Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 12. december 2023

1. Ændringsforslag

Der er stillet 41 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Ministeren for byer og landdistrikter har stillet ændringsforslag nr. 1, 4, 5, 7, 8, 10-12, 14-19, 21, 26-38, 40 og 41. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, 6, 9, 20, 23-25 og 39. Alternativets medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 13. Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 22.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, V, M, LA, KF og DF) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de under nr. 2, 3, 6, 9, 13, 20, 22, 23-25 og 39 stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af ministeren og de under nr. 2, 3, 6, 9, 13, 20, 23-25 og 39 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 22 stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DD) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af ministeren og de under nr. 20 og 22 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2, 3, 6, 9, 13, 23-25 og 39 stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af ministeren og de under nr. 2, 3, 6, 9, 20, 23-25 og 39 stillede ændringsforslag og imod de under nr. 13 og 22 stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af ministeren og de under nr. 2, 3, 6, 9, 20, 23-25 og 39 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 13 og 22 stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag.

Et femte mindretal i udvalget (ALT) vil redegøre for sin stilling til det under A nævnte lovforslag ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af ministeren og de under nr. 2, 3, 6, 9, 13, 20, 23-25 og 39 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 22 stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til de under A og B nævnte lovforslag ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslagene redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget og ser med bekymring på, at flere centrale og væsentlige elementer i planloven afskaffes.

Ophævelsen af kravet om landsplanredegørelsen findes problematisk, da redegørelsen er et nødvendigt centralt værktøj, som skaber en sammenhængende vision for udviklingen i landet og således sikrer en overordnet ramme for kommunernes initiativer. Der er behov for landsplanlægning, f.eks. i forbindelse med klimatilpasning, transportinfrastruktur og natur- og energiplanlægning. Derfor mener SF, at kravet om landsplanredegørelsen bør fastholdes, mens krav til dens indhold bør styrkes, f.eks. med bestemmelser om, at forslag til projekter med konsekvenser på landsplan skal ses i sammenhæng med resten af landet, og at de skal akkompagneres af en redegørelse for deres konsekvenser for klima, natur og biodiversitet.

Afskaffelsen af planlovens § 23 c finder SF stærkt bekymrende, da den rummer bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen før udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg, der ikke er truffet beslutning om i en kommuneplanstrategi, skal indkalde idéer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ophævelsen af denne paragraf strider således mod den del af planlovens formålsparagraf, der tilsiger, at offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i planlægningsarbejdet, og uden kravet om indkaldelse af idéer og forslag muliggøres, så omfattende forberedelser af projekter uden foroffentlighed, at det kan være svært at trække projekter tilbage trods offentlig modstand. Det mener SF hverken er hensigtsmæssigt, nyttigt eller formålstjenligt, og SF foreslår derfor, at bestemmelsen om foroffentlighed i forbindelse med kommuneplantillæg, der ikke er truffet beslutning om i en kommuneplanstrategi, fastholdes. SF er for borgerinddragelse og åbenhed og mener således ikke, at det under nogen omstændigheder kan retfærdiggøres at afskaffe bestemmelser og principper om borgerinddragelse med henblik på at gøre det nemmere for myndigheder at vedtage planer.

Endvidere finder SF ophævelsen af kapitlet om lokal Agenda 21 bekymrende. Det skyldes især, at ophævelsen ikke ledsages af tilsvarende bestemmelser andetsteds i planloven, men kun begrundes med, at mange kommuner allerede på eget initiativ har indskrevet FN's verdensmål og andre bæredygtighedsmål i kommunestrategier. SF så gerne, at kapitlet om lokal Agenda 21 ikke blev afskaffet, men i stedet blev styrket eller erstattet af nye bestemmelser om bæredygtig omstilling, f.eks. at klima og udledning af drivhusgasser, som med den seneste lovændring blev indskrevet i planlovens formålsparagraf, naturligt blev fulgt op med konkrete bestemmelser og mål i strategien for kommuneplanlægningen. SF så endvidere gerne, at redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger og redegørelsen for forslag til lokalplan forholder sig til, hvad ændringer i kommuneplan og lokalplan for større anlæg har af betydning for klimaet og udledningen af drivhusgasser. Sådanne bestemmelser bør fungere som begrundelse og være en minimumsforudsætning for ophævelsen af kapitlet om lokal Agenda 21 i kombination med andre og tilsvarende forbedrede krav til bæredygtig omstilling og borgerinddragelse.

Samtidig bekymrer det SF, at flere naturhensyn afskaffes med lovændringen. Der åbnes for større adgang til overførelse af landsbyer fra landzone til byzone, men uden den nødvendige hensyntagen til den fortsatte beskyttelse af sten- og jorddiger og lign., som mister deres beskyttelse, jf. museumslovens § 29 a, stk. 1, når det område, de ligger på, overføres til byzone. Ydermere åbner lovændringen for mere lempelige vilkår for udpegning af omdannelsesbyer, men uden krav om, at der i tilfælde, hvor omdannelsesbyer overlapper med arealer, som er udpeget til Grønt Danmarkskort, udlægges et tilsvarende areal til Grønt Danmarkskort i nærområdet. SF så gerne, at der blev stillet krav til, at sten- og jorddiger og lign. fortsat skal beskyttes ved overførelse fra landzone til byzone, og at der skal udlægges et tilsvarende areal til Grønt Danmarkskort i nærområdet i tilfælde, hvor udpegede omdannelsesbyer overlapper.

SF forholder sig desuden kritisk til bestemmelsen om, at forsøgsprojekter i kystnærhedszonen giver mulighed for at meddele en forsøgstilladelse til, at eksisterende, overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen kan omdannes til turismeformål. SF så gerne, at bestemmelsen som minimum indebar et krav om, at muligheden kun gjaldt for bygninger af en vis bygningsmæssig og arkitektonisk værdi, og at forslaget ikke indebar, at eksisterende, overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen kan nedrives og erstattes med nybyggeri. SF finder det på ingen måde hensigtsmæssigt, at bygninger kan nedrives og erstattes af f.eks. et hotel, da det vil give eksisterende bygninger i strandbeskyttelseszonen karakter af et skalkeskjul. SF mener dog, at bestemmelsen eller en tilsvarende bestemmelse kunne have en vis berettigelse, hvis den var målrettet de 27 danske småøer, så f.eks. gamle landbrug i kystbeskyttelseszonen kunne omdannes til turismeformål, da småøerne har så meget areal i kystbeskyttelseszonen, at bebyggelse som oftest er svært begrænset.

I øvrigt finder SF det fornuftsstridigt og unødvendigt, at der med lovforslaget gives mulighed for at lokalplanlægge for beliggenhed af bygninger til religiøse formål, særlig med henvisning til Advokatsamfundets høringssvar, hvori tilføjelsen vurderes at være uhensigtsmæssig ud fra et lovteknisk perspektiv, mens det ikke findes klart, hvad der kan planlægges for med hjemmel i bestemmelsen. SF så derfor gerne, at bestemmelsen udgik.

Til trods for stor bekymring for lovforslaget i sin helhed finder SF også flere positive elementer, dog behæftet med visse forbehold, ønsker og bekymringer.

SF forholder sig generelt positivt til den nye bestemmelse om strategisk planlægning for bymidter, men mener samtidig, at bestemmelsen som minimum burde kombineres med et krav om, at der skal redegøres for effekten af eksisterende eller påtænkte aflastningscentre og for større butikker til dagligvarehandel eller udvalgsvarer uden for bymidterne. Samtidig så SF gerne, at størrelsen på de byer, der omfattes af kravet, blev udvidet til at gælde byer med op til 25.000 indbyggere. Der er i gruppen af byer med imellem 20.000 og 25.000 indbyggere adskillige byer, som på grund af deres beliggenhed tæt på København henholdsvis Aarhus har haft betydelig vækst i de senere år, og en anden gruppe, der på grund af deres perifere beliggenhed har været i befolkningsmæssig stilstand. For begge grupper af byer vil det være gavnligt med en fokuseret analyse af udviklingen i byernes gamle bymidter med henblik på at understøtte en udvikling af levende bymidter i Haderslev, Frederikshavn, Ringsted, Skanderborg og Skive, men det kan på sigt også omfatte flere andre byer.

SF påskønner i øvrigt, at stiftsøvrighedens indsigelsesret over for VE-anlæg indskrænkes, men så gerne, at indsigelsesretten blev fjernet helt. Samtidig ser SF positivt på, at der åbnes for bedre planlægning på de 27 danske småøer med de øudviklingsplaner, som lovændringen skaber rammerne for. Endelig bifalder SF de forbedrede muligheder for at reservere parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer, f.eks. elbiler, og de bedre muligheder for en styrket planlægning for bynaturen, dog så SF gerne, at der i samme forbindelse blev udarbejdet en statslig vejledning om planlægning for bynatur.

Danmarksdemokraterne

For Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget er det afgørende at sikre et Danmark i bedre balance. Derfor er det vigtigt for Danmarksdemokraterne, at Folketinget skaber ordentlige og gennemtænkte rammer for, at det også fremover er attraktivt at bo, arbejde og uddanne sig uden for de større byer.

Overordnet set mener Danmarksdemokraterne, at lovforslaget i en vis udstrækning indeholder gode initiativer, der kan være med til at sikre vækst og udvikling. Initiativerne omkring flere levende bymidter, bedre mobildækning og et fokus på øudviklingsplaner kan komme til at bidrage positivt til landdistrikterne.

Danmarksdemokraterne mener dog grundlæggende, at lovforslaget ikke for alvor tager fat i nogle af de væsentlige barrierer i planloven, der forhindrer udvikling, men at lovforslaget er små forsigtige skridt i den rigtige retning.

Der er dele af lovforslaget, som Danmarksdemokraterne er bekymrede over, bl.a. at man vil indskrænke kirkernes indsigelsesret over for placeringen af solceller og vindmøller inden for en nærmere defineret radius fra kirkebygningen. Danmarksdemokraterne har derfor foreslået, at lovforslagets § 1, nr. 38, udgår, således at stiftsøvrigheden fortsat vil have mulighed for at fremsætte indsigelse mod lokalplanlægning for vindmøller og solceller uanset den pågældende afstand fra en kirkebygning.

Derudover kan det skabe udfordringer, at initiativerne vedrørende glamping kan ende med at være konkurrenceforvridende. Danmarksdemokraterne finder det desuden kritisabelt, at lovforslaget er udarbejdet således, at det indeholder ændringer i bestemmelser i forskellige love og udmønter dele af to forskellige politiske aftaler. Et lovforslag som dette, der indeholder så mange forskellige elementer, bidrager ikke til at gennemføre en fornuftig, grundig og gennemsigtig lovbehandling. Det er ikke fremmende for Folketingets arbejde. På den baggrund anerkender Danmarksdemokraterne dog, at ministeren har imødekommet ønsket om, at lovforslaget deles op i to lovforslag, så man i højere grad kan tage stilling til de enkelte elementer, som lovforslaget behandler. Danmarksdemokraterne mener, at planloven trænger til en gennemgribende justering. Lovforslaget her er på trods af nogle udfordringer et skridt i den rigtige retning.

På den baggrund støtter Danmarksdemokraterne lovforslaget.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget vil som overordnet bemærkning påpege, at det er en uskik, at regeringen fremsætter lovforslag som dette samlelovforslag, hvor der er foreslået mange ændringer, der ikke har sammenhæng, i mange forskellige love. Et samlelovforslag af denne kaliber sikrer ikke en forsvarlig eller kvalificeret lovbehandling.

Enhedslisten har stillet et ændringsforslag til lovforslaget om at fastholde kravet om en landsplanredegørelse i hver valgperiode. Landsplanredegørelsen er ifølge planloven af 2005 en politisk udmelding fra regeringen om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Landsplanredegørelsen indeholder et fremtidsbillede af hele landets udvikling og en overordnet stillingtagen til den udvikling, der skal foregå i de forskellige dele af landet. Den indeholder langsigtede overvejelser om landets fremtidige geografiske struktur og handlinger, der skal bidrage til at realisere disse overvejelser. Landsplanredegørelsen angiver, hvad staten selv vil gøre for at fremme realiseringen af fremtidsbilledet, og indeholder opfordringer til regionsråd og kommunalbestyrelser om at medvirke hertil.

Enhedslisten mener, at der er brug for en sådan sammenhængende planlægning på et geografisk niveau, der er større end de enkelte kommuner, f.eks. til byudvikling, sammenhængende landskaber, energiforsyning og klimatilpasning. Kommunerne skal kunne se deres egne initiativer i sammenhæng med det, der sker i resten af landet. Ellers er der risiko for kommunale fejlinvesteringer.

Et sammenhængende fremtidsbillede af landets geografi er nødvendigt for målrettet at støtte kommuner og landdistrikter. Det er også nødvendigt for at sikre, at statslige sektorer som f.eks. transport og uddannelse udbygges hensigtsmæssigt og langsigtet.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget mener, at planloven er en af de vigtigste love for by- og landsplanlægningen, og derfor er det afgørende, at planloven er langsigtet og sætter gode rammer for hele landets udvikling. Alternativet mener, at lovforslaget indeholder både positive og negative elementer, som vil skulle opvejes mod hinanden. Alternativet mener, at det er positivt, at landets kommuner i lokalplaner vil få mulighed for at planlægge efter nulparkering, afsætte parkering til el- og delebiler og ikke mindst bestemme en begrønningsprocent. Det er gode bæredygtige værktøjer, som kommunerne længe har manglet.

Samtidig er Alternativet naturligvis glade for, at man med lovforslaget implementerer den politiske aftale om, at private ungdomsboliger er forbeholdt studerende. Til gengæld finder Alternativet det negativt, at der i lovforslaget ikke er gjort mere for at løse problemet med manglende betalbare boliger, både i forhold til studieboliger, men også generelt betalbare boliger i de store byer, hvor prisudviklingen i mange år har været præget af en voldsom inflation.

Hvad angår miljø og natur, er Alternativet glade for, at lempelserne i naturbeskyttelsesloven vedrørende øudviklingsplaner alene gælder i den udvidede strandbeskyttelseslinje. Det er også positivt, at der lægges op til at give kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere fra en lokalplan i op til 10 år med henblik på anvendelse af midlertidigt ubenyttede områder i byzone til byhaver. Men Alternativet mener bestemt ikke, at kravet om lokal Agenda 21 skal fjernes. Tværtimod bør lokal Agenda 21 styrkes eller erstattes af forbedrede krav til bæredygtig omstilling og borgerinddragelse.

Forsøgstilladelsen til overflødiggjorte bygninger er også problematisk. Klimaforandringerne betyder, at der er behov for en revision af strandbeskyttelseslinjen med henblik på at sikre, at der også i fremtiden er en 300-meterbeskyttelseszone fra strandkanten og ind i landet, som tager højde for vandstandsstigninger i minimum de næste 100 år. Siden forsøgsordningen blev indført, er der tilvejebragt betydelig mere viden om klimaforandringernes omfang og forventede havspejlsstigninger, og staten bør ikke medvirke til at tillade bebyggelse på sådanne kyststrækninger, når der må forudsættes behov for løbende kystbeskyttelse. Danmarks Naturfredningsforening henviser til cementvarefabrikken i Sælvig på Samsø, som nogen ønsker at nedrive og erstatte med et kysthotel. Fabrikken ligger kun få meter fra strandkanten på en ellers stort set ubebygget kyststrækning, der helt op til de nuværende bygninger allerede i dag forventes oversvømmet ved 100-årshændelser. Planlægning for byggeri i området vil forventeligt skulle indeholde større kystsikringselementer, som vil påvirke kystens udvikling på stedet. Området er derfor bedre egnet til sanering og oprydning, når fabrikken stopper sin aktivitet, end til nyinvesteringer i hotelbyggeri, der med tiden risikerer at forudsætte yderligere uhensigtsmæssig kystsikring. Endelig mener Alternativet, at den foreslåede bestemmelse om omdannelseslandsbyer giver en risiko for, at grønne rekreative områder uden for storbyområderne fjernes. Der bør derfor fortsat skelnes mellem landsbyer i tyndtbefolkede områder i tilbagegang og storbynære landsbyer.

Alternativet tager endelig stilling til lovforslaget ved tredjebehandlingen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af ministeren for byer og landdistrikter, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.)« omfattende §§ 1-11.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om boligforhold (Udlejning af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger i stueetagen)« omfattende § 3, nr. 2, og § 11, stk. 2.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og ALT):

2) Nr. 1 udgår.

[Forslaget om ophævelse af krav om landsplanredegørelse udgår]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og ALT):

3) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »aktiviteter«: »eller ved omdannelse af eksisterende, overflødiggjorte bygninger af en vis bygningsmæssig og arkitektonisk værdi inden for strandbeskyttelseslinjen«.«

[Begrænset omdannelse af overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen]

Af ministeren for byer og landdistrikter, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

4) Efter nr. 3 indsættes:

»01. I § 5 b, stk. 4, ændres »nr. 12« til: »nr. 13«.«

[Lovteknisk ændring]

5) I det under nr. 4 foreslåede § 5 b, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., ændres »må« til: »kan«.

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og ALT):

6) I den under nr. 7 foreslåede § 5 e indsættes i stk. 1 som 2. pkt.:

»Ved mindre og mellemstore byer forstås byer med mellem 4.000 og 25.000 indbyggere.«

[Størrelsen på byer, der omfattes af kravet om strategisk planlægning for bymidter, ændres]

Af ministeren for byer og landdistrikter, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

7) I den under nr. 7 foreslåede § 5 e udgår i stk. 2 »også«.

[Lovteknisk ændring]

8) Efter nr. 10 indsættes:

»02. I § 11 a, stk. 1, nr. 26, der bliver nr. 27, ændres »nr. 25« til: »nr. 26«.

03. I § 11 a, stk. 1, nr. 27 og 28, der bliver nr. 28 og 29, ændres »nr. 26« til: »nr. 27«.«

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og ALT):

9) Efter nr. 11 indsættes:

»04. I § 11 a indsættes som stk. 14:

»Stk. 14. Ved udpegning af en omdannelseslandsby, jf. stk. 1, nr. 24, der helt eller delvis ligger inden for Grønt Danmarkskort, skal kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer efter stk. 1, nr. 14, for et tilsvarende areal med naturbeskyttelsesinteresser i det pågældende område.««

[Kompenserende arealudpegning i Grønt Danmarkskort ved udpegning af omdannelseslandsbyer]

Af ministeren for byer og landdistrikter, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

10) Efter nr. 12 indsættes:

»05. I § 11 b, stk. 1, nr. 12, der bliver nr. 13, og § 11 d ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.«

[Lovteknisk ændring]

11) Efter nr. 13 indsættes:

»06. I § 11 b, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 17, ændres »nr. 26« til: »nr. 27«.

07. I § 11 b, stk. 1, nr. 17, der bliver nr. 18, ændres »nr. 27« til: »nr. 28«.

08. I § 11 b, stk. 1, nr. 18, der bliver nr. 19, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.«

[Lovtekniske ændringer]

12) Efter nr. 14 indsættes:

»09. I § 11 e, stk. 4, ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.«

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF):

13) I den under nr. 18 foreslåede ændring af § 15, stk. 2, udgår nr. 9.

[Regel om lokalplanlægning for bygninger til religiøse formål udgår]

Af ministeren for byer og landdistrikter, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

14) Nr. 26 affattes således:

»26. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, udgår », 9«, og »10« ændres til: »12«.«

[Lovteknisk ændring]

15) Efter nr. 26 indsættes:

»010. I § 15, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »nr. 12 og 17« til: »nr. 14 og 20«.«

[Lovteknisk ændring]

16) Nr. 27 affattes således:

»27. I § 15 indsættes som stk. 16:

»Stk. 16. Kommunalbestyrelsen kan i en lokalplan fastsætte bestemmelser om midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone. Den midlertidige anvendelse skal tidsbegrænses til højst 10 år og kan ved kommunalbestyrelsens dispensation forlænges med op til 5 år ad gangen. Ved kommunalbestyrelsens behandling af en ansøgning om dispensation finder § 20 tilsvarende anvendelse.««

[Lovteknisk ændring]

17) Efter nr. 27 indsættes:

»011. I § 15 a, stk. 1, ændres »nr. 13, 23 og 26« til: »nr. 16, 26 og 29«.«

[Lovteknisk ændring]

18) Efter nr. 32 indsættes:

»012. I § 15 b, stk. 2, ændres »nr. 26« til: »nr. 27«, »nr. 15« til: »nr. 18«, og »nr. 14« til: »nr. 17«.

013. I § 15 b, stk. 3 og 4, ændres »nr. 28« til: »nr. 29«.

014. I § 15 b, stk. 4, nr. 3, ændres »nr. 14« til: »nr. 17«.

015. I § 16, stk. 9, 10 og 11, ændres »nr. 25« til: »nr. 26«.«

[Lovteknisk ændring]

19) I den under nr. 34 foreslåede ændring af § 19, stk. 1, ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DD, EL, RV og ALT):

20) Nr. 37 udgår.

[Forslaget om ophævelse af regel om forudgående offentlighed udgår]

Af ministeren for byer og landdistrikter, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

21) Efter nr. 37 indsættes:

»016. I § 26, stk. 2, ændres »nr. 21« til: »nr. 24«.«

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (DD):

22) Nr. 38 udgår.

[Bevarelse af stiftsøvrighedernes indsigelsesret]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og ALT):

23) Nr. 38 affattes således:

»38. § 29, stk. 3, 2. pkt., ophæves.«

[Ophævelse af stiftsøvrighedens indsigelsesret]

24) Nr. 39 udgår.

[Forslaget om ophævelse af regel om lokal Agenda 21 udgår]

25) I det under nr. 42 foreslåede § 35, stk. 11, affattes 2. pkt. således:

»Tilladelsen tidsbegrænses til maksimalt 5 år og kan ikke forlænges ud over en samlet periode på 5 år.«

[Begrænsning af mulighed for forlængelse af tilladelser]

Af ministeren for byer og landdistrikter, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

26) Efter nr. 45 indsættes:

»017. I § 37, stk. 6, nr. 2, ændres »nr. 29« til: »nr. 30«.

018. I § 48, stk. 4, ændres »nr. 9« til: »nr. 11«.

019. I § 49, stk. 3, ændres »nr. 24« til: »nr. 27«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 3

27) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 1 a indsættes i § 12 b, stk. 3, efter », at boligen«: »kan«.

[Lovteknisk ændring]

28) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 1 a indsættes i § 12 b efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 01. Er der indgået frivillig aftale mellem udlejeren og kommunalbestyrelsen om kommunal anvisning til lejligheder i private udlejningsejendomme i medfør af kapitel 7, kan kommunalbestyrelsen samtidig hermed undtage de boliger, som der anvises lejere til i medfør af denne aftale, således at disse boliger ikke skal udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende. Undtagelsen kan ikke omfatte udlejninger eller anvisninger foretaget af udlejer eller andre, som ikke sker i medfør af reglerne i kapitel 7.«

[Mulighed for, at ustøttede private ungdomsboliger kan stilles til rådighed for beboere med særlige sociale behov, når der indgås aftale om anvisning med kommunalbestyrelsen]

29) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 1 a ændres i § 12 c, 1. pkt., »stk. 3 og 4« til: »stk. 3, 01 og 4«.

[Ændring som følge af ændringsforslag nr. 28]

30) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 1 a ændres i § 12 d, stk. 1, 1. pkt., »stk. 3 og 4« til: »stk. 3, 01 og 4«.

[Ændring som følge af ændringsforslag nr. 28]

31) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 1 a indsættes i § 12 e, stk. 1, 1. pkt., efter », at boligen på ny er udlejet til en studieaktiv«: »eller«.

[Lovteknisk ændring]

32) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 1 a indsættes i § 12 f, 1. pkt., efter »stk. 3 eller 4«: », eller lejeforholdet ikke er undtaget i medfør af § 12 b, stk. 01«.

[Ændring som følge af ændringsforslag nr. 28]

33) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 1 a udgår § 12 g og overskriften før paragraffen.

[Konsekvens af ændringsforslag om deling af lovforslaget]

Til § 4

34) I det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 6, indsættes efter »§ 12 b, stk. 3, i lov om boligforhold«: » eller lejeforholdet ikke er undtaget i medfør af § 12 b, stk. 01, i lov om boligforhold«.

[Ændring som følge af ændringsforslag nr. 28]

35) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 158 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved fremleje af en ustøttet privat ungdomsbolig, jf. § 12 a i lov om boligforhold, skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter, medmindre kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 12 b, stk. 3, i lov om boligforhold eller lejeforholdet er undtaget i medfør af § 12 b, stk. 01, i lov om boligforhold.««

[Lovteknisk ændring og ændring som følge af ændringsforslag nr. 28]

36) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 161 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved bytning af en ustøttet privat ungdomsbolig, jf. § 12 a i lov om boligforhold, skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter, medmindre kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 12 b, stk. 3, i lov om boligforhold eller lejeforholdet er undtaget i medfør af § 12 b, stk. 01, i lov om boligforhold.««

[Lovteknisk ændring og ændring som følge af ændringsforslag nr. 28]

37) I det under nr. 4 foreslåede § 171, stk. 3, ændres i 3. pkt. »stk. 3 og 4« til: »stk. 3, 01 og 4«.

[Ændring som følge af ændringsforslag nr. 28]

Til § 5

38) Det under nr. 2 foreslåede § 10 e, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Tilladelser, der er meddelt efter §§ 2 og 8, afgørelser truffet efter forskrifter fastsat i medfør af § 3 eller afgørelser truffet efter bemyndigelse i medfør af § 2, stk. 2, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Påklages tilladelsen eller afgørelsen, underretter den myndighed, der har givet tilladelsen eller truffet afgørelsen, straks den, som har modtaget tilladelsen eller afgørelsen, om klagen. Rettidig klage efter stk. 1 har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.«

[Lovteknisk ændring]

Ny paragraf

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og ALT):

39) Efter § 10 indsættes:

Ȥ 01

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 29 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det gælder dog ikke diger eller dele af diger i landsbyer, der i henhold til rammebestemmelser efter § 11 b, stk. 6, i lov om planlægning overføres fra landzone til byzone ved lokalplan.««

[Begrænsning af kulturministerens bemyndigelse til at undtage diger fra museumslovens § 29 a, stk. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 3

Af ministeren for byer og landdistrikter, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

40) Nr. 2 affattes således:

»2. Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Udlejning af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger i stueetagen

§ 12 a. Midlertidige ustøttede private ungdomsboliger med niveaufri adgang i stueetagen, som er undtaget fra krav i bygningsreglementet om etablering af elevator, jf. § 243 i bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018 med senere ændringer, og som er taget i anvendelse i medfør af reglerne i § 15, stk. 2, nr. 8, eller stk. 16, i lov om planlægning, eller som har fået dispensation fra en lokalplan i medfør af samme lovs § 19, stk. 1, skal udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende i følgende rækkefølge:

1) Studerende med varigt nedsat funktionsevne som følge af manglende eller nedsat gangfunktion.

2) Studerende, som har nære pårørende med varigt nedsat funktionsevne som følge af manglende eller nedsat gangfunktion.

3) Øvrige.

Stk. 2. Udlejeren kan undlade at udleje til en person, der indgår i den berettigede personkreds efter stk. 1, hvis saglige hensyn taler for dette.««

[Konsekvens af ændringsforslag om deling af lovforslaget og korrektion af henvisningsfejl]

Til § 11

41) I stk. 2 ændres »§§ 3 og 4« til: »Loven«.

[Konsekvens af ændringsforslag om deling af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag. Den ene del (A) omfatter alle lovforslagets bestemmelser.

Den andel del (B) omfatter lovforslagets bestemmelser om ændring af lov om boligforhold med tilhørende ikrafttrædelsesbestemmelse, dvs. bestemmelser om ustøttede private ungdomsboliger og udlejning af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger i stueetagen.

Til nr. 2

Ændringsforslaget har til hensigt at fastholde kravet om en landsplanredegørelse i hver valgperiode.

Lovforslagets foreslåede ændring § 1, nr. 1 vil medføre, at ministeren for byer og landdistrikter ikke længere vil være forpligtet til efter nyvalg til Folketinget at afgive en redegørelse for landsplanarbejdet til brug for kommuneplanlægningen (landsplanredegørelse).

Med ændringsforslaget foreslås det, at § 1, nr. 1 udgår, således at ministeren for byer og landdistrikter fortsat vil være forpligtet til efter nyvalg til Folketinget at afgive en redegørelse for landsplanarbejdet til brug for kommuneplanlægningen (landsplanredegørelse).

Til nr. 3

Det fremgår af planlovens § 4 a, stk. 1, at ministeren for landdistrikter efter ansøgning fra kommunalbestyrelser kan meddele mellem 0 og 15 tilladelser til planlægning og meddelelse af landzonetilladelser til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter uanset planlovens kystbestemmelser og landzoneregler. En tilladelse forudsætter bl.a., jf. § 4 a, stk. 1, nr. 2, at etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter. De gældende regler i planloven om forsøgsprojekter i kystnærhedszonen giver ikke mulighed for at meddele en forsøgstilladelse til, at eksisterende, overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen kan omdannes til turismeformål, hvis bygningerne ikke opfylder kriteriet i planlovens § 4, a, stk. 1, nr. 2, om, at etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter. De almindelige dispensationsregler i naturbeskyttelsesloven giver ikke mulighed for at meddele dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til formålet.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 4 a, stk. 1, nr. 2, vil indebære, at ministeren for byer og landdistrikter efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse, hvis etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter eller ved omdannelse af eksisterende, overflødiggjorte bygninger af en vis bygningsmæssig og arkitektonisk værdi inden for strandbeskyttelseslinjen og er i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens planlægning for turisme samt kommunalbestyrelsens planstrategi.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kun eksisterende, overflødiggjorte bygninger af en vis bygningsmæssig og arkitektonisk værdi vil kunne opnå en forsøgstilladelse, selv om bygningerne ikke ligger i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter. Der skal være tale om bygninger, der på grund af deres lokalisering inden for strandbeskyttelseslinjen gør dem velegnede til omdannelse til turismeformål under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet. Den foreslåede bestemmelse giver alene mulighed for, at sådanne bygninger på baggrund af en konkret vurdering af deres bygningsmæssige og arkitektoniske værdi kan bevares og tages i brug til turismemæssige formål. Forslaget indebærer således ikke, at hele eller dele af eksisterende, overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen kan nedrives og erstattes med nybyggeri.

Til nr. 4

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausul i lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 5

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 6

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås bl.a. indsat en ny bestemmelse som planlovens § 5 e, stk. 1, der vil betyde, at kommuneplanlægningen under hensyn til lokale forhold skal indeholde en helhedsorienteret, strategisk planlægning for bymidter i mindre og mellemstore byer. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at »mindre og mellemstore byer« er defineret som byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.

Med ændringsforslaget foreslås det, at »mindre og mellemstore byer« skal forstås som byer med mellem 4.000 og 25.000 indbyggere. Dette indebærer bl.a., at der er flere byer, der vil blive omfattet af kravet om strategisk planlægning for bymidter i kommuneplanen.

Til nr. 7

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 8

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausul i lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 9

Med ændringsforslaget foreslås indsat et stk. 14 i planlovens § 11 a. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen ved udpegning af en omdannelseslandsby, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24, der helt eller delvis ligger inden for Grønt Danmarkskort, skal fastsætte retningslinjer efter stk. 1, nr. 14, for et tilsvarende areal med naturbeskyttelsesinteresser i det pågældende område. Bestemmelsen vil medføre, at kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor en omdannelseslandsby overlapper med Grønt Danmarkskort, vil skulle udpege et kompenserende areal i det pågældende område, der vil skulle indgå i Grønt Danmarkskort. Ved tilsvarende areal forstås, at kvaliteten og omfanget af det kompenserende areal som minimum skal svare til det areal, der er omfattet af udpegningen til omdannelseslandsby.

Til nr. 10

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausul i lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 11

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausul i lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 12

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausul i lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 13

Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås bl.a. indsat en ny bestemmelse som planlovens § 15, stk. 2, nr. 9, der vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte lokalplanbestemmelser om beliggenhed af bygninger til religiøse formål, herunder forbud mod anvendelse af bygninger til religiøse formål. Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede indsættelse af nr. 9 i planlovens § 15, stk. 2, udgår af lovforslaget. Dette indebærer, at lovforslaget ikke indeholder en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte lokalplanbestemmelser om beliggenhed af bygninger til religiøse formål.

Til nr. 14

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausul i lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 15

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausul i lovforslagets § 1, nr. 18 og 21.

Til nr. 16

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 17

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausul i lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 18

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausul i lovforslagets § 1, nr. 10 og 21.

Til nr. 19

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 20

Med lovforslagets § 1, nr. 37, foreslås en bestemmelse om forudgående offentlighed i forbindelse med ændringer i kommuneplanen, der ikke fremgår af strategi for kommuneplanlægningen, ophævet.

Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede ophævelse af planlovens § 23 c, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, udgår af lovforslaget. Dette indebærer, at lovforslaget ikke ophæver bestemmelsen om forudgående offentlighed i forbindelse med forslag til ændringer i kommuneplanen, der ikke fremgår af strategi for kommuneplanlægningen.

Til nr. 21

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 22

Ændringsforslaget har til hensigt at fastholde stiftsøvrighedernes selvstændige ret til at fremsætte indsigelse mod planlægning for vindmøller og solcelleanlæg. Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 38, vil medføre, at stiftsøvrighedens mulighed for selvstændigt at fremsætte indsigelse mod lokalplanlægning for vindmøller og solceller vil blive fokuseret til områder inden for en nærmere defineret afstand fra kirkerne. Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 38, udgår, således at stiftsøvrigheden fortsat vil have mulighed for at fremsætte indsigelse mod lokalplanlægning for vindmøller og solceller uanset den pågældende afstand fra en kirkebygning.

Til nr. 23

Det følger af planlovens § 29, stk. 3, 1. pkt., at en minister kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager. Det følger af § 29, stk. 3, 2. pkt., at retten til at fremsætte indsigelse efter 1. pkt. også gælder for stiftsøvrigheden. Med ændringsforslaget foreslås det, at planlovens § 29, stk. 3, 2. pkt., ophæves. Det vil indebære, at stiftsøvrighedens indsigelsesret ophæves.

Til nr. 24

Med lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås bl.a. ophævet en bestemmelse om lokal Agenda 21.

Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede ophævelse af planlovens kapitel 6 a udgår. Dette indebærer, at lovforslaget ikke ophæver en bestemmelse om lokal Agenda 21.

Til nr. 25

I lovforslagets § 1, nr. 42, fremgår det af 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse som planlovens § 35, stk. 11, at de landzonetilladelser til glampingenheder, som er nævnt i (forslaget til) 1. pkt., skal tidsbegrænses til maksimalt 5 år. Ændringsforslaget vil indebære, at de pågældende tilladelser ikke vil kunne forlænges således, at der samlet set opnås tilladelse for en periode på mere end 5 år. Hvis den oprindelige tilladelse er tidsbegrænset til f.eks. 3 år, vil tilladelsen således kun kunne forlænges med 2 år. Hvis den oprindelige tilladelse er tidsbegrænset til 5 år, vil den ikke kunne forlænges.

Til nr. 26

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausuler i lovforslagets § 1, nr. 10, 18 og 21.

Til nr. 27

Det foreslås, at der i det foreslåede nye § 12 b, stk. 3, i lov om boligforhold, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, indsættes efter », at boligen«: »kan«. Den foreslåede ændring er en lovteknisk ændring.

Til nr. 28

Indgås der en frivillig anvisningsaftale med kommunalbestyrelsen, skal boligerne efter det foreslåede nye § 12 b, stk. 1, i lov om boligforhold, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, anvises til studieaktive eller uddannelsessøgende. Det foreslås med ændringsforslaget, at der i den foreslåede nye § 12 b i lov om boligforhold indsættes et nyt stykke om, at hvis der er indgået frivillig aftale mellem udlejeren og kommunalbestyrelsen om kommunal anvisning til lejligheder i private udlejningsejendomme i medfør af kapitel 7 i lov om boligforhold, kan kommunalbestyrelsen samtidig hermed undtage de boliger, som anvises lejere til i medfør af denne aftale, således at disse ikke skal udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende. Undtagelsen kan ikke omfatte udlejninger eller anvisninger foretaget af udlejer eller andre, som ikke sker i medfør af reglerne i kapitel 7 i lov om boligforhold. Udlejes en bolig efter anvisning fra kommunalbestyrelsen i medfør af en aftale efter reglerne om kommunal anvisningsret til lejligheder i private udlejningsejendomme, jf. kapitel 7, skal udlejeren således ikke en gang årligt indhente oplysninger om studieaktivitet.

Til nr. 29

Det foreslås i det foreslåede nye § 12 c, 1. pkt., i lov om boligforhold, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, at ændre »stk. 3 og 4« til: »stk. 3, 01 og 5«. Den foreslåede ændring sker som følge af det i ændringsforslag nr. 28 foreslåede, hvorefter der vil være tre undtagelser fra kravet i det foreslåede § 12 b, stk. 1, om, at boligerne skal udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende.

Til nr. 30

Det foreslås i det foreslåede nye § 12 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om boligforhold, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, at ændre »stk. 3 og 4« til: »stk. 3, 01 og 5«. Den foreslåede ændring sker som følge af det i ændringsforslag nr. 28 foreslåede, hvorefter der vil være tre undtagelser fra kravet i det foreslåede § 12 b, stk. 1, om, at boligerne skal udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende.

Til nr. 31

Det foreslås i det foreslåede nye § 12 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om boligforhold, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, at indsætte efter », at boligen på ny er udlejet til en studieaktiv«: »eller«. Den foreståede ændring er en lovteknisk ændring, ved at der ikke er tale om en studieaktiv uddannelsessøgende, men en studieaktiv eller uddannelsessøgende i henhold til den berettigede personkreds, jf. § 12 b, stk. 1.

Til nr. 32

Det foreslås i det foreslåede nye § 12 f, 1. pkt., i lov om boligforhold, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, at indsætte efter »stk. 3 eller 4«: », eller lejeforholdet ikke er undtaget i medfør af § 12 b, stk. 01«. Den foreslåede ændring sker som følge af det i ændringsforslag nr. 28 foreslåede, hvorefter der vil være tre undtagelser fra kravet i det foreslåede § 12 b, stk. 1, om, at boligerne skal udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende.

Til nr. 33

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 34

Det foreslås, at der i det foreslåede nye § 11, stk. 6, i lov om leje, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, efter »§ 12 b, stk. 3, i lov om boligforhold« indsættes: » eller lejeforholdet er undtaget i medfør af § 12 b, stk. 01, i lov om boligforhold«. Den foreslåede ændring sker som følge af det i ændringsforslag nr. 28 foreslåede, hvorefter der vil være to undtagelser til oplysningskravet for lejekontrakter omfattet af kapitel 1 a i lov om boligforhold.

Til nr. 35

Der foreslås en ny affattelse af det foreslåede nye § 158, stk. 5, i lov om leje, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Den foreslåede nyaffattelse af § 158, stk. 5, indebærer, at formuleringen »medmindre der er givet godkendelse efter § 12 b, stk. 4, i lov om boligforhold« ændres til »medmindre kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 12 b, stk. 3, i lov om boligforhold«. Der er tale om en lovteknisk ændring. Der skulle rettelig have været henvist til kommunalbestyrelsens beslutning i stk. 3, idet kravet i det foreslåede § 12 b, stk. 1, i lov om boligforhold ved bytning af en ustøttet privat ungdomsbolig, som er undtaget efter det foreslåede § 12 b, stk. 3, ikke skal iagttages, da boligen i det konkrete tilfælde netop er undtaget.

Hvis ejendommen for en periode eller permanent ikke er omfattet af kapitel 1 a i lov om boligforhold efter den oprindelig foreslåede stk. 4, er boligen heller ikke omfattet af begrænsningen i retten til at bytte, hvorfor det ikke er nødvendigt at henvise til det oprindelig foreslåede stk. 4.

Dernæst indebærer den foreslåede nyaffattelse af § 158, stk. 5, at der efter ordene »§ 12 b, stk. 3, i lov om boligforhold« indsættes » eller lejeforholdet er undtaget i medfør af § 12 b, stk. 01, i lov om boligforhold«. Denne ændring sker som følge af det i ændringsforslag nr. 28 foreslåede, hvorefter der vil være to undtagelser til kravet om, at den pågældende bolig efter fremlejeforholdets etablering skal bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter, når der er tale om fremleje af en ustøttet privat ungdomsbolig.

Til nr. 36

Der foreslås en ny affattelse af det foreslåede nye § 161, stk. 7, i lov om leje, jf. lovforslagets § 4, nr. 3.

Den foreslåede nyaffattelse af § 161, stk. 7, indebærer, at formuleringen »medmindre der er givet godkendelse efter § 12 b, stk. 4, i lov om boligforhold« ændres til »medmindre kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 12 b, stk. 3, i lov om boligforhold«. Der er tale om en lovteknisk ændring. Der skulle rettelig have været henvist til kommunalbestyrelsens beslutning i stk. 3, idet kravet i det foreslåede § 12 b, stk. 1, i lov om boligforhold ved bytning af en ustøttet privat ungdomsbolig, som er undtaget efter det foreslåede § 12 b, stk. 3, ikke skal iagttages, da boligen i det konkrete tilfælde netop er undtaget.

Hvis ejendommen for en periode eller permanent ikke er omfattet af kapitel 1 a i lov om boligforhold efter den oprindelig foreslåede stk. 4, er boligen heller ikke omfattet af begrænsningen i retten til at bytte, hvorfor det ikke er nødvendigt at henvise til den oprindelig foreslåede stk. 4.

Dernæst indebærer den foreslåede nyaffattelse af § 161, stk. 7, at der efter ordene »§ 12 b, stk. 3, i lov om boligforhold« indsættes » eller lejeforholdet er undtaget i medfør af § 12 b, stk. 01, i lov om boligforhold«. Denne ændring sker som følge af det i ændringsforslag nr. 28 foreslåede, hvorefter der vil være to undtagelser til kravet om, at den pågældende bolig efter fremlejeforholdets etablering skal bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter, når der er tale om fremleje af en ustøttet privat ungdomsbolig.

Til nr. 37

Det foreslås i det foreslåede § 171, stk. 3, i lov om leje, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, at ændre »stk. 3 og 4« til: »stk. 3, 01 og 5«. Den foreslåede ændring sker som følge af det i ændringsforslag nr. 26 foreslåede, hvorefter opsigelse af boligen vil kunne undlades i tre tilfælde.

Til nr. 38

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 39

Det fremgår af § 29 a, stk. 1, i museumsloven, at der ikke må foretages ændring af sten- og jorddiger og lignende.

Kulturministeren kan dog i medfør af § 29 b, stk. 1, fastsætte regler om, bestemmelserne i § 29 a, stk. 1, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af sten- og jorddiger og lignende.

Den foreslåede bestemmelse i § 29 b, stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at kulturministeren ikke vil kunne undtage diger eller dele af diger i landsbyer, der i henhold til rammebestemmelser efter forslaget til planlovens § 11 b, stk. 6 (jf. lovforslagets § 1, nr. 14), overføres fra landzone til byzone ved lokalplan, fra beskyttelsen i § 29 a, stk. 1.

Til nr. 40

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og rettelse af en henvisningsfejl.

Til nr. 41

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. oktober 2023 og var til 1. behandling den 3. november 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Teknisk gennemgang

Udvalget afholdt den 2. november 2023 en teknisk gennemgang ved ministeren for landdistrikter og embedsmænd fra Kirkeministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Erhvervsministeriet. Der henvises til bilag 4.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for landdistrikter sendte den 17. maj 2023 dette udkast til udvalget, jf. ULØ alm. del - bilag 81 (folketingsåret 2022-23, 2. samling). Den 26. oktober 2023 sendte ministeren for landdistrikter høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 17 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige henvendelser om lovforslaget, som ministeren har kommenteret over for udvalget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 38 spørgsmål til ministeren for landdistrikter til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Anders Kronborg (S) Kim Aas (S) Kasper Roug (S) Kris Jensen Skriver (S) nfmd. Per Husted (S) Sara Emil Baaring (S) Simon Kollerup (S) Lea Wermelin (S) Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Peter Juel-Jensen (V) Anni Matthiesen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Henrik Frandsen (M) Susie Jessen (DD) fmd. Inger Støjberg (DD) Jens Meilvang (LA) Carsten Bach (LA) Niels Flemming Hansen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Mikkel Bjørn (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Marianne Bigum (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Jette Gottlieb (EL) Zenia Stampe (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.