Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 23. november 2023
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet
17 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget . Mindretallet
vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin
stilling til de stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil
ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling
til de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af ALT og NB):
1) I
den under nr. 4 foreslåede
ændring af § 17 s, stk. 2,
ændres »stk. 8« til: »§ 17, stk.
8«.
[Præcisering af
henvisning]
Til § 4
2) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 3, stk. 4,
ændres i 1. pkt. »§
3« til: »stk. 1«.
[Præcisering af
henvisning]
Til § 5
3) I
den under nr. 1 foreslåede
ændring af § 19, stk. 4, 2.
pkt., ændres »ekspeditionsgebyr« til:
»ekspeditionsgebyrer«.
[Korrekturmæssig
rettelse]
Til § 9
4) I
den under nr. 1 foreslåede
ændring af § 85 c, stk. 11,
og § 85 d, stk. 6, ændres
»stk. 8« til: »§ 17, stk. 8«.
[Præcisering af
henvisning]
Til § 10
5) I
den under nr. 4 foreslåede
ændring af § 66, stk. 11, 1.
pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»ekspeditionsgebyr« til:
»ekspeditionsgebyrer«.
[Korrekturmæssig
rettelse]
Til § 11
6) I
den under nr. 2 foreslåede
ændring af § 13, stk. 10,
ændres »stk. 8« til: »§ 17, stk.
8«.
[Præcisering af
henvisning]
Til § 12
7) I
den under nr. 4 foreslåede
ændring af § 80 a, stk. 11, 1.
pkt., der bliver stk. 10, 1.
pkt., ændres »ekspeditionsgebyr« til:
»ekspeditionsgebyrer«.
[Korrekturmæssig
rettelse]
8) I
den under nr. 5 foreslåede
ændring af § 80 a, stk. 13,
der bliver stk. 12, ændres »ekspeditionsgebyrer«
til: »ekspeditionsgebyr«.
[Korrekturmæssig
rettelse]
Til § 13
9) Nr. 4
affattes således:
»4. I §
45, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt.,
ændres »inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag,
renter og ekspeditionsgebyrer« til: »inddrivelsen af
skyldige finansieringsbidrag og renter«.«
[Korrekturmæssig
rettelse]
Til § 14
10) Nr.
2 affattes således:
»2. I §
30, stk. 2, 1. pkt., ændres »borgeren«
til: »der«, og »betale« ændres til:
»betales«.«
[Korrekturmæssig
rettelse]
Til § 16
11) Stk.
3 affattes således:
»Stk. 3.
Loven har virkning for indberettede ATP-bidrag for
lønperioder, der ophører efter den 1. januar 2024.
Loven har dog også virkning for indberettede ATP-bidrag, der
vedrører lønperioder før den 1. januar 2024,
hvis indberetning sker den 15. februar 2024 eller
senere.«
[Præcisering af
virkningstidspunktet]
12)
Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:
»Stk. 4.
§ 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2,
§ 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, §
8, nr. 2 og 4, § 9, nr. 4 og 7, § 10, nr. 3 og 6, §
11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6,
finder anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for
første kvartal 2024 med forfald den 1. juli 2024.
Stk. 5.
Ikkeindbetalte ATP-bidrag, der er indberettet før den 1.
januar 2024, vil efter lovens ikrafttræden danne
beregningsgrundlag for bidrag efter § 20, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs
§ 2, nr. 1, § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring
som ændret ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 9, stk.
7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som ændret ved
denne lovs § 6, nr. 2, og bidrag til finansiering af
ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk.
19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret
ved denne lovs § 9, nr. 4, bidrag til finansiering af
ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10, i lov om
sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 10, nr. 3,
bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse,
jf. § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som
ændret ved denne lovs § 11, nr. 3 og 4, bidrag til
finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under
jobafklaring, jf. § 80 a, stk. 10, i lov om aktiv
socialpolitik som ændret ved denne lovs § 12, nr. 3, og
bidrag til finansiering af ATP-bidrag af dagpenge efter
barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven som
ændret ved denne lovs § 13, nr. 3.«
Stk. 4-16 bliver herefter stk. 6-18.
[Præcisering af
virkningstidspunktet]
13) I
stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 14,
1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2« til:
»§ 4, stk. 4«.
[Korrektion af henvisning]
14) I
stk. 14, 1. pkt., der bliver stk. 16,
1. pkt., udgår »finder ikke anvendelse for
bidrag,«.
[Korrekturmæssig
rettelse]
15) Stk.
15, der bliver stk. 17, affattes således:
»Stk. 17.
Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.
686 af 20. juni 2011, § 85 c, stk. 17, i lov om
arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
503 af 11. maj 2023, § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, § 13,
stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, § 80 a, stk.
8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
1031 af 22. juni 2023, og § 45, stk. 8, i barselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1180 af 21. september 2023, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 9, stk. 5, jf. lov om
Lønmodtagernes Garantifond, jf. denne lovs § 6, nr. 1,
§ 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.
denne lovs § 9, nr. 2, § 66, stk. 7, i lov om
sygedagpenge, jf. denne lovs § 10, nr. 1, § 13, stk. 15,
i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs §
11, nr. 3, § 80 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf.
denne lovs § 12, nr. 1, og § 45, stk. 7, i barselsloven,
jf. denne lovs § 13, nr. 1.«
[Bekendtgørelser med
historiske satser forbliver i kraft]
16) I
stk. 16, der bliver stk. 18,
udgår »og 23«.
[Lovteknisk ændring]
17)
Som stk. 19 indsættes:
»Stk. 19.
Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 23, i lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af
22. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 13, stk.
22, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs §
11, nr. 3.«
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1, 4 og 6
Ændringsforslagene præciserer,
at henvisningen vedrører regler udstedt i medfør af
§ 17, stk. 8, idet den tidligere formulering kunne give
anledning til tvivl om, hvilken paragraf stk. 8 refererede til.
Til nr. 2
Ændringsforslaget præciserer,
at henvisningen vedrører bestemmelsens stk. 1.
Til nr. 3, 5, 7 og 8
Ændringsforslagene retter en
korrekturmæssig fejl, idet der i bestemmelsen ved en fejl var
anført »ekspeditionsgebyr« i stedet for
»ekspeditionsgebyrer«.
Til nr. 9
Ændringsforslaget retter en
korrekturmæssig fejl, idet der manglede et »og« i
bestemmelsen.
Til nr. 10
Ændringsforslaget retter en
korrekturmæssig fejl, idet »betale« i
bestemmelsen skulle være ændret til
»betales«.
Til nr. 11
Det følger af § 16, stk. 1, i
det fremsatte lovforslag, at loven foreslås at træde i
kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås med
ændringsforslaget, at det i det fremsatte lovforslags §
16, stk. 3, præciseres, at loven har virkning for
indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der ophører
efter den 1. januar 2024.
Videre har loven virkning for indberettede
ATP-bidrag, der vedrører lønperioder før den
1. januar 2024, hvis indberetning sker fra den 15. februar 2024.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således ikke skulle
administrere opkrævning og indbetaling efter to
regelsæt efter denne skæringsdato.
Reglerne i § 17, stk. 2, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1110 af 10. oktober 2014 som ændret ved lov nr. 1159 af
6. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november
2015, finder således anvendelse for ATP-bidrag indberettet
indtil den 14. februar 2024 for lønperioder, der slutter
før den 1. januar 2024.
Til nr. 12
Det foreslås med
ændringsforslaget, at der i det fremsatte lovforslags §
16 indsættes et nyt stk. 4, der præciserer, at loven
har virkning for beregning af arbejdsgiverbidrag fra og med
første kvartal 2024. Arbejdsgiverbidragene for 1. kvartal
2024 opkræves med forfaldsdato den 1. juli 2024.
Lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 (om
uddannelsesbidrag og VEU-bidrag efter § 18, stk. 1 og 2, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle beregnes
kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som
arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets
Tillægspension i en forudgående
3-månedersperiode), § 3, nr. 2 og 3 (om bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsskadesikring), § 4, nr. 1 og 2, (om bidrag til
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede) efter § 3, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede § 5, nr. 2 og
3, (om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler efter § 19, stk. 2, i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler), § 6, nr. 2 og
5, (om finansieringsbidrag til Lønmodtagernes Garantifond
efter § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes
Garantifond), § 7, nr. 2, (om betaling for FerieKontos
administration efter § 35, stk. 2, jf. § 35, stk. 1, i
lov om ferie), § 8, nr. 2 og 4, (om bidrag til Barsel.dk efter
§ 4, stk. 1 og 2, i lov om barselsudligning på det
private arbejdsmarked), § 9, nr. 4 og 7, (om
finansieringsbidrag vedrørende arbejdsløshedsdagpenge
efter § 85 c, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.),
§ 10, nr. 3 og 6 (om finansieringsbidrag vedrørende
sygedagpenge efter § 66, stk. 3 og 5, i lov om sygedagpenge),
§ 11, nr. 4 og 7, (om, at finansieringsbidraget vil skulle
beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag
af den samlede indberetning af bidrag, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående periode, hvis længde svarer til den
periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører, og at
bidraget årligt vil udgøre det af
beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for
hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer
til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension), § 12, nr. 3 og 6, (om
finansieringsbidrag vedrørende ressourceforløbsydelse
under jobafklaring efter § 80 a, stk. 3 og 5, i lov om aktiv
socialpolitik) og § 13, nr. 3 og 6, (om finansieringsbidrag
vedrørende barselsdagpenge efter § 45, stk. 3 og 5, i
barselsloven), vil efter ændringsforslaget skulle finde
anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for 1.
kvartal 2024.
Beregning af disse arbejdsgiverbidrag for
tidligere bidragsår, dvs. til og med beregning af
arbejdsgiverbidrag for fjerde kvartal 2023, vil skulle beregnes
efter de hidtil gældende regler. Arbejdsgiverbidrag for
fjerde kvartal 2023 opkræves med forfaldsdato den 1. april
2024.
Det foreslås videre med
ændringsforslaget, at der i det fremsatte lovforslags §
16 indsættes et nyt stk. 5, der præciserer, at
ATP-bidrag, der er indberettet til Arbejdsmarkedets
Tillægspension før den 1. januar 2024, men ikke var
indbetalt ved lovens ikrafttræden, vil danne grundlag for
beregning og opkrævning af de arbejdsgiverfinansierede
bidrag.
Arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
Lønmodtagernes Garantifond og bidrag til finansiering af
ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge,
VEU-godtgørelse, ressourceforløbsydelse under
jobafklaring og dagpenge efter barselsloven beregnes på
baggrund af ATP-bidraget.
Til nr. 13
Ændringsforslaget retter en forkert
henvisning, idet bestemmelsen ved en fejl henviste til
»§ 4, stk. 2« i stedet for »§ 4, stk.
4«.
Til nr. 14
Ændringsforslaget retter en
korrekturmæssigt fejl, idet »finder ikke anvendelse for
bidrag,« ved en fejl fremgik af bestemmelsen.
Lovforslaget ændrer på, at de
arbejdsgiverfinansierede bidrag, der i dag beregnes på
baggrund af de indbetalte ATP-bidrag, med forslaget vil skulle
beregnes på baggrund af det indberettede ATP-bidrag.
Beregningen af arbejdsgiverbidragene foretages efter lovens
ikrafttræden.
