Fremsat den 25. oktober 2023 af beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love

(Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.)

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 3 i lov nr. 1557 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 1159 af 8. juni 2021 og senest ved § 22 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 foretages følgende ændringer:

1. § 17 affattes således:

»§ 17. Arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget, jf. § 15, stk. 6, ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for manglende betaling af bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.

Stk. 3. Sker indbetaling af bidrag efter denne lov ikke rettidigt, skal der fra forfaldstidspunktet betales renter af bidraget med den rentesats, der fastsættes i § 5 i renteloven.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Stk. 5. Opnås der ikke dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag efter denne lov, eller eftergives disse, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.

Stk. 6. Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes forud for øvrige bidrag med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning, jf. stk. 2.

Stk. 7. Stk. 3 og 4 samt regler fastsat i medfør af stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 7, selv betaler det samlede bidrag.«

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

2. I overskriften til kapitel 5 d udgår »for førtidspensionister«.

3. I § 17 r, stk. 1, 5, 7 og 8, udgår »for førtidspensionister«.

4. I § 17 s, stk. 2, ændres »§ 17, stk. 2, 3 og 6« til: »§ 17, stk. 3, 5 og regler udstedt i medfør af stk. 8«.

5. § 25 m, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, pensionsmæssige forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.«

6. I § 29, 1. pkt. udgår », bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt.«

§ 2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. august 2023, som ændret ved § 30 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren« til: »arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.

2. § 21, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

3. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne« til: »eller efter anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne give«.

4. Efter § 26 c indsættes:

»§ 26 d. Til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af refusions- og tilskudsordninger samt bidragsopkrævninger, skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om følgende:

1) Elever og lærlinge.

2) Uddannelsessøgende.

3) Ansatte.

4) Arbejdsgivere.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af stk. 1 behandle personoplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, skole- og uddannelsesoplysninger, praktik- eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller opkrævninger, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret, told- og skatteforvaltningen, Danmarks Statistisk, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Til brug for beregning, udbetaling og opkrævning af bidrag efter denne lov skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

§ 3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022 som ændret ved § 20 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 37 a indsættes:

»§ 37 b. Til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af sager efter denne lov, herunder beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 55, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil i medfør af stk. 1 behandle personoplysninger om arbejdsgiverens navn, stillingsbetegnelse, personnummer, kontaktoplysninger, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra CVR-registret, CPR-registeret, told- og skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Til brug for beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 55, stk. 3, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.«

2. I § 55, stk. 2, ændres »indbetalte« til: »indberettede«.

3. § 56, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

4. I § 56, stk. 3, ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

§ 4

I lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som ændret ved § 7 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og § 1 i lov nr. 457 af 2. maj 2023, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra fondens bestyrelse regler om bidragets størrelse, jf. § 3. Der kan endvidere fastsættes regler om beregning af bidrag og opkrævning af bidrag for arbejdsgivere omfattet af stk. 3.«

2. I § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

3. I § 8, stk. 1, ændres », renter og ekspeditionsgebyrer« til: » og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

4. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Til brug for fondens administration, jf. § 7, herunder beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 3 og § 4, skal fonden behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og lønmodtagere.

Stk. 2. Fonden vil i medfør af stk. 1 behandle personoplysninger om virksomhedsidentitet, personnummer, kontaktoplysninger, indkomstoplysninger, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 3. Fonden indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra CVR-registret, CPR-registeret, told- og skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension og Register for Udenlandske Tjenesteydere.

Stk. 4. Til brug for beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 2, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere og hvervgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og told- og skatteforvaltningen.«

5. § 11, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, samt eftergive skyldige beløb til fonden, herunder bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

6. I § 11, stk. 3, ændres »ekspeditionsgebyrer« til: »omkostninger forbundet med inddrivelse«.

§ 5

I lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lov nr. 58 af 30. januar 2018 som senest ændret ved §1 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 19, stk. 4, 2. pkt. ændres »ekspeditionsgebyr« til: »omkostninger forbundet med inddrivelse«.

2. § 19, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om bidragets størrelse, jf. stk. 2. Der kan endvidere fastsættes regler om beregning af bidrag.«

3. I § 19 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

4. Efter § 20 indsættes i Kapitel 6:

»§ 20 a. Til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 19, stk. 2, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 2. Personoplysninger i medfør af stk. 1 vil blive indhentet fra CVR-registret, CPR-registeret og told- og skatteforvaltningen.«

§ 6

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, § 31 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 og senest ved § 2 i lov nr. 530 af 27. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Finansieringsbidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.«

Stk. 6-13 bliver herefter stk. 5-12.

2. I § 9, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »de samlede« til: »den samlede indberetning af«, og i 2. pkt. ændres »indbetaler« til: »indberetter«.

3. I § 9, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

4. I § 9, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

5. § 9, stk. 12, der bliver stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 4. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

6. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Til brug for Lønmodtagernes Garantifonds behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag, skal Lønmodtagernes Garantifond behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.

Stk. 2. Lønmodtagernes Garantifond vil i medfør af stk. 1 behandle personoplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indkomstoplysninger, oplysninger om optjent feriegodtgørelse, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om registreringer efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum.

Stk. 3. Lønmodtagernes Garantifond indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-registret, told- og skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og Lønmodtagernes Garantifond.«

§ 7

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 35, stk. 4, ændres »ekspeditionsgebyrer« til: »omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

2. § 35, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

3. Efter § 37 indsættes før overskriften før § 38:

»§ 37 a. Til brug for FerieKontos administration, jf. § 36, beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 35, skal FerieKonto behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.

Stk. 2. FerieKonto vil i medfør af stk. 1 behandle oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, ansættelsesforhold, optjeningsperioder, ferieafholdelse, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet og indbetalt feriegodtgørelse.

Stk. 3. FerieKonto indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om ansatte og arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og told- og skatteforvaltningen.«

§ 8

I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019, som ændret ved lov nr. 2198 af 29. december 2020 og lov nr. 2586 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, ophæves 3. pkt., og i 4. pkt., ændres »herom« til: »om beregningen af bidrag og bidragets størrelse«.

2. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, herunder regler om, at modregning også gælder refusion til udbetaling efter lovens §§ 2 og 3. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

3. I § 4, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »jf. stk. 3,«: »og modregning af refusion, jf. stk. 4, 2. pkt.,«, og efter »oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension« indsættes: »om refusion til udbetaling, jf. §§ 2 og 3, og«.

4. I § 4 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning, opkrævning og betaling af bidrag, der ikke indgår i en fælles opkrævning. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Barsel.dk kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

5. § 4 a, stk. 3, ophæves.

6. I § 10, stk. 3, 2. pkt., ændres »beløb og renter« til: »beløb, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse«.

7. § 10, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 9

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, som ændret ved lov nr. 725 af 13. juni 2023 og senest ved § 19 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 85 c, stk. 11, og § 85 d, stk. 6, ændres »§ 17, stk. 2-4 og 6« til: »§ 17, stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 8«.

2. § 85 c, stk. 15 og 16, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 15. Finansieringsbidrag efter stk. 14 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.«

Stk. 17-25 bliver herefter stk. 16-24.

3. I § 85 c, stk. 18, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

4. I § 85 c, stk. 19, 1. pkt., der bliver stk. 18, 1. pkt., ændres »de samlede« til: »den samlede indberetning af«, og i 2. pkt., ændres »indbetaler« til: »indberetter«.

5. I § 85 c, stk. 20, 1. pkt., der bliver stk. 19, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

6. I § 85 c, stk. 22, der bliver stk. 21, ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

7. § 85 c, stk. 24, der bliver stk. 23, affattes således:

»Stk. 23. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 15. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

§ 10

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, foretages følgende ændringer:

1. § 66, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.«

Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.

2. I § 66, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

3. I § 66, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til: »den samlede indberetning af«, og i 2. pkt. ændres »indbetaler« til: »indberetter«.

4. I § 66, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

5. I § 66, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

6. § 66, stk. 15, der bliver stk. 14, affattes således:

»Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

§ 11

I lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 4 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 4, 3. pkt., ændres »13-17« til: »13-16«.

2. I § 13, stk. 10, ændres »§ 17, stk. 2-4 og 6« til: »§ 17, stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 8«.

3. § 13, stk. 14 og 15, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 14. Finansieringsbidrag efter stk. 11 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for manglende betaling af bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.«

Stk. 16-23 bliver herefter stk. 15-22.

4. I § 13, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »de samlede« til: »den samlede indberetning af«, og i 2. pkt. ændres »indbetaler« til: »indberetter«.

5. I § 13, stk. 18, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

6. I § 13, stk. 20, der bliver stk. 19, ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: », renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

7. § 13, stk. 22, der bliver stk. 21, affattes således:

»Stk. 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 13, stk. 14, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

8. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration efter § 14, stk. 1, skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om personer omfattet af § 2, stk. 1.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af stk. 1 behandle personoplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, uddannelsesperioder, oplysninger om ansættelsesforhold, medlemskab af arbejdsløshedskasse, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger og opkrævninger, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra personer omfattet af § 2, stk. 1, fra CPR-registret, CVR-registret, told- og skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Til brug for beregning og opkrævning af finansieringsbidrag, jf. § 13, stk. 11, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

§ 12

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023 som senest ændret ved § 14 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. § 80 a, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.«

Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.

2. I § 80 a, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

3. I § 80 a, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til: »den samlede indberetning af«, og i 2. pkt. ændres »indbetaler« til: »indberetter«.

4. I § 80 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

5. I § 80 a, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres », renter og ekspeditionsgebyrer« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

6. § 80 a, stk. 15, der bliver stk. 14, affattes således:

»Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6. Der kan endvidere fastsættes regler beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

§ 13

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 21. september 2023, foretages følgende ændringer:

1. § 45, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.«

Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.

2. I § 45, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

3. I § 45, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til: »den samlede indberetning af«, og i 2. pkt. ændres »indbetaler« til: »indberetter«.

4. I § 45, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., udgår »og ekspeditionsgebyr«.

5. I § 45, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

6. § 45, stk. 15, der bliver stk. 14, affattes således:

»Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

§ 14

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar 2021, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres »fastsætte gebyr for udsendelse af erindringsskrivelser til borgeren« til: »bestemme, at der skal betales gebyr til Udbetaling Danmark for erindringsskrivelser«, og i 2. pkt., udgår »til borgeren«.

2. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »borgeren« til: »der«.

§ 15

I lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov nr. 1159 af 8. juni 2021 foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 14 ophæves.

2. I § 2, stk. 2 udgår », 14«.

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 25 m, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet efter denne lovs § 1, nr. 5, kan anvendes på års- og halvårsrapporter, der aflægges for regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2023.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 17, stk. 8 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på bidrag, der vedrører perioder før 1. januar 2024 og er indberettet inden den 15. februar 2024. For disse bidrag finder de hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 17, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 3 i lov nr. 1557 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 1159 af 8. juni 2021 og senest ved § 22 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, fortsat anvendelse.

Stk. 4. Regler udstedt i medfør af § 3, stk. 6 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 3, stk. 4 i lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som ændret ved § 7 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og § 1 i lov nr. 457 af 2. maj 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.

Stk. 5. Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 7 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 3, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 19, stk. 6 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som senest ændret ved §1 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.

Stk. 6. Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 11 i lov Lønmodtagernes Garantifond, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 5, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 9, stk. 12 i lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011 om Lønmodtagernes Garantifond, som ændret ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og § 10 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, § 31 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 og senest ved § 2 i lov nr. 530 af 27. marts 2021, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.

Stk. 7. Regler udstedt i medfør af § 85 c, stk. 23 i lov arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 9, nr. 7, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 85 c, stk. 24 i lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023 om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved lov nr. 725 af 13. juni 2023 og senest ved § 19 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.

Stk. 8. Regler udstedt i medfør af § 66, stk. 14 i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 6, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 66, stk. 15 i lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023 om sygedagpenge, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.

Stk. 9. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 21 i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som affattet ved denne lovs § 11, nr. 7, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 13, stk. 22 i lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019 om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ændret ved § 2 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 4 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.

Stk. 10. Regler udstedt i medfør af § 80 a, stk. 14 i lov aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 12, nr. 6, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 80 a, stk. 15 i lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023 om aktiv socialpolitik, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.

Stk. 11. Regler udstedt i medfør af § 56, stk. 2 i lov om arbejdsskadesikring, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 56, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 314 af 10. marts 2022 om arbejdsskadesikring, som ændret ved § 20 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.

Stk. 12. Regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2 i barselsudligningsloven, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 2, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 4, stk. 4 i lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019 om barselsudligning på det private arbejdsmarked, som ændret ved lov nr. 2198 af 29. december 2020 og lov nr. 2586 af 28. december 2021, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.

Stk. 13. Regler udstedt i medfør af § 21, stk. 3 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 21, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. august 2023 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ændret ved § 30 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.

Stk. 14. Regler udstedt i medfør af § 35, stk. 9 i ferieloven, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, finder ikke anvendelse for bidrag, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 35, stk. 9 i lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021 om ferie, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.

Stk. 15. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3.

Stk. 16. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 22 og 23, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 21, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som affattet ved denne lovs § 11, nr. 3 og 7.

§ 17

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Udbetaling Danmark fremsættes forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love med henblik på at forenkle administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og hos arbejdsgivere, der opkræves forskellige arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Lovforslaget indeholder fem hovedpunkter, som bl.a. vil medføre en administrativ forenkling hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Forslaget vil ligeledes medføre forenkling i virksomhedernes administration, idet bogføring, kontrol og indbetaling af bidrag kun skal foretages fire gange om året, hvor det i dag skal foretages otte gange om året.

Det foreslås for det første, at arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag vil kunne ske i en fælles opkrævning med andre arbejdsgiverbidrag, der i dag allerede indgår i Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling. Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver i dag otte arbejdsgiverfinansierede bidrag i den fælles opkrævning. Bidragene opkræves fire gange årligt.

Med lovforslaget lægges der op til, at der indsættes lovhjemmel til, at ATP-bidraget kan opkræves i den fælles opkrævning, der har til formål at lette arbejdsgivernes administration ved at samle flere bidragsopkrævninger i én fælles opkrævning. Forslaget vil medføre en halvering af antallet af årlige opkrævninger hos arbejdsgiverne.

Det foreslås for det andet at indføre en lovhjemmel til at fastsætte regler om modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger fra ordninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ind- og udbetalinger efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked samt de ordninger, der opkræves i den fælles opkrævning.

De udvidede regler om modregningsadgangen vil bl.a. sikre, at en arbejdsgiver ikke kan undlade at indbetale bidrag til den fælles opkrævning og samtidig modtage udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller refusion fra Barsel.dk.

Med lovforslaget lægges der således op til, at beskæftigelsesministerens nuværende bemyndigelse til at fastsætte regler om modregning videreføres og udvides til at omfatte muligheden for at fastsætte regler om modregning mellem ordningerne i Samlet Betaling og evt. udbetalinger til arbejdsgiverne i ydelser udbetalt efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked. Der er i dag lovhjemmel til at fastsætte regler om modregningen mellem ordningerne i Samlet Betaling.

For det tredje foreslås det at indføre nationale særregler for behandling af personoplysninger, der vil skulle sikre udsendelse af færre oplysningsbreve.

Med lovforslaget lægges der op til, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på vegne af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, Lønmodtagernes Garantifond og FerieKonto i nogle tilfælde skal undtages pligten efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af personoplysninger (databeskyttelsesforordningen) til at oplyse registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem, herunder i de tilfælde, hvor de registrerede personer i forvejen er bekendt med, at der behandles oplysninger om dem. Det foreslås gennemført ved at indføre nationale særregler om behandling af personoplysninger fra f.eks. CPR-registret eller CVR-registret.

Arbejdsmarkedets Tillægspension sender i dag i størrelsesordenen af 304.000 oplysningsbreve årligt. Men forslaget lægges der op til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension undtages fra at udsende en række oplysningsbreve.

Særreglerne foreslås indført, så de vil gælde for ordningerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om forvaltning af tilgodehavende feriemidler, lov om ferie, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om Lønmodtagernes Garantifond.

For det fjerde foreslås det at give Udbetaling Danmark hjemmel til at pålægge juridiske personer et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge juridiske personer rentekrav ved for sen betaling af ydelser.

Slutteligt og for det femte foreslås det at tilpasse Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler vedrørende ATP's årsrapport, så der vil være klarhed om, at dette omfatter indregning og måling af de pensionsmæssige hensættelser, og at Finanstilsynet i fastsættelsen vil skulle inddrage de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for ATP's produkt bl.a. i forhold til at udmønte den ændrede afdækningsstrategi, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fælles opkrævning af bidrag m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Opkrævning af ATP-bidrag

Arbejdsmarkedets Tillægspension er en selvejende institution med egen bestyrelse, som blev oprettet ved lov nr. 46 af 7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har til formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension (ATP Livslang Pension) i overensstemmelse med lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der indbetales ATP-bidrag for følgende persongrupper, jf. kapitel II i lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Arbejdsmarkedets Tillægspension med senere ændringer:

- lønmodtagere,

- personer, der modtager offentlige ydelser,

- personer, der frivilligt kan vælge at være omfattet af tillægspensionsordningen.

Efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension størrelsen af årsbidraget, der efterfølgende godkendes af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det almindelige årsbidrag udgør aktuelt 3.408 kr. (2023), jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

ATP-bidraget finansieres af arbejdsgiver og lønmodtager således, at arbejdsgivers andel udgør 2/3, og lønmodtagers andel udgør 1/3, jf. § 15, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 2, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Én gang om måneden indberetter arbejdsgiver det samlede ATP-bidrag til indkomstregistret for hver enkelt lønmodtager. Det vil sige både arbejdsgivers og lønmodtagers andel af ATP-bidraget, jf. § 2, stk. 7, jf. § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsgiver tilbageholder lønmodtagers andel af ATP-bidraget ved hver lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb, jf. § 17, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 2, stk. 7 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Såfremt en arbejdsgiver ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, oplyser arbejdsgiver det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hver enkelt lønmodtager, jf. § 9, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgiver indgiver oplysningen på virk.dk eller til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb henholdsvis den 10. april, 10. juli, 10. oktober og 17. januar.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ATP-bidraget til betaling ved hvert kvartals udløb på baggrund af arbejdsgivers indberetninger, jf. § 11, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

ATP-bidrag forfalder til betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden, jf. tabel 1 og § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Tabel 1

Forfald for ATP bidrag

Arbejdsgiver kan dog også uden forudgående opkrævning indbetale ATP-bidraget via eget lønsystem eller et servicebureau ved brug af overførelsesservice eller via LetLøn, jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Hvis en arbejdsgiver ikke indbetaler det fulde ATP-bidrag, tillægges lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag på baggrund af arbejdsgivers indberetning. Arbejdsmarkedets Tillægspension forfølger herefter kravet retsligt mod arbejdsgiver og har udpantningsret for bidrag, jf. § 17, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Indbetaler arbejdsgiver ikke bidrag rettidigt, skal arbejdsgiver betale renter af bidraget med 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det bemærkes, at ved § 1, nr. 14 i lov nr. 1159 af 8. juni 2021 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, blev der etableret hjemmel i § 17, stk. 3, så beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan fastsætte nærmere regler om rentesatsen og principper for beregning og opkrævning af renten hos arbejdsgiver. Denne hjemmel til at fastsætte regler om renter er ikke udnyttet.

2.1.1.1.1. Opkrævning af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning af forskellige forsørgelsesydelser

Efter særlovgivningen indbetales der et obligatorisk bidrag til ATP og et bidrag til den obligatoriske pensionsordning af følgende forsørgelsesydelser:

- Arbejdsløshedsdagpenge, jf. §§ 85 og 85 c, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- Dagpenge efter barselsloven, jf. §§ 44 og 47, i barselsloven.

- Sygedagpenge, jf. §§ 65 og 67, i lov om sygedagpenge.

- Førtidspension, seniorpension og tidlig pension, jf. §§ 33 a og 33 f, i lov om social pension.

- Uddannelseshjælp, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.

- Kontanthjælp, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.

- Revalideringsydelse, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.

- Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.

- Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.

- Ledighedsydelse, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.

- Fleksløntilskud, jf. §§ 137, 138 og 138 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

- Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

- VEU-godtgørelse, jf. § 13, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

- Tabt arbejdsfortjeneste og særlig supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn, jf. §§ 42 og 43, i lov om social service.

- Tabt arbejdsfortjeneste til nedværksplejefamilier, jf. § 66 a, i lov om social service.

Herudover er det for modtagere af visse ydelser frivilligt at indbetale bidrag til ATP, men hvor der skal indbetales bidrag til den obligatoriske pensionsordning:

- Efterløn, jf. §§ 85 og 85 d i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- Fleksydelse, jf. §§ 11 og 14 a i lov om fleksydelse.

- Førtidspension, jf. §§ 32 og 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Reglerne om indberetning og indbetaling af bidrag for de nævnte ydelser er fastsat i bekendtgørelser med hjemmel i de nævnte love.

Der er således udstedt 16 bekendtgørelser, hvor det fælles for alle er, at indbetalingsterminerne for ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning er de samme, som gælder for indbetaling af ATP-bidrag for lønmodtagere. Det vil sige, at bidragene forfalder til betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden.

Indbetalingen skal foretages af den myndighed, som udbetaler den pågældende ydelse. Det vil sige a-kasserne, kommunerne, Udbetaling Danmark, Søfartsstyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

2.1.1.2. Fælles opkrævning i den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling

Arbejdsmarkedets Tillægspension følgende bidrag samlet i en fælles opkrævning, jf. § 1, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.:

- Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.

- Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

- Finansieringsbidrag, jf. § 85 c, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge, § 13, stk. 11, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse, § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, og § 45, stk. 3, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

- Bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked, Barsel.dk, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

- Betaling for FerieKontos administration, jf. § 35, stk. 2, jf. § 35, stk. 1, i lov om ferie.

- Bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

- Bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 19, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

- Bidrag, som opkræves eller udbetales af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter en samlet opgørelse omfattende bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b og 21 i, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling til at opkræve de nævnte bidrag.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver samlet fire gange årligt bidrag, der indgår i den fælles opkrævning. Den fælles opkrævning forfalder til betaling hhv. den 1. juli, 1. oktober, 1. januar og 1. april, jf. tabel 2 og § 2, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Tabel 2

Forfald for den fælles opkrævning (Samlet Betaling)

Arbejdsmarkedets Tillægspension fordeler de indbetalte bidrag til ordningerne, der opkræves i den fælles opkrævning, jf. § 8, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan modregne mellem ordningerne i Samlet Betaling, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Modregningsadgangen gælder for overskydende bidrag, refusion, udbetalinger, morarenter m.v., jf. afsnit 2.3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension fordeler det indbetalte beløb forholdsmæssigt til ordningerne i den fælles opkrævning, hvis en arbejdsgiver ikke indbetaler det fulde opkrævede beløb. Ved fordelingen stilles de omfattede ordninger forholdsmæssigt lige, så der er en procentvis lige stor dækning af ordningernes krav på bidrag, jf. § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Indbetaler en arbejdsgiver ikke bidrag til den fælles opkrævning rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter efter § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling, jf. § 6, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling til at opkræve en række arbejdsgiverbidrag samlet fire gange årligt. Derudover opkræver Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag fire gange årligt forskudt af de øvrige bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver således arbejdsgiverne i alt otte gange om året.

Arbejdsmarkedets Tillægspension bør have mulighed for at opkræve ATP-bidrag sammen med øvrige bidrag, der indgår i den fælles opkrævning.

Det foreslås, at forfaldstidspunktet for ATP-bidrag ensrettes med øvrige arbejdsgiverbidrag, således at samtlige bidrag vil kunne opkræves i en fælles opkrævning, herunder ved anvendelse af den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.

Den foreslåede ordning vil medføre, at ATP-bidrag vil forfalde til betaling to måneder senere end i dag, mens arbejdsgiverbidrag, der allerede indgår i den fælles opkrævning, vil have en uændret forfaldsdato.

Forslaget vil medføre en administrativ forenkling hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, der således kun vil have behov for én teknisk opkrævningsløsning mod i dag to. For arbejdsgivere vil løsningen medføre, at bogføring, kontrol og indbetaling af bidrag kun skal foretages fire gange årligt mod otte samlet i dag, hvilket vil være en administrativ lempelse for virksomhederne.

Det foreslås, at muligheden for at opkræve ATP-bidrag i den fælles opkrævning vil skulle gælde for indberettede ATP-bidrag efter 1. januar 2024, og at indberetning og indbetaling fra før 1. januar 2024 vil skulle fortsætte efter den nuværende ordning.

Det foreslås, at arbejdsgiver uændret vil skulle tilbageholde medlemmets del af ATP-bidraget ved lønudbetaling. Arbejdsgiver vil dog skulle indbetale ATP-bidraget efter de nye fælles regler for fælles opkrævning, der skal fastsættes ved bekendtgørelse.

Ensretning af forfaldstidspunkterne for ATP-bidrag med øvrige arbejdsgiverbidrag i den fælles opkrævning vil indebære en overgangsperiode i 2024. I 2024 vil der således være tre i stedet for fire ATP-bidragsindbetalinger, og indbetalingerne vil i overgangsåret have forfaldsdato den 1. februar, 1. juli og 1. juli. Bidraget for 3. kvartal vil blive forskudt fra den 1. november 2024 (nuværende ordning) til 1. januar 2025 (foreslået ordning) og har således ikke forfald i 2024. Fra 2025 og frem vil der igen være fire indbetalinger af ATP-bidrag årligt.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er tale om en likviditetsmæssig forskydning, idet opgørelsesperiode og grundlag for opkrævningen vil være uændret, og det blot er forfaldstidspunktet, der vil være ændret. Der vil derfor - over tid - blive indbetalt samme nominelle beløb, og forskydningen vil alene udgøre en periodisering af udgifterne, som følge af, at ATP-bidrag forfalder til betaling to måneder senere.

Tabel 3

Forfald for ATP-bidrag og Samlet Betaling

ATP-bidrag indberettet efter 1. januar 2024 vil forfalde til betaling samtidig med øvrige arbejdsgiverbidrag, der i dag indgår i Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling. Det vil indebære, at forfald for 1. kvartal falder til betaling 1. juli, 2. kvartal falder til betaling 1. oktober, 3. kvartal falder til betaling 1. januar og 4. kvartal falder til betaling 1. april, jf. tabel 3.

Opkrævningen af ATP-bidraget i den fælles opkrævning betyder, at indbetalingen af ATP-bidrag vil ske 2 måneder senere end i dag. Derfor vil de indbetalte ATP-bidrag blive forrentet i en kortere periode, da Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager indbetalingen senere end efter den gældende model. De indbetalte ATP-bidrag vil derfor også indgå i optjening af pensionsret to måneder senere end i dag. Effekten af den senere forrentning vil afhænge af de fremtidige renteniveauer og medlemmernes indbetalingsperiode, hvorfor effekten ikke kan opgøres her og nu, men alene skønnes under fastsatte forudsætninger. Effekten af den senere forrentning af indbetalingerne med årlige ATP-bidrag på 13,5 mia. kr. og en rente på 2 pct. vil eksempelvis samlet set udgøre 45 mio. kr. årligt i tabt forrentning for alle ATP's 3 mio. bidragsbetalende medlemmer.

Effekten af den senere forrentning påvirker ATP's medlemmer, idet beregningen af pensionsoptjeningen tager højde for, hvornår ATP-bidragene indbetales. Effekten vil have størst betydning for de yngste medlemmer, da disse forventeligt vil blive påvirket heraf over deres samlede længere indbetalingsforløb. Det senere indbetalingstidspunkt vil med det nuværende renteniveau have marginal betydning for pensionsoptjeningen for det enkelte medlem, og selv med yderligere stigende renter forventes betydningen for det enkelte medlems pensionsudbetalinger at være lille. Med de nuværende renteniveauer forventes de yngste medlemmer således at kunne opleve et fald i den forventede årlige pensionsudbetaling på 0,4 pct. eller ca. 90 kr. årligt baseret på de fælles samfundsforudsætninger for pensionsbranchen, mens de ældste medlemmers pensioner er upåvirkede. Ændringen vil kun have betydning for den fremadrettede optjening af pension, og de af Arbejdsmarkedets Tillægspension allerede afgivne pensionstilsagn påvirkes ikke af ændringen. Ændringen har ingen betydning for de eksisterende pensionister, da forslaget kun vedrører fremtidige bidragsindbetalinger. Henset til størrelsen af ATP's samlede formue har den udskudte indbetaling på 2 måneder ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for ATP i øvrigt.

Med forslaget vil det fortsat være muligt for arbejdsgiverne at indbetale ATP-bidraget særskilt uden forudgående opkrævning via eget lønsystem, et servicebureau ved overførelsesservice eller via Skattestyrelsens system, LetLøn. Arbejdsgiverne vil således kunne fravælge, at ATP-bidraget indgår i Samlet Betaling og indbetale ATP-bidrag særskilt.

Det foreslås, at ATP-bidraget vil skulle dækkes forud for øvrige bidrag med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning. Beskæftigelsesministeriet lægger til grund for forslaget, at de ordninger, der i dag administreres i den fælles opkrævning, er finansieret gennem arbejdsgiverbidrag. ATP-bidrag adskiller sig i sin finansieringsform, idet bidraget består af 1/3 lønmodtagerfinansiering og 2/3 arbejdsgiverfinansiering. Som konsekvens af denne grundlæggende forskel i finansieringsformen, foreslås det, at ATP-bidrag ved fordeling vil skulle dækkes forud for de øvrige bidrag i den fælles opkrævning.

Beskæftigelsesministeriet har konstateret, at bemyndigelsesbestemmelserne til at fastsætte fælles regler ved bekendtgørelse om den fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag i dag er formuleret væsentligt forskelligt. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der foretages en indholdsmæssig ensretning af bemyndigelsesbestemmelserne for de ordninger, der skal opkræves ved den samlede opkrævning i den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.

Den foreslåede fælles opkrævning vil medføre, at der på tværs af lovgivningsområder - så vidt muligt - etableres enslydende bemyndigelsesbestemmelser med hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om den fælles opkrævning. Der lægges op til, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning, der i høj grad vil læne sig op ad de nugældende regler.

Ensretningen foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelsen om den fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og øvrige relevante bestyrelser. Der lægges med ensretningen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler herom vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Bidrag til ATP af forskellige forsørgelsesydelser og bidrag til den obligatoriske pensionsordning vil skulle opkræves samtidig med den fælles opkrævning, og forfaldstidspunkterne for indbetaling af bidragene vil også skulle være de samme som fristerne for arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag for lønmodtagere og indbetaling af forskellige arbejdsgiverbidrag.

Med hjemmel i de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser i særlovgivningen vil ændringerne blive gennemført ved ændring af de 16 bekendtgørelser, der regulerer indberetning og indbetaling af ATP-bidrag af forskellige forsørgelsesydelser og bidrag til den obligatoriske pensionsordning.

2.2. Tilpasning af reglerne for de øvrige ordninger i den fælles opkrævning

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Beregning af bidrag på grundlag af indbetalte ATP-bidrag

Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregner størrelsen på en række bidrag, der indgår i den fælles opkrævning, på grundlag af de samlede indbetalte ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiver i en forudgående 3-måneders periode. Det betyder, at beregningen af bidragene er baseret på de indbetalte ATP-bidrag.

Følgende bidrag beregnes på baggrund af de indbetalte ATP-bidrag:

- Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 20, stk. 1, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

- Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring.

- Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond, jf. § 9, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

- Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge.

- Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse, jf. §13, stk. 17, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

- Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, § 80 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

- Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af dagpenge efter barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forfaldstidspunktet for ATP-bidrag vil med lovforslaget fremadrettet kunne være sammenfaldende med forfaldstidspunktet for øvrige arbejdsgiverfinansierede bidrag, der i dag indgår i den fælles opkrævning. Det vurderes derfor ikke længere hensigtsmæssigt at lægge det indbetalte ATP-bidrag til grund ved beregning af andre bidrag med samme forfaldstidspunkt.

Det vil ikke længere være hensigtsmæssigt at lægge det indbetalte ATP-bidrag til grund ved beregning af andre bidrag, fordi forfaldstidspunktet fremadrettet vil være sammenfaldende.

Det forslås, at de arbejdsgiverfinansierede bidrag, der i dag beregnes og fastsættes på baggrund af de indbetalte ATP-bidrag, fremadrettet vil skulle fastsættes på baggrund af det indberettede ATP-bidrag.

Forslaget vil indebære, at bidraget fra arbejdsgiver ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede ATP-bidrag, der er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede ATP-bidrag, som arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget har derudover den konsekvens, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover skal beregne de arbejdsgiverfinansierede bidrag på baggrund af de faktisk indberettede ATP-bidrag og ikke på baggrund af de indbetalte bidrag. Dermed får Arbejdsmarkedets Tillægspension på et tidligere tidspunkt beregningsgrundlaget til brug for beregning af de arbejdsgiverfinansierede bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derfor formelt kunne opkræve de arbejdsgiverfinansierede bidrag, hvortil der ikke tidligere har været et beregningsgrundlag, der har kunnet danne grundlag for beregning af de arbejdsgiverfinansierede bidrag, da disse tidligere blev beregnet på baggrund af det indbetalte ATP-bidrag.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ændringen er nødvendig for, at ATP-bidraget vil kunne forfalde til betaling samtidig med arbejdsgiverbidrag, der indgår i den fælles opkrævning.

2.3. Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Modregning i den fælles opkrævning

Arbejdsmarkedets Tillægspension står i dag for opkrævning af en række bidrag fra arbejdsgivere med hjemmel i love på Beskæftigelsesministeriets område og Børne- og Undervisningsministeriets område. Det drejer sig om:

- Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.

- Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

- Finansieringsbidrag, jf. § 85 c, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 66, stk. 3 i lov om sygedagpenge, § 13, stk. 11, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik og § 45, stk. 3, i barselsloven.

- Bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked, Barsel.dk, jf. § 4, stk. 1, 2 og 3, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

- Betaling for FerieKontos administration, jf. § 35, stk. 2, jf. § 35, stk. 1, i lov om ferie.

- Bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

- Bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 19, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

- Bidrag, som opkræves eller udbetales af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter en samlet opgørelse omfattende merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 og 21 k, tilskudsordningen efter § 21 j, og overskudsdelingsordningen efter § 21 d, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love blev der etableret hjemmel i § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at fastsætte nærmere regler om modregning.

Der blev samtidig indsat tilsvarende hjemler til fastsættelse af regler om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne, der indgår i den fælles opkrævning.

Det fremgår af forarbejderne til § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at den indebærer en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om modregning mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der bliver administreret ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.

Det gælder herunder i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger administreret i den fælles opkrævning, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 84 som fremsat, s. 16.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Med lov nr. 1669 af 27. december 2017 blev det således muligt at fastsætte regler om gennemførelsen af modregningsadgangen i den fælles opkrævning.

2.3.1.2. Modregningsadgang uden for den fælles opkrævning

Beskæftigelsesministeren er ikke bemyndiget til at fastsætte regler om modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger mellem arbejdsgiverbidragene, der i dag indgår i den fælles opkrævning og andre ordninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ikke indgår i den fælles opkrævning.

Modregning er en ophørsgrund for fordringer, som to parter har mod hinanden. Ved modregning bringes fordringerne til ophør, i det omfang de dækker hinanden, idet den ene fordring fratrækkes (afregnes, kompenseres) i den anden. Modregning er dermed en let adgang for fordringshaveren (modregneren) til at opnå fyldestgørelse for sit krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen gennemføres ved fordringshaverens erklæring til modfordringens skyldner (hovedmanden) om den gennemførte modregning. Det har den konsekvens, at hovedfordringen ikke bliver betalt i det omfang modfordringen beløbsmæssigt dækker hovedfordringen.

De almindelige modregningsbetingelser hviler på retssædvane og forudsætter, at der består et gensidigt krav. Derudover kræves, at fordringerne er afviklingsmodne, dvs. at modfordringen skal være forfalden til betaling, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Har hovedmanden fået indrømmet løbedage til betalingen, kan modregneren først gennemføre modregning på sidste rettidige betalingsdag, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1963, side 126. Modregning kan således tidligst gennemføres på den sidste dag, der vil indebære rettidig betaling. Modfordringen og hovedfordringen skal også være udjævnelige, dvs. af samme art, f.eks. pengekrav. Modfordringen skal desuden være retskraftig, dvs. ikke ophørt ved forældelse, præklusion m.v.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Barsel.dk udbetaler, med undtagelse af udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag, direkte til modtagerne, og udbetalingerne indgår ikke i den samlede opkrævning, der administreres af den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.

Beskæftigelsesministeren er ikke bemyndiget til i dag at fastsætte regler om modregningsadgangen mellem ordninger i den fælles opkrævning og andre ordninger, der ikke administreres i den fælles opkrævning.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en arbejdsgiver kan få udbetalinger fra en ordning administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension i den fælles opkrævning og samtidig skylde bidrag til andre ordninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres med en udtrykkelig hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at der kan fastsættes af regler om en modregningsadgang mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af den fælles opkrævning. En lovfastsat bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om modregning er udtryk for en nødvendighed i forhold til de almindelige modregningsbetingelser, der hviler på retssædvane, idet kravene ikke i alle tilfælde vil være gensidige.

Det foreslås på den baggrund, at de eksisterende bemyndigelser om modregningsadgang tydeliggøres med henblik på, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om modregningsadgangen.

Det foreslås at udvide den eksisterende bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte yderligere regler om modregningsadgangen. Adgangen foreslås at blive afgrænset til fastsættelse af regler om modregningsadgangen mellem krav i ordningerne i den fælles opkrævning og modkrav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ikke indgår i Samlet Betaling, og modkrav på refusion, som Barsel.dk udbetaler efter §§ 2 og 3, i lov om barselsudlugning på det private arbejdsmarked.

Det forudsættes dermed, at beskæftigelsesministeren forud for udmøntningen af bemyndigelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indgår i en dialog med børne- og undervisningsministeren om den påtænkte regelfastsættelse med hjemmel heri. Der vil skulle opnås enighed herom forud for regeludstedelsen.

Forslagene vil medføre, at der vil skulle fastsættes regler i bekendtgørelsesform om, at skyldige forfaldne beløb i Samlet Betaling vil kunne modregnes i arbejdsgivers forfaldne krav på refusion efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked samt arbejdsgivers krav om udbetalinger om bl.a. lønrefusion og tilskud til befordringsudgifter efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt godtgørelse og befordringstilskud efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

2.4. Nationale særregler for behandling af personoplysninger

2.4.1. Gældende ret

Behandlingen af personoplysninger er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen.

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan bl.a. ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Databeskyttelsesforordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede selv, men gennem tredjemand eller fra offentligt tilgængelige kilder. Den dataansvarlige skal af egen drift opfylde oplysningspligten.

Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling.

Arbejdsmarkedets Tillægspension sender årligt på vegne af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, Lønmodtagernes Garantifond og FerieKonto tilsammen i størrelsesordenen af 304.000 oplysningsbreve (2021-niveau) til borgere, hvis oplysninger bliver behandlet i forbindelse med en konkret sag. Det kan være i sager, hvor en arbejdsgiver indsender oplysninger om en ansat til brug for f.eks. ansøgning om elevrefusion, godtgørelser, udbetaling af feriegodtgørelse m.v. I disse tilfælde skal Arbejdsmarkedets Tillægspension i dag sende et oplysningsbrev til borgeren om, at vedkommendes personoplysninger behandles til brug for den konkrete sag. Ofte er den ansatte godt klar over, at vedkommendes personoplysninger behandles i forbindelse med en sag.

Alle oplysningsbreve sendes automatisk i dag. Som følge af overgangen til Ny Digital Post har Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere en udgift for hvert enkelt brev, der udsendes. Denne opgave er overgået til Digitaliseringsstyrelsen, der afholder udgifterne til udsendelserne for offentlige myndigheder i dag.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har til udsendelse af oplysningsbrevene en kontinuerlig løbende it-drift gennem kalenderåret samt udgifter til it-vedligeholdelse, fejlretning, løbende kontrol med afviklingen af udsendelserne, opbevaring og fremtidig sanering samt både skriftlige og telefoniske henvendelser til kundeservice som følge af udsendelserne.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse udtrykkeligt er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. Der kan altså fastsættes nationale særregler om at undtage fra oplysningspligten.

Forordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling og på anden ikke automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved personoplysninger forstås efter forordningen artikel 4, nr. 1, enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.

Oplysninger om juridiske personer som aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde, foreninger og visse selvejende institutioner m.v. falder således uden for forordningens anvendelsesområde.

Derimod er oplysninger om enkeltmandsvirksomheder omfattet, idet det ikke i praksis er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer overordnet, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nationale særregler for behandling af almindelige personoplysninger. Særreglerne er foreslået indsat ved bestemmelserne i § 26 d, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 37 b, i lov om arbejdsskadesikring, § 8 a, i lov om Arbejdsmarkedets fond for udstationerede, § 20 a, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, § 11 a, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 37 a, i lov om ferie og § 14 a, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Ministerierne vurderer desuden, at de foreslåede særregler vil ligge inden for det nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har oplyst, at en national særregel vil berøre i størrelsesordenen af 275.000 personer årligt for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, i størrelsesordenen af 6.000 personer årligt for Lønmodtagernes Garantifond og i størrelsesordenen af 5.000 personer årligt for hhv. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, FerieKonto og Lønmodtagernes Feriemidler.

2.4.2.1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for refusions- og tilskudsordninger samt bidragsopkrævninger vil skulle behandle, herunder indsamle nærmere angivne almindelige personoplysninger om elever, lærlinge, uddannelsessøgende, ansatte og arbejdsgivere. En tilsvarende bestemmelse indsættes i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administration af beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi vil skulle behandle, herunder indsamle, nærmere angivne almindelige personoplysninger om arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse omfattet af lovens § 2, stk. 1. Bestemmelserne vil angive, hvorfra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal indhente sådanne oplysninger.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning, udbetaling og opkrævning af bidrag efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og finansieringsbidrag efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, vil behandle almindelige oplysninger om arbejdsgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indsamle nærmere angivne personoplysninger hos CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til den effektive administration af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags sagsområder i forbindelse med opkrævning af bidrag og udbetaling af ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og opkrævning af finansieringsbidrag og udbetaling af godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed, præcisere hvornår behandling af oplysninger vil være lovlig, og for at sikre transparens om behandlingen.

Fastsættelse af regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administration efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse, vil skulle indsamle oplysninger fra bl.a. arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen, samt Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil) indebærer desuden, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger i forbindelse med administrationen af den relevante personkreds ved udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag. Tilsvarende vil gælde for Arbejdsmarkedets Tillægspension i de tilfælde, hvor der indsamles oplysninger fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Lovforslaget har dermed også til formål at effektivisere administrationen, når Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indsamles fra andre end den registrerede. Forslaget vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indsamles direkte fra den registrerede selv f.eks. i forbindelse med, at en elev eller lærling ansøger om udbetaling af ydelser til sig selv fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Ministerierne vurderer på den baggrund, at der med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af sine sagsområder efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er endvidere ministeriernes vurdering, at de foreslåede bestemmelser i § 26 d, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og § 14 a i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet de foreslåede bestemmelser omhandler en nærmere kreds af dataansvarliges behandling af personoplysninger med et specifikt formål.

Reglerne vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige personoplysninger i form af oplysninger om elever, lærlinge, uddannelsessøgende, ansatte og arbejdsgivere efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og oplysninger om arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse, jf. § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der er ligeledes foretaget en afgrænsning af hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling vil for lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være afgrænset til at angå oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, skole- eller uddannelsesoplysninger, praktik- eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller opkrævninger, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet ATP.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling vil for lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse være afgrænset til at angå oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, uddannelsesperioder, oplysninger om ansættelsesforhold, medlemskab af arbejdsløshedskasse, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger og opkrævninger, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Det er endelig ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende ret. Ministerierne har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke indføres hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har hjemmel til efter gældende ret. Det er på denne baggrund ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil være proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt. og artikel 5, stk. 1, litra a.

Administrationen af ordningerne efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse vil fortsat indebære Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder vil kunne behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det fremgår af § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at uddannelsesbidraget efter lovens § 18, stk. 1, og VEU-bidrag efter lovens § 18, stk. 2, kan opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiver. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning i den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning, Samlet Betaling, beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og finansieringsbidrag efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.

Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

2.4.2.1.1. Oplysningspligt

Det er afgrænset i de foreslåede nationale særregler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration.

Med henblik på administrationen af ordningerne efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er det nødvendigt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen samt Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administrationen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er følgelig ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.4.2.2. Arbejdsskadesikring

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om arbejdsskadesikring til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregning og opkrævning af bidrag, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle behandle nærmere angivne almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Bestemmelserne vil angive, hvorfra Arbejdsgivernes Erhvervssikring skal indhente sådanne oplysninger.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle indsamle oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen, og Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante personkreds ved anmeldelse af arbejdsskader ved behandling af sager samt ved beregning og opkrævning af bidrag. Tilsvarende gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension ved indsamling af oplysninger fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til en effektiv administration af arbejdsskadesikringsordningen i forbindelse med beregning og opkrævning af bidrag. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere hvornår behandling af oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere er lovlige og for at sikre transparens om behandlingen.

Lovforslaget har til formål at effektivisere administrationen, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede og vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administrationen af ordningen fortsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra c og f.

Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 37 b, vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 37 b, må anses for at være en specifik bestemmelse om forordningen.

Reglerne vil endvidere være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte, til brug for sagsbehandlingen, herunder i forbindelse med anmeldelse af arbejdsskader samt til brug for beregning af bidrag til erhvervssygdomssikringen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling vil være afgrænset til at angå oplysninger om arbejdsgivers navn, stillingsbetegnelse, personnummer, kontaktoplysninger, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspensions behandling vil være afgrænset til at angå oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke indføres behandling af andre oplysninger, end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.

Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om arbejdsskadesikring, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det fremgår af § 55, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, at bidrag opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgiver i en fælles opkrævning. Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning, Samlet Betaling, opkræver bidrag efter lov om arbejdsskadesikring. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.

Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling vil ikke skulle behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om arbejdsskadesikring.

2.4.2.2.1. Oplysningspligt

Det er afgrænset i de foreslåede nationale særregler i lov om arbejdsskadesikring hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af sager efter loven.

Med henblik på administrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er det nødvendigt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CVR-registeret, CPR-registeret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.4.2.3. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, hvorefter Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) til brug for beregning og opkrævning af bidrag, vil skulle behandle nærmere angivne almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og lønmodtagere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra AFU skal indhente sådanne oplysninger.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede vil behandle almindelige oplysninger om arbejdsgivere og hvervgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indsamler nærmere angivne personoplysninger hos CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til effektiv administration i AFU i forbindelse med beregning og opkrævning af bidrag. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om arbejdsgiver er lovlige og for at sikre transparens om behandlingen.

Fastsættelse af regler om, at AFU til brug for beregning af opkrævning af bidrag, skal indsamle oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension og RUT-registret, indebærer desuden, at AFU ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante personkreds ved beregning og opkrævning af bidrag.

Lovforslaget har dermed også til formål at effektivisere administrationen, når AFU og Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indsamles fra andre end den registrerede. Forslaget vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede f.eks. ved kontrol af udbetaling fra fonden.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administrationen af ordningen forsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6. stk. 1, litra e.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 8 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 8 a må anses for at være en specifik bestemmelse om anvendelse af forordningen.

Reglerne vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og lønmodtagere, for hvilke der beregnes og opkræves bidrag. Der er ligeledes foretaget en afgrænsning af hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet.

Behandlingen vil således være afgrænset til at angå

AFU´s behandling af oplysninger om virksomhedsidentitet, personnummer, kontaktoplysninger, indkomstoplysninger, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag. Tilsvarende vil reglerne være begrænset til at angå Arbejdsmarkedets Tillægspensions behandling af oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive indført behandling af nye typer oplysninger, end AFU har hjemmel til efter pågældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil være proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.

Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning, Samlet Betaling, beregner og opkræver bidrag efter § 3, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.

Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling vil ikke skulle behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.4.2.3.1. Oplysningspligt

Det er afgrænset hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af AFU.

Med henblik på administrationen er det nødvendigt, at AFU indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CVR-registeret, CPR-registeret, Skatteforvaltningen og RUT-registret.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administration af AFU. Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.4.2.4. Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag, vil skulle behandle nærmere angivne almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Bestemmelserne vil angive, hvorfra Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indhente sådanne oplysninger.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indsamler de nærmere angivne personoplysninger hos CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til en effektiv administration af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (Lønmodtagernes Feriemidler), herunder i forbindelse med opkrævning af bidrag, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed, præcisere, hvornår behandling af oplysninger om arbejdsgivere vil være lovlig, og for at sikre transparens om behandlingen.

Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at Lønmodtagernes Feriemidler vil skulle indsamle oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret og Skatteforvaltningen vil medføre at Lønmodtagernes Feriemidler ikke skal oplyse registrerede virksomhedsejere om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på administration i form af beregning og opkrævning af bidrag.

Lovforslaget har til formål at effektivisere administrationen, når Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede og vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrere f.eks. ved indbetaling af tilgodehavende feriemidler eller ved henvendelse til Lønmodtagernes Feriemidler.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at der med administrationen af ordningen forsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6. stk. 1, litra e.

Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 20 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 20 a må anses for at være en specifik bestemmelse om anvendelse af forordningen.

De foreslåede regler vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere for hvilke der beregnes og opkræves bidrag. Behandlingen vil således være afgrænset til at angå oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive indført behandling af nye typer oplysninger, end Lønmodtagernes Feriemidler har hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil være proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.

Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.

Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling vil ikke skulle behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om Lønmodtagernes Feriemidler.

2.4.2.4.1. Oplysningspligt

Det er afgrænset hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af Lønmodtagernes Feriemidler.

Med henblik på administrationen er det nødvendigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CVR-registeret, CPR-registeret og Skatteforvaltningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administration af Lønmodtagernes Feriemidler. Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.4.2.5. Lønmodtagernes Garantifond

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Lønmodtagernes Garantifond, hvorefter Lønmodtagernes Garantifond (LG) til brug for behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag vil skulle behandle nærmere angivne almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra LG skal indhente sådanne oplysninger.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag efter lov om Lønmodtagernes Garantifond vil behandle almindelige oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indsamle nærmere angivne personoplysninger hos CPR-registret, CVR-registret og LG.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til LG´s effektive behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om ansatte og arbejdsgivere vil være lovlige, og for at sikre transparens om behandlingen.

Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at LG skal indsamle oplysninger fra lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indebære, at LG og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante personkreds ved behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag.

Lovforslaget har alene til formål at effektivisere administrationen, når LG behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede, og vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede f.eks. ved anmeldelser af lønkrav til en ansat efter direkte henvendelse til LG.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administrationen af ordningen fortsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 11 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2 om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. De foreslåede regler vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige oplysninger i form af oplysninger om ansatte og arbejdsgivere samt beregning af bidrag efter gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond. Der er ligeledes foretaget en afgrænsning af hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet. Behandlingen vil således være afgrænset til at angå oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indkomstoplysninger, oplysninger om optjent feriegodtgørelse, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om registreringer efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende lovgivning, og således vil være proportional. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive indført behandling af andre oplysninger end det, som LG allerede har hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil være proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra a.

Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder vil kunne behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det fremgår af § 9 stk. 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at finansieringsbidraget kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Bidrag opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.

I Samlet Betaling beregnes og opkræves bidrag fra arbejdsgivere, som efter gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond er omfattet efter lovens § 9. I forbindelse med beregningen og opkrævningen behandler Samlet Betaling oplysninger om arbejdsgivere, der driver enkeltmandsvirksomheder.

Samlet Betaling skal i den forbindelse behandle oplysninger, som giver mulighed for at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger. Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, der driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling vil ikke skulle behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond.

2.4.2.5.1. Oplysningspligt

Det er i lovforslaget afgrænset hvilke typer af oplysninger, der vil blive behandler, og anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Lønmodtagernes Garantifond.

Med henblik på administrationen af lov om Lønmodtagernes Garantifond er det nødvendigt, at Lønmodtagernes Garantifond indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administrationen i Lønmodtagernes Garantifond. Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.4.2.6. FerieKonto

Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om ferie til brug for FerieKontos beregning og opkrævning af bidrag, hvorefter FerieKonto vil skulle behandle nærmere angivne almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra FerieKonto skal indhente sådanne oplysninger.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag efter lov om ferie vil behandler almindelige oplysninger om arbejdsgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indsamle nærmere angivne personoplysninger hos lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til FerieKontos effektive administration samt beregning og opkrævning af bidrag. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed, præcisere hvornår behandling af oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere vil være lovlige og for at sikre transparens om behandlingen.

Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at FerieKonto og Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indsamle oplysninger fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen vil desuden indebære, at FerieKonto og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante personkreds ved FerieKontos administration og opkrævning af bidrag.

Lovforslaget har til formål at effektivisere administrationen, når FerieKonto behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede og vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede f.eks. ved kontrol af udbetaling af feriegodtgørelse eller i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om udbetaling af feriegodtgørelse ved feriehindringer.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der, som det også er tilfældet efter gældende regler, med administrationen vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. forordningen artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 37 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 37 a må anses for at være en specifik bestemmelse om anvendelse af forordningen.

De foreslåede regler vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige oplysninger i form af oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere samt oplysning til brug for beregning af bidrag efter lov om ferie. Der er ligeledes foretaget en afgrænsning af, hvilke nærmere oplysninger der vil blive behandlet.

Behandlingen vil således være afgrænset til at angå oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, ansættelsesforhold, optjeningsperioder, ferieafholdelse, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet og indbetalt feriegodtgørelse.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive indført behandling af andre oplysninger end FerieKonto har hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil være proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt. og artikel 5, stk. 1, litra c.

Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om ferie, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det fremgår af § 35 i ferieloven, at udgifterne til administration af FerieKonto skal betales af de arbejdsgivere, der efter ferieloven skal indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto. Bidrag opkræves i Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævningsløsning Samlet Betaling beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om ferie. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.

Samlet Betaling vil ikke behandle andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling vil ikke skulle behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om ferie.

2.4.2.6.1. Oplysningspligt

Det er afgrænset hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af FerieKonto, herunder til beregning og opkrævning af bidrag.

Med henblik på administrationen af ferieloven, skal FerieKonto indsamle og behandle oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administrationen i FerieKonto. Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.5. Ændring af regel om gebyr- og rente opkrævning i lov om Udbetaling Danmark

2.5.1. Gældende ret

Kommunerne, regionerne og staten har igennem en længere årrække kunnet opkræve såvel gebyrer og renter, hvis betaling af skyldige krav ikke sker rettidigt. Denne adgang til at opkræve gebyr og rente er ikke betinget af, om skyldneren er en fysisk eller en juridisk person.

Efter gebyrlovens regler kan kommunalbestyrelser og regionsråd bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen eller regionen for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af kommunen eller regionen, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan endvidere tillægge ikke rettidigt betalte ydelser, som er tillagt udpantningsret, et rentekrav. Kommuners og regioners adgang til at opkræve gebyr og rente er ikke betinget af, om skyldneren er en fysisk eller en juridisk person.

Med lov nr. 326 af 11. april 2012 om fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v. overtog Udbetaling Danmark kommunernes sagsbehandlingsopgaver på en række ydelsesområder f.eks. vedrørende boligstøtte, barselsdagpenge og børnetilskud m.v.

Samtidig fik bestyrelsen for Udbetaling Danmark med § 30, i lov om Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012, hjemmel til at beslutte, at Udbetaling Danmark kunne pålægge et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser til borgeren samt mulighed for at tillægge for sen betaling af ydelser et rentekrav.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har ikke været hensigten med indsættelsen af § 30 i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmarks muligheder for at pålægge et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge rentekrav ved for sen betaling af ydelser skulle være ringere end den mulighed, kommunerne havde, da administrationen af de overførte opgaver lå i kommunerne ved kun at være afgrænset til at omfatte borgere. Udbetaling Danmark administrerer ordninger f.eks. vedrørende barselsdagpenge, hvor Udbetaling Danmark kan have fordringer imod juridiske personer.

Med forslaget vil Udbetaling Danmark få hjemmel til at pålægge et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge rentekrav ved for sen betaling af ydelser til juridiske personer. Herved vil alle restanter, herunder borgere og virksomheder, kunne pålægges gebyr og rentekrav.

Forslaget ligestiller således restancesituationen på Udbetaling Danmarks område med øvrige offentlige myndigheders muligheder ved at give restanterne et incitament til at indbetale skyldige beløb rettidigt, og sigtet er således færre restancer.

Den foreslåede ændring vil være i overensstemmelse med hensigten om, at muligheden for at opkræve gebyr og renter efter gebyrloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 22. januar 2018, oprindeligt blev indført for at forbedre den kommunale sektors restancesituation.

2.6. Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte ATP's regnskabsregler

2.6.1. Gældende ret

Finanstilsynet er i dag bemyndiget til at fastsætte de nærmere regnskabsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 25 m, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finanstilsynet har fastsat de nærmere regnskabsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension i bekendtgørelse nr. 771 af 31. maj 2022 om finansielle rapporter fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions regnskaber udarbejdes i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, der er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, med de tilpasninger, som fremgår af den eksisterende regnskabsbekendtgørelse.

Den eksisterende bestemmelse bemyndiger Finanstilsynet til i overensstemmelse med de overordnede regnskabsregler, som følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at fastsætte de mere detaljerede regler for Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapports indhold og form. Finanstilsynet fastsætter således disse i et selvstændigt regelsæt ved bekendtgørelse, hvor ændringsproceduren håndteres nemmere end ved lov. Hertil kommer den tekniske karakter, som regnskabsreglerne har, og som gør det naturligt at samle disse bestemmelser i et selvstændigt regelsæt.

Finanstilsynets bekendtgørelse indeholder minimumskrav til årsrapporten, hvilket giver mulighed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udvikle regnskabspraksis med nye og relevante regnskabsinformationer, der ikke er krævet i regnskabsbekendtgørelsen.

Finanstilsynets bemyndigelse i § 25 m svarer til § 196, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022 med senere ændringer.

Arbejdsmarkedets Tillægspension fik med lov nr. 1159 af 8. juni 2021 (Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget m.v.) bl.a. mulighed for at benytte en ændret afdækningsstrategi med et langsigtet risikofokus.

Ændringen indebar ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at der i tillæg til den eksisterende renteafdækning af de garanterede pensioner kan tilføres en af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse fastsat mængde aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast til afdækningen med henblik på at øge afkastet i afdækningsporteføljen, så resultaterne herfra over tid kan bidrage til en forøgelse af bonuspotentialet og dermed bonustildelingen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 196 som fremsat, side 9.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i 2021, at den ændrede afdækningsstrategi skal udmøntes ved at give Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at benytte et illikviditetsspænd som tillæg til Arbejdsmarkedets Tillægspensions diskonteringskurve baseret på illikviditeten i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelser. Illikviditetsspændet afspejler, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelser i høj grad er illikvide, da midlerne ikke kan flyttes eller udbetales før folkepensionsalderen. At forpligtelserne er illikvide og først forfalder efter mange år indebærer, at risikoen kan styres langsigtet.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vurderede samlet, at ændringerne vedtaget i 2021 ville bidrage til muligheden for at tilstræbe relevante, realværdisikrede pensionsrettigheder til medlemmerne.

Ansvaret for risikostyringen varetages af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen fastsætter derudover Arbejdsmarkedets Tillægspensions hensættelsesgrundlag og er derigennem bemyndiget til at fastsætte illikviditetsspændet til Arbejdsmarkedets Tillægspensions diskonteringsrentekurve.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte en model for fastsættelse af det illikviditetsspænd, der skal anvendes i opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser. Modellen kan baseres på, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, fremfor udelukkende at basere illikviditetsspændet på aktuelle markedsdata, kan anvende markedsdata, der udjævner markedsbevægelser målt over en flerårig periode for at understøtte, at den relative eksponering af afdækningsporteføljen mod risikofyldte aktiver kan fastholdes også ved udsving på de finansielle markeder.

De overordnede krav til Arbejdsmarkedets Tillægspensions regnskaber er fastsat i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor det bl.a. af § 25 g fremgår, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal opgøre sine aktiver og forpligtelser til dagsværdi, medmindre denne hovedregel konkret er fraveget for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet foreslår, efter dialog med Finanstilsynet og Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler vedrørende årsrapporten nyaffattes.

Bestemmelsen vil fortsat bemyndige Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for årsrapportens indhold og form. Ved at fastsætte disse regler ved bekendtgørelse vil reglerne løbende kunne tilpasses til den regnskabsmæssige udvikling nationalt og internationalt. Det bemærkes hertil, at reglerne vil have en tekniske karakter, der vil gøre dem mere egnede til at fastsætte ved bekendtgørelse.

Det vil sikre klarhed om regnskabsreglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension og skal ses i lyset af udviklingen på regnskabsområdet, idet den nuværende hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om årsrapporten blev indsat i 1995, jf. lov nr. 252 af 19. april 1995.

Det vil herunder sikre klarhed om, at Finanstilsynets bemyndigelse omfatter mulighed for at fastsætte nærmere regler om indregning og måling af de pensionsmæssige hensættelser, og at Finanstilsynet i fastsættelsen vil skulle inddrage de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions produkt bl.a. i forhold til at udmønte den ændrede afdækningsstrategi, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne beslutte.

Forslaget vil indebære, at den nuværende regnskabsbekendtgørelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. bekendtgørelse nr. 771 af 31. maj 2022 om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension, som fastsættes af Finanstilsynet i henhold til § 25 m, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal tilpasses, således at regnskabsreglerne afspejler de lovgivningsmæssige rammer for udmøntningen af afdækningsstrategien og illikviditetsspændet i dette lovforslag.

Det danske pensionssystem anses for at bestå af tre søjler, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension er en del af de lovbestemte pensioner i søjle 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension adskiller sig derved fra de aftalebaserede pensionsordninger og selskaber i pensionssystemets søjle 2 og 3. Dette forslag og udmøntningen heraf tager ikke stilling til reglerne for pensionsordninger og selskaber i søjle 2 og 3.

Der er med ændringen ikke herudover tilsigtet ændringer i Finanstilsynets bemyndigelse eller den praksis, hvorved regnskabsreglerne i øvrigt fastsættes. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil som udgangspunkt fortsat skulle følge de internationale regnskabsstandarder, og der vil fortsat være mulighed for at fravige hovedreglen om brug af dagsværdi. Det vil være muligt at anvende de internationale regnskabsstandarder med nødvendige tilpasninger, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspensions lovbestemte produkt og forretningsmodel tilsiger dette

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have meget begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget finansieres af og tilfalder de arbejdsgivere, der indbetaler til ordningerne. For det offentlige kan de økonomiske konsekvenser af lovforslaget således primært henføres til afledte omkostninger for det offentlige. Derudover er der mindre økonomiske konsekvenser til administrative omkostninger og procesejeropgaver i Skatteforvaltningen samt systemtilpasninger i Udvikling- og Forenklingsstyrelsen. Omkostningerne i Skatteforvaltningen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen finansieres inden for Skatteministeriets eksisterende ramme.

De offentlige og private arbejdsgivere finansierer forholdsmæssigt implementeringsomkostningerne for de ordninger under Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er berørt af forslaget. Ligeledes vil såvel de offentlige og de private arbejdsgivere forholdsmæssigt have mindreudgifter til drift for de ordninger under Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er berørt af forslaget.

Lovforslaget forventes samlet at medføre offentlige mindreudgifter. I perioden 2023-2024 afholder de offentlige arbejdsgivere en del af implementeringsomkostningerne. Fra 2024 og frem forventes lovforslaget at medføre mindreudgifter til drift, hvorved de offentlige arbejdsgivere har mindreudgifter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslagets del angående ændring af § 30 i lov om Udbetaling Danmark forventes at have ubetydelige økonomiske konsekvenser for såvel det offentlige som for erhvervslivet.

Det er ikke muligt at underopdele hverken implementeringsomkostningerne eller driftsbesparelserne på hhv. offentlige- og private arbejdsgivere. Samlet forventes lovforslaget at medføre merudgifter for 8,8 mio. kr. i 2023 samt mindreudgifter for 0,5 mio. kr. i 2024 og 4,4 mio. kr. i 2025 og frem.

Tabel 4. Nettoeffekt af lovforslaget for alle arbejdsgivere

Lovforslagets konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de nationale særregler for behandling af personoplyser i lovforslaget er i overensstemmelse med dataminimeringsprincippet, hvorefter behandlingen af personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevant og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den tekniske implementering af regelændringerne er begrænsede, da der i væsentligt omfang er tale om mindre justeringer.

Ved udarbejdelse af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 1 om enkle og klare regler, idet reglerne er udformet klart, enkelt, entydigt og konsistent. Derudover er de foreslåede regler om, at ATP-bidraget overgår til opkrævning gennem Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning samt de nationale GDPR-regler med til at skabe en forenkling i administrationen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og virksomhederne.

Det vurderes, at den foreslåede fælles opkrævning af flere forskellige arbejdsgiverbidrag, er i overensstemmelse med princip nr. 1 og 4 og bidrager med enkle og klare regler samt øger sammenhængen på tværs af den offentlige sektor.

Det vurderes, at den foreslåede modregningsadgang i den fælles opkrævning er i overensstemmelse med princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling.

Det vurderes med udgangspunkt i det dataetiske vurderingsskema, at ordningen er udformet i overensstemmelse med princip nr. 5 om tryg og sikker datahåndtering. Med forslaget skabes nationale særregler for behandling af personoplysninger, hvori der er taget stilling til, hvilke personoplysninger, der er nødvendige i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser om at fastsætte regler om modregningsadgang samt adgangen til at pålægge gebyr og renteopkrævning hos juridiske personer, er i overensstemmelse med princip nr. 7, der bidrager med at undgå fejl og snyd i administrationen af de berørte ordninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget finansieres af- og tilfalder de arbejdsgivere, der indbetaler til ordningerne.

Såvel de offentlige- og de private arbejdsgivere finansierer forholdsmæssigt implementeringsomkostningerne for de ordninger under Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er berørt af forslaget. Ligeledes vil såvel de offentlige og de private arbejdsgivere forholdsmæssigt have mindreudgifter til drift for de ordninger under Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er berørt af forslaget.

Lovforslaget forventes samlet at medføre mindreudgifter for erhvervslivet. I 2023 og 2024 afholder erhvervslivet en del af implementeringsomkostningerne. Fra 2024 forventes lovforslaget at medføre mindreudgifter til drift.

Lovforslaget medfører en positiv likviditetsforskydning for erhvervslivet som følge af senere indbetaling af ATP-bidrag.

Forslaget er en administrativ lempelse for erhvervslivet, da arbejdsgiverne fremover opkræves fire gange årligt fremfor otte. Derudover forventes forslaget at forbedre likviditeten blandt de private arbejdsgivere, da der i overgangsåret kun skal betales ATP-bidrag tre gange frem for fire. Det skyldes, at betaling af ATP-bidrag flyttes til Samlet Betaling, hvorved der sker en forskydning i overgangsåret. Efter overgangsåret er der igen fire årlige betalinger af ATP-bidrag.

De økonomiske konsekvenser af lovforslagets del angående ændring af § 30 i lov om Udbetaling Danmark forventes at have ubetydelige økonomiske konsekvenser for såvel det offentlige, som for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast af lovforslaget har i perioden fra den 23. juni til den 18. august 2023 været sendt i hørings hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, ASE, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Ankenævnet for ATP, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsretten, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet - herigennem arbejdsmarkedets parter, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Cereda, Dansk Erhvervsfremme, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finans Danmark, FerieKonto, Finanstilsynet, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, Kristelig Fagforening, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere, LD Fonde, Lønmodtagernes Garantifond, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk syge på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SMVdanmark, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge den gældende § 17, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, tilbageholder arbejdsgiverne medlemmets del af ATP-bidraget ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af § 17, stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist, henstand og eftergivelse.

Det følger af § 17, stk. 3, at såfremt indbetaling af bidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betaler renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb.

Det følger af § 17, stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter.

Det følger af § 17, stk. 5, at reglerne i § 17, stk. 2-4, tilsvarende finder anvendelse for bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 7, selv betaler det samlede bidrag.

Det følger af § 17, stk. 6, at såfremt der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives, tillægges der lønmodtagere pensionsret for det manglende bidrag.

Det foreslås, at § 17 affattes på ny.

Det foreslås i stk. 1, at arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget, jf. § 15, stk. 6, ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at arbejdsgiveren er ansvarlig for rettidig indbetaling af det samlede ATP-bidrag. Det foreslåede vil være en videreførelse af gældende ret i § 17, stk. 1 dog med ændring af indbetalingstidspunktet, der ikke længere vil være ved et kvartals udløb, idet ATP-bidrag fremover vil kunne opkræves i en fælles opkrævning med andre arbejdsgiverbidrag. Herved vil indbetalingstidspunktet blive ændret, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for manglende betaling af bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ATP-bidrag vil kunne opkræves i en fælles opkrævning med andre arbejdsgiverbidrag, der varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.

Det vil fortsat være muligt for arbejdsgivere at indbetale ATP-bidraget særskilt uden forudgående opkrævning via eget lønsystem eller et servicebureau ved brug af Informationsservice eller via Skattestyrelsens LetLøn. Arbejdsgivere vil således fortsat kunne vælge ikke at modtage en fælles opkrævning, hvor ATP-bidraget indgår, men vil fortsat kunne indbetale ATP-bidraget og bidrag til de øvrige arbejdsgiverfinansierede ordninger hver for sig.

Det foreslås i stk. 3, at såfremt indbetaling af bidrag efter denne lov ikke sker rettidigt, skal der fra forfaldstidspunktet betales renter af bidraget med den rentesats, der fastsættes i § 5 i renteloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne opkræve renter fra forfaldstidspunktet i medfør af § 5 i renteloven, såfremt bidraget ikke betales rettidigt. Den foreslåede vil finde anvendelse på samtlige indbetalinger af ATP-bidrag.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således kunne opkræve en årlig rente, der vil svare til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct., hvor referencesats vil være den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Herved vil rentesatsen ved for sen indbetaling af ATP-bidraget bringes i overensstemmelse med rentesatsen for de øvrige ordninger, der opkræves i Samlet Betaling.

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have en lovbestemt udpantningsret for bidrag, renter og de omkostninger, der er forbundet med at inddrive skyldige fordringer ved fogedretten. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således kunne foretage udlæg umiddelbart og uden dom.

Det foreslåede vil videreføre den eksisterende adgang for Arbejdsmarkedets Tillægspension til at foretage udpantning efter den gældende § 17, stk. 4, men Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få en udvidet adgang til at foretage udpantning, idet omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter også vil blive omfattet af udpantningsretten. Den udvidede udpantningsret vil med ændringen også omfatte f.eks. rets- og fogedretsgebyrer samt eventuelle advokatomkostninger forbundet med, at sagen bringes for retten.

Det foreslås i stk. 5, at såfremt der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives, vil der tillægges lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en lønmodtager vil optjene pensionsret, selvom en arbejdsgiver ikke betaler ATP-bidraget. Lønmodtagere vil således ikke lide et tab uagtet den manglende eller delvist manglende betaling fra arbejdsgiveren. Lønmodtageren vil i disse tilfælde blive godskrevet den fulde pensionsret. Kravet mod arbejdsgiveren vil blive forfulgt af Arbejdsmarkedets Tillægspension, og samtlige personer, der vil have indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension (medlemskollektivet), vil overtage kravet. Det foreslåede vil videreføre den gældende § 17, stk. 6 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension uændret.

Det foreslås i stk. 6, at krav på bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle dækkes forud for øvrige bidrag med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ATP-bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension vil blive dækket forud for øvrige bidrag med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning.

ATP-bidraget adskiller sig i sin finansieringsform fra øvrige bidrag, der i dag indgår i den fælles opkrævning, idet bidraget består af 1/3 lønmodtagerindbetaling og 2/3 arbejdsgiverindbetaling. Øvrige arbejdsgiverbidrag betales alene af arbejdsgiveren. Som følge af denne grundlæggende forskel i betalingskilden, vil den foreslåede bestemmelse medføre, at ATP-bidrag vil blive dækket forud for de øvrige bidrag med samme forfaldsdato.

Det foreslås i stk. 7, at reglerne i stk. 3 og 4 samt regler fastsat i medfør af stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 7, selv betaler det samlede bidrag.

Bestemmelsen vil medføre, at personer, der lever op til lønmodtagerkravene efter den gældende § 2, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som har været medlemmer af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 3 år, efter eget ønske kan bevare deres medlemskab til tillægspensionsordningen, hvis den pågældende overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed. Det foreslåede vil videreføre gældende ret, jf. den nuværende § 17, stk. 5.

Det foreslåede vil således ikke ændre på, at selvstændigt erhvervsdrivende efter § 2, stk. 1 vil skulle stilles lige med arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte.

Bestemmelsen vil betyde, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension ved fastsættelse af regler om selvstændigt erhvervsdrivende efter den nuværende lovs § 2, stk. 2 vil skulle tage hensyn til den foreslåede § 17, stk. 3, 4 og regler fastsat i medfør af stk. 8.

Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at ATP-bidraget opkræves sammen med øvrige bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2.

Bestemmelsen vil - så vidt muligt - på tværs af lovgivningsområder etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de bidrag, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Det er intentionen med bemyndigelsen i stk. 8, at beskæftigelsesministeren - i det omfang det er muligt - vil fastsætte regler om opkrævning af den fælles opkrævning svarende til de gældende reger i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

De gældende forfaldsdatoer for bidrag til den fælles opkrævning vil forventeligt blive videreføre med forfald hhv. den 1. juli (for 1. kvartal), 1. oktober (for 2. kvartal), 1. januar (for 3. kvartal) og 1. april (for 4. kvartal), jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem de bidrag m.v., der opkræves i den fælles opkrævning. Ved disse regler vil der skulle tages hensyn til det foreslåede i stk. 6 ved fastsættelse af regler om modregning.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om særskilt indbetaling af ATP-bidrag uden forudgående opkrævning via eget lønsystem eller et servicebureau ved brug af Informationsservice eller via Skattestyrelsens LetLøn. Arbejdsgivere vil således også fremadrettet kunne vælge ikke at modtage en fælles opkrævning, hvor ATP-bidraget indgår, men vil fortsat kunne indbetale ATP-bidraget og bidrag til de øvrige arbejdsgiverfinansierede ordninger hver for sig. Der vil dog uagtet indbetalingsformen kunne fastsættes regler om, at eventuelt overskydende indbetalinger af ATP-bidrag kan indgå og modregnes i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at der vil kunne fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig medføre, at der vil kunne fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetalingen samt eftergive bidrag m.v. Bestemmelsen vil kunne anvendes, når særlige omstændigheder taler herfor som f.eks., at det vil være åbenlyst formålsløst at opkræve bidrag m.v. Bestemmelsen vil videreføre gældende ret, jf. den nuværende § 17, stk. 2, 2. pkt. Fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Til nr. 2

Den gældende overskrift til kapitel V d i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, er i dag kaldt »supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister«.

Det foreslås i overskriften til kapitel V d, at »for førtidspensionister« udgår.

Den foreslåede ændring vil indebære, at overskriften vil være mere retvisende, da både førtidspensionister og seniorpensionister i dag indbetaler til den Supplerende Arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b i lov om social pension.

Til nr. 3

Efter § 17 r, stk. 1, 5, 7 og 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, finder den supplerende arbejdsmarkedspension alene anvendelse for førtidspensionister.

Efter § 33 b i lov om social pension kan både førtidspensionister og seniorpensionister i dag indbetale til den Supplerende Arbejdsmarkedspension.

Det foreslås, at »for førtidspensionister« udgår af § 17 r, stk. 1, 5, 7 og 8 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede ændring vil indebære, at § 17 r, stk. 1, 5, 7 og 8 vil dække over både førtidspensionister og seniorpensionister.

Til nr. 4

Den gældende § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension regulerer administrationen af den obligatoriske pensionsordning. Det følger af § 17 s, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at såfremt der ikke indbetales bidrag rettidigt, finder den gældende § 17, stk. 2, 3 og 7 tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i § 17 s, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at »§ 17, stk. 2, 3 og 6« ændres til »§ 17, stk. 3, 5 og regler udstedt i medfør af stk. 8«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne opkræve renter og have udpantningsret ved for sen betaling af bidrag for så vidt angår administrationen af den obligatoriske pensionsordning. Herudover vil reglerne om opkrævning, modregning og betaling m.v. fastsat i medfør af stk. 8 som affattet efter denne lovs § 1, nr. 1 finde tilsvarende anvendelse. Det foreslåede vil videreføre gældende ret med de ændringer, der følger af de foreslåede ændringer efter denne lovs § 1, nr. 1.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i § 25 m, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension bemyndiger Finanstilsynet til ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regnskabsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at § 25 m, stk. 1 nyaffattes, så Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, pensionsmæssige forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Den foreslåede nyaffatning vil sikre klarhed om regnskabsreglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom, herunder at de nærmere regnskabsregler skal afspejle de relevante lovgivningsmæssige rammer, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions produkt.

Finanstilsynet vil efter det foreslåede stk. 1 blive bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler for Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, pensionsmæssige forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Formuleringen af stk. 1 viderefører gældende ret, således at Finanstilsynet fortsat vil kunne fastsætte de nærmere regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport. Det omfatter regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Finanstilsynet vil i fastsættelsen af regnskabsreglerne desuden kunne tage højde for opgørelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsmæssige forpligtelser og de særlige forhold, der lovgivningsmæssigt gør sig gældende for dem.

Herunder vil Finanstilsynet kunne tage højde for de muligheder Arbejdsmarkedets Tillægspension har i forhold til den nye afdækningsstrategi, som bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne beslutte, og som blev mulige med lov nr. 1159 af 8. juni 2021 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med ændringen vil der være klarhed over, at Finanstilsynets bemyndigelse vil udnyttes på en måde, der tager højde for de lovgivningsmæssige rammer for Arbejdsmarkedets Tillægspensions produkt og forretningsmodel, herunder de pensionsmæssige hensættelser.

Det følger f.eks. af de lovgivningsmæssige rammer for ATP's produkt, at pensionsrettighederne renteafdækkes på indbetalingstidspunktet, så renterisikoen i udgangspunktet ikke belaster bonuspotentialet.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil i valget af den rentekurve, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender til opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser kunne lægge vægt på mulighederne for at kunne afdække forpligtelserne på langt sigt på en for Arbejdsmarkedets Tillægspension hensigtsmæssig måde.

Hermed vil Arbejdsmarkedets Tillægspension, som det fremgår af ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension i 2021, jf. lov nr. 1159 af 8. juni 2021, i tillæg til den eksisterende renteafdækning af de garanterede pensioner fremover kunne beslutte at tilføre en af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse fastsat mængde aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast til afdækningen med henblik på at øge afkastet i afdækningsporteføljen, så resultaterne herfra over tid kan bidrage til en forøgelse af bonuspotentialet og dermed bonustildelingen.

Bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil herefter have mulighed for at benytte et illikviditetsspænd som tillæg til den diskonteringskurve, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har valgt til opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser, baseret på illikviditeten i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtigelser.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil i den sammenhæng f.eks. kunne gøre brug af en af bestyrelsen besluttet model, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension i fastsættelsen af illikviditetsspændet anvender markedsdata, der udjævner markedsbevægelser målt over en flerårig periode. Modellen vil gøre det muligt at tage højde for, at det med den ændrede strategi vil være nødvendigt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse at kunne fastholde den foreslåede relative eksponering af afdækningsporteføljen mod risikofyldte aktiver med højere forventet afkast, selv på tidspunkter hvor markedsafkastene vil være negative.

De nærmere regnskabsregler, der forventes at blive udstedt i medfør af bestemmelsen, vil dermed muliggøre en udmøntning af den nye afdækningsstrategi, som var tiltænkt med ændringen af ATP-loven i 2021.

Derudover vil reglerne som i dag kunne tage højde for øvrige relevante lovgivningsmæssige rammer for Arbejdsmarkedets Tillægspensions produkt. Det vil eksempelvis indebære at tage højde for medlemmernes ufordelte midler i bonuspotentialet, dvs. den reserve, der udtrykker forskellen mellem værdien af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver og Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige hensættelser, dvs. garanterede ydelser, livrente med markedseksponering, risikojustering, den nye langsigtede supplerende hensættelse og øvrige forpligtelser som eksempelvis anden gæld.

Med de ufordelte midler i bonuspotentialet vil der som i dag være et udgangspunkt for, at fællesskabet vil kunne dække f.eks. udgifter forbundet med investering af bonuspotentialet samt uforudsete udgifter ved levetidsforbedringer og operationelle risici. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil ved indregning og måling af risikojusteringen kunne tage højde for de lovgivningsmæssige rammer, hvorefter bonuspotentialet vil kunne dække udgifter forbundet med eksempelvis uforudsete levetidsforbedringer. Risikojusteringen vil derfor kunne afgrænses til at afspejle levetidsrisikoens og øvrige ikke-finansielle risicis betydning for den investeringsmæssige risikotagning i bonuspotentialet.

Bonuspotentialet vil som i dag herudover understøtte den tilsigtede realværdisikring af de livslange garanterede pensioner.

Til nr. 6

Ifølge den gældende § 29, 1. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kan krav på ydelser efter denne lov, bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt., ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning.

Det foreslås, at i § 29, 1. pkt. udgår », bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i bestemmelsen ikke vil være en henvisning til § 17 i, der blev ophævet ved lov nr. 1263 af 16. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om beskatning af pensionsordninger m.v. og lov om pensionsafkastbeskatning.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget dækker udgifter i medfør af lovens kapitel 2 (lønrefusion og pensionsrefusion) bortset fra § 5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb) og udgifter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b (tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordringsudgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.), kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og kapitel 4 b (tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a - 21 k (merbidrag, fritagelsesordninger, tilskud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister) og § 26 c (virksomhedsdata til skoler og faglige udvalg).

Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., at alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2023-pris- og -lønniveau.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. og 3. pkt., at bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovens § 15 b, og at bidraget endvidere dækker merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

Det følger af § 18, stk. 3, at bidragene nævnt i stk. 1 og 2 opkræves samlet.

Efter § 18, stk. 4, kan bidrag opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning.

Det følger af § 20, stk. 1, at bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode.

Det følger videre af § 20, stk. 2, at i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere.

Det følger af § 21, stk. 1, at bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt.

Efter § 21, stk. 3, 1. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Efter § 21, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1801 af 27. december 2018 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere ændringer.

Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at bidrag opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med finansieringsbidrag, bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked og bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at bidraget for hvert kvartal udgør 1/4 af årsbidraget, for hver gang Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget, hvad der svarer til fuldt ATP-bidrag for medlemmer, der aflønnes månedsvis, jf. § 4 a og § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i følgende perioder:

Det bemærkes i den forbindelse, at ATP-bidrag forfalder til betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Endelig følger det af § 26, stk. 2, at der til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, i nødvendigt omfang kan videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.

Det foreslås i § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at ændre »Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren« til »arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension«.

Efter det foreslåede vil bidrag efter § 18 skulle beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i en forudgående 3-måneders-periode.

Bidragene efter § 18, stk. 1 og 2, opkræves som nævnt samlet med andre arbejdsgiverbidrag i en fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bidrag efter § 18 vil skulle beregnes på baggrund af det ATP-bidrag, som arbejdsgivere har indberettet til indkomstregistret fremfor som tidligere på baggrund af ATP-bidrag, som arbejdsgiveren har indbetalt. Forslaget vil dermed indebære en forskydning i kadencen for hvilke ATP-bidrag, som bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregnes på baggrund af.

Det foreslåede § 20, stk. 1, har en sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 1, hvorefter indbetalingstidspunktet for ATP-bidrag forslås rykket til at følge den fælles opkrævning. Med lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, vil indbetalingstidspunktet for ATP-bidrag og bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag derefter falde samtidig. Baggrunden er, at bidrag, der indgår i den fælles opkrævning, opkræves samlet af Arbejdsmarkedets Tillægspension fire gange årligt, jf. den gældende § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Som det fremgår af bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 1, om den foreslåede § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, forventes de nærmere regler for opkrævning i den fælles opkrævning fastsat ved bekendtgørelse, og der lægges i den forbindelse op til, at de nuværende indbetalingstidspunkter for Samlet Betaling bibeholdes, jf. den nævnte bekendtgørelse.

Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 1, med den foreslåede affattelse af § 17, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indebære, at bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes forud for øvrige bidrag - herunder bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag - med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning.

Til nr. 2

Efter § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med betalingen og eftergive bidrag og renter.

Det fremgår af forarbejderne til § 21, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsen indebærer en udtrykkelig hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til fastsættelse af regler om modregning mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der bliver administreret ved Samlet Betaling, herunder i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger administreret i Samlet Betaling, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 84 som fremsat, s. 16 og 25. Lov nr. 1669 af 27. december 2017 betød således, at der kunne fastsættes regler om gennemførelsen af modregningsadgangen i Samlet Betaling.

Bestemmelsen indeholder hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om til modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af Samlet Betaling.

Bestemmelsen er en af de bemyndigelser, der af beskæftigelsesministeren er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

I den fælles opkrævning indgår efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder både opkrævninger og udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk, FerieKontos administration, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, Finansieringsbidrag samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer forskellige refusions- og tilskudsordninger til bl.a. arbejdsgivere. Med undtagelse af udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag indgår sådanne udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke i den fælles opkrævning, men udbetales direkte af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgiverne.

Det foreslås at nyaffatte § 21, stk. 3, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Som noget nyt vil beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse ikke længere skulle ske efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det forudsættes, at beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse fremadrettet vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse vil fortsat skulle ske efter forhandling med børne- og undervisningsministeren. Der vil skulle opnås enighed mellem de to ministre om anvendelsen forud for regeludstedelsen.

Det foreslåede i § 21, stk. 3, 1. pkt., vil bemyndige beskæftigelsesministeren til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren at kunne fastsatte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i den fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov.

Rækkevidden af bemyndigelsen vil, for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om opkrævning og indbetaling af bidrag, indebære en videreførelse af gældende ret.

For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om modregning foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren fortsat vil kunne fastsætte regler om modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der indgår i den fælles opkrævning.

Med det foreslåede vil beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren endvidere kunne fastsætte regler om modregningsadgangen mellem krav i ordningerne omfattet af den fælles opkrævning og forfaldne modkrav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. krav uden for den fælles opkrævning.

Med hjemmel i det foreslåede § 21, stk. 3, 1. pkt., forventes det at blive tydeliggjort på bekendtgørelsesniveau, at krav på arbejdsgivernes indbetalinger til den fælles opkrævning bruges til at dække modkrav, som arbejdsgiverne måtte have mod Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er derimod ikke hensigten, at der fastsættes regler om modregningsadgangen mellem krav og modkrav hidrørende fra den del af ordningerne, der er hjemlet i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og/eller lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ikke er en del af den fælles opkrævning.

Efter det foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren endvidere kunne fastsætte regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at eventuelle overskydende beløb i arbejdsgiverens favør i stedet vil blive modregnet i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension under særlige omstændigheder kan give henstand med indbetaling samt eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Det foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., er for så vidt angår fastsættelse af regler om henstand med betaling og eftergivelse af bidrag og renter en videreførelse af ordlyden i § 21, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, mens resten af det foreslåede 2. pkt. er nyt.

Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. vil skulle tilpasses og tage højde for det foreslåede i denne lov.

Til nr. 3

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det foreslås, at § 26, stk. 1, 1. pkt. ændres, så ordene »samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne« ændres til ordene »eller efter anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne give«.

Forslaget vil alene indebære mindre, sproglige ændringer af bestemmelsen.

Forslaget har til formål at præcisere, at pligten til at give oplysninger opstår enten i forbindelse med indgivelse af en ansøgning eller efter anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne, herunder ved anmodning om yderligere oplysninger til brug for sagen.

Til nr. 4

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det følger af § 26, stk. 2, at der til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. lovens § 18, stk. 4, i nødvendigt omfang kan videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.

Det følger af § 26 a, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved administrationen af sine sagsområder kan forlange at få nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra eleven, lærlingen eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Efter § 26 a, stk. 2, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af sine sagsområder i kontroløjemed foretage registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.

Det følger af § 26 a, stk. 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af denne lov kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Det følger af stk. 4, at stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever, lærlinge og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.

Efter § 26 b, stk. 1, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. lovens § 21 h, stk. 1, efter § 21 a indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Adgangen til sådanne data er begrænset i medfør af § 26 b, stk. 2-5. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 26 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bestemmelsen vil være en national særregel for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling af almindelige personoplysninger efter loven.

Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. Det foreslås, for at sikre dette, at det vil blive afgrænset i bestemmelsen, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, hvor de indhentes fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der indføres med forslaget ikke hjemmel til behandling af andre personoplysninger ud over de, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag allerede har hjemmel til efter gældende ret.

Det foreslås i § 26 d, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for sin administration af refusions- og tilskudsordninger samt bidragsopkrævninger, vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om følgende:

1) Elever og lærlinge.

2) Uddannelsessøgende.

3) Ansatte.

4) Arbejdsgivere.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil efter det foreslåede stk. 1, skulle behandle almindelige oplysninger om elever, lærlinge, uddannelsessøgende, ansatte og arbejdsgivere som led i administrationen af sine sagsområder efter loven.

Med det foreslåede nr. 1 er det hensigten, at personoplysninger om elever og lærlinge vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag vil skulle foretage. Med elever og lærlinge menes de samme begreber, som ellers anvendes i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. På nuværende tidspunkt behandler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag elevers og lærlinges oplysninger bl.a. med henblik på at kunne udbetale lønrefusion efter lovens § 4, men f.eks. også med henblik på beregning af praktikårselever i det lærepladsafhænge AUB-bidrag, jf. lovens § 21 h, stk. 2.

Med det foreslåede nr. 2 er det hensigten, at personoplysninger om uddannelsessøgende som nævnt i lovens § 20, stk. 4, vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag skal foretage.

Med det foreslåede nr. 3 er det hensigten, at ansatte, hvis personoplysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler som led i administrationen af sine dagsområder, vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal foretage. På nuværende tidspunkt behandler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ansattes oplysninger med henblik på at kunne opkræve uddannelsesbidraget i lovens § 18, stk. 1, VEU-bidraget i lovens § 18, stk. 2, og med henblik på administration af det lærepladsafhængige AUB-bidrag i lovens §§ 21 a-k, 26 b og 26 c.

Med det foreslåede nr. 4 er det hensigten, at personoplysninger om arbejdsgivere, der driver personligt ejede virksomheder, vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag skal foretage. Dette skyldes, at behandlingen af oplysninger om identificerbare personligt ejede virksomheder er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af det foreslåede stk. 1 vil skulle behandle personoplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, skole- og uddannelsesoplysninger, praktik- eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller opkrævninger, virksomhedsidentitet, samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 tydeliggøres det, hvilke konkrete typer af personoplysninger som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle behandle.

Bestemmelsen vil tydeliggøre, hvilke almindelige personoplysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil have behov for og dermed i alle tilfælde anvender ved administrationen af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Det foreslås i stk. 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de personoplysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret, told- og skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter i §§ 26 - 26 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, men bidrager til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR. registret, Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning, udbetaling og opkrævning af bidrag efter denne lov vil skulle behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil det blive fastsat udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Det vil endvidere blive fastsat udtrykkeligt, at der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af bidrag i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration vil skulle behandles oplysninger, der udgør almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver. Det vil være tilfældet, hvor der er tale om personligt ejede virksomheder, idet oplysninger om identificerbare personligt ejede virksomheder er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand. Bestemmelsen vil gøre det transparent for sådanne arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af bidrag via Samlet Betaling i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle anvendes oplysninger om arbejdsgivere, der udgør almindelige personoplysninger.

Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil det blive fastsat udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af de foreslåede stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil medføre, at det tydeligt vil fremgå, at personoplysninger til brug for administration af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag ved Samlet Betaling indhentes fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget vil ikke indebære en ændring af gældende ret, men en præcisering så det vil fremgå tydeligt, at der er tale om oplysninger, der ikke indsamles fra den registrerede selv, men fra en anden end den registrerede.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 55, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven, at sikringspligtige arbejdsgivere og frivilligt sikrede efter § 48, stk. 1 og 2 skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 55, stk. 2, at bidraget beregnes kvartalsvis på grundlag af indbetalte ATP-bidrag fra virksomheden i en forudgående 3-måneders-periode omregnet til antal fuldtidsstillinger ved anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-bidragssatser og ved anvendelse af den for branchen relevante bidragssats, jf. § 58, stk. 2.

Det fremgår af § 55, stk. 6, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til brug ved bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme har elektronisk adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.

Det fremgår af § 34, stk. 1, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 1478 af 2. december 2016.

Det fremgår af § 37, stk. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af arbejdsgivere, ansatte, regioner, kommuner, jobcentre og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v. kan forlange meddelt enhver oplysning, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, er af betydning. Dette omfatter blandt andet eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad dertil hører, produktionsprocedurer, oplysninger og rapporter om produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner, jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det fremgår af § 56, stk. 4, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indhente de oplysninger hos Skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder om den sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 37 b i lov om arbejdsskadesikring.

Den foreslåede bestemmelse vil være en national særregel for behandling af personoplysninger ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af sager efter loven.

Det vil være en betingelse, at der vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette vil det i bestemmelsen blive afgrænset hvilke typer oplysninger, der vil skulle behandles, hvor de vil blive indhentet fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der vil ikke blive indført hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings har hjemmel til efter gældende ret.

Det foreslås i § 37 b, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til brug behandling af sager efter loven, herunder beregning af bidrag jf. § 55, vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der vil have indberettet ATP-bidrag for deres ansatte.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at der til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af sager efter loven og beregning af bidrag vil skulle behandles og indsamles oplysninger, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af stk. 1 vil behandle oplysninger om arbejdsgiverens navn, stillingsbetegnelse, personnummer, kontaktoplysninger, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der vil blive indhentet i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil uddybe, hvilke konkrete typer af personoplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle behandle.

Det foreslås i stk. 3, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 2 fra CVR-registret, CPR-registret, told- og skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil medføre, at det udtrykkeligt vil blive fastsat, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle indsamle de oplysninger, der vil blive behandlet i medfør af stk. 1 og 2, fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil ikke indeholde en ændring i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i §§ 31, 37, 48, 55 og 56, men vil bidrage til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede når der vil være tale om oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for opkrævning af bidrag, jf. § 55, stk. 3, skal behandle, almindelige oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af bidrag vil skulle behandles, herunder indsamles, oplysninger, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver.

Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 fra CPR-registeret, CVR-registeret og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den foreslåede i bestemmelse i stk. 5 vil medføre, at det udtrykkeligt vil blive fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registeret, CVR-registeret og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil desuden medføre, at det tydeligt fremgår, at oplysninger til brug for opkrævning af bidrag ved Samlet Betaling vil blive indhentet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette vil ikke være en ændring af gældende ret, men en præcisering, så det tydeligt vil fremgå, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede.

Til nr. 2

Det fremgår af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at bidrag beregnes kvartalsvis på baggrund af de indbetalte ATP-bidrag fra virksomheden, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra virksomheden i en forudgående 3-måneders-periode omregnet til antal fuldtidsstillinger ved anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-bidragssatser og ved anvendelse af den for branchen relevante bidragssats, jf. § 58, stk. 2.

Det foreslås i § 55, stk. 2 at ændre »indbetalte« til: »indberettede«.

Det foreslåede i bestemmelsen vil medføre, at bidraget vil skulle beregnes kvartalsvis på grundlag af indberettede ATP-bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i en forudgående 3-måneders-periode.

Det foreslåede skyldes, at forfaldstidspunktet for ATP-bidrag vil kunne rykkes til at indgå i den fælles opkrævning med andre arbejdsgiverbidrag, jf. § 17, stk. 2 som affattet efter denne lovs § 1, nr. 1. Forfaldstidspunktet for arbejdsgiverbidrag efter § 55, stk. 1 vil derfor være sammenfaldende med ATP-bidrag, hvorfor de indbetalte ATP-bidrag ikke længere vil kunne lægges til grund for beregningen af bidrag.

Med den foreslåede ændring i denne lovs § 1 nr. 1 vil forfaldstidspunktet af ATP-bidrag ikke længere kunne lægges til grund for beregningen, idet indbetaling af ATP-bidrag og bidrag efter den foreslåede § 55, stk. 2, i lov om Arbejdsskadesikring fremadrettet vil kunne ligge samtidig.

Til nr. 3

Det fremgår af § 56, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 55, stk. 3.

Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

I den fælles opkrævning indgår efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder både opkrævninger og udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk, FerieKontos administration, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, Finansieringsbidrag samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Det foreslås at affatte § 56, stk. 2 sådan, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil være bemyndiget til at kunne fastsatte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag.

Bestemmelsen vil - så vidt muligt - på tværs af lovgivningsområder at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Det er intentionen med bemyndigelsen i stk. 2, at beskæftigelsesministeren - i det omfang det er muligt - vil fastsætte regler om opkrævning af den fælles opkrævning svarende til de gældende reger i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

De gældende forfaldsdatoer for bidrag til den fælles opkrævning vil forventeligt blive videreføre med forfald hhv. den 1. juli (for 1. kvartal), 1. oktober (for 2. kvartal), 1. januar (for 3. kvartal) og 1. april (for 4. kvartal), jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om modregning mellem ordningerne, der opkræves i den fælles opkrævning.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i den fælles opkrævning. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til den fælles opkrævning vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget forventes ikke at ville udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om modregning, men at tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling, eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget skyldes, at der indføres en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Til nr. 4

Efter § 56, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3, udpantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås i § 56, stk. 3, at »renter og ekspeditionsgebyr« ændres til »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige bidrag.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens bestyrelse kan fastsætte regler om bidragets størrelse. Ministeren fastsætter desuden regler om beregning af bidraget og nærmere regler om opkrævning af bidraget

Det foreslås, at § 3, stk. 4 affattes på ny.

Det foreslås i 1. pkt., at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens bestyrelse bemyndiges til at kunne fastsætte regler om bidrages størrelse. Der vil desuden kunne fastsættes regler om beregning af bidrag og opkrævning af bidrag svarende til reglerne i stk. 6 for arbejdsgivere omfattet af stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om størrelsen på det ordinære bidrag. Bidraget vil kunne reguleres i overensstemmelse med fondens udgifter. Der vil ikke kunne opkræves højere bidrag end, hvad der kræves for at dække de forventede udgifter til teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i 2. pkt., at der endvidere kan fastsættes regler om beregning af bidrag og opkrævning af bidrag for arbejdsgivere omfattet af stk. 3.

Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om beregning og opkrævning af ordinære bidrag, der ikke vil indgå i den fælles opkrævning. Det vil gælde for ordinære bidrag fra arbejdsgivere, der midlertidigt vil have leveret en tjenesteydelse i Danmark, og som vil være anmeldt i Registret for Udenlandske Tjenesteydelser, jf. den gældende lovs § 3, stk. 3.

Formuleringen vil videreføre gældende ret, men med en ny formulering. Der vil således ikke blive ændret på det indhold, der vil kunne fastsættes ved bekendtgørelse.

Forslaget skyldes, at reglerne vil blive ensrettet, således at der vil fremgå ensartede bemyndigelser for de ordninger, som vil indgå i den fælles opkrævning ved Samlet Betaling. Dette forslag vil derfor skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 4, nr. 2.

Til nr. 2

Efter § 3, stk. 4 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens bestyrelse fastsætte regler om bidragets størrelse. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 4, 2. pkt. er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Der er i bekendtgørelsen fastsat et fælles regelsæt om f.eks. opkrævning, indbetaling, renter, kontering og modregning for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævning.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 4, 2. pkt. er i dag også udnyttet ved bekendtgørelse nr. 986 af 27. juni 2023 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, hvori der er fastsat regler om opkrævning og beregning af bidrag fra arbejdsgivere, der midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som er anmeldt i Registeret for Udenlandske Tjenesteydelser, jf. § 3, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Det foreslås, at der i § 3 indsættes et nyt stk. 6, der i 1. pkt. bestemmer, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsatte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsatte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning.

Bestemmelsen vil på tværs af lovgivningsområder - så vidt muligt - etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i Samlet Betaling. Herved vil det blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget forventes ikke at ville udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om modregning for Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, men at tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang.

Det foreslås i 2. pkt., at der endvidere kan fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Adgangen til at fastsætte regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand, skal ses i lyset af § 11, stk. 1, som gælder generelt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævning af skyldige beløb på vegne af fonden. Forslaget om muligheden for at give henstand i § 3, stk. 6 vil alene kunne udnyttes til at fastsætte regler ved bekendtgørelse om opkrævning af ordinære bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil skulle foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante bestyrelser. Der er med bestemmelsen lagt op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Til nr. 3

Efter § 8, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om arbejdsgivere, lønmodtagere og hvervgivere, som er nødvendige for at foretage udbetaling fra fonden og for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige løntilgodehavender, bod, bidrag, renter og ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås i § 8, stk. 1 at ændre »og ekspeditionsgebyr« til »og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne indhente oplysninger til brug for opkrævningen og inddrivelsen af bl.a. omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne indhente oplysninger om ekspeditionsgebyrer, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af restancer.

Til nr. 4

Det følger af § 7 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at Arbejdsmarkedets Tillægspension varetager administrationen af fonden.

Efter § 8 kan Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om arbejdsgivere, lønmodtagere og hvervgivere, som er nødvendige for at foretage udbetaling fra fonden og for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige løntilgodehavender, bod, bidrag, renter og ekspeditionsgebyrer.

Det følger af § 8, stk. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag i nødvendigt omfang videregiver oplysninger fra sine registre til fonden.

Det følger af § 8, stk. 3, at arbejdsgivere, lønmodtagere, hvervgivere og faglige organisationer efter anmodning skal give fonden alle oplysninger, der er nødvendige for betaling til fonden og udbetaling fra fonden.

Det følger af § 9, at fonden kan udveksle oplysninger med partsrepræsentanter, offentlige myndigheder og domstole i andre EU- og EØS-lande samt disse landes garantiinstitutioner om afgørelser om opkrævning, udbetaling og inddrivelse. Efter § 3 indbetaler arbejdsgivere et ordinært bidrag til fonden til dækning af fondens udgifter.

Det følger af § 9 stk. 2, at opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension, sker ved fælles opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne.

Det følger af 9, stk. 3, at opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, der midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som ikke indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte, sker på baggrund af anmeldelsen i Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 a i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Bestemmelsen vil være en national særregel for behandling af personoplysninger ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration efter loven.

Det vil være en betingelse, at der vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette vil det i bestemmelsen blive afgrænset hvilke typer oplysninger, der vil skulle behandles, hvor de indhentes fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Der vil ikke blive indført hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til at behandle efter gældende ret.

Efter det foreslåede stk. 1 vil fonden til brug for administration, jf. § 7, herunder beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 3 og § 4, skulle behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og lønmodtagere.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden vil skulle behandle almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og lønmodtagere som led i administrationen af fonden.

Efter det foreslåede stk. 2 vil der, efter det foreslåede stk. 1, blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, personnummer, kontaktoplysninger, indkomstoplysninger, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der vil blive indhentet i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil blive præciseret hvilke konkrete typer af personoplysninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden vil skulle behandle. Således vil bestemmelsen tydeliggøre hvilke almindelige personoplysninger, fonden vil have behov for, og dermed hvilke oplysninger fonden vil anvende ved administrationen af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Efter det foreslåede stk. 3 vil fonden indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 2, fra CVR-registret, CPR-registret, told- og skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Registret for Udenlandske Tjenesteydelser.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil blive udtrykkeligt fastsat, at fonden vil skulle indsamle de oplysninger, der vil blive behandlet i medfør af stk. 2 fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Registret for Udenlandske Tjenesteydelser.

Bestemmelsen i stk. 3 vil ikke indeholde en ændring i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i §§ 8 og 9 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, men vil bidrage til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Registret for Udenlandske Tjenesteydelser.

Efter det foreslåede stk. 4 skal Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 2, behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere og hvervgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det udtrykkeligt vil blive fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere og hvervgivere.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af bidrag til fonden vil skulle behandles oplysninger, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver. Bestemmelsen vil gøre det transparent for arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af bidrag via fællesopkrævningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil blive anvendt oplysninger om arbejdsgivere, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger.

Efter det foreslåede i stk. 5 indsamler Arbejdsmarkedets Tillægspension de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og told- og skatteforvaltningen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det udtrykkeligt vil være fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Den foreslåede ændring vil også indebære, at det tydeligt vil fremgå, at oplysninger til brug for administration af bidragsbetaling ved Samlet Betaling vil blive indhentet fra indkomstregistret. Dette vil ikke være en ændring af gældende lovgivning, men en præcisering, så det tydeligt vil fremgå, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede.

Til nr. 5

Efter § 11, stk. 1, 1. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Fond for udstationerede kan Arbejdsmarkedets Tillægspension give henstand med indbetalingen af skyldige beløb til fonden og eftergive bidrag og renter heraf.

Det følger af § 11, stk. 1, 2. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension kun kan give henstand med betaling af bod efter aftale med den relevante faglige organisation, jf. § 5, stk. 2.

Det foreslås, at § 11, stk. 1, 1. pkt. affattes på ny, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive skyldige beløb til fonden, herunder bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive indbetalingen af skyldige beløb til fonden, herunder bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiveren.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive skyldige beløb til fonden, herunder bidrag, renter og krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse med at inddrivelsen af det skyldige bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspension Der vil kun kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder taler for det.

Forslaget skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 4, nr. 2, der alene vil gælde for den fælles opkrævning af ordinære bidrag efter § 3, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Til nr. 6

Efter § 11, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for fondens krav efter lovens §§ 3-5 samt for renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås i § 11, stk. 3 at ændre »og ekspeditionsgebyr« til »og omkostninger forbundet med inddrivelse«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af restancer til den fælles opkrævning.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af restancer.

Til § 5

Til nr. 1

Efter § 19, stk. 4 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavender feriemidler har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for betalingsrestancer til en fælles opkrævning samt for renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås i § 19, stk. 4, at »renter og ekspeditionsgebyr« ændres til »renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af restancer til den fælles opkrævning.

Det foreslåede skal ses i forlængelse af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af restancer, men vil have behov for ret til udpantning af omkostninger forbundet med inddrivelse af administrationsbidraget, jf. § 19, stk. 2 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Til nr. 2

Det følger af § 19, stk. 6, 1. pkt. i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, kan fastsætte regler om bidragets størrelse.

Det følger af § 19, stk. 6, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren desuden fastsætter regler om beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget, modregning og Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at give henstand med betaling og eftergive bidrag og renter heraf.

De nærmere regler om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1634 af 4. december 2018 om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler og bekendtgørelse nr. 1482 af 1. december 2022 om størrelsen pr. 1. januar 2023 af bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Det foreslås, at § 19, stk. 6 affattes på ny, hvorefter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bemyndiges til at fastsætte regler om bidrages størrelse. Der kan desuden fastsættes regler om beregning af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne fastsættes regler om størrelsen på bidrag. Bidraget vil kunne reguleres i overensstemmelse med fondens udgifter. Der vil ikke kunne kræves højere bidrag end, hvad der vil være krævet for at dække de forventede udgifter til teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre gældende ret i § 19, stk. 6, 1. pkt., men med en ny formulering. Der vil således ikke blive ændret på det indhold, der vil kunne fastsættes ved bekendtgørelse.

Forslaget skyldes, at reglerne vil blive ensrettet således, at der vil fremgå ensartede bemyndigelser for de ordninger, som vil indgå i den fælles opkrævning ved Samlet Betaling. Dette forslag vil derfor skulle ses i sammenhæng med forslaget om et nyt stk. 7 i denne lovs § 5, nr. 3.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at tilpasse den eksisterende bekendtgørelse nr. 1634 af 4. december 2018 om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Til nr. 3

Det følger af § 19, stk. 6, 1. pkt. i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse kan fastsætte regler om bidragets størrelse.

Det følger af § 19, stk. 6, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren desuden fastsætter regler om beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget, modregning og Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at give henstand med betaling og eftergive bidrag og renter heraf.

Bemyndigelsen i § 19, stk. 6, 2. pkt. er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. I bekendtgørelsen er fastsat et fælles regelsæt om f.eks. opkrævning, indbetaling, renter, kontering og modregning for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævning.

Det foreslås i § 19, at der indsættes et nyt stk. 7.

Det foreslås i 1. pkt. at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsatte de nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der vil indgå i en fælles opkrævning.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder - så vidt muligt - at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i Samlet Betaling. Herved vil det blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget forventes ikke at ville udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om modregning, men at tydeliggøre at der vil kunne fastsættes regler om modregning.

Det foreslås i 2. pkt., der ved disse regler kan fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i fogedretten.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Der vil således kunne fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der kan kun eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder taler for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen vil skulle foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. vil skulle tilpasses det foreslåede i denne lov.

Til nr. 4

Efter § 18 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler drives Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) af LD Fonde, som får teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af § 19, stk. 2, at udgifter til dækning af teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieres af bidrag fra de arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Videre følger det, at opkrævning af bidrag fra arbejdsgiverne sker ved fælles opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne.

Det følger af § 20 i hvilke tilfælde, fonden indsamler og videregiver oplysninger.

Efter § 20 kan fonden indhente og behandle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere til brug for administration af og kontrol med overholdelsen af denne lov, herunder foretage registersamkøring.

Videre følger det, at arbejdsgivere, lønmodtagere, faglige organisationer og a-kasser efter anmodning skal give fonden alle oplysninger, der er nødvendige for fondens administration og kontrol efter denne lov.

Det følger af stk. 2, at fonden til brug for administration og kontrol i henhold til denne lov kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7, i lov om et indkomstregister.

Det følger af stk. 3, at fonden kan indhente nødvendige person- og virksomhedsoplysninger fra andre offentlige myndigheder i elektronisk form til brug for administration og kontrol, herunder fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 20 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Bestemmelsen vil være en national særregel for behandling af personoplysninger ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævning af bidrag efter loven.

Det vil være en betingelse, at der bliver fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det, at det i bestemmelsen vil blive afgrænset hvilke typer oplysninger, der vil skulle behandles, hvor de indhentes fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for opkrævning af bidrag. Der vil ikke være hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til efter gældende ret.

Det foreslås i § 20 a, stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 19, stk. 2, skal behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil behandle oplysninger om arbejdsgivere som led i administrationen ved opkrævning af bidrag efter § 19, stk. 2.

Det foreslås i 2. pkt., at der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil blive præciseret hvilke konkrete typer af personoplysninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle behandle.

Bestemmelsen vil tydeliggøre hvilke almindelige personoplysninger, som fonden vil have behov for og dermed i alle tilfælde vil anvende ved administrationen fonden.

Det foreslås i stk. 2, at oplysninger i medfør af stk. 2 vil blive indhentet fra CVR-registeret, CPR-registeret og told- og skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det udtrykkeligt fastsættes, at fonden vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 1, fra CVR-registeret, CPR-registeret og Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre ændringer i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter den gældende § 20, men vil bidrage til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret og Skatteforvaltningen.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af § 9, stk. 4 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at finansieringsbidrag efter stk. 3 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af § 9, stk. 5, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 3, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 4, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 9, stk. 4 og 5 ophæves og i stedet indsættes et nyt stk. 4, hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 3 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan også indgå i den fælles opkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bidrag til Lønmodtagernes Garantifond vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der vil indgå i Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævningsløsning Samlet Betaling. Det vil sige, at bidrag til finansiering af Lønmodtagernes Garantifond ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget, der i dag er hjemlet i § 9, stk. 5 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der vil være fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag, jf. denne lovs § 6 nr. 5.

Til nr. 2

Efter § 9, stk. 7 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 9, stk. 7, 1. pkt. ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af«, og at i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiver ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod det samlede bidrag, som arbejdsgivere vil have indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiver vil have indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil rykke forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet vil blive opkrævet ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Til nr. 3

Efter den gældende § 9, stk. 8, 1. pkt. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Det foreslås, at i § 9, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne indhente oplysninger til brug for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af ekspeditionsgebyrer.

Det foreslåedes skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Til nr. 4

Efter den gældende § 9, stk. 10 har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at i § 9, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men for omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyrer.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 12, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 9, stk. 12, der bliver stk. 11, affattes på ny.

Det foreslås i § 9, stk. 11, 1. pkt. at bemyndige beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 9, stk. 4.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder - så vidt det er muligt - at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i den fælles opkrævning. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler om modregning, men det vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om modregning.

Det foreslås i § 9, stk. 11, 2. pkt., at der ved disse regler kan fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil opkræve eller tilbagebetale mindre beløb til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med forslaget i denne lovs § 6 nr. 1, som bl.a. vil ophæve den gældende § 9, stk. 5, hvorefter finansieringsbidrag, som er under 100 kr. i en betalingsperiode, vil bortfalde.

Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget vil endvidere betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kun kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder taler for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen vil skulle foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. vil skulle tilpasses det foreslåede i denne lov.

Til nr. 6

Det følger af §§ 5, 5 a og 9 i hvilke tilfælde Lønmodtagernes Garantifond indsamler og videregiver oplysninger.

Efter § 5, stk. 1 skal offentlige myndigheder, arbejdsgivere og faglige organisationer efter anmodning give fonden oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling fra fonden.

Efter stk. 2 og 3 kan Lønmodtagernes Garantifond til brug for administrationen få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Dette omfatter alle oplysninger om indkomst m.v. til brug for beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen.

Det følger af § 5 a, at Lønmodtagernes Garantifond skal udveksle oplysninger med offentlige myndigheder og domstole i EU og EØS-lande samt disse landes garantiinstitutioner, når oplysningerne har betydning for afgørelser om udbetaling og inddrivelse.

Det følger af § 9, at private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. skal betale bidrag til dækning af fondens udgifter.

Videre følger det af stk. 7, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 11 a i lov om Lønmodtagernes Garantifond, der vil være en national særregel for behandling af personoplysninger ved Lønmodtagernes Garantifonds administration efter loven.

Det vil være en betingelse, at der vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det, at det i bestemmelsen vil blive afgrænset hvilke typer oplysninger, der vil skulle behandles, hvor de indhentes fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Lønmodtagernes Garantifond. Der vil ikke med forslaget blive indført hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, som Lønmodtagernes Garantifond har hjemmel til efter gældende ret.

Det foreslås i §11 a, stk. 1, at Lønmodtagernes Garantifonds til brug for behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag skal behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Lønmodtagernes Garantifond vil skulle behandle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere som led i behandlingen af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag, herunder indsamle almindelige personoplysninger.

Det foreslås i stk. 2, at der i medfør af stk. 1, behandles oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indkomstoplysninger, oplysninger om optjent feriegodtgørelse, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om registreringer efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være præciseret hvilke konkrete typer af personoplysninger, som Lønmodtagernes Garantifond vil behandle.

Bestemmelsen vil tydeliggøre hvilke almindelige personoplysninger, som Lønmodtagernes Garantifond vil have behov for og dermed vil anvende ved behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag efter loven.

Det foreslås i stk. 3, at Lønmodtagernes Garantifond indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-registret, told- og skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være udtrykkeligt fastsat, at Lønmodtagernes Garantifond vil skulle indsamle de oplysninger, der vil blive behandlet i medfør af stk. 2, fra ansatte, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestemmelsen i stk. 3 vil ikke indeholde en ændring i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i §§ 5, 5 a og 9, men vil bidrage til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra ansatte, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal behandle almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.

Bestemmelsen i stk. 4 medfører, at der til brug for opkrævning af finansieringsbidrag i Lønmodtagernes Garantifonds administration vil skulle behandles oplysninger, der kan udgøre almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver. Bestemmelsen gør det transparent for arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af bidrag via den fælles opkrævning i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle anvendes oplysninger om arbejdsgivere, der kan udgøre almindelige personoplysninger.

Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og Lønmodtagernes Garantifond.

Med bestemmelsen i stk. 5 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra Lønmodtagernes Garantifond.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 medfører, at det tydeligt fremgår, at oplysninger til brug for administration af behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning, indhentes fra Lønmodtagernes Garantifond. Dette er ikke en ændring af gældende ret, men en præcisering, så det tydeligt vil fremgå, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede.

Til § 7

Til nr. 1

Efter § 35, stk. 4 i lov om ferie har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for betalingsrestancer til en fælles opkrævning samt for renter og ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås i § 35, stk. 4 at ændre »renter og ekspeditionsgebyrer« til »renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Det foreslåede vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men for omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af finansieringsbidrag.

Til nr. 2

Efter § 35, stk. 9 i lov om ferie kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om opkrævning af betalingen, jf. stk. 2, herunder om betalingen for opkrævning og modregning, og om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand og eftergive betalingen af renter af betaling m.v.

Det foreslås, at § 35, stk. 9, affattes på ny.

Det foreslås, at § 35, stk. 9, 1. pkt. affattes således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 35, stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at kunne fastsatte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. § 35, stk. 2.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder - så vidt muligt - at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i den fælles opkrævning. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til den fælles opkrævning vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at 2. pkt. affattes således, at der ved udmøntningen af disse regler kan fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Det foreslåede vil medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Det foreslåede vil også medføre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Det foreslåede vil desuden medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kun kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder vil tale for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil med udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasninger af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Til nr. 3

Efter § 36 i lov om ferie varetager beskæftigelsesministeren administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand og finansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 37 kan FerieKonto indhente og behandle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere til brug for administration af og kontrol med overholdelsen af denne lov. Oplysningerne kan indhentes fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond samt Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Videre følger det af § 37, stk. 3, at FerieKonto til brug for administration af og kontrol med loven kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Denne adgang omfatter alle oplysninger om indkomst, herunder modtagelse af offentlige ydelser, løn- og ansættelsesperioder og ferie m.v.

Det følger af § 37, stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger FerieKonto kan indhente og behandle til brug for administration og kontrol efter § 37, stk. 1.

Det følger af § 35 i lov om ferie, at udgifterne til administrationen af FerieKonto skal betales af de arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2.

Videre følger det af stk. 2, at opkrævning af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration efter stk. 1 kan indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Betalingen opkræves sammen med de bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 37 a i lov om ferie. Bestemmelsen vil være en national særregel for behandling af personoplysninger ved FerieKontos administration efter loven.

Det er en betingelse, at der vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det, at det i bestemmelsen vil blive afgrænset hvilke typer oplysninger, der vil skulle behandles, hvor de vil blive indhentet fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af FerieKonto. Der vil ikke med forslaget blive indført hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, som FerieKonto allerede har hjemmel til efter gældende lov.

Det foreslås i § 37 a, stk. 1, at til brug for FerieKontos administration, jf.§ 36, beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 35, vil FerieKonto skulle behandle, herunder indsamle almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.

FerieKonto vil efter forslaget i stk. 1 kunne behandle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere som led i administrationen af ferieloven.

Det foreslås i stk. 2, at der i medfør af stk. 1 vil kunne blive behandlet oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, ansættelsesforhold, optjeningsperioder, ferieafholdelse, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet og indbetalt feriegodtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil blive præciseret hvilke konkrete typer af personoplysninger, som FerieKonto vil kunne behandle. Bestemmelsen vil tydeliggøre hvilke almindelige personoplysninger, som FerieKonto vil have behov for og dermed i alle tilfælde vil anvende ved administrationen af feriegodtgørelse optjent efter ferieloven.

Det foreslås i stk. 3, at FerieKonto indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2 fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og told- og skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det udtrykkeligt fastsættes, hvor FerieKonto vil indsamle de oplysninger, der vil skulle behandles i medfør af stk. 2, og at det vil være fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Bestemmelsen i stk. 3 vil ikke indeholde en ændring i forhold til de oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter den gældende §§ 36 og 37, men vil bidrage til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der vil være tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om ansatte og arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det udtrykkeligt vil blive fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.

Bestemmelsen i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af bidrag for FerieKontos administration vil skulle behandles oplysninger, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver. Bestemmelsen vil gøre det transparent for arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af bidrag via den fælles opkrævning i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle anvendes oplysninger om arbejdsgivere, der vil kunne udgøre almindelige personoplysninger.

Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og told- og skatteforvaltningen.

Med bestemmelsen i stk. 5 vil det udtrykkeligt være fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling) vil skulle indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det tydeligt vil fremgå, at oplysninger til brug for administration af opkrævning af bidrag ved den fælles opkrævning vil blive indhentet fra Skatteforvaltningen. Dette er ikke en ændring af gældende lovgivning, men vil være en præcisering, da det tydeligt vil fremgå, at der er tale om oplysninger, der ikke vil blive indhentet fra den registrerede direkte, men fra andre end den registrerede.

Til § 8

Til nr. 1

Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt. i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager.

Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 2, at bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget, således at det modsvarer de faktiske omkostninger til ordningen. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at 3. pkt. ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen til, at beskæftigelsesministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgår. Ændringen skyldes, at bidragssatsen fastsættes direkte i loven, hvorved bemyndigelsen ikke er relevant.

Forslaget betyder at henvisningen til, at beskæftigelsesministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgår, da bidragssatsen fastsættes direkte i loven.

Forslaget om at fjerne henvisningen til beskæftigelsesministerens fastsættelse af bidraget vil ikke have nogen praktisk betydning for bidragssatsens beregning, størrelse og fastsættelse.

Forslaget vil betyde, at beregningerne af bidragets størrelse fortsat vil ske efter behandling i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, og beskæftigelsesministeren vil således fortsat årligt modtage en indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension om bidragets størrelse på baggrund af beregninger om udviklingen i Barsel.dk. På baggrund af indstillingen vil beskæftigelsesministeren beslutte, om der vil skulle fremsættes lovforslag om ændring af bidragets størrelse.

Forslaget vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregninger fortsat vil basere sig på ordningens skønnede forventede omkostninger ud fra bl.a. den aktuelle refusionsperiode, Barsel.dk's kroneloft og en række skønnede forudsætninger om udviklingen i dagpengesatsen, antal tilknyttede arbejdsgivere, medarbejdernes beskæftigelsesgrad samt antallet af barslende lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Hertil kommer et skøn over omkostninger til administration og kontrol af ordningen. Endelig vil det blive tilstræbt, at der er passende likviditet i ordningen, således at Barsel.dk indenfor det konkrete refusionssår vil have tilstrækkelige midler til også uforudsete udsving i refusioner m.v.

Der er ikke med forslaget tiltænkt materielle ændringer i beslutningsgrundlaget for fastsættelsen af bidragets størrelse.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat til brug for fremtidige beslutninger om bidragssatsens størrelse, herunder i forbindelse med lovforslag om reguleringen af bidragssatserne, vil beregne en bidragssats, der modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension vil ligeledes fortsat årligt fremsende en indstilling til beskæftigelsesministeren om bidragets størrelse på baggrund af beregninger om udviklingen i Barsel.dk. På baggrund af indstillingen kan beskæftigelsesministeren fremsætte lovforslag herom, hvis der er behov for at regulere bidraget.

Det foreslås samtidig, at i 4. pkt. ændres »herom« til: »om beregningen af bidrag og bidragets størrelse«.

Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om beregning af bidrag og om bidragets størrelse, herunder for lønmodtagere, der ikke er fuldtidsbeskæftigede.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen i lovforslagets § 8, nr. 2, hvor § 4, stk. 4, nyaffattes og den eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf vil blive ophævet.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren også fremover vil kunne fastsætte regler om beregning af bidrag og om bidragets størrelse. Det er intentionen, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at tilpasse den eksisterende bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked. I den gældende bekendtgørelse er der i kapitel 1-4 fastsat almindelige regler om bidrag både for arbejdsgivere, der opkræves via den fælles opkrævning, og for arbejdsgivere, der opkræves af Barsel.dk. Der er herunder regler om beregning af bidrag for arbejdsgivere, der er helt eller delvist omfattet af Barsel.dk. I bekendtgørelsen er der desuden i bilag 1 fastsat bidragsstørrelser for lønmodtagere, der ikke er fuldtidsbeskæftigede.

Der er således ikke med forslaget tiltænkt et andet anvendelsesområde for bemyndigelsesbestemmelsen end for den gældende bestemmelse.

Til nr. 2

Det følger af § 4, stk. 4 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, fastsætter regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævning heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 4 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. I bekendtgørelsen er fastsat et fælles regelsæt om bl.a. opkrævning, indbetaling, renter, kontering og modregning for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævningsløsning Samlet Betaling.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 4 er ligeledes udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked. I bekendtgørelsen er bl.a. fastsat regler om beregning af bidrag.

Det foreslås, at § 4, stk. 4 affattes på ny

Efter det foreslåede § 4, stk. 4, 1. pkt. kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, herunder regler om, at modregning også gælder refusion til udbetaling efter lovens §§ 2 og 3.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder - så vidt det er muligt - at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om den fælles opkrævning.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i Samlet Betaling. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Adgangen til at fastsætte regler om modregning vil også gælde refusion til udbetaling efter lovens §§ 2 og 3, der vil blive udbetalt direkte fra Barsel.dk til arbejdsgiveren og dermed ikke vil blive administreret i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bemyndigelsen i det foreslåede 1. pkt. til, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsættes regler om modregning, udvides, så der tillige vil kunne fastsættes regler om modregning af refusion i udbetaling efter lovens §§ 2 og 3, der vil blive udbetalt direkte fra Barsel.dk til arbejdsgiveren.

Formålet med forslaget er, at der vil kunne fastsættes regler om, at der vil kunne ske modregning mellem krav i ordningerne i Samlet Betaling og modkrav på refusion fra Barsel.dk i medfør af lovens §§ 2 og 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive tydeliggjort på bekendtgørelsesniveau, at krav på arbejdsgiverens indbetalinger til den fælles opkrævning kan blive brugt til at dække modkrav, som arbejdsgiveren måtte have mod Barsel.dk. Det vil sige, at arbejdsgivernes krav på refusion kan blive brugt til at dække restancer i den fælles opkrævning.

Det er ikke hensigten, at der fastsættes regler om, at eventuelt overskydende beløb vedrørende indbetalinger til den fælles opkrævning vil kunne modregnes med skyldige beløb for ordninger, som ikke er en del af den fælles opkrævning.

Det foreslåede har til formål, at en arbejdsgiver ikke vil kunne mangle at indbetale bidrag m.v. til Samlet Betaling og samtidig få udbetaling af refusion fra Barsel.dk.

Efter gældende regler kan en arbejdsgiver have forfaldne skyldige beløb til Samlet Betaling og samtidig få udbetalt refusion fra Barsel.dk. Det ændres med det foreslåede 2. pkt.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at tilpasse den eksisterende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Efter det foreslåede 2. pkt. kan der ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke har kunnet inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der vil med bestemmelsen blive lagt op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.

Til nr. 3

Efter § 4, stk. 5 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, kan Barsel.dk i nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Der kan ske videregivelse af informationer til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i den fælles opkrævning.

Den gældende formulering er primært målrettet udveksling af oplysninger, som én af ordningerne modtager om f.eks. arbejdsgiverens status. Det kan f.eks. være oplysning om ophør, flytning, nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.

I dag videregives oplysninger til brug for modregning mellem bidragsbetalingerne, herunder i udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag for de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning.

Det foreslås i § 4, stk. 5, 1. pkt. 1 efter »jf. stk. 3,« at indsætte: »og modregning af refusion, jf. stk. 4, 2. pkt.,«, og efter »oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension« at indsætte: »om refusion til udbetaling, jf. §§ 2 og 3, og«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ligeledes vil kunne videregives oplysninger fra Barsel.dk, når oplysningerne er nødvendige til brug for modregning efter den foreslåede § 4, stk. 4, 2. pkt. Det vil sige, når refusion til udbetaling til arbejdsgiveren fra Barsel.dk bliver anvendt til dækning af skyldige bidrag og andre skyldige beløb til den fælles opkrævning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ud over videregivelse efter gældende regler vil kunne videregives oplysninger, der vil være nødvendige for at foretage modregning i refusion til udbetaling efter §§ 2 og 3 med forfaldne fordringer mod den samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger i den fælles opkrævning. Med tilføjelsen vil der blive sikret en klar hjemmel til, at Barsel.dk kan udlevere oplysningerne om refusionsbeløb til udbetaling.

Oplysningerne vil kunne videregives fra Barsel.dk, som administrerer den lovbaserede barselsudligningsordning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som administrerer den fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag.

Til nr. 4

Det fremgår af § 4, stk. 4 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse fastsætter regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævning heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning.

Det følger herudover af § 4 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning af bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det følger af § 10, stk. 4, at der kan gives henstand med indbetaling og eftergivelse af det i §§ 4 eller 4 a nævnte beløb og renter heraf.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 4 er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. I bekendtgørelsen er fastsat et fælles regelsæt om f.eks. opkrævning, indbetaling, renter, kontering og modregning, for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævning.

Ligeledes er bemyndigelsen i § 4, stk. 4., udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked. I bekendtgørelsen er ved §§ 5-8 fastsat regler om beregning og indbetaling af bidrag fra arbejdsgivere, der delvist er omfattet af Barsel.dk. I samme bekendtgørelse er bemyndigelsen i § 4a, stk. 3, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked udnyttet til også at omfatte regler om indbetaling af bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at der i § 4 indsættes et nyt stk. 6, hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til at kunne fastsatte nærmere regler om indberetning, opkrævning og indbetaling af bidrag, der ikke indgår i den fælles opkrævning. Der vil ved disse regler kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Barsel.dk vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget skyldes den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 8, nr. 2 og 7, hvorefter der vil blive etableret en enslydende hjemmel på tværs af lovgivningsområder til at etablere et fælles regelsæt om den fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag. Bestemmelsen vil alene dække bidrag, der bliver opkrævet i den fælles opkrævning.

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive sikret en fortsat hjemmel til, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler ved bekendtgørelse om indberetning, opkrævning og indbetaling af bidrag, der ikke vil indgå i den fælles opkrævning.

Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler, når indberetning, opkrævning og indbetaling foretages direkte af og til Barsel.dk, der vil svare til de eksisterende regler i bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Med bemyndigelsen vil der kunne fastsættes regler for så vidt angår bidrag fra arbejdsgivere, der vil være delvist omfattet af Barsel.dk, jf. § 4, stk. 1. 2. pkt., jf. § 5 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 4 a i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Barsel.dk ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Barsel.dk vil kunne eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf, hvis det måtte vise sig, at Barsel.dk ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver eller en selvstændigt erhvervsdrivende i fogedretten. Dette forslag vil videreføre de regler om henstand med indbetaling og eftergivelse af bidrag og renter heraf, der fremgår af lovens § 10, stk. 4. Denne bestemmelse vil som led i en ensretning af regler om opkrævning og indbetaling blive foreslået ophævet. Af forslaget til et nyt § 4, stk. 5 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked fremgår det desuden, at der også vil kunne fastsættes regler for Barsel.dk til at eftergive eller give henstand med omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter.

Til nr. 5

Efter § 4 a, stk. 1 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked skal udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betale et årligt bidrag på 1350 kr. til barselsudligningsordningen, når visse kriterier er opfyldt, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1-2.

Efter § 4 a, stk. 3 fastsætter beskæftigelsesministeren de nærmere regler om opkrævning af bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 4 a, stk. 1.

Bemyndigelsen i § 4 a, stk. 3 er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barselsudligning på det private arbejdsmarked. I bekendtgørelsens § 11 er fastsat regler om indbetaling af bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at § 4 a, stk. 3 ophæves.

Forslaget skyldes den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 8, nr. 3, hvorefter bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 5 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, vil kunne dække over den eksisterende bemyndigelse i § 4 a, stk. 3.

Bestemmelsen foreslås ophævet, hvorved der ikke vil være to hjemler med samme indhold.

Til nr. 6

Det fremgår af § 10, stk. 3 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 og §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2 og §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-55.

Bestemmelsen medfører, at Barsel.dk har udpantningsret for refusion og kompensation, der er helt eller delvist uberettiget udbetalt efter § 11, stk. 1 og 2, og som kræves tilbagebetalt. Der er endvidere udpantningsret for bidrag, der opkræves via den fælles opkrævning og for bidrag, der opkræves af Barsel.dk, herunder bidrag for arbejdsgivere, der er delvist omfattet af Barsel.dk, og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende. Der er desuden udpantningsret for renter heraf.

Det foreslås, at i § 10, stk. 3 ændres »beløb og renter« til: »beløb, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse«.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Barsel.dk og Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Barsel.dk og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Til nr. 7

Efter § 10, stk. 4 kan der gives henstand med indbetaling og eftergivelse af det i §§ 4 eller 4 a nævnte beløb og renter heraf.

Det foreslås, at § 10, stk. 4 ophæves.

Den foreslåede ophævelse skyldes den foreslåede § 4, stk. 4 og 5, hvorefter beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Barsel.dk skal kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Den gældende § 10, stk. 4 vil derfor blive overflødig, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet.

Til § 9

Til nr. 1

Efter den gældende §§ 85 c, stk. 11 og 85 d, stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension anvendelse, når a-kassen ikke indbetaler ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 11 og § 85 d, stk. 6, ændres »§ 17, stk. 2-4 og 6« til: »§ 17, stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 8«.

Det foreslåede vil medføre, at henvisningen i §§ 85 c, stk. 11 og 85 d, stk. 6 vil blive ændres, så der i bestemmelsen fremover vil blive henvist til § 17, stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 8 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som vil medføre, at gældende stk. 1-2 og 6 bliver stk. 3-5 og 8.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1 vedrørende nyaffattelsen af § 17 i lov om arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til nr. 2

Efter den gældende § 85 c, stk. 15 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan finansieringsbidrag efter stk. 14 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af den gældende § 85 c, stk. 16, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 14, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 15, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 85 c, stk. 15 og 16, ophæves og i stedet indsættes et nyt stk. 15, hvorefter finansieringsbidrag, jf. § 85 c, stk. 14, vil kunne opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der vil blive fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

Til nr. 3

Den gældende § 85 c, stk. 18, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder en henvisning til stk. 17.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 18, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

Forslaget skyldes denne lovs § 9, nr. 2, hvor de gældende stk. 15 og 16 bliver foreslået ophævet og erstattet af et nyt stk. 15. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker blive rykket op.

Til nr. 4

Efter § 85 c, stk. 19 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 19, 1. pkt., der bliver stk. 18, 1. pkt., ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af«, og at i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil rykke forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet vil blive opkrævet ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Forslaget vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget vil også indebære, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren har indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Til nr. 5

Efter den gældende § 85 c, stk. 20, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Det foreslås derfor, at i § 85 c, stk. 20, 1. pkt., der bliver stk. 19, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Til nr. 6

Efter den gældende § 85 c, stk. 22 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 22, der bliver stk. 21, at ændre », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions vil have ret til udpantning af omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Til nr. 7

Det fremgår af § 85 c, stk. 24, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.

Efter § 85 c, stk. 24, 2. pkt. kan det desuden bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 85 c, stk. 24, 1. pkt., der bliver stk. 23, 1. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. § 85 c, stk. 15.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil indgå i en fælles opkrævning, jf. forslaget til § 85 c, stk. 15.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder - så vidt muligt - at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i Samlet Betaling. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om modregning. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at § 85 c, stk. 24, 2. pkt., der bliver stk. 23, 2. pkt., affattes således, at der ved udmøntningen af disse regler vil kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder vil tale for det.

Forslaget skyldes, at der foreslås indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil med udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasninger af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Til § 10

Til nr. 1

Efter den gældende § 66, stk. 6 i lov om sygedagpenge kan finansieringsbidrag efter stk. 5 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af den gældende § 66, stk. 7 i lov om sygedagpenge, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 66, stk. 6 og 7, ophæves og i stedet foreslås et nyt stk. 6 indsat, hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der vil blive fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

Til nr. 2

I den gældende § 66, stk. 9 i lov om sygedagpenge er der en henvisning til stk. 8 i samme bestemmelse.

Det foreslås, at i § 66, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

Forslaget skyldes denne lovs § 10 nr. 1, hvor de gældende stk. 6 og 7 vil blive ophævet og erstattet af et nyt stk. 6. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker blive rykket op.

Til nr. 3

Efter § 66, stk. 1 i lov om sygedagpenge beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 66, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af«, og at i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil rykke forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet vil skulle opkræves ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Forslaget vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget vil også indebære, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som vil være fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren vil have indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Til nr. 4

Efter den gældende § 66, stk. 11, 1. pkt. i lov om sygedagpenge kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Det foreslås, at i § 66, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag. Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Til nr. 5

Efter den gældende § 66, stk. 13, i lov om sygedagpenge, har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås i § 66, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Til nr. 6

Det fremgår af § 66, stk. 15, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.

Efter § 66, stk. 15, 2. pkt. kan beskæftigelsesministeren desuden bestemme, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 66, stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. stk. 6.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder - så vidt muligt - at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Der vil også kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil indgå i den fælles opkrævning. Herved vil det det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om modregning. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at § 66, stk., 15, 2. pkt., der bliver § 66, stk. 14, 2. pkt., affattes således, at der kan fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med fordringens inddrivelse. Der vil kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder vil tale for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil ved udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasninger af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Til § 11

Til nr. 1

§ 13 i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse regulerer forskellige bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter § 13, stk. 4, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse betaler deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, halvdelen af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler halvdelen af bidraget. Hver bidragsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med § 13, stk. 5-11, og stk. 13-17, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

I § 13, stk. 4, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, er der en henvisning til stk. 5-11 og 13-17.

Det foreslås, at i § 13, stk. 4, 3. pkt., ændres »13-17« til: »13-16«.

Forslaget skyldes lovforslagets § 11, nr. 3, hvor § 13, stk. 14 og 15, forslås ophævet og erstattet af et nyt stk. 14. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker blive rykket op.

Til nr. 2

Efter § 13, stk. 10, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension anvendelse, såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke rettidigt indbetaler ATP-bidrag af VEU-godtgørelsen.

Det fremgår af § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Det fremgår videre af denne lovs § 17, stk. 3, at hvis indbetaling af bidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om rentesatsen i 1. pkt. og principper for beregning og opkrævning af renten hos arbejdsgiverne.

Det fremgår af § 17, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter.

Det fremgår af § 17, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.

Det foreslås, at henvisningen i § 13, stk. 10, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ændres til en henvisning til § 17, stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget skyldes dette lovforslags § 1, nr. 1, om den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som vil medføre, at § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension bliver § 17, stk. 3-5 og 8.

Til nr. 3

Efter § 13, stk. 14, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan finansieringsbidrag efter stk. 11 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 13, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 14, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 13, stk. 14 og 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 14, hvorefter finansieringsbidrag efter stk. 11 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for manglende betaling af bidrag kan efter forslaget indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der indgår i Samlet Betaling. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse ikke alene kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil være omfattet af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Til nr. 4

Efter § 13, stk. 17, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 13, stk. 17, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af«, og at i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget har sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 1, om den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter indbetalingstidspunktet for ATP-bidraget foreslås rykket, så det fremover vil kunne opkræves med arbejdsgiverfinansierede bidrag i den fælles opkrævning.

Det foreslåede § 13, stk. 16, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget vil også indebære, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren har indberettet ATP-bidrag, som svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere er det indbetalte ATP-bidrag, der er afgørende.

Til nr. 5

Efter § 13, stk. 18, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Det foreslås, at i § 13, stk. 18, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver § 13, stk. 17, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til »og renter«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Til nr. 6

Efter § 3, stk. 20, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag, og der er derfor ikke behov for, at bestemmelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions udpantningsret omfatter ekspeditionsgebyrer.

Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslås, at i § 13, stk. 20, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver § 13, stk. 19, ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til », renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Til nr. 7

Efter § 13, stk. 22, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.

Efter § 13, stk. 22, 2. pkt., kan ministeren fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det fremgår af forarbejderne til § 13, stk. 22, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at bestemmelsen indebærer en udtrykkelig hjemmel i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til fastsættelse af regler om modregning mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der indgår i den fælles opkrævning, herunder i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger, der indgår i den fælles opkrævning, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 84 som fremsat, s. 16 og 29. Lov nr. 1669 af 27. december 2017 betød således, at der kunne fastsættes regler om gennemførelsen af modregningsadgangen i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen indeholder hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om til modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af den fælles opkrævning.

Bestemmelsen er en af de bemyndigelser, der af beskæftigelsesministeren er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

I den fælles opkrævning indgår efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder både opkrævninger og udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk, FerieKontos administration, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, Finansieringsbidrag samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer forskellige refusions- og tilskudsordninger til bl.a. arbejdsgivere. Med undtagelse af udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag indgår sådanne udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke i Samlet Betaling, men udbetales direkte af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgiverne.

Det foreslås at nyaffatte § 13, stk. 22, i lov om godtgørelse og tilskud med deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver § 13, stk. 21, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 13, stk. 14, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Som noget nyt vil beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse ikke længere skulle ske efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det forudsættes, at beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse fremadrettet vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse vil fortsat skulle ske efter forhandling med børne- og undervisningsministeren. Der vil skulle opnås enighed mellem de to ministre om anvendelsen forud for regeludstedelsen.

Det foreslåede § 13, stk. 21, 1. pkt., vil bemyndige beskæftigelsesministeren til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 13, stk. 14, herunder regler om modregning i forfaldne krav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter denne lov

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil der ved bekendtgørelse kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om modregning foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren fortsat vil kunne fastsætte regler om modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der bliver administreret ved Samlet Betaling.

Med det forslåede vil beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren endvidere kunne fastsætte regler om modregningsadgangen mellem krav i ordningerne i den samlede opkrævning og forfaldne modkrav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, dvs. krav uden for den fælles opkrævning.

Med hjemmel i det foreslåede § 13, stk. 21, 1. pkt., forventes det at blive tydeliggjort på bekendtgørelsesniveau, at krav på arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling bruges til at dække modkrav, som arbejdsgiverne måtte have mod Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det er derimod ikke hensigten, at der fastsættes regler om modregningsadgangen mellem krav og modkrav hidrørende fra den del af ordningerne, der er hjemlet i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og/eller lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ikke er en del af den fælles opkrævning.

Efter det foreslåede § 13, stk. 22, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver § 13, stk. 21, 2. pkt., vil beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren endvidere kunne fastsætte regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med dette lovforslags § 11, nr. 3, hvori det bl.a. foreslås at ophæve § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse om, at finansieringsbidrag, som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder.

Det foreslåede § 13, stk. 21, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver § 13, stk. 21, 2. pkt., vil desuden indebære, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at eventuelle overskydende beløb i arbejdsgiverens favør i stedet vil blive modregnet i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension under særlige omstændigheder kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag, rente og omkostninger forbundet med inddrivelse. Med særlige omstændigheder menes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension forventes ikke at ville kunne inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i fogedretten.

Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. vil skulle tilpasses og tage højde for det foreslåede i denne lov.

Til nr. 8

Det følger af § 14, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi i medfør af regler fastsat efter stk. 6 ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det følger af denne lovs § 14, stk. 5, at offentlige institutioner og private til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration efter stk. 1 skal indberette og videregive oplysninger på individniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Kravet om indberetning og videregivelse omfatter oplysninger, som af vedkommende myndighed skønnes nødvendige i forbindelse med administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov, herunder om deltagerens løn i nærmere angivne tidsrum.

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov har krav på at få relevante og nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra uddannelsesdeltagere eller arbejdsgivere til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Det følger af § 18, stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov i kontroløjemed kan foretage registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.

Efter § 18, stk. 3, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Det følger videre af § 18, stk. 4, at stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere og uddannelsesdeltagere. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger m.v. i forbindelse hermed.

Det følger af § 18, stk. 5, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anmode Udbetaling Danmark om at indhente og samkøre oplysninger efter stk. 1-4 til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov.

Det følger af § 18 a, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at arbejdsløshedskasserne i tilfælde, hvor det ikke følger af reglerne om uddannelserne, har adgang til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags data om medlemmers deltagelse i aktivitet, der berettiger til VEU-godtgørelse efter denne lov, til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling.

Det følger af § 18 a, stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler herom.

Det følger af § 18 b i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter anmodning giver børne- og undervisningsministeren alle oplysninger af betydning for ordningerne efter denne lov, herunder oplysninger med henblik på en vurdering af de økonomiske forhold. Oplysningerne kan overføres i elektronisk form.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 a i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Bestemmelsen vil være en national særregel for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling af almindelige personoplysninger efter lovens § 14, stk. 1.

Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det, at det vil blive afgrænset i bestemmelsen, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, hvor de indhentes fra, og at anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 14, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der indføres med forslaget ikke hjemmel til behandling af andre personoplysninger ud over de, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag allerede har hjemmel til efter gældende ret.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for sin administration efter § 14, stk. 1, vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om personer omfattet af § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter forslaget i stk. 1 som led i administrationen af loven behandle oplysninger om personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Omfattet af § 2, stk. 1, er arbejdsgivere eller deltagere, jf. § 1 a, i uddannelse, der er omfattet af de nærmere regler, som børne- og undervisningsministeren efter lovens § 4 fastsætter om, hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse der berettiger til godtgørelse, tilskud til befordring samt kost og logi. Det er et krav, at uddannelsesdeltagere 1) har beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende og 2) ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt af den pågældende de sidste 5 år.

Med det foreslåede § 14 a, stk. 1, er det for det første hensigten, at personoplysninger om deltagere i uddannelse omfattet af regler udstedt af børne- og undervisningsministeren i medfør af § 4 vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag skal foretage. Det er for det andet hensigten, at personoplysninger om arbejdsgivere vil være omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal foretage.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af det foreslåede stk. 1 vil skulle behandle personoplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, uddannelsesperioder, oplysninger om ansættelsesforhold, medlemskab af arbejdsløshedskasse, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger og opkrævninger, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 tydeliggøres det, hvilke konkrete typer af personoplysninger som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle behandle.

Bestemmelsen vil tydeliggøre, hvilke almindelige personoplysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil have behov for og dermed anvender ved administrationen af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Det foreslås i stk. 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil indsamle de personoplysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, fra personer omfattet af § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fra CPR-registret, CVR-registret, told- og skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 2 fra personer omfattet af § 2, stk. 1, fra CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de personoplysninger, der er hjemmel til at behandle efter § 14, stk. 5, og §§ 18 - 18 b i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse, men bidrager til en præcisering, så det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra andre personer (end den registrerede) omfattet af § 2, stk. 1, fra CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Arbejdsmarked, Digitaliseringsstyrelsen og Rekruttering og Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af finansieringsbidrag, jf. § 13, stk. 11, vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil det blive fastsat udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere. Det vil endvidere blive fastsat udtrykkeligt, at der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af finansieringsbidrag for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration vil skulle behandles oplysninger, der udgør almindelige personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver. Det vil være tilfældet, hvor der er tale om personligt ejede virksomheder, idet oplysninger om identificerbare personligt ejede virksomheder er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand. Bestemmelsen vil gøre det transparent for sådanne arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af finansieringsbidrag via Samlet Betaling i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle anvendes oplysninger om arbejdsgivere, der udgør almindelige personoplysninger.

Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med bestemmelsen i stk. 5 vil det blive fastsat udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indsamle de personoplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil medføre, at det vil tydeligt fremgå, at personoplysninger til brug for administration af opkrævning af bidrag ved Samlet Betaling indhentes fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dette vil ikke indebære en ændring af gældende ret, men en præcisering så det vil fremgå tydeligt, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra en anden end den registrerede.

Til § 12

Til nr. 1

Efter den gældende § 80 a, stk. 6 i lov om aktiv socialpolitik kan finansieringsbidrag efter stk. 5 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af den gældende § 80 a, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 80 a, stk. 6 og 7 ophæves og i stedet indsættes et nyt stk. 6, hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 5 vil kunne opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fælles opkrævning, der forventes at blive fastsat i bekendtgørelse om fælles opkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

Til nr. 2

I den gældende § 80 a, stk. 9 i lov om aktiv socialpolitik er der en henvisning til stk. 8.

Det foreslås, at i § 80 a, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

Forslaget skyldes dette lovforslags § 12, nr. 2, hvor de gældende stk. 6 og 7 vil blive ophævet og erstattet af et nyt stk. 6. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker rykkes op.

Til nr. 3

Efter § 80 a, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 80 a, stk. 10, 1. pkt., der bliver § 80 a, stk. 9, 1. pkt. ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af« og i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen rykker forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet opkræves ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Forslaget vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget indebærer også, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som vil være fastsat af beskæftigelsesministeren for hver gang arbejdsgiveren vil have indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Til nr. 4

Efter den gældende § 80 a, stk. 11, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Det foreslås, at i § 80 a, stk. 11. 1. pkt., der bliver § 80 a, stk. 11, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at indhente oplysninger til at varetage opkrævningen og inddrivelsen af bl.a. ekspeditionsgebyrer. Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyrer ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Til nr. 5

Efter den gældende § 80 a, stk. 13 i lov om aktiv socialpolitik har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås i § 80 a, stk. 13, der bliver § 80 a, stk. 12, at ændre », renter og ekspeditionsgebyrer« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Til nr. 6

Det fremgår af § 80 a, stk. 15, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.

Efter § 80 a, stk. 15, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, kan det desuden bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 80 a, stk. 15, der bliver § 80 a, stk. 14, affattes på ny.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder - så vidt det er muligt - at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 80 a, stk. 15, 1. pkt., der bliver § 80 a, stk. 14, 1. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 80 a, stk. 6.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. § 80 a, stk. 6.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i den fælles opkrævning. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til den fælles opkrævning vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at § 80 a, stk., 15, 2. pkt., der bliver § 80 a, stk. 14, 2. pkt. affattes således, at der endvidere kan fastsættes regler beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget vil endvidere betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder taler for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse, at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og relevante bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil ved udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasningen af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Til § 13

Til nr. 1

Efter den gældende § 45, stk. 6 i barselsloven kan finansieringsbidrag efter stk. 5 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af den gældende § 45, stk. 7 i barselsloven, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 66, stk. 6 og 7 ophæves, og i stedet indsættes et nyt stk. 6, hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 5, vil kunne opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af barselsdagpenge vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der indgår i den fælles opkrævning. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af barselsdagpenge ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der vil blive fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

Til nr. 2

I den gældende § 45, stk. 9 i barselsloven, er der en henvisning til stk. 8.

Det foreslås, at i § 45, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

Forslaget skyldes dette lovforslags § 13, nr. 1, hvor de gældende stk. 6 og 7 foreslås ophævet og erstattet af et nyt stk. 6. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker rykkes op.

Til nr. 3

Efter § 45, stk. 1 i barselsloven beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 45, stk. 10, 1. pkt., der bliver § 45, stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af« og i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil rykke forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet vil blive opkrævet ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Forslaget vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget vil også indebære, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som vil være fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren vil have indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Til nr. 4

Efter den gældende § 45, stk. 11, 1. pkt. i barselsloven, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Det foreslås i § 45, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., udgår »og ekspeditionsgebyr«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Til nr. 5

Efter den gældende § 45, stk. 13 i barselsloven, har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås derfor i § 45, stk. 13, der bliver § 45, stk. 12, at ændre », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyrer, men at udpantningsretten vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver ekspeditionsgebyrer ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag, og der er derfor ikke behov for, at bestemmelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions udpantningsret omfatter ekspeditionsgebyrer.

Til nr. 6

Det fremgår af § 45, stk. 15, 1. pkt. i barselsloven, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.

Herudover kan det efter § 45, stk. 15, 2. pkt. bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 45, stk. 15, der bliver § 45, stk. 14, affattes på ny.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder - så vidt muligt - at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 45, stk. 15, 1. pkt., der bliver § 45, stk. 14, 1. pkt. affattes således, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. stk. 6.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om en modregningsadgang. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at § 45, stk., 15, 2. pkt., der bliver § 45, stk. 14, 2. pkt., affattes således, at der endvidere kan fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget vil endvidere betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det vil betyde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kunne kun eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder måtte tale for det.

Forslaget skyldes, at der vil blive indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse, at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil ved udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasninger af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Til § 14

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 30, stk. 1, 1. pkt. i lov om Udbetaling Danmark kan bestyrelsen i Udbetaling Danmark opkræve et gebyr, hvis Udbetaling Danmark sender erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser. Efter bestemmelsens stk. 2, kan Udbetaling Danmark også tillægge et rentekrav ved for sen betaling af ydelser, der opkræves af Udbetaling Danmark. Efter den gældende formulering i loven kan Udbetaling Danmark alene opkræve gebyr og rente hos borgere, men ikke hos andre restanter som f.eks. virksomheder.

Det fremgår af § 30, stk. 1, 2. pkt., at der kun kan fastsættes gebyr vedrørende en enkelt erindringsskrivelse til borgeren pr. krav, og at gebyret højst kan udgøre 250 kr.

Det foreslås, at i § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres »fastsætte gebyr for udsendelse af erindringsskrivelser til borgeren« til: »bestemme, at der skal betales gebyr til Udbetaling Danmark for erindringsskrivelser«, og i 2. pkt., udgår »til borgeren«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark vil kunne beslutte, at der vil skulle betales gebyr til Udbetaling Danmark for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af Udbetaling Danmark, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, uanset om skyldneren er en fysisk eller juridisk person.

Med ændringerne vil Udbetaling Danmark, efter beslutning fra bestyrelsen, kunne sende gebyr på max 250 kr. for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte krav til alle restanter f.eks. også til virksomheder m.v. Bestemmelsen vil således ikke længere være afgrænset til alene at omfatte Udbetaling Danmarks krav mod borgere.

Til nr. 2

Efter den gældende § 30, stk. 2 kan bestyrelsen for Udbetaling Danmark bestemme, at borgeren ved for sen betaling af ydelser skal betale en rente.

Det foreslås, at i § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »borgeren« til: »der«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark ligeledes vil kunne bestemme, at der beregnes morarenter ved for sen betaling af ydelser til alle restanter.

Sigtet med forslaget er at ligestille restancesituationen på Udbetaling Danmarks område med øvrige offentlige myndigheders muligheder ved at give restanterne et incitament til at indbetale skyldige beløb rettidigt, således at der opstår færre restancer.

Til § 15

Til nr. 1

Beskæftigelsesministeren kan efter § 1, nr. 14 i lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov nr. 1159 af 8. juni 2021, der endnu ikke er trådt i kraft, fastsætte nærmere regler om renter, hvis indbetaling af bidrag ikke sker rettidigt.

Det foreslås, at § 1, nr. 14 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ministeren ikke vil kunne fastsætte nærmere regler om renter efter denne bestemmelse. Denne lov indeholder en rentebestemmelse, jf. § 1, nr. 1, hvorefter renter vil skulle betales med rentesatsen i rentelovens § 5.

Til nr. 2

Efter den gældende § 2, stk. 2 kan beskæftigelsesministeren fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. § 1, nr. 14 i lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov nr. 1159 af 8. juni 2021.

Det foreslås, at i § 2, stk. 2 udgår: », nr. 14«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren ikke længere vil kunne sætte § 1, nr. 14 i kraft.

Til § 16

Til stk. 1

Det foreslås i § 16, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Til stk. 2

Det foreslås i § 16, stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 25 m, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet efter denne lovs § 1, nr. 5, kan anvendes på års- og halvårsrapporter, der aflægges for regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2023.

Det foreslåede vil indebære, at Finanstilsynet vil kunne udstede regnskabsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspensions regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2023.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil fortsat skulle følge de internationale regnskabsstandarder, herunder IFRS 17, der trådte i kraft den 1. januar 2023, med de nødvendige tilpasninger hvor Arbejdsmarkedets Tillægspensions lovbestemte produkt og forretningsmodel vil tilsige dette.

Til stk. 3

Det foreslås i § 16, stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 17, stk. 8 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse på bidrag, der vedrører perioder før 1. januar 2024 og er indberettet inden den 15. februar 2024. For disse bidrag finder de hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 17, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 3 i lov nr. 1557 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 1159 af 8. juni 2021 og senest ved § 22 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, fortsat anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat vil kunne opkræve bidrag m.v. efter bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets tillægspension nr. 1385 af 25. november 2015, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1473 af 17. juni 2021, hvis bidragene har forfald den 1. april 2023.

Til stk. 4-14

Det foreslås i § 16, stk. 4-14, at regler udstedt i medfør af § 3, stk. 6 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, § 19, stk. 7 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 3, § 9, stk. 11 i lov Lønmodtagernes Garantifond, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 5, § 85 c, stk. 23 i lov arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 9, nr. 7, § 66, stk. 14 i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 6, § 13, stk. 21 i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som affattet ved denne lovs § 11, nr. 7, § 80 a, stk. 14 i lov aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 12, nr. 6, § 56, stk. 2 i lov om arbejdsskadesikring, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, § 4, stk. 2 i barselsudligningsloven, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 2, § 21, stk. 3 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2 og § 35, stk. 9 i ferieloven, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024.

For opkrævning af bidrag m.v., med forfald den 1. april 2024, finder de hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 3, stk. 4 i lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som ændret ved § 7 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og § 1 i lov nr. 457 af 2. maj 2023, § 19, stk. 6 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som senest ændret ved §1 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, § 9, stk. 12 i lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011 om Lønmodtagernes Garantifond, som ændret ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og § 10 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, § 31 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 og senest ved § 2 i lov nr. 530 af 27. marts 2021, § 85 c, stk. 24 i lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023 om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved lov nr. 725 af 13. juni 2023 og senest ved § 19 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 66, stk. 15 i lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023 om sygedagpenge, § 13, stk. 22 i lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019 om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ændret ved § 2 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 4 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, § 80 a, stk. 15 i lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023 om aktiv socialpolitik, § 56, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 314 af 10. marts 2022 om arbejdsskadesikring, som ændret ved § 20 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 4, stk. 4 i lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019 om barselsudligning på det private arbejdsmarked, som ændret ved lov nr. 2198 af 29. december 2020 og lov nr. 2586 af 28. december 2021, § 21, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. august 2023 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og § 35, stk. 9 i lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021 om ferie, fortsat anvendelse.

Det foreslåede vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat kunne opkræve bidrag m.v., med forfald den 1. april 2024 efter bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v., hvis der er tale om et bidrag med forfald 1. april 2024.

Til stk. 15 og 16

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag skulle forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 13, stk. 21 og 22, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som foreslået affattet ved lovforslagets § 11, nr. 3 og 7.

Med det foreslåede vil bekendtgørelserne om fastsættelse af bidrag for 2015-2023 fra private arbejdsgivere til finansiering af ATP-bidraget for modtagere af forskellige arbejdsmarkedsydelser, dvs. bekendtgørelse nr. 1415 af 16. december 2014, bekendtgørelse nr. 1269 af 19. november 2015, bekendtgørelse nr. 1429 af 1. december 2016, bekendtgørelse nr. 1382 af 1. december 2017, bekendtgørelse nr. 1361 af 29. november 2018, bekendtgørelse nr. 1267 af 2. december 2019, bekendtgørelse nr. 1823 af 7. december 2020, bekendtgørelse nr. 2085 af 23. november 2021 og bekendtgørelse nr. 1466 af 29. november 2022, skulle forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovforslagets § 11, nr. 3.

Til § 17

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 38, stk. 1, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Det følger dog af § 38, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab.

Det følger endvidere af § 38, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 42, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Lov om arbejdsskadesikring gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 90, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 15, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 37, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Lov om Lønmodtagernes Garantifond gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 15, men er ved kgl. anordning sat i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås, at lovens § 6 ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om barselsudligning gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 13, stk. 2, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Lov om arbejdsløshedsforsikring gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 105, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Lov om sygedagpenge gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 83, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 28, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Lov om aktiv socialpolitik gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 118, stk. 1, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Det følger dog af § 118, stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre kan fastsætte regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov, når færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne eller Grønland får ophold i Danmark.

Det følger endvidere af § 118, stk. 3, at beskæftigelsesministeren på samme måde efter aftale fastsætter regler om afholdelse af udgifter efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland.

Det følger endelig af § 118, stk. 4, at hvis der opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler, kan sagen, indbringes for Den Sociale Ankestyrelse

Lov om barsel gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 60, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Lov om Udbetaling Danmark gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 35, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foretages med lovforslaget.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov