Fremsat den 8. november 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love

(Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio)

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 1

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Vejledningen skal bl.a. bygge på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om folkeskolen.«

2. I § 2 c, stk. 1, nr. 2, ændres »bliver uddannelsesparat« til: »kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse«.

3. § 2 c, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

4. I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., ændres »vurderes parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, jf. §§ 2 g og 2 h« til: »modtager en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1«.

5. § 2 c, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

6. I § 2 c, stk. 7, udgår »og kan herunder fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på.«

7. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., ændres »indsats som nævnt i § 2 g, stk. 3« til: »målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1«.

8. Overskriften til kapitel 1 c affattes således:

»Kapitel 1 c

Indberetning af standpunktskarakterer«.

9. §§ 2 g-2 i ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 2 g. Skolens leder indberetter standpunktskarakterer for elever i 8.-10. klasse elektronisk til Styrelsen for It og Læring. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for lederen af den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning og for lederen af en skole, der er nævnt i § 4, stk. 1-3, jf. dog stk. 2. Indberetningen sker til brug for:

1) Den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j.

2) Optagelse af ansøgere til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skoler, der ikke bruger standpunktskarakterer.

§ 2 h. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om procedurer, tidsfrister m.v., herunder frist for indberetning af standpunktskarakterer efter § 2 g.«

10. I § 2 j, stk. 5, nr. 2, udgår »uddannelsesparathedsvurderinger og«, og »plan for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8. og 9. klasse om valg af ungdomsuddannelse« ændres til: »sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen«.

11. I § 2 k, stk. 1, 2. pkt., ændres »for unge med særlige behov« til: »efter stu-loven«.

12. I overskriften til kapitel 2 udgår »og Ungdommens Uddannelsesvejledning«.

13. § 5, stk. 1-4, affattes således:

»§ 5. Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejledningen i 7.-10. klasse en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det skal fremgå af planen, jf. 1. pkt., hvordan skole- og vejledningsindsatsen sker i et samarbejde med eleven, forældremyndighedens indehaver og ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2. Det skal fremgå af planen, jf. stk. 1, for så vidt angår 7.-9. klasse, hvordan skole- og vejledningsindsatsen bygger på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om folkeskolen.

Stk. 3. Følgende skal fremgå af planen, jf. stk. 1, for så vidt angår 8. og 9. klasse:

1) Hvilke kollektive vejledningsaktiviteter kommunalbestyrelsen tilbyder, og hvornår disse vejledningsaktiviteter gennemføres.

2) Hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner.

3) Hvornår møderne efter § 12 d afholdes, hvilke skoler og institutioner der deltager, og hvilket indhold møderne har.

4) Hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1.

5) Hvordan den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j, inddrages i dialogen mellem elev, forældremyndighedens indehaver og skole om den enkelte elevs behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1.

6) På hvilken måde aftaler mellem elev, forældremyndighedens indehaver og skole om en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1, bliver skriftliggjort.

Stk. 4. Følgende skal fremgå af planen, jf. stk. 1, for så vidt angår 10. klasse:

1) Hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner.

2) Hvordan uddannelsesplanen skal anvendes i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg.

3) Hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1.

4) Hvordan den kommunale ungeindsats inddrages i dialogen mellem elev, forældremyndighedens indehaver og skole om den enkelte elevs behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1.

5) På hvilken måde aftaler mellem elev, forældremyndighedens indehaver og skole om en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1, bliver skriftliggjort.«

14. I § 5, stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-4«.

15. § 6 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 6. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der for elever i 8.-10. klasse, der har behov herfor, tilrettelægges en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats med henblik på, at eleverne kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. For skoler, der er nævnt i § 4, stk. 1-3, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, tilrettelægger kommunalbestyrelsen og skolens leder i samarbejde den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats, jf. 1. pkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der i overgangen til en ungdomsuddannelse tilrettelægges en særlig indsats for unge, som afslutter undervisningen i folkeskolens 9. eller 10. klasse, og som har en øget risiko for i umiddelbar forlængelse heraf ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.«

16. Efter § 6 indsættes:

»§ 7. Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og med inddragelse af organisationer og virksomheder på arbejdsmarkedet.«

17. I § 10, stk. 2, ændres »planen for tilrettelæggelse af vejledningen, jf. § 5, stk. 1« til: »den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen, jf. § 5, stk. 1-4«.

18. I § 10 c, stk. 1, 1. pkt., udgår »som er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser, eller«.

19. I § 12 a udgår », jf. § 9,«.

20. I § 14 a, 1. pkt., ændres »§ 5« til: »§§ 5-7«.

21. § 15 d, stk. 2, nr. 3, ophæves.

§ 2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 7 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »en målrettet indsats for elever, der er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser« til: »den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats«, og efter »jf.« indsættes: »§ 6, stk. 1, i«.

§ 3

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 8. august 2023, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik i henholdsvis 9. eller 10. klasse.«

§ 4

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 16. august 2023, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 5,0 af de sidste standpunktskarakterer i 9. klasse.«

2. I § 7, stk. 1, nr. 6, ændres »fra uddannelsesparathedsvurderingen« til: »i nr. 2«.

3. § 8, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 4,0 af de sidste standpunktskarakterer i 9. klasse.«

4. I § 8, stk. 1, nr. 6, ændres »fra uddannelsesparathedsvurderingen« til: »i nr. 2«.

5. § 9, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 5,0 af de sidste standpunktskarakterer i 10. klasse.«

6. I § 9, stk. 1, nr. 7, ændres »fra uddannelsesparathedsvurderingen« til: »i nr. 2«.

7. § 10, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 4,0 af de sidste standpunktskarakterer i 10. klasse.«

§ 5

I lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 5, 1. pkt., ophæves.

2. § 9, stk. 5, 2. pkt., der bliver 1. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at § 1, stk. 2, 2. pkt., § 2 c, stk. 3, § 2 d, stk. 1, § 5, stk. 1-4, og §§ 10 a-10 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år kan fraviges for de folkeskoler i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger.«

3. I § 9, stk. 6, udgår »§ 2 i, nr. 1, bortset fra de faglige kriterier, § 2 i, nr. 2,«.

Skatteministeriet

§ 6

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022 og § 44 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, nr. 6, ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal indsats for unge under 25 år«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2024.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 2 i, nr. 6, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 2 h i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingens overvejelser

2.1.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingens overvejelser

2.2.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Afskaffelse af krav om studievalgsportfolio

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingens overvejelser

2.3.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter aftale af 21. april 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen.

Det følger af aftalen, at uddannelsesparathedsvurderingen skal afskaffes, sådan at eleverne ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige samt praksisfaglige forudsætninger. I stedet vil det alene være de gældende karakterkrav i uddannelsesparathedsvurderingen, der videreføres som en del af optagelseskravene på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Det følger endvidere af aftalen, at uddannelsesparathedsvurderingen i 8.-10. klasse skal erstattes af en lokalt tilrettelagt vejledningsindsats, som skal give eleverne forudsætninger for at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse i forlængelse af 9. og 10. klasse. Vejledningen skal understøtte elevernes motivation til at gøre en ekstra indsats og forbedre egne præstationer under hensyntagen til elevernes trivsel.

Det følger endelig af aftalen, at kravet om studievalgsportfolioen, som eleverne i folkeskolens 8.-10. klasse i dag skal udarbejde, skal afskaffes. Formålet med afskaffelsen er, at uddannelsesvalgprocessen bliver enklere at forholde sig til for elever, lærere og forældre.

Forud for de politiske drøftelser havde Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen den 22. marts 2023 afgivet rapporten »Forslag til ændring af uddannelsesparathedsvurderingen«. Arbejdsgruppen blev nedsat i forbindelse med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, som blev indgået af den daværende folkeskoleforligskreds (den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti).

Arbejdsgruppen vurderer, at der bruges for mange ressourcer på uddannelsesparathedsvurderingen, som ikke kommer eleverne tilstrækkeligt til gode. Vurderingen af elevernes personlige og sociale kompetencer giver ikke de unge bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse, men kan til gengæld have en negativ påvirkning af elevernes selvopfattelse og bidrage til øget mistrivsel.

Det fremgår af arbejdsgruppens rapport, at personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger foreslås afskaffet, begrebet »uddannelsesparathed« bør udgå, standpunktskarakterer bør ligge til grund for optagelse på ungdomsuddannelserne, den kommunale sammenhængende plan udvides til at omfatte 7. og 10. klasse samt udbygges og aktualiseres med henblik på at blive omdrejningspunkt for elevernes overgang til ungdomsuddannelserne, meddelelsesbogens funktion i forhold til overgang til ungdomsuddannelse drøftes i regi af Sammen om Skolen, når uddannelsesparathedsvurderingen bortfalder, Børne- og Undervisningsministeriet faciliterer anvendelse af best practice, seminarer, informationsmøder og skabeloner, og at området også i de kommende år følges tæt af evalueringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering

2.1.1. Gældende ret

Vurdering af uddannelsesparathed er reguleret i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022. Vurdering af uddannelsesparathed blev indført i 2010 ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.). Formålet var at give skoler og kommuner mulighed for at hjælpe elever, der ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 194 som fremsat.

Siden indførelsen af uddannelsesparathedsvurderingen i 2010 er der foretaget en række ændringer. Ved lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) blev det fastsat, at uddannelsesparathedsvurderingen påbegyndes i 8. klasse, hvor vurderingen hidtil kun havde omfattet 9. og 10. klasse. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 195 som fremsat. Senest er uddannelsesparathedsvurderingen ændret ved lov nr. 882 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.), hvor betegnelsen »ikkeuddannelsesparat« blev afskaffet, så ingen elever fremover bliver erklæret ikkeuddannelsesparate. Derved tydeliggøres det, at de pågældende elever vil være parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Det kan f.eks. være forberedende grunduddannelse, 10. klasse, ophold på en fri fagskole eller den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat.

Elever, som ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse - forstået som enten en 3-årig gymnasial uddannelse (stx, htx, hhx), en højere forberedelseseksamen (2-årig hf) eller en erhvervsuddannelse - skal have foretaget en vurdering af, hvorvidt de er parate hertil. Uddannelsesparathedsvurderingen har både betydning for den skole- og vejledningsindsats, den enkelte unge har krav på, de vejledningsaktiviteter den unge kan deltage i og for den unges opfyldelse af adgangsforudsætningerne til de nævnte ungdomsuddannelser.

Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddannelsesparathed). Disse forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat suppleres med en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer, jf. lovens § 2 g, stk. 1. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser eller er optaget på en uddannelsesinstitution, anses dog for uddannelsesparat, jf. lovens § 2 g, stk. 7, og uddannelsesparathedsvurderes således ikke.

Eleven vurderes til de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse og til gruppen af erhvervsuddannelser, uanset hvilken af de tre kategorier af ungdomsuddannelser eleven søger optagelse på.

Vurderingen indledes i 8. klasse og foretages, medmindre særlige forhold gør sig gældende, i overensstemmelse med ovenstående. Vurderingen omfatter på dette klassetrin alle elever, jf. lovens § 2 g, stk. 2, 1. og 2. pkt.

De opstillede krav til nødvendige faglige forudsætninger er følgende:

Elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af alle de afsluttende standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger er tilstrækkelige, anses for uddannelsesparate også efter 9. og 10. klasse, med mindre forholdene ændrer sig, jf. lovens § 2 g, stk. 2, 3. pkt.

I både 8., 9. og 10. klasse er karakterkravet dog 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer for elever, der søger en 3-årig gymnasial uddannelse, og for elever, der søger den 2-årige hf-uddannelse, 4,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer, jf. lovens § 2 g, stk. 2, 4. pkt.

En elev i 9. eller 10. klasse opfylder de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse, hvis eleven i både dansk og matematik har et gennemsnit på mindst 2,0 i standpunktskarakterer, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., i procedurebekendtgørelsen.

For øvrige elever, jf. dog § 2 h, foretager kommunalbestyrelsen efter regler udstedt i medfør af § 2 i og på grundlag af oplysninger fra elevens skole en vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, jf. § 2 g, stk. 2, 5. pkt.

Kommunalbestyrelsen og skolens leder iværksætter i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse. For elever, der ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse, og som ønsker at gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i løbet af 10. klasse, jf. § 2 g, stk. 3.

For de elever, der er nævnt i § 2 g, stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen en ny vurdering af, om de har opnået de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. § 2 g, stk. 4.

