Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 21. november 2023
Forslag
til
Lov om ændring af lov om lægemidler
og sundhedsloven
(Transparens i lægemiddellagre, salg
og udlevering af lægemidler under særlige
omstændigheder og transport af patienter fra udlandet til
sundhedsbehandling i Danmark som følge af internationale
humanitære krisesituationer)
§ 1
I lov om lægemidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 339 af 15. marts 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 1, ændres
»§§ 12 og 13« til: »§
12«.
2. I
§ 29, stk. 1, indsættes
efter »lægemidler«: »til mennesker eller
dyr«.
3. I
§ 29 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Lægemiddelstyrelsen kan under særlige
omstændigheder tillade salg eller udlevering af
lægemidler til mennesker eller dyr, som ikke er omfattet af
en markedsføringstilladelse eller ikke markedsføres i
Danmark.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
4. I
§ 30, 1. pkt., udgår
»og Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske
Universitet«, og efter »testpræparater«
indsættes: »til mennesker eller dyr«.
5.
Efter § 75 indsættes:
»§ 75 a. Følgende
virksomheder og personer m.v. skal indberette deres lagerbeholdning
af godkendte apoteksforbeholdte kritiske humane lægemidler
til Lægemiddelstyrelsen:
1) Virksomheder
med tilladelse til engrosforhandling af lægemidler efter
§ 39, stk. 1, der forhandler godkendte apoteksforbeholdte
kritiske humane lægemidler.
2) Apoteker.
3) Offentlige
sygehusapoteker.
4) Regionale
selskaber oprettet efter sundhedslovens § 78, stk. 3.
Stk. 2.
Virksomheder og personer m.v. nævnt i stk. 1 kan indberette
deres lagerbeholdning af alle godkendte humane lægemidler til
Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 3.
Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om, at stk. 1
og 2 også gælder for private sygehusapoteker.
Stk. 4.
Lægemiddelstyrelsen fastsætter nærmere regler om
formkrav for indberetningen af lagerbeholdningen efter stk. 1 og 2
og regler udstedt i medfør af stk. 3 og om hyppigheden af
indberetningen.«
6. I
§ 104, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »§ 71 d, stk. 1,«:
»§ 75 a, stk. 1,«.
7. I
§ 105 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Lægemiddelstyrelsen kan pålægge den, der
tilsidesætter oplysningspligten i medfør af § 75
a, stk. 1, en administrativ tvangsbøde. Tvangsbøden
udgør 500 kr. pr. påbegyndt uge. Tvangsbøden,
der tilfalder statskassen, tillægges
udpantningsret.«
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1011 af 17. juni 2023, som ændret ved lov nr. 907 af 21.
juni 2022, § 48 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 22 i
lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 175 indsættes i afsnit
XII:
Ȥ 175 a. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan på anmodning fra et andet land, som
befinder sig i en humanitær krisesituation, tilbyde transport
til og fra Danmark til en eller flere patienter, som har ret til
sygehusbehandling i Danmark efter regler udstedt i medfør af
§ 8, stk. 2, og disses nærmeste
pårørende.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter inddragelse af det
pågældende regionsråd pålægge et
regionsråd at bistå med transportløsninger efter
stk. 3.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
indholdet af tilbuddet efter stk. 1, herunder om mulige
transportløsninger og omfang og varighed af tilbuddet og om
samarbejde med andre offentlige myndigheder og private virksomheder
m.v.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.