Fremsat den 5. oktober 2023 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

(Forlængelse af Afghanistan-særloven)

§ 1

I lov nr. 2055 af 16. november 2021 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 5, ændres »ikke forlænges« til: »forlænges til den 30. november 2025, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen«.

2. I § 2 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 1 skal indgives til Udlændingestyrelsen inden opholdstilladelsens udløb. Ansøgninger, der indgives efter opholdstilladelsens udløb, afvises, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 5. Der tillægges opsættende virkning ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 1, stk. 5.«

3. I § 3, stk. 2, ændres »ikke forlænges« til: »forlænges til udløbet af det herboende familiemedlems forlængede opholdstilladelse, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen«.

4. I § 3 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter stk. 1 skal indgives til Udlændingestyrelsen inden opholdstilladelsens udløb. Ansøgninger, der indgives efter opholdstilladelsens udløb, afvises, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 4. Der tillægges opsættende virkning ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 2.«

5. I § 4, stk. 2, nr. 4, ændres »SIS II« til: »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til: »SIS-forordningen«, og i § 4, stk. 5, og § 8, stk. 4, ændres »SIS II« til: »SIS«.

6. I § 8, stk. 2, 1. pkt., efter »til stede« indsættes: »enten«.

7. I § 9, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »EU-reglerne«: », eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse efter loven«, og i 4. pkt., ændres »2 år fra meddelelsen af opholdstilladelsen« til: »den 30. november 2025«.

8. I § 17, stk. 3, indsættes efter »virkning«: », dog senest indtil lovens udløb, jf. § 28, stk. 1, den 1. december 2025«.

9. I § 28, stk. 1, ændres »1. juni 2024« til: »1. december 2025«.

§ 2

Loven træder i kraft den 27. november 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

På baggrund af en markant forværret sikkerhedssituation i Afghanistan i forbindelse med den militære tilbagetrækning i sommeren 2021 blev et bredt flertal i Folketinget enige om at tilbyde personer, der i Afghanistan havde bistået danske myndigheder mv., evakuering til Danmark samt at tilbyde de pågældende en 2-årig opholdstilladelse i Danmark. Folketinget vedtog i forlængelse heraf den 11. november 2021 lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (herefter særloven).

Med særloven sikrede man en helt særlig og 2-årig opholdstilladelse til de personer, som havde bidraget til den danske indsats i Afghanistan, og som Danmark havde et særligt ansvar for. Det gjorde, at man effektivt kunne yde en helt særlig indsats til disse personer, uagtet om de i øvrigt opfyldte de almindelige betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder asyl. Særloven sikrede således, at persongruppen under deres ophold i Danmark fik de bedst mulige forudsætninger for at indgå som en aktiv del af det danske samfund.

De første opholdstilladelser efter særloven udløber i slutningen af 2023. I Afghanistan er Taleban fortsat ved magten, og der synes ikke umiddelbart at være udsigt til, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Det er regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) opfattelse, at Danmark fortsat har et ansvar over for de personer, som i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv. Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at særloven bør forlænges, så særligt de personer, der alene har en opholdstilladelse efter særloven, fortsat har mulighed for at indgå aktivt i det danske samfund, fremfor at blive henvist til eksempelvis at opholde sig på et udrejsecenter.

Det er samtidig vigtigt for regeringen at bevare princippet om midlertidighed og at holde fast i, at en opholdstilladelse efter særloven netop er særlig og midlertidig. Det foreslås derfor, at loven forlænges i en periode frem til den 1. december 2025 og herefter ophæves.

I perioden frem mod den 1. december 2025 vil de personer, der har opholdstilladelse efter særloven, have mulighed for, som det allerede er tilfældet i dag, at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder asyl eller efter en erhvervsordning, og således have mulighed for at skabe sig et andet opholdsgrundlag inden december 2025.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Efter særlovens § 1, stk. 1, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som er 1) tidligere lokalansat på den danske ambassade i Kabul eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan, 2) er tidligere lokalansat af Forsvaret eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan, 3) efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet som følge af sin tilknytning til NGO'er eller andre samarbejdspartnere i Afghanistan, eller 4) efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af FN, NATO eller EU.

Efter særlovens § 1, stk. 2, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til én ægtefælle, én fast samlever eller et mindreårigt barn til en udlænding omfattet af stk. 1. Opholdstilladelsen efter 1. pkt. kan ikke meddeles, hvis den pågældende ægtefælle eller faste samlever er mindreårig.

Efter særlovens § 1, stk. 3, kan der, jf. dog stk. 4, efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, og som 1) er beslægtet med den pågældende i op- eller nedstigende linje, 2) i en periode af længere varighed har delt husstand med den pågældende, eller 3) må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse.

Efter særlovens § 1, stk. 4, kan opholdstilladelse efter stk. 3 ikke meddeles til en ægtefælle eller en fast samlever.

Efter særlovens § 1, stk. 5, meddeles en opholdstilladelse efter § 1, stk. 1-3, med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til 2 år og kan ikke forlænges. Det betyder, at opholdstilladelser meddelt udlændinge efter særlovens § 1, stk. 1-3, udløber løbende afhængig af, hvornår opholdstilladelsen er meddelt.

Efter særlovens § 2, stk. 1, skal en ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 indgives i Danmark til Udlændingestyrelsen og senest den 24. november 2021. Efter bestemmelsens stk. 2 afvises ansøgninger, der indgives efter udløbet af fristen i stk. 1, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Ansøgninger, der indgives efter den 1. december 2021, afvises dog altid. En udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter loven, jf. § 2, stk. 3.

Efter særlovens § 3, stk. 1, kan der uanset betingelserne i § 2, stk. 1, efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af § 1, stk. 1. Endvidere kan der efter ansøgning, meddeles opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn af en udlænding omfattet af § 1, stk. 1.

Efter særlovens § 3, stk. 2, meddeles opholdstilladelser efter stk. 1 med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til udløbet af det herboende familiemedlems opholdstilladelse og kan ikke forlænges. Det betyder, at opholdstilladelser meddelt efter særlovens § 3, stk. 1, udløber løbende afhængig af, hvornår det herboende familiemedlems opholdstilladelse er meddelt.

Efter særlovens § 8 skal en opholdstilladelse efter loven inddrages, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, dog jf. stk. 2, hvis 1) grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, 2) opholdstilladelsen er opnået ved svig, eller 3) der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i lovens § 4, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved afgørelse om inddragelse efter stk. 1, nr. 1, af en opholdstilladelse meddelt efter lovens § 3 tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast mv. her i landet, eller at den pågældende udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Efter særlovens § 9, stk. 2, fastsættes en udrejsefrist som udgangspunkt til 7 dage. Udrejsefristen fastsættes til 1 måned, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. En udrejsefristen kan fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, såfremt særlige grunde taler derfor, dog ikke til et senere tidspunkt end 2 år fra meddelelsen af opholdstilladelsen.

Efter særlovens § 17, stk. 1, træffes afgørelser efter loven af Udlændingestyrelsen, medmindre andet fremgår af lovens enkelte bestemmelser. Efter bestemmelsens stk. 2 kan Udlændingestyrelsens afgørelser efter loven påklages til Udlændingenævnet. En klage skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage, der er indgivet, inden 7 dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, tillægges opsættende virkning, jf. stk. 3. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles eller tillægges opsættende virkning, selv om fristen i henholdsvis stk. 2 eller 3 er udløbet.

Efter særlovens § 28, stk. 1, ophæves loven den 1. juni 2024.

Efter særlovens § 28, stk. 2, færdigbehandles klager over Udlændingestyrelsens afgørelser, der er påklaget til Udlændingenævnet, inden loven ophæves, i overensstemmelse med loven.

2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Der er pr. 30. april 2023 ca. 592 personer, der har opholdstilladelse efter særloven, og som umiddelbart vurderes fortsat at befinde sig i Danmark. Heraf er 282 også meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven, og yderligere 173 har søgt om asyl.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at særloven bør forlænges i en periode frem til den 1. december 2025, således at det sikres, at særligt udlændinge, der alene har en opholdstilladelse efter særloven, fortsat har mulighed for at indgå aktivt i det danske samfund, fremfor at blive henvist til eksempelvis at opholde sig på et udrejsecenter. I perioden frem mod den 1. december 2025 vil de udlændinge, der har opholdstilladelse efter særloven, have mulighed for, som det allerede er tilfældet i dag, at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder asyl eller efter en erhvervsordning, og således have mulighed for at skabe sig et andet opholdsgrundlag inden december 2025.

Det er samtidig Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at en forlængelse af en opholdstilladelse efter særloven bør betinges af, at der indgives ansøgning herom, ligesom en ansøgning bør indgives inden udløbet af den pågældende udlændings opholdstilladelse efter særloven. Med et krav om indgivelse af en ansøgning vil den pågældende få mulighed for at forholde sig til, om vedkommende ønsker at få sin opholdstilladelse forlænget, ligesom et sådant krav efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vil bidrage til en mere smidig og effektiv sagsbehandling.

2.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at særlovens gyldighed forlænges til og med den 30. november 2025. Herefter ophæves loven, jf. § 28, stk. 1, den 1. december 2025.

Det foreslås således, at opholdstilladelser meddelt efter særloven kan forlænges frem til og med den 30. november 2025. Med de foreslåede bestemmelser vil en forlængelse af en opholdstilladelse efter særloven i alle tilfælde udløbe ved udgangen af den 30. november 2025. Dette er modsat i dag, hvor opholdstilladelser meddelt efter særloven udløber løbende afhængig af, hvornår opholdstilladelsen er meddelt. Den første opholdstilladelse udløber den 30. november 2023, og den sidste opholdstilladelse udløber den 30. maj 2024. Den foreslåede ordning vil således betyde, at der vil være forskel på varigheden af de forlængede opholdstilladelser. Det bemærkes dog i den forbindelse, at de udlændinge, der er evakueret til Danmark i sommeren 2021, alle vil have opholdt sig i Danmark i ca. lige lang tid, uagtet at en forlængelse i sig selv for nogen vil være kortere og for andre længere.

Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen i lyset af, at de første opholdstilladelser efter særloven udløber inden årets udgang, allerede den 26. april 2023 igangsatte en vejledende indsats til udlændinge med opholdstilladelse efter særloven om vigtigheden af at indgive en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag inden udløbet af opholdstilladelsen efter særloven. Styrelsen vil endvidere i forlængelse af fremsættelsen af dette lovforslag igangsætte en lignende vejledning til de berørte udlændinge om muligheden for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter særloven. Denne vejledning vil omfatte en direkte vejledning rettet til udlændinge, der alene har en opholdstilladelse efter særloven, og udlændinge, der ud over opholdstilladelse efter særloven tillige har opnået opholdsgrundlag efter udlændingeloven, der dog ikke er asyl. Derudover igangsættes også en mere generel vejledning til alle med opholdstilladelse efter særloven.

Muligheden for at få en opholdstilladelse efter særloven forlænget foreslås at skulle gælde både for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 1 (hovedpersoner), for udlændinge, der på baggrund af tilknytning til en hovedperson er meddelt selvstændig opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 2 og 3, og for udlændinge, der er blevet familiesammenførte efter særlovens § 3, stk. 1. En forlængelse af en opholdstilladelse efter særloven vil efter lovforslaget i alle tilfælde være betinget af, at der ikke er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen.

Det vil for familiesammenførte udlændinge med opholdstilladelse efter særlovens § 3, stk. 1, betyde, at forlængelse af en familiesammenført persons opholdstilladelse som udgangspunkt forudsætter, at hovedpersonens opholdstilladelse forlænges, og den familiesammenførtes opholdsgrundlag således fortsat er til stede. Dog vil der skulle tages særlig hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, eller at hovedpersonen er afgået ved døden, jf. særlovens § 8, stk. 2.

Med den foreslåede ordning om forlængelse vil det være en betingelse, at den pågældende udlænding i forvejen har en opholdstilladelse efter særloven. Ligesom det efter lovforslaget bl.a. ikke vil være muligt at få forlænget en opholdstilladelse efter særloven, såfremt den pågældende udlændings opholdstilladelse er bortfaldet.

Det er således alene en ordning, der tilvejebringer mulighed for at få en allerede meddelt opholdstilladelse efter særloven forlænget og således ikke en mulighed for på ny at indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter særlovens § 1. Det bemærkes, at der dog fortsat efter lovændringen vil kunne ansøges om opholdstilladelse for første gang på baggrund af særlovens § 3, stk. 1, om familiesammenføring.

Det foreslås med lovforslaget, at en ansøgning om forlængelse skal indgives til Udlændingestyrelsen inden udløbet af udlændingens opholdstilladelse efter særloven. Det betyder, at udlændinge med opholdstilladelse efter særloven alene vil kunne få forlænget deres opholdstilladelse, såfremt de ansøger herom. Det betyder endvidere, at en ansøgning skal indgives senest den dag, hvor den pågældende udlændings opholdstilladelse udløber. Efter den foreslåede ordning vil ansøgninger, der indgives efter udløbet af den pågældendes opholdstilladelse, blive afvist, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Det foreslås således, at såfremt særlige omstændigheder taler herfor, vil det være muligt at forlænge en opholdstilladelse, selvom ansøgningen om forlængelse er indgivet for sent.

Det foreslås endvidere med lovforslaget, at indgivelse af en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter særloven tillægges opsættende virkning. En udlænding, der indgiver en ansøgning om forlængelse, vil således efter lovforslaget bibeholde den retsstilling, der er opnået som følge af opholdstilladelse meddelt efter særloven, uafhængig af om Udlændingestyrelsen når at færdigbehandle ansøgningen inden udløbet af den opholdstilladelse, der søges om forlængelse af. Det betyder, at udlændingen vil bevare adgangen til bl.a. at kunne arbejde i Danmark, modtage undervisning og deltage i uddannelse samt at blive boende i eget hjem.

Det bemærkes, at det forudsættes, at udlændingemyndighederne prioriterer sagsbehandlingen af sager efter dette lovforslag, således at alle sager færdigbehandles inden den 30. november 2025, hvor opholdstilladelser meddelt efter særloven efter lovforslaget vil kunne forlænges til og med.

Udlændingestyrelsens afgørelser om forlængelse vil efter den gældende bestemmelse i særlovens § 17, stk. 2, kunne påklages til Udlændingenævnet, ligesom en klage, der er indgivet inden 7 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, tillægges opsættende virkning. En klage vil dog højst kunne tillægges opsættende virkning til og med den 30. november 2025, hvor alle opholdstilladelser efter lovforslaget foreslås at skulle udløbe. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingenævnet i sine kvitteringsbreve forudsættes at vejlede om, at klagen har opsættende virkning, dog senest til lovens udløb, hvor udlændingen vil skulle udrejse, uanset at nævnet eventuelt ikke har færdigbehandlet klagen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre offentlige økonomiske konsekvenser på Udlændinge- og Integrationsministeriets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets område efter skat og tilbageløb på 2,0 mio. kr. i 2024, 3,2 mio. kr. i 2025 og 1,2 mio. kr. i 2026. Udgifterne kan henføres til aktive tilbud og danskuddannelse, resultattilskud, grundtilskud, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt sundhedsudgifter. Udgifterne fordeler sig mellem staten, kommunerne og regionerne. Merudgifterne afholdes inden for eksisterende rammer. Lovforslaget forventes ikke at medføre implementeringsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerene.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2023 til den 11. august 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DI, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, , Finans Danmark, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, ICORN, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, KL - Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen "Et barn To forældre", Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Det Nationale Integrationsråd, Parliamentary Assembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Det Nationale Indvandre Råd, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), UNICEF Danmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, 3 F, 3F Privat Service og Hotel og Restauration (3F PSHR).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter særlovens § 1, stk. 5, meddeles opholdstilladelser efter stk. 1-3 med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til 2 år og kan ikke forlænges.

Det foreslås i særlovens § 1, stk. 5, at ændre »ikke forlænges« til: »forlænges til den 30. november 2025, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen«.

En opholdstilladelse efter stk. 1-3 vil således blive meddelt med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til 2 år og kunne forlænges til den 30. november 2025, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen.

Bestemmelsen vil indebære, at en opholdstilladelse efter særloven alene vil kunne forlænges frem til og med den 30. november 2025. Alle opholdstilladelser, der forlænges efter bestemmelsen, vil således blive meddelt med en gyldighedsperiode frem til og med den 30. november 2025, hvorefter alle opholdstilladelser efter særloven udløber.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelse af en forlængelse vejleder udlændingen om, at opholdstilladelsen er midlertidig og alene er gyldig frem til og med den 30. november 2025, samt at den pågældende herefter vil have pligt til at udrejse, medmindre den pågældende har opnået opholdstilladelse på et andet grundlag.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en opholdstilladelse efter særloven alene kunne forlænges, såfremt der ikke er grundlag for at inddrage denne. En forlængelse vil endvidere alene kunne meddeles, såfremt den pågældende udlændings opholdstilladelse efter særloven ikke er bortfaldet.

Det vil ikke være til hinder for forlængelse af en opholdstilladelse efter særloven, at udlændingen i mellemtiden har opnået opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.

Til nr. 2

En opholdstilladelse meddelt efter særloven kan ikke forlænges, hvorfor særloven i dag ikke regulerer, hvor og hvornår en ansøgning om forlængelse skal indgives, eller om en sådan kan tillægges opsættende virkning.

Det foreslås, at der i særlovens § 2 indsættes et nyt stk. 4 og 5.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at en opholdstilladelse meddelt efter særlovens § 1 kan forlænges til den 30. november 2025.

Efter det foreslåede nye stk. 4 skal en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 1 indgives til Udlændingestyrelsen inden opholdstilladelsens udløb. Ansøgninger, der indgives efter opholdstilladelsens udløb, afvises, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udlændinge med opholdstilladelse efter særloven alene vil kunne få forlænget deres opholdstilladelse, såfremt de ansøger herom. Ansøgning vil skulle indgives til Udlændingestyrelsen, der herefter vil forestå sagsbehandlingen.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter særloven som det altovervejende udgangspunkt skal indgives senest på den dag, hvor den pågældende udlændings opholdstilladelse efter § 1, stk. 1-3, udløber. Det betyder, at indgivelse af en ansøgning om forlængelse vil være rettidig, såfremt den indgives senest på datoen for den pågældende opholdstilladelses udløb. Det betyder endvidere, at ansøgninger, der indgives efter udløbet af den oprindelige opholdstilladelse, alene behandles, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, der taler herfor. I vurderingen heraf vil det navnlig skulle tages i betragtning, om Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at ansøgningen alligevel bør tillades indgivet, eller om der er særlige omstændigheder for fristens overskridelse. Særlige omstændigheder vil bl.a. kunne foreligge, såfremt udlændingen kort tid efter opholdstilladelsens udløb bliver opmærksom herpå og umiddelbart i forlængelse heraf indgiver en ansøgning om forlængelse. Særlige omstændigheder vil endvidere kunne foreligge, såfremt udlændingen på grund af sygdom eller andre forhold ikke har været i stand til at indgive en ansøgning inden fristens udløb. Længden af fristoverskridelsen vil også kunne have betydning for vurderingen af, om en ansøgning om forlængelse skal tages under behandling.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forlængelse af lovforslagets fremsættelse iværksætter en vejledning af udlændinge, der har opholdstilladelse efter særloven om vigtigheden af, at der ansøges om forlængelse, inden udløbet af vedkommendes opholdstilladelse, såfremt opholdstilladelsen ønskes forlænget. Vejledningen vil ske bl.a. ved fremsendelse af vejledningsbreve til udlændinge med opholdstilladelse efter særloven, der ikke også har opnået opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser om asyl. Udlændingestyrelsen vil foretage en direkte vejledende indsats over for den persongruppe, der alene har en opholdstilladelse efter særloven, og udlændinge, der ud over opholdstilladelse efter særloven tillige har opnået opholdsgrundlag efter udlændingeloven, der dog ikke er asyl. Det forudsættes endvidere, at Udlændingestyrelsen vejleder såkaldte hovedpersoner til at søge om forlængelse, uagtet om vedkommende i mellemtiden har opnået opholdstilladelse på andet grundlag, såfremt hovedpersonen har familie i Danmark med opholdstilladelse efter særlovens § 3, hvis forlængelse er betinget af, at hovedpersonens opholdstilladelse efter særloven forlænges efter dette lovforslag.

Denne vejledende indsats vil rette sig mod udlændinge, som er tilmeldt en adresse i Danmark i CPR, og udlændinge, der er fyldt 18 år. Såfremt disse udlændinge har børn, vil der ske orientering om, at vejledningen også gælder deres børn. Såfremt, der er tale om udlændinge under 18 år, der opholder sig i Danmark uden sine forældre, tilpasses vejledningen i overensstemmelse hermed.

Endvidere vil der blive vejledt generelt om adgangen til at søge om at få forlænget sin opholdstilladelse i medfør af særloven til alle, der har opholdstilladelse efter særloven. Denne generelle vejledningsindsats vil finde sted ved brug af nyheder på udlændingemyndighedernes hjemmeside.

Udlændingestyrelsen vil udarbejde et kort ansøgningsskema, som udlændinge, der ønsker at få deres opholdstilladelse efter særloven forlænget, vil kunne benytte ved indgivelse af ansøgning herom. Det vil således ikke være et krav, at de pågældende anvender ansøgningsskemaet ved indgivelse af en ansøgning om forlængelse, men anvendelse af ansøgningsskemaet vil sikre en effektiv og simpel måde at indgive ansøgning om forlængelse efter lovforslaget, ligesom det vil være med til at sikre, at der ikke opstår misforståelser om bl.a., hvorvidt ansøgningen har været indgivet rettidigt, eller om der tillige ansøges på den pågældende børns vegne.

Det bemærkes, at en udlænding vil skulle have optaget biometri til brug for behandlingen af en ansøgning om forlængelse, jf. særlovens § 12. Det forudsættes med lovforslaget, at eventuelle ansøgninger, der indgives til Udlændingestyrelsen i tidsrummet fra lovforslagets fremsættelse til ikrafttræden, vil blive betragtet som, at de pågældende på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden har indgivet ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen efter lovforslaget. Det bemærkes, at der dog først vil kunne træffes afgørelser i medfør af de foreslåede ændringer fra det tidspunkt, hvor lovforslaget er vedtaget og stadfæstet, og loven er kundgjort og trådt i kraft.

Efter det foreslåede nye stk. 5 tillægges der opsættende virkning ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 1, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en udlænding, der indgiver en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse efter særloven, bibeholder den retsstilling, som vedkommende har opnået som følge af opholdstilladelsen meddelt efter særloven. Det bemærkes, at en ansøgning, der indgives efter opholdstilladelsens udløb, jf. den foreslåede bestemmelse i særlovens § 2, stk. 4, 2. pkt., jf. lige ovenfor, også vil blive tillagt opsættende virkning.

De pågældende vil således under behandlingen af deres ansøgning om forlængelse bevare adgangen til fortsat bl.a. at kunne arbejde i Danmark, modtage undervisning og deltage i uddannelse samt at blive boende i eget hjem.

Til nr. 3

Efter særlovens § 3, stk. 2, meddeles opholdstilladelse efter stk. 1 med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til udløbet af det herboende familiemedlems opholdstilladelse og kan ikke forlænges.

Det foreslås i særlovens § 3, stk. 2, at ændre »ikke forlænges« til: »forlænges til udløbet af det herboende familiemedlems forlængede opholdstilladelse, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen«.

Ændringen vil betyde, at en opholdstilladelse efter stk. 1 vil blive meddelt med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til 2 år og kunne forlænges til udløbet af det herboende familiemedlems forlængede opholdstilladelse, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge, der er familiesammenførte efter særlovens § 3, stk. 1, vil kunne få forlænget deres opholdstilladelse frem til udløbet af det herboende familiemedlems forlængede opholdstilladelse, hvilket i praksis betyder, at en opholdstilladelse vil kunne forlænges til og med den 30. november 2025, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

En forlængelse vil være betinget af, at der ikke er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen. Det vil betyde, at forlængelse af opholdstilladelsen meddelt efter særlovens § 3, stk. 1, som udgangspunkt forudsætter, at det herboende familiemedlems (hovedpersonen) opholdstilladelse forlænges, og den familiesammenførte udlændings opholdsgrundlag således fortsat er til stede. Dog vil der skulle tages særlig hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, eller at hovedpersonen er afgået ved døden, jf. særlovens § 8, stk. 2.

En forlængelse vil endvidere alene kunne meddeles, såfremt den pågældende udlændings opholdstilladelse efter særloven ikke er bortfaldet.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelse af en forlængelse vejleder udlændingen om, at opholdstilladelsen er midlertidig og alene er gyldig til udløbet af det herboende familiemedlems opholdstilladelse efter særloven, samt at den pågældende herefter vil have pligt til at udrejse, medmindre den pågældende har opnået andet opholdsgrundlag.

Det vil ikke være til hinder for forlængelse af en opholdstilladelse efter særloven, at udlændingen i mellemtiden har opnået opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

En opholdstilladelse meddelt efter særlovens § 3 kan ikke forlænges. Særloven regulerer derfor i dag ikke, hvor og hvornår en ansøgning om forlængelse skal indgives, eller om en sådan kan tillægges opsættende virkning.

Det foreslås, at der i særlovens § 3 indsættes et nyt stk. 3 og 4.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at en opholdstilladelse meddelt efter særlovens § 3, stk. 1, kan forlænges til udløbet af det herboende familiemedlems forlængede opholdstilladelse.

Efter det foreslåede nye stk. 3 skal en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter stk. 1 indgives til Udlændingestyrelsen inden opholdstilladelsens udløb. Ansøgninger, der indgives efter opholdstilladelsens udløb, afvises, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udlændinge, der efter særlovens § 3, stk. 1, er familiesammenførte, alene vil kunne få forlænget deres opholdstilladelse, såfremt de ansøger herom. Ansøgning vil skulle indgives til Udlændingestyrelsen, der herefter vil forestå sagsbehandlingen.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter særlovens § 3, stk. 1, som det altovervejende udgangspunkt skal indgives senest på den dag, hvor den pågældende udlændings opholdstilladelse efter § 3, stk. 1, udløber. Det vil betyde, at indgivelse af en ansøgning om forlængelse vil være rettidig, såfremt den indgives senest på datoen for den pågældende opholdstilladelses udløb. Det betyder endvidere, at ansøgninger, der indgives efter den oprindelige opholdstilladelses udløb, alene behandles, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, der taler herfor. I vurderingen heraf vil det navnlig skulle tages i betragtning, om Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at ansøgningen alligevel bør tillades indgivet, eller om der er særlige omstændigheder for fristens overskridelse. Særlige omstændigheder vil bl.a. kunne foreligge, såfremt udlændingen kort tid efter opholdstilladelsens udløb bliver opmærksom herpå og umiddelbart i forlængelse heraf indgiver en ansøgning om forlængelse. Særlige omstændigheder vil endvidere kunne foreligge, såfremt udlændingen på grund af sygdom, eller andre forhold ikke har været i stand til at indgive en ansøgning inden fristens udløb. Længden af fristoverskridelsen vil også kunne have betydning for vurderingen af, om en ansøgning om forlængelse skal tages under behandling.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forlængelse af lovforslagets fremsættelse iværksætter en vejledning af udlændinge med opholdstilladelse efter særloven om vigtigheden af, at der ansøges om forlængelse, inden udløbet af vedkommendes opholdstilladelse, såfremt opholdstilladelsen ønskes forlænget, samt at en forlængelse er betinget af, at det herboende familiemedlems opholdstilladelse efter særloven tilsvarende forlænges frem til og med den 30. november 2025. Det forudsættes endvidere, at Udlændingestyrelsen vejleder såkaldte hovedpersoner til at søge om forlængelse, uagtet om vedkommende i mellemtiden har opnået opholdstilladelse på andet grundlag, såfremt hovedpersonen har familie i Danmark med opholdstilladelse efter særlovens § 3, hvis forlængelse er betinget af, at hovedpersonens opholdstilladelse efter særloven forlænges efter dette lovforslag.

Der henvises for en uddybning heraf til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Udlændingestyrelsen vil udarbejde et kort ansøgningsskema, som udlændinge, der ønsker at få deres opholdstilladelse efter særloven forlænget vil kunne benytte ved indgivelse af ansøgning herom. Det vil ikke være et krav, at de pågældende anvender ansøgningsskemaet ved indgivelse af en ansøgning om forlængelse, men anvendelse af ansøgningsskemaet vil sikre en effektiv og simpel måde at indgive ansøgning om forlængelse efter lovforslaget, ligesom det vil være med til at sikre, at der ikke opstår misforståelser om bl.a., hvorvidt ansøgningen har været indgivet rettidigt.

Det bemærkes, at en udlænding vil skulle have optaget biometri til brug for behandlingen af en ansøgning om forlængelse, jf. særlovens § 12.

Det forudsættes med lovforslaget endvidere, at eventuelle ansøgninger, der indgives til Udlændingestyrelsen i tidsrummet fra lovforslagets fremsættelse til ikrafttræden, vil blive betragtet som, at de pågældende på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden har indgivet ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen efter dette lovforslag. Det bemærkes, at der dog først vil kunne træffes afgørelser i medfør af loven fra det tidspunkt, hvor loven er trådt i kraft.

Efter det foreslåede nye stk. 4 tillægges der opsættende virkning ved en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en udlænding, der indgiver en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse efter særloven, bibeholder den retsstilling, som vedkommende har opnået som følge af opholdstilladelsen meddelt efter særloven. Opsættende virkning vil dog være betinget af, at det herboende familiemedlem også indgiver en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 1.

De pågældende vil således under behandlingen af deres ansøgning om forlængelse bevare adgangen til fortsat bl.a. at kunne arbejde i Danmark, modtage undervisning og deltage i uddannelse samt at blive boende i eget hjem. Det bemærkes, at en ansøgning, der indgives efter opholdstilladelsens udløb, jf. den foreslåede bestemmelse i særlovens § 3, stk. 3, 2. pkt., jf. lige ovenfor, også vil blive tillagt opsættende virkning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I særlovens § 4, stk. 2, nr. 4 og 5, og § 8, stk. 4, henvises til SIS II, ligesom der i § 4, stk. 2, nr. 4, tillige henvises til SIS II-forordningen.

Det følger af bemærkningerne til de pågældende bestemmelser i lovforslag L 43 af 7. oktober 2021, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, som fremsat, side 36, 37, 39 og 40, at i medfør af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til »SIS-forordningen«. Indtil den pågældende ændring er trådt i kraft, vil »SIS II« i de pågældende bestemmelser skulle forstås som »SIS«, og »SIS II-forordningen« vil skulle forstås som »SIS-forordningen«.

Ændringen i lov nr. 721 af 27. april 2021 er trådt i kraft den 7. marts 2023, jf. bekendtgørelse nr. 203 af 27. februar 2023 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.).

Det foreslås, i særlovens § 4, stk. 2, nr. 4, at henvisningen til SIS II ændres til »SIS«, og at henvisningen til SIS II-forordningen ændres til »SIS-forordningen«. Det foreslås endvidere i særlovens § 4, stk. 5, og § 8, stk. 4, at henvisningen til SIS II ændres til »SIS«.

De foreslåede ændringer har ikke indholdsmæssig karakter, men foretages alene af ordensmæssige hensyn.

Til nr. 6

Efter særlovens § 8, stk. 2, 1. pkt., skal der ved afgørelse om inddragelse efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, af en opholdstilladelse meddelt efter § 3, tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, eller at den pågældende udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, er afgået ved døden.

Det foreslås, at i særlovens § 8, stk. 2, 1. pkt., efter »til stede« indsættes: »enten«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det præciseres, at bestemmelsen også vil omfatte børn med opholdstilladelse efter særlovens § 3, hvis forældre, der er meddelt opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 1, er afgået ved døden.

Til nr. 7

Efter særlovens § 9, stk. 2, 1. pkt., fastsættes en udrejsefrist til 7 dage. Efter bestemmelsens 2. pkt. fastsættes udrejsefristen til 1 måned, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne. En udrejsefrist kan fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, såfremt særlige grunde taler derfor, dog ikke til et senere tidspunkt end 2 år fra meddelelsen af opholdstilladelsen, jf. pkt. 4.

Det foreslås, at i særlovens § 9, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »EU-reglerne«: », eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse efter loven«.

Det vil betyde at udrejsefristen vil blive fastsat til 1 måned, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne, eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse efter loven.

Det foreslås endvidere, at i 4. pkt., ændres »2 år fra meddelelsen af opholdstilladelsen« til: »den 30. november 2025«.

Det vil betyde, at en udrejsefrist vil kunne fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, såfremt særlige grunde taler derfor, dog ikke til et senere tidspunkt end den 30. november 2025.

Ændringen af § 9, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at personer der hidtil har haft opholdstilladelse efter særloven som udgangspunkt vil få fastsat en udrejsefrist på 1 måned. Ændringen af § 9, stk. 2, 4. pkt., vil medføre, at det dog ikke er muligt at fastsætte en udrejsefrist, der overstiger lovens gyldighedsperiode til og med den 30. november 2025.

Til nr. 8

Efter særlovens § 17, stk. 3, tillægges en klage indgivet inden 7 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, opsættende virkning.

Det foreslås, at der i særlovens § 17, stk. 3, indsættes efter »virkning«: », dog senest indtil lovens udløb, jf. § 28, stk. 1, den 30. november 2025«.

Ændringen af § 17, stk. 3, vil medføre, at en klage ikke kan tillægges opsættende virkning i en periode, der overstiger lovens gyldighedsperiode. Det vil betyde, at en klage ikke tillægges opsættende virkning ud over den 30. november 2025, hvor loven ophæves.

Til nr. 9

Efter særlovens § 28, stk. 1, ophæves loven den 1. juni 2024.

Det foreslås, at i særlovens § 28, stk. 1, ændres »1. juni 2024« til: »1. december 2025«.

Bestemmelsen vil medføre, at særloven ophæves den 1. december 2025, frem for den 1. juni 2024.

Det bemærkes, at klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse efter særloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, der er påklaget til Udlændingenævnet, inden loven ophæves, i overensstemmelse med særlovens § 28, stk. 2, vil skulle færdigbehandles i overensstemmelse med loven. Det bemærkes endvidere, at det efter lovforslaget alene vil være muligt at få forlænget en opholdstilladelse efter særloven til den 30. november 2025, men at en klager imidlertid fortsat vil kunne have en interesse i, at en klage færdigbehandles, f.eks. i tilfælde af, at Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på forlængelse under henvisning til, at ansøgeren har afgivet svigagtige oplysninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 27. november 2023.

Den første opholdstilladelse meddelt efter særloven udløber den 30. november 2023. Med den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil lovforslaget træde i kraft i ugen, hvor den første opholdstilladelse efter særloven udløber.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ej heller kan sættes i kraft for disse dele af Riget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov