Fremsat den 5. oktober 2023 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af byggeloven

(Undtagelse fra kundgørelse af tekniske specifikationer i Lovtidende m.v.)

§ 1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret senest ved lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 6 D indsættes:

»§ 6 E. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske specifikationer kan opnås.

Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«

2. I § 8, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »sti«: »samt mindsteafstand for bebyggelse mod vej«.

3. I § 25 E, stk. 3, 1. pkt., § 25 F, stk. 1-3, og § 25 F, stk. 4, 2. pkt., ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til: »Social- og Boligstyrelsen«.

4. I § 30, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »byggevarer«: »samt markedsovervågning heraf«.

5. I § 31 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »og lokaliteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer« til: », transportmidler og andre lokaliteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer og transporterer byggevarer«.

6. I § 31 B, stk. 5, ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til: »markedsovervågningsmyndigheden«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den politiske aftale om bygge- og boligpolitiske indsatser af 15. maj 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

I henhold til aftalen skal der fremsættes en ændring af byggeloven, som indebærer undtagelse fra kundgørelse af tekniske specifikationer i Lovtidende, præciseret bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej samt præcisering af to af byggelovens bestemmelser om markedsovervågning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Undtagelse fra kundgørelse af tekniske specifikationer i Lovtidende

2.1.1. Gældende ret

Grundlovens § 22, 2. pkt., indebærer, at love skal kundgøres. Det antages, at kundgørelseskravet også gælder for bekendtgørelser. Grundloven indeholder ikke bestemte krav til kundgørelsens form.

Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende, at blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende, og at Lovtidende er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtidende kan fraviges ved lov, når der fastsættes en alternativ kundgørelsesmåde.

Der findes flere eksempler på, at der i lovgivningen henvises til tekniske specifikationer, samt at det har været nødvendigt at fravige den almindelige kundgørelsesordning i Lovtidende på det pågældende ministeriums område. Af eksempler kan blandt andre nævnes Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021 om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. § 28 a, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj 2022 om vandforsyning m.v., jf. § 71 a, samt Forsvarsministeriets lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017 om beredskabsloven, jf. § 33 a.

Regler fastsat i medfør af byggeloven henviser til tekniske specifikationer. Tekniske specifikationer indeholder blandt andet dokumentationsmetoder, beskrivelser af teknisk kontrol og testmetoder, som er relevante i forbindelse med efterlevelsen af visse krav. Disse tekniske specifikationer kan f.eks. tilgås hos pågældende myndighed, på biblioteker landet over og rekvireres mod betaling hos rettighedshaver og indføres ikke i Lovtidende.

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med ændringen er, at social- og boligministeren efter en konkret vurdering kan undtage nærmere angivne tekniske specifikationer, der henvises til i regler fastsat i medfør byggeloven, fra kravet om indførelse i Lovtidende. I tilknytning hertil foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan der kan opnås adgang til indholdet af de tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende. Forslaget skal sikre, at tekniske specifikationer kan undtages fra indførelse i Lovtidende og i stedet kundgøres på anden vis.

Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer er ophavsretligt beskyttede, eller at tekniske specifikationer retter sig mod en snæver kreds af professionelle brugere.

Tekniske specifikationer, som undtages fra kundgørelseskravet, indeholder oftest teknisk detaljerede anvisninger og dokumentationsmetoder samt beskrivelser af teknisk kontrol og testmetoder. Målgruppen for byggelovgivningen, herunder den professionelle byggebranche, er bekendt med og vant til denne form for regulering, hvor der henvises til tekniske specifikationer på området, som ikke kundgøres i Lovtidende.

Det foreslås, at der i byggeloven indsættes en bestemmelse om, at social- og boligministeren kan fastsatte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Regler fastsat i medfør af byggeloven, hvori der henvises til tekniske specifikationer, indføres i overensstemmelse med den normale kundgørelsesordning i Lovtidende.

Ministeren fastsætter herefter regler om, hvordan kundgørelse af tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, skal ske. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at specifikationerne kan tilgås uden betaling hos den pågældende myndighed og på biblioteker landet over, og at specifikationerne derudover vil kunne rekvireres mod betaling hos rettighedshaver.

Social- og Boligministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, og som ikke indføres i Lovtidende, kan undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på originalsproget (typisk engelsk).

Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer retter sig mod en snæver kreds af professionelle brugere og er af særlig teknisk karakter. Disse professionelle brugere antages desuden at være vant til at anvende specifikationer på andre sprog end dansk.

Forslaget er kodificering af gældende praksis og vil derfor ikke medføre en ændring af heraf.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.2. Præciseret bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af krav om mindsteafstand for bebyggelse mod vej

2.2.1. Gældende ret

Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bekendtgørelsen om bygningsreglementet (herefter bygningsreglementet) fastsættes regler om mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti, men det vurderes, at der ikke på nuværende tidspunkt er udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej.

Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som blev moderniseret ved lov nr. 228 af 31. marts 2001 om ændring af byggeloven. Af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 167, fremgår det, at der tidligere i byggeloven var faste krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti, hvilket var kendt som det såkaldte fritliggende krav. Bestemmelsen blev med vedtagelsen af lovforslaget i stedet udformet som en bred bemyndigelse med henblik på senere at kunne fastsætte andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen. Det fremgår dog ikke entydigt, om bestemmelsen også kan omfatte et krav om mindsteafstand til vej.

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I bygningsreglementet har der herefter været indført et krav om mindsteafstand til vej, hvilket dog blev ændret per 1. januar 2021, da der var opstået tvivl om, hvorvidt den eksisterende hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings afstand mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen af bygningsreglementet, der forløb i perioden fra 8. oktober 2020 til 5. november 2020, foreslog flere af høringsparterne, at der blev tilføjet hjemmel i byggeloven til at fastholde kravet som hidtil.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at dette kan rummes inden for byggeloven og foreslår på den baggrund, at byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, ændres, således at det entydigt fremgår, at bestemmelsen også omfatter mindsteafstand for bebyggelse mod vej. Herefter vil det være muligt at fastlægge et afstandskrav mod vej med en ændring af bygningsreglementet. Ved udmøntning vil de nærmere betingelser blive fastlagt.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. byggelovens § 8, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.3. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen om straf

2.3.1. Gældende ret

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 305 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (herefter byggevareforordning) fastsætter blandt andet regler om markedsføring og salg af byggevarer og om markedskontrol heraf.

Byggevareforordningen henviser til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, som fastsætter EU-regler for blandt andet markedskontrol, herunder også krav til medlemsstaterne om sanktioner for overtrædelse af EU-reglerne.

Social- og boligministeren er i medfør af den gældende byggelovs § 30, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om byggevarer, bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede bestemmelser.

Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i markedskontrolbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1465 af 28. juni 2021 om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer, med en strafbestemmelse, der henviser direkte til byggevareforordningen.

Ved overtrædelse af markedskontrolbekendtgørelsen kan der gives påbud om berigtigelse af det ulovlige forhold eller straffes med bøde.

Byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., blev indsat i byggeloven ved lov nr. 734 om ændring af byggeloven af den 8. juni 2018 med henblik på at gøre reglerne for overtrædelse af byggevareforordningen mere gennemskuelige, således at det blev mere tydeligt, hvilke regler der straffes efter ved en eventuel overtrædelse.

I forbindelse med lovændringen blev det under udarbejdelsen af bestemmelsen skønnet hensigtsmæssigt, at der blev taget højde for en eventuel udstedelse af nye EU-regler på området, og derfor blev bestemmelsen formuleret bredt.

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse m.v. (herefter markedsovervågningsforordning) blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2019 og trådte i kraft i 2021. Markedsovervågningsforordningen har til hensigt at højne produktsikkerheden samt sikre bedre markedsovervågning på det indre marked for produkter, herunder byggevarer.

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt social- og boligministeren efter gældende regler har bemyndigelse til at fastsætte strafbestemmelser for overtrædelse af markedsovervågningsforordningen, foreslås det at udvide ordlyden af byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., til også at omfatte markedsovervågning udtrykkeligt.

Med den foreslåede ændring af byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., vil der således indføres udtrykkelig hjemmel til, at social- og boligministeren også er bemyndiget til at fastsætte strafbestemmelser i form af bøde efter markedsovervågningsforordningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

2.4. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen vedrørende lokaliteter

2.4.1 Gældende ret

Efter de gældende regler har social- og boligministeren, eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget hertil, som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af byggelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokaliteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle relevante dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myndigheden kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som besidder relevant teknisk indsigt.

Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes i dansk byggeri, lever op til de gældende sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, er det afgørende, at der foretages en effektiv markedskontrol af byggevarer.

Behovet for kontrolbesøg skal ses i lyset af, at det kan have alvorlige sikkerheds- og sundhedsmæssige konsekvenser, såfremt der bliver anvendt byggevarer, der ikke opfylder de gældende standarder eller krav i byggelovgivningen. Sådanne byggevarer kan f.eks. indeholde giftige stoffer, som kan have sundhedsskadelige eller deciderede livsfarlige konsekvenser. Ligeledes kan ulovlige byggevarer have en manglende bæreevne og funktionalitet, som i yderste konsekvens kan føre til sammenstyrtninger. Dette indebærer, at der i visse tilfælde kan være behov for at skaffe sig adgang og foretage nærmere undersøgelser - også imod forhandlerens ønske, og at det bedst egnede middel til at gennemføre sådanne undersøgelser er uanmeldte kontrolbesøg.

Markedskontrolordningen administreres i overensstemmelse med reglerne i lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven).

Hovedreglen i retssikkerhedslovens § 5 er, at en part skal underrettes inden et tvangsindgreb finder sted. Der findes dog en mulighed for at fravige denne hovedregel, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives. Denne undtagelse tager først og fremmest sigte på tilfælde, hvor en myndighed foretager tvangsindgreb som led i sin kontrol- eller tilsynsvirksomhed. Kontrolbesøg kan således foretages uvarslet, hvis det i det konkrete tilfælde efter en konkret vurdering må antages, at øjemedet ville blive forspildt, såfremt der skete en forudgående varsling. Varsling vil også kunne undlades i de tilfælde, hvor det generelt må antages, at øjemedet ville blive forspildt, såfremt den pågældende borger eller virksomhed var advaret forinden.

Med byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., er der desuden hjemmel til, at kontrolenheden har adgang til 1) byggevarer, 2) byggepladser, 3) lokaliteter og 4) relevante dokumenter. Ved byggevarer forstås i denne sammenhæng alle varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker, herunder bygninger og anlægsarbejder.

Ved byggepladser forstås et sted, hvor et bygværk opføres. Ved lokaliteter forstås såvel offentligt tilgængelige eller private steder, hvor byggevarer opbevares eller lignende af producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled. Som eksempler kan nævnes lagre, containere og forretningslokaler. Ved relevante dokumenter forstås ydeevnedeklaration, som er et dokument, der følger enhver CE-mærket byggevare i medfør af byggevareforordningen, og dokumenter med angivelse af virksomhedens omsætning af den pågældende byggevare og dokumenter med angivelse af, hvilke forhandlere der har aftaget den pågældende byggevare. Der skal gives adgang til dokumenter både i fysisk og elektronisk form.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at en lokalitet også kan være et transportmiddel. Det fremgår dog ikke udtrykkeligt af gældende bestemmelser om markedskontrol, at den kontroludøvende myndighed som led i kontrollen af lokaliteter også har adgang til transportmidler, hvor opbevaring eller lignende, herunder f.eks. transport, af byggevarer foregår.

2.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes i dansk byggeri, lever op til de gældende sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, er det afgørende, at der foretages en effektiv markedskontrol af byggevarer.

For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt transportmidler ligeledes er omfattet af bestemmelsens ordlyd, indsættes der i byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., at den kontroludøvende myndighed foruden adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokaliteter ligeledes har adgang til transportmidler, hvor opbevaring eller lignende, herunder f.eks. transport, af byggevarer foregår. Med denne præcisering sigtes der desuden efter at komme så tæt som muligt på markedsovervågningsforordningens ordlyd i forordningens præambelbetragtning nummer 38 samt artikel 14, stk. 4, litra e, hvor transportmidler ligeledes anføres udtrykkeligt som eksempel på de lokaliteter, hvor den kontroludøvende myndighed som led i kontrollen kan få adgang til.