Det følger af lovens § 2 g, stk. 5, at kommunalbestyrelsen for elever, der er vurderet uddannelsesparate til den ønskede uddannelse i 8. klasse, alene foretager en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder eller skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse, som eleven ikke er vurderet uddannelsesparat til. Den fornyede vurdering foretages alene, hvis eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse. Ønsker eleven at gå på forberedende grunduddannelse, foretager kommunalbestyrelsen en målgruppevurdering. § 2 g, stk. 5, 1. og 2. pkt., gælder også for elever i 10. klasse, der er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse.

Det fremgår af lovens § 2 g, stk. 8, at hvis kommunalbestyrelsen ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat til den ønskede uddannelse, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge optagelse til, foretager en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, medmindre eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse. Efter anmodning fra kommunalbestyrelsen foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder i stedet for den vurdering, som kommunalbestyrelsen har foretaget.

Det følger af lovens § 2 h, at lovens § 2 g også gælder for elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, og for elever på de friskoler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen efter anmodning fra skolen. For elever, der går på sådanne skoler, hvor kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen, foretager skolen uddannelsesparathedsvurderingen. Hvis elevens skole har foretaget uddannelsesparathedsvurderingen i 9. eller 10. klasse, og eleven ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse, hvortil elevens forudsætninger efter skolens vurdering ikke er tilstrækkelige, foretager kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret, en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat.

Det følger af lovens § 10 c, stk. 1, at elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse.

Det er en del af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udstedt bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen).

Uddannelsesparathedsvurdering er endvidere nævnt i § 5 og § 19, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser, § 4, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1290 af 16. september 2022 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, § 2, stk. 1, 6. pkt., i bekendtgørelse nr. 165 af 30. januar 2023 om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne samt § 15, stk. 2, og § 21, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 187 af 27. februar 2023 om elevfordeling, transporttid og optagelse på de gymnasiale uddannelser.

2.1.2. Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingens overvejelser

Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen foreslår i sin rapport af 22. marts 2023, at uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes i sin nuværende form, fordi den ikke virker efter hensigten. Det er arbejdsgruppens vurdering, at processen er for bureaukratisk, og at der bruges for mange ressourcer på processer, som ikke kommer eleverne tilstrækkeligt til gode. Samtidig vurderer arbejdsgruppen, at vurderingsprocessen bidrager til øget mistrivsel blandt nogle elevgrupper. Arbejdsgruppen anerkender, at uddannelsesparathedsvurderingen også har bidraget til en positiv udvikling, særligt i forhold til den pædagogiske funktion, ved f.eks. at sætte mere fokus på den enkelte elevs udvikling, ligesom det styrkede samarbejde mellem skoler og den kommunale ungeindsats er værd at fremhæve. Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at de pædagogiske indsatser kan videreføres i samme omfang i en ny model.

På baggrund af de statistiske data samt undersøgelser og evalueringer, som arbejdsgruppen har været præsenteret for, vurderer arbejdsgruppen, at der ikke er fagligt belæg for at konkludere, at en vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger bidrager positivt til at understøtte elevernes overgang til ungdomsuddannelser. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at denne del af vurderingen bortfalder.

Data viser, at vurderingen af elevernes personlige og sociale forudsætninger kun har en marginal betydning i forhold til at regulere adgangen til ungdomsuddannelserne. Blandt de elever, som søgte ind på en ungdomsuddannelse i 2020/21, er der tale om en forholdsvis lille andel af elever (3,2 pct.), som udelukkende blev vurderet ikkeuddannelsesparate på baggrund af de personlige og i særlig lav grad de sociale forudsætninger, da de fleste ikke-uddannelsesparate elever faldt på de faglige forudsætninger. Blandt denne gruppe blev 82 pct. alligevel optaget enten pga. endelig positiv parathedsvurdering eller på baggrund af optagelsesprøve og samtale. 0,5 pct. af ansøgerne fra 9. og 10. klasse i 2020/21, som faldt på de personlige og/eller sociale forudsætninger, påbegyndte ikke en ungdomsuddannelse samme år. De fleste blandt denne lille elevgruppe ændrede deres uddannelsesønske og ganske få blev afvist ved optagelsesprøven/samtalen.

Ældre data fra parathedsvurderinger i 2016/17 og 2017/18 viser, at 59 pct. af den gruppe, som alligevel blev optaget, stadig er i gang, eller har færdiggjort deres påbegyndte ungdomsuddannelse efter 3,5 år. Den foreslåede, nye model medfører, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne ikke fremover skal gennemføre optagelsesprøver og samtaler med denne mindre gruppe af elever, som alligevel bliver optaget, og som i høj grad også gennemfører.

Arbejdsgruppen mener, at der er en ubalance i ressourceanvendelsen, når der anvendes ressourcer på at vurdere en hel population af elever ud fra nogle kriterier, som reelt kun har en betydning for en ganske lille andel af eleverne. Og som ovenikøbet besværliggør vejen for nogle elever, som i overvejende grad viser sig at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Arbejdsgruppen vurderer, at disse ressourcer vil kunne anvendes bedre til at kvalificere vejledningen af eleverne generelt.

Dertil kommer, at rapportens analyser viser, at det kan have en negativ påvirkning for nogle elevers selvopfattelse at blive vurderet på personlige og sociale forudsætninger. Samtidig er der en risiko for at fokus på de personlige og sociale forudsætninger, frem for de faglige, kan være med til at fremme individualisering og selvansvar, hvilket kan være med til at fremme mistrivsel blandt eleverne.

Arbejdsgruppen foreslår herudover, at vurderingen af de praksisfaglig forudsætninger bortfalder. Det sker som konsekvens af, at de sociale og personlige forudsætninger foreslås at udgå og, at de praksisfaglig forudsætninger knytter an hertil.

Arbejdsgruppen har i forlængelse heraf vurderet, at begrebet »uddannelsesparathedsvurdering« helt bør udgå. Det er en naturlig følge af, at arbejdsgruppen foreslår, at vurderingen af personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger ikke længere indgår i vurderingen.

Arbejdsgruppen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at nedtone de sorteringsmekanismer, der knytter an til optagelsesprocessen med henblik på at begrænse mistrivsel og præstationspres. Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke indføres et nyt begreb til erstatning for uddannelsesparathedsvurderingen. I forhold til optagelsesprocessen foreslås det i stedet, at det fremover som erstatning for kravet om uddannelsesparathed skal være de adgangsgivende standpunktskarakterer, som lægges til grund.

Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at forslagene i sig selv ikke må ændre på elevstrømmene mellem ungdomsuddannelserne. Arbejdsgruppen har derfor vurderet, at de karakterniveauer, der lægges til grund for den faglige del af uddannelsesparathedsvurderingen, er de niveauer, der er politisk konsensus om.

I overgangen fra grundskole og 10. klasse til ungdomsuddannelserne anbefaler arbejdsgruppen, at det fremover, som erstatning for uddannelsesparathedsvurderingen, alene bør være elevens afsluttende standpunktskarakterer, der indgår som et led i optagelsesprocessen. Som hidtil skal ansøgningstidspunktet fortsat ligge i marts måned. Eleverne og lærerne kan fortsat bruge de aktuelle standpunktskarakterer som rettesnor for, om eleverne har forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre den ønskede uddannelse, herunder om der skal gives en differentieret skoleindsats for, at eleven opnår de tilstrækkelige karakterer, eller om eleven skal vejledes til at orientere sig mod andre uddannelsesmuligheder. I forlængelse heraf anbefaler arbejdsgruppen, at der fortsat fastsættes procedurer for, at der afgives standpunktskarakterer inden jul i 8.-10. klasse.

Med kommissoriets opdrag om, at alle skal være parate til noget, anbefaler arbejdsgruppen, at der for de elever, som ikke er klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse, er et særligt fokus på at vejlede til andre aktiviteter, som f.eks. 10. klasse, FGU, STU, frie fagskoler og efterskoler.

I forhold til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) er det allerede muligt at påbegynde målgruppevurderingen, inden folkeskolen er afsluttet.

Der henvises til side 6-8 i rapporten, der er offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

2.1.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Vurdering af uddannelsesparathed blev indført i 2010 ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 med det formål at give skoler og kommuner mulighed for at hjælpe elever, der ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

Børne- og Undervisningsministeriet er enig i arbejdsgruppens overvejelser og forslag om afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen.

På denne baggrund foreslås uddannelsesparathedsvurderingen afskaffet. Unge vil med forslaget ikke længere modtage en vurdering af deres uddannelsesparathed.

Børne- og Undervisningsministeriet finder i lighed med arbejdsgruppen, at adgangsforudsætningerne til ungdomsuddannelserne skal videreføres.

De gældende faglige forudsætninger i uddannelsesparathedsvurderingen i form af standpunktskarakterer foreslås uændret videreført som gennemsnit af de sidste standpunktskarakterer i henholdsvis 9. eller 10. klasse som en del af optagelsesforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser.

De gældende faglige forudsætninger i uddannelsesparathedsvurderingen i form af standpunktskarakterer foreslås uændret videreført som gennemsnit af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik i henholdsvis 9. eller 10. klasse som en del af optagelsesforudsætningerne til grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne for ansøgere uden en uddannelsesaftale.

For så vidt angår den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats, foreslås det, at den fremadrettet vil være for elever, der i 8.-10. klasse har behov for en sådan indsats, med henblik på at eleverne kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelsesparathedsvurdering foreslås således ikke længere at skulle være et kriterium for iværksættelse af en sådan indsats. Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget fremover skulle angive i den sammenhængende plan, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats.

For så vidt angår brobygningsindsatsen i 9. klasse, foreslås det, at det fremadrettet vil være elever med behov for afklaring af uddannelsesvalg, der kan tilbydes brobygning på dette klassetrin. Det foreslås, at uddannelsesparathedsvurdering således ikke længere skal være et kriterium for tilbud om brobygning.

For så vidt angår optagelse på særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser efter § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller § 15 c i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse bemærkes, at § 21, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 187 af 27. februar 2023 om elevfordeling, transporttid og optagelse på de gymnasiale uddannelser vil skulle ændres som følge af den foreslåede afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen.

Børne- og Undervisningsministeriet har overvejet, om afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen skal ledsages af en overgangsordning for de ansøgere til ungdomsuddannelser, som efter de hidtil gældende regler har 1- eller 2-årige retskrav på optagelse. Ministeriet finder ikke anledning til at indføre en overgangsordning, idet lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. august 2024 og dermed vil få virkning fra og med skoleåret 2024/25. Med den foreslåede afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen vil det endvidere alene være de karakterkrav, der i forvejen gælder, som videreføres uændret som en del af optagelseskravene til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Der henvises til de foreslåede ændringer af §§ 2 c, 10 c og 15 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 18 og 21, og bemærkningerne hertil.

Afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen skal evalueres, herunder skal omfanget af individuel vejledning samt betydningen af den ændrede vejledningsindsats fra et elev- og forældreperspektiv belyses. Evalueringen gennemføres i 2028, så de nye bestemmelser har haft mulighed for at virke i tre skoleår.

2.2. Udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning

2.2.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelserne i lovens kapitel 1 om mål for vejledning, kapitel 1 b om uddannelsesplanen og kapitel 2 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, jf. lovens § 3, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at træffe enhver beslutning om den kommunale ungeindsats inden for det gældende lovgrundlag, medmindre kompetencen udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed. Når der træffes beslutning, kan officialmaksimen forudsætte inddragelse af en særlig sagkundskab enten hos medarbejdere i den kommunale ungeindsats eller hos eksterne sagkyndige, før der træffes beslutning, hvilket f.eks. kan være tilfældet i forhold til målgruppevurdering. Sidstnævnte er ikke tilfældet efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Det forhold, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for den kommunale ungeindsats, betyder ikke, at alle beslutninger skal forelægges for kommunalbestyrelsen, men at ansvaret hos medarbejderne i den kommunale ungeindsats er afledt af kommunalbestyrelsen. De konkrete beslutninger i den kommunale ungeindsats træffes således som udgangspunkt af medarbejderne i den kommunale ungeindsats inden for de givne rammer.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udstedt bekendtgørelse nr. 1290 af 16. september 2022 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv (vejledningsbekendtgørelsen).

Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv ydes i form af kollektiv vejledning, herunder introduktion til processen frem mod ansøgning til ungdomsuddannelse, introduktion til ungdomsuddannelser og brobygningsforløb, jf. § 4 i vejledningsbekendtgørelsen, og i form af individuel vejledning. Vejledningens indhold, tilrettelæggelse og tidsmæssige prioritering tilpasses den enkelte unges behov og forudsætninger, så en særlig vejledningsindsats gives til elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate til den ønskede uddannelse, herunder elever, der er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 1, i vejledningsbekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsens vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv varetages gennem den kommunale ungeindsats, jf. § 1, stk. 1, i vejledningsbekendtgørelsen.

Vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse, jf. lovens § 3, stk. 2.

Bestemmelserne i lovens kapitel 1 og 1 b samt dele af kapitel 2, herunder § 5 om den sammenhængende plan, § 6 om sammenhængen mellem vejledning og folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job og § 10 om kommunalbestyrelsens fastlæggelse af lokale rammer for vejledning, gælder tilsvarende for den vejledning, der gives til elever i ungdomsskolernes heltidsundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at vejledningen kan gives af ungdomsskolen, jf. lovens § 3, stk. 5, og i givet fald skal vejledningen følge reglerne i vejledningsbekendtgørelsen, jf. dennes § 1, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en friskole eller en privat grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende, jf. lovens § 4, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en efterskole eller en fri fagskole, der ligger i kommunen, søge at indgå aftale med skolen om, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever, jf. lovens § 4, stk. 2, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med en folkehøjskole om at yde vejledning til elever på skolen, jf. lovens § 4, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgere i kommunen, som har forældremyndighed over unge i alderen fra 15 til 18 år, modtager almen orientering om den vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som tilbydes de unge, herunder orientering om de unges uddannelsesmuligheder, jf. lovens § 3, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge vejledningen af unge under 18 år således, at forældremyndighedens indehaver inddrages i vejledningen og i den unges uddannelsesplanlægning, jf. § 2, stk. 3, i vejledningsbekendtgørelsen.

Vejledningen skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes beskæftigelses- og socialindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter, jf. lovens § 5, stk. 4.

I folkeskolen undervises til og med 9. klasse i det obligatoriske emne uddannelse og job, og undervisningen i emnet skal tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungeindsats, jf. § 7 i lov om folkeskolen.

Et kommunalt tilbud om ungdomsskole indeholder også undervisning i emnet, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om ungdomsskoler.

Vejledningen efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år bygger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i emnet uddannelse og job, og undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag, jf. § 6, 2. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Kommunalbestyrelsen skal - som nævnt ovenfor - sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet vejledningsindsats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8.-10. klasse, jf. lovens § 5, stk. 2, dvs. for elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate til den ønskede uddannelse, herunder elever, der er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

Kommunalbestyrelsen og skolens leder iværksætter i samarbejde den målrettede vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse. For en elev, der ikke er uddannelsesparat efter 9. klasse, og som ønsker at gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i løbet af 10. klasse, jf. lovens § 2 g, stk. 3.

Baggrunden for, at den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats iværksættes i samarbejde med skolens leder, er hensynet til, at vejledningsindsatsen kan understøtte den skoleindsats, som skolens leder iværksætter, for at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse, evt. 10. klasse. I tilrettelæggelsen vurderer kommunalbestyrelsen konkret, hvordan gruppevejledning og individuel vejledning kan supplere hinanden, jf. vejledningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats gælder både for elever i folkeskolen og for elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen efter anmodning fra skolen, jf. lovens § 4.

Den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats gælder desuden for elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, jf. lovens § 3, stk. 5.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en særlig indsats i overgangen til en ungdomsuddannelse, herunder foretages målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og tildeling af kontaktperson, jf. lovens § 5, stk. 3. Bestemmelsen er beregnet til uddannelsesparate elever, som ikke desto mindre er i fare for ikke at påbegynde ungdomsuddannelsen eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan f.eks. dreje sig om elever, som har søgt en erhvervsuddannelse, og som ikke var uddannelsesparate i 8. klasse, men er blevet det i 9. klasse, fordi deres standpunktskarakterer er over 2,0 i dansk og matematik, men samlet stadig ligger lavt.

Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse, jf. lovens § 5, stk. 1, 1. pkt. Planen er ikke en individuel vejledningsplan for den enkelte elev men er til brug for en helhedsorienteret vejlednings- og afklaringsindsats på de nævnte klassetrin.

Planen skal udarbejdes til brug for såvel vejledningen i folkeskolens 8. og 9. klasse som for vejledning i 8. og 9. klasse på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen efter anmodning fra skolen, jf. lovens § 4.

Planen skal endvidere udarbejdes til brug for den vejledning, der gives til elever i ungdomsskolernes heltidsundervisning, jf. lovens § 3, stk. 5.

Planen skal omfatte de allerede eksisterende vejledningsaktiviteter efter lovgivningen herom, samt øvrige aktiviteter, der kan bidrage til, at eleverne får indsigt i de krav og muligheder, de senere vil møde i en ungdomsuddannelse, jf. vejledningsbekendtgørelsens § 29, stk. 3. Der er således tale om en blanding af på den ene side allerede eksisterende aktiviteter, der er fastsat bestemmelser om i lovgivningen, og på den anden side kommunale indsatser, der integreres i undervisningen.

Planen skal være sammenhængende med sigte på, at alle elever og forældre, uanset hvor i landet de bor, skal mødes af en kvalificeret og brugbar plan for udskolingsaktiviteterne, som skal lede frem mod, at der på skolerne udmøntes skole- og vejledningsindsatser, som er systematiske, koordinerede og strukturerede. Den sammenhængende plan skal afspejle, at målene i lovens formålsbestemmelse for vejledningen opfyldes, herunder at vejledningen sikrer, at eleven opnår en realistisk forståelse af muligheder, forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, jf. også lovens § 1, stk. 2.

Det overordnede mål er at udfordre eleverne i deres valg af ungdomsuddannelse, sådan at de kan træffe uddannelsesvalget på det bedst mulige, oplyste grundlag igennem indsigt i hele spektret af ungdomsuddannelser, kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet samt ved refleksion over egne evner og interesser, for derigennem at opnå styrket forventningsafstemning mellem egne forestillinger og de faktiske krav på ungdomsuddannelserne. Det er således et hovedformål med planen at bidrage til at sikre, at alle elever i grundskolen præsenteres for en systematisk, koordineret og struktureret indsats.

Det skal fremgå af planen, at vejlednings- og skoleindsatsen skal ske i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens indehaver og den unge, jf. lovens § 5, stk. 1, 2. pkt., hvorved det sikres, at tilrettelæggelsen tager højde for ungdomsuddannelsesinstitutionernes muligheder og for elever og forældres ønsker og behov.

Det skal endvidere fremgå af planen, at vejlednings- og undervisningsaktiviteter skal kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner, jf. lovens § 5, stk. 1, 3. pkt. Det skal fremgå af planen, hvordan det sikres, at vejledningsaktiviteterne integreres i den daglige undervisning, herunder hvordan der skabes sammenhæng mellem undervisningen i specifikke fag eller emner i grundskolen og de vejledningsaktiviteter, eleverne deltager i, jf. vejledningsbekendtgørelsens § 29, stk. 4. Undervisningsbaserede udskolingsaktiviteter og vejledning skal således kobles tæt sammen, så vejledningsaktiviteterne ikke kommer til at indgå som et isoleret element i forhold til den øvrige undervisning. Med andre ord skal kommunalbestyrelsen sikre, at alle aktiviteter orienteret mod uddannelses- og erhvervsvalg og erhvervskendskab kædes sammen og integreres i undervisningen og danner en rød tråd gennem 8. og 9. klasse.

Sammentænkningen af undervisnings- og vejledningsmæssige aktiviteter skal medvirke til at sikre, at eleverne får indsigt i og bevidstgøres om de krav og discipliner, de senere vil møde i en ungdomsuddannelse samt de jobmuligheder, der er på arbejdsmarkedet.

Det arbejde og de indsatser, som underviserne i 8. og 9. klasse forestår, skal tage udgangspunkt i den sammenhængende plan af indsatser i udskolingen, som kommunalbestyrelsen har udarbejdet.

Det følger af lovens § 10, at kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og dokumentation af en sådan måling. Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og rammer for vejledningen, den sammenhængende plan for tilrettelæggelse af vejledningen og resultaterne af vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på internettet.

2.2.2. Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingens overvejelser

Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen foreslår i sin rapport af 22. marts 2023, at den eksisterende sammenhængende kommunale plan udvides til at omfatte 7. og 10. klasse og samtidig udbygges og aktualiseres med henblik på at blive omdrejningspunkt for elevernes overgang til ungdomsuddannelserne. Det skal understøtte, at skolerne i samarbejde med den kommunale ungeindsats planlægger og gennemfører sammenhængende indsatser.

Den sammenhængende plan omfatter kommunale grundskoler samt de øvrige skoler, hvor den kommunale ungeindsats forestår vejledningen. Det gælder eksempelvis de fleste friskoler, private grundskoler samt nogle få efterskoler. Med arbejdsgruppens forslag om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen bliver det alene standpunktskarakterer, der bliver et centralt initieret krav i overgangen til ungdomsuddannelserne for elever på de øvrige frie skoler. De frie skoler skal således selv sørge for at få tilrettelagt en indsats, der modsvarer, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Ressourcer, der frigives fra arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen, skal forblive på området, således at overskydende tid i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesparathedsvurderingen omsættes til vejledning.

Der henvises til side 8 og 9 i rapporten, der er offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

2.2.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Børne- og Undervisningsministeriet er enig i arbejdsgruppens overvejelser og forslag om udvidelse af den kommunale sammenhængende plan.

Det foreslås, at den kommunale sammenhængende plan udvides til også at omfatte 7. og 10. klasse, for så vidt angår aktiviteter, der knytter sig til uddannelses- og erhvervsvalget. Endvidere foreslås det, at indholdet af den eksisterende plan udvides til også at omfatte bl.a., hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats.

Der henvises til de foreslåede ændringer af §§ 1, 2 c, 2 d, 2 g-2 j, 5-7 og 10, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 4, 5 ,7, 9, 10 og 13-17, og bemærkningerne hertil.

2.3. Afskaffelse af krav om studievalgsportfolio

2.3.1. Gældende ret

Ved aftale af 3. juni 2016 mellem den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser ønskede gymnasieforligskredsen at styrke sammenhængen i vejledningen mellem grundskole og gymnasiale uddannelser.

På den baggrund skulle eleverne i udskolingen arbejde med en række afklaringsaktiviteter på såvel det erhvervsfaglige som det gymnasiale område, hvor de er blevet udfordret på deres valg af ungdomsuddannelse. Arbejdet skulle dokumenteres i en studievalgsportfolio med angivelse af faglige interessefelter og kendskab til den ansøgte institutions uddannelsesudbud. Aftalen blev implementeret ved lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.). Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 59 som fremsat.

Det fremgår af § 2 c, stk. 7, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren ved ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse, om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v. og herunder kan fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på.

Det følger endvidere af § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren er vurderet uddannelsesparat og har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

De nærmere regler om studievalgsportfolio er fastsat i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i bl.a. § 2 c, stk. 7, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Det fremgår af § 12, stk. 1, i bekendtgørelsen, at en elev i 8.-10. klasse i en studievalgsportfolio skal arbejde systematisk med sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked, herunder angive sine faglige interessefelter og redegøre for sit kendskab til ansøgte institutioners uddannelsestilbud. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 3, skal resultaterne af arbejdet med en studievalgsportfolio noteres i et afrapporteringsskema, der er gengivet som bilag 1 i bekendtgørelsen.

Der er endvidere fastsat regler om studievalgsportfolio i § 5 og § 19, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser, § 4, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1290 af 16. september 2022 om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, § 2, stk. 1, 6. pkt., i bekendtgørelse nr. 165 af 30. januar 2023 om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne og § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 187 af 27. februar 2023 om elevfordeling, transporttid og optagelse på de gymnasiale uddannelser.

2.3.2. Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingens overvejelser

Arbejdsgruppen vedrørende ændring af uddannelsesparathedsvurderingen har ikke forholdt sig til spørgsmålet om afskaffelse af studievalgsportfolio i sin rapport af 22. marts 2023, da det ikke indgik i arbejdsgruppens kommissorium.

2.3.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Studievalgsportfolioen er et værktøj for eleverne i 8.-10. klasse. Formålet er at koble vejledningsaktiviteterne med uddannelsesvalget. Der er ikke krav til indhold eller udformning af studievalgsportfolioen, men alle elever skal udfylde afrapporteringsskemaet, der skal uploades på optagelse.dk, når de ansøger om optagelse på en ungdomsuddannelse.

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 20. januar 2019 aftalen »Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole«. Med aftalen blev der nedsat en rådgivningsgruppe, som skulle komme med anbefalinger til folkeskoleforligskredsen om en forenklet elevplan.

Den 25. juni 2020 afgav Rådgivningsgruppen for forenkling af elevplanen i folkeskolen rapporten »Anbefalinger om forenkling af elevplanen i folkeskolen«. Rådgivningsgruppen anbefalede bl.a., at studievalgsportfolioen blev afskaffet. Rådgivningsgruppen fandt, at ansvaret for arbejdet med studievalgsportfolioen i praksis ofte var uklart, og at de gode intentioner med studievalgsportfolioen mange steder ikke blev indfriet. Studievalgsportfolioen og det tilhørende afrapporteringsskema bidrog derfor ofte blot til den uoverskuelighed, som mange elever og forældre oplever i udskolingen. I stedet burde studievalgsportfolioen og det tilhørende afrapporteringsskema gøres til et frivilligt værktøj, som den enkelte skole kunne beslutte at anvende i udskolingen, hvis skoleledelsen, den enkelte lærer eller elever fandt det relevant, f.eks. i forbindelse med undervisningen i emnet »uddannelse og job« eller i forbindelse med vejledningsaktiviteter.

Der henvises til side 18-20 i rapporten, der er offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2022 rapporten »Samarbejde om unges overgang til ungdomsuddannelse. Lærere og vejlederes fælles arbejde med vejledning i udskolingen«. Det fremgår af rapporten, at studievalgsportfolioen kan indgå som et brugbart redskab, men at den mange steder ikke anvendes, da skolerne oplever, at formatet ikke passer til elevernes behov. Det fremgår endvidere af rapporten, at undervisere og vejledere oplever, at studievalgsportfolioen ikke bliver brugt af ungdomsuddannelserne.

Der henvises til side 10 og 48 i rapporten, der er offentliggjort på Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at studievalgsportfolioen kan være et godt processuelt vejledningsfagligt redskab til at forberede elevens uddannelsesvalg. Det er dog samtidig vurderingen, at selvom nogle folkeskoler og efterskoler er tilfredse med studievalgsportfolioen, har andre vanskeligt ved at se værdien heri. Kravet om, at afrapporteringsskemaet skal vedhæftes ansøgningen til ungdomsuddannelse, vurderes ikke at være velfungerende, da mange elever vedhæfter tomme eller mangelfulde afrapporteringsskemaer.

På den baggrund foreslås det at afskaffe kravet om studievalgsportfolioen.

De foreslåede ændringer vil indebære, at børne- og undervisningsministerens adgang til efter § 2 c, stk. 7, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år at fastsætte regler om, at en elevs uddannelsesplan skal omfatte en studievalgsportfolio, vil blive ophævet.

På nogle skoler har man gode erfaringer med at arbejde med studievalgsportfolioen. De foreslåede ændringer er ikke til hinder, for at skolerne fortsætter hermed. Skolerne skal dog være opmærksomme på, at kravet om indsendelse af studievalgsportfolio ved ansøgning om optagelse på grundforløbets 1. del, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, vil blive ophævet.

Endelig vil en række bekendtgørelser på Børne- og Undervisningsministeriets område skulle ændres som følge af afskaffelsen af kravet om studievalgsportfolio.

Der henvises til de foreslåede ændringer af § 2 c, stk. 7, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil og af § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

En standpunktskarakter er en almindelig personoplysning, som Styrelsen for It og Læring og skolens leder behandler efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er der mulighed for at indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling bl.a. med henblik på overholdelse af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som hører under offentlige myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Pligten til at indberette standpunktskarakterer i Karakterdatabasen følger af § 8 i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse.

Med det foreslåede § 2 g, stk. 1, videreføres pligten til at indberette standpunktskarakterer elektronisk i Karakterdatasen til Styrelsen for It og Læring. Med forslaget indføres specifikke bestemmelser for behandling - i form af indberetning - af personoplysninger i Karakterdatabasen, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at der er hjemmel hertil i databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Det er således hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der tilvejebringes et klart og ensartet hjemmelsgrundlag for lederens pligt til elektronisk indberetning af standpunktskarakterer. Den foreslåede bestemmelse af skal sikre, at indberetningen sker på en ensartet måde og inden for de frister, som børne- og undervisningsministeren får hjemmel til at fastsætte, jf. den foreslåede § 2 h.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer endvidere, at den foreslåede bestemmelse er inden for rammerne af artikel 6, stk. 2, idet den er specifikt afgrænset til brug for den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j, og optagelse af ansøgere til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, og at den vedrører oplysninger om standpunktskarakterer.

Styrelsen for It og Læring vil i forbindelse med behandlingen af oplysninger om standpunktskarakterer skulle iagttage principperne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Oplysninger om standpunktskarakterer bliver i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, indsamlet til de udtrykkeligt angivne og legitime formål og bliver ikke viderebehandlet på en måde, der er uforenelig med disse formål. Oplysninger om standpunktskarakterer bliver af Styrelsen for It og Læring også behandlet til andre formål, der ligger inden for Børne- og Undervisningsministeriets ressort, hvilket vurderes at være foreneligt med formålet for den kommunale ungeindsats opgaver, jf. § 2 j i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og opgaven med optagelse af ansøgere på til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Oplysninger om standpunktskarakterer bliver eksempelvis viderebehandlet til brug for statistiske opgaver i ministeriets datavarehus og til brug for administrative opgaver, f.eks. tematisk tilsyn med skoler.

Styrelsen for It og Læring vil som dataansvarlig i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4, som hidtil skulle opfylde sin oplysningspligt over for de registrerede, hvor personoplysningerne indsamles hos andre end den registrerede.

Efter databeskyttelsesforordningen artikel 14, stk. 5, litra b, kan oplysningspligten fraviges, hvis underretning viser sig umulig eller vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats. I hvilket omfang underretning af registrerede personer kræver en uforholdsmæssigt stor indsats eller endog er umulig, skal afgøres i den enkelte situation. Efter præambelbetragtning nr. 62 til databeskyttelsesforordningen bør der ved denne vurdering tages hensyn til antallet af registrerede, oplysningernes alder og eventuelle fornødne garantier, der er stillet.

Børne- og Undervisningsministeriet har vurderet, at Styrelsen for It og Lærings behandling af standpunktskarakterer formentlig ofte vil være omfattet af bestemmelsen i forordningens artikel 14, stk. 5, litra b. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering. Ministeriet har ved vurderingen lagt vægt på, at Karakterdatabasen indeholder standpunktskarakterer, der skal indberettes mindst to gange om året for alle elever på 8., 9. og 10. klassetrin, jf. § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Denne regel forventes videreført med hjemmel i den foreslåede § 2 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Desuden behandles årligt prøveresultater og eksamensbeviser for elever på 9. og 10. klassetrin.

Lavt sat var der i skoleåret 2022/23 indberettet standpunktskarakterer i følgende omfang (elever med mindst én indberetning af standpunktskarakter):

- 8. klassetrin: ca. 67.000.

- 9. klassetrin: ca. 67.200.

- 10. klassetrin: ca. 34.700.

I alt har ca. 168.900 elever i skoleåret 2022/23 fået mindst et sæt standpunktskarakterer.

Karakterdatabasen indeholder kun oplysninger om eleven, herunder elevens cpr-nummer. Karakterdatabasen indeholder således ikke oplysninger om elevens forældremyndighedsindehavere, hvorfor opslag af forældremyndighedsindehavere i CPR ville være påkrævet mindst to gange om året med henblik på at kunne opfylde de forpligtelser, der er nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4. Under antagelse af at alle elever er under forældremyndighed og har to forældremyndighedsindehavere, ville der således mindst to gange om året være behov for at slå ca. 337.800 forældremyndighedsindehavere op og kontakte disse. Heraf vil et antal forældremyndighedsindehavere forventes at være fritaget for at benytte digital post.

Endelig vurderer ministeriet, at der ikke er tale om en indgribende behandling af de indsamlede standpunktskarakterer for den enkelte elev.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil i 2024-2028 medføre negative økonomiske konsekvenser i form af udgifter for staten på i alt 11,4 mio. kr. (2023-priser) til tilpasning af eksisterende statslige it-systemer og øvrige statslige implementeringsindsatser. Fra 2029 vurderes lovforslaget at være udgiftsneutralt for staten.

Lovforslaget vurderes at medføre færre opgaver for kommunerne, som i 2024 vurderes at udgøre 10 mio. kr. og 24,1 mio. kr. (2023-priser) fra 2025 og frem. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal DUT-forhandles med KL.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner eller regioner.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. For så vidt angår princip nr. 1 om enkle og klare regler vil den foreslåede afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen og den foreslåede afskaffelse af krav om studievalgsportfolio samlet set gøre processen med valg af ungdomsuddannelse mere enkel at forholde sig til for de berørte. For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om forholdet til databeskyttelseslovgivningen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Afskaffelsen af kravet om brug af studievalgsportfolioen vil indebære en administrativ lettelse for unge, der søger om optagelse på en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse eller på en erhvervsuddannelse uden at have en uddannelsesaftale, idet et afrapporteringsskema vedrørende studievalgsportfolioen ikke længere vil skulle vedlægges ansøgningen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. august til den 14. september 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Astra - Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DJØF, DM, Efterskoleforeningen, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation, Frie Skolers Lærerforening, FSR - danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK Kommunal, HK Stat, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kraka, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen for sociale tilbud, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, STU-foreningen, TAT, Tekniq, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening og VUC Bestyrelsesforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 6 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om folkeskolen, skal tilrettelægges i samarbejde med kommunalbestyrelsen, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen bygger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i emnet, og undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i lov om folkeskolen, at undervisningen i uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i § 1, stk. 2, hvor vejledningen bl.a. skal bygge på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om folkeskolen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det materielle indhold af den gældende § 6 om koblingen mellem vejledning og undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job flyttes fra kapitel 2 om vejledning af ungdomsuddannelse og erhverv og Ungdommens Uddannelsesvejledning til kapitel 1 om mål for vejledning. Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring at ændre på den gældende retstilstand.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 c, stk. 1, nr. 2, at en elev ved udgangen af grundskolens 9. klasse skal have en plan for sin videre uddannelse, som bl.a. skal indeholde elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, forberedende grunduddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat.

Det foreslås, at nr. 2 i § 2 c, stk. 1, ændres, sådan at ordene »bliver uddannelsesparat« ændres til »kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelsesplanen fremadrettet ikke vil skulle indeholde oplysninger om aktiviteter, der kan føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat. I stedet vil uddannelsesplanen skulle indeholde oplysninger om aktiviteter, der kan føre frem til, at eleven kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det kan f.eks. være oplysninger om aktiviteter nævnt i § 5 og § 6, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1014 af 4. oktober 2019 om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.

Angivelsen af både »påbegynde« og »gennemføre« indebærer, at uddannelsesplanen skal forholde sig til både det kortsigtede og det langsigtede perspektiv.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2 c, stk. 1, nr. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at en elev ved udgangen af grundskolens 9. klasse skal have en plan for sin videre uddannelse, som bl.a. skal indeholde kommunalbestyrelsens eller skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at nr. 3 i § 2 c, stk. 1, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelsesplanen fremadrettet ikke vil skulle indeholde en vurdering af elevens uddannelsesparathed. Den foreslåede ændring er en følge af, at uddannelsesparathedsvurderingen foreslås afskaffet.

Til nr. 4

Det fremgår af § 2 c, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for uddannelsesplanen for elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, hvis eleven vurderes parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, jf. §§ 2 g og 2 h.

Det foreslås, at 1. pkt. i § 2 c, stk. 4, ændres, sådan at ordene »vurderes parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, jf. §§ 2 g og 2 h« ændres til »modtager en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen fremadrettet vil have ansvaret for uddannelsesplanen for elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, hvis eleven modtager en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats efter det foreslåede § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 5

Det fremgår af § 2 c, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for uddannelsesplanen for elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, hvis eleven vurderes parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, jf. §§ 2 g og 2 h. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at det samme gælder for elever på skoler, jf. lovens § 4, hvor kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen.

Det foreslås, at 2. pkt. i § 2 c, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen fremadrettet ikke vil have ansvaret for uddannelsesplanen for elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen, hvis eleven vurderes parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. For disse elever vil § 2 c, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år finde anvendelse i stedet.

Til nr. 6

Det fremgår af § 2 c, stk. 7, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren ved ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse, om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v. og kan herunder fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler om studievalgsportfolio i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse og § 4, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1290 af 16. september 2022 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

Det foreslås, at stk. 7 i § 2 c ændres, sådan at ordene »og kan herunder fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på.« udgår.

Den foreslåede ændring vil indebære, at børne- og undervisningsministerens adgang til efter § 2 c, stk. 7, at fastsætte regler om, at en elevs uddannelsesplan skal indeholde en studievalgsportfolio, vil blive ophævet.

Til nr. 7

Det fremgår af § 2 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at det skal fremgå af uddannelsesplanen, om der i 10. klasse skal iværksættes en særlig indsats som nævnt i § 2 g, stk. 3.

Det foreslås, at 2. pkt. i § 2 d, stk. 2, ændres, sådan at ordene »indsats som nævnt i § 2 g, stk. 3« ændres til »målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremadrettet vil skulle fremgå af uddannelsesplanen, om der i 10. klasse skal iværksættes en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats for elever omfattet af det foreslåede § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 8

Det følger af overskriften til kapitel 1 c i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kapitlet vedrører vurdering af uddannelsesparathed.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 1 c ændres til »Indberetning af standpunktskarakterer«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at dette vil være kapitlets foreslåede indhold. Den foreslåede ændring er en følge af, at uddannelsesparathedsvurderingen foreslås afskaffet.

Til nr. 9

(Til § 2 g)

Det fremgår af § 2 g i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at elever, der søger om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddannelsesparathed). Vurderingen starter i 8. klasse, og det er nærmere angivet i bestemmelsen, hvilke karaktergennemsnit der er tilstrækkelige, for at blive vurderet uddannelsesparat. De øvrige forudsætninger for at leve op til kravene er reguleret i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse.

Det fremgår af § 2 h i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at lovens § 2 g om uddannelsesparathedsvurdering også gælder for elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning og for elever på friskoler og private grundskoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen. For elever på friskoler og private grundskoler, hvor kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen, foretager skolen uddannelsesparathedsvurderingen.

Vurderingen af om en elev har de nødvendige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse er en helhedsvurdering, som foretages på baggrund af oplysninger om elevens faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger.

De kriterier, der indgår i en vurdering af elevens faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger, er reguleret i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Kriterierne er f.eks. gennemsnit af standpunktskarakterer, vurdering af elevens motivation for uddannelse og lyst til læring, mødestabilitet, samarbejdsevne, praktiske færdigheder og kreativitet.

Skolen indberetter elevens standpunktskarakterer, og for elever på en skole, der ikke bruger standpunktskarakterer, indberetter skolen i form af en binær tilkendegivelse [JA/NEJ], om eleven har de faglige forudsætninger til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

For så vidt angår elevens personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger indberettes disse i form af en binær tilkendegivelse [JA/NEJ], hvorvidt eleven har eleven har de personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Standpunktskarakterer indberettes via Karakterdatabasen til optagelse.dk, mens skoler, der ikke bruger karaktergivning, angiver i optagelse.dk, hvorvidt eleven har de faglige forudsætninger til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger indberettes til optagelse.dk.

Kommunalbestyrelsen foretager på baggrund af de nævnte indberetninger en vurdering af elevens uddannelsesparathed, som registreres i optagelse.dk. i form af en binær tilkendegivelse [JA/NEJ]. På skoler, der selv forestår vejledningen, er det skolens leder, der på baggrund af de nævnte indberetninger foretager en vurdering af elevens uddannelsesparathed, som registreres i optagelse.dk. i form af en binær tilkendegivelse [JA/NEJ].

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslåede stk. 1 i § 2 g medfører, at skolens leder indberetter standpunktskarakterer for elever i 8.-10. klasse elektronisk til Styrelsen for It og Læring. Efter det foreslåede 2. pkt. finder det foreslåede 1. pkt. tilsvarende anvendelse for lederen af den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning og for lederen af en skole, der er nævnt i § 4, stk. 1-3, jf. dog det foreslåede stk. 2.

Indberetningen af standpunktskarakterer sker til brug for den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j, og optagelse af ansøgere til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

Skolens leder vil elektronisk skulle indberette standpunktskarakterer for alle fag, som eleven modtager standpunktskarakterer i. Hvis en elev f.eks. er fritaget for undervisning i faget kristendomskundskab, jf. § 6, stk. 2, i lov om folkeskolen, modtager eleven ikke standpunktskarakterer i faget, og skolens leder vil som følge heraf heller ikke skulle indberette standpunktskarakterer for eleven i det pågældende fag.

Indberetningen vil skulle ske i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af den foreslåede § 2 h.

For folkeskoler, som i skoleårene 2023/24 og 2024/25 deltager i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets »Forsøg med karakterfrihed og skriftlig formativ feedback«, er elever i 8.-10. klasse fritaget for alle karakterer med undtagelse af de sidste standpunktskarakterer. For disse elever vil skolens leder således også elektronisk skulle indberette de sidste standpunktskarakterer i de pågældende fag.

Pligten for skolens leder til at indberette standpunktskarakterer følger af § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse af gældende ret.

Standpunktskaraktererne vil kunne bruges af den kommunale ungeindsats til at varetage sine opgaver efter loven, herunder til at identificere elever i 8.-10. klasse med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.

Standpunktskaraktererne vil endvidere kunne bruges til optagelse af ansøgere til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, herunder til brug for indkaldelse til optagelsessamtale efter § 5, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser.

Med skoler nævnt i § 4, stk. 1-3, menes friskoler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, uanset om kommunalbestyrelsen forestår vejledningen eller ej.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 medfører, at det foreslåede stk. 1 ikke finder anvendelse for skoler, der ikke bruger standpunktskarakterer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at for skoler, der ikke bruger standpunktskarakterer, vil lederen således ikke elektronisk skulle indberette standpunktskarakterer til Styrelsen for It og Læring.

Ved skoler, der ikke bruger standpunktskarakterer, forstås skoler, der ikke anvender karakterer til at vurdere elevernes faglige standpunkt.

Med de foreslåede affattelser af §§ 2 g og 2 h i lov om kommunal indsats for unge under 25 år vil der fortsat skulle ske elektronisk indberetning af standpunktskarakterer til Karakterdatabasen. Indberetningen vil skulle ske til brug for den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og optagelse af ansøgere til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Børne- og Undervisningsministeriet vil få mulighed for, at standpunktskaraktererne for elever, der går på en skole i kommunen, gøres tilgængelige via en system-til-system-overførsel (webservice) gennem kommunernes administrative leverandører, hvis kommunerne ønsker det. Webservicen vil kunne understøtte, at leverandørerne kan hente karakterer fra Karakterdatabasen.

Med den foreslåede § 2 g vil oplysninger om personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger fremadrettet ikke længere skulle behandles i optagelse.dk, som følge af at uddannelsesparathedsvurdering foreslås afskaffet. For elever på skoler, der ikke bruger karaktergivning, vil oplysninger om elevens faglige niveau ikke længere skulle behandles i optagelse.dk.

Med lovforslaget vil oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering ikke længere skulle indberettes i det fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse (Ungedatabasen), jf. § 15 d, stk. 2, nr. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

For yderligere uddybning om den foreslåede pligt til elektronisk indberetning af standpunktskarakter og forholdet til databeskyttelseslovgivningen henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 2 h)

Det fremgår af § 2 i i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen, jf. §§ 2 g og 2 h, på følgende områder: 1) Kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal indgå. 2) Procedurer og kriterier for de praksisfaglige forudsætninger, som indgår i den tværgående vurdering. 3) Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde de faglige forudsætninger. 4) De standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen. 5) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til optagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen. 6) Procedurer, tidsfrister og lign., herunder frist for, hvornår oplysninger, der skal bruges i vurderingen, skal være til disposition. 7) Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever i helt særlige tilfælde.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 2 i ophæves, og at børne- og undervisningsministeren med den foreslåede § 2 h får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om procedurer, tidsfrister m.v., herunder frist for indberetning af standpunktskarakterer efter den foreslåede § 2 g.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at børne- og undervisningsministeren ikke vil kunne fastsætte nærmere regler om forhold nævnt den gældende lovs § 2 i, nr. 1-5 og 7. Den foreslåede ændring er en følge af, at uddannelsesparathedsvurderingen foreslås afskaffet.

Det forventes, at den foreslåede § 2 h vil blive anvendt til at udstede nærmere regler om procedurer m.v., der med de nødvendige tilpasninger svarer til de gældende regler om indberetning af standpunktskarakterer, jf. § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, samt § 10, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse.

Til nr. 10

Det fremgår af § 2 j, stk. 5, nr. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats bl.a. omfatter opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger og brobygning samt udarbejdelse af en plan for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8. og 9. klasse om valg af ungdomsuddannelse, jf. lovens kapitel 2 og 2 a.

Det foreslås, at nr. 2 i § 2 j, stk. 5, ændres, sådan at ordene »uddannelsesparathedsvurderinger og« udgår, og »plan for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8. og 9. klasse om valg af ungdomsuddannelse« ændres til »sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats fremadrettet dels ikke vil skulle omfatte uddannelsesparathedsvurderinger, dels vil skulle omfatte den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen.

Til nr. 11

Det fremgår af § 2 k, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, efter anmodning målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse.

Det foreslås, at 2. pkt. i § 2 k, stk. 1, ændres, sådan at ordene »for unge med særlige behov« ændres til »efter stu-loven«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at titlen på lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov den 1. august 2023 blev ændret til lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven), jf. § 1, nr. 1, og § 2, stk. 1, i lov nr. 731 af 13. juni 2023.

Til nr. 12

Det følger af overskriften til kapitel 2 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kapitlet bl.a. vedrører Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det foreslås, at ordene »og Ungdommens Uddannelsesvejledning« udgår af overskriften til kapitel 2.

Den foreslåede ændring skyldes, at lovens benævnelse af »Ungdommens Uddannelsesvejledning« blev ændret ved lov nr. 746 af 8. juni 2018. Ved en fejl indgik den foreslåede ændring af overskriften ikke i lovforslag nr. L 201 (folketingsåret 2017-18).

Til nr. 13

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse udarbejder en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det skal fremgå af planen, at vejlednings- og skoleindsatsen skal ske i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens indehaver og den unge. Det skal endvidere fremgå af planen, at vejlednings- og undervisningsaktiviteter skal kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner.

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet vejledningsindsats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8., 9. eller 10. klasse, jf. § 2 g.

Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen sørger for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en særlig indsats i overgangen til en ungdomsuddannelse, herunder foretages målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, og tildeling af kontaktperson, jf. § 2 l.

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at vejledning, herunder vejledning om forberedende grunduddannelse og tildeling af kontaktperson, jf. § 5, stk. 3, og § 2 l, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes beskæftigelses- og socialindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.

Det foreslås, at stk. 1 i § 5 ændres, sådan at kommunalbestyrelsen til brug for vejledningen i 7.-10. klasse skal udarbejde en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det skal fremgå af planen, jf. 1. pkt., hvordan skole- og vejledningsindsatsen vil ske i et samarbejde med eleven, forældremyndighedens indehaver og ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Den foreslåede formulering af 1. pkt. vil være en udvidelse af den gældende formulering af § 5, stk. 1, 1. pkt., da bestemmelsen udvides fra at omfatte 8. og 9. klasse til også at omfatte 7. og 10. klasse. Den foreslåede formulering indeholder endvidere en udvidelse af indsatsens indhold til også at omfatte overgang til beskæftigelse.

Den foreslåede formulering af 2. pkt. vil være en ændring af den gældende formulering af § 5, stk. 1, 2. pkt., i form af en tydeliggørelse af, at kommunalbestyrelsen i planen vil skulle angive, hvordan skole- og vejledningsindsatsen vil ske i et samarbejde med eleven, forældremyndighedens indehaver og ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås, at stk. 2 i § 5 ændres, sådan at det skal fremgå af planen, jf. stk. 1, for så vidt angår 7.-9. klasse, hvordan skole- og vejledningsindsatsen bygger på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om folkeskolen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen i planen for så vidt angår 7.-9. klasse vil skulle angive, hvordan skole- og vejledningsindsatsen bygger på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om folkeskolen.

Det foreslås, at stk. 3 i § 5 ændres, sådan at de elementer, der skal fremgå af planen, jf. stk. 1, for så vidt angår 8. og 9. klasse, oplistes i bestemmelsen.

Efter det foreslåede nr. 1 skal det fremgå af planen, hvilke kollektive vejledningsaktiviteter kommunalbestyrelsen tilbyder, og hvornår disse vejledningsaktiviteter gennemføres.

Kollektive vejledningsaktiviteter vil f.eks. kunne være introduktion til optagelse.dk, UddannelsesGuiden og eVejledning samt processen frem mod ansøgning til ungdomsuddannelse, informationsmøder for elever og forældremyndighedsindehavere, introduktionskurser til ungdomsuddannelser i 8. klasse og brobygningsforløb i henholdsvis 9. og 10. klasse. Den foreslåede bestemmelse vedrører både obligatoriske og frivillige kollektive vejledningsaktiviteter.

Efter det foreslåede nr. 2 skal det fremgå af planen, hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner.

Den foreslåede formulering af nr. 2 er en ændring af den gældende formulering af § 5, stk. 1, 3. pkt., i form af en tydeliggørelse af, at kommunalbestyrelsen i planen skal angive, hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det skal fremgå af planen, hvordan det sikres, at vejledningsaktiviteterne integreres i den daglige undervisning, herunder hvordan der skabes sammenhæng mellem undervisningen i specifikke fag eller emner i grundskolen og de vejledningsaktiviteter, eleverne deltager i. For så vidt angår introduktionskurser og brobygningsforløb, vil det være særlig relevant at integrere disse i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om folkeskolen.

Kommunalbestyrelsen vil i planen kunne beskrive, hvordan introduktionskurser, brobygning og eventuelle vejledningsaktiviteter forberedes og efterbehandles.

Efter det foreslåede nr. 3 skal det fremgå af planen, hvornår møderne efter § 12 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år afholdes, hvilke skoler og institutioner der deltager, og hvilket indhold møderne har.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af planen skal fremgå hvilke grundskoler, udbydere af undervisning i 10. klasse, ungdomsuddannelsesinstitutioner og institutioner for forberedende grunduddannelse i kommunen, der deltager.

Efter det foreslåede nr. 4 skal det fremgå af planen, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. det foreslåede § 6, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen i planen vil skulle angive, på hvilken måde kommunalbestyrelsen identificerer de elever, der kan have behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats efter det foreslåede § 6, stk. 1. Det kan være ved dialog med de enkelte skoler omfattet af den sammenhængende plan, f.eks. på baggrund af standpunktskarakterer og fravær. I sidstnævnte tilfælde kan det være relevant for kommunalbestyrelsen i planen at have en særlig opmærksomhed på dialogen med skoler, der ikke bruger karaktergivning. Det kan også være relevant for kommunalbestyrelsen i planen at have en særlig opmærksomhed på identifikation af elever med behov for særlig skole- og vejledningsindsats i de tilfælde, hvor eleven i 8. eller 9. klasse kommer tilbage til en skole, der er omfattet af kommunalbestyrelsens sammenhængende plan.

Kommunen vil i planen skulle angive, hvornår identifikation af elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats finder sted. Identifikationen kan f.eks. ske løbende eller på nærmere fastlagte tidspunkter, f.eks. den 1. i hver måned. Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på en elev, som kan have behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en vurdering efter det foreslåede § 6, stk. 1, også de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen foretager identifikationen på nærmere fastlagte tidspunkter.

For elever, der i skoleåret 2024/25 går i 9. klasse, vil kommunalbestyrelsen kunne lade oplysninger, der har ligget til grund for vurderingen af elevers personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger til brug for uddannelsesparathedsvurderinger, der er foretaget i skoleåret 2023/24 efter de hidtil gældende regler, indgå i den identifikation, der skal fremgå af kommunalbestyrelsens sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen efter den foreslåede bestemmelse.

Efter det foreslåede nr. 5 skal det fremgå af planen, hvordan den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j, inddrages i dialogen mellem elev, forældremyndighedens indehaver og skole om den enkelte elevs behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. det foreslåede § 6, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen i planen skal angive, på hvilken måde den kommunale ungeindsats bliver inddraget i dialogen mellem elev, forældremyndighedens indehaver og skole om den enkelte elevs behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats. Det kan være ved angive rammerne for den indledende dialog mellem den kommunale ungeindsats og skolen og den efterfølgende dialog mellem den kommunale ungeindsats og elev, forældremyndighedens indehaver og skole.

Efter det foreslåede nr. 6 skal det fremgå af planen, på hvilken måde aftaler mellem elev, forældremyndighedens indehaver og skole om en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. det foreslåede § 6, stk. 1, bliver skriftliggjort.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen i planen skal angive, hvordan skriftliggørelsen finder sted. Det kan f.eks. være ved at angive i planen, at man bruger meddelelsesbogen, jf. § 13 b, stk. 3, 2. pkt., i lov om folkeskolen, analoge værktøjer eller eksisterende dialogværktøjer, der er it-understøttet.

Kommunalbestyrelsen vil i planen også kunne angive, hvordan kommunalbestyrelsen vil aftale med en friskole, en privat grundskole, en efterskole, en fri fagskole eller en folkehøjskole, der ikke er omfattet af reglerne om notatpligt, hvordan skriftliggørelsen finder sted.

Det foreslås, at stk. 4 i § 5 ændres, sådan at de elementer, der skal fremgå af planen, jf. det foreslåede stk. 1, for så vidt angår 10. klasse, bliver oplistet i bestemmelsen.

Den foreslåede formulering vil indebære en udvidelse af den kommunale sammenhængende plan til også at gælde for 10. klasse.

Efter det foreslåede nr. 1 skal det fremgå af planen, hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det skal fremgå af planen, hvordan det sikres, at vejledningsaktiviteterne integreres i den daglige undervisning, herunder hvordan der skabes sammenhæng mellem undervisningen i specifikke fag eller emner i 10. klasse og de vejledningsaktiviteter, eleverne deltager i.

Kommunalbestyrelsen vil i planen kunne beskrive, hvordan brobygning og eventuelle vejledningsaktiviteter forberedes og efterbehandles.

Efter det foreslåede nr. 2 skal det fremgå af planen, hvordan uddannelsesplanen i 10. klasse skal anvendes i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen i planen vil skulle angive, hvordan uddannelsesplanen skal anvendes i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg. Det kan f.eks. være ved at angive i den sammenhængende plan, at uddannelsesplanen skal udarbejdes i en inddragende proces med den unge og forældremyndighedens indehaver, og at uddannelsesplanen skal understøtte, at der bliver tilrettelagt et realistisk og sammenhængende forløb for den unge med udgangspunkt i den unges behov.

Efter det foreslåede nr. 3 skal det af fremgå planen, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. det foreslåede § 6, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen i planen vil skulle angive, på hvilken måde kommunalbestyrelsen vil identificere de elever, der kan have behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats efter det foreslåede § 6, stk. 1. Det kan være ved dialog med de enkelte skoler omfattet af den sammenhængende plan, f.eks. på baggrund af standpunktskarakterer og fravær. I sidstnævnte tilfælde kan det være relevant for kommunalbestyrelsen i planen at have en særlig opmærksomhed på dialogen med skoler, der ikke bruger karaktergivning. Det kan også være relevant for kommunalbestyrelsen i planen at have en særlig opmærksomhed på identifikation af elever med behov for særlig skole- og vejledningsindsats i de tilfælde, hvor eleven i 10. klasse kommer tilbage til en skole, der er omfattet af kommunalbestyrelsens sammenhængende plan.

Kommunen vil i planen skulle angive, hvornår identifikationen for elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats finder sted. Identifikationen kan f.eks. ske løbende eller på nærmere fastlagte tidspunkter, f.eks. den 1. i hver måned. Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på en elev, som kan have behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en vurdering efter det foreslåede § 6, stk. 1, også de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen foretager identifikationen på nærmere fastlagte tidspunkter.

For elever, der i skoleåret 2024/25 går i 10. klasse, vil kommunalbestyrelsen kunne lade oplysninger, der har ligget til grund for vurderingen af elevers personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger til brug for uddannelsesparathedsvurderinger, der er foretaget i skoleåret 2023/24 efter de hidtil gældende regler, indgå i den identifikation, der skal fremgå af kommunalbestyrelsens sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen efter den foreslåede bestemmelse.

Efter det foreslåede nr. 4 skal det fremgå af planen, hvordan den kommunale ungeindsats inddrages i dialogen mellem elev, forældremyndighedens indehaver og skole om den enkelte elevs behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. det foreslåede § 6, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen i planen vil skulle angive, på hvilken måde den kommunale ungeindsats vil blive inddraget i dialogen mellem elev, forældremyndighedens indehaver og skole om den enkelte elevs behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats. Det kan være ved angive rammerne for den indledende dialog mellem den kommunale ungeindsats og skolen og den efterfølgende dialog mellem den kommunale ungeindsats og elev, forældre og skole.

Efter det foreslåede nr. 5 skal det fremgå af planen, på hvilken måde aftaler mellem elev, forældremyndighedens indehaver og skole om en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. det foreslåede § 6, stk. 1, bliver skriftliggjort.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen i planen vil skulle angive, hvordan skriftliggørelsen vil finde sted. Det kan f.eks. være ved at angive i planen, at man bruger eksisterende dialogværktøjer, der er it-understøttet, eller analoge værktøjer.

Kommunalbestyrelsen kan i planen også angive, hvordan kommunalbestyrelsen vil aftale med en friskole, en privat grundskole, en efterskole, en fri fagskole eller en folkehøjskole, der ikke er omfattet af reglerne om notatpligt, hvordan skriftliggørelsen finder sted.

Til nr. 14

Det fremgår af § 5, stk. 5, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, der er nævnt i stk. 1, og om sammenkædning heraf og integration i undervisningens fag og emner.

Det foreslås, at stk. 5 i § 5 ændres, sådan at henvisningen til stk. 1 bliver til stk. 1-4.

Den foreslåede ændring vil medføre, at børne- og undervisningsministerens kompetence til at fastsætte nærmere regler vil omfatte de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, der er nævnt i de foreslåede stk. 1-4, og om sammenkædning heraf og integration i undervisningens fag og emner.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive brugt til at videreføre gældende regler i bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i § 5, stk. 5, med de nødvendige tilpasninger som følge af, at den sammenhængende plan foreslås udvidet til at omfatte 7.-10. klasse.

Til nr. 15

Det fremgår af § 6 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med kommunalbestyrelsen, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen bygger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i emnet, og undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag.

Det foreslås, at § 6 ophæves, sådan at bestemmelsen nyaffattes med et andet indhold. Det materielle indhold af den gældende § 6 foreslås flyttet til kapitel 1, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1.

Efter det foreslåede 1. pkt. i § 6, stk. 1, sørger kommunalbestyrelsen for, at der for elever i 8.-10. klasse, der har behov herfor, tilrettelægges en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats med henblik på, at eleverne kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Pligten for kommunalbestyrelsen til at sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet vejledningsindsats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8., 9. eller 10. klasse, følger af lovens § 5, stk. 2. Det foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt., er således en videreførelse af gældende ret med den ændring, at formålet med den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats vil være, at eleven kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, forstået som de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Med forslaget ændres der ikke på, at den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats er for elever i 8.-10. klasse i folkeskolen, på friskoler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen og for elever i ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. § 3, stk. 5, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Elever på friskoler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der ikke har anmodet kommunalbestyrelsen om at forestå vejledningen, vil som hidtil ikke være omfattet.

Elever med behov for den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats vil kunne være elever, der ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at kunne blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Her vil både elevens faglige niveau og personlige forudsætninger, f.eks. udfordringer med fremmøde og aflevering af opgaver, kunne være elementer i vurderingen af elevens behov.

Med forslaget vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at vurdere, hvilken vejledningsindsats der er nødvendig, mens skolens leder vil være forpligtet til at vurdere, hvilken skoleindsats der er nødvendig i 8.-10. klasse for elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats. Indhold og omfang af skoleindsatsen vil følge af den lovgivning, der gælder for den enkelte skoleform.

Der er tale om såvel en skole- som en vejledningsindsats. Det er skolens leders ansvar at iværksætte skoleindsatsen, mens kommunalbestyrelsen har ansvaret for at iværksætte vejledningsindsatsen. For at se den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats i en sammenhæng, der gensidigt kan understøtte arbejdet med at gøre den unge i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, aftales indsatserne i et samarbejde mellem skolens leder og kommunalbestyrelsen. Skoleindsatsen forudsættes at ske inden for det almindelige arbejde med opfølgning på elevens udbytte af undervisningen og elevens alsidige udvikling.

Med forslaget ændres der således ikke på ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelsen og skolens leder, jf. § 45, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Efter det foreslåede 2. pkt. i § 6, stk. 1, iværksætter lederen af en skole, der er nævnt i § 4, stk. 1-3, (friskoler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler), hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, og kommunalbestyrelsen i samarbejde den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats. Dette er en uændret videreførelse af gældende ret, eftersom det følger af § 2 g, stk. 3, jf. § 2 h, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen og skolens leder i samarbejde iværksætter en målrettet vejlednings- og skoleindsats for elever i 8.-10. klasse. Dog foreslås ordet »iværksætter« ændret til ordet »tilrettelægger« af hensyn til sproglig ensartethed.

Efter det foreslåede stk. 2 i § 6 sørger kommunalbestyrelsen for, at der i overgangen til en ungdomsuddannelse tilrettelægges en særlig indsats for unge, som afslutter undervisningen i folkeskolens 9. eller 10. klasse, og som har en øget risiko for i umiddelbar forlængelse heraf ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen være ansvarlig for, at der ud fra en samlet bedømmelse af den unges situation foretages en vurdering af, om den unge har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en uddannelse.

Pligten til at etablere den særlig indsats i overgangen til en ungdomsuddannelse følger i dag af lovens § 5, stk. 3. Det foreslåede § 6, stk. 2, er således en videreførelse af gældende ret med tydeliggørelse af, at indsatsen vil skulle tilrettelægges for unge, der har afsluttet undervisningen i folkeskolens 9. eller 10. klasse, og som har en øget risiko for i umiddelbar forlængelse heraf ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsen vil f.eks. kunne bestå af målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse efter lovens § 2 k, som foretages efter undervisningspligtens ophør, og tildeling af kontaktperson efter lovens § 2 l.

Til nr. 16

Det følger af § 5, stk. 4, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at vejledning, herunder vejledning om forberedende grunduddannelse og tildeling af kontaktperson, jf. § 5, stk. 3 og § 2 l, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes beskæftigelses- og socialindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7, hvorefter vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og med inddragelse af organisationer og virksomheder på arbejdsmarkedet.

Forslaget vil medføre, at den vejledning, som kommunalbestyrelsen giver efter loven, vil skulle ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og med inddragelse af organisationer og virksomheder på arbejdsmarkedet. Det er med forslaget ikke hensigten at udvide samarbejdet om vejledning, idet samarbejdet fortsat vil skulle ske, hvor det er relevant, f.eks. målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, tildeling af kontaktperson, jf. § 2 l, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a. Der er således tale om sproglig forenkling af bestemmelsens indhold.

Til nr. 17

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og rammer for vejledningen nævnt i stk. 1, planen for tilrettelæggelse af vejledningen, jf. § 5, stk. 1, og resultaterne af vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på internettet.

Det foreslås, at stk. 2 i § 10 ændres, sådan at ordene »planen for tilrettelæggelse af vejledningen, jf. § 5, stk. 1« ændres til »den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen, jf. § 5, stk. 1-4«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil skulle offentliggøre den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen, der følger af de foreslåede § 5, stk. 1-4, som følge af, at den sammenhængende plan foreslås udvidet til også at omfatte 7. og 10. klasse.

Til nr. 18

Det fremgår af § 10 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse.

Det foreslås, at 1. pkt. i § 10 c, stk. 1, ændres, sådan at ordene »som er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser, eller« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelsesparathedsvurderingen ikke vil skulle lægges til grund for tilbuddet om brobygning i 9. klasse. Den foreslåede ændring er en følge af, at uddannelsesparathedsvurderingen foreslås afskaffet.

Til nr. 19

Det fremgår af § 12 a i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse eller almen voksenuddannelse, tilrettelægger indsatsen for at fastholde elever og kursister under 25 år i uddannelse i samarbejde med kommunalbestyrelsen, jf. § 9, og eventuelt Studievalg Danmark.

Det foreslås, at § 12 a ændres, sådan at henvisningen til § 9 udgår.

Den foreslåede ændring skyldes, at § 9 blev ændret ved lov nr. 746 af 8. juni 2018, hvorfor henvisningen i § 12 a til § 9 skulle være udgået. Ved en fejl indgik den foreslåede ændring af bestemmelsen ikke i lovforslag nr. L 201 (folketingsåret 2017-18).

Til nr. 20

Det fremgår af § 14 a, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau rådgiver børne- og undervisningsministeren om vejledning efter § 5, for så vidt angår de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

Det foreslås, at 1. pkt. i § 14 a ændres, sådan at henvisningen til § 5 ændres til §§ 5-7.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil skulle rådgive børne- og undervisningsministeren på overordnet niveau om vejledning efter §§ 5-7, for så vidt angår de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

Den foreslåede ændring er en følge af, at indholdet i § 5 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter lovens § 14 a, 1. pkt., skal rådgive børne- og undervisningsministeren om for så vidt angår de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, med lovforslaget foreslås fordelt i §§ 5-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 13-16, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 21

Det fremgår af § 15 d, stk. 2, nr. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at oplysninger fra det fælles datagrundlag kun kan videregives til den uddannelsesinstitution, hvortil en ung søger om optagelse efter lov om de gymnasiale uddannelser, for så vidt angår oplysning om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse, som kan videregives uden samtykke.

Det foreslås, at nr. 3 i § 15 d, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke fremadrettet vil skulle videregives oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering fra det fælles datagrundlag til den uddannelsesinstitution, hvortil en ung søger om optagelse efter lov om de gymnasiale uddannelser. Den foreslåede ændring er en følge af, at uddannelsesparathedsvurderingen foreslås afskaffet.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 7 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkeskolen, at fra 8. klasse iværksætter ungeindsatsen, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og skolens leder en målrettet indsats for elever, der er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås, at 1. pkt. i § 7 a, stk. 2, ændres, sådan at ordene »en målrettet indsats for elever, der er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser« ændres til »den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats«, og at der indsættes en henvisning til det foreslåede § 6, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den indsats, som den kommunale ungeindsats og skolens leder vil skulle iværksætte, vil være den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats, jf. det foreslåede § 6, stk. 1. Den foreslåede ændring er en følge af, at uddannelsesparathedsvurderingens foreslås afskaffet.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve (nr. 1), og ansøgeren er vurderet uddannelsesparat og har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år (nr. 2).

Det følger af lovens § 5, stk. 2, at en ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog har adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes i 1. pkt., endvidere udelades. Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 3, at en ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, dog har adgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det foreslås, at nr. 2 i § 5, stk. 1, ændres, sådan at ansøgeren vil skulle have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik i henholdsvis 9. eller 10. klasse.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der ikke vil være krav om, at ansøgeren skal være vurderet uddannelsesparat og have indsendt sin studievalgsportfolio. I stedet vil ansøgeren skulle opfylde krav om at have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik i henholdsvis 9. eller 10. klasse. Det vil være de sidste standpunktskarakterer i den sidste klasse, der tæller.

Det foreslåede karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakter er en uændret videreførelse af gældende ret, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, om at en elev i 9. eller 10. klasse opfylder de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse, hvis eleven i både dansk og matematik har et gennemsnit på mindst 2,0 i standpunktskarakterer.

Elever, der ikke opfylder gennemsnittet i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 2, og elever på skoler, der ikke bruger karaktergivning, vil fremadrettet have adgang til grundforløbets 1. del, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse, jf. § 5, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det fremgår af bemærkningerne til § 5 i lov om erhvervsuddannelser, at samtalen har til formål at afdække ansøgers specifikke faglige potentiale. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 195 som fremsat, side 26.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, i op til 2 år herefter har retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse under bl.a. den forudsætning, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås, at nr. 2 i § 7, stk. 1, nyaffattes, sådan at forudsætningen i nr. 2 vil være, at ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 5,0 af de sidste standpunktskarakterer i 9. klasse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansøgeren for at opfylde forudsætningen i nr. 2 vil skulle have et karaktergennemsnit af de sidste standpunktskarakterer i 9. klasse på mindst 5,0. Beregning af gennemsnittet vil ske efter afrunding af de sidste standpunktskarakterer fra to til én decimal. Karaktergennemsnittet baseres på de standpunktskarakterer, som skolens leder vil skulle indberette, jf. den foreslåede § 2 g i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9. Hvis en elev f.eks. er fritaget for undervisning i faget kristendomskundskab, jf. § 6, stk. 2, i lov om folkeskolen, og eleven derfor ikke modtager standpunktskarakterer i faget, vil gennemsnittet således blive beregnet uden en karakter i det pågældende fag.

Det foreslåede karaktergennemsnit på mindst 5,0 i de sidste standpunktskarakter er en uændret videreførelse af gældende ret, jf. § 2 g, stk. 2, 4. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Ansøgere, der ikke opfylder de faglige forudsætninger i det foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2, vil som hidtil kunne opnå retskrav på optagelse, hvis vedkommende opnår mindst 6,0 i karaktergennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, jf. § 7, stk. 1, nr. 9, i lov om de gymnasiale uddannelser, og den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse. Tilsvarende vil gælde for ansøgere fra skoler, der ikke bruger karaktergivning, og hvis oplysninger om det faglige niveau ikke længere vil skulle behandles i Karakterdatabasen og optagelse.dk. En ansøger, som ikke har krav på optagelse efter § 7, f.eks. fordi vedkommende ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver, og som opretholder sit ønske, er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser. Det fremgår af bemærkningerne til § 11 i lov om de gymnasiale uddannelser, at samtalen bl.a. skal være med til at afdække ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 66.

Til nr. 2

Det fremgår af § 7, stk. 1, nr. 6, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, i op til 2 år herefter har retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse under bl.a. den forudsætning, at ansøgeren ved resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.

Det foreslås, at nr. 6 i § 7, stk. 1, ændres, sådan at forudsætningen i nr. 6 vil være, at ansøgeren ved resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau i det foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansøgeren for at opfylde forudsætningen i nr. 6 vil skulle have mindst 5,0 i gennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Ansøgere, der ikke opfylder de faglige forudsætninger i det foreslåede § 7, stk. 1, nr. 6, jf. nr. 2, vil som hidtil kunne opnå retskrav på optagelse, hvis karaktergennemsnittet fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen er på mindst 3,0, og den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser. Tilsvarende gælder, hvis ansøgeren har et karaktergennemsnit fra de nævnte prøver på mindst 2,0, men under 3,0 og gennemfører en vejledningssamtale med institutionens leder, jf. § 7, stk. 1, nr. 8. Det forudsætter ligeledes, at ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse. En ansøger, som ikke har krav på optagelse efter § 7, f.eks. fordi vedkommende ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver, og som opretholder sit ønske, er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser. Det fremgår af bemærkningerne til § 11 i lov om de gymnasiale uddannelser, at samtalen bl.a. skal være med til at afdække ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 66.

Til nr. 3

Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, i op til 2 år herefter har retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen under bl.a. den forudsætning, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås, at nr. 2 i § 8, stk. 1, nyaffattes, sådan at forudsætningen i nr. 2 vil være, at ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 4,0 af de sidste standpunktskarakterer i 9. klasse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansøgeren for at opfylde forudsætningen i nr. 2 vil skulle have et karaktergennemsnit af de sidste standpunktskarakterer i 9. klasse på mindst 4,0. Beregning af gennemsnittet vil ske efter afrunding af de sidste standpunktskarakterer fra to til én decimal. Karaktergennemsnittet baseres på de standpunktskarakterer, som skolens leder vil skulle indberette, jf. den foreslåede § 2 g i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9. Hvis en elev f.eks. er fritaget for undervisning i faget kristendomskundskab, jf. § 6, stk. 2, i lov om folkeskolen, og eleven derfor ikke modtager standpunktskarakterer i faget, vil gennemsnittet således blive beregnet uden en karakter i det pågældende fag.

Det foreslåede karaktergennemsnit på mindst 4,0 i de sidste standpunktskarakter er en uændret videreførelse af gældende ret, jf. § 2 g, stk. 2, 4. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Ansøgere, der ikke opfylder de faglige forudsætninger i det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2, vil som hidtil kunne opnå retskrav på optagelse, hvis vedkommende opnår mindst 6,0 i karaktergennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, jf. § 8, stk. 1, nr. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser, og den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse, herunder at ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver. Tilsvarende vil gælde for ansøgere fra skoler, der ikke bruger karaktergivning, og hvis oplysninger om det faglige niveau ikke længere vil skulle behandles i Karakterdatabasen og optagelse.dk.

Til nr. 4

Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 6, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, i op til 2 år herefter har retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen under bl.a. den forudsætning, at ansøgeren ved resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.

Det foreslås, at nr. 6 i § 8, stk. 1, ændres, sådan at forudsætningen i nr. 6 vil være, at ansøgeren ved resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau i det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansøgeren for at opfylde forudsætningen i nr. 6 vil skulle have mindst 4,0 i gennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Ved vurdering af, om ansøgeren efter det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 6, har bekræftet det faglige niveau i det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2, ved de lovbundne prøver, kan det tillægges vægt, om ansøgeren har særlige indlæringsmæssige udfordringer, f.eks. ordblindhed, talblindhed eller autismespektrumforstyrrelser m.v. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 63.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 7, i op til 1 år herefter har retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse under bl.a. den forudsætning, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås, at nr. 2 i § 9, stk. 1, nyaffattes, sådan at forudsætningen i nr. 2 vil være, at ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 5,0 af de sidste standpunktskarakterer i 10. klasse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansøgeren for at opfylde forudsætningen i nr. 2 vil skulle have et karaktergennemsnit af de sidste standpunktskarakterer i 10. klasse på mindst 5,0. Beregning af gennemsnittet vil ske efter afrunding af de sidste standpunktskarakterer fra to til én decimal. Karaktergennemsnittet baseres på de standpunktskarakterer, som skolens leder vil skulle indberette, jf. den foreslåede § 2 g i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9. Hvis en elev f.eks. får erstattet sin karaktergivning i et eller flere fag med en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, vil gennemsnittet således blive beregnet uden karakter i det eller de pågældende fag.

Det foreslåede karaktergennemsnit på mindst 5,0 i de sidste standpunktskarakter er en uændret videreførelse af gældende ret, jf. § 2 g, stk. 2, 4. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Ansøgere, der ikke opfylder de faglige forudsætninger i det foreslåede § 9, stk. 1, nr. 2, vil som hidtil kunne opnå retskrav på optagelse, hvis vedkommende opnår mindst 6,0 i karaktergennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, jf. § 9, stk. 1, nr. 10, i lov om de gymnasiale uddannelser, og den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse. Tilsvarende vil gælde for ansøgere fra skoler, der ikke bruger karaktergivning, og hvis oplysninger om det faglige niveau ikke længere vil skulle behandles i Karakterdatabasen og optagelse.dk. En ansøger, som ikke har krav på optagelse efter § 9, f.eks. fordi vedkommende ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver, og som opretholder sit ønske, er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser. Det fremgår af bemærkningerne til § 11 i lov om de gymnasiale uddannelser, at samtalen bl.a. skal være med til at afdække ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 66.

Til nr. 6

Det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 7, i op til 1 år herefter har retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse under bl.a. den forudsætning, at ansøgeren ved resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen

Det foreslås, at nr. 7 i § 9, stk. 1, ændres, sådan at forudsætningen i nr. 7 vil være, at ansøgeren ved resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau i det foreslåede § 9, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansøgeren for at opfylde forudsætningen i nr. 7 vil skulle have mindst 5,0 i gennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Ansøgere, der ikke opfylder de faglige forudsætninger i det foreslåede § 9, stk. 1, nr. 7, jf. nr. 2, vil som hidtil kunne opnå retskrav på optagelse, hvis karaktergennemsnittet fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen er på mindst 3,0 og den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 8, i lov om de gymnasiale uddannelser. Tilsvarende gælder, hvis ansøgeren har et karaktergennemsnit fra de nævnte prøver på mindst 2,0, men under 3,0 og gennemfører en vejledningssamtale med institutionens leder, jf. § 9, stk. 1, nr. 9. Det forudsætter ligeledes, at ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse. En ansøger, som ikke har krav på optagelse efter § 9, f.eks. fordi vedkommende ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver, og som opretholder sit ønske, er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser. Det fremgår af bemærkningerne til § 11 i lov om de gymnasiale uddannelser, at samtalen bl.a. skal være med til at afdække ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 66.

Til nr. 7

Det fremgår af § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 8, i op til 1 år herefter har retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen under bl.a. den forudsætning, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås, at nr. 2 i § 10, stk. 1, nyaffattes, sådan at forudsætningen i nr. 2 vil være, at ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 4,0 af de sidste standpunktskarakterer i 10. klasse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansøgeren for at opfylde forudsætningen i nr. 2 vil skulle have et karaktergennemsnit af de sidste standpunktskarakterer i 10. klasse på mindst 4,0. Beregning af gennemsnittet vil ske efter afrunding af de sidste standpunktskarakterer fra to til én decimal. Karaktergennemsnittet baseres på de standpunktskarakterer, som skolens leder vil skulle indberette, jf. den foreslåede § 2 g i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9. Hvis en elev f.eks. får erstattet sin karaktergivning i et eller flere fag med en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, vil gennemsnittet således blive beregnet uden karakter i det eller de pågældende fag.

Det foreslåede karaktergennemsnit på mindst 4,0 i de sidste standpunktskarakter er en uændret videreførelse af gældende ret, jf. § 2 g, stk. 2, 4. pkt., i lov om kommunalindsats for unge under 25 år.

Ansøgere, der ikke opfylder de faglige forudsætninger i det foreslåede § 10, stk. 1, nr. 2, vil som hidtil kunne opnå retskrav på optagelse, hvis vedkommende opnår mindst 6,0 i karaktergennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, jf. § 10, stk. 1, nr. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser, og den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse. Tilsvarende vil gælde for ansøgere fra skoler, der ikke bruger karaktergivning, og hvis oplysninger om det faglige niveau ikke længere vil skulle behandles i Karakterdatabasen og optagelse.dk. En ansøger, som ikke har krav på optagelse efter § 10, og som opretholder sit ønske, er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse, jf. § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser. Det fremgår af bemærkningerne til § 11 i lov om de gymnasiale uddannelser, at samtalen bl.a. skal være med til at afdække ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 66.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af § 9, stk. 5, 1. pkt., i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, at kommunalbestyrelsen efter godkendelse fra børne- og undervisningsministeren kan foretage en vurdering af, hvorvidt eleverne har forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, som træder i stedet for vurdering af uddannelsesparathed efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og kan dermed beslutte, at § 2 g, stk. 1, § 2 g, stk. 2, bortset fra 4. pkt., og § 2 g, stk. 3-6, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år fraviges.

Det foreslås, at 1. pkt. i § 9, stk. 5, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne foretage en vurdering af, hvorvidt eleverne har forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, som vil kunne træde i stedet for vurdering af uddannelsesparathed efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og ikke vil kunne beslutte, at § 2 g, stk. 1, § 2 g, stk. 2, bortset fra 4. pkt., og § 2 g, stk. 3-6, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år fraviges. Den foreslåede ændring er en følge af, at uddannelsesparathedsvurderingen foreslås afskaffet.

Til nr. 2

Det fremgår af § 9, stk. 5, 2. pkt., i lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds-området og folkeskoleområdet, at kommunalbestyrelsen derudover kan beslutte, at § 2 c, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, § 2 d, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2, og §§ 6 og 10 a-10 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år kan fraviges for de folkeskoler i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger.

Det foreslås, at 2. pkt. i § 9, stk. 5, nyaffattes som følge af, at § 9, stk. 5, 1. pkt., foreslås ophævet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at § 1, stk. 2, 2. pkt., § 2 c, stk. 3, § 2 d, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, og §§ 10 a-10 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år kan fraviges for de folkeskoler i kommunen, som kommunalbestyrelsen måtte udpege.

Det foreslåede § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år er en videreførelse af det materielle indhold af lovens nuværende § 6 om, at vejledning bl.a. vil skulle bygge på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Med den foreslåede formulering af § 9, stk. 5, 2. pkt., vil henvisningen til § 2 c, stk. 1, nr. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år udgå som følge af, at uddannelsesparathedsvurderingen foreslås afskaffet. Henvisningen til § 2 c, stk. 3, bevares, da det ikke er hensigten med lovforslaget, at ændre på, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen vil kunne ligge hos skolen (skolelederen) eller den kommunale ungeindsats eller hos parterne i samarbejde.

Henvisningen til § 2 d, stk. 1, er en uændret videreførelse af gældende ret, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesplanen ikke vil skulle udarbejdes med udgangspunkt i elevens meddelelsesbog, jf. § 13 b i lov om folkeskolen.

Henvisningen til det foreslåede § 5, stk. 1-4, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13, vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte ikke at udarbejde en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Henvisningen til §§ 10 a-10 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år er med den foreslåede ændring af § 10, c, stk. 1, 1. pkt., en uændret videreførelse af gældende ret, hvorefter kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at undlade at gennemføre introduktionskurser og brobygning efter disse bestemmelser.

Til nr. 3

Det følger af § 9, stk. 6, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunen eller folkeskoler i kommunen udpeget af kommunalbestyrelsen efter § 9, stk. 1, kan fravige bestemte regler udstedt i medfør af bl.a. § 2 i, nr. 1, bortset fra de faglige kriterier, § 2 i, nr. 2, § 5, stk. 5, og § 10 g bortset fra regler om pligter for institutioner og kommunalbestyrelsen, der er nævnt i § 10 f, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås, at stk. 6 i § 9 ændres, sådan at ordene »§ 2 i, nr. 1, bortset fra de faglige kriterier, § 2 i, nr. 2,« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at børne- og undervisningsministeren ikke vil kunne bestemme, at kommunalbestyrelsen vil kunne fravige regler udstedt i medfør af den gældende lovs § 2 i, nr. 1, bortset fra de faglige kriterier, og § 2 i, nr. 2, da disse bemyndigelser til børne- og undervisningsministeren foreslås ophævet som følge af, at uddannelsesparathedsvurderingen foreslås ophævet.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om en børne- og ungeydelse, at retten til børne- og ungeydelse er betinget af, at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet meddelelse til Udbetaling Danmark om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses.

Det foreslås, at nr. 6 i § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse ændres, sådan at der henvises til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Den forslåede ændring er en følge af, at titlen på lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. den 1. august 2019 blev ændret til lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. § 1, nr. 1, og § 2, stk. 1, i lov nr. 746 af 8. juni 2018.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2024.

Forslaget vil medføre, at elever, der i skoleåret 2023/24 går i 8.-10. klasse, vil skulle uddannelsesparathedsvurderes efter de hidtil gældende regler i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med planlægningen af skoleåret 2024/25 allerede i foråret 2024 kunne vælge at påbegynde udarbejdelsen af den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen i 7.-10. klasse, jf. § 5 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13.

Kravet om studievalgsportfolio bortfalder den 1. august 2024. Kravet om indsendelse af studievalgsportfolio finder sidste gang anvendelse ved ansøgningsrunden, der har frist den 1. marts 2024.

Elever, der i 9. og 10. klasse i skoleåret 2023/24 ikke er vurderet uddannelsesparate for så vidt angår de personlige eller sociale forudsætninger, men som har et karaktergennemsnit af de sidste standpunktskarakterer i 9. eller 10. klasse som nævnt i de foreslåede affattelser af § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets 3, nr. 1, og § 7, stk. 1, nr. 2, § 8, stk. 1, nr. 2, § 9, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, 3, 5, og 7, vil på denne baggrund kunne opfylde disse dele af optagelseskravene til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse fra og med den førstkommende ordinære optagelsesrunde efter lovens ikrafttræden, det vil sige med henblik på optagelse til skoleåret 2025/26 eller senere skoleår.

Ansøgere til ungdomsuddannelser, der efter hidtil gældende regler har 1- og 2-årige retskrav på optagelse, vil blive omfattet af de nye regler med lovens ikrafttræden.

Elever, der i skoleårene 2022/23 eller 2023/24 ikke er vurderet uddannelsesparate for så vidt angår de personlige eller sociale forudsætninger, men som har et karaktergennemsnit af de sidste standpunktskarakterer i 9. eller 10. klasse som nævnt i de foreslåede affattelser af § 7, stk. 1, nr. 2, § 8, stk. 1, nr. 2, § 9, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, 3, 5, og 7, vil på denne baggrund kunne opfylde disse dele af adgangsforudsætningerne til en gymnasial ungdomsuddannelse fra og med den 1. august 2024. Det er forventningen, at institutionerne vil tage højde herfor ved indkaldelse til optagelsesprøver i sommeren 2024, såfremt nærværende lovforslag inden da er vedtaget og stadfæstet, eftersom de pågældende elever efter lovens ikrafttræden vil have retskrav på optagelse og derfor efter dette tidspunkt ikke vil skulle til optagelsesprøve.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og lov om en børne- og ungeydelse ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet indeholder ikke bestemmelser om lovens territoriale gyldighed. Loven gælder dog ikke for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning, da loven alene finder anvendelse for fire kommuner i Danmark.

Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 2 i, nr. 6, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 2 h i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

Det drejer sig om de regler vedrørende tidspunkter for indberetning af standpunktskarakterer, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov