Fremsat den 26. oktober 2023 af Christina Olumeko (ALT),
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT),
Sascha Faxe (ALT),
Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)
Forslag
til
Lov om velfærd
§ 1.
Finansministeren offentliggør hvert år senest i august
måned en opgørelse af væksten i det demografiske
træk på det offentlige forbrug for det følgende
finansår.
Stk. 2.
Finansministeren kan bestemme den nærmere metode for
opgørelsen af væksten i det demografiske
træk.
§ 2.
Finansministeren opgør hvert år i august måned
et skøn over realvæksten i det offentlige forbrug for
det følgende finansår. Realvæksten i det
offentlige forbrug skal som minimum modsvare væksten i det
demografiske træk i henhold til § 1. Hvis
realvæksten i det offentlige forbrug ikke modsvarer
væksten i det demografiske træk, skal finansministeren
fremlægge tiltag, der kan sikre dette.
Stk. 2. Under
exceptionelle omstændigheder finder stk. 1 ikke
anvendelse.
§ 3.
Finansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren udarbejder
hvert år en redegørelse om forvaltningen af loven.
Finansministeren sender redegørelsen til Folketinget inden
udgangen af august måned.
§ 4.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
§ 5.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Opgørelse af væksten i det
demografiske træk | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.2. | Væksten i det offentlige forbrug
på forslaget til finanslov | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.3. | Redegørelse til Folketinget | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. | Konsekvenser for FN's
verdensmål | 4. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Lovforslaget er en lettere opdateret
genfremsættelse af lovforslag nr. L 57 fremsat af
finansministeren, folketingsåret 2021-22. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2021-22, tillæg
A, L 57 som fremsat, og tillæg F, møde 15, kl. 10:56.
Lovforslaget blev tilbagetaget den 19. april 2022.
Lovforslaget tager udgangspunkt i, at det
demografiske træk på velfærden dækkes,
sådan at pengene følger med, i takt med at der bliver
flere børn og ældre.
Forslag til en velfærdslov tager
udgangspunkt i, at skønnet for den offentlige
forbrugsvækst på baggrund af de konkrete prioriteringer
for det kommende finansår (mindst) skal modsvare det opgjorte
demografiske træk i august måned. Det kan opfyldes ved
de årlige forhandlinger om kommunernes og regionernes
økonomi, på finanslovsforslaget eller ved at
fremlægge nye politiske initiativer i øvrigt.
Såfremt den skønnede realvækst i det offentlige
forbrug ikke som minimum modsvarer det opgjorte demografiske
træk, fremlægger regeringen tiltag, der - sammen med
den skønnede realvækst i det offentlige forbrug -
modsvarer det opgjorte demografiske træk. Tiltagene vil i
givet fald skulle fremlægges i den årlige
redegørelse, der i medfør af lovforslaget
foreslås årligt at skulle afgives til Folketinget i
august måned.
Med dette forslag forpligtes den til enhver
tid siddende finansminister til at prioritere en offentlig
forbrugsvækst, der (mindst) modsvarer den demografiske
udvikling i det kommende finansår, eller fremlægge
tiltag, der kan sikre dette.
Lovforslaget vil ikke ændre på, at
de konkrete årlige velfærdsprioriteringer
fastlægges i finansloven og økonomiaftalerne med
kommuner og regioner, ligesom serviceniveauet og antal medarbejdere
på det enkelte sygehus, på det enkelte plejehjem og i
den enkelte børnehave m.v. vil afhænge af de lokale
behov og prioriteringer ude i kommunerne og regionerne med respekt
for aftalesystemet med KL og Danske Regioner og den demokratiske
beslutningsproces i de enkelte kommuner og regioner tæt
på borgeren. Lovforslaget vedrører heller ikke den
geografiske fordeling af ressourcerne.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Opgørelse
af væksten i det demografiske træk
2.1.1. Gældende
ret
En opgørelse af væksten i det
demografiske træk er ikke reguleret efter gældende
ret.
2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at finansministeren hvert
år senest i august måned offentliggør en
opgørelse af væksten i det demografiske træk
på det offentlige forbrug for det følgende
finansår.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 1 vil medføre, at
finansministeren skal foretage en opgørelse af væksten
i det demografiske træk på det offentlige forbrug for
det følgende finansår.
Finansministeriet har gennem en
årrække beregnet det demografiske træk, herunder
som input til de langsigtede fremskrivninger af dansk
økonomi. Overordnet vil det demografiske træk på
det offentlige forbrug, som er et mekanisk mål for
ændringerne i det samlede udgiftstræk på det
offentlige forbrug drevet af den forventede demografiske udvikling,
blive beregnet ved mekanisk at sammenholde den forventede
befolkningsudvikling med de senest tilgængelige oplysninger
for det samlede offentlige forbrug i nationalregnskabet, dvs.
fastholdte enhedsudgifter korrigeret for virkningen af sund aldring
svarende til den aktuelle metode til beregning af demografisk
træk.
Det demografiske træk er en mekanisk
beregning, som vil blive opgjort med forbehold, og som bl.a. vil
afhænge af den forventede befolkningsudvikling.
Generelt vil det gælde, at det
særlig er ændringer i antallet af børn, unge og
ældre borgere, der vil have betydning for opgørelsen
af væksten i det demografiske træk, da disse grupper
typisk i højere grad benytter de offentlige serviceydelser
som f.eks. daginstitutioner, folkeskole, pleje,
sundhedsvæsenet m.v.
Det foreslås, at finansministeren hvert
år senest i august offentliggør opgørelsen.
Fristen skal ses i sammenhæng med tidspunktet for
fremsættelse af forslag til finanslov for det kommende
finansår.
Opgørelsen af det demografiske
træk vil således ske i forbindelse med den
mellemfristede fremskrivning, som ligeledes ligger til grund for
fastlæggelsen af det nye udgiftsloft for det fjerde
budgetoverslagsår på finanslovsforslaget.
Fremskrivningen præsenteres årligt ultimo august
parallelt med forslag til finanslov. Opgørelsen af det
demografiske træk vil fremover ske på samme tidspunkt
som den mellemfristede fremskrivning og offentliggøres af
Finansministeriet.
Opgørelsen af væksten i det
demografiske træk vil senest i august måned blive
offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside på
internettet.
Det foreslås, at finansministeren kan
bestemme den nærmere metode for opgørelsen af
væksten i det demografiske træk.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 1, stk. 2, vil medføre, at
finansministeren kan bestemme den nærmere metode for
opgørelsen af væksten i det demografiske
træk.
Dette vil kun være relevant i et
tilfælde, hvor den tekniske, faglige og økonomiske
metode udvikles.
Det forudsættes, at finansministeren
offentliggør den til enhver tid anvendte metode på
Finansministeriets hjemmeside på internettet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 1 og bemærkningerne hertil.
2.2. Væksten i
det offentlige forbrug
2.2.1. Gældende
ret
Det er ikke reguleret i gældende ret, at
skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug som
minimum skal modsvare væksten i det demografiske træk
for det kommende finansår i august måned.
2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at skønnet for
realvæksten i det offentlige forbrug som opgjort i august
måned som minimum skal modsvare væksten i det
demografiske træk for det kommende finansår, eller at
finansministeren alternativt skal fremlægge tiltag, der kan
sikre, at realvæksten i det offentlige forbrug modsvarer
væksten i det demografiske træk.
Det offentlige forbrug indeholder forbruget i
henholdsvis stat, regioner og kommuner.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 2, stk. 1, vil medføre en model,
som tager udgangspunkt i, at skønnet for den offentlige
forbrugsvækst på baggrund af de konkrete prioriteringer
i finanslovsforslaget og økonomiaftalerne med kommuner og
regioner og nye politiske initiativer i øvrigt (mindst) skal
modsvare det opgjorte demografiske træk efter § 1.
Såfremt den skønnede realvækst i det offentlige
forbrug ikke som minimum modsvarer det opgjorte demografiske
træk, skal finansministeren fremlægge tiltag, der kan
sikre dette. Folketinget orienteres i givet fald herom.
Det forudsættes, at det er det
officielle og centrale skøn for den reale offentlige
forbrugsvækst i Økonomisk Redegørelse (der i
øvrigt vil blive opgjort ved inputmetoden forstået som
mængden af ressourcer, der bruges i fremstillingen af
produkter, i stedet for mængden af produkter, der
fremstilles), der som minimum skal modsvare den opgjorte
vækst i det demografiske træk på tidspunktet for
fremsættelsen af finanslovsforslaget inden udgangen af
august. Der udarbejdes i forbindelse med vurderingen i
Økonomisk Redegørelse ét samlet skøn
for den offentlige reale forbrugsvækst, der ikke underopdeles
på sektorer eller udgiftsområder. Realvæksten i
det offentlige forbrug vil blive opgjort i procent med én
decimal. Økonomisk Redegørelse er en publikation, der
offentliggøres af finansministeren på
Finansministeriets hjemmeside på internettet.
Det bemærkes, for så vidt
angår afgrænsningen af det offentlige forbrug, at det
offentlige forbrug vil være en nationalregnskabsmæssig
opgørelse af de offentlige udgifter til aflønning af
offentligt ansatte og køb af varer og tjenester (f.eks.
medicin, undervisningsmaterialer og rengøring).
Med nationalregnskabet tilstræber
Danmarks Statistik at give et helhedsbillede af
samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og
sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer,
uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et
overblik over det umådelig store antal økonomiske
transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i
løbet af en periode.
Det vil således være Danmarks
Statistiks opgørelse af det offentlige forbrug, der vil
blive lagt til grund for afgrænsningen af det offentlige
forbrug.
Den nationalregnskabsmæssige
opgørelse af det offentlige forbrug omfatter således
udgifter til produktion af velfærdsydelser, herunder
hospitalsoperationer, ældrepleje, daginstitutionspladser,
uddannelsespladser m.v., men også udgifter til bl.a.
offentlig administration, politi, forsvar og køb af
konsulentydelser. Det offentlige forbrug vil ikke omfatte udgifter
til bl.a. indkomstoverførsler, offentlige investeringer og
offentlige tilskud. I det offentlige forbrug vil der heller ikke
indgå udgifter til f.eks. folkepension, sociale
overførsler, anlæg af sygehuse, tilskud til kollektiv
transport m.v. Den offentlige forbrugsvækst vil således
heller ikke kunne sidestilles direkte med en opgørelse
(på budgetform) af nye velfærdsprioriteringer på
finanslovsforslaget.
Det bemærkes, at skønnet for den
offentlige forbrugsvækst - ud over de konkrete prioriteringer
på finanslovsforslaget m.v. - også påvirkes af
bl.a. skønnet for pris- og lønstigninger,
aktivitetsbaserede udgifter (f.eks. aktiveringsindsatsen) og
skønnet for de offentlige forbrugsudgifter i året
forinden.
Det bemærkes endvidere, at den
foreslåede model ikke indebærer bindinger på den
offentlige forbrugsvækst, således at pengene skal
prioriteres til bestemte udgiftsområder.
Med lovforslaget skabes der dermed en ramme
for offentlig velfærd, der er åben og transparent, og
som den til enhver tid siddende regering må stå
på mål for over for Folketinget og offentligheden.
Det foreslås, at § 2, stk. 1, ikke
finder anvendelse under exceptionelle omstændigheder.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 2, stk. 2, vil medføre, at der
indbygges en undtagelsesklausul i velfærdsloven,
således at forpligtelsen efter § 2, stk. 1, ikke skal
overholdes under exceptionelle omstændigheder.
Undtagelsesklausulen vil kunne finde
anvendelse ved alvorlige økonomiske tilbageslag, som har
væsentlige konsekvenser for tilrettelæggelsen af
finanspolitikken og for forbrugsvæksten i det kommende
finansår. Undtagelsesklausulen vil desuden kunne finde
anvendelse ved usædvanlige begivenheder uden for statens
kontrol, som har væsentlige konsekvenser for
tilrettelæggelsen af finanspolitikken og for
forbrugsvæksten i det kommende finansår.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 2 og bemærkningerne hertil.
2.3. Redegørelse
til Folketinget
2.3.1. Gældende
ret
Udarbejdelsen af en redegørelse til
Folketinget om forvaltningen af velfærdsloven er ikke
reguleret efter gældende ret.
2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at finansministeren og
indenrigs- og sundhedsministeren udarbejder en redegørelse
om forvaltningen af velfærdsloven. Det foreslås videre,
at denne redegørelse sendes til Folketinget af
finansministeren hvert år inden udgangen af august
måned.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 3 vil medføre, at
finansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren skal udarbejde
en årlig redegørelse.
Redegørelsen skal indeholde en
redegørelse for forvaltningen af lovens §§ 1 og 2.
Redegørelsen skal således indeholde en
opgørelse og analyse af henholdsvis det demografiske
træk og realvæksten i det offentlige forbrug.
Redegørelsen skal redegøre
herfor, såfremt § 2, stk. 1, ikke overholdes, og i
hvilket omfang der foreligger exceptionelle omstændigheder
efter § 2, stk. 2. Redegørelsen kan endvidere indeholde
en orientering om tiltag med henblik på at realisere den
ønskede realvækst i det offentlige forbrug, hvis den
skønnede realvækst ikke svarer til det demografiske
træk.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 3 vil medføre, at
redegørelsen sendes til Folketinget. I denne
sammenhæng stiller finansministeren og indenrigs- og
sundhedsministeren sig til rådighed for en
forespørgselsdebat i Folketinget, som foreslåes
afholdt i forbindelse med 1. behandling af forslag til finanslov
for det kommende finansår. Hermed får Folketinget
mulighed for årligt at vurdere og debattere administrationen
af velfærdsloven og de grundlæggende ambitioner for
velfærdsstaten.
Det foreslås, at redegørelsen
sendes til Folketinget hvert år inden udgangen af august.
Fristen skal ses i sammenhæng med tidspunktet for
fremsættelse af forslag til finanslov for det kommende
finansår.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 3 og bemærkningerne hertil.
3. Konsekvenser for
FN's verdensmål
Lovforslaget tager udgangspunkt i, at den
reale offentlige forbrugsvækst (mindst) modsvarer den
demografiske udvikling. Den konkrete udmøntning af
udgiftsvæksten i stat, kommuner og regioner aftales
årligt i forbindelse med finansloven og
økonomiaftalerne. Lovforslaget har ikke direkte positive
konsekvenser for FN's verdensmål, men der forventes at
opstå afledte positive konsekvenser for en række af
FN's verdensmål, herunder verdensmål 3 for sundhed og
trivsel og verdensmål 4 for kvalitetsuddannelse.
I forhold til verdensmål 3 kan der
være afledte positive konsekvenser specifikt i forhold til
delmål 3.8, hvorefter der skal opnås universel
sundhedsdækning, herunder adgang til essentielle
sundhedsydelser af høj kvalitet og adgang til sikker og
effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis den offentlige forbrugsvækst
udmøntes til at dække det demografiske træk i
regionerne.
I forhold til verdensmål 4 kan der
være afledte positive konsekvenser specifikt i forhold til
delmål 4.2, hvorefter alle piger og drenge skal sikres adgang
til dagtilbud af høj kvalitet, hvis den offentlige
forbrugsvækst udmøntes til at dække det
demografiske træk i kommunerne, og delmål 4.4,
hvorefter antallet af unge og voksne, der har relevante
færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede
færdigheder og kompetencer for beskæftigelse, gode job
og iværksætteri, øges væsentligt, hvis den
offentlige forbrugsvækst udmøntes til at dække
det demografiske træk i staten.
4. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget tager udgangspunkt i et
ønske om, at realvæksten i det offentlige forbrug
(mindst) skal modsvare væksten i det demografiske træk.
Udgifterne vil skulle tilrettelægges inden for de
gældende finanspolitiske rammer, som fastsættes i de
mellemfristede planer. Lovforslaget vurderes således ikke
umiddelbart at have økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget vurderes ikke at have
implementeringskonsekvenser for det offentlige af betydning.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Klima- og
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klima- og
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag nr. L 57
(folketingsåret 2021-22) har i perioden fra den 21. september
2021 til den 19. oktober 2021 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: Samtlige
ministerier, Danmarks Nationalbank, formandskabet for De
Økonomiske Råd, Rigsrevisionen, KL, Danske Regioner,
Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og
Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Nærværende lovforslag er ikke
sendt i høring. Høringssvar og Finansministeriets
høringsnotat vedrørende lovforslag nr. L 57
(folketingsåret 2021-22) omdeles som bilag på
nærværende lovforslag efter fremsættelsen.
Forslagsstillerne vil efter
fremsættelsen kontakte de organisationer, der i forbindelse
med høringen af lovforslag nr. L 57 (folketingsåret
2021-22) har afgivet høringssvar, for at give disse mulighed
for eventuelt at opdatere tidligere fremsendte
høringssvar.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/ hvis nej, anfør
»Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/ hvis nej, anfør
»Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen af betydning | Ingen af betydning | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Gældende ret indeholder ikke i dag
regler om en årlig opgørelse af væksten i det
demografiske træk.
Med lovforslagets §
1 foreslås det, at der offentliggøres en
opgørelse af væksten i det demografiske træk
på det offentlige forbrug.
Det foreslås, at finansministeren hvert
år senest i august måned offentliggør en
opgørelse af væksten i det demografiske træk for
det følgende finansår.
Det demografiske træk er en mekanisk
beregning, som vil blive opgjort med forbehold, og som bl.a. vil
afhænge af den forventede befolkningsudvikling.
Det demografiske træk på det
offentlige forbrug vil overordnet blive beregnet ved mekanisk at
sammenholde den forventede befolkningsudvikling med de senest
tilgængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i
nationalregnskabet korrigeret for virkningen af sund aldring.
Opgørelsen af væksten i det
demografiske træk vil senest i august måned blive
offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside på
internettet.
Det foreslås i stk.
2, at finansministeren kan bestemme den nærmere metode
for opgørelsen af væksten i det demografiske
træk.
Bestemmelsen fastsætter, at
finansministeren kan bestemme den nærmere metode for
opgørelsen af væksten i det demografiske
træk.
Bestemmelsen vil dog kun være relevant i
et tilfælde, hvor den tekniske, faglige og økonomiske
metode udvikles.
Det forudsættes af bestemmelsen, at
finansministeren offentliggør den til enhver tid anvendte
metode på Finansministeriets hjemmeside på
internettet.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Gældende ret indeholder ikke i dag
regler om, at skønnet for realvæksten i det offentlige
forbrug som minimum skal modsvare væksten i det demografiske
træk for det kommende finansår i august
måned.
Med lovforslagets §
2 foreslås en model, som tager udgangspunkt i, at
skønnet for den reale offentlige forbrugsvækst
på baggrund af de konkrete prioriteringer i
finanslovsforslaget og økonomiaftalerne med kommuner og
regioner m.v. (mindst) skal modsvare det opgjorte demografiske
træk.
Det foreslås i stk.
1, at skønnet for realvæksten i det offentlige
forbrug som minimum skal modsvare væksten i det demografiske
træk efter § 1 for det kommende finansår.
Såfremt den skønnede realvækst i det offentlige
forbrug ikke modsvarer væksten i det opgjorte demografiske
træk, fremlægger finansministeren tiltag, der kan
sikre, at den skønnede realvækst i det offentlige
forbrug modsvarer væksten i det demografisk træk, jf.
§ 1, stk. 1.
Det forudsættes, at det er det
officielle og centrale skøn for den reale offentlige
forbrugsvækst i Økonomisk Redegørelse uanset
efterfølgende korrektioner på tidspunktet for
fremsættelsen af finanslovsforslaget inden udgangen af
august, der lægges til grund.
For så vidt angår det offentlige
forbrug, vil det være en nationalregnskabsmæssig
opgørelse af de offentlige udgifter til aflønning af
offentligt ansatte og køb af varer og tjenester, der
anvendes. Det vil således være Danmarks Statistiks
opgørelse af det offentlige forbrug, der vil blive lagt til
grund for afgræsningen af det offentlige forbrug.
Den offentliggjorte opgørelse af
væksten i det demografiske træk i august lægges
til grund uanset eventuelle efterfølgende korrektioner.
For så vidt angår nye tiltag, som
finansministeren fremsætter på regeringens vegne efter
august måned, finder bestemmelsen anvendelse på den
måde, at disse forudsættes ikke isoleret set at
reducere realvæksten i det offentlige forbrug for det
kommende finansår, således at denne ikke længere
modsvarer væksten i det demografiske træk. Det
bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke regulerer
bevillingsmæssige dispositioner i finansåret.
Det foreslås i stk.
2, at stk. 1 ikke finder anvendelse under exceptionelle
omstændigheder.
Der foreslås således en
undtagelsesklausul, således at pligten efter stk. 1 ikke skal
overholdes under exceptionelle omstændigheder.
Undtagelsesklausulen vil kunne finde
anvendelse ved alvorlige økonomiske tilbageslag, som har
væsentlige konsekvenser for tilrettelæggelsen af
finanspolitikken og for forbrugsvæksten i det kommende
finansår. Undtagelsesklausulen vil desuden kunne finde
anvendelse ved usædvanlige begivenheder uden for statens
kontrol, som har væsentlige konsekvenser for
tilrettelæggelsen af finanspolitikken og for
forbrugsvæksten i det kommende finansår.
Det bemærkes, at såfremt
undtagelsen finder anvendelse, vil dette fremgå af
redegørelse efter den foreslåede § 3.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.1
og 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
3
Gældende ret indeholder ikke i dag
regler om en årlig redegørelse til Folketinget om
forvaltningen af loven.
Med lovforslagets §
3 foreslås det, at der udarbejdes en årlig
redegørelse til Folketinget om forvaltningen af loven.
Det foreslås i 1.
pkt., at finansministeren og indenrigs- og
sundhedsministeren hvert år udarbejder en redegørelse
om forvaltningen af loven.
Det foreslås, at redegørelsen
skal indeholde en redegørelse for forvaltningen af lovens
§§ 1 og 2.
Det forudsættes videre, at
redegørelsen skal redegøre herfor, såfremt
§ 2, stk. 1, ikke overholdes, og i hvilket omfang der
foreligger exceptionelle omstændigheder efter § 2, stk.
2. Redegørelsen kan endvidere indeholde en orientering om
tiltag, der sammen med realvæksten i det offentlige forbrug
modsvarer værksten i det demografiske træk.
Det foreslås i 2.
pkt., at redegørelsen sendes til Folketinget inden
udgangen af august måned. Det er finansministeren, der har
ansvaret for at sende redegørelsen til Folketinget inden
udgangen af august. I denne sammenhæng stiller
finansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren sig til
rådighed for en forespørgselsdebat i Folketinget, som
foreslås afholdt i forbindelse med 1. behandling af forslag
til finanslov for det kommende finansår. Hermed får
Folketinget mulighed for årligt at vurdere og debattere
administrationen af velfærdsloven og de grundlæggende
ambitioner for velfærdsstaten.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
4
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2024.
Loven har således virkning på
tidspunktet for forslaget til finanslov for 2025, der
fremsættes af finansministeren inden udgangen af august
2024.
Til §
5
Det foreslås, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland.