Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 5. december 2023
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og
udlændingeloven
(Udmøntning af dele af aftale om en
fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social
dumping, aftale om initiativer på asbestområdet og
anbefalinger fra det midlertidige AMO-udvalg m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som
ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021, lov
nr. 556 af 10. maj 2022, § 9 i lov nr. 893 af 21. juni 2022 og
§ 2 i lov nr. 324 af 28. marts 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 6, 2. pkt., indsættes
efter »kan«: »dog«.
2. § 6 d,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at
arbejdsmiljøudvalget hvert år drøfter den
supplerende arbejdsmiljøuddannelse af medlemmerne af
arbejdsmiljøorganisationen, og om der er den
nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i
virksomheden.«
3. I
§ 9, stk. 1, 1. pkt., ændres
»inden 3 måneder efter valget eller udpegningen af den
pågældende« til: »senest 3 måneder
efter tiltrædelsen som medlem af
arbejdsmiljøorganisationen«.
4. I
§ 10, stk. 2, ændres
»tillidsmænd« til:
»tillidsrepræsentanter«.
5. I
§ 10 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Hvis arbejdsmiljørepræsentanten ikke er beskyttet mod
afskedigelse og anden forringelse af sine forhold efter stk. 2,
skal den pågældende have et forlænget
opsigelsesvarsel på 6 uger.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
6. I
§ 10, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk.
1-3«.
7. I
§ 13 c udgår »,
herunder om pligt til at anvende den nødvendige sagkundskab,
når Arbejdstilsynet påbyder det, jf. § 77 a, stk.
1«.
8. § 15 a,
stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 15 a. Arbejdsgiveren
skal sørge for, at der gennemføres en
arbejdspladsvurdering af arbejdsmiljøet på
arbejdspladsen.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren vælger, hvilken metode en
arbejdspladsvurdering skal gennemføres efter. Der skal dog
være en skriftlig behandlingsmåde, og ved den valgte
metode skal det sikres, at følgende elementer
indgår:
1) En
risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
Risikovurderingen skal foretages på baggrund af en
afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2) En skriftlig
handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer,
som ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen skal
indeholde en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og
årsager og oplysninger om, hvornår og hvordan
problemerne skal løses, herunder hvem der har ansvaret for
at gennemføre løsningerne.
3) En
gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning
på de iværksatte foranstaltninger, herunder
opfølgning på, om igangsatte løsninger er
fyldestgørende og effektive.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal sørge for at gennemføre en
arbejdspladsvurdering, når der sker ændringer i
arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejdsprocesserne m.v., som kan have
betydning for virksomhedens arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren
skal derudover sørge for, at virksomhedens
arbejdsmiljøforhold, herunder om der er
arbejdsmiljøproblemer, afdækkes mindst hvert tredje
år.
Stk. 4. En
arbejdspladsvurdering skal gennemføres under iagttagelse af
de forebyggelsesprincipper, der er angivet i
arbejdsmiljølovgivningen, og under hensyntagen til arbejdets
art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, og
virksomhedens størrelse og organisering.
Stk. 5.
Handlingsplanen, jf. stk. 2, nr. 2, skal forefindes i virksomheden
og være til rådighed for virksomhedsledere,
arbejdsledere og øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
Stk. 6.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at
arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte deltager i hele
processen vedrørende planlægning,
tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølgning og
ajourføring af arbejdspladsvurderingen, jf. stk.
1-4.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.
9. I
§ 15 a, stk. 4, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-6«.
10. I
§ 21, stk. 2, ændres
»ske ved anvendelse af den nødvendige
sagkundskab« til: »foretages af en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver«.
11. I
§ 21, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»I forbindelse hermed kan
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler
om brugen af autoriserede
arbejdsmiljørådgivere.«.
12. I
§ 26, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »bekendt med« til: »opmærksom
på«, »medføre fare for ulykker eller
sygdom« ændres til: »forringe sikkerheden eller
sundheden«, og »faren« ændres til:
»en eventuel fare og løse problemerne«.
13. I
§ 26, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Kan faren ikke afværges ved
arbejdslederens indgriben på stedet« til: »Er
dette ikke muligt«, og »denne« ændres til:
»arbejdslederen«.
14.
Efter § 29 indsættes før overskriften før
§ 30:
»Uddannelsessteder
§ 29 a. Uddannelsessteder skal
sørge for, at arbejdsforholdene ved elevers, lærlinges
og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig
karakter er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige
i henhold til de bestemmelser, der er nævnt i § 2, stk.
3.«
15.
Efter § 49 c indsættes før overskriften
før § 50:
Ȥ 49 d.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om arbejdsgiverens pligt til at udlevere de oplysninger, som
registreres om den ansatte i en asbestprotokol, til den
pågældende senest ved ansættelsesforholdets
ophør, herunder om formen m.v. for udlevering af
oplysninger.«
16. I
§ 72, stk. 2, ændres
»kan få« til: »har«, og efter
»jf. § 75« indsættes: », og til
analyse- og statistiske formål på
arbejdsmiljøområdet«.
17. § 74,
stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
18. I
§ 74, stk. 6, der bliver stk. 5,
ophæves nr. 2.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og
3.
19. I
§ 74, stk. 6, nr. 3, der bliver
stk. 5, nr. 2, ændres »§ 74, stk. 5« til:
»stk. 4«.
20. I
§ 74, stk. 7, der bliver stk. 6,
ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
21. § 74,
stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 7.
22. I
§ 74, stk. 9, der bliver stk. 7,
ændres »§ 74, stk. 5« til: »stk.
4«.
23. § 74
b ophæves.
24. I
§ 77, stk. 1, indsættes
efter »straks«: », f.eks. ved standsning af
arbejde,«.
25. § 77,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Skønner Arbejdstilsynet det i øvrigt
nødvendigt for at afværge en overhængende,
betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller
sundhed, kan Arbejdstilsynet påbyde, at faren straks
imødegås ved effektive foranstaltninger, f.eks. ved
standsning af arbejde.«
26. § 77
a ophæves.
27. I
§ 77 b, stk. 4, indsættes
efter »forholdene«: », og om aftalen er
opfyldt«.
28. I
§ 78 a, stk. 1, indsættes
efter »herunder«: »oplysninger om den enkelte
virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser efter
§ 77, stk. 1 og 2, og de arbejdsmiljøproblemer, der
ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.«, og
nr. 1 og 2
ophæves.
29.
Efter § 80 a indsættes i kapitel 13
a:
Ȥ 80 b. Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø har terminaladgang til
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i
lov om et indkomstregister, til analyse- og statistiske
formål på arbejdsmiljøområdet.«
30. I
§ 81, stk. 7, ændres
»i medfør af § 72 a, stk. 4« til: »i
medfør af § 72 a, stk. 3«.
31. I
§ 81 a, stk. 4, 4. pkt.,
ændres »møde med en eller flere bisiddere uden
stemmeret« til: »anmode om, at sagkyndige med
særlig viden deltager uden stemmeret i et møde i
forbindelse med behandlingen af en sag«.
32. I
§ 81 b ændres »§
74, stk. 5« til: »§ 74, stk. 4«.
33. I
§ 82, stk. 1, nr. 3, udgår
», § 77 a, stk. 1«.
34. I
§ 82, stk. 6, 2. pkt., udgår
»eller § 77 a, stk. 1«.
§ 2
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, som
ændret ved § 20 i lov nr. 753 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 34 a indsættes:
Ȥ 34 b. Arbejdstilsynet
har terminaladgang til nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, til
analyse- og statistiske formål vedrørende
tilskadekomne, som har fået anmeldt en arbejdsskade, jf.
§§ 31, 32 og 34.«
§ 3
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som
ændret senest ved § 50 i lov nr. 753 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 9 a, stk. 18, nr. 5,
ændres »alvorlige udeståender med
Arbejdstilsynet« til: »strakspåbud fra
Arbejdstilsynet, som ikke er efterkommet«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. februar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 1, nr. 7, 10, 11, 23-26, 28, 33 og
34.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 3.
Stk. 4. § 1, nr.
17, finder ikke anvendelse på ansøgninger om bindende
forhåndsbesked, der er modtaget af Arbejdstilsynet inden den
1. februar 2024. For sådanne ansøgninger finder de
hidtil gældende regler anvendelse.