Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 30. november 2023
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til
lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1, 3 og 5-9. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 2 og 4.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, M, RV, IA, SIU og SP) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af ministeren
stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af SF
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (SF, DD, LA, KF, DF, EL og ALT) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
Der gøres opmærksom på,
at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle
et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Udtalelse fra
justitsministeren
Justitsministeren har anmodet om, at
følgende udtalelse om justering af lovforslagets almindelige
bemærkninger under pkt. 3 Forholdet til databeskyttelsesloven
og databeskyttelsesforordningen optages i udvalgets
betænkning:
»Forslag til lov om ændring af
selskabsloven, lov om skifte af dødsboer,
værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (L 51) (Digital behandling af tvangsopløsningssager og
dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere,
anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret
for Familieretshuset i værgemålssager m.v.) blev
fremsat den 11. oktober 2023.
Visse dele af lovforslaget har været
i offentlig høring over fremsættelsen, og på
baggrund af et høringssvar fra Datatilsynet har
Justitsministeriet fundet anledning til at foretage visse
justeringer af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Forholdet til
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
Af pkt. 3 om forholdet til
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen i
lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a.
følgende:
»Offentlige myndigheder kan bl.a.
videregive oplysninger om strafbare forhold, hvis videregivelsen
sker til varetagelse afprivate eller offentlige interesser, der
klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen
angår, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 2,
eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen
af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en
afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf.
databeskyttelseslovens § 8, stk. 3. Advokatrådet kan
behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis det er
nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og
denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede, jf.
databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.«
Det fremgår af Datatilsynets
høringssvar af 23. oktober 2023, at det ikke står
Datatilsynet klart, hvorfor der i det ovenstående henvises
til databeskyttelseslovens § 8, idet lovforslaget - inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 10 - i sig selv
må anses for at tilvejebringe hjemmel til behandling af
oplysninger om strafbare forhold. I det omfang, der er hjemmel til
behandling af oplysninger om strafbare forhold i anden lovgivning,
skal der efter Datatilsynets opfattelse ikke tillige være
hjemmel i databeskyttelseslovens § 8. Justitsministeriet har
på den baggrund fundet anledning til at korrigere afsnittet
ovenfor på følgende måde:
»Det følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt, at behandling af
personoplysninger vedrørende straffedomme og
lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger
på grundlag af artikel 6, stk. 1, kun må foretages
under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har
hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver
passende garantier for registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder.
Lovforslaget tilvejebringer - inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 10 - hjemmel til
behandling af oplysninger om strafbare forhold; både for
så vidt angår de offentlige myndigheders videregivelse
af sådanne oplysninger og Advokatrådets
behandling.«
Endvidere fremgår af pkt. 3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger følgende:
»Det er endvidere Justitsministeriets
vurdering, at offentlige myndigheders videregivelse af
personoplysninger til Advokatrådet, der er nødvendige
for rådets tilsyn med advokater (lovforslagets § 6, nr.
8 og 9), kan ske på grundlag af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis
den er nødvendig af hensyn til udførelsen af en
opgave som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Det er således
Justitsministeriets vurdering, at bestemmelserne
pålægger offentlige myndigheder en opgave med at
videregive oplysninger til Advokatrådet, som er
nødvendige for rådets tilsyn med advokater.«
Det fremgår af Datatilsynets
høringssvar, at det er Datatilsynets opfattelse, at i det
omfang, en offentlig myndighed har mulighed for at videregive
oplysninger, vil den bagvedliggende databeskyttelsesretlige hjemmel
være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e. Er der derimod tale om, at en offentlig myndighed skal
videregive oplysninger, vil den bagvedliggende hjemmel være
forordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Justitsministeriet har
på den baggrund fundet anledning til at berigtige afsnittet
ovenfor på følgende måde:
»Det er endvidere Justitsministeriets
vurdering, at offentlige myndigheders videregivelse efter
lovforslagets § 6, nr. 8, kan ske på grundlag af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til
udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Det er således
Justitsministeriets vurdering, at bestemmelsen giver offentlige
myndigheder en mulighed for at videregive oplysninger til
Advokatrådet, som er nødvendige for rådets
tilsyn med advokater.
Offentlige myndigheders videregivelse af
personoplysninger til Advokatrådet, der er nødvendige
for rådets tilsyn med advokater, jf. lovforslagets § 6,
nr. 9, kan ske på grundlag af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandling er lovlig, hvis
den er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,
som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.
Det er således Justitsministeriets vurdering, at
bestemmelserne pålægger offentlige myndigheder en
retlig forpligtelse til at videregive oplysninger til
Advokatrådet, som er nødvendige for rådets
tilsyn med advokater.««
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Som
fodnote til lovforslagets titel
indsættes:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24.
november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU,
EU-Tidende 2021, nr. L 438, side 1.«
[Indsættelse af EU-note i
lovforslaget]
Til § 1
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(DD, LA, KF, DF, EL og ALT):
2) I
den under nr. 2 foreslåede § 229 a indsættes i stk. 3 efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Hvis en bruger er fritaget fra
Digital Post, undtager skifteretten brugeren fra at anvende
domstolenes skifteportal.«
[Undtagelse fra at anvende
domstolenes skifteportal for brugere, der er fritaget fra Digital
Post]
Til § 4
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I
den under nr. 1 foreslåede
ændring af § 8, stk. 2, 2.
pkt., ændres »§ 10 a, stk. 5-8« til:
»§ 10 a, stk. 5-8 og 10«.
[Korrektion af henvisning]
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(DD, LA, KF, DF, EL og ALT):
4) I
den under nr. 7 foreslåede
affattelse af § 10 a, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Hvis en bruger er fritaget fra
Digital Post, undtager skifteretten brugeren fra at anvende
domstolenes skifteportal.«
[Undtagelse fra at anvende
domstolenes skifteportal for brugere, der er fritaget fra Digital
Post]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
5) I
det under nr. 9 foreslåede § 10 a, stk. 10, ændres »jf.
stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, « til:
»jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 samt
§ 8, stk. 2,«.
[Korrektion af henvisning]
Til § 5
6) I
det under nr. 4 foreslåede § 32, stk. 4, ændres »har
ret til terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen, herunder i
indkomstregistret, til de økonomiske oplysninger« til:
»har terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen,
herunder i indkomstregisteret, med henblik på at indhente de
økonomiske oplysninger«.
[Sproglig justering]
Til § 6
7)
Efter nr. 2 indsættes:
»01. I §
51 e, stk. 1, 2. pkt., ændres »72.« til:
»74.««
[Forhøjelse af
aldersgrænsen for tilkaldedommere]
8) Nr.
21 udgår, og i stedet indsættes:
»21. I §
260, stk. 3, ændres »ved personer, der er«
til: »ved personer, der«.
02. I
§ 260, stk. 3, nr. 1, ændres
»værge for en part,« til: »er værge
for en part,«.
03. I
§ 260, stk. 3, nr. 2, ændres
»beslægtet eller besvogret« til: »er
beslægtet eller besvogret«.
04. I
§ 260, stk. 3, nr. 3, ændres
»parten, samt ved« til: »parten eller«.
05. I
§ 260, stk. 3, nr. 4, udgår
»personer, der«.«
[Sproglig justering]
Til § 13
9) I
stk. 10 indsættes efter
»afløses af regler«: »udstedt«.
[Sproglig justering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget indsættes
en manglende EU-note til lovforslagets titel.
Til nr. 2 og 4
Med ændringsforslagene foreslås
det, at skifteretten af egen drift undtager personer, der er
fritaget fra Digital Post, fra at anvende domstolenes skifteportal
i forbindelse med behandling af tvangsopløsningssager og
dødsboskiftesager på domstolenes skifteportal.
Skifteretten vil samtidig beslutte, hvordan
kommunikation mellem skifteretten og personen, der er undtaget fra
at bruge domstolenes skifteportal, herefter skal ske i henhold til
bestemmelsernes sidste punktum. Hvis ændringsforslagene
vedtages, vil der blive stillet de nødvendige
konsekvensændringsforslag til 3. behandling.
Til nr. 3
Det fremgår af
dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at oplysning
om besiddelse af afdødes aktiver gives til skifteretten
på domstolenes skifteportal eller til den person, som
varetager boets interesser. Af bestemmelsens 2. pkt. fremgår
det, at § 10 a, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Det
fremgår af lovforslagets § 4, nr. 1, at i
dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres
»§ 10 a, stk. 5« til: »§ 10 a, stk.
5-8«.
Det foreslås med
ændringsforslaget, at i lovforslagets § 4, nr. 1, ændres »§ 10 a, stk.
5-8« til: »§ 10 a, stk. 5-8 og 10.
Ændringen vil medføre, at de
regler, Domstolsstyrelsen måtte fastsætte efter den
foreslåede § 10 a, stk. 10, der omhandler anmeldelse
m.v. til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, også
kan finde anvendelse med hensyn til at give oplysninger om
besiddelse af afdødes aktiver, jf. dødsboskiftelovens
§ 8, stk. 2, 1. pkt.
Til nr. 5
Det fremgår af
dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at oplysning
om besiddelse af afdødes aktiver gives til skifteretten
på domstolenes skifteportal eller til den person, som
varetager boets interesser. Det fremgår af lovforslagets
§ 4, nr. 9, at i dødsboskiftelovens § 10 a
indsættes et nyt stykke, hvorefter Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, hvordan anmeldelse m.v., jf. stk. 1, 1.
og 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, til skifteretten skal ske
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Det foreslås med
ændringsforslaget, at i lovforslagets § 4, nr. 9, ændres »jf. stk. 1, 1. og 2.
pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4,« til: »jf. stk. 1, 1.
og 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 samt § 8, stk.
2,«
Ændringen vil medføre, at de
regler, som Domstolsstyrelsen måtte fastsætte efter den
foreslåede § 10 a, stk. 10, også kan finde
anvendelse med hensyn til at give oplysninger om besiddelse af
afdødes aktiver, jf. dødsboskiftelovens § 8,
stk. 2, 1. pkt.
Til nr. 6
Det fremgår af lovforslagets §
5, nr. 3, at der i værgemålslovens § 28
indsættes et nyt stykke, hvorefter Familieretshuset
til brug for tilsynet med værgerne har terminaladgang hos
told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregistret, med
henblik på at indhente de økonomiske oplysninger om
den, der er under værgemål, der er nødvendige
for sagens behandling. Det fremgår af lovforslagets § 5,
nr. 4, at der i værgemålslovens § 32
indsættes et nyt stykke, hvorefter justitsministeren efter
forhandling med skatteministeren kan fastsætte regler om, at
Familieretshuset til brug for fastsættelse af vederlag har
ret til terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen, herunder i
indkomstregisteret, til de økonomiske oplysninger om den,
der er under værgemål, der er nødvendige for
sagens behandling.
Det foreslås med
ændringsforslaget, at i lovforslagets § 5, nr. 4, ændres »har ret til
terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen, herunder i
indkomstregistret, til de økonomiske oplysninger« til:
»har terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen,
herunder i indkomstregisteret, med henblik på at indhente de
økonomiske oplysninger«.
Der er tale om en sproglig justering, der
har til hensigt at ensrette formuleringerne i de bestemmelser, der
foreslås med lovforslagets § 5, nr. 3 og 4.
Til nr. 7
Retsplejelovens § 51 e angår
muligheden for at tilkalde en pensioneret dommer til at virke som
dommer ved et embede i en nærmere bestemt periode. Det
fremgår af § 51, stk. 2, 2. pkt., at tilkaldeperioden
kun under særlige omstændigheder kan forlænges ud
over dommerens fyldte 72. år.
Det foreslås i § 51 e, stk. 1,
2. pkt., at ændre »72.« til:
»74.«.
Forslaget indebærer, at
aldersgrænsen for, hvornår en pensioneret dommer som
udgangspunkt kan være tilkaldt til at virke som dommer ved et
embede, forhøjes fra 72 år til 74 år.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet
ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde, herunder
med hensyn til hvilke særlige omstændigheder der kan
begrunde, at tilkaldeperioden forlænges ud over
aldersgrænsen.
I kraft af henvisningen til § 51 e i
retsplejelovens § 54, stk. 3, vil den forhøjede
aldersgrænse for tilkaldedommere finde tilsvarende anvendelse
med hensyn til tilkaldelse af pensionerede fuldmægtige ved
domstolene. Fuldmægtige ved domstolene omfatter navnlig
dommerfuldmægtige og retsassessorer.
Til nr. 8
Det fremgår af retsplejelovens §
260, stk. 2, at advokater er eneberettigede til at møde i
retten som fuldmægtige for parterne, medmindre andet
følger af bestemmelserne i stk. 3, 5, 6, 7, 9 og 10. Af stk.
3, nr. 3, fremgår det, at der dog kan mødes for en
part i retten ved personer, der er hører til samme husstand
som parten, og af stk. 3, nr. 4, fremgår det, at der dog kan
mødes for en part i retten ved personer, der er personer,
der er ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1
måned, og, når parten ikke selv er advokat, ikke med
det særlige formål at møde i retten.
Med ændringsforslaget foreslås
det at foretage en række sproglige justeringer i
retsplejelovens § 260, stk. 3.
Til nr. 9
Det fremgår af lovforslagets §
13, stk. 10, at regler udstedt i medfør af § 148 a,
stk. 8 og 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december
2022, som ændret ved § 344 i lov nr. 718 af 13. juni
2023, § 2 i lov nr. 741 af 13. juni 2023 og § 31 i lov
nr. 753 af 13. juni 2023, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler i medfør af
§ 148 a, stk. 10 og 11, i retsplejeloven, jf. denne lovs
§ 6, nr. 18.
Det foreslås med dette
ændringsforslag i bestemmelsen efter »afløses af
regler« at indsætte: »udstedt«.
Der er tale om en sproglig justering, og
der er således ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring med forslaget.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober
2023 og var til 1. behandling den 7. november 2023. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 28. juni 2023 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 238 (folketingsåret
2022-23, 2. samling). Den 11. oktober 2023 sendte justitsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget, og
den 3. november 2023 sendte justitsministeren et supplerende
høringssvar og høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Fie
Hækkerup (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn
(S) Rasmus Stoklund (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V)
Marie Bjerre (V) Jan E. Jørgensen (V) Tobias Grotkjær
Elmstrøm (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda
Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP)
Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Sólbjørg Jakobsen
(LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Niels
Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid
Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Nikoline Erbs
Hillers-Bendtsen (ALT)
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Moderaterne (M) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 3 | |