L 47 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven.

(Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 28-11-2023

Afgivet: 28-11-2023

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 28. november 2023

20231_l47_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 28. november 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget støtter, at lovforslaget om fravalg af genoplivningsforsøg vedtages. Danmarksdemokraterne er i udgangspunktet positive over for at give danskerne flere muligheder for selvbestemmelse, men vi mener samtidig, at retten til fravalg af genoplivning bør følges op af en massiv informationsindsats, når der ikke ligger en lægefaglig vurdering bag retten til fravalg. Det bør understøttes, at borgerne er bevidste om konsekvenserne ved et fravalg af genoplivning, og at beslutningerne ikke træffes i affekt, samt specificeres, at fokus i sundhedsvæsenet altid er at værne om livet, når det er meningsfuldt for borgeren samt i et sundhedsfagligt perspektiv. I den forbindelse bemærkes det, at der i dag er gode muligheder for at fravælge genoplivning, når man ligger for døden eller er uhelbredeligt syg eller de fysiske konsekvenser af livsforlængende behandling, herunder hjertestop, vil være alvorlige og lidelsesfulde. I forlængelse heraf noteres det, at størstedelen af de danskere, der er friske og rørige, men rammes af et hjertestop, vil opleve at vende tilbage til en normal hverdag og en tilværelse med høj livskvalitet.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2023 og var til 1. behandling den 26. oktober 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 2. juni 2023 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 247 (folketingsåret 2022-23, 2. samling). Den 5. oktober 2023 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Tanja Larsson (S) Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) nfmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Sara Emil Baaring (S) Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Mette Thiesen (DF) Kirsten Normann Andersen (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Runa Friis Hansen (EL) Stinus Lindgreen (RV) Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Moderaterne (M)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)3