For at sikre, at den kontroludøvende myndighed får mulighed for at få adgang til alle relevante lokaliteter, hvor opbevaring eller lignende, herunder f.eks. transport, af byggevarer foregår, foreslås det at præcisere bestemmelsens ordlyd til at omfatte "andre lokaliteter" frem for alene at nævne "lokaliteter". Formålet med denne præcisering er at understrege i endnu højere grad end tidligere, at lokaliteter anført i bestemmelsens ordlyd ikke udgør en udtømmende liste af lokaliteter. Der er derfor tale om en præcisering.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have offentlige økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juni 2023 til den 30. juni 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Ankenævnet på Energiområdet, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Astma-Allergi Danmark, BAT-Kartellet, Bips-Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde, BL Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejderforbundet, BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark, Brancheforeningen Danske Byggecentre, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr (BFS), Kooperationen, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietet, Bygherreforeningen, Bygningsfredningsforeningen (BYFO), Dabyfo - Forum for Danske Bygningsmyndigheder, DANAK, Dancert - Teknologisk Institut, Danmark Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Lejerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Standard, Dansk Teater, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk Varme Service (DVS), Dansk Ventilation Service, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Beredskaber, Danske Bygningskonsulenter, Danske Handicaporganisationer, Danske Kloakmestre, Danske Lejere, Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E), Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA, Den Danske Landinspektørforening, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DHI Danmark, DI Dansk Byggeri, DI Digital, DI Energibranchen, DI Handel, DI Rådgiverne, Ørsted, E. On Denmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark, DrivkraftDanmark, Energiforum Danmark, Energiservice A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation, ETA Danmark A/S, Eurofins, FABA, APPLiA Danmark, Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK, Forbundet Arkitekter og Designere, FORCE Technology, Foreningen af Danske Kraftvarmemærker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Forsikring og Pension, FSR Danske Revisorer, Glasindustrien, God Adgang, HE-sekretariatet, Evida, Hofor, Horesta, Hovedstadens Beredskab, SMVdanmark, Ingeniørforeningen Danmark, Kommunernes Landsforening, Konstruktørforeningen, KTC - Kommunalteknisk Chefforening, Københavns Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur, Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinmestrenes Foreningen, Molio - Byggeriets Videncenter, NGF Nature Energy, Nævnenes Hus, Nævnenes Hus - Byggeklageenheden, Nævnenes Hus - Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realdania, Rambøll, Rørforeningen, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Byens Ejendom, Seges, SikkerhedsBranchen, Skorstensfejerlauget, BUILD (tidl. Statens Byggeforskningsinstitut), Statikeranerkendelsesudvalget, Stålcentrum, SYD Energi, Syddansk Universitet, Tekniq Installatørernes Organisation, Teknologisk Institut, Teleindustrien, Træinformation, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter, VarmeIsoleringsForeningen (VIF), Varmepumpefabrikantforeningen, VELTEK, Vindmølleindustrien, Vinduesindustrien - Wind Denmark, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende, at blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende, og at Lovtidende er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtidende kan fraviges ved lov, når der fastættes en alternativ kundgørelsesmåde.

Efter det foreslåede § 6 E, stk. 1, 1. pkt., kan social- og boligministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Det vil betyde, at sådanne tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende.

Efter det foreslåede § 6 E, stk. 1, 2. pkt., fastsætter social- og boligministeren endvidere regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske specifikationer kan opnås.

Det vil betyde, at hvis social- og boligministeren fastsætter regler om, at tekniske specifikationer undtages fra kundgørelse i Lovtidende, vil ministeren også fastsætte regler om, hvordan der herefter opnås tilgang til tekniske specifikationer. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at specifikationerne kan tilgås uden betaling hos den pågældende myndighed og på biblioteker landet over, og at specifikationerne derudover vil kunne rekvireres mod betaling hos rettighedshaver.

Efter det foreslåede § 6 E, stk. 2, kan social- og boligministeren fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. § 6 E, stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Det vil betyde, at tekniske specifikationer affattet på andre sprog end dansk, som ikke indføres i Lovtidende, undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på originalsproget (typisk engelsk).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bekendtgørelsen om bygningsreglementet fastsættes regler om mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti, men det vurderes, at der på nuværende tidspunkt er tvivl om, hvorvidt der også kan fastsættes regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej.

Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som senest blev moderniseret ved lov nr. 228 af 31. marts. 2001 om ændring af byggeloven. Af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 167, fremgår det, at der tidligere i byggeloven var faste krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti. Bestemmelsen blev med vedtagelsen af lovforslaget i stedet udformet som en bred bemyndigelse med henblik på senere at kunne fastsætte andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen. Det fremgår dog ikke entydigt, at bestemmelsen også kan omfatte et krav om mindsteafstand til vej.

I bygningsreglementet har der herefter været indført et krav om mindsteafstand til vej, hvilket dog blev ændret per 1. januar 2021, da der var opstået tvivl om, hvorvidt den eksisterende hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings afstand mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen af bygningsreglementet, der forløb i perioden fra 8. oktober 2020 til 5. november 2020, foreslog flere af høringsparterne, at der blev tilføjet hjemmel i byggeloven til at fastholde kravet som hidtil.

Det foreslås, at byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, ændres, således at det entydigt fremgår, at bestemmelsen også omfatter mindsteafstand for bebyggelse mod vej.

Det betyder, at det herefter vil være muligt at fastlægge afstandskrav for bebyggelse mod vej med en ændring af bekendtgørelsen om bygningsreglementet.

Bestemmelsen forventes at blive udmøntet således, at der udstedes regler, der er sammenlignelige med det, der var gældende frem til per 1. januar 2021. Det vil fortsat være således, at bestemmelsen skal forstås som en bred bemyndigelse til at fastsætte regler om mindsteafstand, herunder hvordan denne afstand skal bedømmes. Ved udmøntning vil de nærmere betingelser blive fastlagt.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. byggelovens § 8, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der henvises i byggelovens § 25 E, stk. 3, 1. pkt., § 25 F, stk. 1-3, og § 25 F, stk. 4 til den daværende Trafik- og Byggestyrelse.

Efter det foreslåede § 25 E, stk. 3, 1. pkt., § 25 F, stk. 1-3, og § 25 F, stk. 4, 2. pkt., ændres betegnelsen til Social- og Boligstyrelsen, hvilket blandt andet følger af den kongelige resolution af 15. december 2022, hvor myndighedskompetencen senest er ressortflyttet.

Der er således tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 4

I medfør af § 30, stk. 2, 2. pkt., kan social- og boligministeren fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede bestemmelser. Dette betyder, at der blandt andet kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af byggevareforordningen, herunder de bestemmelser i byggevareforordningen, som henviser til forordningen om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter.

Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i markedskontrolbekendtgørelsen med en strafbestemmelse, der henviser direkte til byggevareforordningen.

Bestemmelsen blev indført i byggeloven i 2018. I lovbemærkningerne hertil nævnes det, at det under udarbejdelsen af bestemmelsen blev skønnet hensigtsmæssigt, at der blev taget højde for en eventuel udstedelse af nye EU-regler på området, og derfor blev bestemmelsen formuleret bredt. Bestemmelsen vurderes derfor også at omfatte bøde for overtrædelse af markedsovervågningsforordningen.

Efter det foreslåede § 30, stk. 2, 2. pkt., præciseres det således, at markedsovervågning af byggevarer også omfattes af bestemmelsens ordlyd.

Denne præcisering foreslås for at sikre udtrykkelig hjemmel til, at social- og boligministeren har bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af markedsovervågningsforordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I medfør af § 31 B, stk. 1, har social- og boligministeren, eller den offentlige myndighed, der er bemyndiget hertil, som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af byggelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokaliteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle relevante dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myndigheden kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som besidder relevant teknisk indsigt. Bestemmelsen vurderes også at omfatte transportmidler som del af begrebet "lokaliteter".

Efter det foreslåede § 31 B, stk. 1, 1. pkt., vil det udtrykkeligt fremgå, at transportmidler og andre lokaliteter, hvor producenter, forhandlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer og transporterer byggevarer er omfattet af bestemmelsen.

Med denne præcisering sigtes der efter at komme så tæt som muligt på markedsovervågningsforordningens ordlyd i forordningens præambelbetragtning nummer 38 samt artikel 14, stk. 4, litra e, hvor transportmidler ligeledes anføres udtrykkeligt som eksempel på de lokaliteter, hvor den kontroludøvende myndighed som led i kontrollen kan få adgang til.

Det betyder, at den udøvende kontrolmyndighed også kan få adgang til transportmidler, hvor opbevaring eller lignende, herunder f.eks. transport, af byggevarer foregår, uden retskendelse, således at muligheden for at stoppe salget og distributionen af ulovlige varer styrkes.

Det foreslås endvidere, at ordlyden af byggelovens § 31 B, stk. 1, 1. pkt., i forhold til udtrykket "lokaliteter" ligeledes præciseres således, at bestemmelsens ordlyd fremover omfatter "andre lokaliteter" frem for alene at nævne udtrykket "lokaliteter".

Denne præcisering foreslås for at sikre, at den kontroludøvende myndighed får mulighed for at få adgang til alle relevante lokaliteter, hvor opbevaring eller lignende, herunder f.eks. transport, af byggevarer foregår. Formålet hermed er at understrege i endnu højere grad end tidligere, at lokaliteter anført i bestemmelsens ordlyd ikke udgør en udtømmende liste af lokaliteter. Der er derfor tale om en præcisering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Der henvises i byggelovens § 31 B, stk. 5, til daværende Trafik- og Byggestyrelsen.

Efter det foreslåede § 31 B, stk. 5, ændres betegnelsen til markedsovervågningsmyndigheden.

Ændringen skal afspejle, at markedsovervågning af byggevarer ikke længere varetages af den daværende Trafik- og Byggestyrelse.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Da byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse landsdele, jf. byggelovens § 34, gælder loven heller ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov