Fremsat den 4. oktober 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love

(Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter, justering af visse indberetningsregler m.v.)

§ 1

I aktiesparekontoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1852 af 21. september 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Told- og skatteforvaltningen kan dog efter anmodning træffe afgørelse om, at en senere oprettet konto tillægges skattemæssig gyldighed som en aktiesparekonto i stedet for en tidligere oprettet aktiesparekonto.«

2. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»For kalenderåret 2024 udgør grundbeløbet 107.750 kr. (2010-niveau). For kalenderåret 2025 udgør grundbeløbet 108.750 kr. (2010-niveau). For kalenderåret 2026 og senere år udgør grundbeløbet 111.600 kr. (2010-niveau).«

3. I § 9, stk. 1, 3. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »Grundbeløbet« til: »Grundbeløbene«.

4. § 13, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

5. I § 20, 2. pkt., ændres »22. januar« til: »22. februar«.

6. § 23 affattes således:

»§ 23. Foretager instituttet indberetning om rettelse af en tidligere indberettet skat eller afgift, forfalder den nye skat og afgift den 22. i den efterfølgende måned.«

7. I § 27, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 1 eller over instituttets opgjorte skat eller afgift efter stk. 2« til: »stk. 1, over instituttets opgjorte skat eller afgift efter stk. 2 eller en afgørelse efter § 1, stk. 2, 2. pkt.,«.

8. I § 27, stk. 3, 2. pkt., ændres »eller underretningen efter stk. 2« til: », underretningen efter stk. 2 eller afgørelsen efter § 1, stk. 2, 2. pkt«.

§ 2

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 2610 af 28. december 2021 og § 345 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

2. § 5, stk. 2, ophæves.

3. Overskriften før § 13 affattes således:

»Tab - aktier hverken optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

Personer«.

4. I § 13, stk. 1, ændres »ikke er optaget til handel på et reguleret marked« til: »hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«, og efter »skattepligtige indkomst« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

5. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

6. Overskriften før § 13 A affattes således:

»Tab - aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

Personer«.

7. I § 13 A, stk. 1, 1. pkt., og to steder i 2. pkt. indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

8. I § 14, stk. 1, udgår »eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører,«.

9. To steder i § 14, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

10. I § 20, stk. 2, og § 21, stk. 1, ændres »§§ 12-14« til: »§§ 12, 13 A, 14«.

11. I § 22, stk. 6, 1. pkt., ændres »12-13 A« til: »12, 13 A«.

12. I § 24, stk. 2, indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

13. Overskriften før § 25 affattes således:

»Aktieretter og tegningsretter til aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

Selskaber m.v. og personer«.

14. I § 25, stk. 1, indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

15. I § 26, stk. 1, indsættes efter »§ 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8,«: »og § 23 A, 1. pkt.,«.

16. I § 26, stk. 3, 2. pkt., ændres »ikke er optaget til handel på et reguleret marked« til: »hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«.

17. § 26, stk. 3, 3. pkt., ophæves, og i 4. pkt., der bliver 3. pkt., udgår »og 3.«

18. § 26, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021 og § 2 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021 og senest ved § 45 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., ændres »6. og 7. pkt.« til: »9. og 10. pkt.«

2. I § 65, stk. 3, 4. pkt., ændres »9. pkt.« til: »13. pkt.«

3. I § 65, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. finder dog ikke anvendelse, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten som følge af sel-skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5.-7. pkt.«

4. I § 65, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »kursgevinstloven«: », hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven«.

§ 4

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 29. september 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 32, stk. 3, 1., 2. og 3. pkt., indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 N, stk. 2, ændres »er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A« til: »sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A«.

2. I § 16 A, stk. 4, nr. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4, nr. 10« til: »stk. 4, nr. 11«.

3. I § 16 B, stk. 2, nr. 5, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

4. I § 16 C, stk. 4, nr. 7, 2. pkt., ændres »stk. 2-4 og 6« til: »stk. 2-5«.

5. I § 16 C, stk. 4, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) Gevinst og løbende afkast på hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven.«

Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11.

6. I § 16 C, stk. 5, 1. pkt., stk. 5, nr. 7, og stk. 6, ændres »nr. 1-9« til: »nr. 1-10«.

7. I § 16 C, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.

8. I § 16 C, stk. 5, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) Tab på hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven.«

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 7 og 8.

9. I § 16 C, stk. 10, indsættes som 5. pkt.:

»Skifter investeringsinstituttet efter indsendelse af meddelelsen med de i 4. pkt. nævnte oplysninger fra aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, til obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, eller omvendt, skal der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen.«

10. I § 16 C, stk. 12, 1. pkt., udgår »og de følgende 4 kalenderår,«, og i 3. pkt. udgår »det fjerde år efter«.

11. I § 16 C, stk. 13, 1. pkt., ændres »vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19« til: »fravælger skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.

12. § 33 G ophæves.

§ 6

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 745 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 5c, 2. pkt., og § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., udgår »med 15 pct«.

2. I § 2, stk. 1, litra a, 7. pkt., ændres »§ 31 A.« til: »§ 31 A,«.

3. I § 2, stk. 1, litra c, indsættes efter 4. pkt. som nye punktummer:

»Selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret, og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt. Reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«

4. I § 2, stk. 1, litra c, 8. pkt., der bliver 11. pkt., ændres »4. og 5. pkt.« til: »4.-8. pkt.«

5. I § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., der bliver 13. pkt., ændres »formål.« til: »formål,«.

6. I § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., udgår »med den i § 17, stk. 1, fastsatte sats«.

7. I § 17, stk. 3, 1. pkt., udgår »skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller af«.

8. I § 17, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttegivende selskab på udlodningstidspunktet.«

9. I § 31, stk. 3, 3. pkt., ændres »stk. 2, 4. og 6. pkt.« til: »stk. 2, 2., 4. og 6. pkt.«

§ 7

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og senest ved § 353 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 2, nr. 12, ændres »ved ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummer) af den faste ejendom« til: »efter told- og skatteforvaltningens nærmere anvisning af ejendommen«.

2. To steder i § 16, stk. 1, og i § 29, stk. 1, indsættes efter »regulerede markeder«: »eller multilaterale handelsfaciliteter«.

3. I § 16, stk. 2, nr. 7, og § 17, stk. 2, nr. 3 og 4, indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

4. I § 17, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kalenderår«: », jf. dog stk. 4«.

5. I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Indberetningen efter stk. 3 skal dog ikke foretages, hvis erhvervelsen er omfattet af indberetningspligten efter § 8.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

6. § 18, stk. 1, affattes således:

»De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst en gang årligt indberette følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen om obligationer og hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven, jf. dog § 50:

1) Beløbsstørrelsen af de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes terminsrenter, tilskrevne renter og andet afkast vedrørende værdipapirer i det forudgående kalenderår og oplysning om værdipapirernes identitet.

2) Oplysning om de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes identitet.

3) Oplysning om beholdningen af værdipapirer ved kalenderårets udløb med angivelse af

a) værdipapirernes identitet,

b) kursværdi ved kalenderårets udløb,

c) arten og antallet eller pålydende værdi af værdipapirerne i beholdningen ved kalenderårets udløb og

d) de enkelte ejeres ejerandel.«

7. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »konvertible obligationer,«: »hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven,«.

8. I § 19, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »obligationer«: »og hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven«.

9. § 19, stk. 3, 4. og 5. pkt., affattes således:

»Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer og hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven påhviler som udgangspunkt den, der modtager værdipapirerne i depot til forvaltning. Er værdipapiret ikke deponeret her i landet, og formidles indfrielsen af obligationen eller det gældslignende instrument af en anden, der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger, påhviler indberetningspligten denne.«

10. To steder i § 20, stk. 2, ændres »§§ 12-19« til: »§§ 12-19 a«.

11. Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a. Det udloddende selskab m.v. eller den, der på vegne af selskabet foretager udlodningen, skal ved udlodning af likvidationsprovenu omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, indberette oplysninger om de enkelte modtageres andel af udlodningen.

Stk. 2. Likvidationsprovenuet skal indberettes i det kalenderår, likvidationsprovenuet udbetales, og inden selskabet afmeldes fra registrering.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.«

12. I § 46, stk. 3, 1. pkt., udgår »regler udstedt i medfør af«.

13. I § 59, stk. 1, nr. 3, ændres »37-40« til: »38-40«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 7 og 8, har ikke virkning for konti, der er oprettet før den 1. januar 2023. For konti oprettet før den 1. januar 2023 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. § 1, nr. 4, har ikke virkning for opgørelse af beskatningsgrundlaget til og med kalenderåret 2023. For opgørelse af beskatningsgrundlaget til og med kalenderåret 2023 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. § 1, nr. 5, har ikke virkning for betalinger, der forfalder før den 1. januar 2024. For betalinger, der forfalder før den 1. januar 2024, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. For aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2024 og pr. 1. januar 2024 er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, for opfyldt.

Stk. 6. § 2, nr. 12 og 14, har ikke virkning for aktieretter og tegningsretter til aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, der er erhvervet før den 1. januar 2024. For sådanne aktieretter og tegningsretter til aktier finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7. Skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 12, som ændret ved denne lovs § 7, nr. 1, og skatteindberetningslovens § 20, stk. 2, som ændret ved denne lovs § 7, nr. 10, har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2023 og senere.

Stk. 8. § 7, nr. 2, og skatteindberetningslovens § 16, stk. 2, nr. 7, som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, har ikke virkning for indberetning om udbytter, hvor vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet sker før den 1. januar 2024. For indberetning af udbytter, hvor vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet sker før den 1. januar 2024, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 9. Skatteindberetningslovens § 17, stk. 2, nr. 3 og 4, som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, og § 7, nr. 4-9, har ikke virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2023 og tidligere. For indberetning vedrørende kalenderåret 2023 og tidligere finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 10. Skatteindberetningslovens § 28 a som indsat ved denne lovs § 7, nr. 11, har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2025 og senere.

Stk. 11. Regler fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 17, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 17, stk. 5, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre, at skattereglerne understøtter en forudsigelig, rimelig og fair beskatning af investeringer i aktier, investeringsbeviser og andre værdipapirer m.v. samtidig med, at reglerne gøres så enkle og administrerbare som muligt for både udbydere, investorer og Skatteforvaltningen.

Der foreslås for det første en række justeringer af aktiesparekontoloven.

Som udmøntning af aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti foreslås en gradvis forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen i 2024-2026, således at indskud fra og med kalenderåret 2026 højst må udgøre et grundbeløb på 111.600 kr. (2010-niveau) svarende til 140.800 kr. i 2026 (2024-niveau).

Derudover foreslås det at permanentgøre de forlængede frister for betaling af skat og afgift, så det bliver muligt for Skatteforvaltningen at administrere ordningen, selv om den ikke fuldt ud it-understøttes. Det foreslås endvidere at skabe mulighed for, at Skatteforvaltningen kan godkende en senere oprettet aktiesparekonto som gyldig i stedet for en tidligere oprettet i visse tilfælde, hvor en person har oprettet mere end én aktiesparekonto.

Det foreslås for det andet, at personers aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet skal behandles på samme måde som aktier optaget til handel på et reguleret marked, og dermed at disse aktier skal ændre status fra »unoterede« til »noterede«. Med lovforslaget forenkles reglerne, og Rigsrevisionens kritik af, at Skatteforvaltningen modtager indberetninger om handler på multilaterale handelsfaciliteter, som ikke kan anvendes systematisk på grund af manglende systemunderstøttelse, imødekommes.

Der foreslås for det tredje forskellige justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter. Denne del af lovforslaget har bl.a. til formål at sikre en fair, transparent og rimelig beskatning af aktier, investeringsbeviser og andre værdipapirer m.v.

Det foreslås således at ophæve reglerne om, at personer og dødsboer, der har modtaget udbytte af aktier i udenlandske obligationsbaserede investeringsselskaber, efter ansøgning kan få eftergivet en del af den danske skat af udbyttet. Det foreslås endvidere at ændre reglerne om, at selskaber, der har modtaget udbytte af aktier i udenlandske investeringsselskaber, efter ansøgning kan få eftergivet en del af den danske skat af udbyttet, således at reglerne alene vil omfatte selskaber, der har en ejerandel på mindst 10 pct. i det udbytteudloddende investeringsselskab.

Det foreslås yderligere at ophæve reglen om, at deltagere i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor investeringsinstituttet ikke har foretaget en rettidig indsendelse af oplysninger om minimumsindkomsten og dens sammensætning, ud over for det givne år tillige skal være undergivet lagerbeskatning af deres beviser i investeringsinstituttet i yderligere 4 år.

Dertil foreslås det, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der fravælger deres status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, i alle tilfælde skal indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen og ikke kun i den situation, hvor der skiftes skattemæssig status til investeringsselskab.

Det foreslås endvidere, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal medregne gevinst og tab på hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven ved opgørelsen af den årlige minimumsindkomst. I den forbindelse foreslås det tillige at ændre definitionen af et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, således at også investeringsinstitutter, der investerer i hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven, kan opnå status som rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

For det fjerde foreslås det, at skatteindberetningsloven ændres, så indberetning af afkast samt erhvervelser og afståelser af hybride udstedelser, der er omfattet af statsskatteloven, indberettes til Skatteforvaltningen efter samme regler som obligationer, og at der indføres indberetningspligt, for så vidt angår udlodning af likvidationsprovenu fra selskaber. Endvidere foreslås en række mere teknisk prægede ændringer af skatteindberetningsloven.

Der foreslås for det femte enkelte justeringer, som navnlig har til formål at sikre overensstemmelse med EU-retten.

Det foreslås således at justere reglerne om udenlandske selskabers adgang til at modtage datterselskabsudbytter skattefrit, således at det i overensstemmelse med EU-retten fremgår, at der under visse betingelser er skattefrihed for datterselskabsudbytter, selv om frafald eller nedsættelse af udbytteskatten hverken følger af EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller af en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Derudover foreslås det at justere de særlige regler om fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. Det foreslås således, at betalinger til dækning af udenlandske koncern-selskabers lønudgifter m.v. skal kunne fradrages, også når der ikke er valgt international sambeskatning. Denne ændring har til formål at bringe regelsættet i overensstemmelse med både EU-retten og de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Lovforslaget indeholder herudover for det sjette en række korrektioner - herunder af sproglig karakter. Der er bl.a. tale om konsekvensrettelser, som ved en fejl ikke er blevet foretaget i forbindelse med tidligere lovændringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Aktiesparekonto

2.1.1. Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

2.1.1.1. Gældende ret

Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, kan foretage indskud på aktiesparekontoen op til et grundbeløb på 87.450 kr. (2010-niveau) svarende til 110.300 kr. i 2024.

Værdien af aktiesparekontoen opgøres hvert år den 31. december og danner grundlag for, i hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det følgende kalenderår. Grundbeløbet reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20.

Hvis der foretages indskud på aktiesparekontoen, som overstiger grundbeløbet, skal det overskydende beløb udloddes. Derudover skal der betales en afgift på 3 pct. p.a. af dette beløb.

Beskatningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem værdien af alle aktiver på aktiesparekontoen ved indkomstperiodens afslutning og aktivernes værdi ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af indkomstperiodens indskud og med tillæg af indkomstperiodens udlodninger. Det vil sige, at beskatningen sker på grundlag af et lagerprincip. Dette er i modsætning til direkte investering i aktier uden for aktiesparekontoen, hvor beskatningen som udgangspunkt sker på grundlag af de i løbet af indkomståret realiserede gevinster og tab.

For fuldt skattepligtige personer beskattes gevinst på aktiesparekontoen med en skattesats på 17 pct. Et værdifald på aktiesparekontoens aktiver fremføres til modregning i senere års gevinster på aktiesparekontoen. Ved direkte investering beskattes aktieindkomst med 27 pct. eller 42 pct. afhængigt af, om årets aktieindkomst overstiger progressionsgrænsen, som udgør 58.900 kr. i 2023.

2.1.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Den foreslåede forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen er en udmøntning af aftalen om finansloven for 2023, som vil forøge incitamentet til at oprette en aktiesparekonto. Det blev muligt at spare op via aktiesparekontoen for første gang i kalenderåret 2019. Ordningen blev indført med henblik på at gøre det mere attraktivt at opspare i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser via en nem ordning med en effektiv gennemsnitlig beskatning af afkastet, der er lavere end den almindelige gældende aktieindkomstbeskatning.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen gradvist frem til 2026 i overensstemmelse med aftalen om finansloven for 2023. Loftet reguleres som de fleste andre beløbsgrænser i skattelovgivningen efter personskattelovens § 20 med udgangspunkt i et grundbeløb, der er angivet i 2010-niveau. Den foreslåede forhøjelse skal derfor ske ved at indføre nye og højere grundbeløb i 2024 og 2025 og for 2026 og senere år.

Den foreslåede forhøjelse af loftet vil - med den skønnede regulering efter personskattelovens § 20 - medføre, at der i 2024 bliver mulighed for at foretage yderligere indskud på aktiesparekontoen, indtil den samlede værdi udgør 135.900 kr. (2024-niveau), for kalenderåret 2025 vil der kunne foretages yderligere indskud på aktiesparekontoen, indtil den samlede værdi udgør 137.200 kr. (2024-niveau), og fra og med kalenderåret 2026 vil der kunne foretages yderligere indskud på aktiesparekontoen, indtil den samlede værdi udgør 140.800 kr. (2024-niveau).

2.1.2. Betalingsfrist for aktiesparekontoskatten

2.1.2.1. Gældende ret

En person kan kun oprette én aktiesparekonto. Det skyldes hensynet til pengeinstitutternes og Skatteforvaltningens administration og kontrol med, at der ikke indskydes højere beløb end op til loftet, som udgør 110.300 kr. i 2024.

Hvis en person opretter mere end én aktiesparekonto, vil det efter de gældende regler være den aktiesparekonto, der er oprettet først, der har skattemæssig gyldighed som en aktiesparekonto. En senere oprettet konto anerkendes ikke som en aktiesparekonto, men betragtes som en almindelig indlånskonto og et almindeligt værdipapirdepot, der beskattes efter de almindelige skatteregler. Skatteforvaltningen har således efter gældende regler ikke mulighed for at anerkende en senere oprettet konto som en gyldig aktiesparekonto i stedet for en tidligere oprettet aktiesparekonto, selv om den først oprettede konto slet ikke har været anvendt.

Beskatningsgrundlaget skal opgøres som forskellen mellem værdien af alle aktiver på aktiesparekontoen ved indkomstperiodens slutning og aktivernes værdi ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af indkomstperiodens indskud på aktiesparekontoen og med tillæg af indkomstperiodens udlodninger, jf. aktiesparekontolovens § 13, stk. 1, 1. pkt. Derudover fremgår det af § 13, stk. 1, 2. pkt., at værdien skal reduceres med et eventuelt negativt indestående på indlånskontoen ved indkomstperiodens udløb.

Skat og eventuel afgift på aktiesparekontoen for et kalenderår forfalder til betaling den 22. januar efter kalenderårets udløb, jf. aktiesparekontolovens § 20. Dette svarer til den betalingsfrist, der gælder for pensionsinstitutter m.v. efter pensionsafkastbeskatningsloven.

I en overgangsperiode gældende for kalenderårene 2019-2022 er det dog fastsat, at skat og afgift først forfalder til betaling en måned senere, dvs. den 22. februar efter kalenderårets udløb, jf. overgangsreglen i aktiesparekontolovens § 32, stk. 2.

Hvis instituttet foretager indberetning om en rettelse af en tidligere indberettet skat eller afgift efter udløbet af den almindelige frist, forfalder beløbet, der er en konsekvens af rettelsen, på dagen for rettelsen, hvis der er tale om en forhøjelse, og 14 dage efter rettelsen, hvis der er tale om en nedsættelse.

I en overgangsperiode gældende for kalenderårene 2019-2022 er der dog fastsat forlængede betalingsfrister, således at beløb, der skal betales som følge af rettelsen, først forfalder 30 dage efter indberetningen af rettelsen, jf. overgangsreglen i aktiesparekontolovens § 32, stk. 3.

2.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Det var ved indførelse af aktiesparekontoloven i 2018 forudsat, at skattemyndighedernes administration af aktiesparekontoen skulle it-understøttes. Dog ville dette først kunne implementeres efter en vis overgangsperiode, som blev vurderet til at burde sættes til 4 år.

For at gøre det muligt at administrere aktiesparekonti manuelt i overgangsperioden, blev der i loven fastsat forlængede betalingsfrister for institutternes indbetaling af skat og eventuel afgift for kalenderårene 2019-2022. Endvidere blev der fastsat forlængede betalingsfrister, hvor en rettelse af en tidligere indbetalt skat eller afgift fører til en ændring af det indbetalte beløb.

Det er efterfølgende besluttet kun delvist at it-understøtte ordningen. Det er på den baggrund nødvendigt at fastholde de udskudte betalingsfrister, der i overgangsperioden gælder for pengeinstitutterne, så de udskudte frister gøres permanente.

Efter gældende regler kan en person kun oprette én aktiesparekonto. Kommer personen til at oprette flere aktiesparekonti, er det alene den først oprettede konto, der kan anses for gyldig som aktiesparekonto - også hvor denne konto måske aldrig har været brugt. En senere oprettet konto kan ikke anerkendes som en aktiesparekonto. Dette gælder også, selv om det er den eneste konto, der er foretaget indskud på.

Det har imidlertid vist sig, at der er et ikke ubetydeligt antal skattepligtige, som er kommet til at oprette mere end én aktiesparekonto, hvor situationen i mange tilfælde samtidig er den, at den først oprettede aktiesparekonto ikke er taget i brug.

Hvis to aktiesparekonti er oprettet i forskellige pengeinstitutter, har de to institutter normalt heller ikke haft mulighed for at konstatere, at personen har oprettet flere aktiesparekonti. Begge institutter har indberettet konti til Skatteforvaltningen som aktiesparekonti.

Når Skatteforvaltningen herefter har konstateret, at den skattepligtige har oprettet mere end en aktiesparekonto, har Skatteforvaltningen givet besked til det institut, hvor den senest oprettede konto er oprettet, om, at der er tale om en ugyldig aktiesparekonto. Dette har medført, at pengeinstituttet har været nødsaget til at foretage ofte omfattende korrektioner af indberetningerne, idet afkastet på den senest oprettede konto alligevel ikke skal beskattes efter aktiesparekontolovens regler, men efter de almindelige regler for beskatning af aktier m.v.

Beskatningsgrundlaget for aktiesparekontoskatten skal opgøres som forskellen mellem værdien af aktiverne ved indkomstperiodens slutning og værdien ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af periodens indskud og tillæg af årets udlodninger. Derud over skal den opgjorte værdi nedsættes med et eventuelt negativt indestående på kontoen ved periodens slutning.

