikation, regnes æg, der udtages og nedfryses til evt. fremtidig brug, uden at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor. Nedfrysningen er i stedet begrundet i sociale forhold, idet æggene nedfryses med henblik på at udsætte en evt. graviditet til et senere tidspunkt, hvor det passer bedre ind i kvindens livssituation (såkaldt social freezing). Der er således tale om æg, der udtages, uden at der på tidspunktet for udtagningen er et konkret ønske om at opnå graviditet, hvorfor det som altovervejende hovedregel vil være ubefrugtede æg, der nedfryses på ikke-medicinsk indikation.

Det vil fortsat kræve en medicinsk indikation at få udtaget æg i offentligt regi, og udtagning af æg uden medicinsk indikation med henblik på at udsætte evt. graviditet tilbydes derfor ikke som en del af det offentlige tilbud om fertilitetsbehandling. Opbevaring af æg uden medicinsk indikation vil fortsat kun blive i privat regi og mod egenbetaling. Ved køb af tilskudsberettiget medicin til brug for fertilitetsbehandling i privat regi vil patienterne fortsat have ret til medicintilskud efter sundhedslovens almindelige regler om medicintilskud og regler udstedt i medfør heraf.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Loven vil gælde for opbevaring af ubefrugtede og befrugtede menneskelige æg, uanset om disse er nedfrosset før eller efter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det følger af § 32 i lov om assisteret reproduktion, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov