Skriftlig fremsættelse (26. oktober
2023)
Udlændinge- og integrationsministeren
(Kaare Dybvad Bek):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om indfødsrets
meddelelse
(Lovforslag nr. L 61)
Lovforslaget omfatter 2.339 personer og ca.
430 bipersoner, som vil få indfødsret sammen med deres
forældre.
Lovforslaget er det første af i alt
to lovforslag om indfødsrets meddelelse, der
fremsættes i denne samling.
Behandlingen af ansøgninger om dansk
indfødsret ved naturalisation ved optagelse af personer
på dette lovforslag om indfødsrets meddelelse er sket
i overensstemmelse med retningslinjerne i cirkulæreskrivelse
nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
De optagne personer på lovforslaget
er på baggrund af deres nuværende statsborgerskab
anført i områdegrupperne nordiske lande, andre
vestlige lande, MENAP-lande eller Tyrkiet samt andre ikkevestlige
lande. Statsløse personer er anført sammen med
personerne i gruppen MENAP-lande eller Tyrkiet.
Ud af det samlede antal personer på
lovforslaget er 2.050 personer omfattet af kravet om deltagelse i
en grundlovsceremoni.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.