Skriftlig fremsættelse (25. oktober
2023)
Beskæftigelsesministeren (Ane
Halsboe-Jørgensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
(Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet
bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang,
nationale særregler for behandling af personoplysninger
m.v.)
(Lovforslag nr. L 54)
ATP administrerer en lang række
velfærds- og sikringsordninger for staten, kommunerne og
arbejdsmarkedets parter. ATP løfter dermed en stor
samfundsmæssig opgave. Det er vigtigt, at vi sikrer rammerne
for ATP's opgavevaretagelse med henblik på en fortsat sikker
og effektiv administration.
ATP's bestyrelse, hvor arbejdsmarkedets
parter er repræsenterede, og bestyrelserne for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Udbetaling Danmark har
foreslået en række ændringer, der særligt
har til formål at forenkle administrationen i
Arbejdsmarkedets Tillægspension og hos arbejdsgiverne.
Det foreslås for det første,
at arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag vil kunne i en
fælles opkrævning med andre arbejdsgiverbidrag, der i
dag allerede indgår i Arbejdsmarkedets Tillægspensions
tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver i dag otte
arbejdsgiverfinansierede bidrag i den fælles
opkrævning. Bidragene opkræves fire gange
årligt.
Med lovforslaget lægges der op til,
at der indsættes lovhjemmel til, at ATP-bidraget også
kan opkræves i den fælles opkrævning. Forslaget
vil medføre en halvering af antallet af årlige
opkrævninger hos arbejdsgiverne.
Det foreslås for det andet at
indføre en lovhjemmel til at fastsætte regler om
modregningsadgang mellem ind- og udbetalinger fra ordninger i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ind- og udbetalinger efter lov
om barselsudligning på det private arbejdsmarked samt de
ordninger, der opkræves i den fælles
opkrævning.
De udvidede regler om modregningsadgangen
vil bl.a. sikre, at en arbejdsgiver ikke kan undlade at indbetale
bidrag til den fælles opkrævning og samtidig modtage
udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller refusion
fra Barsel.dk.
Med lovforslaget lægges der
således op til at udvide beskæftigelsesministerens
eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om
modregning. Bemyndigelsen foreslås udvidet til, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
modregning mellem ordningerne i den fælles opkrævning
og evt. udbetalinger til arbejdsgiverne i ydelser udbetalt efter
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse
og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse samt lov om barselsudligning på det private
arbejdsmarked. Der er i dag lovhjemmel til at fastsætte
regler om modregningen mellem ordningerne i den fælles
opkrævning.
For det tredje foreslås det at
indføre nationale særregler for behandling af
personoplysninger, der vil skulle sikre udsendelse af færre
oplysningsbreve.
Med lovforslaget lægges der op til,
at Arbejdsmarkedet Tillægspension på vegne af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede,
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler,
Lønmodtagernes Garantifond og FerieKonto i nogle
tilfælde skal undtages pligten efter Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af
personoplysninger (databeskyttelsesforordningen) til at oplyse
registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem,
herunder i de tilfælde, hvor de registrerede personer i
forvejen er bekendt med, at der behandles oplysninger om dem. Det
foreslås gennemført ved at indføre nationale
særregler om behandling af personoplysninger fra f.eks.
CPR-registret eller CVR-registret.
Særreglerne foreslås
indført, så de vil gælde for ordningerne i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om arbejdsskadesikring,
lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om forvaltning
af tilgodehavende feriemidler, lov om ferie, lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og lov om Lønmodtagernes
Garantifond.
For det fjerde foreslås det at give
Udbetaling Danmark hjemmel til at pålægge juridiske
personer et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt
mulighed for at tillægge rentekrav ved for sen betaling af
ydelser.
For det femte foreslås det, at
tilpasse Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte de
nærmere regler vedrørende ATP's årsrapport,
så der vil være klarhed om, at dette omfatter
indregning og måling af de pensionsmæssige
forpligtelser, og at Finanstilsynet i fastsættelsen vil
skulle inddrage de lovgivningsmæssige rammer, der
gælder for ATP's produkt bl.a. i forhold til at
udmønte den ændrede afdækningsstrategi, som
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
beslutte.
Lovforslaget skal træde i kraft den
1. januar 2024.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.