Til nr. 15
Det foreslås med
ændringsforslaget, at det i en ny affattelse af stk. 15, der
bliver stk. 17, bestemmes, at bekendtgørelserne om
fastsættelse af bidrag for 2015-2023 fra private
arbejdsgivere til finansiering af ATP-bidraget for modtagere af
forskellige arbejdsmarkedsydelser forbliver i kraft, indtil de
ophæves.
Arbejdsgivere betaler et
finansieringsbidrag, der dækker en del af udgifterne til
ATP-bidraget for forskellige arbejdsmarkedsydelser. Satserne herfor
er fastsat ved bekendtgørelse, og ATP har behov for at
anvende de historiske satser ved inddrivelse af finansieringsbidrag
for tidligere år.
Det vil sige, at bekendtgørelse nr.
1415 af 16. december 2014, bekendtgørelse nr. 1269 af 19.
november 2015, bekendtgørelse nr. 1429 af 1. december 2016,
bekendtgørelse nr. 1382 af 1. december 2017,
bekendtgørelse nr. 1361 af 29. november 2018,
bekendtgørelse nr. 1267 af 2. december 2019,
bekendtgørelse nr. 1823 af 7. december 2020,
bekendtgørelse nr. 2085 af 23. november 2021 og
bekendtgørelse nr. 1466 af 29. november 2022 vil forblive i
kraft, indtil de ophæves.
Med det foreslåede vil
bekendtgørelserne om fastsættelse af bidrag for
2015-2023 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes
og Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af
sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og
barselsdagpenge desuden forblive i kraft, indtil de
ophæves.
Det vil sige, at bekendtgørelse nr.
1416 af 16. december 2014, bekendtgørelse nr. 1270 af 19.
november 2015, bekendtgørelse nr. 1428 af 1. december 2016,
bekendtgørelse nr. 1383 af 1. december 2017,
bekendtgørelse nr. 1362 af 29. november 2018,
bekendtgørelse nr. 1266 af 2. december 2019,
bekendtgørelse nr. 1822 af 7. december 2020,
bekendtgørelse nr. 2086 af 23. november 2021 og
bekendtgørelse nr. 1467 af 29. november 2022 vil forblive i
kraft, indtil de ophæves.
Med det foreslåede vil
bekendtgørelserne om fastsættelse af størrelsen
af bidrag for 2013-2023 til Lønmodtagernes Garantifond til
dækning af fondens udgifter endelig forblive i kraft, indtil
de ophæves.
Det vil sige, at bekendtgørelse nr.
1233 af 24. november 2014, bekendtgørelse nr. 1339 af 26.
november 2015, bekendtgørelse nr. 1330 af 15. november 2016,
bekendtgørelse nr. 1199 af 9. november 2017,
bekendtgørelse nr. 1279 af 14. november 2018,
bekendtgørelse nr. 1127 af 14. november 2019,
bekendtgørelse nr. 1596 af 5. november 2020,
bekendtgørelse nr. 2052 af 12. november 2021 og
bekendtgørelse nr. 1418 af 26. oktober 2022 vil forblive i
kraft, indtil de ophæves.
Til nr. 16 og 17
Det foreslås med
ændringsforslagene at fordele indholdet af det fremsatte
lovforslags § 16, stk. 16, i to
stykker. Med det foreslåede vil indholdet således blive
fordelt på henholdsvis § 16, stk. 18, og § 16, stk.
19.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober
2023 og var til 1. behandling den 3. november 2023. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 28. juni 2023 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 211
(folketingsåret 2022-23, 2. samling). Den 25. oktober 2023
sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene,
høringsnotat og et ligestillingsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjarne Laustsen (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S)
Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Tanja
Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver
Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Ken Kristensen (V) Hans Andersen
(V) Anni Matthiesen (V) Karin Liltorp (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD) Sólbjørg
Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF) Niels
Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF)
Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe (SF) Kirsten Normann
Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV)
Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Moderaterne (M) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 3 | |