Reglen om, at det opgjorte beskatningsgrundlag tillige skal nedsættes med et eventuelt negativt indestående på kontoen ved periodens slutning, betyder imidlertid, at der ved et negativt indestående på kontoen gives nedsættelse to gange for det samme beløb, idet der allerede gives fradrag herfor ved den indledende opgørelse af beskatningsgrundlaget.

Denne mulighed for en nedsættelse to gange med samme beløb udgør en fejl, som der bør rettes op på, så beskatningsgrundlaget opgøres korrekt også i tilfælde af et negativt indestående på kontoen.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre aktiesparekontolovens § 20, således at det almindelige forfaldstidspunkt og dermed betalingsfris-ten for betaling af aktiesparekontoskatten og eventuel afgift permanent bliver den 22. februar i året efter kalenderårets udløb.

Det foreslås endvidere at ændre aktiesparekontolovens § 23, således at en yderligere skat eller afgift, hvor pengeinstituttet indberetter en forhøjelse, forfalder til betaling den 22. i den efterfølgende måned, fremfor på dagen for indberetnin‍gen. Endvidere foreslås betalingsfristen for tilbagebetaling af en skat eller afgift, hvor pengeinstituttet indberetter en nedsættelse, ændret således, at beløbet også forfalder til betaling den 22. i den efterfølgende måned fremfor 14 dage efter indberetningen.

Yderligere foreslås det at ændre aktiesparekontolovens § 1, således at Skatteforvaltningen får mulighed for efter anmodning at træffe afgørelse om, at en senere oprettet aktiesparekonto tillægges gyldighed som aktiesparekonto. I tilknytning hertil foreslås en ændring af aktiesparekontolovens § 27, således at en person med flere konti får mulighed for at klage over et afslag fra Skatteforvaltningen om at tillægge en senere oprettet aktiesparekonto gyldighed som aktiesparekonto i stedet for en tidligere oprettet aktiesparekonto.

De foreslåede ændringer vil medføre, at pengeinstitutternes og Skatteforvaltningens administration af aktiesparekontoordningen gøres lettere.

Endelig foreslås det at ophæve aktiesparekontolovens § 13, stk. 1, 2. pkt., hvorved der rettes op på en fejl i loven.

2.2. Ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet

2.2.1. Gældende ret

Efter aktieavancebeskatningsloven skal personer ved afståelse af aktier medregne gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 12, 13, 13 A og 14. Gevinst og tab indgår ved opgørelse af aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

I forhold til den skattemæssige behandling af tab sondres der mellem »unoterede« aktier og »noterede« aktier. Noterede aktier er defineret som aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, mens unoterede aktier er defineret som aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen betyder, at aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, skattemæssigt anses for unoterede.

Tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan fradrages uden begrænsninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13. Medfører fradraget, at aktieindkomsten bliver negativ, beregnes en negativ skat heraf, som modregnes i personens slutskat, idet et eventuelt resterende beløb kan fremføres til modregning i slutskatten for senere indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 5. Adgangen til tabsfradrag uden begrænsning omfatter dog ikke aktier, som i personens ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked.

Tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan alene fradrages i summen af indkomstårets udbytter og aktiegevinster, der vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er aktieindkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 A. Derudover gælder der den begrænsning, at retten til tabsfradrag er betinget af, at Skatteforvaltningen har modtaget oplysning om erhvervelse af den pågældende aktie, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14. For aktier, som i personens ejertid optages til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses oplysningsforpligtelsen for opfyldt, hvor Skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvor aktien har skiftet status, har modtaget oplysninger herom fra personen, eller hvor Skatteforvaltningen via indberetning fra depotforvalter har modtaget oplysning om besiddelsen.

Aktieavancebeskatningslovens regler for beskatning af selskabers porteføljeaktier, dvs. hvor aktiebesiddelsen er på mindre end 10 pct. af kapitalen, indeholder ligeledes en sondring mellem »unoterede« og »noterede« aktier. I forhold til selskaber anses aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, for noterede, mens aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, anses for unoterede. Modsat hvad der gælder for personer, anses selskabers aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, således for noterede.

Ved en multilateral handelsfacilitet forstås et multilateralt handelssystem, som ikke er et reguleret marked, idet der ved et handelssystem forstås ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres, jf. § 3 i lov om kapitalmarkeder. Eksempelvis er Nasdaq Copenhagen et reguleret marked, mens vækstbørsen First North er en multilateral handelsfacilitet.

Som udgangspunkt skal gevinst og tab på aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1. Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 4, skal personer dog anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvis personen anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Ved anvendelse af lagerprincippet opgøres gevinst og tab som forskellen mellem obligationens henholdsvis gældens værdi ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse.

Som udgangspunkt skal gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1. Det vil sige, at gevinst og tab skal opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, idet der ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som aktionæren har i det pågældende selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

Som en undtagelse herfra gælder, at gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal opgøres efter aktie-for-aktie-metoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 2. Det vil sige, at gevinst og tab skal opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den specifikke aktieret eller aktietegningsret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 25. Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, medregnes således ikke ved opgørelse af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3.

Endvidere følger det af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, at de tegningsretter til aktier, der er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, og som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, heller ikke skal indgå ved en avanceopgørelse baseret på gennemsnitsmetoden. Tegningsretter omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, er tegningsretter, der er tildelt de hidtidige aktionærer, men hvor tildelingen ikke er sket forholdsmæssigt. Gevinst ved afståelse af sådanne tegningsretter er skattefri, og der er ikke fradragsret for tab.

Efter kursgevinstlovens § 29 skal gevinst og tab på finansielle kontrakter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet gevinst og tab opgøres under anvendelse af lagerprincippet.

For personer gælder der den begrænsning, at tab på finansielle kontrakter, kun kan fradrages i indkomstårets gevinster på kontrakter, idet yderligere tab kan fradrages, i det omfang de ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1 og 2. Dog kan eventuelle yderligere tab under visse betingelser fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder en ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks, og herefter uudnyttede tab kan overføres til fradrag i en ægtefælles nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 3. Tab, der ikke kan fradrages efter reglerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 eller 3, kan fremføres til fradrag i de følgende indkomstårs nettogevinst på kontrakter m.v.

Ved et salg af aktier til det selskab, der har udstedt ak­tierne, skal afståelsessummen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Dog finder aktieavancebeskatningslovens regler om beskatning af gevinst og tab på aktier anvendelse, hvis der er tale om et tilbagesalg til det udstedende selskab af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5. Aktiesælgeren har dog mulighed for at vælge, at tilbagesalg til det udstedende selskab af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler, men i stedet undergives udbyttebeskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 3.

Reglerne i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, 1. pkt., er afspejlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 4. Af denne bestemmelse fremgår det, at ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det udstedende selskab behandles gevinst og tab efter aktieavancebeskatningslovens regler, medmindre sælger har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal indberette en række oplysninger til Skatteforvaltningen. Der skal foretages indberetning om udloddet udbytte vedrørende deponerede aktier optaget til handel på et reguleret marked og deponerede aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men som er registreret i en værdipapircentral, jf. skatteindberetningslovens § 16, stk. 1. Der skal sammen med udbytteindberetningen bl.a. gives oplysning om, hvorvidt den deponerede aktie er optaget til handel på et reguleret marked, jf. skatteindberetningslovens § 16, stk. 2, nr. 7. Ud over indberetning af udloddet udbytte skal der i forhold til hver enkelt depothaver foretages indberetning af en række oplysninger om de deponerede aktier, herunder om aktien er optaget til handel på et reguleret marked og med angivelse af kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvor dette er tilfældet, jf. skatteindberetningslovens § 17, stk. 2, nr. 3 og 4.

I forhold til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, hviler der en indberetningspligt på selskaber og foreninger m.v., der har pligt til at indeholde udbyttekildeskat. Disse selskaber og foreninger m.v. skal foretage indberetning om udloddet udbytte vedrørende aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked og ikke er registreret i en værdipapircentral, jf. skatteindberetningslovens § 29.

Endelig skal den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., hvert år foretage indberetning til Skatteforvaltningen om køb og salg af aktier, der er formidlet i det forudgående kalenderår, jf. skatteindberetningslovens § 17, stk. 3. Indberetningen skal bl.a. indeholde oplysning om, hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 34, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Investorer har mulighed for at handle aktier på en række forskellige elektroniske platforme. Både regulerede markeder (reelle børser) og multilaterale handelsfaciliteter udgør sådanne handelsplatforme. Betragtet som handelssystem er regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter ens. Forskellen på de to markedstyper består primært i, hvilke krav der stilles til tilladelse og drift. Det er muligt for en operatør af et reguleret marked tillige at drive en multilateral handelsfacilitet.

De store lighedspunkter mellem regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter indebærer, at det ofte kan være uklart for aktiekøber, hvorvidt en given aktie er købt på en handelsplads med status som et reguleret marked eller en handelsplads med status som en multilateral handelsfacilitet. Også for de indberetningspligtige kan det være en udfordring at vurdere, om en given aktie skal klassificeres som optaget til handel på et reguleret marked eller ej.

Der eksisterer i dag i regi af Skatteforvaltningen et aktieavanceberegningssystem, VPS, der er udformet med baggrund i de regler, der gælder for beskatning af personers avancer på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. VPS foretager beregning af gevinster og tab på baggrund af de data, som modtages fra de indberetningspligtige, der formidler aktiehandler. De beregnede gevinster og tab fortrykkes automatisk på personens årsopgørelse.

Indberetningspligten for formidlere af aktiehandler omfatter alle formidlede aktiehandler uanset aktiens status. Det vil sige, uanset om den handlede aktie er optaget til handel på et reguleret marked, optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet eller hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Skatteforvaltningen modtager således oplysning om handel med aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Imidlertid kan de modtagne oplysninger ikke nyttiggøres på en sådan måde, at der kan ske automatisk fortryk af gevinster og tab på personens årsopgørelse, da aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet ikke er undergivet de samme regler som aktier optaget til handel på et reguleret marked. Aktieavanceberegningssystemet, VPS, kan dermed ikke benyttes.

Konsekvensen er, at personer, som har solgt aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, selv skal oplyse om gevinst eller tab som følge af handlen på årsopgørelsen. Dette selv om handlen er blevet indberettet, og de berørte personer modtager en notifikation fra den indberetningspligtige om den skete indberetning.

Det forhold, at der ikke gælder de samme beskatningsregler for personers aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og personers aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, betyder, at der er en ikke-uvæsentlig risiko for, at der kan opstå en fejlbehæftet beskatning.

Ud over risikoen for manglende oplysninger fra personer, der har solgt aktier, fordi de har det indtryk, at indberetning sker automatisk, er der også risikoen for fejlbehæftede indberetninger fra de indberetningspligtiges side i form af fejl i klassificeringen. En fejl i klassificeringen kan føre til en forkert beskatning og vil dermed kunne få direkte betydning for de berørte personer.

Rigsrevisionen har i beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet kritiseret det forhold, at Skatteforvaltningen modtager tredjepartsindberetninger om handel med aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, som det ikke er muligt at anvende systematisk, fordi der mangler en systemmæssig understøttelse.

Endelig skal bemærkes, at personers handel med aktier på multilaterale handelsfaciliter er i stigning. I 2020 var der ca. 57.000 personer, der solgte aktier på en multilateral handelsfacilitet, hvilket var mere end en fordobling i forhold til 2019.

På baggrund af ovenstående er det opfattelsen, at reglerne bør ændres således, at der for personer vil være et sammenfald i den skattemæssige behandling af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

En ændret sondring, således at aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, kommer til at følge reglerne for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fremfor reglerne for aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, vil svare til den sondring, der allerede gælder i forhold til aktier ejet af selskaber m.v., og den sondring, der gælder i aktiesparekontoloven. Efter aktiesparekontoloven kan der således investeres i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at personers aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet skal behandles på samme måde som aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

På den ene side vil forslaget medføre en mindre stramning, idet fradragsretten for tab på aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet vil overgå fra fuld fradragsret til en kildeartsbegrænset fradragsret. Dette i og med at den foreslåede ændring vil betyde, at tab kun vil kunne fradrages i nærmere definerede indkomsttyper, nemlig udbytter og gevinster vedrørende aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

På den anden side vil forslaget betyde, at det vil blive muligt for Skatteforvaltningen at fortrykke gevinst og tab ved personers afståelse af aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet på årsopgørelsen. Derved sikres automatisk beskatning af gevinster, og at personen får de tabsfradrag, som vedkommende er berettiget til.

Det foreslås i forlængelse af ovenstående generelt at ensarte sondringen mellem »noterede« og »unoterede« aktier i skattelovgivningen, således at sondringen kommer til at gå mellem på den ene side aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet og på den anden side aktier, der hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

2.3. Diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter

2.3.1. Lempelse for underliggende selskabsskat ved investering i udenlandske investeringsselskaber

2.3.1.1. Gældende ret

Personer og dødsboer, der har modtaget skattepligtige udbytter af aktier i investeringsselskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan efter reglerne i ligningslovens § 33 G ansøge Skatteforvaltningen om at få eftergivet en del af den danske skat af udbyttet.

Ligningslovens § 33 G omfatter alene udbytte fra aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C. Det vil sige, at der skal være tale om udbytte af aktier i obligationsbaserede investeringsselskaber.

Personer skal medregne udbytte af aktier i obligationsbaserede investeringsselskaber ved opgørelse af kapitalindkomsten.

Selskaber, der har modtaget skattepligtige udbytter af aktier i investeringsselskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan efter reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, ansøge Skatteforvaltningen om at få eftergivet en del af den danske skat af udbyttet.

Selskabsskattelovens § 17, stk. 3, omfatter ikke udbytter, der er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, dvs. udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Endvidere omfatter selskabsskattelovens § 17, stk. 3, ikke udbytter, der er omfattet af selskabs-skattelovens § 17, stk. 2. Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, kan der under visse betingelser ske nedsættelse af et dansk moderselskabs skat af udbytte fra et udenlandsk datterselskab, hvor det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det beløb, der kan eftergives efter ligningslovens § 33 G og selskabsskattelovens § 17, stk. 3, er maksimeret. Beregningen foregår på den måde, at der opgøres et sumbeløb (beløb 1) bestående af den skat, som investeringsselskabet har betalt af den indkomst, som ligger til grund for udbyttet, og den skat, som aktionæren har betalt af den til udbyttet svarende del af indkomsten. Dernæst opgøres et sumbeløb (beløb 2) bestående af den skat, som henholdsvis investeringsselskabet og aktionæren skulle have betalt, hvis investeringsselskabet havde været beskattet i Danmark af den indkomst, som ligger til grund for udbyttet. Der kan maksimalt eftergives det beløb, hvormed beløb 1 overstiger beløb 2.

Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor investeringsselskabet er hjemmehørende, kan der ved opgørelse af det maksimale eftergivelsesbeløb ikke indregnes et større skattebeløb, end hvad den pågældende stat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 4.

Reglerne for opgørelse af det maksimale eftergivelsesbeløb betyder, at en eftergivelse kun er relevant i de situationer, hvor den samlede beskatning af investeringsselskab og aktionær er større end den skat, som investeringsselskab og aktionær tilsammen skulle have betalt, hvis investeringsselskabet havde været hjemmehørende i Danmark.

For personer og selskaber er beskatningen den samme ved investering i danske investeringsselskaber og ved investering i udenlandske investeringsselskaber. Reglerne i ligningslovens § 33 G og selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4, har dermed alene betydning, hvor der modtages udbytte fra et investeringsselskab, der er hjemmehørende i en stat, der har en højere beskatning af investeringsselskaber end Danmark. Efter de danske regler er investeringsselskaber skattefri, idet de dog skal betale en skat på 15 pct. af danske aktieudbytter og selskabsbeskattes af visse renter og kursgevinster, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

2.3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Reglerne i ligningslovens § 33 G og selskabsskattelovens § 17, stk. 3, blev indført i 1994, jf. lov nr. 377 af 18. maj 1994. På daværende tidspunkt var udformningen af reglerne om beskatningen af udbytter baseret på den opfattelse, at beskatningen skulle anskues i sammenhæng med den underliggende selskabsbeskatning.

Denne opfattelse er man imidlertid efterfølgende gået bort fra, hvilket bl.a. ses afspejlet i efterfølgende ændringer af reglerne om beskatning af udbytte. Eksempelvis blev der ved en lovændring i 2009, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009, gennemført en ændring af udbyttebeskatningen af selskabers porteføljebesiddelser, således at skattepligtige udbytter skal medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen. Før lovændringen var reglen, at alene 66 pct. af et skattepligtigt udbytte skulle medregnes - dette af hensyn til den underliggende selskabsbeskatning.

Lov nr. 525 af 12. juni 2009 havde som en underliggende præmis, at undgåelse af dobbeltbeskatning ved selskabsbeskatning i flere led er et hensyn, som alene har relevans i moder-/datterselskabsforhold.

Som udgangspunkt er der taget højde for moder-/datterselskabsforholdene i reglen i selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrihed for datterselskabsudbytter og reglen i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, om nedsættelse af et dansk moderselskabs skat af udbytte fra et udenlandsk datterselskab, hvor det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Aktier i investeringsselskaber er ikke omfattet af reglerne om datterselskabsaktier. Imidlertid kan aktier i investeringsselskaber være omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU). Det vil f.eks. være situationen, hvis investeringsselskabet er organiseret som en af de former, der er anført i bilag I, del A, i direktivet, og aktionæren har en ejerandel på mindst 10 pct.

Med baggrund i ovenstående er det opfattelsen, at der ikke længere er grundlag for at opretholde de gældende regler om lempelse for underliggende selskabsskat ved investering i udenlandske investeringsselskaber. Der er herved lagt vægt på, at mellemliggende lovændringer har ført til en indretning af udbyttebeskatningen, hvor samspillet til den underliggende selskabsbeskatning alene er tillagt vægt i moder-/datterselskabsforhold. For at sikre, at reglerne om selskabers adgang til lempelse for den underliggende selskabsskat, hvor der foreligger et moder-/datterselskabsforhold, i alle tilfælde er i overensstemmelse med EU-retten, bør reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, videreføres, men med den begrænsning, at de alene skal finde anvendelse, hvor der foreligger en ejerandel på mindst 10 pct.

En begrænsning af adgangen til at kunne opnå lempelse for en underliggende selskabsskat til kun at omfatte situationer, hvor en overholdelse af EU-retten tilsiger dette, understøttes også af det forhold, at lempelsesadgangen reelt er udtryk for, at den danske stat som følge af lempelsen reelt kommer til at betale den del af den udenlandske skat, der samlet overstiger den samlede danske beskatning.

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve ligningslovens § 33 G. Forslaget vil umiddelbart betyde, at personer og dødsboer ikke længere vil have mulighed for at opnå eftergivelse af en del af den danske udbytteskat, hvor der er tale om aktier i et udenlandsk investeringsselskab, der er hjemmehørende i en stat med en højere beskatning af investeringsselskaber end den beskatning, som danske investeringsselskaber er undergivet.

Det foreslås endvidere at ændre selskabsskattelovens § 17, stk. 3, således at reglen alene vil omfatte den situation, hvor det danske selskab, som har foretaget investeringen, har en ejerandel på mindst 10 pct. i det udenlandske investeringsselskab. Den foreslåede ændring vil betyde, at adgangen til at kunne opnå lempelse for en underliggende selskabsskat forbeholdes den situation, hvor der foreligger et moder-/datterselskabsforhold.

For selskabsinvestorer med en ejerandel på under 10 pct. vil den foreslåede ændring således umiddelbart betyde, at de ikke længere vil have mulighed for at opnå eftergivelse af en del af den danske udbytteskat, i de situationer hvor der er tale om investering i aktier i et udenlandsk investeringsselskab, der er hjemmehørende i en stat med en højere beskatning af investeringsselskaber end den beskatning, som danske investeringsselskaber er undergivet.

Det bemærkes, at mange udenlandske investeringsselskaber er hjemmehørende i stater, hvor investeringsselskaber er skattefri. Derfor vil bortfaldet af adgangen til at opnå lempelse for en underliggende selskabsskat have en mere formel end reel betydning. Baggrunden for forslaget er således også et forenklingshensyn, idet forslaget vil betyde ophævelse af skatteregler, der ikke længere har et relevant indhold.

2.3.2. Justering af visse regler for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

2.3.2.1. Gældende ret

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for årets tab og udgifter til administration. Oplysning om størrelsen af den opgjorte minimumsindkomst skal indsendes til Skatteforvaltningen tillige med oplysning om, hvorledes den opgjorte minimumsindkomst er sammensat, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 11. Endvidere skal der oplyses om beløb ud over den opgjorte minimumsindkomst, som er henført til investeringsinstituttets deltagere. De pågældende oplysninger skal indsendes senest 2 måneder efter godkendelsen af investeringsinstituttets regnskab, dog senest den 30. juni i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra.

Hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke indsender oplysningerne om minimumsindkomsten m.v. rettidigt, er konsekvensen, at investeringsinstituttets deltagere i stedet skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A-19 C, dvs. efter de regler, der gælder for deltagere i investeringsselskaber, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 12.

Beskatning efter reglerne for investeringsselskaber betyder, at deltagerne lagerbeskattes. Det vil sige, at de årligt beskattes af forskellen mellem bevisets værdi ultimo og bevisets værdi primo. I modsætning til beskatning efter reglerne for deltagere i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor det alene er instituttets realiserede avancer, som indgår i minimumsindkomsten, betyder lagerbeskatningen, at deltagerne også vil blive beskattet af eventuelle urealiserede avancer i instituttet. Lagerbeskatningen vil finde anvendelse for det år, hvorom oplysninger om den opgjorte minimumsindkomst ikke er indsendt rettidigt, og de 4 efterfølgende kalenderår, dvs. i alt i mindst 5 år.

Henvisningen til reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A-19 C indebærer, at i den situation, hvor der er tale om et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke har indsendt oplysninger rettidigt, skal personer medregne forskellen mellem bevisets værdi ultimo og bevisets værdi primo ved opgørelse af aktieindkomsten, og at i den situation, hvor der er tale om et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke har indsendt oplysninger rettidigt, skal personer medregne forskellen mellem bevisets værdi ultimo og bevisets værdi primo ved opgørelse af kapitalindkomsten.

Endvidere finder bestemmelsen anvendelse, hvor investeringsinstituttet ikke rettidigt har givet oplysning eller ikke har givet korrekte oplysninger til finansielle indberetningspligtige, som f.eks. deltagernes værdipapircentral eller pengeinstitut her i landet, om minimumsindkomsten og dens sammensætning, med henblik på at disse indberetningspligtige kan indsende deres indberetning rettidigt til Skatteforvaltningen.

Hvis der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra investeringsinstituttet for flere på hinanden følgende år, vil investeringsinstituttets deltagere blive lagerbeskattet fra og med det første år, hvorom der mangler rettidige og korrekte oplysninger til og med det fjerde år efter det seneste år, som der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

Det er en forudsætning for, at et investeringsinstitut kan opnå skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, at det har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Danske investeringsinstitutter, der har valgt status som institut med minimumsbeskatning, er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c.

Hvor et investeringsinstitut vælger status som minimumsbeskattet, skal investeringsinstituttet indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen, idet det samtidig hermed skal oplyses, hvorvidt investeringsinstituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 10. Danske personinvestorer skal ved investering i aktiebaserede investeringsinstitutter medregne deres andel af den af instituttet årligt opgjorte minimumsindkomst ved opgørelse af aktieindkomsten, mens andelen skal medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten ved investering i obligationsbaserede investeringsinstitutter.

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 14, kan Skatteforvaltningen bl.a. fastsætte nærmere regler om de meddelelser, der skal indsendes efter § 16 C, stk. 10. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1003 af 9. august 2013 om oplysnings- og dokumentationspligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Hvis et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning overgår til at være et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, har overgangen først virkning for instituttets skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, nr. 3. Tilsvarende gælder, hvor et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning overgår til at være et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 6.

Et investeringsinstitut, der har valgt skattemæssig status som minimumsbeskattet, kan efterfølgende omgøre dette valg. Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning overgår til at være omfattet af en anden bestemmelse i selskabsskattelovens § 1 eller til at være et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, sidestilles det med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos instituttet på tidspunktet for overgangen, jf. selskabsskattelovens § 5 F. Overgangen har virkning for investeringsinstituttets skattepligt fra udløbet af det indkomstår, hvor overgangen foretages.

Hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning efterfølgende vælger skattemæssig status som investeringsselskab, skal instituttet indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 13. Valget har virkning fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvori meddelelsen om statusskiftet er indsendt til Skatteforvaltningen. Da investeringsinstitutter med minimumsbeskatning har kalenderåret som indkomstår, er der et sammenfald af virkningstidspunkt efter henholdsvis selskabsskattelovens § 5 F og ligningslovens § 16 C, stk. 13.

2.3.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Oplysninger om størrelsen af minimumsindkomsten og sammensætningen heraf for et givet kalenderår og oplysning om et eventuelt differencebeløb er nødvendige oplysninger for Skatteforvaltningen som led i kontrollen af, at instituttets deltagere bliver beskattet korrekt af afkastet af deres investering i det pågældende investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Det bør derfor have en konsekvens, hvis oplysningerne ikke indsendes rettidigt. Konsekvensen bør samtidig have en sådan karakter, at der på anden vis kan sikres en beskatning af deltagerne for det pågældende kalenderår. Reglen om, at deltagerne som følge af den manglende rettidige indsendelse af de relevante oplysninger undergives en lagerbeskatning, må anses for en adækvat måde at opfylde dette krav på. Omvendt er det opfattelsen, at det ikke er påkrævet at fastholde deltagerne under en lagerbeskatning i 4 år efter det kalenderår, som der ikke rettidigt er indsendt oplysninger for.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der ikke længere ønsker at have skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, vil som hovedregel overgå til at få status som investeringsselskab. Imidlertid vil ikke alle de investeringsinstitutter, der har mulighed for at vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, nødvendigvis opfylde investeringsselskabsdefinitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19. Reglerne om investeringsselskaber omfatter f.eks. ikke selskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer, mens et investeringsinstitut kan have status som institut med minimumsbeskatning også i den situation, hvor det måtte have en ejerandel på 10 pct. eller mere i et selskab, der har placeret formuen i andet end værdipapirer. I givet fald vil et sådant investeringsinstitut med minimumsbeskatning blive omfattet af en af de andre skattepligtsbestemmelser i selskabsskattelovens § 1, f.eks. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, om andre selskaber end aktieselskaber og anpartsselskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskud.

På den baggrund er det opfattelsen, at kravet om indsendelse af en meddelelse til Skatteforvaltningen, hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning efterfølgende fravælger denne skattemæssige status, bør gælde generelt og ikke kun i den situation, hvor instituttet får status som investeringsselskab.

Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ændrer sammensætningen af instituttets aktivmasse med den konsekvens, at det ændrer status fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller omvendt, har det betydning for, hvorledes de danske personinvestorer skal beskattes af deres andel af den af instituttet årligt opgjorte minimumsindkomst. Dette fordi minimumsindkomst fra aktiebaserede institutter skal indgå i aktieindkomsten, mens minimumsindkomst fra obligationsbaserede institutter skal indgå i kapitalindkomsten.

På den baggrund er det opfattelsen, at der bør stilles krav om, at et investeringsinstitut, der har valgt status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, og som efter dette valg ændrer status fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller omvendt, skal indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen.

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve reglen i ligningslovens § 16 C, stk. 12, om, at deltagere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning vil blive undergivet lagerbeskatning i de 4 kalenderår, som følger efter det kalenderår, for hvilket investeringsinstituttet ikke rettidigt har indsendt oplysninger om minimumsindkomsten m.v.

Det foreslås endvidere at ændre reglen i ligningslovens § 16 C, stk. 13, om indsendelse af en meddelelse til Skatteforvaltningen, hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke længere ønsker at have skattemæssig status som et sådant, således at reglen bliver generel og ikke kun omfatter de situationer, hvor der skiftes skattemæssig status til investeringsselskab.

Det foreslås yderligere at ændre reglen i ligningslovens § 16 C, stk. 10, således at der tillige stilles krav om, at et investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal indsende en meddelelse til Skatteforvaltningen, hvis instituttet efterfølgende, dvs. efter valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, ændrer status fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller omvendt.

2.3.3. Minimumsbeskattede investeringsinstitutters investering i hybrid kapital

2.3.3.1. Gældende ret

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er investeringsinstitutter, hvis midler udelukkende er placeret i værdipapirer, og som udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud. For at opnå status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning kræves det, at instituttet aktivt har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Reglerne for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, herunder de krav som skal være opfyldt for at opnå status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, følger af ligningslovens § 16 C.

Investeringsinstitutter, der vælger status som minimumsbeskattet, skal årligt opgøre en minimumsindkomst, der danner basis for beskatningen af investeringsinstituttets deltagere. Minimumsindkomsten består af summen af de indtægter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 4, med fradrag for de tab og udgifter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 5 og 6.

Blandt de indtægter, der skal indgå i opgørelsen af årets minimumsindkomst, er gevinst på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven og gevinst ved afståelse af værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Blandt de tab, der skal indgå i opgørelsen af minimumsindkomsten, er tab på fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven og tab ved afståelse af værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Gevinst og tab på værdipapirer, som hverken er omfattet af kursgevinstloven eller aktieavancebeskatningsloven, skal dermed ikke indgå ved opgørelsen af minimumsindkomsten. I stedet opgøres gevinst og tab på disse værdipapirer særskilt, og en nettogevinst er skattepligtig ved udlodning heraf, da det udloddede beløb anses for udbytte.

Dette er tilfældet for værdipapirer, der er udformet på en sådan måde, at de er omfattet af statsskatteloven. Disse værdipapirer er gældslignende, men opfylder ikke de skatteretlige kriterier for, at der er tale om gæld. Dermed er værdipapirer uden et forud aftalt forfaldstidspunkt som udgangspunkt omfattet af statsskatteloven.

Sådanne instrumenter anses for hybride udstedelser, hvilket vil sige, at de er en slags mellemting mellem gæld og egenkapital.

Da hybride udstedelser anses for værdipapirer, er der tale om udstedelser, som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan investere i.

Deltagerne beskattes af deres forholdsmæssige andel af den opgjorte minimumsindkomst, idet denne anses for et udbytte fra instituttet til deltagerne. Der indtræder beskatning, uanset om der sker en faktisk udlodning, eller afkastet forbliver indestående i investeringsinstituttet.

Deltagere, der er fuldt skattepligtige til Danmark, skal medregne deres andel af den opgjorte minimumsindkomst ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Personer skal medregne beløbet til aktieindkomsten, hvis instituttet er aktiebaseret, dvs. at mere end 50 pct. af aktivmassen er placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og til kapitalindkomsten, hvis instituttet er obligationsbaseret, dvs. at instituttet ikke opfylder betingelserne for at være aktiebaseret.

Udenlandske deltagere er ikke skattepligtige til Danmark af deres andel af den opgjorte minimumsindkomst.

Hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning har andre indtægter eller tab, ud over hvad der skal indgå ved opgørelsen af årets minimumsindkomst, kan investeringsinstituttet selv vælge, om og i hvilket omfang dette nettoafkast skal akkumuleres eller udloddes til deltagerne. Hvis der sker udlodning, anses beløbet som udbytte og beskattes hos deltagerne på samme måde som minimumsindkomsten. Det vil sige, at beløbet for danske persondeltagere vil skulle indgå i aktieindkomsten, hvis investeringsinstituttet er aktiebaseret, og i kapitalindkomsten, hvis investeringsinstituttet er obligationsbaseret, mens beløbet for udenlandske deltagere ikke vil være undergivet en dansk skattepligt.

Ud over sondringen mellem aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning sondres der inden for kategorien obligationsbaserede investeringsinstitutter mellem rent obligationsbaserede investeringsinstitutter og andre obligationsbaserede investeringsinstitutter. Rent obligationsbaserede investeringsinstitutter er institutter, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er undergivet de samme regler som andre investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, og deltagerne beskattes på samme måde som deltagere i andre obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Forskellen ligger alene i, om der skal indeholdes udbytteskat.

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 7, skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning indeholde en udbyttekildeskat på 27 pct. af udbytte, dvs. af minimumsindkomsten og eventuelt andre udloddede beløb. Danske deltagere får godskrevet den indeholdte udbytteskat via årsopgørelsen, mens udenlandske deltagere må anmode om tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat.

Som en undtagelse herfra er det i kildeskattelovens § 65, stk. 8, fastsat, at der ikke skal indeholdes udbyttekildeskat af udbytte, dvs. af minimumsindkomsten og eventuelt andre udloddede beløb, fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er rent obligationsbaserede. Med en indeholdelse på 0 pct. passer indeholdelse og beskatning for de udenlandske deltagere. Dermed undgås behovet for anmodninger om refusion af for meget indeholdt udbytteskat. For de danske deltagere vil beskatningen enten ske via forskudsskatten eller som eventuel opkrævning af restskat på baggrund af årsopgørelsen.

2.3.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Frem til 2020 indeholdt skattelovgivningen en særlig regulering i forhold til hybrid kernekapital udstedt af finansielle virksomheder. Særreglerne var indeholdt i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6.

Hybrid kernekapital er defineret i § 5, stk. 6, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed, idet der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter. Af forordningen fremgår bl.a., at for at kvalificere som et hybridt kernekapitalinstrument skal instrumentet være udformet således, at det er uamortisabelt (evigtløbende), og de bestemmelser, som regulerer instrumentet, må ikke indeholde noget indfrielsesincitament for kreditinstituttet, jf. forordningens artikel 52, stk. 1, litra g.

Efter ligningslovens § 6 B skulle de finansielle udstederes renteudgifter og investorernes renteindtægter på hybrid kernekapital skattemæssigt behandles som andre renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om det underliggende gældsforhold ikke opfyldte de skatteretlige kriterier for, at der var tale om gæld. Som en konsekvens af reglerne i ligningslovens § 6 B, om at de løbende betalinger skulle behandles som renter, var der i kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, indført regler om, at de pågældende instrumenter skulle behandles på linje med andre pengefordringer og anden gæld.

De pågældende bestemmelser blev ophævet ved lov nr. 1124 af 19. november 2019 med virkning fra den 1. januar 2020. Som en konsekvens af ophævelsen reguleres den skattemæssige behandling af løbende betalinger og gevinst og tab på hybrid kernekapital udstedt af finansielle virksomheder af reglerne i statsskatteloven. Se f.eks. SKM2022.1‍45.LSR.

Det er muligt at udforme udstedelser af hybride instrumenter på en sådan måde, at de kan anerkendes som gæld med den konsekvens, at de løbende betalinger anerkendes som renter, og at gevinst og tab på udstedelserne er omfattet af kursgevinstloven. Kravet er, at aftalegrundlaget er udformet således, at der indgår et incitament til en førtidig indfrielse inden for en overskuelig årrække, og at dette incitament ikke er ubetydeligt.

Frem til ophævelsen af reglerne i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, skulle løbende betalinger og gevinst og tab på hybrid kernekapital indgå ved opgørelsen af minimumsindkomsten, når et investeringsinstitut med minimumsbeskatning havde investeret i disse finansielle udstedelser. Endvidere kunne et investeringsinstitut med minimumsbeskatning have status som rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, også hvor instituttet havde investeret i hybrid kernekapital udstedt af finansielle virksomheder.

Det er opfattelsen, at både de løbende betalinger vedrørende de pågældende hybride udstedelser og gevinst og tab på disse udstedelser har en sådan karakter, at de i relation til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning bør behandles på den samme måde, dvs. som renter og fordringer/gæld omfattet af kursgevinstloven.

2.3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal medregne gevinst, tab og løbende afkast på hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven ved opgørelsen af den årlige minimumsindkomst.

Der stilles efter forslaget ikke krav til udstederen, udover at denne skal være et selskab. Forslaget omfatter således både gældslignende instrumenter udstedt af finansielle selskaber og gældslignende instrumenter udstedt af andre selskaber.

Forslaget vil betyde en bredere og hurtigere adgang til fradrag for eventuelle tab på de pågældende hybride udstedelser, idet tab som følge af, at de medtages i opgørelsen af minimumsindkomsten, vil kunne fradrages i øvrige indtægter og ikke kun i afkast og gevinster på de pågældende hybride udstedelser. Tilsvarende vil tab på andre værdipapirer kunne fradrages i afkast og gevinster på de pågældende hybride udstedelser.

Det foreslås endvidere at ændre definitionen af rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at også obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har investereret i hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven, vil kunne opnå status som et rent obligationsbaseret institut.

Forslaget vil betyde, at der ikke skal indeholdes udbytteskat af udlodninger (f.eks. den opgjorte minimumsindkomst), når udlodningen kommer fra et investeringsinstitut, der har investereret i disse hybride udstedelser, og som i øvrigt opfylder betingelserne for at være et rent obligationsbaseret investeringsinstitut. Da der ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlodninger fra danske investeringsinstitutter, vil forslaget dermed betyde, at der for udlændinge, der har investeret i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har investereret i de omhandlede hybride udstedelser, og som i øvrigt opfylder betingelserne for at være et rent obligationsbaseret investeringsinstitut, ikke længere vil skulle ske tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat.

2.4. Datterselskabsudbytter til visse juridiske personer

2.4.1. Gældende ret

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber og foreninger m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier.

Som en undtagelse herfra gælder, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte af datterselskabsaktier, når udbyttebeskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller en fremmed stat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1.

Kravet til skattefrihed betyder, at det udbyttemodtagende selskab skal være hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, eller i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Ud over kravet til ejerskab og hjemsted er det efter lovtekstens ordlyd tillige en forudsætning for, at der er skattefrihed, at det udbyttemodtagende selskab har en sådan karakter, at det enten er dækket af EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Moder-/datterselskabsdirektivet omfatter selskaber i en medlemsstat. Definitionen af »selskab i en medlemsstat« fremgår af artikel 2. Det følger heraf, at selskabet skal være organiseret i en af de former, der fremgår af direktivets bilag I, del A, og at selskabet uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i direktivets bilag I, del B, eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat.

Det er således kun udbyttemodtagende juridiske personer, der er undergivet en skattepligt og i øvrigt betaler skat, som er omfattet af EU's moder-/datterselskabsdirektiv.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster har bl.a. til formål at forhindre international juridisk dobbeltbeskatning, dvs. en situation med påligning af sammenlignelige skatter i to stater hos det samme skattesubjekt på det samme grundlag. En dobbeltbeskatningsoverenskomst bygger dermed på en forudsætning om, at der er tale om en indkomst, som indgår i skattesubjektets skattegrundlag, og som udgangspunkt pålægges en pligt til at betale skat heraf.

Juridiske personer kan påberåbe sig en overenskomstbeskyttelse, hvis de er skattemæssigt hjemmehørende i overenskomstmæssig forstand. Udgangspunktet fra dansk side er, at et selskab, der er etableret i en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er omfattet af denne stats almindelige skattelovgivning, er hjemmehørende i henhold til den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dog indeholder danske dobbeltbeskatningsoverenskomster en bestemmelse, der udelukker en juridisk person fra overenskomstens anvendelse, hvis personen kun er skattepligtig af indkomst fra kilder i bopælslandet.

Ovenstående betyder, at det ikke nødvendigvis er alle juridiske personer, som er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det vil f.eks. ikke være tilfældet for juridiske personer, der er undergivet en skattemæssig regulering, hvor det ikke er den juridiske person, men deltagerne i den juridiske person, som bliver beskattet.

Uanset at denne kategori af juridiske personer ikke rent formelt opfylder betingelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., om frafald eller nedsættelse efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan EU-retten imidlertid have som konsekvens, at visse juridiske personer med en ejerandel på 10 pct. eller mere i et dansk selskab er berettiget til at modtage udbytter fra dette selskab uden en dansk beskatning.

Reglerne i artikel 49 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om etableringsfrihed indebærer bl.a., at selskaber, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i en medlemsstat, og som har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for EU, har ret til at udøve virksomhed i andre medlemsstater via et datterselskab.

Det følger af praksis fra EU-Domstolen, at moder-/datterselskabsdirektivet ikke har som konsekvens, at medlemsstaterne kan behandle udbytte udloddet til selskaber i andre medlemsstater, som ikke falder ind under direktivets anvendelsesområde, mindre fordelagtigt end udbytte udloddet til sammenlignelige selskaber etableret på den pågældende medlemsstats område. Se sag C-247/08, Gaz de France, præmis 59.

EU-retten fører således til, at det er i strid med TEUF artikel 49 om etableringsfrihed, hvis skattelovgivningen i en medlemsstat fører til en forskelsbehandling til skade for selskaber, der udøver aktivitet inden for rammerne af etableringsfriheden, hvor denne forskelsbehandling vedrører situationer, der er objektivt sammenlignelige, og den ikke kan begrundes i tvingende almene hensyn eller står i rimeligt forhold til dette mål.

Skatterådet har i et bindende svar af 20. december 2022 (SKM2023.4.SR) med henvisning til bestemmelsen om etableringsfrihed i TEUF artikel 49 udtalt, at en tysk investeringsfond, der ejede datterselskabsaktier i et dansk selskab, var skattefri af de modtagne udbytter, henset til at en tilsvarende dansk investeringsfond ville være skattefritaget af datterselskabsudbytter. Den tyske investeringsfond udgjorde i Tyskland et selvstændigt skattesubjekt og beskattedes i Tyskland som et selskab, idet indkomst fra kilder uden for Tyskland dog beskattedes hos deltagerne i investeringsfonden. Den skattemæssige regulering betød, at investeringsfonden hverken var omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Et selskab m.v. skal som udgangspunkt indeholde en kildeskat på 27 pct. ved udlodning af udbytte, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, skal der dog ikke indeholdes udbytteskat, hvor modtageren er et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er undergivet begrænset skattepligt til Danmark som følge af reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det følger derudover af § 30, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat, at selskaber m.v. skal undlade at indeholde udbytteskat, når udbyttet er udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, under de betingelser, der er anført i selskabs-skattelovens § 2, stk. 1, litra c.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

Udenlandske selskaber og foreningers skattepligt til Danmark fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, der indeholder reglerne for skattepligten af udbytter af danske aktier. Bestemmelsen er udformet således, at der tillige indgår en opregning af undtagelser fra skattepligten og dermed en udtrykkelig opregning af de situationer, hvor udbytter er skattefri.

Henset til den gældende udformning af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er det opfattelsen, at den bør afspejle de situationer, hvor konsekvensen af gældende ret er, at et udbytte kan oppebæres skattefrit.

På den baggrund og for at imødegå risikoen for, at der sluttes modsætningsvis, er det opfattelsen, at det af bestemmelsen om udenlandske selskaber og foreningers skattepligt af danske aktieudbytter bør fremgå, at der under visse betingelser er skattefrihed for datterselskabsudbytter, selv om det udbyttemodtagende selskab hverken er omfattet af EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Henset til at udgangspunktet er dansk skattepligt for udenlandske selskaber m.v. af danske aktieudbytter, er det derudover opfattelsen, at der ikke er grundlag for at udstrække skattefriheden ud over, hvad EU-retten betinger.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, således at det i overensstemmelse med EU-retten fremgår, at der også er skattefrihed for datterselskabsudbytter, hvor det ikke er det modtagende selskab selv, men deltagerne i selskabet, som beskattes af udbyttet.

Skattefriheden er betinget af, at det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en EU-medlemsstat. Endvidere er det en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab er organiseret som et selskab, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles i forhold til den kapital, som deltagerne har indskudt i selskabet.

Det er endelig en betingelse, at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab opfylder kravene til at kunne modtage datterselskabsudbytter skattefrit. Det vil sige, at deltagerne skal være organiseret på en sådan måde, at de er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet og kan omfattes af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Forslaget omfatter også den situation, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en EØS-stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Afgrænsningen af de situationer, der omfattes af skattefriheden, er foretaget under hensyntagen til EU-retten, idet formålet med de foreslåede regler alene er at afspejle gældende ret.

Det foreslås, at der skal indeholdes en kildeskat på 27 pct. af disse datterselskabsudbytter. Hvor et udenlandsk selskab anser sig for berettiget til skattefrihed af udbytterne, vil selskabet skulle indsende en anmodning til Skatteforvaltningen om tilbagebetaling af den indeholdte udbyttekildeskat.

Baggrunden herfor er, at der er en række subjektive betingelser, der skal være opfyldt, for at der indtræder skattefrihed. Dermed vil der være en risiko for en fejlagtig undladelse af indeholdelse af kildeskat, i tilfælde hvor betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt.

2.5. Justering af reglerne for fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.

2.5.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen udvider fradragsretten for lønudgifter i forhold til det almindelige driftsomkostningsbegreb med henblik på at sikre, at virksomhederne har fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., uanset om medarbejderne beskæftiger sig med virksomhedens løbende drift eller eksempelvis udfører arbejde i forbindelse med udvidelse af virksomheden.

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 2, kan betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af § 8 N, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 N, stk. 2, har betydning, f.eks. hvis opgaverne inden for en koncern er tilrettelagt på en sådan måde, at nogle opgaver er samlet i et enkelt koncernselskab, der udfører fælles funktioner til gavn for flere koncernselskaber. I sådanne tilfælde har et koncernselskab, der har haft nytte af opgaver udført af ansatte i et sambeskattet selskab, efter ligningslovens § 8 N, stk. 2, fradragsret for den betaling, der ydes til dækning af det modtagende selskabs lønudgifter m.v. Det bemærkes, at det følger af almindelige transfer pricing-principper, at der dog kun er fradragsret for betalingerne, i det omfang de sker på armslængdevilkår.

Selskaber, der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. For betalinger mellem danske koncernselskaber til dækning af det modtagende selskabs lønudgifter m.v. er der således, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt, altid fradragsret efter ligningslovens § 8 N, stk. 2.

Det er muligt for koncernens ultimative moderselskab at vælge, at sambeskatningen også skal omfatte alle koncernens udenlandske selskaber og koncernens danske selskabers faste driftssteder i udlandet (international sambeskatning), jf. selskabsskattelovens § 31 A. International sambeskatning anses for fravalgt, hvis koncernens ultimative moderselskab ikke positivt har valgt, at koncernen skal være undergivet international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 2. pkt.

Betalinger fra et dansk koncernselskab til dækning af et udenlandsk koncernselskabs lønudgifter m.v. kan efter ordlyden af ligningslovens § 8 N, stk. 2, kun fradrages, når koncernen har valgt international sambeskatning.

Skatteministeren har i et svar af 12. juni 2023 på spørgsmål nr. 159 af 24. marts 2023 (SAU alm. del) oplyst, at det er Skatteministeriets vurdering, at det udgør en EU-retsstridig restriktion i den frie etableringsret efter EU-retten, at betalinger fra et dansk koncernselskab til dækning af et udenlandsk koncernselskabs lønudgifter m.v. kun kan fradrages efter ligningslovens § 8 N, stk. 2, når koncernen har valgt international sambeskatning. I det samtidigt afgivne svar på spørgsmål nr. 160 af 24. marts 2023 (SAU alm. del) har skatteministeren endvidere tilkendegivet, at det er Skatteministeriets vurdering, at begrænsningen af fradragsretten også strider mod bestemmelsen i artikel 24, stk. 4, i OECD's modeloverenskomst, der indgår i de fleste af de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

Skatteministeriet finder, at ligningslovens § 8 N, stk. 2, bør ændres, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med EU-retten og de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er opfattelsen, at overensstemmelsen med EU-retten og de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster bør tilvejebringes ved at ændre ligningslovens § 8 N, stk. 2, således, at betalinger fra et dansk selskab til dækning af et udenlandsk koncernselskabs lønudgifter m.v. kan fradrages, når de to selskaber enten er sambeskattede eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ligningslovens § 8 N, stk. 2, ændres, således at betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A.

Den foreslåede ændring vil indebære, at betalinger til koncernselskaber i udlandet vil kunne fradrages efter bestemmelsen, selv om der ikke er valgt international sambeskatning.

2.6. Indberetning vedrørende hybrid kapital

2.6.1. Gældende ret

Skatteindberetningsloven indeholder ingen regler om indberetning til Skatteforvaltningen om erhvervelser, afståelser, beholdninger eller afkast af hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven.

Derimod indeholder skatteindberetningslovens §§ 18 og 19 regler om indberetning af erhvervelser, afståelser, beholdninger eller afkast af obligationer.

Det følger således af skatteindberetningslovens § 18, stk. 1, at de indberetningspligtige mindst en gang årligt skal indberette en række oplysninger vedrørende obligationer til Skatteforvaltningen. De oplysninger, der skal indberettes, er oplysninger om ejernes og eventuelle rentenyderes identitet, beholdningen ved udgangen af året og årets afkast.

For så vidt angår beholdninger af obligationer, fremgår det af bestemmelsen, at indberetningen skal indeholde oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af obligationernes identitet, kursværdi ved kalenderårets udløb og arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen ved kalenderårets udløb. For så vidt angår afkastet skal indberetningen omfatte oplysning om størrelsen af de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes terminsrenter eller tilskrevne renter i det forudgående kalenderår, og oplysning om ejerens og obligationernes identitet skal indberettes. Indberetningen omfatter tillige afkast, der ikke omfattes af begreberne terminsrente eller tilskreven rente.

Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depositaren eller kontoføreren for de obligationer, der skal foretages indberetning om. Hvis depositaren eller kontoføreren er en udenlandsk virksomhed, som ikke omfattes af indberetningspligten efter skatteindberetningsloven, men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, påhviler indberetningspligten dog værdipapircentralen. Det følger af skatteindberetningslovens § 18, stk. 3.

Efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 1, skal de indberetningspligtige indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af bl.a. obligationer. Tilsvarende gælder for overførsel af obligationer mellem en rateopsparing i pensionsøjemed, en opsparing i pensionsøjemed, en aldersopsparing, en selvpensioneringsordning eller en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og dennes ejer. Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer.

Indberetningen efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 1, skal indeholde oplysning om identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne, oplysning om anskaffelses-, afståelses- eller indfrielsestidspunktet, anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet samt eventuel betaling for vedhængende renter, oplysning om tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening og oplysning om den del af den urealiserede fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.

Indberetningspligten påhviler efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 3, den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af værdipapirer nævnt i § 19, stk. 1. Indberetningspligten vedrørende hævninger fra en konto i en kontoførende investeringsforening påhviler foreningen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer påhviler som udgangspunkt den, der modtager værdipapirerne i depot til forvaltning. Er værdipapiret ikke deponeret her i landet, og formidles indfrielsen af obligationen af en anden, der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger, påhviler indberetningspligten denne. Indberetningspligten vedrørende overførsler mellem ejeren og dennes pensionsordning m.v. påhviler den, der som led i sit erhverv medvirker til overførslen.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser

Frem til 2020 indeholdt skattelovgivningen en særlig regulering i forhold til hybrid kernekapital udstedt af finansielle virksomheder. Særreglerne var indeholdt i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6.

Efter ligningslovens § 6 B skulle de finansielle udstederes renteudgifter og investorernes renteindtægter på hybrid kernekapital skattemæssigt behandles som andre renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om det underliggende gældsforhold ikke opfyldte de skatteretlige kriterier for, at der var tale om gæld. Som en konsekvens af reglerne i ligningslovens § 6 B om, at de løbende betalinger skulle behandles som renter, var der i kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, regler om, at de pågældende instrumenter skulle behandles på linje med andre pengefordringer og anden gæld.

Som følge af, at hybrid kernekapital blev sidestillet med pengefordringer, blev de anset for omfattet af indberetningspligten efter skatteindberetningslovens §§ 18 og 19 om bl.a. obligationer.

Ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, blev ophævet ved lov nr. 1124 af 19. november 2019 med virkning fra den 1. januar 2020. Som en konsekvens af ophævelsen reguleres den skattemæssige behandling af løbende betalinger og gevinst og tab på hybrid kernekapital udstedt af finansielle virksomheder af reglerne i statsskatteloven. Ophævelsen fik den virkning, at hybrid kernekapital ikke længe kunne anses for omfattet af indberetningspligten efter skatteindberetningslovens §§ 18 og 19.

Den manglende indberetning vedrørende hybrid kernekapital besværliggør Skatteforvaltningens kontrol i forhold til beskatningen af afkast og gevinster/tab ved afståelse eller indfrielse af hybrid kernekapital. Det vurderes derfor, at indberetningspligten bør genindføres. For at undgå at der skal sondres mellem forskellige former for hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven, bør indberetningspligten omfatte alle hybride gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at skatteindberetningslovens §§ 18 og 19 ændres, så der indføres indberetningspligt vedrørende beholdninger, renter og andet afkast af hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven samt vedrørende erhvervelse, afståelse og indfrielse af sådanne hybride udstedelser.

Det foreslås således, at indberetning vedrørende disse hybride udstedelser vil skulle ske efter samme regler som for indberetning vedrørende obligationer. Dette indebærer, at indberetningspligten vil påhvile de samme, som er indberetningspligtige vedrørende obligationer. Endvidere indebærer det, at det vil være de samme oplysninger, der vil skulle indberettes, som de oplysninger, der i dag indberettes vedrørende beholdninger, renter og andet afkast samt anskaffelser, afståelser og indfrielser af obligationer. Der henvises til den nærmere gennemgang heraf i pkt. 2.6.1.

2.7. Indberetning af likvidationsprovenu og andre ændringer af skatteindberetningsloven

2.7.1. Gældende ret

Skatteindberetningsloven indeholder ingen regler om indberetning til Skatteforvaltningen om udlodning af likvidationsprovenu i forbindelse med likvidation af selskaber.

Når et selskab enten frivilligt eller tvungent likvideres, vil der ofte være en del aktiver, aktier eller andre goder med værdi, der vil kunne udløse et provenu for kapitalejere, aktionærer m.fl. Mange aktionærer/kapitalejere er dog ikke opmærksomme på, at et eventuelt likvidationsprovenu skal beskattes, og oplyser således ikke herom til Skatteforvaltningen.

Skatteforvaltningen har således i forbindelse med de løbende undersøgelser af borgere og virksomheders regelefterlevelse konstateret, at en række kapitalejere ikke oplyser om gevinster og tab i forbindelse med frivillig eller tvungen likvidation (opløsning af et selskab). Skatteforvaltningen har også set tilfælde, hvor likvidationsprovenuet opgøres forkert, hvorved kapitalejerne ikke bliver beskattet korrekt.

Efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 12, skal der ved indberetning om lån, hvori et realkreditinstitut har pant, indberettes oplysning om den faste ejendoms nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummer) til brug for identifikation af den faste ejendom.

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er Skatteministeriets vurdering, at en indberetningspligt om udlodning af likvidationsprovenu vil være med til at sikre, at Skatteforvaltningen modtager oplysninger, som kan sikre en korrekt beskatning af kapitalejerne.

Det kommunale ejendomsnummer (BBR) erstattes af Bestemt Fast Ejendom (BFE-nummer). Efter udstykningslovens § 11 skal Geodatastyrelsen føre og vedligeholde matriklen som et register over samtlige ejendomme. Ved registrering i matriklen tildeles en ejendom et BFE-nummer. BFE-nummeret er en 10 cifret talkode, som kæder alle registeroplysninger om den faste ejendom sammen. BFE-nummeret giver en entydig identifikation af en fast ejendom, allerede fra ejendommens projektstadie, som giver en øget sikkerhed i de mange transaktioner, der finder sted, inden ejendommen er solgt, belånt og bebygget.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en pligt til, at selskaber i forbindelse med likvidation - såvel tvungen som frivillig - skal indberette oplysninger om udlodning af likvidationsprovenu til selskabets kapitalejere.

Det foreslås, at henvisningen i skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 12, til, at der skal ske identifikation af den faste ejendom ved angivelse af ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummer), ændres til, at indberetningen skal ske efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning. En sådan ændring vil give Skatteforvaltningen mulighed for at kunne sikre, at de indberetningspligtige får mulighed for at omstille sig fra indberetning af BBR-nummer til BFE-nummer i takt med, at de i øvrigt vil skulle omstille sig til brug af BFE-nummeret.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om ændret status for personers aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet vurderes at medføre et begrænset merprovenu, som dog ikke umiddelbart kan kvantificeres nærmere. Det begrænsede merprovenu skyldes, at personer som følge af forslaget ikke vil have adgang til fradrag for tab på de pågældende aktier i anden indkomst (f.eks. lønindkomst), hvilket for nogle vil kunne udgøre en stramning af beskatningen.

Forslaget om at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen skønnes i henhold til aftalen om finansloven for 2023 at indebære et mindreprovenu for det offentlige på 25 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd fra og med 2026, jf. tabel 1. I 2024 og 2025 er der afsat henholdsvis 21 mio. kr. og 22 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd til en gradvis indfasning af forhøjelsen.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at den afsatte ramme giver mulighed for at forhøje loftet for indskud med 25.600 kr. i 2024 stigende til 30.500 kr. fra og med 2026 (2024-niveau), hvormed loftet udgør 140.800 kr. i 2026 (2024-niveau).

Skatten på aktiesparekontoen afregnes efter årets afslutning, hvilket også er tilfældet for personers øvrige aktieindkomst (foruden kildeskatten på udbytter), som afregnes i forbindelse med årsopgørelsen. På den baggrund er det lagt til grund, at forslaget ikke vil have provenumæssige konsekvenser i finansåret 2024.

Aktiesparekontoen udgør en skatteudgift, da den indebærer en lempeligere beskatning af afkast fra noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser i forhold til de generelle regler for beskatning af aktieindkomst. Forslaget om at forhøje loftet for indskud øger størrelsen på skatteudgiften svarende til det umiddelbare mindreprovenu.

Justeringen af reglerne om fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter vil indebære en udvidelse af fradragsretten, hvilket vil trække i retning af et mindreprovenu for det offentlige, der dog vurderes at være begrænset.

Forslaget om indberetning af likvidationsprovenu og andre ændringer af skatteindberetningsloven bidrager til at sikre en mere korrekt beskatning og kan potentielt medføre et merprovenu for det offentlige, som dog ikke umiddelbart kan kvantificeres nærmere.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser for regioner eller kommuner.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,5 mio. kr. i 2023, 4,5 mio. kr. i 2024, 8,5 mio. kr. i 2025, 8,4 mio. kr. i 2026, 8,2 mio. kr. i 2027, 7,9 mio. kr. i 2028, 7,7 mio. kr. i 2029 og 3,0 mio. kr. varigt fra 2030 til opgaver med implementering, kontrol, sagsbehandling og systemtilpasninger.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. De enkelte it-opgaver vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet, der er fastsat i flerårsaftalen for skattevæsenet.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for regioner og kommuner.

Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om justering af reglerne om fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter vil indebære en udvidelse af fradragsretten, hvilket vil trække i retning af, at det vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne vurderes dog at være begrænsede.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Den del af lovforslaget, som omhandler indberetning vedrørende hybrid kapital, forventes at medføre øgede administrative byrder til indberetning for de indberetningspligtige virksomheder, idet hybrid kapital, som efter gældende regler ikke skal indberettes, skal markeres som indberetningspligtig. Da der er tale om udvidelse af en eksisterende indberetningsordning, som i høj grad er automatiseret hos de indberetningspligtige, forventes de løbende byrder til indberetning at være af begrænset omfang.

Forslaget medfører ligeledes øgede administrative byrder til indberetning vedrørende likvidationsprovenu.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætters muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om ændret status for personers aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet indebærer en lettelse for borgere, som afstår aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, idet gevinst og tab vil kunne fortrykkes på årsopgørelsen.

Forslaget om indberetning vedrørende hybrid kapital omfattet af statsskatteloven medfører administrative lempelser for de borgere, der investerer i sådan hybrid kapital, og som modtager en årsopgørelse, hvor afkastet heraf er fortrykt. Sådanne borgere vil ikke længere skulle oplyse deres afkast til Skatteforvaltningen.

De øvrige dele af lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget om justering af reglerne om skattefrihed for datterselskabsudbytter har til formål at sikre, at gældende lovbestemmelser afspejler EU-retten.

Forslaget om justering af reglerne om fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter har bl.a. til formål at sikre, at ordlyden bringes i overensstemmelse med EU-retten.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2023 til den 18. august 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

En person kan kun oprette én aktiesparekonto. Det skyldes hensynet til pengeinstitutternes og Skatteforvaltningens administration og kontrol med, at der ikke indskydes højere beløb end op til loftet, jf. aktiesparekontolovens § 9.

Såfremt den skattepligtige opretter mere end én aktiesparekonto, vil det være den aktiesparekonto, der er oprettet først, der har skattemæssig gyldighed som en aktiesparekonto, jf. aktiesparekontolovens § 1, stk. 2. En senere oprettet konto anerkendes ikke som en aktiesparekonto, men betragtes som en almindelig indlånskonto og et almindeligt værdipapirdepot, der beskattes efter de almindelige skatteregler.

Det foreslås i aktiesparekontolovens § 1, stk. 2, at indsætte som 2. pkt., at Skatteforvaltningen efter anmodning kan træffe afgørelse om, at en senere oprettet konto fra oprettelsestidspunket tillægges skattemæssig gyldighed som aktiesparekonto i stedet for en tidligere oprettet.

Skatteforvaltningen vil efter forslaget kunne imødekomme en anmodning om at anerkende en senere oprettet konto som aktiesparekonto, hvis det ud fra omstændighederne må antages at være en fejl, at den skattepligtige har oprettet flere aktiesparekonti, uden at den først oprettede først var blevet annulleret.

Det er ikke hensigten, at der skal stilles krav om en egentlig dokumentation for, at der foreligger en fejl, hvilket i almindelighed ville være særdeles vanskeligt for den skattepligtige at dokumentere. Hensigten er blot, at der skal stilles krav om, at det ud fra de faktiske forhold må antages, at den skattepligtige ikke bevidst har oprettet flere konti med henblik på uretmæssig udnyttelse af reglerne.

Der vil således i almindelighed uden videre kunne gives tilladelse, hvis der aldrig har været skudt penge ind på den først oprettede konto, mens der er indskudt midler på den senere oprettede konto.

En tilladelse fra Skatteforvaltningen vil forudsætte, at der indgives en anmodning til Skatteforvaltningen om at anerkende den senere oprettede konto som en gyldig aktiesparekonto. En anmodning vil kunne indsendes af pengeinstituttet på vegne af aktiesparekontoens ejer.

En anmodning bør afgives inden for rimelig tid efter, at ejeren er blevet opmærksom på, at der er oprettet mere end en aktiesparekonto. I tilfælde hvor aktiesparekontoejeren af myndighederne gøres opmærksom på, at der er oprettet flere aktiesparekonti i aktiesparekontoejerens navn, vil denne blive vejledt i, at der vil kunne fremsendes anmodning om, at en senere oprettet aktiesparekonto tillægges skattemæssig gyldighed. Fristen for aktiesparekontoejerens anmodning vil i denne forbindelse være fristen, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, hvorefter skattemyndighederne fastsætter en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen.

Sker anmodningen om at tillægge en senere oprettet aktiesparekonto skattemæssig gyldighed af aktiesparekontoeje-rens egen drift, eller aktiesparekontoejerens institut, vil fristen følge de almindelige regler for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Til nr. 2

Efter reglerne i aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 1. pkt., kan personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, foretage indskud på aktiesparekontoen, i det omfang den samlede værdi af aktiesparekontoen inklusive årets nettoindskud ikke overstiger et grundbeløb på 87.450 kr. (2010-niveau). Værdien på aktiesparekontoen opgøres hvert år pr. 31. december og danner grundlag for, i hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det følgende kalenderår. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Ved aktiesparekontolovens vedtagelse kunne der i 2019 indskydes op til 50.000 kr.

Hvis der foretages indskud, som overstiger beløbsgrænsen efter stk. 1, skal det overskydende beløb udloddes (dvs. udbetales til aktiesparekontoens ejer), og der skal betales en afgift på 3 pct. p.a. af det overskydende beløb, jf. § 9, stk. 3.

Der kan altid foretages indskud på aktiesparekontoen til betaling af skat, selv om indskudsloftet måtte være nået, jf. § 9, stk. 2. Indskuddet til betaling af skat skal foretages i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling. Skatten for 2024 forfalder i 2025.

Efter de gældende regler vil loftet i 2024 uden en forhøjelse udgøre 110.300 kr.

Det foreslås at ændre aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, ved efter 1. pkt. at indsætte tre nye punktummer om at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen. For kalenderåret 2024 foreslås grundbeløbet forhøjet til 107.750 kr. (2010-niveau). For kalenderåret 2025 foreslås grundbeløbet forhøjet til 108.750 kr. (2010-niveau). Fra og med kalenderåret 2026 foreslås grundbeløbet forhøjet til 111.600 kr. (2010-niveau).

Den foreslåede forhøjelse af loftet vil - med reguleringen efter personskattelovens § 20 - medføre, at der for kalenderåret 2024 bliver mulighed for at foretage yderligere indskud på aktiesparekontoen, indtil den samlede værdi udgør 135.900 kr. (2024-niveau). For kalenderåret 2025 vil der kunne foretages yderligere indskud på aktiesparekontoen, indtil den samlede værdi udgør 137.200 kr. (2024-niveau). Fra og med kalenderåret 2026 vil der kunne foretages yderligere indskud på aktiesparekontoen, indtil den samlede værdi udgør 140.800 kr. (2024-niveau).

I nedenstående tabel 2 opstilles en række eksempler, som har til formål at illustrere konsekvenserne af de foreslåede forhøjelser.

Eksempel 1

I det første eksempel udgør værdien på aktiesparekontoen ved udgangen af det forudgående kalenderår 45.000 kr. Det er dette beløb, der lægges til grund for vurderingen af, hvor meget ejeren kan indskyde i 2024, uanset værdiudviklingen i løbet af 2024. Med en forhøjelse af loftet til 135.900 kr. (2024-niveau) kan ejeren indskyde 90.900 kr. i 2024.

I tillæg hertil kan indskydes et beløb til betaling af skat for 2023, der forfalder i 2024. Hvis ejeren f.eks. indskød 20.000 kr. i 2023, mens værdien ved årets udløb som nævnt udgør 45.000 kr., har der været et positivt afkast i 2023, som udløser en skat til betaling i 2024. Ejeren kan i 2024 foretage indskud til dækning af denne skat i tillæg til de anførte 90.900 kr.

Har der derimod været tab i 2023 - for eksempel fordi ejeren i 2023 indskød 50.000 kr., mens værdien er faldet til 45.000 kr. - bliver der ikke udløst en skat til betaling i 2024. I dette tilfælde kan der med en forhøjelse af loftet til 135.900 kr. (2024-niveau) fortsat indskydes 90.900 kr. i 2024, men der kan ikke indskydes yderligere til afregning af skatten.

Der vil først kunne foretages indskud i overensstemmelse med det foreslåede forhøjede loft ved lovens ikrafttræden. Det vil sige fra og med den 1. januar 2024.

Eksempel 2

I dette eksempel udgør værdien ved udgangen af foregående kalenderår 120.000 kr. Med en forhøjelse af loftet til 137.200 kr. (2024-niveau) i 2025 kan der fra den 1. januar 2025 indskydes 17.200 kr., samt et yderligere indskud til betaling af eventuel skat vedrørende indkomståret 2024.

Eksempel 3

I dette eksempel udgør værdien ved udgangen af foregående kalenderår 190.000 kr. Det indebærer, at ejeren ikke kan foretage indskud i 2026, idet værdien ved udgangen af 2025 er højere end det foreslåede nye loft i 2026 på 140.800 kr. (2024-niveau). Dog kan ejeren indskyde et beløb til dækning af skatten af afkastet for 2025, som forfalder til betaling i 2026.

Til nr. 3

Efter gældende regler reguleres grundbeløbet på 87.450 kr. (2010-niveau), jf. § 9, stk. 1, 1. pkt., efter personskattelovens § 20, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås, at aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 3. pkt., der bliver 6. pkt., ændres, således at »Grundbeløbet« ændres til »Grundbeløbene«.

Forslaget vil indebære, at det fremover vil være grundbeløbene, der reguleres efter personskattelovens § 20. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Det fremgår af aktiesparekontolovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at beskatningsgrundlaget skal opgøres som forskellen mellem værdien af alle aktiver på aktiesparekontoen ved indkomstperiodens slutning og aktivernes værdi ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af indkomstperiodens indskud på aktiesparekontoen og med tillæg af indkomstperiodens udlodninger. Det fremgår endvidere af § 13, stk. 1, 2. pkt., at værdien skal reduceres med et eventuelt negativt indestående på indlånskontoen ved indkomstperiodens udløb.

Det foreslås, at aktiesparekontolovens § 13, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indkomstperiodens beskatningsgrundlag vil blive opgjort korrekt også i tilfælde af negativt indestående på indlånskontoen.

Eksempel: En person har den 1. januar 2021 oprettet en aktiesparekonto og indbetalt 100.000 kr. I december 2021 køber personen aktier for hele det kontante indestående (100.000 kr.). Pengeinstituttet tilskriver ved årets slutning negative renter på 600 kr., så det kontante indestående udgør minus 600 kr. Værdien af aktiverne på aktiesparekontoen udgør derfor 99.400 kr. pr. 31. december 2021.

Beskatningsgrundlaget for 2021 opgøres som udgangspunkt som forskellen mellem værdien af alle aktiver på aktiesparekontoen ved indkomstperiodens slutning (99.400 kr.) og aktivernes værdi ved indkomstperiodens begyndelse (100.000 kr.). Afkastet for 2021 er således negativt med 600 kr., jf. aktiesparekontolovens § 13, stk. 1, 1. pkt., svarende til de tilskrevne negative renter, hvilket er korrekt.

Imidlertid fremgår det af aktiesparekontolovens § 13, stk. 1, 2. pkt., at værdien skal reduceres med et eventuelt negativt indestående på indlånskontoen ved indkomstårets udløb. Hermed skal beskatningsgrundlaget efter lovens ordlyd reduceres med yderligere 600 kr., svarende til det negative indestående ved indkomstperiodens udløb. Beskatningsgrundlaget skal således i eksemplet efter gældende regler opgøres til minus 1.200 kr., hvilket ikke er korrekt.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter aktiesparekontolovens § 13, stk. 1, 1. pkt., indgår allerede den samlede værdi af alle aktiver på aktiesparekontoen, såvel værdien af en kontantbeholdning (positiv eller negativ) som værdien af en værdipapirbeholdning. Det er derfor forkert at reducere beskatningsgrundlaget endnu en gang med et negativt indestående på indlånskontoen ved indkomstperiodens udløb. Med den foreslåede ophævelse af aktiesparekontolovens § 13, stk. 1, 2. pkt., vil der blive rettet op på denne fejl.

Til nr. 5

Det fremgår af aktiesparekontolovens § 20, at skat og eventuel afgift på aktiesparekontoen for et kalenderår forfalder den 22. januar i året efter kalenderårets udløb. Dette svarer til den betalingsfrist, der gælder for pensionsinstitutter m.v. efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Ved indførelsen af aktiesparekontoloven var det forventet, at ordningen ville være fuldt it-understøttet hos Skatteforvaltningen inden for 4 år. Som en overgangsregel fremgår det af aktiesparekontolovens § 32, stk. 2, at skatten for kalender-årene 2019-2022 først forfalder til betaling den 22. februar i året efter det pågældende kalenderår, og ikke allerede den 22. januar.

Det foreslås i aktiesparekontolovens § 20, 2. pkt., at ændre »22. januar« til »22. februar«.

Det vil medføre, at fristen for betalingen af skat og eventuel afgift ændres således, at betalingsfristen fremover permanent vil være den 22. februar i året efter kalenderårets udløb.

Den foreslåede ændring af aktiesparekontolovens § 20 vil medføre, at den forlængede betalingsfrist, som oprindeligt var tiltænkt at skulle gælde i en overgangsperiode, fremover vil blive den almindelige frist for betaling af skat og eventuel afgift. En permanentgørelse af den forlængede frist har til formål fortsat at kunne understøtte administrationen af aktiesparekontoen, selv om ordningen ikke fuldt ud it-understøttes.

Til nr. 6

Det fremgår af aktiesparekontolovens § 23, at hvis instituttet foretager indberetning om rettelse af en tidligere indberettet skat eller afgift efter udløbet af den almindelige frist i § 20, forfalder beløbet på dagen for rettelsen, hvis der er tale om en forhøjelse, og 14 dage efter rettelsen, hvis der er tale om en nedsættelse.

Som en overgangsregel fremgår det af aktiesparekontolovens § 32, stk. 3, at ved rettelser for kalenderårene 2019-2022 forfalder den skat, der er en konsekvens af rettelsen, først til betaling 30 dage efter instituttets indberetning af rettelsen. Det gælder både, når rettelsen fører til en forhøjelse, og når rettelsen fører til en nedsættelse af en tidligere indberettet skat eller afgift.

Det foreslås, at aktiesparekontolovens § 23 affattes således, at foretager et institut indberetning om rettelse af en tidligere indberettet skat eller afgift, forfalder den nye skat og afgift den 22. i den efterfølgende måned.

Den foreslåede ændring af aktiesparekontolovens § 23 vil medføre, at forfaldstidspunkterne i § 23 fremover vil være den 22. i måneden efter indberetning af en rettelse, uanset om rettelsen fører til en forhøjelse eller en nedsættelse af allerede indberettet skat eller afgift. En permanentgørelse af den forlængede frist har til formål fortsat at kunne understøtte administrationen af aktiesparekontoen, selv om ordningen ikke fuldt ud it-understøttes.

Til nr. 7 og 8

Det fremgår af aktiesparekontolovens § 27, stk. 1, at Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om ændring af instituttets opgjorte beskatnings- og afgiftsgrundlag eller den beregnede skat og afgift.

Det fremgår af aktiesparekontolovens § 27, stk. 2, at aktiesparekontoens ejer kan klage over instituttets opgjorte skat og eventuelle afgift og grundlaget herfor.

Det fremgår af aktiesparekontolovens § 27, stk. 3, at klage over en afgørelse efter stk. 1 eller over en opgørelse efter stk. 2 skal indbringes for Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, og at indbringelsen af klagen skal ske senest 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen efter stk. 1 eller underretningen efter stk. 2.

Det foreslås at ændre aktiesparekontolovens § 27, stk. 3, 1. pkt., således at »stk. 1 eller over instituttets opgjorte skat eller afgift efter stk. 2« ændres til »stk. 1, over instituttets opgjorte skat eller afgift efter stk. 2 eller en afgørelse efter § 1, stk. 2, 2. pkt.,«.

Det vil medføre, at den skattepligtige vil kunne klage over en af told- og skatteforvaltningen truffet afgørelse af, at en senere oprettet konto ikke tillægges gyldighed som en aktiesparekonto i stedet for en tidligere oprettet konto.

Det foreslås endvidere at ændre aktiesparekontolovens § 27, stk. 3, 2. pkt., således at »eller underretningen efter stk. 2« ændres til », underretningen efter stk. 2 eller afgørelsen efter § 1, stk. 2, 2. pkt«.

Det foreslås dermed, at afslag efter den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i aktiesparekontolovens § 1, stk. 2, 2. pkt., på en anmodning om at tillægge en senere oprettet konto gyldighed som aktiesparekonto i stedet for en tidligere oprettet aktiesparekonto, vil kunne påklages til Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3. Forslaget vil endvidere betyde, at fristen for indsendelse af klage vil være 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der vil være mulighed for at klage over et afslag fra Skatteforvaltningen på anmodning om at tillægge en senere oprettet aktiesparekonto gyldighed som aktiesparekonto, i stedet for en tidligere oprettet aktiesparekonto.

Til § 2

Til nr. 1

Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, indeholder en opregning af situationer, hvor gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt aktierne, skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler. Af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 4, fremgår, at det er den situation, hvor der er tale om afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, medmindre den sælgende aktionær efter reglerne i ligningslovens § 16 B, stk. 3, har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 4, er en afspejling af de regler, der er indeholdt i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås, at der i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 4, efter »reguleret marked« indsættes »eller en multilateral handelsfacilitet«.

Forslaget vil betyde, at aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 4, vil afspejle, at en aktionærs salg af aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet til det selskab, der har udstedt aktierne, vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, medmindre aktionæren positivt vælger udbyttebeskatning, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 3.

Til nr. 2

Aktieavancebeskatningslovens § 5 fastsætter, at såfremt en skattepligtig ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede (FIFO-princippet).

En fastlæggelse af hvilken aktie, der konkret må anses for afstået, kan f.eks. være relevant i en situation, hvor den skattepligtige er omfattet af overgangsbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 44. Efter aktieavancebeskatningslovens § 44 er der således fortsat skattefrihed ved afståelse af aktier, der før den 1. januar 2006 kunne sælges skattefrit, fordi der var tale om en mindre beholdning under den tidligere såkaldte 100.000 kr.´s grænse. Hvis en aktionær har aktier, som er omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44, og tilsvarende aktier, der er erhvervet på et senere tidspunkt, og aktionæren afstår en del af denne beholdning, vil bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5 fastsætte, hvilken aktie der konkret er afstået.

Aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, indeholder i tilknytning hertil en særlig regel, hvorefter aktier, der er båndlagt efter ligningslovens § 7 A, først medregnes ved opgørelsen af FIFO-princippet fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.

Ligningslovens § 7 A indeholdt regler om beskatning af medarbejderaktier, der var omfattet af den såkaldte gratisaktieordning. Ved tildeling af sådanne aktier skete der ikke beskatning af medarbejderen. Ved det senere salg af aktierne skete opgørelsen af avancen af aktierne ud fra en anskaffelsessum svarende til aktiernes kursværdi på retserhvervelsestidspunktet, selv om aktierne er modtaget uden, at den ansatte har betalt for dem. Det var en betingelse, at handelsværdien af de udloddede gratisaktier højst udgjorde et vist beløb (22.800 kr. i 2010-niveau) pr. år pr. ansat. Herudover var det en betingelse, at aktierne skulle være båndlagt i 7 år.

Ligningslovens § 7 A blev ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Ophævelsen havde virkning for tildelinger, der skete den 1. januar 2012 eller senere. De tidligere regler om medarbejderaktier fandt dog fortsat anvendelse, hvis aftale om tildeling af medarbejderaktier var indgået inden den 21. november 2011, og tildeling skete senest den 31. december 2012.

Dette indebærer, at den sidste båndlæggelse med hjemmel i ligningslovens § 7 A bortfaldt den 31. december 2019, og at bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, dermed nu er uden indhold.

Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, ophæves.

Forslaget vil betyde, at aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, vil blive ophævet. Dermed vil der, idet bestemmelsen henviser til ligningslovens § 7 A, som er ophævet, ikke fortsat med aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, blive reguleret forhold, der ikke længere kan forekomme. Således er forslaget uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 omhandler personers tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Dette er angivet i en overskrift før aktieavancebeskatningslovens § 13.

Det foreslås at affatte overskriften før § 13, således at den får følgende ordlyd »Tab - aktier hverken optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

Personer«.

Det er ved lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, foreslået, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 ikke skal omfatte tab på aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Der er dermed tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 4 og 5.

Til nr. 4 og 5

Efter aktieavancebeskatningsloven skal personer ved afståelse af aktier medregne gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet gevinst og tab indgår ved opgørelse af aktieindkomsten.

I forhold til den skattemæssige behandling af tab sondres der mellem »unoterede« aktier og »noterede« aktier. Noterede aktier er defineret som aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, mens unoterede aktier er defineret som aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen betyder, at aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, anses for unoterede. En multilateral handelsfacilitet udgør ikke et reguleret marked, idet en multilateral handelsfacilitet er undergivet en anden regulering end et reguleret marked, jf. § 3 i lov om kapitalmarkeder.

Tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan fradrages uden begrænsninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13. Medfører fradraget, at aktieindkomsten bliver negativ, beregnes en negativ skat heraf, som modregnes i personens slutskat, idet et eventuelt resterende beløb kan fremføres til modregning i slutskatten for senere indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 5.

Adgangen til tabsfradrag uden begrænsning omfatter ikke aktier, som i personens ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2. Tab på sådanne aktier kan fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A. Det vil sige, at tab på sådanne aktier alene kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter og aktiegevinster, der vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er aktieindkomst.

Det foreslås at ændre aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, således at »ikke er optaget til handel på et reguleret marked« ændres til »hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet« samt efter »skattepligtige indkomst« at indsætte », jf. dog stk. 2«. Endvidere foreslås det at ændre aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., således at der efter »reguleret marked« indsættes »eller en multilateral handelsfacilitet«.

Forslaget vil betyde, at personers tab på aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, vil blive omfattet af de regler, der gælder for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Forslaget vil endvidere betyde, at adgangen til fuldt tabsfradrag ikke vil omfatte aktier, der i personens ejertid har været optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

Forslaget vil dermed betyde, at adgangen til tabsfradrag vil blive undergivet den begrænsning, at tab på aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, alene vil kunne fradrages i summen af indkomstårets udbytter og aktiegevinster, der vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Omvendt vil det foreslåede også betyde, at tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, ud over at kunne fradrages i udbytter og aktiegevinster, der vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, også vil kunne fradrages i udbytter og aktiegevinster vedrørende aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

Til nr. 6

Reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 14 omhandler personers tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Dette er angivet i en overskrift før aktieavancebeskatningslovens § 13 A.

Det foreslås at ændre overskriften før § 13 A, således at den får affattelsen »Tab - aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

Personer«.

Det er ved lovforslagets § 2, nr. 7, foreslået, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 14 skal omfatte tab på aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Der er dermed tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 7.

Til nr. 7

Efter aktieavancebeskatningsloven skal personer ved afståelse af aktier medregne gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab indgår ved opgørelse af aktieindkomsten.

I forhold til den skattemæssige behandling af tab sondres der mellem » unoterede« aktier og »noterede« aktier. Noterede aktier er defineret som aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, mens unoterede aktier er defineret som aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen betyder, at aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, anses for unoterede.

Tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan fradrages uden begrænsninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13. Medfører fradraget, at aktieindkomsten bliver negativ, beregnes en negativ skat heraf, som modregnes i personens slutskat, idet et eventuelt resterende beløb kan fremføres til modregning i slutskatten for senere indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 5.

Tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan alene fradrages i summen af indkomstårets udbytter og aktiegevinster, der vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er aktieindkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 A.

Det foreslås at ændre aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 1. pkt., og to steder i 2. pkt., så der efter »reguleret marked« indsættes »eller en multilateral handelsfacilitet«.

Forslaget vil betyde, at personers tab på aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, vil blive omfattet af de regler, der gælder for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Forslaget vil dermed betyde, at adgangen til tabsfradrag vil blive undergivet den begrænsning, at tab på aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, alene vil kunne fradrages i summen af indkomstårets udbytter og aktiegevinster, der vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Omvendt vil forslaget også betyde, at tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, ud over at kunne fradrages i udbytter og aktiegevinster, der vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, også vil kunne fradrages i udbytter og aktiegevinster vedrørende aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

I og med at personers tab på aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, vil blive omfattet af de regler, der gælder for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, vil også reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14 blive udvidet til at gælde i forhold til tab på aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Retten til tabsfradrag vil dermed blive betinget af, at Skatteforvaltningen ved fremtidige erhvervelser, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, har modtaget oplysning om erhvervelse af den pågældende aktie.

Til nr. 8

Aktieavancebeskatningslovens § 14 fastsætter, at fradrag for tab efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er betinget af, at Skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Oplysningerne skal være modtaget inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører.

Bestemmelsen i ligningslovens § 7 A indeholdt regler om beskatning af medarbejderaktier, der var omfattet af den såkaldte gratisaktieordning. Ved tildeling af sådanne aktier skete der ikke beskatning af medarbejderen. Ved det senere salg af aktierne skete opgørelsen af avancen af aktierne ud fra en anskaffelsessum svarende til aktiernes kursværdi på retserhvervelsestidspunktet, selv om aktierne var modtaget uden, at den ansatte har betalt for dem. Det var en betingelse, at handelsværdien af de udloddede gratisaktier højst udgjorde et vist beløb (22.800 kr. i 2010-niveau) pr. år pr. ansat. Herudover var det en betingelse, at aktierne skulle være båndlagt i 7 år.

Ligningslovens § 7 A blev ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Ophævelsen havde virkning for tildelinger, der skete den 1. januar 2012 eller senere. De tidligere regler om medarbejderaktier fandt dog fortsat anvendelse, hvis aftale om tildeling af medarbejderaktier var indgået inden den 21. november 2011, og tildeling skete senest den 31. december 2012.

Dette indebærer, at den sidste båndlæggelse med hjemmel i ligningslovens § 7 A bortfaldt den 31. december 2019. Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, til båndlæggelser efter ligningslovens § 7 A er dermed ikke relevant.

Det følger af den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, at »eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører,« udgår.

Forslaget vil betyde, at henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, til ligningslovens § 7 A, der er ophævet, vil udgå. Således er forslaget uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 9

Efter aktieavancebeskatningsloven skal personer ved afståelse af aktier medregne gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab indgår ved opgørelse af aktieindkomsten.

I forhold til den skattemæssige behandling af tab sondres der mellem »unoterede« aktier og »noterede« aktier. Noterede aktier er defineret som aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, mens unoterede aktier er defineret som aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen betyder, at aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, anses for unoterede.

I forhold til fradragsretten for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, gælder der den begrænsning, at retten til tabsfradrag er betinget af, at Skatteforvaltningen har modtaget oplysning om erhvervelse af den pågældende aktie, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14.

I den situation, hvor en aktie i løbet af personens ejertid optages til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses oplysningsforpligtelsen for opfyldt, hvor Skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvor aktien har skiftet status, har modtaget oplysninger herom fra personen, eller hvor Skatteforvaltningen via indberetning fra depotforvalter har modtaget oplysning om besiddelsen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4.

Det foreslås at ændre aktieavancebeskatningslovens § 14, således at der to steder i § 14, stk. 4, 1. pkt., efter »reguleret marked« indsættes »eller en multilateral handelsfacilitet«.

Forslaget vil betyde, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4, om efterfølgende oplysning til Skatteforvaltningen om en aktieerhvervelse, hvor aktien i løbet af personens ejertid skifter status, også vil omfatte den situation, hvor en »unoteret« aktie i løbet af ejertiden optages til handel på en multilateral handelsfacilitet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 7, hvorefter tab på aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, vil blive omfattet af de samme regler, som gælder for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Til nr. 10 og 11

Aktieavancebeskatningslovens § 20 vedrører beskatningen af gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i akkumulerende investeringsforeninger, jf. sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.

Aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 2, fastsætter, at for skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 7, dvs. personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i akkumulerende investeringsforeninger medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14 og kapitel 6-9.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1, medregnes gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, og 17 og kapitel 6-9.

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er obligationsbaserede, jf. stk. 2-5, medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder reglerne i §§ 5 A, 12-13 A, 19 B, 19 C og 44 ikke anvendelse, jf. § 22, stk. 6, 1. pkt.

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13 fastsætter, at tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3 fastsætter i tilknytning hertil, at omsættelige investeringsbeviser altid anses for at udgøre investeringsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked. Det indebærer, at bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13 ikke er relevant i forhold til omsættelige beviser.

Det foreslås i § 20, stk. 2, og § 22, stk. 1, at ændre »§§ 12-14« til »§§ 12, 13 A, 14«.

Dertil foreslås det i § 22, stk. 6, 1. pkt., at ændre »12-13 A« til »12, 13 A«.

Dette vil betyde, at der ikke i aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 2, § 22, stk. 1, og § 22, stk. 6, 1. pkt., vil blive henvist til § 13, da § 13 ikke er relevant i forhold til omsættelige beviser. Således er forslaget uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 12

Efter aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 2, skal gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, opgøres efter aktie-for-aktie-metoden. Det vil sige, at gevinst og tab skal opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den specifikke aktieret eller aktietegningsret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 25.

Det foreslås, at der i aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 2, efter »reguleret marked« indsættes »eller en multilateral handelsfacilitet«.

Forslaget vil betyde, at reglen om opgørelse af gevinst og tab efter aktie-for-aktie-metoden også vil finde anvendelse, hvor der er tale om aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

Til nr. 13

Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 25 omhandler opgørelse af gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til aktier optaget til handel på et reguleret marked. Dette er angivet i en overskrift før aktieavancebeskatningslovens § 25.

Det foreslås at ændre overskriften før § 25, således at den får affattelsen »Aktieretter og tegningsretter til aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

Selskaber m.v. og personer«.

Det er ved lovforslagets § 2, nr. 14, foreslået, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 25 skal omfatte opgørelse af gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Der er dermed tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 14.

Til nr. 14

Som udgangspunkt skal gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1. Som en undtagelse herfra følger det af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 2, at gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal opgøres efter aktie-for-aktie-metoden, som fastlagt i aktieavancebeskatningslovens § 25.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 25 skal gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den specifikke aktieret eller aktietegningsret.

Det foreslås, at der i aktieavancebeskatningslovens § 25, stk. 1, efter »reguleret marked« indsættes »eller en multilateral handelsfacilitet«.

Forslaget vil betyde, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 25 om opgørelse efter aktie-for-aktie-metoden også vil omfatte opgørelse af gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

Til nr. 15

Efter aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1, opgøres gevinst og tab ved afståelse af aktier efter reglerne i stk. 2-7, jf. dog § 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8, om lagerprincippet.

Lagerprincippet anvendes ligeledes på den enkelte konvertible obligation ved opgørelse af gevinst og tab på koncerninterne konvertible obligationer omfattet af § 9 og § 17, jf. § 23 A, 1. pkt.

Det foreslås i § 26, stk. 1, at indsætte: »og § 23 A, 1. pkt.,« efter »§ 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8,«.

Dermed vil der i § 26, stk. 1, blive henvist til § 23 A, 1. pkt., hvorefter lagerprincippet anvendes på den enkelte konvertible obligation ved opgørelse af gevinst og tab på koncerninterne konvertible obligationer omfattet af § 9 og § 17.

Til nr. 16

Gevinst og tab på aktier skal som udgangspunkt opgøres efter gennemsnitsmetoden. Ved opgørelse efter gennemsnitsmetoden skal gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, idet der ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som aktionæren har i det pågældende selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

Som en undtagelse herfra gælder, at de tegningsretter til aktier, der er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, og som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke skal indgå ved en avanceopgørelse baseret på gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3. Tegningsretter omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, er tegningsretter, der er tildelt de hidtidige aktionærer, men hvor tildelingen ikke er sket forholdsmæssigt. Gevinst ved afståelse af sådanne tegningsretter er skattefri, og der er ikke fradragsret for tab.

Det foreslås at ændre aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, 2. pkt., således at »ikke er optaget til handel på et reguleret marked« ændres til »hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«.

Forslaget vil betyde, at tegningsretter til aktier, der er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, og som er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, ikke vil skulle indgå i en avanceopgørelse baseret på gennemsnitsmetoden.

Til nr. 17

Aktieavancebeskatningslovens § 26 fastsætter, at gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i bestemmelsens stk. 2-7, medmindre reglerne om lagerprincippet i aktieavancebeskatningslovens § 23 finder anvendelse.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Det fremgår desuden af § 26, stk. 6, at afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab m.v. forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder.

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, fastsætter i 3. pkt., at tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke medregnes ved opgørelser efter aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2 og 6. Endvidere fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, 4. pkt., at tegningsretter som nævnt i 2. og 3. pkt., dvs. herunder tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, ikke er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 4.

Bestemmelsen i ligningslovens § 7 A indeholdt regler om beskatning af medarbejderaktier, der var omfattet af den såkaldte gratisaktieordning. Ved tildeling af sådanne aktier skete der ikke beskatning af medarbejderen. Ved det senere salg af aktierne skete opgørelsen af avancen af aktierne ud fra en anskaffelsessum svarende til aktiernes kursværdi på retserhvervelsestidspunktet, selv om aktierne er modtaget uden, at den ansatte har betalt for dem. Det var en betingelse, at handelsværdien af de udloddede gratisaktier højst udgjorde et vist beløb (22.800 kr. i 2010-niveau) pr. år pr. ansat. Herudover var det en betingelse, at aktierne skulle være båndlagt i 7 år.

Ligningslovens § 7 A blev ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Ophævelsen havde virkning for tildelinger, der skete den 1. januar 2012 eller senere. De tidligere regler om medarbejderaktier fandt dog fortsat anvendelse, hvis aftale om tildeling af medarbejderaktier var indgået inden den 21. november 2011, og tildeling skete senest den 31. december 2012.

Da den sidste tildeling af medarbejderaktier efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 A skete den 31. december 2012, vil udstedelse af tegningsretter til sådanne aktier heller ikke længere kunne ske. Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 26 til tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A er dermed ikke længere relevant.

Det følger af den foreslåede ændring, at aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, 3. pkt., ophæves, og at ordene »og 3.« udgår af bestemmelsens 4. pkt., der bliver 3. pkt.

Forslaget vil betyde, at henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, til ligningslovens § 7 A, som er ophævet, vil udgå.

Til nr. 18

Aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 5, fastsætter, at aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, først skal medregnes ved opgørelser efter bestemmelsens stk. 2 og 6 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Ved indtræden af skattepligt efter aktieavancebeskatningslovens § 38 skal aktier som nævnt i 1. pkt., dvs. aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, dog medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, selv om de er båndlagt på tidspunktet for skattepligtens indtræden.

Bestemmelsen i ligningslovens § 7 A indeholdt regler om beskatning af medarbejderaktier, der var omfattet af den såkaldte gratisaktieordning. Ved tildeling af sådanne aktier skete der ikke beskatning af medarbejderen. Ved det senere salg af aktierne skete opgørelsen af avancen af aktierne ud fra en anskaffelsessum svarende til aktiernes kursværdi på retserhvervelsestidspunktet, selv om aktierne er modtaget uden, at den ansatte har betalt for dem. Det var en betingelse, at handelsværdien af de udloddede gratisaktier højst udgjorde et vist beløb (22.800 kr. i 2010-niveau) pr. år pr. ansat. Herudover var det en betingelse, at aktierne skulle være båndlagt i 7 år.

Ligningslovens § 7 A blev ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. Ophævelsen havde virkning for tildelinger, der skete den 1. januar 2012 eller senere. De tidligere regler om medarbejderaktier fandt dog fortsat anvendelse, hvis aftale om tildeling af medarbejderaktier var indgået inden den 21. november 2011, og tildeling skete senest den 31. december 2012.

Dette indebærer, at den sidste båndlæggelse med hjemmel i ligningslovens § 7 A bortfaldt den 31. december 2019. Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 5, til båndlæggelser efter ligningslovens § 7 A er dermed ikke relevant.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven, at aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 5, ophæves.

Forslaget vil betyde, at aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 5, vil blive ophævet. Dermed vil der, idet bestemmelsen henviser til ligningslovens § 7 A, som er ophævet, ikke med aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 5, blive reguleret forhold, der ikke længere kan forekomme. Således har forslaget ingen indholdsmæssig betydning.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., at skattepligt her til landet påhviler personer m.v., som erhverver udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. og 7. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, vedrører udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af danske aktieudbytter. I 6. pkt. fastslås det, at der ikke er skattepligt af udbytte, der oppebæres af deltagere i moderselskaber omfattet af EU's moder-/datterselskabsdirektiv, i den situation hvor moderselskabet i Danmark anses for en transparent enhed. Efter 7. pkt. er anvendelsen af 6. pkt. betinget af, at selskabsdeltageren ikke er dansk.

Ved lovforslagets § 6, nr. 3, foreslås der i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, efter 4. pkt. indsat tre nye punktummer.

Med forslagets § 3, nr. 1, foreslås det i tilknytning hertil i § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., at ændre »6. og 7. pkt.« til: »9. og 10. pkt.«

Dermed vil henvisningen til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. og 7. pkt., blive ændret til en henvisning til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. og 10. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 3.

Til nr. 2

Det følger af kildeskattelovens § 65, stk. 1, at i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af de regler, der er fastsat i kildeskattelovens § 65, stk. 2 eller 4-6, eller følger af bestemmelsens stk. 12, jf. dog stk. 13, eller af regler, der er fastsat i medfør af bestemmelsens stk. 3. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«, jf. § 65, stk. 1, 5. pkt.

Det fremgår af kildeskattelovens § 65, stk. 3, 1. og 2. pkt., at skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat.

Det fremgår desuden af kildeskattelovens § 65, stk. 3, 4. pkt., at skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt.

Bestemmelserne om, at den begrænsede skattepligt ikke omfatter udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, fremgår dog af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt.

Ved lovforslagets § 6, nr. 3, er det foreslået i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at indsætte 3 nye punktummer efter 4. pkt., hvorefter 10. pkt. bliver 13. pkt.

Med forslagets § 3, nr. 2, foreslås det i tilknytning hertil i kildeskattelovens § 65, stk. 3, 4. pkt., at ændre »9. pkt.« til: »13. pkt.«

Dermed vil henvisningen til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt., blive ændret til en henvisning til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 13. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 3.

Til nr. 3

Et selskab m.v. skal som udgangspunkt indeholde en kildeskat på 27 pct. ved udlodning af udbytte, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, skal der dog ikke indeholdes udbytteskat, hvor modtageren er et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er undergivet begrænset skattepligt til Danmark som følge af reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 65, stk. 4, indsættes et 2. pkt. om, at 1. pkt. dog ikke finder anvendelse, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten som følge af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5.-7. pkt.

Forslaget vil betyde, at der ved udbytteudlodningen skal indeholdes en udbytteskat på 27 pct., selv om reglerne i øvrigt er udformet således, at der ikke skal indeholdes udbytteskat ved udlodning af datterselskabsudbytter.

Et udenlandsk selskab, som måtte anse sig for berettiget til skattefrihed af modtagne datterselskabsudbytter, vil derfor skulle indsende en anmodning til Skatteforvaltningen om tilbagebetaling af den indeholdte udbyttekildeskat.

Skattefriheden vil være betinget af, at både det konkrete udbyttemodtagende selskab og de konkrete deltagere i selskabet opfylder en række betingelser, som kan indebære et vist element af vurdering, hvilket kan øge risikoen for, at der fejlagtigt er undladt indeholdelse af kildeskat, i tilfælde hvor der burde have været indeholdt kildeskat, jf. lovforslagets § 6, nr. 3.

Til nr. 4

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 7, skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning indeholde en udbyttekildeskat på 27 pct. af udbytte, dvs. af minimumsindkomsten og eventuelt andre udloddede beløb. Som en undtagelse herfra er det i kildeskattelovens § 65, stk. 8, fastsat, at der ikke skal indeholdes udbyttekildeskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er rent obligationsbaserede.

Rent obligationsbaserede investeringsinstitutter er institutter, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt., således at der efter »kursgevinstloven« indsættes », hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven«.

Forslaget vil betyde, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har investereret i disse hybride udstedelser, og som i øvrigt opfylder betingelserne for at være et rent obligationsbaseret institut, ikke vil skulle indeholde udbytteskat af udlodninger (f.eks. den opgjorte minimumsindkomst). Da der ikke er begrænset skattepligt til Danmark af udlodninger fra danske investeringsinstitutter, vil forslaget betyde, at der for udlændinge, der har investeret i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning med investeringer i de omhandlede hybride udstedelser, ikke længere vil skulle ske tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat.

Til § 4

Til nr. 1

Efter kursgevinstlovens § 29 skal gevinst og tab på finansielle kontrakter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet gevinst og tab opgøres under anvendelse af lagerprincippet.

For personer gælder der den begrænsning, at tab på finansielle kontrakter kun kan fradrages i indkomstårets gevinster på kontrakter, idet yderligere tab kan fradrages, i det omfang de ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1 og 2. Dog kan eventuelle yderligere tab under visse betingelser fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder en ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks, og herefter uudnyttede tab kan overføres til fradrag i en ægtefælles nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 3. Tab, der ikke kan fradrages efter reglerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 eller 3, kan fremføres til fradrag i de følgende indkomstårs nettogevinst på kontrakter m.v.

Det foreslås, at der i kursgevinstlovens § 32, stk. 3, 1., 2. og 3. pkt., efter »reguleret marked« indsættes »eller en multilateral handelsfacilitet«.

Forslaget vil betyde, at personer vil få mulighed for at fradrage overskydende tab på aktiebaserede finansielle kontrakter i nettogevinster på aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

Til § 5

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 2, kan betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af § 8 N, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 N, stk. 2, indebærer, at et koncernselskab, der har haft nytte af opgaver udført af ansatte i et sambeskattet selskab, har fradragsret for betalinger, der på armslængdevilkår ydes til dækning af det modtagende selskabs lønudgifter m.v.

Betalinger fra et dansk koncernselskab til dækning af et udenlandsk koncernselskabs lønudgifter m.v. kan efter ordlyden af ligningslovens § 8 N, stk. 2, kun fradrages efter denne bestemmelse, når koncernen har valgt international sambeskatning.

Skatteministeren har imidlertid i to svar af 12. juni 2023 på spørgsmål nr. 159 og 160 af 24. marts 2023 (SAU alm. del) oplyst, at det er Skatteministeriets vurdering, at begrænsningen til sambeskattede selskaber både indebærer en EU-retsstridig restriktion i den frie etableringsret og strider mod bestemmelsen i artikel 24, stk. 4, i OECD's modeloverens-komst, der indgår i de fleste af de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 8 N, stk. 2, således at »er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A« ændres til »sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A«.

Det vil følge af den foreslåede ændring, at betalinger til koncernselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, vil kunne fradrages efter bestemmelsen, selv om koncernen ikke har valgt international sambeskatning.

Det bemærkes, at det dog følger af ligningslovens § 5 H, stk. 1, at der ikke er adgang til at fradrage betalinger til bl.a. koncernselskaber, der er hjemmehørende i lande, der er omfattet af opregningen i ligningslovens § 5 H, stk. 2, af de lande, der omfattet af defensive foranstaltninger over for lande på EU's sortliste over skattelylande. Ligningslovens § 5 H, stk. 1, er således en specialbestemmelse, der går forud for skattelovgivningens øvrige regler, herunder fradragsbestemmelsen i ligningslovens § 8 N.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 3, skal den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 16 C, der er nævnt i § 16 C, stk. 4, nr. 10, ikke medregnes i den skattepligtige indkomst for modtageren, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens § 13.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 3, 1. pkt., således at »stk. 4, nr. 10« ændres til »stk. 4, nr. 11«.

Forslaget vil betyde, at henvisningen til ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 10, vil blive ændret til en henvisning til nr. 11.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 5, hvorved der efter nr. 8 foreslås indsat et nyt nummer i ligningslovens § 16 C, stk. 4.

Til nr. 3

Ved et salg af aktier til det selskab, der har udstedt ak­tierne, skal afståelsessummen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Dog finder aktieavancebeskatningslovens regler om beskatning af gevinst og tab på aktier anvendelse, hvis der er tale om et tilbagesalg til det udstedende selskab af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5. Aktiesælgeren har dog mulighed for at vælge, at tilbagesalg til det udstedende selskab af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler, men i stedet undergives udbyttebeskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 3.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., efter »reguleret marked« indsættes »eller en multilateral handelsfacilitet«.

Forslaget vil betyde, at en aktionærs salg af aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet til det selskab, som har udstedt aktierne, vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, medmindre aktionæren positivt vælger en udbyttebeskatning.

Til nr. 4

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 7, 1. pkt., at i minimumsindkomsten indgår gevinst ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C.

Af 2. pkt. fremgår, at gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 7, 2. pkt., at ændre »stk. 2-4 og 6« til »stk. 2-5«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 18, hvormed det er foreslået at ophæve aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 5.

Til nr. 5

Investeringsinstitutter, hvis midler udelukkende er placeret i værdipapirer, og som udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Investeringsinstitutter, der vælger status som minimumsbeskattet, skal årligt opgøre en minimumsindkomst, som beskattes hos deltagerne. Minimumsindkomsten består af summen af de indtægter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 4, med fradrag for de tab og udgifter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 5 og 6.

Blandt de indtægter, der skal indgå i opgørelsen af årets minimumsindkomst, er gevinst på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven og gevinst ved afståelse af værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16 C, stk. 4, efter nr. 8 som et nyt nr. 9 indsættes »Gevinst og løbende afkast på hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven.«

Det foreslåede er en regel om, at der i minimumsindkomsten vil skulle indgå gevinst og løbende afkast på hybride udstedelser i form af gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven.

Ved opgørelse af den gevinst, der vil skulle indgå i minimumsindkomsten, vil der kunne medregnes omkostninger afholdt i forbindelse med erhvervelsen og afståelsen efter de samme regler, som gælder ved avanceopgørelser på gæld omfattet af kursgevinstloven.

Forslaget vil omfatte alle hybride gældslignende instrumenter, der er udstedt af selskaber og udformet på en sådan måde, at de er omfattet af statsskatteloven. Omfattet vil dermed være både de gældslignende instrumenter, der er udstedt af finansielle selskaber, og de gældslignende instrumenter, der er udstedt af andre selskaber, samt gældslignende instrumenter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, og andre gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven som f.eks. gældslignende instrumenter uden indbygget forhøjelse af renten og en løbetid på 1.000 år.

Forslaget vil ikke indebære nogen ændring for deltagerne i forhold til beskatningen af gevinst og løbende afkast på de pågældende gældslignende instrumenter. Beskatningen vil være den samme, uanset om beløbene indgår i den opgjorte minimumsindkomst eller udloddes særskilt. Forslaget vil have betydning, hvor der måtte være tab på en eller flere af de øvrige investeringer. At gevinst og løbende afkast på de pågældende gældslignende instrumenter vil indgå ved opgørelse af minimumsindkomsten, vil således betyde, at andre tab vil kunne anvendes til fradrag heri.

Til nr. 6

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, 1. pkt., skal der som led i opgørelsen af den årlige minimumsindkomst fratrækkes en række nærmere opregnede tab m.v. i den indkomst, der udgøres af det samlede beløb efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1-9.

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 7, kan der ved opgørelsen af den årlige minimumsindkomst fratrækkes beløb, der kan henføres til indtægter som nævnt i ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1-9.

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 6, kan et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ved opgørelsen af den årlige minimumsindkomst fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et positivt opgjort beløb efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1-9, og stk. 5.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 5, 1. pkt., stk. 5, nr. 7, og stk. 6, således at »nr. 1-9« ændres til »nr. 1-10«.

Det vil betyde, at henvisningerne til nr. 1-9 vil blive ændret til henvisninger til nr. 1-10.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 5, hvorved der efter nr. 8 foreslås indsat et nyt nummer i ligningslovens § 16 C, stk. 4.

Til nr. 7

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, kan der ved opgørelsen af den årlige minimumsindkomst fratrækkes tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, men dog ikke tab på fordringer omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 10.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, således at »nr. 10« ændres til »nr. 11«.

Det vil betyde, at henvisningen til nr. 10 vil blive ændret til en henvisning til nr. 11.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 5, hvorved der efter nr. 8 foreslås indsat et nyt nummer i ligningslovens § 16 C, stk. 4.

Til nr. 8

Investeringsinstitutter, hvis midler udelukkende er placeret i værdipapirer, og som udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Investeringsinstitutter, der vælger status som minimumsbeskattet, skal årligt opgøre en minimumsindkomst, som beskattes hos deltagerne. Minimumsindkomsten består af summen af de indtægter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 4, med fradrag for de tab og udgifter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 5 og 6.

Blandt de tab, der skal indgå i opgørelsen af minimumsindkomsten, er tab på fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven og tab ved afståelse af værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16 C, stk. 5, efter nr. 5 som et nyt nr. 6 indsættes »6) Tab på hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven.«

Ved opgørelse af det tab, der skal indgå i minimumsindkomsten, vil der kunne medregnes omkostninger afholdt i forbindelse med erhvervelsen og afståelsen efter de samme regler, som gælder ved avanceopgørelser på gæld omfattet af kursgevinstloven.

Forslaget vil omfatte alle hybride gældslignende instrumenter, der er udstedt af selskaber og udformet på en sådan måde, at de er omfattet af statsskatteloven. Omfattet vil dermed være både de gældslignende instrumenter, der er udstedt af finansielle selskaber, og de gældslignende instrumenter, der er udstedt af andre selskaber, samt gældslignende instrumenter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, og andre gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven som f.eks. gældslignende instrumenter uden indbygget forhøjelse af renten og en løbetid på 1.000 år.

Forslaget vil betyde bedre muligheder for at opnå fradrag for eventuelle tab på de gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven, idet tab på disse instrumenter som følge af, at de vil skulle indgå i opgørelsen af minimumsindkomsten, vil kunne fradrages i øvrige indtægter og ikke kun i afkast og gevinster på de andre gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven.

Til nr. 9

Hvor et investeringsinstitut vælger status som minimumsbeskattet, skal investeringsinstituttet indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen, idet det samtidig hermed skal oplyses, hvorvidt investeringsinstituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 10. Danske personinvestorer skal ved investering i aktiebaserede investeringsinstitutter medregne deres andel af den af instituttet årligt opgjorte minimumsindkomst ved opgørelse af aktieindkomsten, mens andelen skal medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten ved investering i obligationsbaserede investeringsinstitutter.

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 14, kan Skatteforvaltningen bl.a. fastsætte nærmere regler om de meddelelser, der skal indsendes efter § 16 C, stk. 10. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1003 af 9. august 2013 om oplysnings- og dokumentationspligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Hvis et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning overgår til at være et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, har overgangen først virkning for instituttets skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, nr. 3. Tilsvarende gælder, hvor et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning overgår til at være et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 6.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16 C, stk. 10, indsættes som 5. pkt., at skifter investeringsinstituttet efter indsendelse af meddelelsen med de i 4. pkt. nævnte oplysninger fra aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, til obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, eller omvendt, skal der indsendes en meddelelse herom til Skatteforvaltningen.

Forslaget vil betyde, at investeringsinstitutter, der har valgt status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, vil skulle indsende en meddelelse til Skatteforvaltningen, hvis de efterfølgende ændrer status fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller omvendt. Kravet om indsendelse af en meddelelse vil omfatte alle tilfælde, hvor investeringsinstituttet efter valg af status som minimumsbeskattet ændrer status fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller ændrer status fra obligationsbaseret til aktiebaseret.

Der vil skulle indsendes en meddelelse uanset årsagen til statusskiftet fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller fra obligationsbaseret til aktiebaseret. Der vil skulle indsendes en meddelelse, hvis der de facto er sket en sådan ændring i sammensætningen af investeringsinstituttets aktivsammen-sætning, at investeringsinstituttet ud fra definitionerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 21 og 22 må anses for overgået fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller omvendt.

Det er hensigten, at der med hjemmel i ligningslovens § 16 C, stk. 14, fastsættes regler om den nærmere udformning m.v. af den meddelelse, der vil skulle indsendes efter det foreslåede nye 5. pkt.

Til nr. 10

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for årets tab og udgifter til administration. Oplysning om størrelsen af den opgjorte minimumsindkomst skal indsendes til Skatteforvaltningen tillige med oplysning om, hvorledes den opgjorte minimumsindkomst er sammensat, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 11. Oplysningerne skal indsendes senest 2 måneder efter godkendelsen af investeringsinstituttets regnskab dog senest den 30. juni i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra.

Hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke indsender oplysningerne om minimumsindkomsten m.v. rettidigt, er konsekvensen, at investeringsinstituttets deltagere i stedet skal beskattes efter de regler, der gælder for deltagere i investeringsselskaber, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 12. Beskatning efter reglerne for investeringsselskaber betyder, at deltagerne lagerbeskattes. Lagerbeskatningen gælder for det år, hvorom oplysninger om den opgjort minimumsindkomst ikke er indsendt rettidigt og de 4 efterfølgende kalenderår, dvs. i alt i mindst 5 år.

Endvidere vil deltagere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning blive undergivet lagerbeskatning af deres beviser i instituttet, hvor investeringsinstituttet ikke rettidigt har givet oplysning eller ikke har givet korrekte oplysninger til finansielle indberetningspligtige, som f.eks. deltagernes værdipapircentral eller pengeinstitut her i landet om minimumsindkomsten og dens sammensætning, med henblik på at disse indberetningspligtige kan indsende deres indberetning rettidigt til Skatteforvaltningen.

Der indtræder en lagerbeskatning af investeringsinstituttets deltagere, hvor der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra investeringsinstituttet, for flere på hinanden følgende år, idet lagerbeskatningen indtræder fra og med det år, hvorom der mangler rettidige og korrekte oplysninger til og med det fjerde år efter det seneste år, som der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 12, 1. pkt., således at »og de følgende 4 kalenderår,« udgår. Endvidere foreslås det at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 12, 3. pkt., således at »det fjerde år efter« udgår.

Forslaget vil betyde, at deltagere i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, som ikke har sendt oplysninger om minimumsindkomsten m.v. rettidigt til Skatteforvaltningen eller finansielle indberetningspligtige, alene vil blive undergivet lagerbeskatning af deres beviser i instituttet for det år, hvorom der ikke rettidigt er indsendt oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Et investeringsinstitut, der har valgt skattemæssig status som minimumsbeskattet, kan efterfølgende omgøre dette valg. Hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning efterfølgende vælger skattemæssig status som investeringsselskab, skal instituttet indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 13. Valget har virkning fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvori meddelelsen om statusskiftet er indsendt til Skatteforvaltningen.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 13, 1. pkt., således at »vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19« ændres til »fravælger skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.

Forslaget vil betyde, at et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke længere ønsker at have skattemæssig status som et sådant, vil skulle indsende en meddelelse til Skatteforvaltningen, uanset hvilken skattepligtsbestemmelse investeringsinstituttet måtte blive omfattet af, som følge af det trufne valg om skift af skattemæssig status.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Personer og dødsboer, der har modtaget skattepligtige udbytter af aktier i investeringsselskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan efter reglerne i ligningslovens § 33 G ansøge Skatteforvaltningen om at få eftergivet en del af den danske skat på udbyttet.

Ligningslovens § 33 G omfatter alene udbytte fra aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C. Det vil sige, at der skal være tale om udbytte af aktier i obligationsbaserede investeringsselskaber.

Det beløb, der kan eftergives efter ligningslovens § 33 G, er maksimeret. Beregningen foregår på den måde, at der opgøres et sumbeløb (beløb 1) bestående af den skat, som det udenlandske investeringsselskab har betalt af den indkomst, som ligger til grund for udbyttet, og den skat, som aktionæren har betalt i Danmark af den til udbyttet svarende del af indkomsten. Dernæst opgøres et sumbeløb (beløb 2) bestående af den skat, som henholdsvis investeringsselskabet og aktionæren skulle have betalt, hvis investeringsselskabet havde været beskattet i Danmark af den indkomst, som ligger til grund for udbyttet. Der kan maksimalt eftergives det beløb, hvormed beløb 1 overstiger beløb 2.

Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor investeringsselskabet er hjemmehørende, kan der ved opgørelse af det maksimale eftergivelsesbeløb ikke indregnes et større skattebeløb, end hvad den pågældende stat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Det foreslås, at ligningslovens § 33 G ophæves.

Ligningslovens § 33 G har kun betydning, hvor der modtages udbytte fra udenlandske investeringsselskaber, der er hjemmehørende i stater, der har en højere beskatning af investeringsselskaber end Danmark. I mange stater vil investeringsselskaber ikke være skattepligtige. Derfor er det vurderingen, at ophævelsen reelt vil være uden betydning for de danske investorer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Selskabsskattelovens § 1 indeholder en opregning af de skattesubjekter, der er underlagt skattepligt efter selskabs-skatteloven.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, fastslår, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Det fremgår af bestemmelsen, at skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes med 15 pct.

Selskabsskattelovens § 3 indeholder en opregning af de skattesubjekter, der er undtaget fra skattepligt efter selskabs-skatteloven.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, fastslår, at investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, er undtaget fra skattepligt efter selskabsskatteloven.

Det fremgår dog af bestemmelsen, at udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsselskab modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes med 15 pct.

Det fremgår dog allerede af selskabsskattelovens § 18, stk. 2, at indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5c og 6, og § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte selskaber og foreninger m.v. udgør 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som udgøres af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 18 må anses for at være en generel bestemmelse vedrørende de procentsatser, der gælder. Det må således anses for at være overflødigt, at procentsatsen tillige fremgår af selskabsskattelovens § 1.

Det følger af de foreslåede ændringer af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, og § 3, stk. 1, nr. 19, at »med 15 pct.« udgår.

Forslaget vil betyde, at selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c, og § 3, stk. 1, nr. 19, ikke vil indeholde overflødig information, som fremgår andetsteds i loven. Således er forslaget uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Selskabsskattelovens § 2 indeholder reglerne om, hvilke selskaber og foreninger m.v., der er begrænset skattepligtige i Danmark. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a-h, indeholder således en opremsning af de situationer, hvor selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, bliver begrænset skattepligtige i Danmark.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fastslår, at der indtræder begrænset skattepligt, hvis selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, udøver erhverv med fast driftssted her i landet. Bestemmelsen afsluttes med et punktum, uagtet at der er tale om en opremsning.

Det følger af den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 7. pkt., at »§ 31 A.« ændres til »§ 31 A,«.

Der er tale om en sproglig korrektion.

Til nr. 3

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier.

Som en undtagelse herfra gælder, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte af datterselskabsaktier, når udbyttebeskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller en fremmed stat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indsættes et nyt 5. pkt. om, at selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret, og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet.

Med forslaget vil selskabsskattelovens regler blive tilpasset, således at det i overensstemmelse med EU-retten vil fremgå, at udenlandske selskaber m.v. under visse betingelser er skattefrie af udbytter af datterselskabsaktier, selv om selskabet ikke er omfattet af EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller en af Danmark indgået dobbeltbeskatningsoverens-komst.

Der vil skulle være tale om et selskab, dvs. en juridisk person, der udgør et selvstændigt skattesubjekt i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende. Selskabet vil desuden skulle være hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en anden EU-medlemsstat.

Endvidere vil det være en betingelse, at selskabet opfylder de karakteristika, som følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det vil sige, at der vil skulle være tale om et selskab, i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.

Endelig vil alene selskaber, som er undergivet en skattemæssig regulering, hvor udbytter, der modtages fra fremmede stater, ikke sker hos selskabet selv, men hos deltagerne i selskabet, og således at disse beskattes i udlodningsåret, være omfattet. Denne betingelse skal sammenholdes med, at det er denne typer af selskaber, som typisk falder uden for EU's moder-/datterselskabsdirektiv og indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indsættes et nyt 6. pkt., hvorefter det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt.

Dette krav vil betyde, at deltagerne vil skulle være selskaber m.v., der opfylder de karakteristika, der kræves for at være omfattet af EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det vil sige, at det vil være en betingelse for skattefrihed af datterselskabsudbytterne, at deltagerne også ville have været skattefri af udbytterne, hvis de havde modtaget udbytterne direkte i stedet for via det udbyttemodtagende selskab.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indsættes et nyt 7. pkt., hvorefter reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

De foreslåede regler om skattefrihed af datterselskabsudbytter, hvor det udbyttemodtagende selskab hverken er omfattet af EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil skulle finde tilsvarende anvendelse for sådanne udbyttemodtagende selskaber, der er hjemmehørende i en EØS-stat. Det vil dog kun gælde, hvis den EØS-stat, hvor selskabet er hjemmehørende, har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Af de tre EØS-stater Norge, Island og Liechtenstein har Norge og Island en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det drejer sig om den fælles nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Til nr. 4

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, vedrører udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af danske aktieudbytter, og 8. pkt. omhandler den situation, hvor udbyttet fra det danske selskab udgør en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier i et udenlandsk selskab, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af udbyttet. For denne situation finder reglerne i bestemmelsens 4. og 5. pkt. ikke anvendelse. De pågældende punktummer fastslår, at den begrænsede skattepligt ikke omfatter udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst - for koncernselskabsaktier, hvis de havde været datterselskabsaktier, og det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i et EU/EØS-land.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. pkt., der bliver 11. pkt., således at »4. og 5. pkt.« ændres til: »4.-8. pkt.«

Forslaget vil betyde, at henvisningen til 4. og 5. pkt. vil blive ændret til en henvisning til 4.-8. pkt.

Forslaget vil betyde, at reglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 8. pkt., hvorefter der under visse forhold alligevel ikke er skattefrihed for udbytter af datter- og koncernselskabsaktier, også vil skulle finde anvendelse i forhold til de datterselskabsudbytter, der omfattes af de ved lovforslagets § 6, nr. 3, foreslåede nye 5.-7. pkt. i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Der er med forslaget derudover tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 3.

Til nr. 5

Selskabsskattelovens § 2 indeholder reglerne om, hvornår selskaber og foreninger m.v. med hjemsted i udlandet bliver begrænset skattepligtige til Danmark. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a-h, indeholder således en opremsning af de situationer, hvor selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, bliver begrænset skattepligtige i Danmark.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, fastslår, at der indtræder begrænset skattepligt, hvis selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, oppebærer visse udbytter fra kilder her i landet. Bestemmelsen afsluttes med et punktum, uagtet at der er tale om en opremsning.

Det følger af den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., der bliver 13. pkt., at »formål.« ændres til »formål,«.

Der er tale om en sproglig korrektion.

Til nr. 6

Det fremgår af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., at et investeringsselskab beskattes med den i § 17, stk. 1, fastsatte sats af renter vedrørende gæld, som et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 har til investeringsselskabet. Selskabsskattelovens § 17, stk. 1, fastsætter, at indkomstskatten udgør 22 pct.

Det fremgår dog tilsvarende af selskabsskattelovens § 18, stk. 1, at indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5c, 5d og 6, og § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte selskaber og foreninger m.v. udgør den i § 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 18 må anses for at udgøre en generel bestemmelse vedrørende beskatningsprocenten, og det må derfor anses for at være overflødigt i bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, også at henvise til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., således at »med den i § 17, stk. 1, fastsatte sats« udgår.

Forslaget vil betyde, at selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., ikke vil indeholde overflødig information, som fremgår andetsteds i loven. Således er forslaget uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 7

Selskaber, der har modtaget skattepligtige udbytter af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A, dvs. af aktier i investeringsselskaber, hvor investeringsselskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan efter reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, ansøge Skatteforvaltningen om at få eftergivet en del af den danske skat på udbyttet.

Det fremgår udtrykkeligt af selskabsskattelovens § 17, stk. 3, at bestemmelsen ikke omfatter udbytter, der er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, dvs. udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 17, stk. 3, 1. pkt., således at »skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller af« udgår.

Dermed vil ordene »skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller af«, der er overflødige, idet selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke omfatter udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, udgå.

Til nr. 8

Selskaber, der har modtaget skattepligtige udbytter af aktier i investeringsselskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan efter reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, ansøge Skatteforvaltningen om at få eftergivet en del af den danske skat på udbyttet.

Selskabsskattelovens § 17, stk. 3, omfatter ikke udbytter, der er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, dvs. udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Endvidere omfatter selskabsskattelovens § 17, stk. 3, ikke udbytter, der er omfattet af selskabs-skattelovens § 17, stk. 2. Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, kan der under visse betingelser ske nedsættelse af et dansk moderselskabs skat af udbytte fra et udenlandsk datterselskab, hvor det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det beløb, der kan eftergives efter selskabsskattelovens § 17, stk. 3, er maksimeret. Beregningen foregår på den måde, at der opgøres et sumbeløb (beløb 1) bestående af den skat, som investeringsselskabet har betalt af den indkomst, som ligger til grund for udbyttet, og den skat, som aktionæren har betalt af den til udbyttet svarende del af indkomsten. Dernæst opgøres et sumbeløb (beløb 2) bestående af den skat, som henholdsvis investeringsselskabet og aktionæren skulle have betalt, hvis investeringsselskabet skulle have været beskattet i Danmark af den indkomst, som ligger til grund for udbyttet. Der kan maksimalt eftergives det beløb, hvormed beløb 1 overstiger beløb 2.

Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor investeringsselskabet er hjemmehørende, kan der ved opgørelse af det maksimale eftergivelsesbeløb ikke indregnes et større skattebeløb, end hvad den pågældende stat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 4.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, indsættes et 3. pkt. om, at det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttegivende selskab på udlodningstidspunktet.

Forslaget vil medføre, at reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4, vil blive begrænset til kun at omfatte de situationer, hvor en selskabsinvestor har en ejerandel på mindst 10 pct. i det udenlandske investeringsselskab. Med den foreslåede videreførelse af reglerne, dog med en begrænsning i forhold til de omfattede selskabsinvestorer, vil det blive sikret, at det samlede regelsæt om lempelse for en underliggende selskabsskat i alle tilfælde er i overensstemmelse med EU-retten, hvor der foreligger et moder-/datterselskabsforhold.

For selskabsinvestorer med ejerandele under 10 pct., dvs. for de selskaber, der som følge af den foreslåede ændring ikke længere vil være omfattet af selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4, vil forslaget alene have betydning, hvor der modtages udbytte fra udenlandske investeringsselskaber, der er hjemmehørende i stater, der har en højere beskatning af investeringsselskaber end Danmark. Da udenlandske investeringsselskaber som den altovervejende hovedregel er hjemmehørende i stater, som ikke beskatter investeringsselskaber, vil ændringen reelt ikke føre til nogen ændring af den gældende situation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Selskabsskattelovens § 31 indeholder reglerne vedrørende tvungen national sambeskatning af koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4.

Sambeskatning indebærer, at der for de sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.

Selskabsskattelovens § 31, stk. 3, fastsætter, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Selskabsskattelovens § 12 indeholder reglerne for anvendelse af underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, fastsætter et loft over, hvor stort et underskud der for det enkelte indkomstår kan anvendes til modregning. Af bestemmelsen fremgår, at underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af den skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (i 2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 3. pkt., at den samlede begrænsning efter § 12, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers fremførselsberettigede underskud, jf. stk. 2, 4. og 6. pkt.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, vedrører de nærmere regler for opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 blev selskabs-skattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., ophævet. Som en konsekvensændring heraf blev henvisningen til stk. 2 i § 31, stk. 3, ændret. Ved en fejl blev ordene »jf. stk. 2, 3., 5. og 7. pkt.« ændret til »jf. stk. 2, 4. og 6. pkt.«, hvorved henvisningen til 3. pkt. ikke blev ændret til en henvisning til 2. pkt., men i stedet udgik.

Det følger af den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 3. pkt., at »stk. 2, 4. og 6. pkt.« ændres til »stk. 2, 2., 4. og 6. pkt.«

Forslaget vil betyde, at henvisningen til stk. 2, 4. og 6. pkt. vil blive ændret til en henvisning til stk. 2, 2., 4. og 6. pkt.

Til § 7

Til nr. 1

Efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, årligt indberette til Skatteforvaltningen herom. I bestemmelsens stk. 2 er der nærmere fastsat, hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde.

Efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 12, skal der til brug for identifikation af den faste ejendom, hvori et realkreditinstitut har pant, indberettes oplysning om den faste ejendoms nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummer), når der foretages indberetning om realkreditlån.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 12, ændres, så »ved ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummer) af den faste ejendom« ændres til »efter told- og skatteforvaltningens nærmere anvisning af ejendommen«.

Forslaget vil betyde, at når der skal ske identifikation af den faste ejendom, vil det ikke skulle ske ved angivelse af ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummer), men at indberetningen af ejendommens identitet vil skulle ske efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det kommunale ejendomsnummer (BBR) erstattes af Bestemt Fast Ejendom (BFE-nummer). Efter udstykningslovens § 11 skal Geodatastyrelsen føre og vedligeholde matriklen som et register over samtlige ejendomme. Ved registrering i matriklen tildeles en ejendom et BFE-nummer. BFE-nummeret er en 10 cifret talkode, som kæder alle registeroplysninger om den faste ejendom sammen. BFE-nummeret giver en entydig identifikation af en fast ejendom, allerede fra ejendommens projektstadie, som giver en øget sikkerhed i de mange transaktioner, der finder sted, inden ejendommen er solgt, belånt og bebygget.

Det kommunale ejendomsnummer vedligeholdes imidlertid i en overgangsperiode, så de aktører, som tidligere har benyttet det kommunale ejendomsnummer, har god tid til at kunne omstille sig til BFE-nummeret. Alle nye ejendomme vil derfor stadig få tildelt et kommunalt ejendomsnummer indtil udgangen af 2023.

Forslaget vil indebære, at identifikation af den faste ejendom, hvori et realkreditinstitut har pant, vil skulle ske efter Skatteforvaltningen nærmere anvisning. Dette vil give Skatteforvaltningen mulighed for at kunne sikre at de indberetningspligtige får mulighed for at omstille sig fra indberetning af BBR-nummer til BFE-nummer i takt med, at de i øvrigt vil skulle omstille sig til brug af BFE-nummeret. Det er således tanken, at Skatteforvaltningen i en periode vil acceptere indberetning af såvel BBR- som BFE-nummer. Dette vil kunne sikre, at de indberetningspligtige vil få mulighed for at overgå til indberetning af BFE-numre i takt med, at de indberetningspligtige i øvrigt overgår til brug af BFE-numre i deres it-systemer. Det er forudsat, at Skatteforvaltningen vil være i dialog med de indberetningspligtige gennem deres organisationer i forhold til, hvor længe muligheden for at indberette såvel BBR- som BFE-numre er nødvendig.

Til nr. 2

Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal indberette en række oplysninger til Skatteforvaltningen. Der skal foretages indberetning om udloddet udbytte vedrørende deponerede aktier optaget til handel på et reguleret marked og deponerede aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men som er registreret i en værdipapircentral, jf. skatteindberetningslovens § 16, stk. 1.

I forhold til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, hviler der en indberetningspligt på selskaber og foreninger m.v., der har pligt til at indeholde udbyttekildeskat. Disse selskaber og foreninger m.v. skal foretage indberetning om udloddet udbytte vedrørende aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked og ikke er registreret i en værdipapircentral, jf. skatteindberetningslovens § 29.

Det foreslås, at der to steder i skatteindberetningslovens § 16, stk. 1, og i § 29, stk. 1, efter »regulerede markeder« indsættes »eller multilaterale handelsfaciliteter«.

Forslaget vil betyde, at den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, også vil skulle foretage indberetning om udloddet udbytte vedrørende deponerede aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet uden at være registreret i en værdipapircentral.

Forslaget vil endvidere betyde, at selskaber og foreninger m.v., der har pligt til at indeholde udbyttekildeskat, vil blive fritaget for at skulle foretage indberetning om udloddet udbytte vedrørende aktier, der er optaget til handel på en multilateral uden at være registreret i en værdipapircentral.

Til nr. 3

Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal sammen med udbytteindberetningen bl.a. give oplysning om, hvorvidt den deponerede aktie er optaget til handel på et reguleret marked, jf. skatteindberetningslovens § 16, stk. 2, nr. 7.

Ud over indberetning af udloddet udbytte skal der i forhold til hver enkelt depothaver endvidere foretages indberetning af en række oplysninger om de deponerede aktier, herunder om aktien er optaget til handel på et reguleret marked og med angivelse af kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvor dette er tilfældet, jf. skatteindberetningslovens § 17, stk. 2, nr. 3 og 4.

Endelig skal den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., hvert år foretage indberetning til Skatteforvaltningen om køb og salg af aktier, der er formidlet i det forudgående kalenderår, jf. skatteindberetningslovens § 17, stk. 3. Indberetningen skal bl.a. indeholde oplysning om, hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 34, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 16, stk. 2, nr. 7, og § 17, stk. 2, nr. 3 og 4, efter »reguleret marked« indsættes »eller en multilateral handelsfacilitet«.

Forslaget vil betyde, at den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, sammen med udbytteindberetningen vil skulle give en samlet oplysning om, hvorvidt den deponerede aktie er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Oplysningen vil ikke skulle være specificeret. Der vil således ikke skulle gives oplysning om, hvorvidt aktien konkret enten er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Forslaget vil endvidere betyde, at den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., i forbindelse med den årlige indberetning til Skatteforvaltningen om køb og salg af aktier, der er formidlet i det forudgående kalenderår, vil skulle give en samlet oplysning om, hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Oplysningen vil ikke skulle være specificeret. Der vil således ikke skulle gives oplysning om, hvorvidt aktien konkret enten er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Til nr. 4

Efter skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., skal den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v. (typisk pengeinstitutter), hvert år foretage indberetning til Skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v., der er formidlet i det forudgående kalenderår.

Det foreslås, at der i slutningen af § 17, stk. 3, 1. pkt., indsættes », jf. dog stk. 4«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det ved lovforslagets § 7, nr. 5, foreslås at indsætte en undtagelse til indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, i et nyt § 17, stk. 4, i loven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der i selve bestemmelsen om indberetningspligten vil blive gjort opmærksom på undtagelsen fra indberetningspligten i det foreslåede stk. 4.

Til nr. 5

Efter skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, skal den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v. (typisk pengeinstitutter), hvert år foretage indberetning til Skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v., der er formidlet i det forudgående kalenderår.

Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. og oplysninger om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.

Tilsvarende skal det selskab, der yder vederlag i form af aktier (medarbejderaktier), som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P eller 16, indberette til Skatteforvaltningen om den ansattes erhvervelse af de pågældende aktier, jf. skatteindberetningslovens § 8.

Indberetningspligten gælder også for det selskab, over for hvilket købe- eller tegningsretter, som er omfattet af ligningslovens §§ 7 P, 16 eller 28, gøres gældende.

Uanset om indberetningen om erhvervelse af aktier m.v. sker efter skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, eller § 8, skal indberetningen omfatte oplysninger om identiteten af aktien og antallet af aktier og om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien.

Dette indebærer, at der ved tildeling af medarbejderaktier i tilfælde, hvor der også medvirker et pengeinstitut, som er indberetningspligtigt efter skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, sker der dobbeltindberetning, idet såvel pengeinstituttet som det selskab, der tildeler aktien m.v., har pligt til at indberette oplysninger om tildelingen.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 17 efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter indberetningen efter stk. 3 dog ikke vil skulle foretages, hvis erhvervelsen er omfattet af indberetningspligten efter § 8.

Den foreslåede ændring indebærer, at det vil kunne undgås, at der sker dobbeltindberetning i de tilfælde, hvor det selskab, der har tildelt medarbejderaktierne, er indberetningspligtigt efter skatteindberetningslovens § 8. Dobbeltindberetningen foreslås således undgået ved, at et eventuelt pengeinstitut, som har formidlet tildelingen af medarbejderaktierne, vil blive undtaget fra indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, når det tildelende selskab har indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 8.

Til nr. 6

Det følger af skatteindberetningslovens § 18, stk. 1, at de indberetningspligtige mindst en gang årligt skal indberette en række oplysninger vedrørende obligationer til Skatteforvaltningen. De oplysninger, der skal indberettes, er oplysninger om ejernes og eventuelle rentenyderes identitet, beholdningen ved udgangen af året og årets afkast.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at indberetningen, for så vidt angår beholdningen af obligationer, skal indeholde oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af obligationernes identitet, kursværdi ved kalenderårets udløb og arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen ved kalenderårets udløb. For så vidt angår afkastet skal indberetningen omfatte oplysning om størrelsen af de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes terminsrenter eller tilskrevne renter i det forudgående kalenderår, og oplysning om ejerens og obligationernes identitet skal indberettes. Indberetningen omfatter tillige afkast, der ikke omfattes af begreberne terminsrente eller tilskreven rente.

Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depositaren eller kontoføreren for de obligationer, der skal foretages indberetning om. Hvis depositaren eller kontoføreren er en udenlandsk virksomhed, som ikke omfattes af indberetningspligten efter skatteindberetningsloven, men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, påhviler indberetningspligten vedrørende udbytte dog værdipapircentralen. Det følger af skatteindberetningslovens § 18, stk. 3.

Det foreslås at nyaffatte skatteindberetningslovens § 18, stk. 1, i sin helhed.

Det foreslås således at nyaffatte indledningen til skatteindberetningslovens § 18, stk. 1, så de indberetningspligtige, som er nævnt i bestemmelsens stk. 3, mindst en gang årligt vil skulle indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om obligationer og hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven, jf. dog § 50.

Eneste ændring ved den foreslåede nyaffattelse af denne del af stk. 1 vil være, at bestemmelsen vil blive udvidet fra alene at omfatte obligationer til også at ville omfatte hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven.

Det foreslås således, at de, der er indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens § 18, stk. 3, mindst en gang årligt vil skulle foretage indberetning om obligationer og de pågældende hybride udstedelser. De indberetningspligtige efter § 18, stk. 3, er i forhold til indberetning vedrørende obligationer som udgangspunkt depositaren eller kontoføreren. Hvis depositaren eller kontoføreren er en udenlandsk virksomhed, som ikke omfattes af indberetningspligten efter skatteindberetningsloven, men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, påhviler indberetningspligten dog værdipapircentralen. Den foreslåede indberetningspligt vedrørende hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven vil skulle påhvile den samme kreds af indberetningspligtige.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsens nr. 1, så indberetningen vil skulle indeholde oplysninger om beløbsstørrelsen af de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes terminsrenter, tilskrevne renter og andet afkast vedrørende værdipapirer i det forudgående kalenderår og oplysning om værdipapirernes identitet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at afkastet og identiteten af de pågældende obligationer eller de pågældende hybride udstedelser vil skulle indberettes. Indberetningen vil kunne sikre, at oplysningerne vil kunne fortrykkes på årsopgørelsen for personer, der modtager en fortrykt årsopgørelse. I andre tilfælde vil oplysningen kunne bruges til kontrolformål.

Eneste ændring af bestemmelsen er, at bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte hybride udstedelser, der er omfattet af statsskatteloven.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsens nr. 2, så indberetningen vil skulle indeholde oplysning om de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes identitet.

Den foreslåede bestemmelse er uændret i forhold til den gældende bestemmelse i skatteindberetningslovens § 18, stk. 1, nr. 2, idet bestemmelsen dog som følge af nyaffattelsen også vil komme til at gælde i forhold til indberetning vedrørende de hybride udstedelser, der er omfattet af statsskatteloven. Det foreslås således, at indberetningen vil skulle indeholde oplysning om identiteten af ejerne af de pågældende obligationer eller de pågældende hybride udstedelser samt eventuelle rentenydere.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsens nr. 3, så indberetningen vil skulle indeholde oplysning om beholdningen af værdipapirer ved kalenderårets udløb med angivelse af a) værdipapirernes identitet, b) kursværdi ved kalenderårets udløb, c) arten og antallet eller pålydende værdi af værdipapirerne i beholdningen ved kalenderårets udløb og d) de enkelte ejeres ejerandel.

Den foreslåede bestemmelse er uændret i forhold til den gældende bestemmelse i skatteindberetningslovens § 18, stk. 1, nr. 3, idet bestemmelsen dog som følge af nyaffattelsen også vil skulle gælde i forhold til indberetning vedrørende hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven. Det foreslås således, at indberetningen vil skulle indeholde oplysninger om beholdningen af obligationer og de pågældende hybride udstedelser ved kalenderårets udgang omfattende identiteten af værdipapirerne, kursværdien, arten og pålydende værdi samt ejerandel, hvis der er flere ejere.

Til nr. 7

Efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., skal de indberetningspligtige efter bestemmelsens stk. 3 indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af bl.a. obligationer. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal der tillige indberettes om overførsel af bl.a. obligationer mellem en rateopsparing i pensionsøjemed, en opsparing i pensionsøjemed, en aldersopsparing, en selvpensioneringsordning eller en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og dennes ejer. Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer.

Der er tale om en årlig indberetning, og efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 3, påhviler indberetningspligten som udgangspunkt den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af værdipapirer. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer påhviler den, der modtager værdipapirerne i depot til forvaltning eller den, der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger. Indberetningspligten vedrørende overførsler mellem ejeren og dennes pensionsordning m.v. påhviler den, der som led i sit erhverv medvirker til overførslen.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres, så der efter »konvertible obligationer« indsættes »hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven«.

Forslaget vil betyde, at kredsen af omfattede værdipapirer vil blive udvidet til også at omfatte gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven.

Det foreslås således, at indberetningen efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 1, vil blive udvidet til at omfatte hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle indberettes om sådanne hybride udstedelser efter samme regler som indberetning vedrørende obligationer. Det foreslås således, at det vil være de samme oplysninger, der vil skulle indberettes, og at indberetningspligten vil påhvile den samme kreds af indberetningspligtige, som indberetningspligten vedrørende obligationer.

Til nr. 8

Efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., omfatter indberetningspligten efter § 19 ud over erhvervelser og afståelser hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer.

Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer påhviler den, der modtager værdipapirerne i depot til forvaltning, eller den, der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres, så der efter »obligationer« indsættes »og hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven«.

Forslaget vil betyde, at bestemmelsen også vil omfatte hybride gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven.

Det foreslås således, at bestemmelsen udvides, så der ud over indberetning vedrørende bl.a. indfrielser af obligationer også vil skulle ske indberetning vedrørende indfrielse af hybride udstedelser i form af gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle indberettes om indfrielse af disse hybride udstedelser efter samme regler som indberetning vedrørende indfrielse af obligationer. Det foreslås således, at det vil være de samme oplysninger, der vil skulle indberettes, og at indberetningspligten vil påhvile den samme kreds af indberetningspligtige, som indberetningspligten vedrørende indfrielse af obligationer.

Til nr. 9

Efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 3, 4. og 5. pkt., påhviler indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer som udgangspunkt den, der modtager værdipapirerne i depot til forvaltning. Er værdipapiret ikke deponeret her i landet, og formidles indfrielsen af obligationen af en anden, der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger, påhviler indberetningspligten denne.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 19, stk. 3, 4. og 5. pkt., nyaffattes, så indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer og hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet af statsskatteloven som udgangspunkt vil skulle påhvile den, der modtager værdipapirerne i depot til forvaltning. Er værdipapiret ikke deponeret her i landet, og formidles indfrielsen af obligationen eller det gældslignende instrument af en anden, der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger, vil indberetningspligten påhvile denne.

Den foreslåedes ændring vil indebære, at bestemmelsen vil blive udvidet fra alene at omfatte indfrielse af obligationer til også at omfatte indfrielse af hybride udstedelser i form af gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven.

Det foreslås således, at indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer og hybride udstedelser som udgangspunkt vil skulle påhvile den, der modtager værdipapirerne i depot til forvaltning. Hvis obligationerne eller de hybride udstedelser er deponeret i udlandet, vil indberetningspligten ikke kunne pålægges den, værdipapirerne er deponeret hos. Hvis indfrielsen i dette tilfælde formidles af en anden end den, værdipapirerne er deponeret hos, foreslås det, at indberetningspligten i stedet vil skulle påhvile denne anden, i det omfang denne som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger.

Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelserne vil indebære, at indberetningspligten vil skulle påhvile den samme kreds af indberetningspligtige, hvad enten der er tale om indfrielse af hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven eller indfrielse af obligationer.

Til nr. 10

Efter skatteindberetningslovens § 20, stk. 2, kan udenlandske virksomheder, der ville være indberetningspligtige efter en eller flere af bestemmelserne i §§ 12-19, hvis de havde været hjemmehørende eller havde fast driftssted i Danmark, efter aftale med en kunde indberette de oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter §§ 12-19.

Skatteindberetningslovens §§ 12-19 omhandler pligt til at indberette oplysninger om indskud, lån og værdipapirer.

Bestemmelsen omfatter ikke indberetning efter skatteindberetningslovens § 19 a, hvorefter finansielle virksomheder hvert år skal indberette skattepligtige beløb, som er betalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger til de enkelte kunder i det forudgående kalenderår.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 20, stk. 2, ændres, så »§§ 12-19« to steder ændres til »§§ 12-19 a«.

Forslaget vil betyde, at der i stedet for en henvisning til §§ 12-19 vil være en henvisning til §§ 12-19 a.

Forslaget vil indebære, at udenlandske virksomheder som ville have været indberetningspligtige, hvis de havde været hjemmehørende eller havde haft fast driftssted i Danmark, vil kunne indberette oplysninger omfattet af skatteindberetningslovens § 19 a efter aftale med kunden herom.

Til nr. 11

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som skatteindberetningslovens § 28 a.

Efter bestemmelsens stk. 1 vil det udloddende selskab m.v. eller den, der på vegne af selskabet foretager udlodningen, ved udlodning af likvidationsprovenu omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, skulle indberette oplysninger om de enkelte modtageres andel af udlodningen.

Det foreslås således, at der indføres en ny indberetningspligt, hvorefter selskaber m.v. vil blive pålagt at indberette likvidationsprovenu i forbindelse med en likvidation.

Indberetningspligten vil blive pålagt alle aktieselskaber m.v., hvorfra gevinst ved likvidationsprovenu er skattepligtigt efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1.

Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, omhandler gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses. Bestemmelsen finder anvendelse på likvidation af de selskaber m.v., der har udstedt aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Dette omfatter ud over aktier også anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer.

Likvidationsprovenuet er den egenkapital, der er i selskabet på opløsningstidspunktet. Det bemærkes, at et likvidationsprovenu altid er positivt eller 0 kr., da et likvidationsprovenu (salgssum for aktierne) ikke kan være et negativt beløb. I forhold til anskaffelsessummen vil en eventuel negativ anskaffelsessum i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse ikke give særlige udfordringer for selskabets indberetningspligt, da selskabet ikke skal forholde sig til kapitalejerens anskaffelsessum. Selskabet skal alene sørge for at indberette likvidationsudlodningerne på kapitalejerne, og det vil herefter være kapitalejernes pligt at oplyse om gevinst eller tab i forbindelse med udlodningerne.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at likvidationsprovenuet vil skulle indberettes i det kalenderår, likvidationsprovenuet udbetales, og inden selskabet afmeldes fra registrering.

Det foreslås, at likvidationsprovenuet vil skulle indberettes i det kalenderår, hvori selskabets opløses. Indberetningen vil skulle ske inden afmeldelsen af selskabet hos Erhvervsstyrelsen. Da et selskab ikke kan erklæres endeligt opløst inden afmelding hos Erhvervsstyrelsen, vil der således være en juridisk person at sanktionere ved manglende indberetning.

Endelig foreslås det i bestemmelsens stk. 3, at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om indberetningen.

Det er hensigten, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om indberetning af oplysninger svarende til de oplysninger, der vil skulle indberettes ved afståelse af aktier m.v. efter skatteindberetningslovens § 17, stk. 3.

Dette vil indebære, at der vil skulle indberettes oplysninger om identiteten af den indberetningspligtige, identiteten af den eller de, der har afstået aktien m.v., identiteten af den erhvervede aktie m.v., herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab m.v. efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning, oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, antallet af erhvervede aktier m.v., udlodningstidspunktet og størrelsen af likvidationsprovenuet.

Forslaget vil indebære, at langt flere kapitalejere fremover vil få medregnet gevinsten eller tabet fra likvidationsprovenuet ved skatteansættelsen. Derudover vil forslaget give Skatteforvaltningen mulighed for at sanktionere manglende indberetning og vil desuden gøre det nemmere at udøve både vejledning og kontrol af de indberettede likvidationsprovenuer.

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, straffes forsætlig eller groft uagtsom manglende rettidig indberetning efter en række bestemmelser i skatteindberetningsloven med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom manglende rettidig indberetning efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 28 a, vil være omfattet af lovens § 59, stk. 1, nr. 3, uden en ændring af denne bestemmelse, og vil derfor kunne straffes med bøde.

Til nr. 12

Efter skatteindberetningslovens § 46, stk. 1, skal virksomheder, der i en kalendermåned har ydet præmier og gevinster i forbindelse med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier, hver måned indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret.

Indberetningspligten omfatter dog alene præmier og gevinster, hvis værdi overstiger 300 kr., og som ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil.

Efter bestemmelsens stk. 3 omfatter indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af stk. 1 såvel pengeydelser som naturalier.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 46, stk. 3, ændres, så »regler udstedt i medfør af« udgår.

Forslaget vil betyde, at der ikke længere vil henvises til indberetningspligten efter regler udstedt i medfør af stk. 1, men til indberetningspligten efter stk. 1.

Forslaget skal ses i lyset af, at bestemmelsens stk. 1 ikke er en bemyndigelsesbestemmelse, og der dermed ikke kan udstedes regler i medfør af bestemmelsen.

Der er således tale om rettelse af en fejl i den nugældende bestemmelse, idet der heri henvises til regler udstedt i medfør af en bestemmelse, som ikke indeholder en bemyndigelse til at udstede regler. Den foreslåede ændring vil ingen materiel betydning have.

Til nr. 13

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, kan den indberetningspligtige, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage indberetning efter lovens §§ 1, 5, 6, 8, 11 a-19 a, 24-36, 37-40 eller 42, § 43, stk. 1 og 2, eller §§ 44-46, inden for fristerne i § 15, stk. 2, § 39, § 42, stk. 3, eller § 54, stk. 1-5, eller § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister straffes med bøde.

Bestemmelsen i § 59, stk. 1, nr. 3, omhandler manglende rettidig indberetning.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, ændres, så »37-40« ændres til »38-40«.

Forslaget vil betyde, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage indberetning efter skatteindberetningslovens § 37, ikke længere vil kunne straffes med bøde efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at skatteindberetningslovens § 37 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud, refusioner og andre lignende ydelser, hver måned skal indberette om beløb til indkomstregisteret.

Det, der efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, vil kunne straffes, er den forsætlige eller groft uagtsomme manglende rettidig indberetning. Skatteindberetningslovens § 37 indeholder imidlertid ingen selvstændig indberetningspligt.

Det foreslås derfor, at henvisningen til skatteindberetningslovens § 37 udgår af bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3.

Bemyndigelsen i skatteindberetningslovens § 37, stk. 1, er udnyttet til at fastsætte nærmere regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud, hver måned skal indberette om beløbene til indkomstregisteret. Bemyndigelsen er udnyttet i §§ 46 og 47 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v.

Forsætlig eller groft uagtsom manglende rettidig indberetning efter §§ 46 og 47 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v. kan straffes efter bekendtgørelsens § 52.

Den foreslåede ændring vil dermed ingen materiel betydning have, og forslaget vil dermed heller ikke indebære nogen materielle ændringer.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring ved § 5, nr. 1, om justering af reglerne om fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. bl.a. har til formål at sikre, at regelsættet bringes i overensstemmelse med EU-retten og de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der henvises herom til punkt 2.5.1 i de almindelige bemærkninger.

Selskaber, der har foretaget betalinger til udenlandske koncernselskaber, men som ikke har opnået fradragsret for betalingerne, fordi der ikke har været valgt international sambeskatning, kan anmode om genoptagelse af skatteansættelsen inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Skatteforvaltningen vil udstede et styresignal herom.

Ikrafttrædelsesdatoen vil for de ændringer, der følger af denne lovs § 5, nr. 2-10, og § 7, nr. 2-5, betyde, at obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der allerede har placeret midler i hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven, vil få status som rent obligationsbaseret investeringsinstitut pr. den 1. januar 2024.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, 7 og 8, ikke skal have virkning for konti, der er oprettet før den 1. januar 2023. For konti oprettet før den 1. januar 2023 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås således, at adgangen for Skatteforvaltningen til at træffe afgørelse om, at en senere oprettet konto tillægges gyldighed som aktiesparekonto, vil skulle gælde, når den konto, der ønskes tillagt gyldighed som en aktiesparekonto, er oprettet den 1. januar 2023 eller senere, uanset hvornår den tidligere oprettede aktiesparekonto er oprettet.

Det vil efter forslaget ikke være muligt at opnå tilladelse til, at en senere oprettet konto, der er oprettet i 2022 eller tidligere, får tillagt gyldighed som en aktiesparekonto. Baggrunden er, at pengeinstituttet i sådanne tilfælde i henhold til gældende regler må antages allerede at have foretaget de korrektioner i form af opgørelser, tilretninger og indberetninger, der er nødvendige for at ændre den senest oprettede konto fra en aktiesparekonto til en almindelig konto (indlånskonto med tilhørende depot).

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 4, ikke skal have virkning for opgørelse af beskatningsgrundlaget til og med kalenderåret 2023, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse for opgørelse af beskatningsgrundlaget til og med kalenderåret 2023. Dermed vil den foreslåede ophævelse have virkning for opgørelser og indberetninger, som institutterne skal foretage i begyndelsen af 2025.

Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 5, ikke skal have virkning for betalinger, der forfalder før den 1. januar 2024. For betalinger, der forfalder før den 1. januar 2024, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslagets § 1, nr. 5 og 6, vil indebære en permanentgørelse af de forlængede frister for betaling af skat og afgift, så det vil være muligt for Skatteforvaltningen at administrere ordningen, selv om den ikke fuldt ud it-understøttes.

Det foreslås i stk. 5, at for aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2024 og pr. 1. januar 2024 er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, for opfyldt.

Forslaget vil betyde, at der i forhold til aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2023 og pr. 1. januar 2024 optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, ikke som betingelse for retten til fradrag for et eventuelt tab ved afståelse af aktierne vil være et krav om indsendelse af oplysninger til Skatteforvaltningen om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

Det foreslås i stk. 6, at § 2, nr. 12 og 14, ikke skal have virkning for aktieretter og tegningsretter til aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, som er erhvervet før den 1. januar 2024. For sådanne aktieretter og tegningsretter til aktier finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Ændringen vil betyde, at anskaffelsessummen for de aktieretter og tegningsretter til aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, som er erhvervet før den 1. januar 2024 og dermed før denne lovs ikrafttræden, ikke vil skulle udskilles fra en allerede opgjort samlet anskaffelsessum for den beholdning af aktier m.v., som aktionæren har i det pågældende selskab.

Reglen skal endvidere ses i lyset af det forhold, at anskaffelsessummen for de pågældende aktieretter og aktietegningsretter, som aktionæren ejer på ikrafttrædelsestidspunktet, kan have haft betydning for størrelsen af en opgjort avance på aktier i selskabet solgt før ikrafttrædelsestidspunktet. En del af anskaffelsessummen for de pågældende aktieretter og aktietegningsretter kan således allerede være »brugt«, hvorfor det ikke bør være muligt at kunne anvende hele anskaffelsessummen igen i forbindelse med en opgørelse efter aktie-for-aktie-metoden.

Det foreslås i stk. 7, at skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 12, som ændret ved denne lovs § 7, nr. 1, og skatteindberetningslovens § 20, stk. 2, som ændret ved denne lovs § 7, nr. 10, skal have virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2023 og senere.

Ændringen i denne lovs § 7, nr. 1, vedrører indberetning af identiteten af den faste ejendom, hvori et lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut har pant. Indberetningen vil skulle ske efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning. Ændringen vil give Skatteforvaltningen mulighed for at kunne sikre, at de indberetningspligtige får mulighed for at omstille sig fra indberetning af BBR-nummer til BFE-nummer i takt med, at de i øvrigt vil skulle omstille sig til brug af BFE-nummeret. Virkningstidspunktet vil således give Skatteforvaltningen mulighed for at tillade indberetning af BFE-nummer frem for BBR-nummer allerede for indberetningen vedrørende kalenderåret 2023.

Ved ændringen i denne lovs § 7, nr. 9, vil udenlandske finansielle virksomheders muligheder for frivilligt at indberette til Skatteforvaltningen blive udvidet. Da indberetningen er frivillig, vil udvidelsen af muligheden for frivillig indberetning blive skabt allerede for indberetningen vedrørende kalenderåret 2023.

Det foreslås i stk. 8, at reglerne i skatteindberetningslovens § 16, stk. 1, og stk. 2, nr. 7, og § 29, stk. 1, om indberetning af udbytter af aktier m.v., som ændret ved denne lovs § 7, nr. 2 og 3, ikke skal have virkning for udbytter, hvor vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet sker før den 1. januar 2024. For indberetning af udbytter, hvor vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet sker før den 1. januar 2024, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Ændringen vil indebære, at udlodning af udbytter af aktier m.v. optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, der er vedtaget eller besluttet før den 1. januar 2024, vil skulle indberettes af det udloddende selskab, hvis aktierne m.v. ikke er registreret i en værdipapircentral. Udlodning af udbytter af sådanne aktier m.v., der er vedtaget eller besluttet den 1. januar 2024 eller senere, vil derimod skulle indberettes af den, der som led i sin virksomhed har modtaget aktierne i depot til forvaltning, dvs. depotføreren for aktierne m.v.

Det foreslås i stk. 9, at skatteindberetningslovens § 17, stk. 2, nr. 3 og 4, som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 7, nr. 4, skatteindberetningslovens § 17, stk. 4, som indsat ved denne lovs § 7, nr. 5, skatteindberetningslovens § 18, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 6, og skatteindberetningslovens § 19, stk. 1 og 3, således som ændret ved denne lovs § 7, nr. 7-9, ikke har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2023 og tidligere. For indberetning vedrørende kalenderåret 2023 og tidligere finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Ændringen vil indebære, at indberetning af beholdninger af aktier m.v. optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, ændring vedrørende indberetning ved tildeling af medarbejderaktier, indberetning vedrørende renter og andet afkast af hybride udstedelser i form af gældslignende instrumenter omfattet af statsskatteloven og indberetning vedrørende erhvervelse, afståelse og indfrielse af sådanne hybride udstedelser første gang vil skulle ske ved indberetningen vedrørende kalenderåret 2024. Indberetningen vedrørende kalenderåret 2023 vil derimod skulle ske efter de hidtil gældende regler, således at der ikke skal ske indberetning vedrørende disse hybride udstedelser ved indberetningen vedrørende dette kalenderår.

Det foreslås i stk. 10, at skatteindberetningslovens § 28 a som indsat ved denne lovs § 7, nr. 11, har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2025 og senere.

Ændringen vil indebære, at indberetning af udlodning af likvidationsprovenu første gang vil skulle ske ved indberetningen vedrørende kalenderåret 2025.

Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 11, at regler fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 17, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 17, stk. 5, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov