Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2023

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3, og Nye Borgerliges medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, EL, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af NB under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DD, LA, KF og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis det af mindretallet under nr. 2 stillede ændringsforslag forkastes ved 2. behandling, vil mindretallet ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven

(Regelforenkling med henblik på at fremme regelefterlevelsen på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.)«.

[Korrektion af lovforslagets titel]

Til § 1

Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (DD, LA, KF og DF):

2) Nr. 9 udgår.

[Frist for udførsel ved eksport af køretøjer udgår af lovforslaget]

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 7 b, stk. 2, nr. 9, 2. pkt., indsættes efter »fabrikant eller importør af køretøjer«: »eller virksomhed, der sælger køretøjer eller udbyder køretøjer til leasing,«.«

[Teknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets titel er »Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Regelforenkling og øget regelefterlevelse på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.)«.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 1, at lovforslagets titel ændres til »Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven (Regelforenkling med henblik på at fremme regelefterlevelsen på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.)«.

Der er tale om en teknisk korrektion af lovforslagets titel. Ændringsforslaget indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring.

Til nr. 2

I lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås indført en frist på 3 måneder for udførsel ved eksport af køretøjer. Der er således efter lovforslaget foreslået i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, at indsætte som 5. pkt.: »Hvis ikke køretøjet er udført senest 3 måneder efter indgivelsen af anmodningen om godtgørelse, afvises anmodningen«.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 2, at lovforslagets § 1, nr. 9, udgår.

Den i § 1, nr. 9, foreslåede frist for udførsel ved eksport af køretøjer er efter forslagsstillers opfattelse unødvendig lovgivning, der alene vil pålægge virksomhederne yderligere økonomiske byrder samt medføre dobbeltbeskatning af køretøjer, hvilket selve godtgørelsesordningen skal forhindre. Gebyret for anmodning om eksportgodtgørelse skal dække udgifter til værdifastsættelse af køretøjet. At opkræve gentagne gebyrer for samme køretøjer, som end ikke er værdifastsat, synes urimeligt og i modstrid med baggrunden for indførelsen af gebyrordningen.

Ændringen ses alene fremsat, efter atØstre Landsret har underkendt Motorstyrelsens praksis om at afvise at udbetale eksportgodtgørelse, hvis der er forløbet mere end 3 måneder som værende uden lovhjemmel. Da værdiansættelsen først foretages, når dokumentationen er godkendt af Motorstyrelsen, vil lovforslaget efter forslagsstillers opfattelse ikke være ressourcesparende hos Motorstyrelsen, da der altid kun bliver foretaget én værdifastsættelse, efter at køretøjet er dokumenteret udført af Danmark.

Præmissen i lovforslaget er, at Motorstyrelsen laver værdifastsættelse ved anmodning, men det er en forkert præmis, hvilket bl.a. fremgår af vejledningen »Om eksport og registreringsafgift for bil, motorcykel og autocamper« på Motorstyrelsens hjemmeside. De omfattede køretøjers stand ændres derudover ikke, da de er afmeldt, holder stille og står salgsklargjort. I praksis er 99,8 pct. af alle køretøjer derudover bedømt som værende af middel stand. Standen skal vurderes i forhold til sammenlignelige køretøjer i Danmark, og det ses ikke som korrekt, at standen for køretøjer, som er anmeldt til eksport, skulle udvikle sig anderledes end for det gennemsnitlige sammenlignelige køretøj. Samtidig må det lægges til grund, at en eventuel forskel i værdi vil være helt underordnet beløbsmæssigt.

Dokumentationskravene for udførsel er i forvejen meget restriktive, jf. bl.a. SKM2017. 86. VLR, U. 2016.1452 H og SKM2017. 86. VLR. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, kan det få den konsekvens, at borgere og virksomheder, som eksporterer et køretøj, vil blive nægtet at få udbetalt eksportgodtgørelsen, selv om køretøjet er udført af Danmark i kraft af Motorstyrelsens forvaltning af dokumentationskrav. Der kræves i en række sager dokumentation, som ofte foreligger en rum tid efter udførslen af køretøjer.

Konsekvensen af lovforslaget kan illustreres på følgende vis: Et køretøj sælges og udføres til Litauen, og anmelder indsender en video af køretøj med synligt stelnummer, der beviser, at køretøjet er i Litauen. Motorstyrelsen afviser denne form for dokumentation og kræver, at der indsendes indregistreringsbevis fra Litauen. Hvis der går over 90 dage, før køretøjet bliver indregistreret i udlandet, vil lovforslagets § 1, nr. 9, medføre, at man ikke kan få udbetalt eksportgodtgørelsen. Konsekvensen vil være, at køretøjet skal fragtes tilbage til Danmark, og at der skal foretages et nyt toldsyn, betales et nyt eksportgebyr på 2.350 kr. og ventes 14 dage, før fragt til udlandet skal foretages igen.

Motorstyrelsen har på baggrund af Østre Landsrets afgørelse den 8. juli 2022 ændret praksis for værdifastsættelse, således at der allerede findes praksis, som tager højde for værditab over tid, jf. SKM2022. 448. ØLR, SKM2023. 39. LSR og SKM2023. 290. MOTORST. Praksis tager højde for værditabet ved at fastslå, at værdien på udførselstidspunktet skal lægges til grund, hvis udførsel sker senere end 3 måneder fra anmeldelsesdato.

Ændringsforslaget har således til formål at afværge, at der pålægges virksomhederne yderligere økonomiske byrder og risiko for dobbeltbeskatning af en række køretøjer, hvor den efterspurgte dokumentation foreligger efter 3 måneder.

Til nr. 3

I lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det at ændre § 7 b, stk. 2, nr. 9, 2. pkt., i lov om registrering af køretøjer, så »fabrikant eller importør af køretøjer« ændres til »fabrikant, importør eller virksomhed, der sælger køretøjer eller udbyder køretøjer til leasing«.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 3 at nyaffatte lovforslagets § 2, nr. 1, således, at der i § 7 b, stk. 2, nr. 9, 2. pkt., i lov om registrering af køretøjer efter »fabrikant eller importør af køretøjer« indsættes »eller virksomhed, der sælger køretøjer eller udbyder køretøjer til leasing,«.

Ved ændringsforslaget tydeliggøres det, at der ved fabrikanter eller importører alene skal forstås fabrikanter og importører af køretøjer.

Der er tale om en teknisk korrektion. Ændringsforslaget indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2023 og var til 1. behandling den 10. november 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til dele af lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 26. juni 2023 og den 25. august 2023 disse udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 179 og 215, folketingsåret 2022-23, 2. samling. Den 3. november 2023 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 14 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S) Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Serdal Benli (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.