Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 14. december 2023
Forslag
til
Lov om ændring af
registreringsafgiftsloven, lov om registrering af
køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven og
skatteforvaltningsloven
(Regelforenkling med henblik på at
fremme regelefterlevelsen på motorområdet, justering af
skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse
bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.)
§ 1
I registreringsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter »organer,«: »eller som
benyttes til lejlighedsvis kørsel med småforsendelser
uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, eller til
kørsel for de sociale myndigheder,«.
2. I
§ 2, stk. 1, nr. 18, ændres
»og« til: »,«.
3. I
§ 2, stk. 1, nr. 19, ændres
»adgang.« til: »adgang, og«.
4. I
§ 2, stk. 1, indsættes som
nr. 20:
»20)
køretøjer, der benyttes af hospitaler, sygehuse,
lægehuse og lign. og specielt er indrettet og udelukkende
anvendes til brug for tapning af blod og kun befordrer
nødvendigt personale ved tapning af blod.«
5. I
§ 4, stk. 3, 5. pkt., og § 5, stk. 5, 5. pkt., udgår
», 9«.
6. I
§ 4, stk. 3, indsættes som
7. og 8.
pkt.:
»For
personbiler med en køreklar vægt på 2.585 kg
eller mere, for hvilke der ikke foreligger angivelse af CO2-udledning i gram pr. kilometer som
angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet
i 3. eller 4. pkt., beregnes CO2-udledningen på baggrund af bilens
brændstofforbrug i liter pr. 100 km, jf.
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9. Det
brændstofforbrug i liter pr. 100 km, der er beregnet efter 7.
pkt., omregnes til CO2-udledning i
gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede
brændstofforbrug med 36,2 for benzindrevne biler og med 40
for dieseldrevne biler.«
7. I
§ 5, stk. 5, indsættes som
7. og 8.
pkt.:
»For
varebiler med en køreklar vægt på 2.585 kg eller
mere, for hvilke der ikke foreligger angivelse af CO2-udledning i gram pr. kilometer som
angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet
i 3. eller 4. pkt., beregnes CO2-udledningen på baggrund af bilens
brændstofforbrug i liter pr. 100 km, jf.
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9. Det
brændstofforbrug i liter pr. 100 km, der er beregnet efter 7.
pkt., omregnes til CO2-udledning i
gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede
brændstofforbrug med 36,2 for benzindrevne biler og med 40
for dieseldrevne biler.«
8. I
§ 5 a, stk. 2, indsættes som
4. pkt.:
»For
køretøjer som nævnt i 1. pkt. med en tilladt
totalvægt på mindst 3 t, som er indrettet med
køkken-, toilet- og badefaciliteter og sovepladser til
mindst 2 personer, fastsættes afgiften efter 3.
pkt.«
9. I
§ 7 c, stk. 1, indsættes som
5. pkt.:
»Hvis
ikke køretøjet er udført senest 3
måneder efter indgivelsen af anmodningen om
godtgørelse, afvises anmodningen.«
10. I
§ 10, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »her i landet«: »og er 5
år eller ældre«.
11. I
§ 10 a, stk. 2, nr. 2,
ændres »betalte« til:
»opkrævede«.
12 I
§ 15 indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6.
Sikkerhed stillet efter stk. 1, nr. 5, og stk. 2 frigives,
når virksomhedens registrering er bragt til ophør.
Opkrævningslovens § 11, stk. 12, 2.-4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for told- og skatteforvaltningens mulighed
for at undlade at frigive sikkerhed efter 1. pkt.
Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler for
sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 5, og stk. 2.«
13. I
§ 16 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
En angivelse af afgiften af et køretøj skal ske
senest samtidig med registrering af køretøjet i
Køretøjsregisteret. En registreret virksomhed
kan ikke ændre angivelsen efter registrering af
køretøjet.«
§ 2
I lov om registrering af
køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af
22. februar 2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af
25. juni 2010 og § 37 i lov nr. 753 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7 b, stk. 2, nr. 9, 2. pkt.,
indsættes efter »fabrikant eller importør af
køretøjer«: »eller virksomhed, der
sælger køretøjer eller udbyder
køretøjer til leasing,«.
2. I
§ 7 g, stk. 3, indsættes
efter »ansvarsforsikring«: »for motordrevne
køretøjer«.
3. I
§ 10, stk. 2, ændres
»et sæt prøvemærker til bil eller for et
prøvemærke til motorcykel« til:
»prøvemærker til et
køretøj«.
4. I
§ 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Der skal ikke ske betaling efter stk. 1, hvis en ændring af
en registrering, der foretages fra og med den 1. juli 2024 til og
med den 31. december 2024, alene foretages som følge af
ændring af regler udstedt i medfør af § 1, stk.
3, om, hvem der anses som brugere af et køretøj.
Dette gælder dog ikke, i tilfælde af at det
pågældende køretøj samtidig
afmeldes.«
§ 3
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31. maj 2021, som ændret
ved § 42 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 9, 1. pkt., ændres
»0,2 pct.« til: »0,3 pct.«
2. I
§ 3, stk. 9, 2. pkt., ændres
»6,4 l« til: »9,5 l«.
3. I
§ 3, stk. 9, 3. pkt., ændres
»7,4 l« til: »10,5 l«, og »9,0
l« ændres til: »11 l«.
4. I
§ 3 c, stk. 2, ændres
»29« til: »36,2«, og »32«
ændres til: »40«.
§ 4
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, som ændret
ved § 2 i lov nr. 905 af 21. juni 2022 og § 14 i lov nr.
679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 19, stk. 5, indsættes som
nr. 9 og 10:
»9)
Afgørelser om genoptagelse og ændring af
køretøjers registrering, som ikke er omfattet af nr.
4, i det omfang proceduren i § 20 e anvendes.
10)
Afgørelser om genoptagelse og ændring af beregning af
afgift efter registreringsafgiftslovens §§ 1 og 3-10,
brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 1-3 c eller
§§ 1-8 i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., som ikke er omfattet af nr. 4, i
det omfang proceduren i § 20 e anvendes.«
2. Overskriften til kapitel 7 b affattes
således:
»Kapitel 7 b
Særlig procedure ved fastsættelse af
afgiftspligtig værdi af køretøjer,
ændring af køretøjers registrering og beregning
af visse afgifter«.
3. § 20 e,
stk. 1, affattes således:
»Told- og skatteforvaltningen kan
under anvendelse af en særlig procedure, jf. stk. 2 og 3,
træffe afgørelse om
1)
fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige
værdi efter registreringsafgiftslovens §§ 9, 9 a
eller 10,
2) genoptagelse
og ændring af et køretøjs registrering
eller
3) genoptagelse
og ændring af beregning af afgift efter
registreringsafgiftslovens §§ 1 og 3-10,
brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 1-3 c eller
§§ 1-8 i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v.«
4. I
§ 20 e, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »om fastsættelse af et
køretøjs afgiftspligtige værdi ved anvendelse
af den særlige procedure«.
5. I
§ 27, stk. 1, indsættes som
nr. 9:
»9) En sag
i medfør af regler om fremgangsmåde ved gensidige
aftaler i en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden
international overenskomst eller konvention, ifølge hvilken
ansættelses- og inddrivelsesprocedurer skal stilles i bero,
mens der søges en løsning med den kompetente
myndighed i den anden stat, er afsluttet uden en sådan
løsning af alle forhold.«
6. I
§ 34 a, stk. 2, indsættes
efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Er der indbragt en sag i
medfør af regler om fremgangsmåde ved gensidige
aftaler i en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
anden international overenskomst eller konvention inden
forældelsesfristens udløb, indtræder
forældelse af krav afledt af henholdsvis ansættelsen og
fastsættelsen, tidligst 1 år efter at sagen er
afsluttet, jf. § 27, stk. 1, nr. 9.«
7. I
§ 34 a, stk. 2, 2. pkt., der
bliver 3. pkt., ændres »Dette« til: »1. og
2. pkt.«
Ikrafttræden m.v.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr.
10, træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 3. § 1, nr.
5-8, 11 og 13, og § 3 træder i kraft den 1. januar
2025.
Stk. 4. § 1, nr.
12, har, for så vidt angår registreringsafgiftslovens
§ 15, stk. 6, også virkning for sikkerhed, der er
stillet før den 1. januar 2024.
Stk. 5. § 4, nr.
5-7, har virkning for sager, der er indbragt i medfør af
regler om fremgangsmåde ved gensidige aftaler i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international
overenskomst eller konvention den 3. oktober 2023 eller senere.