Fremsat den 4. oktober 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om supplerende bestemmelser til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digitale
markeder1)
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven har til formål at give Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen beføjelser til at understøtte
Europa-Kommissionen med at sikre tilstrækkelig og effektiv
håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og
fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv
(EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale
markeder), med senere ændringer.
Kapitel 2
Beføjelser m.v.
§ 2.
Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens administration af denne lov. Medlemmerne af
Konkurrencerådet, deres suppleanter og direktøren for
og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen administrerer denne
lov og varetager de opgaver og beføjelser, de er tillagt i
medfør af denne lov, uafhængigt af politisk eller
anden udefrakommende indblanding og uden at søge eller
modtage instrukser fra regeringen eller nogen offentlig eller
privat enhed.
Stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den nationale kompetente
myndighed i Danmark i henhold til forordningen om digitale markeder
artikel 38.
Stk. 3.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den kompetente myndighed, som
kan fremsætte en anmodning om en markedsundersøgelse
til Europa-Kommissionen i henhold til forordningen om digitale
markeder artikel 41.
Stk. 4.
Konkurrencerådet godkender, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen fremsætter en anmodning til
Europa-Kommissionen efter stk. 3.
§ 3.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage en
undersøgelse af en eventuel manglende overholdelse af
artikel 5, 6 og 7 i forordningen om digitale markeder i
Danmark.
Stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage en
undersøgelse efter stk. 1 af egen drift eller på
baggrund af en klage.
Stk. 3.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgør, om der skal
foretages en undersøgelse efter stk. 1, herunder om
sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles.
Stk. 4.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter en gennemført
undersøgelse underrette Kommissionen om dens konklusioner.
Konkurrencerådet godkender konklusionerne i styrelsens
undersøgelse, inden styrelsen underretter Kommissionen efter
1. pkt.
§ 4.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve alle
oplysninger, adgang til algoritmer og oplysninger om test samt
kræve forklaringer vedrørende disse, som
skønnes nødvendige for udførelsen af de
opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter
denne lov. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter en
rimelig frist, inden for hvilken styrelsen skal have modtaget de
krævede oplysninger m.v. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
krav om oplysninger m.v. skal stå i et rimeligt forhold til
formålet.
Stk. 2.
Oplysningspligten efter stk. 1 påhviler en virksomhed, en
virksomhedssammenslutning og enhver anden juridisk person.
§ 5.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennemføre interviews
med enhver juridisk eller fysisk person, der giver samtykke hertil,
når en sådan juridisk eller fysisk person vurderes at
kunne være i besiddelse af relevante oplysninger i henhold
til § 3.
§ 6.
Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager og
undersøgelser efter denne lov.
Stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan, jf. dog stk. 3,
offentliggøre
1) information
om en undersøgelse efter § 3, stk. 1, og
2) dokumenter,
der indgår i sager og undersøgelser, og hvortil der er
behov for en tredjemands bemærkninger.
Stk. 3. Stk. 2
gælder ikke for oplysninger om tekniske forhold, herunder
forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og
forretningshemmeligheder, for så vidt det er af
væsentlig økonomisk betydning for den person eller den
virksomhed, oplysningen angår.
§ 7.
I sager og undersøgelser efter denne lov finder reglerne om
oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i
databeskyttelsesforordningen ikke anvendelse.
Kapitel 3
Tvangsbøder
§ 8.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan pålægge daglige
eller ugentlige tvangsbøder til virksomheder,
virksomhedssammenslutninger eller enhver anden juridisk person, der
undlader at afgive fuldstændige og korrekte oplysninger som
svar på et krav om oplysninger efter § 4, eller undlader
at afgive sådanne oplysninger inden for den fastsatte
frist.
Stk. 2.
Størrelsen af en tvangsbøde efter stk. 1 kan
udgøre op til 5 pct. af den pågældendes
gennemsnitlige samlede daglige omsætning på verdensplan
i det foregående regnskabsår pr. dag.
Tvangsbøden beregnes fra den dato, der er angivet i
beslutningen om at pålægge tvangsbøder.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 9.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Kapitel 5
Territorialbestemmelser
§
10. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1 Forordning (EU)
2022/1925
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)
2022/1925
af 14. september
2022
om åbne og
fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv
(EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828
(forordningen om
digitale markeder)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig
artikel 114,
under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget(2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og
(1) Digitale tjenester generelt og navnlig onlineplatforme
spiller en stadig vigtigere rolle i økonomien, navnlig i det
indre marked, ved at give virksomheder mulighed for at nå ud
til brugere i hele Unionen, ved at lette den
grænseoverskridende handel og ved at åbne helt nye
forretningsmuligheder for et stort antal virksomheder i Unionen til
gavn for forbrugerne i Unionen.
(2) Samtidig har centrale platformstjenester blandt disse
digitale tjenester en række kendetegn, som de virksomheder,
der udbyder dem, kan udnytte. Et eksempel på sådanne
kendetegn ved centrale platformstjenester er ekstreme
stordriftsfordele, ofte som følge af marginale omkostninger
tæt på nul for at tilføje erhvervsbrugere eller
slutbrugere. Andre sådanne kendetegn ved centrale
platformstjenester er meget stærke netværkseffekter,
evnen til at forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere
via disse tjenesters flersidethed, en betydelig grad af
afhængighed for både erhvervsbrugere og slutbrugere,
fastlåsningseffekter, mangel på multihoming til samme
formål for slutbrugere, vertikal integration og datadrevne
fordele. Alle disse kendetegn, kombineret med urimelig praksis fra
virksomheder, som udbyder de centrale platformstjenester, kan have
den virkning, at den frie markedsadgang for så vidt
angår de centrale platformstjenester vil blive undergravet
betydeligt og indvirke på retfærdigheden i
forretningsforholdet mellem virksomheder, som udbyder sådanne
tjenester, og deres erhvervsbrugere og slutbrugere. I praksis
medfører dette hurtige og potentielt vidtrækkende fald
i erhvervsbrugeres og slutbrugeres valgmuligheder, og kan derfor
give de virksomheder, der udbyder disse tjenester, en stilling som
såkaldt gatekeeper. Samtidig bør det anerkendes, at
tjenester, der opererer i ikkekommercielt øjemed,
såsom samarbejdsprojekter, ikke bør betragtes som
centrale platformstjenester i forbindelse med denne forordning.
(3) Der er opstået et lille antal store virksomheder, der
udbyder centrale platformstjenester, og som har betydelig
økonomisk magt, hvilket kunne berettige, at de udpeges som
gatekeepere i henhold til denne forordning. De er typisk
kendetegnet ved, at de kan forbinde mange erhvervsbrugere med mange
slutbrugere via deres tjenester, hvilket igen sætter dem i
stand til at udnytte de fordele, såsom adgang til store
mængder data, de har fra ét aktivitetsområde,
på andre områder. Nogle af disse virksomheder
udøver kontrol over hele platformsøkosystemer i den
digitale økonomi og er strukturelt utrolig vanskelige at
udfordre eller konkurrere med for eksisterende eller nye
markedsaktører, uanset hvor innovative og effektive disse
markedsaktører måtte være. Den frie
markedsadgang indskrænkes navnlig på grund af
tilstedeværelsen af meget høje adgangs- eller
exitbarrierer, herunder høje investeringsomkostninger, som
ikke eller ikke så let kan genindtjenes i tilfælde af
exit, og fraværet af eller begrænset adgang til vigtige
input i den digitale økonomi, såsom data. Resultatet
heraf er, at sandsynligheden for, at de underliggende markeder ikke
fungerer eller snart ikke længere gør det,
øges.
(4) Kombinationen af disse kendetegn ved gatekeepere vil i mange
tilfælde sandsynligvis føre til alvorlige ubalancer i
forhandlingsstyrken og som følge heraf urimelig praksis og
urimelige betingelser for erhvervsbrugere samt for slutbrugere af
de centrale platformstjenester, som udbydes af gatekeepere, til
skade for priserne, kvaliteten, den fair konkurrence,
valgmulighederne og innovationen i den digitale sektor.
(5) Det følger heraf, at markedsprocesserne ofte er ude
af stand til at sikre retfærdige økonomiske resultater
med hensyn til centrale platformstjenester. Selv om artikel 101 og
102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) finder anvendelse på gatekeeperes adfærd, er
anvendelsesområdet for nævnte bestemmelser
begrænset til særlige tilfælde af markedsstyrke,
f.eks. dominerende stilling på specifikke markeder og
konkurrencebegrænsende adfærd, og
håndhævelsen sker efterfølgende og kræver
omfattende undersøgelse af ofte meget komplekse faktiske
forhold fra sag til sag. Derudover håndterer den eksisterende
EU-ret ikke, eller ikke effektivt, de udfordringer for et effektivt
fungerende indre marked, som adfærd hos gatekeepere, der ikke
nødvendigvis har en dominerende stilling i
konkurrencerettens forstand, udgør.
(6) Gatekeepere har en betydelig indvirkning på det indre
marked, idet de leverer gateways til et stort antal erhvervsbrugere
til at nå ud til slutbrugere overalt i Unionen og på
forskellige markeder. De skadelige virkninger af urimelig praksis
på det indre marked og den særligt svage frie
markedsadgang for så vidt angår centrale
platformstjenester, herunder de negative samfundsmæssige og
økonomiske konsekvenser af en sådan urimelig praksis,
har fået nationale lovgivere og regulerende myndigheder i
sektoren til at reagere. Der er allerede på nationalt plan
vedtaget eller stillet forslag om en række
reguleringsmæssige løsninger til at
imødegå urimelig praksis og den frie markedsadgang for
så vidt angår digitale tjenester eller i det mindste
nogle af disse. Dette har skabt divergerende
reguleringsmæssige løsninger, hvilket medfører
fragmentering af det indre marked, hvorved risikoen for stigende
efterlevelsesomkostninger på grund af forskellige nationale
reguleringsmæssige krav øges.
(7) Formålet med denne forordning er derfor at bidrage til
et velfungerende indre marked ved at fastsætte regler, der
sikrer åbenhed og retfærdighed for markederne i den
digitale sektor i almindelighed og for erhvervsbrugere og
slutbrugere af centrale platformstjenester, som udbydes af
gatekeepere, i særdeleshed. Erhvervsbrugere og slutbrugere af
centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeepere, bør
gives passende reguleringsmæssig beskyttelse i hele Unionen
mod gatekeeperes urimelige praksis for at lette
forretningsaktiviteter på tværs af grænserne i
Unionen og derved forbedre det indre markeds funktion og fjerne
eksisterende eller mulig ny fragmentering på de specifikke
områder, der er omfattet af denne forordning. Selv om
gatekeepere desuden ofte anvender globale eller i det mindste
paneuropæiske forretningsmodeller og algoritmestrukturer, kan
de indføre, og har i nogle tilfælde indført,
forskellige forretningsbetingelser og praksis i forskellige
medlemsstater, hvilket har tendens til at skabe skævheder i
konkurrencevilkårene for brugerne af de centrale
platformstjenester, der udbydes af gatekeepere, til skade for
integrationen af det indre marked.
(8) Ved at tilnærme forskellige nationale regler er det
muligt at fjerne hindringer for den frie adgang til at udbyde og
modtage tjenester, herunder detailtjenester, i det indre marked.
Der bør derfor fastlægges et målrettet sæt
af harmoniserede retlige forpligtelser på EU-plan for i det
indre marked at sikre åbne og retfærdige digitale
markeder med gatekeepere til gavn for Unionens økonomi som
helhed og i sidste ende forbrugerne i Unionen.
(9) Fragmentering af det indre marked kan kun effektivt
afværges, hvis medlemsstaterne forhindres i at anvende
nationale regler, der er omfattet af anvendelsesområdet for
og forfølger samme mål som denne forordning. Dette
udelukker ikke muligheden for at anvende andre nationale regler,
der forfølger andre legitime mål af offentlig
interesse som fastsat i TEUF, eller som forfølger tvingende
almene hensyn som anerkendt i retspraksis fra Den Europæiske
Unions Domstol (»Domstolen«), på gatekeepere som
omhandlet i denne forordning.
(10) Samtidig bør denne forordning, eftersom den har til
formål at supplere håndhævelsen af
konkurrenceretten, ikke berøre artikel 101 og 102 i TEUF,
tilsvarende nationale konkurrenceregler og andre nationale
konkurrenceregler for ensidig adfærd, som bygger på en
individuel vurdering af markedsstillinger og -adfærd,
herunder de faktiske eller potentielle konsekvenser heraf og det
præcise omfang af den forbudte adfærd, og som giver
virksomheder mulighed for at gøre effektivitetshensyn og
objektive hensyn gældende som begrundelse for den
pågældende adfærd, og nationale regler om
fusionskontrol. Anvendelsen af nævnte regler bør ikke
påvirke de forpligtelser, gatekeepere pålægges i
henhold til denne forordning, og den ensartede og effektive
anvendelse heraf i det indre marked.
(11) Artikel 101 og 102 i TEUF og de tilsvarende nationale
konkurrenceregler vedrørende konkurrencebegrænsende
flersidig og ensidig adfærd og fusionskontrol har til
formål at sikre ufordrejet konkurrence på markedet.
Denne forordning forfølger et mål, som er et
supplement til, men forskelligt fra målet om at sikre
ufordrejet konkurrence på ethvert givent marked, som
defineret i konkurrenceretlig forstand, nemlig at sikre, at
markeder med gatekeepere er og forbliver åbne og
retfærdige, uafhængigt af de faktiske, potentielle
eller formodede virkninger på konkurrencen på et
bestemt marked af en af denne forordning omfattet bestemt
gatekeepers adfærd. Denne forordning har derfor til
formål at beskytte en anden retlig interesse end den
interesse, der beskyttes ved nævnte regler, og den bør
ikke berøre deres anvendelse.
(12) Denne forordning bør også finde anvendelse,
uden at det berører de regler, som følger af andre
EU-retsakter om visse aspekter af levering af tjenester, som er
omfattet af denne forordning, navnlig Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/679(4) og (EU)
2019/1150(5) samt en
forordning om et indre marked for digitale tjenester og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF(6),
2005/29/EF(7),
2010/13/EU(8), (EU)
2015/2366(9), (EU)
2019/790(10) og (EU)
2019/882(11) og
Rådets direktiv 93/13/EØF(12) samt
nationale bestemmelser, der sigter mod at håndhæve
eller gennemføre nævnte EU-retsakter.
(13) Svag fri markedsadgang og urimelig praksis i den digitale
sektor ses hyppigere og er mere udtalt inden for visse digitale
tjenester end andre. Dette gælder navnlig for udbredte og
almindeligt anvendte digitale tjenester, der hovedsagelig direkte
fungerer som mellemled mellem erhvervsbrugere og slutbrugere, og
hvor karakteristika såsom ekstreme stordriftsfordele, meget
stærke netværkseffekter, evne til at forbinde mange
erhvervsbrugere med mange slutbrugere takket være disse
tjenesters flersidethed, fastlåsningseffekter og mangel
på multihoming eller vertikal integration er nogle af de mest
hyppige. Ofte er der kun én eller meget få store
virksomheder, der udbyder disse digitale tjenester. Disse
virksomheder er hyppigst brudt igennem som gatekeepere for
erhvervsbrugere og slutbrugere, med vidtrækkende virkninger.
De har navnlig udviklet evnen til nemt at fastsætte
kommercielle betingelser og vilkår på en ensidig og
skadelig måde for deres erhvervsbrugere og slutbrugere. Det
er således nødvendigt kun at fokusere på de
digitale tjenester, hvis anvendelse er mest udbredt blandt
erhvervsbrugere og slutbrugere, og hvor betænkeligheder
vedrørende svag fri markedsadgang og urimelig praksis blandt
gatekeepere er mere udtalt og presserende ud fra et indre
marked-perspektiv.
(14) Navnlig formår onlineformidlingstjenester,
onlinesøgemaskiner, styresystemer, sociale
onlinenetværkstjenester, videodelingsplatformstjenester,
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester,
cloudcomputingtjenester, digitale assistenter, webbrowsere og
onlinereklametjenester, herunder reklameformidlingstjenester, alle
at påvirke et stort antal slutbrugere og virksomheder,
hvilket indebærer en risiko for urimelig forretningspraksis.
De bør derfor medtages i definitionen af centrale
platformstjenester og være omfattet af denne forordnings
anvendelsesområde. Onlineformidlingstjenester kan også
være aktive inden for finansielle tjenesteydelser, og de kan
fungere som mellemled for eller anvendes til at udbyde
sådanne tjenesteydelser som ikke udtømmende opregnet i
bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535(13). Med
henblik på denne forordning bør definitionen af
centrale platformstjenester være teknologineutral og
bør forstås således, at den omfatter tjenester,
der udbydes på eller ved hjælp af forskellige midler
eller enheder, såsom internetforbundet TV eller indbyggede
digitale tjenester i køretøjer. Under visse
omstændigheder bør begrebet slutbrugere omfatte
brugere, der traditionelt betragtes som erhvervsbrugere, men som i
en bestemt situation ikke anvender de centrale platformstjenester
til at udbyde varer eller tjenester til andre slutbrugere, som
f.eks. virksomheder, der anvender cloudcomputingtjenester til eget
brug.
(15) Det forhold, at en digital tjeneste kan betragtes som en
central platformstjeneste, er ikke i sig selv tilstrækkeligt
til at give anledning til tilstrækkeligt alvorlige
betænkeligheder med hensyn til fri markedsadgang eller
urimelig praksis. Det er først, når en central
platformstjeneste udgør en vigtig gateway og drives af en
virksomhed med en betydelig indvirkning på det indre marked
og en grundfæstet og varig stilling eller af en virksomhed,
der forventeligt vil få en sådan stilling i
nærmeste fremtid, at sådanne betænkeligheder
opstår. Følgelig bør det målrettede
sæt af harmoniserede regler i denne forordning kun finde
anvendelse på virksomheder, der er udpeget på baggrund
af disse tre objektive kriterier, og de bør kun finde
anvendelse på de af deres centrale platformstjenester, som
hver især udgør en vigtig gateway for erhvervsbrugere
til at nå ud til slutbrugere. Det forhold, at det er muligt,
at en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, ikke
blot fungerer som mellemled mellem erhvervsbrugere og slutbrugere,
men også mellem slutbrugere og slutbrugere, f.eks. i
forbindelse med nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, bør ikke være til hinder for
at konkludere, at en sådan virksomhed er eller kan være
en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til
slutbrugere.
(16) For at sikre effektiv anvendelse af denne forordning
på virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og
som med størst sandsynlighed vil opfylde disse objektive
krav, og hvor urimelig praksis, der svækker den frie
markedsadgang, er mest hyppig og har størst indvirkning,
bør Kommissionen direkte kunne udpege de virksomheder, der
udbyder centrale platformstjenester, som opfylder bestemte
kvantitative tærskler, som gatekeepere. Disse virksomheder
bør under alle omstændigheder være omfattet af
en hurtig udpegelsesprocedure, der bør begynde, når
denne forordning får virkning.
(17) Det forhold, at en virksomhed har en meget betydelig
omsætning i Unionen og udbyder en central platformstjeneste i
mindst tre medlemsstater, er overbevisende tegn på, at den
pågældende virksomhed har en betydelig indvirkning
på det indre marked. Dette gælder ligeledes, hvis en
virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste i mindst tre
medlemsstater, har en meget betydelig markedskapitalisering eller
tilsvarende reel markedsværdi. Derfor bør en
virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste, formodes at
have betydelig indvirkning på det indre marked, hvis den
udbyder en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater, og
hvis udbyderens realiserede koncernomsætning i Unionen svarer
til eller overstiger en bestemt, høj tærskel, eller
koncernens markedskapitalisering svarer til eller overstiger en
bestemt høj absolut værdi. For virksomheder, der
udbyder centrale platformstjenester og tilhører
virksomheder, som ikke er børsnoterede, bør den
tilsvarende reelle markedsværdi anvendes som reference. Det
bør være muligt for Kommissionen at anvende sine
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter til at
udarbejde en objektiv metode til beregning af denne
værdi.
En stor koncernomsætning realiseret i Unionen sammenholdt
med tærsklen for antallet af brugere af centrale
platformstjenester i Unionen er udtryk for relativt gode evner til
at tjene penge på disse brugere. En høj
markedskapitalisering i forhold til den samme tærskel for
antallet af brugere i Unionen er udtryk for et relativt stort
potentiale for at tjene penge på disse brugere i den
nærmeste fremtid. Dette potentiale for at tjene penge
afspejler i princippet igen den gateway-stilling, de
pågældende virksomheder har. Begge indikatorer
afspejler desuden de pågældende virksomheders
økonomiske kapacitet, herunder deres mulighed for at udnytte
deres adgang til de finansielle markeder til at styrke deres
stilling. Dette kan f.eks. ske, når denne bedre adgang bruges
til at erhverve andre virksomheder, hvilket igen har vist sig at
have potentielle negative konsekvenser for innovationen.
Markedskapitalisering kan også være udtryk for de
pågældende virksomheders forventede fremtidige stilling
og indvirkning på det indre marked, trods en potentielt
relativt lav omsætning. Værdien af
markedskapitaliseringen bør tage udgangspunkt i et niveau,
der afspejler den gennemsnitlige markedskapitalisering af de
største børsnoterede virksomheder i Unionen i
løbet af en passende periode.
(18) En markedskapitalisering på eller over tærsklen
i det seneste regnskabsår bør medføre en
formodning om, at en virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, har en betydelig indvirkning på det indre
marked, men hvis den virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, kan opretholde markedskapitaliseringen på
eller over tærsklen i tre eller flere år, bør
dette anses for yderligere at bestyrke denne formodning.
(19) Omvendt kan der være en række faktorer
vedrørende markedskapitalisering, som vil kræve en
tilbundsgående vurdering for at bedømme, om en
virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør
anses for at have en betydelig indvirkning på det indre
marked. Dette kan være tilfældet, hvis
markedskapitaliseringen af den virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, i de foregående regnskabsår har
været betydeligt lavere end tærsklen, og volatiliteten
i dens markedskapitalisering i løbet af den
undersøgte periode har været uforholdsmæssig
sammenlignet med den generelle volatilitet i aktiemarkedet, eller
dens markedskapitaliseringsforløb i forhold til
markedstendenserne har været uforeneligt med en hurtig og
ensrettet vækst.
(20) At have et meget stort antal erhvervsbrugere, der er
afhængige af en central platformstjeneste for at kunne
nå ud til et meget stort antal månedlige aktive
slutbrugere, gør det muligt for den virksomhed, der udbyder
tjenesten, at udnytte driften hos en betydelig del af
erhvervsbrugerne til sin egen fordel og peger i princippet
på, at den pågældende virksomhed er en vigtig
gateway. De respektive relevante niveauer for disse antal
bør fastsættes, så de repræsenterer en
væsentlig procentdel af hele befolkningen i Unionen,
når det handler om slutbrugere, og af hele populationen af
virksomheder, der anvender centrale platformstjenester, for at
fastsætte tærsklen for erhvervsbrugere. Aktive
slutbrugere og erhvervsbrugere bør identificeres og beregnes
på en sådan måde, at den pågældende
centrale platformstjenestes rolle og rækkevidde afspejles
på passende vis. For at skabe retssikkerhed for gatekeeperne
bør elementerne til bestemmelse af antallet af aktive
slutbrugere og erhvervsbrugere pr. central platformstjeneste
fastsættes i et bilag til denne forordning. Sådanne
elementer kan påvirkes af den teknologiske udvikling og andre
udviklinger. Kommissionen bør derfor tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at
ændre denne forordning ved at ajourføre metoden og
listen over indikatorer, der anvendes til at bestemme antallet af
aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere.
(21) En grundfæstet og varig stilling i forhold til
driften eller forventningen om at få en sådan stilling
i fremtiden forekommer navnlig, når den fri markedsadgang i
forbindelse med den stilling, som den virksomhed, der udbyder den
centrale platformstjeneste, indtager, er begrænset. Dette vil
sandsynligvis være tilfældet, hvis denne virksomhed har
udbudt en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater til
et meget stort antal erhvervsbrugere og slutbrugere i en periode
på mindst tre år.
(22) Sådanne tærskler kan blive påvirket af
udviklingen på markedet og den tekniske udvikling.
Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser
til at vedtage delegerede retsakter for at præcisere metoden
til at afgøre, om de kvantitative tærskler er opfyldt,
og til regelmæssigt at tilpasse den til udviklingen på
markedet og den teknologiske udvikling, hvis det er
nødvendigt. Sådanne delegerede retsakter bør
ikke ændre de kvantitative tærskler, der er fastsat i
denne forordning.
(23) En virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester,
bør under ganske særlige omstændigheder kunne
bestride formodningen om, at virksomheden har en betydelig
indvirkning på det indre marked, ved at påvise, at den,
selv om den opfylder de kvantitative tærskler i denne
forordning, ikke opfylder kravene til udpegelsen som gatekeeper.
Bevisbyrden for, at formodningen på grundlag af opfyldelsen
af de kvantitative tærskler ikke bør finde anvendelse,
bør påhvile den pågældende virksomhed.
Kommissionen bør i sin vurdering af den fremlagte
dokumentation og de fremførte argumenter alene tage hensyn
til de elementer, der direkte vedrører de kvantitative
kriterier, nemlig indvirkningen fra virksomheden, der udbyder
centrale platformstjenester, på det indre marked ud over
indtægts- eller markedsloftet, såsom dens absolutte
størrelse og antallet af medlemsstater, hvor den er til
stede, hvor meget antallet af faktiske erhvervsbrugere og
slutbrugere overskrider tærsklerne, og vigtigheden af
virksomhedens centrale platformstjeneste i betragtning af den
respektive centrale platformtjenestes aktiviteters samlede omfang
samt antal år, hvor tærsklerne er opfyldt.
Enhver begrundelse, der hviler på økonomiske
hensyn, og som søger at fastlægge en
markedsafgrænsning eller påvise effektivitet som
følge af en specifik form for adfærd fra den
virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør
tilsidesættes, da den ikke er relevant for udpegelsen som
gatekeeper. Hvis de fremførte argumenter ikke er
tilstrækkeligt underbyggede, fordi de ikke klart rejser tvivl
om formodningen, bør Kommissionen kunne afvise argumenterne
inden for det tidsrum på 45 arbejdsdage, der er fastsat til
udpegelsen. Kommissionen bør kunne træffe en
afgørelse baseret på de disponible oplysninger om de
kvantitative tærskler, hvis den virksomhed, der udbyder
centrale platformstjenester, modarbejder undersøgelsen ved
at undlade at overholde de undersøgelsesforanstaltninger,
der er truffet af Kommissionen.
(24) Der bør også fastlægges bestemmelser om
vurderingen af gatekeeperrollen for virksomheder, der udbyder
centrale platformstjenester, og som ikke opfylder alle de
kvantitative tærskler, under hensyntagen til de overordnede
objektive krav om, at de har en betydelig indvirkning på det
indre marked, fungerer som en vigtig gateway for erhvervsbrugere
for at nå ud til slutbrugere og drager fordel af en
grundfæstet og varig stilling i deres aktiviteter, eller at
det er forventeligt, at de vil gøre det i den nærmeste
fremtid. Når den virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, er en mellemstor virksomhed, en lille
virksomhed eller en mikrovirksomhed, bør vurderingen
nøje tage hensyn til, om en sådan virksomhed vil
være i stand til betydeligt at underminere den frie
markedsadgang for så vidt angår de centrale
platformstjenester, da denne forordning primært er rettet mod
store virksomheder med betydelig økonomisk magt og ikke
mellemstore virksomheder, små virksomheder eller
mikrovirksomheder.
(25) En sådan vurdering kan kun foretages i lyset af en
markedsundersøgelse, samtidig med at der tages hensyn til de
kvantitative tærskler. I sin vurdering bør
Kommissionen forfølge målet om at bevare og fremme
innovationen og kvaliteten af digitale produkter og tjenester, i
hvilken grad priserne er rimelige og konkurrencedygtige, og i
hvilken grad kvaliteten eller valgmulighederne for erhvervsbrugere
og slutbrugere er eller forbliver høj. Der kan inddrages
elementer, som er specifikke for de virksomheder, der udbyder de
pågældende centrale platformstjenester, såsom
ekstreme stordriftsfordele eller synergieffekter, meget
stærke netværkseffekter, datadrevne fordele, evnen til
at forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere takket
være disse tjenesters flersidethed,
fastlåsningsvirkninger, mangel på multihoming,
konglomeratselskabsstruktur eller vertikal integration. Derudover
kan en meget høj markedskapitalisering, en meget høj
egenkapitalværdi i forhold til fortjeneste eller en meget
høj omsætning afledt af slutbrugere af én
central platformstjeneste anvendes som indikatorer for
sådanne virksomheders påvirkningspotentiale og for en
skævvridning af markedet til deres fordel. Sammen med
markedskapitalisering er høje relative vækstrater
eksempler på dynamiske parametre, der er særlig
relevante for at identificere de virksomheder, der udbyder centrale
platformstjenester, og om hvilke det er forventeligt, at de vil
opnå en grundfæstet og varig stilling. Kommissionen
bør kunne træffe en afgørelse ved at slutte
modsætningsvis ud fra de foreliggende fakta, hvis den
virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, i
væsentlig grad modarbejder undersøgelsen ved at
undlade at overholde de undersøgelsesforanstaltninger, som
er truffet af Kommissionen.
(26) En særlig undergruppe af regler bør finde
anvendelse på de virksomheder, der udbyder centrale
platformstjenester, og for hvilke det er forventeligt, at de vil
få en grundfæstet og varig stilling på markedet i
den nærmeste fremtid. De samme specifikke kendetegn ved
centrale platformstjenester gør dem tilbøjelige til
at tippe: Når først en virksomhed, der udbyder den
centrale platformstjeneste, har opnået en vis fordel i
forhold til konkurrenter eller potentielle konkurrenter med hensyn
til størrelse eller formidlingsstyrke, kan dens stilling
blive uangribelig, og situationen kan udvikle sig til, at den
sandsynligvis vil blive grundfæstet og varig i den
nærmeste fremtid. Virksomheder kan forsøge at
fremkalde denne tipning og udvikle sig til gatekeepere ved at
udnytte nogle af de urimelige betingelser og den urimelige praksis,
som er reguleret ved denne forordning. I en sådan situation
forekommer det passende at gribe ind, før markedet tipper
uopretteligt.
(27) En sådan tidlig indgriben bør dog være
begrænset til kun at pålægge de forpligtelser,
der er nødvendige og passende for at sikre, at de
pågældende tjenester fortsat kan udfordres, og
gøre det muligt at undgå risikoen for urimelige
betingelser og urimelig praksis. Forpligtelser, der forhindrer den
virksomhed, som udbyder centrale platformstjenester, i at have en
grundfæstet og varig stilling inden for sine aktiviteter,
såsom forpligtelser, der forhindrer udnyttelse, og
forpligtelser, som fremmer skift og multihoming, er mere direkte
rettet mod dette formål. For at sikre proportionalitet
bør Kommissionen endvidere kun anvende de forpligtelser fra
denne undergruppe, som er nødvendige og
forholdsmæssige for at nå målene i denne
forordning, og bør regelmæssigt undersøge,
hvorvidt sådanne forpligtelser bør fastholdes,
afskaffes eller tilpasses.
(28) Anvendelse alene af de forpligtelser, der er
nødvendige og forholdsmæssige for at opfylde
målene i denne forordning, bør gøre det muligt
for Kommissionen at gribe rettidigt og effektivt ind under fuld
overholdelse af proportionaliteten af de overvejede
foranstaltninger. Det bør også gøre det muligt
at forsikre faktiske eller potentielle markedsdeltagere om fri
markedsadgang og rimelighed for så vidt angår de
pågældende tjenester.
(29) Gatekeeperne bør opfylde de forpligtelser, der er
fastsat i denne forordning, med hensyn til hver af de centrale
platformstjenester, som er anført i den relevante
udpegelsesafgørelse. Forpligtelserne bør, hvor det er
relevant, gælde under hensyntagen til den konglomeratlignende
stilling, som gatekeepere har. Endvidere bør Kommissionen
have mulighed for ved en afgørelse at pålægge
gatekeeperen gennemførelsesforanstaltninger. Disse
gennemførelsesforanstaltninger bør udformes på
en effektiv måde under hensyntagen til kendetegnene ved de
centrale platformstjenester og mulige omgåelsesrisici og
under overholdelse af proportionalitetsprincippet og de
berørte virksomheders og tredjeparters grundlæggende
rettigheder.
(30) Den hastige udvikling i og den komplekse teknologiske art
af centrale platformstjenester kræver en regelmæssig
gennemgang af gatekeepernes status, herunder dem, som forventes at
have en grundfæstet og varig stilling på markedet i
deres aktiviteter i den nærmeste fremtid. For at give alle
markedsdeltagerne, herunder gatekeeperne, fornøden sikkerhed
med hensyn til de relevante retlige forpligtelser, er det
nødvendigt at fastsætte en frist for sådanne
regelmæssige gennemgange. Det er også vigtigt at
gennemføre sådanne gennemgange regelmæssigt og
som minimum hvert tredje år. Endvidere er det vigtigt at
præcisere, at ikke alle ændringer af de faktiske
forhold, på grundlag af hvilke en virksomhed, der udbyder
centrale platformstjenester, blev udpeget som gatekeeper,
bør kræve en ændring af
udpegelsesafgørelsen. En ændring er kun
nødvendig, hvis ændringen af de faktiske forhold
også fører til en ændring af vurderingen.
Hvorvidt dette er tilfældet, bør bygge på en
vurdering fra sag til sag af de faktiske forhold og
omstændigheder.
(31) For at sikre fri markedsadgang og rimelighed for så
vidt angår centrale platformstjenester, der udbydes af
gatekeepere, er det nødvendigt at fastsætte en
række harmoniserede regler på en klar og utvetydig
måde med hensyn til disse tjenester. Der er behov for
sådanne regler for at afhjælpe risikoen for skadelige
virkninger af gatekeeperes praksis, hvilket vil være til gavn
for erhvervsklimaet i de berørte tjenester, for brugerne og
i sidste ende for samfundet som helhed. Forpligtelserne svarer til
de former for praksis, der anses for at undergrave den frie
markedsadgang eller for at være urimelige, eller begge dele,
under hensyntagen til egenskaberne ved den digitale sektor, og som
har en særligt negativ direkte indvirkning på
erhvervsbrugere og slutbrugere. De forpligtelser, der er fastsat
ved denne forordning, bør specifikt kunne tage hensyn til
arten af de centrale platformstjenester, der udbydes.
Forpligtelserne i denne forordning bør ikke kun sikre fri
markedsadgang og rimelighed med hensyn til de centrale
platformstjenester, der er anført i
udpegelsesafgørelsen, men også med hensyn til andre
digitale produkter og tjenester, som gatekeepere udnytter deres
gateway-stilling til, og som ofte udbydes sammen med eller til
støtte for de centrale platformstjenester.
(32) Med henblik på denne forordning bør fri
markedsadgang vedrøre virksomheders evne til effektivt at
overvinde adgangs- og ekspansionsbarrierer og udfordre gatekeeperen
på grundlag af fordelene ved deres produkter og tjenester.
Kendetegnene ved centrale platformstjenester i den digitale sektor,
såsom netværkseffekter, betydelige stordriftsfordele og
dataafledte fordele, har begrænset den frie markedsadgang for
disse tjenester og de relaterede økosystemer. En sådan
svag fri markedsadgang mindsker incitamenterne til at innovere og
forbedre produkter og tjenester for gatekeeperen og dennes
erhvervsbrugere, konkurrenter og kunder og påvirker dermed
innovationspotentialet i den bredere onlineplatformøkonomi
negativt. Den frie markedsadgang for tjenester i den digitale
sektor kan også være begrænset, hvis der er mere
end én gatekeeper til en central platformstjeneste. Denne
forordning bør derfor forbyde visse former for praksis fra
gatekeepernes side, som kan hæve adgangs- eller
ekspansionsbarriererne, og pålægge gatekeepere visse
forpligtelser, der er medvirkende til at sænke disse
barrierer. Forpligtelserne bør også tage højde
for situationer, hvor gatekeeperens stilling kan være
så grundfæstet, at konkurrencen mellem platforme ikke
er effektiv på kort sigt, således at der er behov for
at skabe konkurrence mellem platforme eller øge den.
(33) Med henblik på denne forordning bør
urimelighed vedrøre en ubalance mellem erhvervsbrugeres
rettigheder og forpligtelser, der medfører, at gatekeeperen
opnår en uforholdsmæssig fordel. Markedsdeltagere,
herunder erhvervsbrugere af centrale platformstjenester og
alternative udbydere af tjenester, der udbydes sammen med eller til
støtte for sådanne centrale platformstjenester,
bør have mulighed for i tilstrækkelig grad at kunne
udnytte fordelene ved deres innovative indsats eller andre
bestræbelser. På grund af deres gateway-stilling og
bedre forhandlingsposition er det muligt, at gatekeepere udviser
adfærd, der ikke tillader andre fuldt ud at udnytte fordelene
ved deres egne bidrag, og ensidigt fastsætter ulige
betingelser for anvendelsen af deres centrale platformstjenester
eller tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for
deres centrale platformstjenester. Sådanne ulige betingelser
udelukkes ikke af, at gatekeeperen tilbyder en bestemt tjeneste
gratis til en specifik gruppe af brugere, og de kan også
bestå i at udelukke eller diskriminere erhvervsbrugere,
navnlig hvis erhvervsbrugerne konkurrerer med tjenester, der
udbydes af gatekeeperen. Denne forordning bør derfor
pålægge gatekeepere forpligtelser, der
imødegår en sådan adfærd.
(34) Fri markedsadgang og rimelighed hænger sammen. Mangel
på eller svag fri markedsadgang for en bestemt tjeneste kan
give gatekeepere mulighed for at udøve urimelig praksis.
Tilsvarende kan en gatekeepers urimelige praksis mindske
erhvervsbrugeres eller andre parters muligheder for at udfordre
gatekeeperens stilling. En særlig forpligtelse i denne
forordning kan derfor tage højde for begge forhold.
(35) De forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, er
derfor nødvendige for at imødegå konstaterede
offentlige politiske betænkeligheder, idet der ikke findes
nogen alternative og mindre indgribende foranstaltninger, som ville
opnå det samme resultat, under hensyntagen til behovet for at
opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og
bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis.
(36) Gatekeepere indsamler ofte direkte personoplysninger om
slutbrugere med henblik på at udbyde onlinereklametjenester,
når slutbrugerne anvender tredjepartswebsteder og
softwareapplikationer. Tredjeparter stiller også
personoplysninger til rådighed for gatekeepere om deres
slutbrugere med henblik på at gøre brug af visse
tjenester, som udbydes af gatekeepere i forbindelse med deres
centrale platformstjenester, såsom. kundemålgrupper.
Behandling af personoplysninger fra tredjeparter ved brug af
centrale platformstjenester med henblik på at udbyde
onlinereklametjenester giver gatekeepere potentielle fordele med
hensyn til akkumulering af data og forhøjer derigennem
adgangsbarriererne. Dette skyldes, at gatekeepere behandler
personoplysninger fra et betydeligt større antal
tredjeparter end andre virksomheder. Tilsvarende fordele
opstår som følge af i) at kombinere slutbrugeres
personoplysninger indsamlet fra en central platformstjeneste med
data indsamlet fra andre tjenester, ii) at krydsanvende
personoplysninger fra en central platformstjeneste i andre
tjenester, der udbydes separat af gatekeeperen, navnlig tjenester,
der ikke udbydes sammen med eller til støtte for den
relevante centrale platformstjeneste, og omvendt, eller iii) at
slutbrugere tilmeldes forskellige tjenester hos gatekeepere med
henblik på at kombinere personoplysninger. For at sikre, at
gatekeepere ikke urimeligt underminerer den frie markedsadgang for
centrale platformstjenester, bør gatekeeperne give
slutbrugere mulighed for frit at vælge at deltage i en
sådan databehandlings- og tilmeldingspraksis ved at tilbyde
et mindre personliggjort, men tilsvarende alternativ og uden at
gøre brug af den centrale platformstjeneste eller visse af
dens funktionaliteter betinget af slutbrugerens samtykke. Dette
bør ikke berøre situationer, hvor gatekeeperen
behandler personoplysninger eller tilmelder slutbrugere til en
tjeneste i henhold til retsgrundlaget i artikel 6, stk. 1, litra
c), d) og e), i forordning (EU) 2016/679, men ikke i nævnte
forordnings artikel 6, stk. 1, litra b) og f).
(37) Det mindre personliggjorte alternativ bør ikke
være anderledes eller af ringere kvalitet end den tjeneste,
der udbydes til de slutbrugere, der giver samtykke, medmindre
forringelsen af kvaliteten er en direkte konsekvens af, at
gatekeeperen ikke er i stand til at behandle sådanne
personoplysninger eller tilmelde slutbrugerne en tjeneste. Det
bør ikke være vanskeligere at undlade at give samtykke
end at give det. Når gatekeeperen anmoder om samtykke,
bør den proaktivt fremlægge en brugervenlig
løsning for slutbrugeren med henblik på at give,
ændre eller tilbagetrække samtykke på en
udtrykkelig, klar og ligetil måde. Navnlig bør
samtykke gives i form af en klar bekræftelse eller
erklæring, der indebærer en frivillig, specifik,
informeret og utvetydig tilkendegivelse af accept fra slutbrugerens
side som defineret i forordning (EU) 2016/679. Slutbrugeren
bør ved afgivelse af samtykke og kun, når dette er
relevant, informeres om, at undladelse heraf kan føre til et
mindre personliggjort tilbud, men at den centrale platformstjeneste
i øvrigt vil forblive uændret, og at der ikke vil
blive fjernet nogen funktionaliteter. Hvis samtykke ikke kan gives
direkte til gatekeeperens centrale platformstjeneste, bør
slutbrugerne undtagelsesvis kunne give samtykke gennem hver af de
tredjepartstjenester, der gør brug af den centrale
platformstjeneste, således at gatekeeperen kan behandle
personoplysninger med henblik på at udbyde
onlinereklametjenester.
Endelig bør det være lige så nemt at
trække et samtykke tilbage som at give det. Gatekeepere
bør ikke udforme, organisere eller drive deres
onlinegrænseflader på en måde, der vildleder,
manipulerer eller på anden måde væsentligt
forvrider eller forringer slutbrugernes mulighed for frit at give
samtykke. Navnlig bør det ikke være tilladt
gatekeepere mere end én gang om året at anmode
slutbrugere om samtykke til det samme behandlingsformål, til
hvilket de oprindeligt ikke gav samtykke, eller til hvilket de har
trukket deres samtykke tilbage. Denne forordning berører
ikke forordning (EU) 2016/679, herunder dens
håndhævelsesramme, som fortsat finder fuld anvendelse
på krav fra registrerede vedrørende en
overtrædelse af deres rettigheder i henhold til nævnte
forordning.
(38) Børn har krav på særlig beskyttelse af
deres personoplysninger, navnlig med hensyn til anvendelse af deres
personoplysninger til kommerciel kommunikation eller oprettelse af
brugerprofiler. Beskyttelse af børn online er et vigtigt
mål for Unionen og bør afspejles i den relevante
EU-ret. I denne forbindelse bør der tages behørigt
hensyn til en forordning om et indre marked for digitale tjenester.
Intet i nærværende forordning fritager gatekeepere fra
forpligtelsen til at beskytte børn som fastsat i den
relevante EU-ret.
(39) I visse tilfælde kan gatekeeperne, f.eks. ved at
pålægge kontraktlige vilkår og betingelser,
begrænse muligheden for, at erhvervsbrugere af deres
onlineformidlingstjenester kan tilbyde produkter eller tjenester
til slutbrugere på mere favorable betingelser, herunder
prismæssige, via andre onlineformidlingstjenester eller via
direkte onlinesalgskanaler. Hvis sådanne begrænsninger
vedrører tredjeparters onlineformidlingstjenester,
begrænser de den frie markedsadgang platformene imellem,
hvilket igen begrænser slutbrugernes valgmuligheder med
hensyn til alternative onlineformidlingstjenester. Når
sådanne begrænsninger vedrører direkte
onlinesalgskanaler, begrænser de på urimelig vis
erhvervsbrugernes frihed til at anvende sådanne kanaler. For
at sikre, at erhvervsbrugere af gatekeeperes
onlineformidlingstjenester frit kan vælge alternative
onlineformidlingstjenester eller direkte onlinesalgskanaler og
differentiere de betingelser, i henhold til hvilke de tilbyder
deres produkter eller tjenester til slutbrugere, bør det
ikke være tilladt for gatekeepere at begrænse
erhvervsbrugere i at differentiere de kommercielle betingelser,
herunder prisen. En sådan begrænsning bør finde
anvendelse på enhver foranstaltning med tilsvarende virkning,
såsom højere provisionssatser eller sletning af
erhvervsbrugernes tilbud fra listen.
(40) For at forhindre yderligere styrkelse af deres
afhængighed af gatekeepernes centrale platformstjenester og
for at fremme multihoming bør disse gatekeeperes
erhvervsbrugere frit kunne fremme og vælge den
distributionskanal, de finder mest hensigtsmæssig med henblik
på at interagere med de eventuelle slutbrugere, som de
pågældende erhvervsbrugere allerede har erhvervet via
de centrale platformstjenester, som gatekeeperen udbyder, eller ad
andre kanaler. Dette bør gælde for
salgsfremstød, herunder gennem en softwareapplikation fra
erhvervsbrugeren, og enhver form for kommunikation og
indgåelse af aftaler mellem erhvervsbrugere og slutbrugere.
En erhvervet slutbruger er en slutbruger, som allerede er
indgået i et forretningsforhold med erhvervsbrugeren, og hvor
gatekeeperen, såfremt dette er relevant, direkte eller
indirekte har modtaget et vederlag af erhvervsbrugeren for at
facilitere den pågældende erhvervsbrugers oprindelige
erhvervelse af slutbrugeren. Sådanne forretningsforhold kan
være på betalt eller gratis basis, såsom gratis
prøveperioder eller gratisdele af tjenester, og kan
være indgået enten i gatekeeperens centrale
platformstjeneste eller via enhver anden kanal. Omvendt bør
slutbrugerne også frit kunne vælge tilbud fra
sådanne erhvervsbrugere og indgå aftaler med dem enten
via gatekeeperens centrale platformstjenester, hvis det er
relevant, eller fra en af erhvervsbrugerens direkte
distributionskanaler eller en anden indirekte kanal, som en
sådan erhvervsbruger benytter.
(41) Slutbrugernes mulighed for at få adgang til indhold,
abonnementer, funktioner eller andre elementer, som ikke
indgår i gatekeeperens centrale platformstjenester,
bør ikke undermineres eller begrænses. Navnlig
bør den situation undgås, hvor gatekeepere
begrænser slutbrugernes adgang til og anvendelse af
sådanne tjenester via en softwareapplikation på deres
centrale platformstjeneste. For eksempel bør abonnenter
på onlineindhold, der ikke er købt via en
softwareapplikation, en softwareapplikationsbutik eller en digital
assistent, ikke forhindres i at få adgang til sådant
onlineindhold på en softwareapplikation på
gatekeeperens centrale platformstjeneste, blot fordi det ikke er
købt via en sådan softwareapplikation,
softwareapplikationsbutik eller digital assistent.
(42) For at sikre et retfærdigt kommercielt miljø
og beskytte den frie markedsadgang i den digitale sektor er det
vigtigt at sikre erhvervsbrugeres og slutbrugeres, herunder
whistlebloweres, ret til at give udtryk for bekymring med hensyn
til urimelig praksis fra gatekeeperes side og tage eventuelle
spørgsmål om manglende overholdelse af relevant EU-ret
eller national ret op over for de relevante administrative eller
andre offentlige myndigheder, herunder nationale retter. For
eksempel er det muligt, at erhvervsbrugere eller slutbrugere
ønsker at klage over forskellige former for urimelig
praksis, såsom diskriminerende adgangsbetingelser,
uberettiget lukning af erhvervsbrugerkonti eller uklare grunde til
at fjerne produkter fra lister. Enhver praksis, der på nogen
måde besværliggør eller forhindrer disse brugere
i at give udtryk for deres bekymring eller i at udnytte
klagemuligheder, f.eks. i form af fortrolighedsklausuler eller
andre skriftlige vilkår i aftaler, bør derfor
forbydes. Dette forbud bør ikke berøre
erhvervsbrugeres og gatekeeperes ret til i deres aftaler at
fastsætte vilkår for brug, herunder brug af lovlige
klagebehandlingsmekanismer, herunder enhver form for alternative
tvistløsningsmekanismer eller særlige domstoles
kompetencer i overensstemmelse med den respektive EU-ret eller
nationale ret. Dette bør heller ikke berøre den
rolle, som gatekeepere spiller for bekæmpelsen af ulovligt
onlineindhold.
(43) Visse tjenester, der udbydes sammen med eller til
støtte for gatekeeperens relevante centrale
platformstjenester, såsom identifikationstjenester,
webbrowsermotorer, betalingstjenester eller tekniske tjenester, der
understøtter udbud af betalingstjenester, såsom
betalingssystemer til køb i apps, er altafgørende
for, at erhvervsbrugere kan udøve deres virksomhed, og giver
dem mulighed for at optimere tjenester. Navnlig er hver browser
bygget på en webbrowsermotor, som er bestemmende for centrale
browserfunktionaliteter som hastighed, pålidelighed og
webkompatibilitet. Når gatekeepere driver og påtvinger
brug af bestemte webbrowsermotorer, kan de fastlægge, hvilke
funktionaliteter og standarder der finder anvendelse ikke blot for
deres egne webbrowsere, men også for konkurrerende
webbrowsere og dermed for websoftwareapplikationer. Derfor
bør gatekeepere ikke udnytte deres stilling til at
kræve, at deres afhængige erhvervsbrugere bruger nogen
af de tjenester, som gatekeeperen selv udbyder sammen med eller til
støtte for centrale platformstjenester, som led i det udbud
af tjenester eller produkter, som de pågældende
erhvervsbrugere udbyder. For at undgå en situation, hvor
gatekeepere indirekte påtvinger erhvervsbrugere egne
tjenester, som udbydes sammen med eller til støtte for
centrale platformstjenester, bør gatekeepere også have
forbud mod at kræve, at slutbrugere anvender sådanne
tjenester, hvis kravet herom stilles i forbindelse med den
tjeneste, der udbydes til slutbrugerne af den erhvervsbruger, der
anvender gatekeeperens centrale platformstjeneste. Forbuddet har
til formål at beskytte erhvervsbrugerens frihed til at
vælge andre tjenester som alternativ til gatekeeperens, men
bør ikke fortolkes som en forpligtelse for erhvervsbrugeren
til at tilbyde sine slutbrugere sådanne alternativer.
(44) Adfærden med at kræve, at erhvervsbrugere eller
slutbrugere abonnerer på eller registrerer sig hos andre
centrale platformstjenester hos gatekeepere, der er anført i
udpegelsesafgørelsen, eller som møder de i denne
forordning fastsatte tærskler for aktive slutbrugere og
erhvervsbrugere, som en betingelse for at bruge, få adgang
til, tilmelde sig eller registrere sig hos en central
platformstjeneste, giver gatekeepererne mulighed for at indfange og
fastlåse nye erhvervsbrugere og slutbrugere til deres
centrale platformstjenester ved at sikre, at erhvervsbrugere ikke
kan få adgang til en central platformstjeneste uden
også som minimum at registrere sig eller oprette en konto med
henblik på at modtage en anden central platformstjeneste.
Denne adfærd giver desuden gatekeepere en potentiel fordel
med hensyn til akkumulering af data. Som sådan kan denne
adfærd skabe adgangsbarrierer og bør forbydes.
(45) De betingelser, hvorunder gatekeepere udbyder
onlinereklametjenester til erhvervsbrugere, herunder både
annoncører og udgivere, er ofte uigennemsigtige og uklare.
Denne uklarhed hænger delvist sammen med nogle få
platformes praksis, men skyldes også den rene kompleksitet
ved vor tids programmatiske annoncering. Denne sektor anses for at
være blevet mindre gennemsigtig efter indførelsen af
ny lovgivning til beskyttelse af privatlivets fred. Dette
medfører ofte, at annoncører og udgivere mangler
oplysninger og viden om betingelserne for de
onlinereklametjenester, de køber, og underminerer deres
mulighed for at skifte mellem virksomheder, der udbyder
onlinereklametjenester. Endvidere vil omkostningerne til
onlinereklametjenester på disse betingelser sandsynligvis
blive højere, end de ville være i et mere
retfærdigt, mere gennemsigtigt og åbent
platformsmiljø. Disse højere omkostninger vil
sandsynligvis afspejles i de priser, som slutbrugerne betaler for
mange daglige produkter og tjenester, som afhænger af
onlinereklametjenester. Gennemsigtighedsforpligtelserne bør
derfor kræve, at gatekeeperne, når de anmodes herom,
giver de annoncører og udgivere, til hvem de yder
onlinereklametjenester, gratis oplysninger, som giver begge parter
mulighed for at forstå den pris, der er betalt for de
forskellige onlinereklametjenester, der er ydet som led i den
relevante reklameværdikæde.
Disse oplysninger bør efter anmodning gives til en
annoncør for den enkelte reklame i forbindelse med den pris
og de gebyrer, der opkræves af den pågældende
annoncør, og, med forbehold af en aftale mellem den udgiver,
der ejer den fortegnelse, hvor reklamen vises, det vederlag, som er
modtaget af den pågældende samtykkende udgiver. Daglig
levering af de pågældende oplysninger vil gøre
det muligt for annoncørerne at modtage oplysninger, der er
tilstrækkeligt detaljerede til, at omkostningerne ved
anvendelse af gatekeeperens onlinereklametjenester kan sammenlignes
med omkostningerne ved anvendelse af alternative virksomheders
onlinereklametjenester. Såfremt visse udgivere ikke giver
samtykke til, at de relevante oplysninger deles med
annoncøren, bør gatekeeperen give annoncøren
oplysninger om det daglige gennemsnitlige vederlag, som disse
udgivere har modtaget for de relevante reklamer. Den samme
forpligtelse og de samme principper for deling af relevante
oplysninger om udbud af onlinereklametjenester bør
gælde for anmodninger fra udgivere. Eftersom gatekeepere kan
anvende forskellige prisfastsættelsesmodeller til udbud af
onlinereklametjenester til annoncører og udgivere, f.eks. en
pris pr. eksponering, pr. visning eller ethvert andet kriterium,
bør gatekeeperne også angive den metode, som de
enkelte priser og vederlag er beregnet efter.
(46) Under visse omstændigheder har en gatekeeper en
dobbeltrolle som virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, hvorved den udbyder en central
platformstjeneste og eventuelt andre tjenester, der udbydes sammen
med eller til støtte for den pågældende centrale
platformstjeneste, til dens erhvervsbrugere, samtidig med at der
konkurreres eller tilstræbes konkurrence med de samme
erhvervsbrugere om udbud af de samme eller lignende tjenester eller
produkter til de samme slutbrugere. Under sådanne
omstændigheder kan en gatekeeper udnytte sin dobbeltrolle til
at anvende data, der er genereret eller stillet til rådighed
af dens erhvervsbrugere i forbindelse med de pågældende
erhvervsbrugeres aktiviteter, når de anvender de centrale
platformstjenester eller tjenester, der udbydes sammen med eller
til støtte for de pågældende centrale
platformstjenester, til fordel for sine egne tjenester eller
produkter. Erhvervsbrugerens data kan også omfatte eventuelle
data, der er genereret eller stillet til rådighed som led i
dens slutbrugeres aktiviteter. Dette kan f.eks. være
tilfældet, når en gatekeeper stiller en
onlinemarkedsplads eller en softwareapplikationsbutik til
rådighed for erhvervsbrugere og samtidig udbyder tjenester
som virksomhed, der udbyder onlinedetailtjenester eller
softwareapplikationer. For at forhindre gatekeepere i at drage
urimelig fordel af deres dobbeltrolle er det nødvendigt at
sikre, at de ikke anvender eventuelle aggregerede eller
ikkeaggregerede data, som kan indeholde anonymiserede data og
personoplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige, til
at udbyde tilsvarende tjenester som deres erhvervsbrugere. Denne
forpligtelse bør gælde for gatekeeperen som helhed,
herunder, men ikke begrænset til, den forretningsenhed, der
konkurrerer med erhvervsbrugerne af en central
platformstjeneste.
(47) Erhvervsbrugere kan også købe
onlinereklametjenester fra en virksomhed, som udbyder centrale
platformstjenester, med henblik på at udbyde varer og
tjenester til slutbrugere. I sådanne tilfælde kan det
ske, at dataene ikke er genereret på den centrale
platformstjeneste, men udbydes til den centrale platformstjeneste
af erhvervsbrugeren eller genereres ud fra dennes aktiviteter via
den pågældende centrale platformstjeneste. I visse
tilfælde kan den centrale platformstjeneste, der udbyder
reklametjenester, have en dobbeltrolle som både virksomhed,
der udbyder onlinereklametjenester, og virksomhed, der udbyder
tjenester, der konkurrerer med erhvervsbrugere. Følgelig
bør den forpligtelse, der forbyder en gatekeeper med en
dobbeltrolle at anvende erhvervsbrugeres data, også
gælde med hensyn til de data, som en central
platformstjeneste har modtaget fra virksomheder med det
formål at udbyde onlinereklametjenester i tilknytning til
denne centrale platformstjeneste.
(48) I relation til cloudcomputingtjenester bør denne
forpligtelse til ikke at anvende erhvervsbrugeres data også
omfatte data, som gatekeeperens erhvervsbrugere har stillet til
rådighed eller genereret i forbindelse med deres brug af
gatekeeperens cloudcomputingtjeneste eller gennem dens
softwareapplikationsbutik, der giver slutbrugere af
cloudcomputingtjenester adgang til softwareapplikationer. Denne
forpligtelse bør ikke påvirke gatekeeperens ret til at
anvende aggregerede data til at udbyde andre tjenester, der udbydes
sammen med eller til støtte for dens centrale
platformstjeneste, såsom dataanalysetjenester, forudsat at
det sker i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og
direktiv 2002/58/EF samt med nærværende forordnings
relevante forpligtelser vedrørende sådanne
tjenester.
(49) En gatekeeper kan anvende forskellige midler til at
begunstige sine egne eller en tredjeparts tjenester eller produkter
i sit styresystem, sin digitale assistent eller sin webbrowser til
skade for de samme eller lignende tjenester, som slutbrugerne kan
opnå gennem andre tredjeparter. Dette kan f.eks. ske,
når bestemte softwareapplikationer eller tjenester er
installeret på forhånd af en gatekeeper. For at give
slutbrugerne mulighed for at vælge bør gatekeeperen
ikke forhindre dem i at afinstallere eventuelle
softwareapplikationer i deres styresystem. Det bør kun
være muligt for gatekeeperen at forhindre en sådan
afinstallation, når sådanne softwareapplikationer er
afgørende for styresystemets eller enhedens funktion.
Gatekeepere bør også give slutbrugerne mulighed for
let at ændre standardindstillingerne for styresystemet, den
digitale assistent og webbrowseren, når disse
standardindstillinger begunstiger deres egne softwareapplikationer
og tjenester. Dette omfatter visning af en valgskærm,
første gang en bruger anvender en i
udpegelsesafgørelsen anført onlinesøgemaskine,
digital assistent eller webbrowser hos gatekeeperen, hvorved
slutbrugerne får mulighed for at vælge en alternativ
standardtjeneste, når gatekeeperens styresystem leder
slutbrugerne til de pågældende
onlinesøgemaskiner, digitale assistenter eller webbrowsere,
og når gatekeeperens digitale assistent eller webbrowser
leder brugeren til den i udpegelsesafgørelsen anførte
onlinesøgemaskine.
(50) De regler, som en gatekeeper fastsætter for
distribution af softwareapplikationer, kan i visse tilfælde
begrænse slutbrugernes mulighed for at installere og anvende
tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker
på den pågældende gatekeepers hardware eller
styresystemer og begrænse slutbrugernes mulighed for at
få adgang til sådanne softwareapplikationer eller
softwareapplikationsbutikker, der ikke er en del af den
pågældende gatekeepers centrale platformstjenester.
Sådanne restriktioner kan begrænse
softwareapplikationsudvikleres mulighed for at anvende alternative
distributionskanaler og slutbrugeres mulighed for at vælge
mellem forskellige softwareapplikationer fra forskellige
distributionskanaler og bør forbydes, da det anses for
urimeligt og sandsynligvis vil svække den frie markedsadgang
for angår centrale platformstjenester. For at sikre fri
markedsadgang bør gatekeeperen desuden give
tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker
mulighed for at lade slutbrugeren bestemme, om den
pågældende tjeneste skal være standard, og
gøre det nemt at gennemføre ændringen.
For at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer eller
softwareapplikationsbutikker ikke bringer gatekeeperens hardwares
eller styresystems integritet i fare, bør det være
muligt for den pågældende gatekeeper at
gennemføre forholdsmæssige tekniske eller kontraktlige
foranstaltninger for at nå dette mål, hvis gatekeeperen
påviser, at sådanne foranstaltninger er
nødvendige og berettigede, og at der ikke findes mindre
indgribende midler til at sikre hardwarens eller styresystemets
integritet. Hardwarens eller styresystemets integritet bør
omfatte eventuelle designvalg, der skal foretages og fastholdes for
at sikre, at hardwaren eller styresystemet er beskyttet mod
uautoriseret adgang, ved at sørge for, at de
sikkerhedskontroller, der er specificeret for den
pågældende hardware eller det pågældende
styresystem, ikke kan kompromitteres. For at sikre, at
tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker
ikke underminerer slutbrugernes sikkerhed, bør det desuden
være muligt for gatekeeperen at gennemføre strengt
nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger og
indstillinger, bortset fra standardindstillinger, der sætter
slutbrugerne i stand til effektivt at beskytte sikkerheden i
forbindelse med tredjepartssoftwareapplikationer eller
softwareapplikationsbutikker, hvis gatekeeperen påviser, at
sådanne foranstaltninger og indstillinger er strengt
nødvendige og berettigede, og at der ikke findes mindre
indgribende midler til at nå dette mål. Gatekeeperen
bør forhindres i at gennemføre sådanne
foranstaltninger som standardindstillinger eller
præinstallationer.
(51) Gatekeepere er ofte integreret vertikalt og tilbyder
bestemte produkter eller tjenester til slutbrugere via deres egne
centrale platformstjenester eller gennem en erhvervsbruger, over
hvem de udøver kontrol, hvilket ofte fører til
interessekonflikter. Dette kan omfatte situationer, hvor en
gatekeeper udbyder sine egne onlineformidlingstjenester via en
onlinesøgemaskine. Når disse produkter eller tjenester
tilbydes på den centrale platformstjeneste, kan gatekeeperne
forbeholde deres egne tilbud en bedre stilling med hensyn til
rangordning og relateret indeksering og crawling end produkter
eller tjenester fra tredjeparter, som også opererer på
den pågældende centrale platformstjeneste. Dette kan
f.eks. forekomme for produkter eller tjenester, herunder andre
centrale platformstjenester, der er rangordnet i de resultater, der
vises af onlinesøgemaskiner, eller som er delvist eller helt
indlejret i søgeresultater fra onlinesøgemaskiner,
grupper af resultater inden for et bestemt emne, der vises sammen
med resultaterne fra en onlinesøgemaskine, og som behandles
eller anvendes af bestemte slutbrugere som en tjeneste, der er
forskellig fra eller supplerer onlinesøgemaskinen.
Andre tilfælde omfatter softwareapplikationer, der
distribueres via softwareapplikationsbutikker, eller videoer, der
distribueres via en videodelingsplatform, eller produkter eller
tjenester, som får en fremtrædende placering eller
visning i et newsfeed på en social
onlinenetværkstjeneste, eller produkter eller tjenester, der
er rangordnet i søgeresultater eller vises på en
onlinemarkedsplads, eller produkter eller tjenester, der tilbydes
gennem en digital assistent. En sådan måde at
forbeholde gatekeeperens eget tilbud en bedre stilling kan finde
sted, selv før der rangordnes efter en søgning,
såsom i forbindelse med crawling og indeksering. F.eks. kan
gatekeeperen allerede i forbindelse med crawling som en
søgeproces, hvorved nyt og opdateret indhold findes, samt
indeksering, som indebærer lagring og organisering af det
indhold, der er fundet under crawlingprocessen, fremhæve sit
eget indhold frem for tredjeparters indhold. Under disse
omstændigheder har gatekeeperen en dobbeltrolle som formidler
for tredjepartsvirksomheder og som virksomhed, der direkte udbyder
produkter eller tjenester. Sådanne gatekeepere har
følgelig mulighed for direkte at underminere den frie
markedsadgang for disse produkter eller tjenester på disse
centrale platformstjenester til skade for erhvervsbrugere, der ikke
er under gatekeeperens kontrol.
(52) I sådanne situationer bør gatekeeperen ikke
udøve nogen som helst form for forskelsbehandling eller
særbehandling i forhold til rangordning på den centrale
platformstjeneste og relateret indeksering og crawling, hverken via
retslige, kommercielle eller tekniske hjælpemidler, til
fordel for produkter eller tjenester, som den selv tilbyder, eller
via en erhvervsbruger, som den kontrollerer. For at sikre, at denne
forpligtelse er effektiv, bør de betingelser, der
gælder for en sådan rangordning, også generelt
være rimelige og gennemsigtige. Rangordning bør i
denne forbindelse omfatte alle former for relativ
fremtrædende placering, herunder visning, vurdering, links
eller stemmeresultater, og bør også omfatte
tilfælde, hvor en central platformstjeneste kun
præsenterer eller formidler ét resultat til
slutbrugeren. For at sikre, at denne forpligtelse er effektiv og
ikke kan omgås, bør den også gælde for
enhver foranstaltning, der har en tilsvarende virkning på
forskels- eller særbehandlingen i forbindelse med
rangordningen. De retningslinjer, der er vedtaget i henhold til
artikel 5 i forordning (EU) 2019/1150, bør også fremme
gennemførelsen og håndhævelsen af denne
forpligtelse.
(53) Gatekeepere bør ikke begrænse eller forhindre
slutbrugernes frie valg ved teknisk eller på anden vis at
gøre det umuligt at skifte mellem eller abonnere på
andre softwareapplikationer og -tjenester. Dette vil give flere
virksomheder mulighed for at tilbyde deres tjenester og dermed i
sidste ende give slutbrugerne flere valgmuligheder. Gatekeepere
bør sikre, at der er frit valg, uanset om de er producenter
af eventuel hardware, hvormed sådanne softwareapplikationer
eller tjenester tilgås, og bør ikke opstille kunstige
tekniske eller andre barrierer for at gøre det umuligt eller
ineffektivt at skifte. Blot at tilbyde et bestemt produkt eller
tjeneste til forbrugere, herunder i form af præinstallation,
og at forbedre tilbuddet til slutbrugere, såsom ved
prisnedsættelser eller bedre kvalitet, bør ikke
betragtes som en forbudt barriere for at skifte.
(54) Gatekeepere kan hindre slutbrugernes mulighed for at
få adgang til onlineindhold og -tjenester, herunder
softwareapplikationer. Derfor bør der fastlægges
regler for at sikre, at slutbrugernes ret til adgang til et
åbent internet ikke bringes i fare af gatekeepernes
adfærd. Gatekeepere kan også teknisk begrænse
slutbrugernes mulighed for effektivt at skifte mellem forskellige
virksomheder, der udbyder internetadgangstjenester, navnlig gennem
deres kontrol over hardware eller styresystemer. Dette fordrejer de
lige konkurrencevilkår for internetadgangstjenesterne og
skader i sidste ende slutbrugerne. Det bør derfor sikres, at
gatekeepere ikke uretmæssigt begrænser slutbrugernes
muligheder for at vælge, hvilken virksomhed der skal levere
deres internetadgangstjeneste.
(55) En gatekeeper kan udbyde tjenester eller hardware
såsom bærbare enheder, der har adgang til hardware
eller softwarefunktioner i en enhed, som tilgås eller
kontrolleres via et styresystem eller en digital assistent, med
henblik på at tilbyde specifikke funktionaliteter til
slutbrugerne. I så fald kræver konkurrerende tjeneste-
eller hardwareudbydere såsom udbydere af bærbare
enheder lige så effektiv interoperabilitet med og adgang med
henblik på interoperabilitet til den samme hardware eller de
samme softwarefunktioner for at kunne udbyde et konkurrencedygtigt
tilbud til slutbrugerne.
(56) Gatekeepere kan også have en dobbeltrolle som
udviklere af styresystemer og producenter af enheder, herunder af
eventuel teknisk funktionalitet en sådan enhed måtte
have. For eksempel kan en gatekeeper, der er producent af en enhed,
begrænse adgangen til nogle af funktionaliteterne i denne
enhed, såsom sikre elementer og processorer inden for
near-field-communication-teknologi, autentifikationsmekanismer og
den software, der anvendes til disse teknologier, som kan
være påkrævet med henblik på effektiv
levering af en tjeneste, der udbydes sammen med eller til
støtte for den centrale platformstjeneste af gatekeeperen,
og af enhver potentiel tredjepartsvirksomhed, der udbyder en
sådan tjeneste.
(57) Hvis dobbeltroller udnyttes på en måde, der
forhindrer alternative udbydere af tjenester eller hardware i at
opnå adgang på lige vilkår til det samme
styresystem, den samme hardware eller de samme softwarefunktioner,
som er tilgængelige for eller anvendes af gatekeeperen ved
udbuddet af dens egne supplerende eller støttende tjenester
eller hardware, kan dette i betydelig grad underminere ved
sådanne alternative udbyderes innovation samt slutbrugernes
valgmuligheder. Det bør derfor kræves af gatekeeperne,
at de gratis sikrer effektiv interoperabilitet med og adgang med
henblik på interoperabilitet til det samme styresystem, den
samme hardware eller de samme softwarefunktioner, som er
tilgængelige eller anvendes i forbindelse med, at de udbyder
deres egne supplerende og understøttende tjenester og
hardware. En sådan adgang kan ligeledes kræves af
softwareapplikationer i forbindelse med de relevante tjenester, der
udbydes sammen med eller til støtte for den centrale
platformstjeneste, med henblik på effektivt at udvikle og
udbyde funktionaliteter, der er interoperable med dem, der udbydes
af gatekeepere. Formålet med forpligtelserne er gennem
grænseflader eller lignende løsninger at give
konkurrerende tredjeparter mulighed for at sammenkoble sig med de
respektive funktioner lige så effektivt som gatekeeperens
egne tjenester eller hardware.
(58) De betingelser, på hvilke gatekeepere udbyder
onlinereklametjenester til erhvervsbrugere, herunder både
annoncører og udgivere, er ofte uigennemsigtige og uklare.
Dette medfører ofte, at annoncører og udgivere
mangler oplysninger om effekten af en bestemt reklame. For
yderligere at fremme rimeligheden, gennemsigtigheden og
åbenheden for så vidt angår de
onlinereklametjenester, der er anført i
udpegelsesafgørelsen, samt dem, der er fuldt integreret med
andre centrale platformstjenester fra den samme virksomhed,
bør gatekeepere, når de anmodes derom, give
annoncører og udgivere og tredjeparter, der er godkendt af
annoncører og udgivere, gratis adgang til gatekeeperens
præstationsmåleværktøjer og til de data,
herunder aggregerede og ikkeaggregerede data, som er
nødvendige for, at annoncører, godkendte tredjeparter
såsom reklamebureauer, der handler på vegne af en
virksomhed, som indrykker annoncer, samt udgivere kan foretage
deres egen uafhængige verifikation af udbuddet af de
relevante onlinereklametjenester.
(59) Gatekeepere drager fordel af adgang til store mængder
data, som de indsamler, når de udbyder centrale
platformstjenester og andre digitale tjenester. For at sikre, at
gatekeeperne ikke underminerer den frie markedsadgang for centrale
platformstjenester eller den dynamiske digitale sektors
innovationspotentiale ved at begrænse skift eller
multihoming, bør slutbrugere samt tredjeparter, der er
godkendt af en slutbruger, gives effektiv og øjeblikkelig
adgang til de data, de har stillet til rådighed, eller som er
blevet genereret i kraft af deres aktivitet på gatekeeperens
relevante centrale platformstjenester. Dataene bør modtages
i et format, der øjeblikkeligt og effektivt kan tilgås
og anvendes af slutbrugeren eller den af slutbrugeren godkendte
relevante tredjepart, som dataene overføres til. Gatekeepere
bør også ved hjælp af passende tekniske
foranstaltninger af høj kvalitet, såsom
applikationsprogrammeringsgrænseflader, sikre, at slutbrugere
eller tredjeparter, der er godkendt af slutbrugerne, frit kan
overføre dataene løbende og i realtid. Dette
bør også gælde for eventuelle andre data
på forskellige aggregeringsniveauer, der er nødvendige
for effektivt at muliggøre sådan portabilitet. For at
undgå tvivl supplerer gatekeeperens forpligtelse til at sikre
effektiv dataportabilitet i henhold til denne forordning retten til
dataportabilitet i henhold til forordning (EU) 2016/679. Fremme af
skift eller multihoming bør igen medføre flere
valgmuligheder for slutbrugere og fungerer som et incitament for
gatekeepere og erhvervsbrugere til innovation.
(60) Erhvervsbrugere, der bruger centrale platformstjenester
udbudt af gatekeepere, og sådanne erhvervsbrugeres
slutbrugere leverer og genererer en stor mængde data. For at
sikre, at erhvervsbrugere har adgang til de relevante data, der
genereres heraf, bør gatekeeperen på deres anmodning
give effektiv adgang gratis til sådanne data. Sådan
adgang bør også gives til tredjeparter, der er
kontraheret af erhvervsbrugeren, og som fungerer som behandler af
disse data for erhvervsbrugeren. Adgangen bør omfatte adgang
til data, som leveres eller genereres af de samme erhvervsbrugere
og de samme slutbrugere til disse erhvervsbrugere i forbindelse med
andre tjenester, der udbydes af den samme gatekeeper, herunder
tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for
centrale platformstjenester, når dette er uløseligt
forbundet med den relevante anmodning. Med henblik herpå
bør en gatekeeper ikke anvende nogen kontraktlige eller
andre begrænsninger til at forhindre erhvervsbrugere i at
få adgang til relevante data og bør give
erhvervsbrugere mulighed for at indhente samtykke fra deres
slutbrugere til at tilgå og hente sådanne data, hvis et
sådant samtykke er påkrævet i henhold til
forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Gatekeepere
bør også sikre kontinuerlig adgang til sådanne
data i realtid ved hjælp af passende tekniske
foranstaltninger, f.eks. gennem indførelse af
programmeringsgrænseflader for applikationer af høj
kvalitet eller integrerede værktøjer for
erhvervsbrugere med mindre transaktionsmængder.
(61) Værdien af onlinesøgemaskiner for deres
respektive erhvervsbrugere og slutbrugere stiger i takt med, at det
samlede antal sådanne brugere stiger. Virksomheder, der
udbyder onlinesøgemaskiner, indsamler og gemmer aggregerede
datasæt med oplysninger om, hvad brugerne har søgt
efter, og hvordan de har interageret med de resultater, som de har
fået leveret. Virksomheder, der udbyder
onlinesøgemaskiner, indsamler disse data fra
søgninger, der er foretaget på deres egen
onlinesøgemaskine og, hvis det er relevant,
søgninger, der er foretaget på platforme
tilhørende deres forretningspartnere i senere led.
Gatekeepernes adgang til sådanne data om rangordning,
forespørgsel, klik og visning er en vigtig barriere for
markedsadgang og ekspansion, hvilket underminerer den frie
markedsadgang for onlinesøgemaskiner. Gatekeepere bør
derfor være forpligtede til at give adgang, på
retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår, til
disse data om rangordning, forespørgsel, klik og visning i
relation til gratis og betalt søgning, som genereres af
forbrugerne på onlinesøgemaskiner, til andre
virksomheder, der udbyder sådanne tjenester, således at
disse tredjepartsvirksomheder kan optimere deres tjenester og
konkurrere med de relevante centrale platformstjenester.
Sådan adgang bør også gives til tredjeparter,
der er kontraheret af en udbyder af onlinesøgemaskine, og
som fungerer som behandlere af disse data for
onlinesøgemaskinen. Når en gatekeeper giver adgang til
sine søgedata, bør gatekeeperen sikre beskyttelse af
slutbrugernes personoplysninger, herunder mod mulige
genidentifikationsrisici, med passende midler såsom
anonymisering af sådanne personoplysninger uden
væsentligt at forringe kvaliteten eller anvendeligheden af
dataene. De relevante data er anonymiseret, når
personoplysningerne er ændret uigenkaldeligt på en
sådan måde, at oplysningerne ikke er knyttet til en
identificeret eller identificerbar fysisk person, eller når
personoplysningerne er gjort anonyme på en sådan
måde, at den registrerede ikke eller ikke længere er
identificerbar.
(62) For så vidt angår softwareapplikationsbutikker,
onlinesøgemaskiner og sociale onlinenetværkstjenester
anført i udpegelsesafgørelsen bør gatekeepere
offentliggøre og indføre generelle
adgangsbetingelser, der bør være retfærdige,
rimelige og ikkediskriminerende. Disse generelle betingelser
bør indeholde bestemmelser om en EU-baseret alternativ
tvistbilæggelsesmekanisme, som er let tilgængelig,
upartisk, uafhængig og gratis for erhvervsbrugeren, uden at
det berører erhvervsbrugerens egne omkostninger og
forholdsmæssige foranstaltninger, der har til formål at
forhindre erhvervsbrugeres misbrug af
tvistbilæggelsesmekanismen. Tvistbilæggelsesmekanismen
bør ikke berøre erhvervsbrugeres ret til at indbringe
en klage for de retslige myndigheder i overensstemmelse med
EU-retten og national ret. Navnlig er gatekeepere, der giver adgang
til softwareapplikationsbutikker en vigtig gateway for
erhvervsbrugere, der forsøger at nå ud til
slutbrugere. I betragtning af ubalancen i forhandlingsstyrken
mellem disse gatekeepere og erhvervsbrugerne af deres
softwareapplikationsbutikker bør disse gatekeepere ikke have
mulighed for at fastsætte almindelige vilkår, herunder
prisvilkår, som ville være urimelige eller føre
til uberettiget forskelsbehandling.
Prisfastsættelse eller andre generelle adgangsbetingelser
bør anses for urimelige, hvis de fører til ubalance
mellem de rettigheder og forpligtelser, der påtvinges
erhvervsbrugere, eller giver gatekeeperen en fordel, som ikke
står i rimeligt forhold til den af gatekeeperen udbudte
tjeneste til erhvervsbrugerne, eller medfører ulemper for
erhvervsbrugere i forbindelse med udbud af de samme eller lignende
tjenester som gatekeeperens. Følgende benchmarks kan fungere
som målestok for rimeligheden af generelle
adgangsbetingelser: de priser, der opkræves, eller de
betingelser, der pålægges, for de samme eller lignende
tjenester af andre udbydere af softwareapplikationsbutikker, de
priser, der opkræves, eller de betingelser, der
pålægges, af udbyderen af softwareapplikationsbutikken
for forskellige tilknyttede eller lignende tjenester eller til
forskellige typer slutbrugere, de priser, der opkræves, eller
de betingelser, der pålægges, af udbyderen af
softwareapplikationsbutikken for den samme tjeneste i forskellige
geografiske områder, de priser, der opkræves, eller de
betingelser, der pålægges, af udbyderen af
softwareapplikationsbutikken for den samme tjeneste, som
gatekeeperen udbyder til sig selv. Denne forpligtelse bør
ikke udgøre en ret til adgang, og den bør ikke
berøre den mulighed, som udbydere af
softwareapplikationsbutikker, onlinesøgemaskiner og sociale
onlinenetværkstjenester har for at påtage sig det
påkrævede ansvar for bekæmpelse af ulovligt og
uønsket indhold som omhandlet i en forordning om et indre
marked for digitale tjenester.
(63) Gatekeepere kan hæmme erhvervsbrugeres og
slutbrugeres mulighed for at afmelde sig en central
platformstjeneste, som de tidligere har abonneret på. Der
bør derfor fastsættes regler for at undgå en
situation, hvor gatekeepere underminerer erhvervsbrugeres og
slutbrugeres ret til frit at vælge, hvilken central
platformstjeneste de anvender. For at sikre erhvervsbrugeres og
slutbrugeres frie valg bør en gatekeeper ikke kunne
gøre det unødvendigt vanskeligt eller kompliceret for
erhvervsbrugere eller slutbrugere at afmelde sig en central
platformstjeneste. At lukke en konto eller afmelde sig bør
ikke gøres mere kompliceret end at åbne en konto eller
abonnere på den samme tjeneste. Gatekeepere bør ikke
opkræve yderligere gebyrer, når de opsiger kontrakter
med deres slutbrugere eller erhvervsbrugere. Gatekeepere bør
sikre, at betingelserne for opsigelse af kontrakter altid er
forholdsmæssige og kan gennemføres af slutbrugerne
uden unødige hindringer, som f.eks. med hensyn til grundene
til opsigelse, opsigelsesvarsel eller opsigelsesform. Dette
berører ikke gældende national lovgivning, som finder
anvendelse i overensstemmelse med EU-retten om rettigheder og
forpligtelser vedrørende betingelser for slutbrugeres
opsigelse af leveringen af centrale platformstjenester.
(64) Den manglende interoperabilitet gør det muligt for
gatekeepere, der udbyder nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, at drage fordel af stærke
netværkseffekter, hvilket bidrager til svækkelsen af
den frie markedsadgang. Desuden udbyder gatekeepere ofte
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester som
en del af deres platformsøkosystem, uanset om slutbrugerne
multihomer, og dette forværrer yderligere adgangsbarriererne
for alternative udbydere af sådanne tjenester og øger
slutbrugernes omkostninger ved at skifte. Uden at det
berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/1972(14) og navnlig
de betingelser og procedurer, der er fastsat i artikel 61 deri,
bør gatekeepere derfor gratis og på anmodning sikre
interoperabilitet med visse af de grundlæggende
funktionaliteter i deres nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, som de udbyder til deres egne slutbrugere,
for tredjepartsudbydere af sådanne tjenester.
Gatekeepere bør sikre interoperabilitet for
tredjepartsudbydere af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, der tilbyder eller agter at tilbyde deres
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester til
slutbrugere og erhvervsbrugere i Unionen. For at lette den
praktiske gennemførelse af en sådan interoperabilitet
bør den pågældende gatekeeper være
forpligtet til at offentliggøre et standardtilbud, der
fastsætter de tekniske detaljer og de generelle vilkår
og betingelser for interoperabilitet med sine
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester. Det
bør være muligt for Kommissionen, hvis det er
relevant, at høre Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for at
afgøre, om de tekniske detaljer og de generelle vilkår
og betingelser, der er offentliggjort i standardtilbuddet, og som
gatekeeperen har til hensigt at gennemføre eller har
gennemført, sikrer overholdelse af denne forpligtelse.
Under alle omstændigheder bør gatekeeperen og den
anmodende udbyder sikre, at interoperabiliteten ikke underminerer
et højt sikkerheds- og databeskyttelsesniveau i
overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i
nærværende forordning og den relevante EU-ret, navnlig
forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Forpligtelsen
vedrørende interoperabiliteten bør ikke berøre
de oplysninger og valgmuligheder, der skal stilles til
rådighed for slutbrugere for så vidt angår
gatekeeperens og den anmodende udbyders nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester i henhold til
nærværende forordning og anden EU-ret, navnlig
forordning (EU) 2016/679.
(65) For at sikre, at de forpligtelser, der er fastsat ved denne
forordning, er effektive, og samtidig sikre, at disse forpligtelser
er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre
fri markedsadgang og imødegå de skadelige virkninger
af den urimelige praksis fra gatekeeperes side, er det vigtigt at
definere og afgrænse dem klart for at gøre det muligt
for gatekeeperen at overholde dem fuldt ud, samtidig med, at den
relevante ret, og navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv
2002/58/EF samt lovgivning vedrørende forbrugerbeskyttelse,
cybersikkerhed, produktsikkerhed og tilgængelighedskrav,
herunder direktiv (EU) 2019/882 og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2016/2102(15),
overholdes. Gatekeeperne bør sikre overholdelse af
nærværende forordning gennem design. Derfor bør
de nødvendige foranstaltninger så vidt muligt
være integreret i det teknologiske design, der anvendes af
gatekeeperne.
Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt,
at Kommissionen efter en dialog med den pågældende
gatekeeper og efter at have givet tredjeparter mulighed for at
fremsætte bemærkninger nærmere præciserer
visse af de foranstaltninger, som den pågældende
gatekeeper bør vedtage for effektivt at overholde
forpligtelser, der muligvis skal præciseres nærmere,
eller, i tilfælde af omgåelse, alle forpligtelser. En
sådan yderligere præcisering bør navnlig
være mulig, hvis gennemførelsen af en forpligtelse,
der muligvis skal præciseres nærmere, kan blive
berørt af forskelle i tjenesterne inden for en enkelt
kategori af centrale platformstjenester. Med henblik herpå
bør gatekeeperen have mulighed for at anmode Kommissionen om
at indlede en proces, hvorved Kommissionen nærmere kan
præcisere nogle af de foranstaltninger, som den
pågældende gatekeeper bør vedtage for effektivt
at overholde de pågældende forpligtelser.
Kommissionen bør have skønsbeføjelse med
hensyn til, om og hvornår en sådan yderligere
præcisering bør gives, samtidig med at principperne om
ligebehandling, proportionalitet og god forvaltningsskik
overholdes. I denne forbindelse bør Kommissionen
redegøre for de vigtigste grunde, der ligger til grund for
dens vurdering, herunder eventuelle
håndhævelsesprioriteter. Denne proces bør ikke
udnyttes til at underminere nærværende forordnings
effektivitet. Desuden berører denne proces ikke
Kommissionens beføjelser til at vedtage en afgørelse
om en gatekeepers manglende opfyldelse af enhver af de
forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning,
herunder muligheden for at pålægge bøder eller
tvangsbøder. Kommissionen bør have mulighed for at
genåbne proceduren, herunder hvis de præciserede
foranstaltninger viser sig ikke at være effektive. En
genåbning på grund af en ineffektiv præcisering
vedtaget ved en afgørelse bør gøre det muligt
for Kommissionen at ændre præciseringen fremadrettet.
Kommissionen bør også kunne fastsætte en rimelig
frist, inden for hvilken procedurerne kan genåbnes, hvis de
præciserede foranstaltninger viser sig ikke at være
effektive.
(66) Som et yderligere element for at sikre proportionalitet
bør gatekeeperne have mulighed for i nødvendigt
omfang at anmode om suspension af en specifik forpligtelse under
ganske særlige omstændigheder, som er uden for
gatekeeperens kontrol, såsom et uforudset udefrakommende
chok, der midlertidigt har elimineret en betydelig del af
slutbrugernes efterspørgsel efter den pågældende
centrale platformstjeneste, hvis gatekeeperen påviser, at
overholdelse af en specifik forpligtelse vil bringe den
økonomiske levedygtighed af gatekeeperens aktiviteter i
Unionen i fare. Kommissionen bør identificere, hvilke ganske
særlige omstændigheder der berettiger suspension, og
regelmæssigt tage sin afgørelse op til fornyet
overvejelse for at vurdere, om betingelserne for indrømmelse
af suspension stadig foreligger.
(67) Under ganske særlige omstændigheder, der er
snævert begrundet i hensynet til folkesundheden eller den
offentlige sikkerhed som fastsat i EU-retten og fortolket af
Domstolen, bør Kommissionen kunne træffe
afgørelse om, at en specifik forpligtelse ikke finder
anvendelse på en specifik central platformstjeneste. Hvis
sådanne samfundsinteresser skades, kan det være tegn
på, at omkostningerne ved håndhævelse af en
bestemt forpligtelse for samfundet som helhed i visse specifikke
undtagelsesvise tilfælde er for store og dermed
uforholdsmæssige. Kommissionen bør, hvor det er
relevant, kunne lette overholdelsen ved at vurdere, om en
begrænset og behørigt begrundet suspension eller
undtagelse er berettiget. Dette bør sikre proportionaliteten
af forpligtelserne i denne forordning uden at undergrave de
tilsigtede forudgående virkninger på rimeligheden og
den frie markedsadgang. Hvis der indrømmes en sådan
undtagelse, bør Kommissionen tage sin afgørelse op
til fornyet overvejelse hvert år.
(68) Gatekeepere bør inden for tidsfristen for at opfylde
deres forpligtelser i henhold til nærværende forordning
gennem obligatorisk rapportering oplyse Kommissionen om, hvilke
foranstaltninger de agter at gennemføre eller har
gennemført for at sikre effektiv overholdelse af disse
forpligtelser, herunder foranstaltningerne vedrørende
overholdelse af forordning (EU) 2016/679, i det omfang disse er
relevante for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til
nærværende forordning, hvilket bør give
Kommissionen mulighed for at varetage sine opgaver i henhold til
nærværende forordning. Endvidere bør et klart og
forståeligt ikkefortroligt resumé af sådanne
oplysninger gøres offentligt tilgængeligt, samtidig
med at der tages hensyn til gatekeeperes legitime interesse i at
beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige
oplysninger. Denne ikkefortrolige offentliggørelse
bør gøre det muligt for tredjeparter at vurdere, om
gatekeeperne opfylder de forpligtelser, der er fastsat i
nærværende forordning. En sådan rapportering
bør ikke berøre Kommissionens eventuelle
håndhævelsestiltag på noget tidspunkt efter
rapporteringen. Kommissionen bør offentliggøre
såvel et link til det ikkefortrolige resumé af
rapporten som alle andre offentlige oplysninger online baseret
på oplysningsforpligtelserne i henhold til
nærværende forordning for at sikre, at sådanne
oplysninger er tilgængelige på brugbar og
fyldestgørende vis, navnlig for små og mellemstore
virksomheder (SMV'er).
(69) Gatekeepernes forpligtelser bør først
ajourføres efter en grundig undersøgelse af
karakteren og indvirkningen af en specifik praksis, der efter en
tilbundsgående undersøgelse kort forinden kan
være identificeret som urimelig eller begrænsende for
den frie markedsadgang på samme måde som urimelig
praksis efter denne forordning, men som potentielt falder uden for
anvendelsesområdet for de aktuelle forpligtelser.
Kommissionen bør kunne iværksætte en
undersøgelse med henblik på at fastslå, om der
er behov for at få ajourføre eksisterende
forpligtelser, enten på eget initiativ eller efter en
begrundet anmodning fra mindst tre medlemsstater. Når
medlemsstaterne fremsætter sådanne begrundede
anmodninger, bør de have mulighed for at medtage oplysninger
om nyligt indførte tilbud vedrørende produkter,
tjenester, software eller funktioner, der giver anledning til
betænkeligheder med hensyn til den frie markedsadgang eller
rimeligheden, uanset om de indføres i forbindelse med
eksisterende centrale platformstjenester eller på anden vis.
Hvis Kommissionen efter en markedsundersøgelse finder det
nødvendigt at ændre væsentlige elementer i denne
forordning, såsom medtagelse af nye forpligtelser, som
afviger fra de spørgsmål vedrørende fri
markedsadgang eller rimelighed, der også er omhandlet i denne
forordning, bør Kommissionen fremsætte et forslag om
ændring af denne forordning.
(70) Henset til den betydelige økonomiske magt, som
gatekeepere har, er det vigtigt, at forpligtelserne bliver anvendt
effektivt og ikke bliver omgået. Med henblik herpå
bør de pågældende regler finde anvendelse
på enhver praksis fra en gatekeepers side, uanset dens form
og uanset om den er af kontraktlig, kommerciel eller teknisk eller
anden karakter, for så vidt som den praksis svarer til den
form for praksis, der er genstand for en af de forpligtelser, der
er fastsat ved denne forordning. Gatekeepere bør ikke udvise
adfærd, der ville underminere den effektive virkning af de
forbud og forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning. En
sådan adfærd omfatter det design, der anvendes af
gatekeeperen, præsentationen af slutbrugernes valg på
en ikkeneutral måde eller ved hjælp af en
brugergrænseflades struktur, funktion eller
funktionsmåde eller en del heraf for at undergrave eller
skade brugerens autonomi, beslutningstagning eller valg. Desuden
bør gatekeeperen ikke have mulighed for at udvise nogen
adfærd, der underminerer interoperabilitet som krævet i
henhold til denne forordning, såsom ved f.eks. at anvende
uberettigede tekniske beskyttelsesforanstaltninger, ved
diskriminerende brugsvilkår, ved ulovligt at hævde
ophavsret til applikationsprogrammeringsgrænseflader eller
ved at give vildledende oplysninger. Gatekeepere bør ikke
have mulighed for at omgå deres udpegelse ved kunstigt at
segmentere, opdele, underopdele, fragmentere eller opsplitte deres
centrale platformstjenester for at omgå de kvantitative
tærskler, der er fastsat i denne forordning.
(71) For at sikre, at vurderingen af gatekeepernes status er
effektiv, og for at gøre det muligt at tilpasse listen over
centrale platformstjenester, som en gatekeeper udbyder, bør
gatekeeperne underrette Kommissionen om alle deres planlagte
erhvervelser, inden de gennemføres, om andre virksomheder,
som udbyder centrale platformstjenester, eller eventuelle andre
tjenester, der udbydes i den digitale sektor, eller andre
tjenester, der muliggør indsamling af data. Sådanne
oplysninger bør ikke kun tjene formålene i
vurderingsprocessen med hensyn til individuelle gatekeeperes
status, men vil også give oplysninger, der er
afgørende for at kunne overvåge bredere tendenser
vedrørende fri markedsadgang i den digitale sektor, og kan
derfor være en nyttig faktor at tage i betragtning i
forbindelse med de markedsundersøgelser, der er fastsat
bestemmelser om ved denne forordning. Endvidere bør
Kommissionen underrette medlemsstaterne om sådanne
oplysninger i betragtning af muligheden for at anvende
oplysningerne til nationale fusionskontrolformål, og da det
under visse omstændigheder er muligt for den nationale
kompetente myndighed at henvise disse erhvervelser til Kommissionen
med henblik på fusionskontrol. Kommissionen bør
også hvert år offentliggøre en liste over de
erhvervelser, som gatekeeperen har underrettet den om. For at sikre
den nødvendige gennemsigtighed og anvendelighed af
sådanne oplysninger til forskellige formål, der er
omhandlet i denne forordning, bør gatekeeperne mindst give
oplysninger om de virksomheder, der er berørt af fusionen,
deres årlige omsætning i Unionen og på
verdensplan, deres aktivitetsområde, herunder aktiviteter med
direkte tilknytning til fusionen, transaktionsværdien eller
et skøn herover, et resumé af fusionen, herunder dens
art og begrundelse, samt en liste over de medlemsstater, der er
berørt af operationen.
(72) Hensynet til databeskyttelse og privatlivets fred for
slutbrugere er relevant for enhver vurdering af potentielle
negative virkninger af gatekeeperes konstaterede praksis i
forbindelse med indsamling og akkumulering af store mængder
data fra slutbrugerne. At sikre en tilstrækkelig grad af
gennemsigtighed i den profileringspraksis, der anvendes af
gatekeepere, herunder, men ikke begrænset til, profilering
som omhandlet i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679,
fremmer den frie markedsadgang for centrale platformstjenester.
Gennemsigtighed lægger pres på gatekeeperne udefra for
ikke at gøre dybdegående profilering af forbrugere til
standard i branchen, eftersom potentielle nye aktører
på markedet eller nystartede virksomheder ikke kan få
adgang til data i samme omfang og dybde og på et tilsvarende
niveau. Øget gennemsigtighed burde give andre virksomheder,
der udbyder centrale platformstjenester, mulighed for bedre at
skille sig ud ved at stille bedre garantier for beskyttelse af
privatlivets fred.
For at sikre en minimumsgrad af virkningsfuldhed af denne
gennemsigtighedsforpligtelse bør gatekeeperne som minimum
give en uafhængigt revideret beskrivelse af det grundlag,
hvorpå profilering foretages, herunder hvorvidt der anvendes
personoplysninger og data udledt af brugeraktivitet i
overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, den anvendte
behandling, formålet med at udarbejde profilen og derefter
anvende den, profileringens varighed, virkningen af en sådan
profilering for gatekeeperens tjenester, samt hvilke
foranstaltninger der er truffet for effektivt at give slutbrugerne
mulighed for at få kendskab til den relevante brug af en
sådan profilering, samt skridt til at indhente deres samtykke
eller give dem mulighed for at afvise at give samtykke eller
trække et samtykke tilbage. Kommissionen bør
overføre den reviderede beskrivelse til Det Europæiske
Databeskyttelsesråd for at bidrage til en bedre
håndhævelse af Unionens databeskyttelsesregler.
Kommissionen bør tildeles beføjelser til at udvikle
metoden og proceduren for den reviderede beskrivelse i samråd
med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,
Det Europæiske Databeskyttelsesråd, civilsamfundet og
eksperter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(16) og (EU)
2018/1725(17).
(73) For at sikre fuld og varig opfyldelse af målene i
denne forordning bør Kommissionen kunne vurdere, hvorvidt en
virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør
udpeges som gatekeeper uden at opfylde de kvantitative
tærskler, der er fastsat i denne forordning, hvorvidt
systematisk manglende overholdelse fra en gatekeepers side
berettiger til at pålægge yderligere afhjælpende
foranstaltninger, hvorvidt yderligere tjenester i den digitale
sektor bør tilføjes til listen over centrale
platformstjenester, og hvorvidt yderligere praksis, der på
tilsvarende måde er urimelig og begrænser adgangen til
de digitale markeder, bør undersøges. En sådan
vurdering bør baseres på markedsundersøgelser,
der skal foretages inden for en rimelig tidsramme ved hjælp
af klare procedurer og frister, for at støtte den
forudgående virkning af denne forordning på den frie
markedsadgang og rimelighed i den digitale sektor og for at skabe
den nødvendige grad af retssikkerhed.
(74) Kommissionen bør være i stand til efter en
markedsundersøgelse at konstatere, at en virksomhed, der
udbyder en central platformstjeneste, opfylder alle de overordnede
kvalitative kriterier for at blive udpeget som gatekeeper. Den
pågældende virksomhed bør derefter i princippet
overholde alle de relevante forpligtelser, som er fastsat ved denne
forordning. Med hensyn til gatekeepere, der er udpeget af
Kommissionen, fordi det kan forventes, at de vil have en
grundfæstet og varig stilling på markedet inden for den
nærmeste fremtid, bør Kommissionen kun
pålægge de forpligtelser, der er nødvendige og
passende for at forhindre, at den pågældende gatekeeper
opnår en grundfæstet og varig stilling i sine
aktiviteter. Med hensyn til sådanne nye gatekeepere
bør Kommissionen tage hensyn til, at denne status i
princippet er af midlertidig karakter, og det derfor bør
afgøres på et givet tidspunkt, hvorvidt en sådan
virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør
pålægges de fulde gatekeeperforpligtelser, fordi den
har opnået en grundfæstet og varig stilling, eller
hvorvidt betingelserne for udpegelse i sidste ende ikke er opfyldt,
og at alle tidligere pålagte forpligtelser derfor bør
ophæves.
(75) Kommissionen bør undersøge og vurdere,
hvorvidt supplerende adfærdsrelaterede eller, hvis det er
relevant, strukturelle afhjælpende foranstaltninger er
berettigede for at sikre, at gatekeeperen ikke kan modvirke
målene for denne forordning ved systematisk ikke at overholde
en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i denne
forordning. Dette er tilfældet, hvis Kommissionen over for en
gatekeeper har udstedt mindst tre afgørelser om manglende
overholdelse inden for en periode på otte år, som kan
vedrøre forskellige centrale platformstjenester og
forskellige forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og
hvis gatekeeperen har fastholdt, udvidet eller yderligere styrket
sin indvirkning på det indre marked, sine erhvervsbrugeres og
slutbrugeres økonomiske afhængighed af gatekeeperens
centrale platformstjenester eller sin grundfæstede stilling
på markedet. En gatekeeper bør anses for at have
fastholdt, udvidet eller styrket sin gatekeeperposition, hvis den
pågældende gatekeeper trods Kommissionens
håndhævelsestiltag fortsat har eller yderligere har
konsolideret eller grundfæstet sin betydning som gateway for
erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugerne.
Kommissionen bør i sådanne tilfælde have
beføjelse til at pålægge afhjælpende
foranstaltninger, hvad enten de er adfærdsrelaterede eller
strukturelle, under behørig hensyntagen til
proportionalitetsprincippet. I denne forbindelse bør
Kommissionen have beføjelse til, i det omfang sådanne
afhjælpende foranstaltninger er forholdsmæssige og
nødvendige for at opretholde eller genoprette rimelighed og
fri markedsadgang som påvirket af den systematiske manglende
overholdelse, i en begrænset periode at forbyde gatekeeperen
at indgå i en fusion vedrørende de centrale
platformstjenester eller andre tjenester, der udbydes i den
digitale sektor, eller tjenester, som muliggør indsamling af
data, der berøres af den systematiske manglende
overholdelse. For at muliggøre effektiv inddragelse af
tredjeparter og muligheden for at afprøve de
afhjælpende foranstaltninger, inden de anvendes, bør
Kommissionen offentliggøre et detaljeret ikkefortroligt
resumé af sagen og de foranstaltninger, der skal
træffes. Kommissionen bør have mulighed for at
genåbne proceduren, herunder hvis de angivne
afhjælpende foranstaltninger viser sig ikke at være
effektive. En genåbning på grund af ineffektive
afhjælpende foranstaltninger vedtaget ved afgørelse
bør gøre det muligt for Kommissionen at ændre
foranstaltningerne fremadrettet. Kommissionen bør også
kunne fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken det
bør være muligt at genåbne proceduren, hvis de
afhjælpende foranstaltninger viser sig ikke at være
effektive.
(76) Hvis en gatekeeper under en undersøgelse af
systematisk manglende overholdelse giver Kommissionen tilsagn,
bør sidstnævnte kunne træffe en
afgørelse, der gør disse tilsagn bindende for den
pågældende gatekeeper, hvis den finder, at tilsagnene
sikrer effektiv overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i
denne forordning. Den pågældende afgørelse
bør også fastslå, at der ikke længere er
grund til, at Kommissionen griber ind i forhold til den
systematiske manglende overholdelse, der undersøges. Ved
vurderingen af, om de tilsagn, som gatekeeperen har givet, er
tilstrækkelige til at sikre effektiv overholdelse af
forpligtelserne i henhold til denne forordning, bør
Kommissionen have mulighed for at tage hensyn til test foretaget af
gatekeeperen for at påvise effektiviteten af de givne tilsagn
i praksis. Kommissionen bør kontrollere, at
tilsagnsafgørelsen overholdes fuldt ud og opfylder sine
mål, og have ret til at genåbne afgørelsen, hvis
den finder, at tilsagnene ikke er effektive.
(77) Tjenesterne i den digitale sektor og typerne af praksis i
forbindelse med disse tjenester kan ændre sig hurtigt og i
betydeligt omfang. For at sikre, at denne forordning altid er
ajourført og er en effektiv og holistisk
reguleringsmæssig respons på problemerne i forbindelse
med gatekeepere, er det vigtigt, at der fastsættes
bestemmelser om en regelmæssig gennemgang af listerne over
centrale platformstjenester samt de forpligtelser, der er fastsat i
denne forordning. Dette er særlig vigtigt for at sikre, at en
praksis, der sandsynligvis begrænser den frie markedsadgang
for centrale platformstjenester eller er urimelig, bliver
identificeret. Selv om det henset til den dynamiske og skiftende
karakter af den digitale sektor er vigtigt at foretage en
regelmæssig revision for at sørge for retssikkerhed
for så vidt angår de reguleringsmæssige
betingelser, bør enhver revision foretages inden for en
rimelig og passende tidsramme. Markedsundersøgelser
bør også sikre, at Kommissionen har et solidt
dokumentationsgrundlag for at kunne vurdere, hvorvidt den
bør stille forslag om at ændre denne forordning for at
revidere, forlænge eller nærmere præcisere
listerne over centrale platformstjenester. De bør ligeledes
sikre, at Kommissionen har et solidt dokumentationsgrundlag for at
kunne vurdere, hvorvidt den bør stille forslag om at
ændre de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning,
eller hvorvidt den bør vedtage en delegeret retsakt for at
ajourføre sådanne forpligtelser.
(78) Med hensyn til gatekeeperes adfærd, som ikke er
omfattet af de forpligtelser, der er fastsat i denne
nærværende, bør Kommissionen have mulighed for
at indlede en markedsundersøgelse af nye tjenester og ny
praksis med henblik på at fastslå, om de forpligtelser,
der er fastsat i nærværende forordning, skal suppleres
ved hjælp af en delegeret retsakt, der er omfattet af
anvendelsesområdet for beføjelsen vedrørende
sådanne delegerede retsakter som fastsat i denne forordning,
eller ved at fremsætte et forslag om ændring af
nærværende forordning. Dette berører ikke
Kommissionens mulighed for i relevante tilfælde at indlede en
procedure i henhold til artikel 101 eller 102 i TEUF. En
sådan procedure bør gennemføres i
overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1/2003(18). I
hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig
skade på konkurrencen, bør Kommissionen overveje at
træffe foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse
med artikel 8 i forordning (EF) nr. 1/2003.
(79) I tilfælde af at gatekeepere udøver en
praksis, der er urimelig eller begrænser den frie
markedsadgang for de centrale platformstjenester, der allerede er
udpeget i henhold til denne forordning, men uden at en sådan
praksis udtrykkeligt er omfattet af de forpligtelser, som er
fastsat i denne forordning, bør Kommissionen kunne
ajourføre denne forordning gennem delegerede retsakter.
Sådanne ajourføringer i form af delegerede retsakter
bør være omfattet af samme undersøgelsesnorm,
og en markedsundersøgelse bør derfor gå forud.
Kommissionen bør også anvende en foruddefineret norm
til at identificere sådanne typer af praksis. Denne retsnorm
bør sikre, at den type forpligtelser, som gatekeepere til
enhver tid kan blive stillet over for i henhold til denne
forordning, er tilstrækkelig forudsigelige.
(80) For at sikre effektiv gennemførelse og overholdelse
af denne forordning bør Kommissionen have stærke
undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser,
så den kan undersøge, håndhæve og
overvåge de regler, der er fastsat i denne forordning,
samtidig med at det sikres, at den grundlæggende ret til at
blive hørt og til aktindsigt i forbindelse med
håndhævelsesproceduren respekteres. Kommissionen
bør også råde over disse
undersøgelsesbeføjelser med henblik på at
gennemføre markedsundersøgelser, herunder for at
ajourføre og revidere denne forordning.
(81) Kommissionen bør tillægges beføjelse
til at anmode om de oplysninger, der er nødvendige med
henblik på denne forordning. Kommissionen bør navnlig
have adgang til relevante dokumenter, data, databaser, algoritmer
og oplysninger, der er nødvendige for at indlede og foretage
undersøgelser og føre tilsyn med overholdelsen af de
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, uanset hvem der
er i besiddelse af sådanne oplysninger, og uanset deres form
eller format, lagringsmedie eller det sted, hvor de opbevares.
(82) Kommissionen bør kunne anmode virksomheder eller
sammenslutninger af virksomheder direkte om at fremlægge
relevant dokumentation, relevante data og relevante oplysninger.
Derudover bør Kommissionen med henblik på denne
forordning kunne anmode om alle relevante oplysninger fra
kompetente myndigheder i medlemsstaten eller fra enhver fysisk
eller juridisk person. Når virksomheder efterkommer en
afgørelse truffet af Kommissionen, har de pligt til at
besvare faktuelle spørgsmål og udlevere
dokumenter.
(83) Kommissionen bør også tillægges
beføjelse til at foretage kontrolundersøgelser hos en
virksomhed eller sammenslutning af virksomheder og til at kunne
indhente udtalelser fra enhver person, der kan være i
besiddelse af nyttige oplysninger, og registrere den
pågældende persons udtalelser.
(84) Foreløbige foranstaltninger kan være et
vigtigt redskab til at sikre, at den overtrædelse, der
undersøges, ikke medfører alvorlig og uoprettelig
skade for erhvervsbrugere eller slutbrugere af gatekeepere, mens
der pågår en undersøgelse. Dette redskab er
vigtigt for at undgå en udvikling, der kan være meget
vanskelig at vende ved en afgørelse truffet af Kommissionen
ved procedurens afslutning. Kommissionen bør derfor have
beføjelse til at pålægge foreløbige
foranstaltninger i forbindelse med en procedure, der er indledt med
henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse om
manglende overholdelse. Denne beføjelse bør finde
anvendelse i tilfælde, hvor Kommissionen umiddelbart har
konstateret, at gatekeepere har tilsidesat forpligtelser, og hvor
der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for erhvervsbrugere
eller slutbrugere af gatekeepere. Foreløbige
foranstaltninger bør kun finde anvendelse i en nærmere
fastlagt periode, enten indtil afslutningen af Kommissionens
procedure eller i en bestemt periode, som kan forlænges i det
omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt.
(85) Kommissionen bør kunne træffe de
nødvendige tiltag til at overvåge effektiv
gennemførelse og overholdelse af de forpligtelser, der er
fastsat i denne forordning. Sådanne tiltag bør omfatte
Kommissionens mulighed for at udpege uafhængige eksterne
eksperter og revisorer til at bistå Kommissionen i denne
proces, herunder, hvor det er relevant, fra kompetente myndigheder
i medlemsstaterne, såsom data- eller
forbrugerbeskyttelsesmyndigheder. Kommissionen bør sikre
tilstrækkelig rotation ved udpegelsen af revisorer.
(86) Overholdelsen af forpligtelserne i henhold til denne
forordning bør kunne håndhæves ved hjælp
af bøder og tvangsbøder. Med henblik herpå
bør passende bøder og tvangsbøder også
fastsættes for manglende overholdelse af forpligtelserne og
brud på procedurereglerne med forbehold af passende
forældelsesfrister, i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet og ne bis in idem-princippet.
Kommissionen og de relevante nationale myndigheder bør
koordinere deres håndhævelsesindsats for at sikre, at
disse principper overholdes. Kommissionen bør navnlig tage
hensyn til eventuelle bøder og sanktioner, der
pålægges den samme juridiske person for de samme
faktiske forhold gennem en endelig afgørelse i procedurer
vedrørende en overtrædelse af andre EU-regler eller
nationale regler, således at det sikres, at de samlede
pålagte bøder og sanktioner svarer til alvoren af de
begåede overtrædelser.
(87) For at sikre en effektiv inddrivelse af bøder, der
er pålagt sammenslutninger af virksomheder for de
overtrædelser, de har begået, er det nødvendigt
at fastsætte, på hvilke betingelser det bør
være muligt for Kommissionen at kræve, at medlemmerne
af den pågældende sammenslutning af virksomheder
betaler bøden, hvis den ikke er solvent.
(88) I forbindelse med procedurer, der gennemføres i
henhold til denne forordning, bør den berørte
virksomhed have ret til at blive hørt af Kommissionen, og de
vedtagne afgørelser bør offentliggøres bredt.
Samtidig med at retten til god forvaltning, retten til aktindsigt
og retten til at blive hørt sikres, er det vigtigt at
beskytte fortrolige oplysninger. Endvidere bør Kommissionen,
samtidig med at den respekterer oplysningernes fortrolige karakter,
sikre, at alle oplysninger, som ligger til grund for
afgørelsen, videregives i et omfang, der gør det
muligt for afgørelsens adressat at forstå de faktiske
omstændigheder og overvejelser, der førte til
afgørelsen. Det er også nødvendigt at sikre, at
Kommissionen kun anvender oplysninger, der er indsamlet i
medfør af denne forordning, med henblik på denne
forordning, medmindre andet specifikt er angivet. Endelig
bør det under visse betingelser være muligt at anse
visse forretningsdokumenter, såsom kommunikation mellem
advokater og deres klienter, som fortrolige, hvis de relevante
betingelser er opfyldt.
(89) Når Kommissionen udarbejder ikkefortrolige
resuméer til offentliggørelse, så interesserede
tredjeparter effektivt kan fremsætte bemærkninger,
bør den tage behørigt hensyn til virksomhedernes
legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder og andre
fortrolige oplysninger beskyttes.
(90) En sammenhængende, effektiv og komplementær
håndhævelse af de tilgængelige retlige
instrumenter, som anvendes på gatekeepere, kræver
samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og nationale
myndigheder inden for rammerne af deres kompetencer. Kommissionen
og de nationale myndigheder bør samarbejde om og koordinere
de tiltag, der er nødvendige for håndhævelse af
de tilgængelige retlige instrumenter, der anvendes på
gatekeepere som omhandlet i denne forordning, og overholde
princippet om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4 i
Traktaten om Den Europæiske Union (TEU). De nationale
myndigheder bør bl.a. kunne støtte Kommissionen ved
at forelægge Kommissionen alle nødvendige oplysninger,
som de er i besiddelse af, eller ved på anmodning at
bistå Kommissionen med udøvelsen af dens
beføjelser, således at Kommissionen bedre kan
udføre sine opgaver i henhold til denne forordning.
(91) Kommissionen er den eneste myndighed, der har bemyndigelse
til at håndhæve nærværende forordning. For
at støtte Kommissionen bør det være muligt for
medlemsstaterne at bemyndige deres kompetente myndigheder, der
håndhæver konkurrenceregler, til at foretage
undersøgelser vedrørende gatekeeperes mulige
manglende overholdelse af visse forpligtelser i henhold til
nærværende forordning. Dette kunne navnlig være
relevant i tilfælde, hvor det ikke fra begyndelsen kan
fastslås, om en gatekeepers adfærd kan være i
strid med nærværende forordning, de konkurrenceregler,
som den nationale kompetente myndighed har bemyndigelse til at
håndhæve, eller begge dele. Den nationale kompetente
myndighed, der håndhæver konkurrenceregler, bør
rapportere til Kommissionen om sine konklusioner vedrørende
gatekeeperes mulige manglende overholdelse af visse forpligtelser i
henhold til nærværende forordning, således at
Kommissionen kan indlede en procedure med henblik på at
undersøge en eventuel manglende overholdelse som den eneste
myndighed, der har beføjelse til at håndhæve de
bestemmelser, der er fastsat ved nærværende
forordning.
Kommissionen bør have fuld skønsbeføjelse
til at træffe afgørelse om, hvorvidt en sådan
procedure bør indledes. For at undgå overlappende
undersøgelser i henhold til nærværende
forordning bør den pågældende nationale
kompetente myndighed underrette Kommissionen, inden den
træffer sin første undersøgelsesforanstaltning
vedrørende gatekeeperes mulige manglende overholdelse af
visse forpligtelserne i henhold til nærværende
forordning. De nationale kompetente myndigheder bør
også arbejde tæt sammen og koordinere med Kommissionen,
når de håndhæver nationale konkurrenceregler over
for gatekeepere, herunder med hensyn til fastsættelse af
bøder. Med henblik herpå bør de underrette
Kommissionen, når de indleder procedurer baseret på
nationale konkurrenceregler over for gatekeepere, og inden de
pålægger gatekeepere forpligtelser i sådanne
procedurer. For at undgå overlap bør det være
muligt, at underretningen om udkastet til afgørelse i
henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 1/2003, hvor det er
relevant, tjener som underretning i henhold til
nærværende forordning.
(92) For at sikre en harmoniseret anvendelse og
håndhævelse af denne forordning er det vigtigt at
sikre, at de nationale myndigheder, herunder de nationale retter,
har alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at
deres afgørelser ikke er i strid med en afgørelse
vedtaget af Kommissionen i henhold til denne forordning. Nationale
retter bør kunne anmode Kommissionen om at fremsende
oplysninger eller udtalelser om spørgsmål
vedrørende anvendelsen af denne forordning. Samtidig
bør Kommissionen have mulighed for at indgive mundtlige
eller skriftlige bemærkninger til nationale retter. Dette
berører ikke nationale retters mulighed for at anmode om
præjudicielle afgørelser i henhold til artikel 267 i
TEUF.
(93) For at sikre sammenhæng og effektiv komplementaritet
i gennemførelsen af denne forordning og andre
sektorspecifikke forskrifter, der finder anvendelse på
gatekeepere, bør Kommissionen drage fordel af ekspertisen i
en særlig gruppe på højt niveau. Det bør
også være muligt for denne gruppe på højt
niveau at bistå Kommissionen ved hjælp af
rådgivning, ekspertise og anbefalinger, når det er
relevant, i generelle spørgsmål vedrørende
gennemførelsen eller håndhævelsen af denne
forordning. Gruppen på højt niveau bør
sammensættes af de relevante europæiske organer og
netværk, og dens sammensætning bør sikre et
højt ekspertiseniveau og en geografisk balance. Medlemmerne
af gruppen på højt niveau bør
regelmæssigt aflægge rapport til de organer og
netværk, de repræsenterer, om de opgaver, der
udføres inden for rammerne af gruppen, og høre dem i
den forbindelse.
(94) Eftersom de afgørelser, der træffes af
Kommissionen i medfør af denne forordning, kan underkastes
prøvelse ved Domstolen i overensstemmelse med TEUF,
bør Domstolen i overensstemmelse med artikel 261 i TEUF have
fuld prøvelsesret med hensyn til bøder og
tvangsbøder.
(95) Det bør være muligt for Kommissionen at
udarbejde retningslinjer for at give yderligere vejledning om
forskellige aspekter af denne forordning eller for at bistå
virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, med at
gennemføre forpligtelserne i henhold til denne forordning.
Det bør være muligt, at en sådan vejledning
navnlig baseres på de erfaringer, som Kommissionen
opnår gennem overvågning af overholdelsen af denne
forordning. Udstedelse af eventuelle retningslinjer i henhold til
denne forordning er Kommissionens prærogativ og sker efter
eget skøn og bør ikke betragtes som et
grundlæggende element til at sikre, at de berørte
virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder overholder
forpligtelserne i henhold til denne forordning.
(96) Gennemførelsen af visse af gatekeepernes
forpligtelser, såsom med hensyn til dataadgang,
dataportabilitet eller interoperabilitet, kan lettes ved
hjælp af tekniske standarder. I den forbindelse bør
det være muligt for Kommissionen at anmode europæiske
standardiseringsorganisationer om at udvikle dem, hvor det er
hensigtsmæssigt og nødvendigt.
(97) For at sikre åbne og fair markeder i den digitale
sektor over alt i Unionen, hvor gatekeepere er til stede,
bør beføjelsen til at vedtage retsakter i
overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen
med hensyn til ændring af metoden til fastsættelse af,
om de kvantitative tærskler vedrørende aktive
slutbrugere og aktive erhvervsbrugere for udpegelse af gatekeepere,
som er indeholdt i et bilag til denne forordning, er opfyldt, med
hensyn til yderligere præcisering af metodens supplerende
elementer, der ikke er omfattet af det pågældende bilag
til fastsættelse af, om de kvantitative tærskler for
udpegelse af gatekeepere er opfyldt, og med hensyn til supplering
af de eksisterende forpligtelser, der er fastsat i denne
forordning, når Kommissionen på grundlag af en
markedsundersøgelse har konstateret, at der er behov for
ajourføring af forpligtelserne til at gribe ind over for
praksis, der begrænser den frie markedsadgang for centrale
platformstjenester eller er urimelig, og den påtænkte
ajourføring er omfattet af anvendelsesområde for
beføjelsen vedrørende sådanne delegerede
retsakter i denne forordning.
(98) Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i
henhold til denne forordning, er det navnlig vigtigt, at den
gennemfører relevante høringer under sit forberedende
arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse
høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om
bedre lovgivning(19). For at
sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter
modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter
på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres
eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af
delegerede retsakter.
(99) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse
af denne forordning bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser til at præcisere
foranstaltninger, som gatekeeperne skal gennemføre for
effektivt at overholde forpligtelserne i henhold til denne
forordning, helt eller delvist at suspendere en specifik
forpligtelse, der er pålagt en gatekeeper, helt eller delvist
at fritage en gatekeeper fra en specifik forpligtelse, at
præcisere de foranstaltninger, som en gatekeeper skal
gennemføre, når den omgår forpligtelserne i
henhold til denne forordning, at afslutte en
markedsundersøgelse med henblik på udpegelse af
gatekeepere, at pålægge afhjælpende
foranstaltninger i tilfælde af systematisk manglende
overholdelse, at pålægge en gatekeeper
foreløbige foranstaltninger, at gøre tilsagn bindende
for en gatekeeper, at redegøre for sin konstatering af
manglende overholdelse, at fastsætte tvangsbødens
endelige størrelse, at fastlægge form, indhold og
andre enkeltheder i underretninger, indgivelser af oplysninger,
begrundede anmodninger og reguleringsmæssige rapporter
fremsendt af gatekeepere, at fastlægge operationelle og
tekniske ordninger med henblik på gennemførelse af
interoperabilitet og metoden og proceduren for den reviderede
beskrivelse af teknikker, der anvendes til profilering af
forbrugere, at fastsætte praktiske ordninger for procedurer,
forlængelse af frister, udøvelse af rettigheder under
procedurer, vilkår for videregivelse samt samarbejde og
koordinering mellem Kommissionen og de nationale myndigheder. Disse
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
forordning (EU) nr. 182/2011.
(100) Undersøgelsesproceduren bør anvendes til
vedtagelse af en gennemførelsesretsakt om de praktiske
ordninger for samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og
medlemsstaterne. Rådgivningsproceduren bør anvendes i
forbindelse med de resterende gennemførelsesretsakter, der
er omhandlet i denne forordning. Dette er begrundet ved, at de
resterende gennemførelsesretsakter vedrører praktiske
aspekter af de procedurer, der er fastlagt i denne forordning,
såsom form, indhold og andre detaljer om forskellige
proceduremæssige skridt, de praktiske ordninger for
forskellige proceduremæssige skridt, såsom f.eks.
forlængelse af proceduremæssige frister eller retten
til at blive hørt, samt individuelle
gennemførelsesafgørelser rettet til en
gatekeeper.
(101) I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011
bør hver medlemsstat være repræsenteret i det
rådgivende udvalg og bestemme sammensætningen af sin
delegation. En sådan delegation kan bl.a. omfatte eksperter
fra de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, som har den
relevante ekspertise inden for et specifikt spørgsmål,
der forelægges det rådgivende udvalg.
(102) Whistleblowere kan gøre de kompetente myndigheder
opmærksom på nye oplysninger, som kan hjælpe de
kompetente myndigheder med at afdække overtrædelser af
denne forordning og give dem mulighed for at pålægge
sanktioner. Det bør sikres, at der er indført
passende ordninger til at gøre det muligt for whistleblowere
at advare de kompetente myndigheder om aktuelle eller potentielle
overtrædelser af denne forordning og til at beskytte
whistleblowerne mod repressalier. Med henblik herpå
bør det i denne forordning fastsættes, at
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937(20) finder
anvendelse på indberetning af overtrædelser af denne
forordning og på beskyttelse af personer, der indberetter
sådanne overtrædelser.
(103) For at øge retssikkerheden bør anvendelsen i
henhold til denne forordning af direktiv (EU) 2019/1937 på
indberetninger af overtrædelser af denne forordning og
på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne
overtrædelser, afspejles i nævnte direktiv. Bilaget til
direktiv (EU) 2019/1937 bør derfor ændres i
overensstemmelse hermed. Det er op til medlemsstaterne at sikre, at
denne ændring afspejles i deres
gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i
overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/1937, selv om vedtagelsen
af nationale gennemførelsesforanstaltninger ikke er en
betingelse for, at nævnte direktiv finder anvendelse på
indberetning af overtrædelser af denne forordning og på
beskyttelse af indberettende personer fra datoen for anvendelsen af
denne forordning.
(104) Forbrugere bør have ret til at håndhæve
deres rettigheder i relation til de forpligtelser, gatekeepere
pålægges i henhold til denne forordning, gennem
anlæggelse af gruppesøgsmål i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828(21). Med
henblik herpå bør denne forordning fastsætte, at
direktiv (EU) 2020/1828 finder anvendelse på
gruppesøgsmål, som anlægges som følge af
gatekeeperes overtrædelser af bestemmelser i denne
forordning, og som skader eller kan skade forbrugernes kollektive
interesser. Bilaget til nævnte direktiv bør derfor
ændres i overensstemmelse hermed. Det er op til
medlemsstaterne at sikre, at denne ændring afspejles i deres
gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i
overensstemmelse med direktiv (EU) 2020/1828, selv om vedtagelsen
af nationale gennemførelsesforanstaltninger i denne
henseende ikke er en betingelse for, at nævnte direktiv
finder anvendelse på disse gruppesøgsmål.
Anvendelsen af direktiv (EU) 2020/1828 på
gruppesøgsmål, som anlægges som følge af
gatekeeperes overtrædelser af bestemmelser i denne
forordning, og som skader eller kan skade forbrugernes kollektive
interesser, bør løbe fra datoen for anvendelsen af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der er
nødvendige for at gennemføre nævnte direktiv,
eller fra datoen for anvendelsen af denne forordning, alt efter
hvilken dato der er den seneste.
(105) Kommissionen bør med regelmæssige mellemrum
evaluere denne forordning og nøje overvåge dens
virkninger på den frie markedsadgang og rimeligheden af
forretningsforhold i onlineplatformøkonomien, navnlig med
henblik på at fastslå, om der er behov for
ændringer i lyset af relevant teknologisk eller kommerciel
udvikling. Nævnte evaluering bør omfatte en
regelmæssig revision af listen over centrale
platformstjenester og forpligtelserne for gatekeepere samt
håndhævelse heraf for at sikre, at digitale markeder i
hele Unionen er åbne og retfærdige. I den forbindelse
bør Kommissionen også evaluere
anvendelsesområdet for forpligtelsen vedrørende
interoperabilitet mellem nummeruafhængige elektroniske
kommunikationstjenester. For at få et bredt overblik over
udviklingen i den digitale sektor bør evalueringen tage
hensyn til medlemsstaternes og de relevante interessenters
erfaringer. Det bør i denne henseende også være
muligt for Kommissionen at tage hensyn til udtalelser og rapporter,
som den får forelagt af Observationscentret for
Onlineplatformøkonomien, der oprindeligt blev oprettet ved
Kommissionens afgørelse C(2018) 2393 af 26. april 2018.
Efter evalueringen bør Kommissionen træffe passende
foranstaltninger. Kommissionen bør opretholde et højt
beskyttelsesniveau og respekt for de fælles rettigheder og
værdier, navnlig ligestilling og ikkeforskelsbehandling, som
en målsætning ved den vurdering og revision af praksis
og forpligtelser, der er fastlagt i denne forordning.
(106) Uden at det berører budgetproceduren og ved
hjælp af de eksisterende finansielle instrumenter, bør
Kommissionen tildeles tilstrækkelige menneskelige,
finansielle og tekniske ressourcer, så det sikres, at den kan
udføre sine opgaver effektivt og udøve sine
beføjelser med hensyn til håndhævelsen af denne
forordning.
(107) Målet for denne forordning, nemlig at sikre en
åben og retfærdig digital sektor i almindelighed og
centrale platformstjenester i særdeleshed med henblik
på at fremme innovation, digitale produkters og tjenesters
høje kvalitet, fair og konkurrencedygtige priser samt en
høj kvalitet og valgmuligheder for slutbrugerne i den
digitale sektor, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, men kan på grund af gatekeepernes
forretningsmodel og virksomhed samt omfanget og virkningerne af
deres virksomhed, bedre nås på EU-plan; Unionen kan
derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel,
går denne forordning ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål.
(108) Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med
artikel 42 i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den
10. februar 2021(22).
(109) Denne forordning overholder de grundlæggende
rettigheder og de principper, som er anerkendt i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
særlig artikel 16, 47 og 50. Denne forordning bør
følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse af disse
rettigheder og principper -
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL
I
GENSTAND,
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og
anvendelsesområde
1. Formålet med denne forordning er at bidrage til et
velfungerende indre marked ved at fastsætte harmoniserede
regler, der sikrer alle virksomheder åbne og fair markeder
med tilstedeværelse af gatekeepere i den digitale sektor i
hele Unionen, til gavn for erhvervsbrugere og slutbrugere.
2. Denne forordning finder anvendelse på centrale
platformstjenester, der udbydes eller tilbydes af gatekeepere til
erhvervsbrugere, som er etableret i Unionen, eller slutbrugere, der
er etableret eller befinder sig i Unionen, uanset gatekeepernes
etableringssted eller hjemsted, og uanset hvilken ret der i
øvrigt finder anvendelse på leveringen af
tjenester.
3. Denne forordning finder ikke
anvendelse på markeder, der vedrører:
a) elektroniske
kommunikationsnet som defineret i artikel 2, nr. 1), i
direktiv (EU) 2018/1972
b) elektroniske
kommunikationstjenester som defineret i artikel 2,
nr. 4), i direktiv (EU) 2018/1972, bortset fra sådanne
tjenester, der vedrører nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester.
4. For så vidt angår interpersonelle
kommunikationstjenester som defineret i artikel 2,
nr. 5), i direktiv (EU) 2018/1972 berører denne
forordning ikke de beføjelser og ansvarsområder, der
er tillagt nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente
myndigheder i medfør af nævnte direktivs
artikel 61.
5. For at undgå fragmentering af det indre marked må
medlemsstaterne ikke pålægge gatekeepere yderligere
forpligtelser gennem love eller administrative foranstaltninger med
henblik på at sikre åbne og fair markeder. Intet i
denne forordning er til hinder for, at medlemsstaterne
pålægger virksomheder, herunder virksomheder, der
udbyder centrale platformstjenester, forpligtelser på
områder, der falder uden for denne forordnings
anvendelsesområde, forudsat at de pågældende
forpligtelser er forenelige med EU-retten og ikke følger af,
at de relevante virksomheder har status som gatekeeper som
omhandlet i denne forordning.
6. Denne forordning berører ikke
anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF. Den
berører heller ikke:
a) nationale
konkurrenceregler, der forbyder konkurrencebegrænsende
aftaler, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder,
samordnet praksis og misbrug af dominerende stilling
b) nationale
konkurrenceregler, der forbyder andre former for ensidig
adfærd, for så vidt som de anvendes på andre
virksomheder end gatekeepere eller indebærer, at gatekeepere
pålægges yderligere forpligtelser, og
c) Rådets
forordning (EF) nr. 139/2004(23) og
nationale regler om fusionskontrol.
7. De nationale myndigheder må ikke træffe
afgørelser, der er i strid med en afgørelse truffet
af Kommissionen i henhold til denne forordning. Kommissionen og
medlemsstaterne indgår i tæt samarbejde og koordinerer
deres håndhævelsestiltag på grundlag af
principperne i artikel 37 og 38.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås
ved:
1) »gatekeeper«: virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, og som er udpeget i henhold til artikel 3
2) »central
platformstjeneste«: enhver af følgende:
a)
onlineformidlingstjenester
b)
onlinesøgemaskiner
c) sociale
onlinenetværkstjenester
d)
videodelingsplatformstjenester
e)
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester
f)
styresystemer
g) webbrowsere
h) digitale
assistenter
i)
cloudcomputingtjenester
j)
onlinereklametjenester, herunder reklamenetværk,
reklamebørser og andre reklameformidlingstjenester, der
udbydes af en virksomhed, som udbyder en af de centrale
platformstjenester, som er anført i litra a)-i)
3) »informationssamfundstjeneste«: enhver tjeneste
som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv (EU)
2015/1535
4) »den digitale sektor«: sektoren for produkter og
tjenester, der udbydes ved hjælp af eller via
informationssamfundstjenester
5) »onlineformidlingstjenester«:
onlineformidlingstjenester som defineret i artikel 2, nr. 2), i
forordning (EU) 2019/1150
6) »onlinesøgemaskine«:
onlinesøgemaskine som defineret i artikel 2, nr. 5), i
forordning (EU) 2019/1150
7) »social onlinenetværkstjeneste«: platform,
der gør det muligt for slutbrugere at komme i forbindelse og
kommunikere med hinanden, dele indhold og opdage andre brugere og
andet indhold på tværs af flere enheder og navnlig via
chats, indlæg, videoer og anbefalinger
8) »videodelingsplatformstjeneste«:
videodelingsplatformstjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1,
litra aa), i direktiv 2010/13/EU
9) »nummeruafhængig interpersonel
kommunikationstjeneste«: nummeruafhængig interpersonel
kommunikationstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 7), i
direktiv (EU) 2018/1972
10) »styresystem«: systemsoftware, der styrer
hardwarens eller softwarens grundlæggende funktioner og
gør det muligt for softwareapplikationer at køre
på det
11) »webbrowser«: softwareapplikation, der
gør det muligt for slutbrugere at få adgang til og
interagere med webindhold hostet på servere, der er forbundet
med netværk såsom internettet, herunder
selvstændige webbrowsere samt webbrowsere, der er integreret
eller indlejret i software eller lignende
12) »digital assistent«: software, som kan behandle
anmodninger, opgaver eller spørgsmål, herunder
sådanne, som er baseret på lydlige, visuelle eller
skriftlige input, håndbevægelser eller
bevægelser, og som på grundlag af disse anmodninger,
opgaver eller spørgsmål giver adgang til andre
tjenester eller kontrollerer tilsluttede fysiske enheder
13) »cloudcomputingtjenester«: cloud
computing-tjeneste som defineret i artikel 4, nr. 19), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148(24)
14) »softwareapplikationsbutikker«: type af
onlineformidlingstjenester, der fokuserer på
softwareapplikationer som det formidlede produkt eller den
formidlede tjeneste
15) »softwareapplikation«: ethvert digitalt produkt
eller enhver digital tjeneste, der kører på et
styresystem
16) »betalingstjeneste«: betalingstjeneste som
defineret i artikel 4, nr. 3), i direktiv (EU) 2015/2366
17) »teknisk tjeneste, der understøtter
betalingstjeneste«: tjeneste som omhandlet i artikel 3, litra
j), i direktiv (EU) 2015/2366
18) »betalingssystem til køb i apps«:
softwareapplikation, -tjeneste eller -brugergrænseflade, der
letter køb af digitalt indhold eller digitale tjenester i en
softwareapplikation, herunder indhold, abonnementer, funktioner
eller funktionaliteter, samt betalinger for sådanne
køb
19) »identifikationstjeneste«: type af tjenester,
der udbydes sammen med eller til støtte for centrale
platformstjenester, og som muliggør enhver form for
verifikation af slutbrugeres eller erhvervsbrugeres identitet,
uanset hvilken teknologi der anvendes
20) »slutbruger«: enhver fysisk eller juridisk
person, der anvender centrale platformstjenester på anden vis
end som erhvervsbruger
21) »erhvervsbruger«: enhver fysisk eller juridisk
person, der benytter centrale platformstjenester kommercielt eller
professionelt med henblik på eller i forbindelse med udbud af
varer eller tjenesteydelser til slutbrugere
22) »rangordning«: den relative tydelighed, som
gives varer eller tjenesteydelser, der tilbydes via
onlineformidlingstjenester, sociale onlinenetværkstjenester,
videodelingsplatformstjenester eller digitale assistenter, i deres
fremtræden, eller den relevans, som onlinesøgemaskiner
giver søgeresultater, således som de
præsenteres, opstilles eller kommunikeres af de virksomheder,
der udbyder onlineformidlingstjenester, sociale
onlinenetværkstjenester, videodelingsplatformstjenester,
digitale assistenter eller onlinesøgemaskiner, uanset hvilke
teknologiske midler der anvendes til en sådan
præsentation, opstilling eller kommunikation, og uanset om
der kun præsenteres eller formidles ét resultat
23) »søgeresultater«: enhver form for
oplysninger i ethvert format, herunder tekst-, grafik- eller
taleoutput eller andre output, der returneres som svar på og
i forbindelse med en søgeforespørgsel, uanset om de
returnerede oplysninger er et betalt eller et gratis resultat, et
direkte svar eller et produkt, en tjeneste eller en oplysning, som
tilbydes i forbindelse med de egentlige resultater eller vises
sammen med eller er helt eller delvis indlejret i dem
24) »data«: enhver digital fremstilling af
handlinger, faktiske forhold eller oplysninger og enhver samling af
sådanne handlinger, faktiske forhold eller oplysninger,
herunder i form af lyd-, billed- eller audiovisuelle optagelser
25) »personoplysninger«: personoplysninger som
defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679
26) »andre data end personoplysninger«: andre data
end personoplysninger
27) »virksomhed«: enhed, som udøver
økonomisk aktivitet, uanset dens retlige status og
finansieringsmåde, herunder alle tilknyttede virksomheder
eller forbundne virksomheder, der udgør en koncern gennem en
andens direkte eller indirekte kontrol med en virksomhed
28) »kontrol«: muligheden for at udøve
afgørende indflydelse på en virksomhed som omhandlet i
artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 139/2004
29) »interoperabilitet«: muligheden for at udveksle
oplysninger og gensidigt anvende de oplysninger, der er blevet
udvekslet, gennem grænseflader eller andre løsninger,
således at alle hardware- eller softwareelementer i alle
henseender fungerer efter deres hensigt sammen med anden hardware
eller software og med brugerne
30) »omsætning«: en virksomheds provenu som
omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 139/2004
31) »profilering«: profilering som defineret i
artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679
32) »samtykke«: samtykke som defineret i artikel 4,
nr. 11), i forordning (EU) 2016/679
33) »national ret«: en ret i en af medlemsstaterne
som omhandlet i artikel 267 i TEUF.
KAPITEL
II
GATEKEEPERE
Artikel 3
Udpegelse af
gatekeepere
1. En
virksomhed udpeges som gatekeeper, hvis:
a) den har en
betydelig indvirkning på det indre marked
b) den udbyder en
central platformstjeneste, der er en vigtig gateway for
erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugerne, og
c) den har en
grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter, eller det
kan forventes, at den vil få en sådan stilling i
nær fremtid.
2. En virksomhed anses for at opfylde de
respektive krav i stk. 1:
a) for så
vidt angår stk. 1, litra a), hvis den har en årlig
omsætning i Unionen på mindst 7,5 mia. EUR i hvert af
de seneste tre regnskabsår, eller hvis dens gennemsnitlige
markedskapitalisering eller dens tilsvarende reelle
markedsværdi beløb sig til mindst 75 mia. EUR i det
seneste regnskabsår, og den udbyder den samme centrale
platformstjeneste i mindst tre medlemsstater
b) for så
vidt angår stk. 1, litra b), hvis den udbyder en central
platformstjeneste, som i det seneste regnskabsår har mindst
45 millioner månedlige aktive slutbrugere, der er etableret
eller beliggende i Unionen, og mindst 10 000 årlige aktive
erhvervsbrugere, der er etableret i Unionen, identificeret og
beregnet efter den metode og de indikatorer, der er fastsat i
bilaget
c) for så
vidt angår stk. 1, litra c), hvis tærsklerne i
nærværende stykkes litra b) blev opfyldt i hvert af de
seneste tre regnskabsår.
3. Hvis en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester,
opfylder alle tærsklerne i stk. 2, underretter den straks og
under alle omstændigheder senest to måneder, efter at
disse tærskler er opfyldt, Kommissionen herom og giver den de
relevante oplysninger, der er anført i stk. 2.
Underretningen skal indeholde de i stk. 2 omhandlede relevante
oplysninger for hver af de af virksomhedens centrale
platformstjenester, der opfylder tærsklerne i stk. 2, litra
b). Når yderligere en central platformstjeneste, der udbydes
af den virksomhed, som tidligere er blevet udpeget som gatekeeper,
opfylder tærsklerne i stk. 2, litra b) og c), underretter den
pågældende virksomhed Kommissionen herom senest to
måneder, efter at nævnte tærskler er opfyldt.
Hvis den virksomhed, der udbyder den centrale platformstjeneste,
undlader at underrette Kommissionen i henhold til dette stykkes
første afsnit og undlader inden for den frist, der er
fastsat af Kommissionen i anmodningen om oplysninger i henhold til
artikel 21, at fremlægge alle de relevante oplysninger, der
kræves, for at Kommissionen kan udpege den
pågældende virksomhed som gatekeeper i henhold til
nærværende artikels stk. 4, har Kommissionen dog ret
til at udpege denne virksomhed som gatekeeper på grundlag af
de for Kommissionen foreliggende oplysninger.
Hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester,
efterkommer anmodningen om oplysninger i henhold til dette stykkes
andet afsnit, eller hvis oplysningerne gives efter udløbet
af den i nævnte afsnit omhandlede frist, anvender
Kommissionen proceduren i stk. 4.
4. Uden unødig forsinkelse og senest 45 arbejdsdage efter
modtagelsen af de i stk. 3 omhandlede fuldstændige
oplysninger udpeger Kommissionen en virksomhed, der udbyder
centrale platformstjenester, og som har opfyldt alle
tærsklerne i stk. 2, som gatekeeper.
5. Den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, kan
sammen med sin underretning fremlægge tilstrækkeligt
underbyggede argumenter til at påvise, at den undtagelsesvis,
selv om den opfylder alle tærsklerne i stk. 2, på grund
af de omstændigheder, hvorunder den relevante centrale
platformstjeneste fungerer, ikke opfylder kravene i stk. 1.
Hvis Kommissionen finder, at de argumenter, der i henhold til
første afsnit er fremsat af den virksomhed, der udbyder
centrale platformstjenester, ikke er tilstrækkeligt
underbyggede, fordi de ikke klart rejser tvivl om formodningerne i
denne artikels stk. 2, kan den afvise de pågældende
argumenter inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4, uden at
anvende proceduren i artikel 17, stk. 3.
Hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester,
fremlægger sådanne tilstrækkeligt underbyggede
argumenter, der klart rejser tvivl om formodningerne i denne
artikels stk. 2, kan Kommissionen, uanset nærværende
stykkes første afsnit, inden for den frist, der er omhandlet
i denne artikels stk. 4, indlede proceduren i artikel 17, stk.
3.
Hvis Kommissionen konkluderer, at den virksomhed, der udbyder
centrale platformstjenester, ikke har været i stand til at
påvise, at de relevante centrale platformstjenester, som den
udbyder, ikke opfylder kravene i denne artikels stk. 1, udpeger den
pågældende virksomhed som gatekeeper efter proceduren i
artikel 17, stk. 3.
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at
supplere denne forordning ved at præcisere metoden til at
fastslå, om de kvantitative tærskler i
nærværende artikels stk. 2 er opfyldt, og til
regelmæssigt at tilpasse den pågældende metode
til markedsudviklingen og den teknologiske udvikling, hvis det er
nødvendigt.
7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at
ændre denne forordning ved at ajourføre metoden og
listen over indikatorer i bilaget.
8. Kommissionen udpeger efter proceduren i artikel 17 enhver
virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, som
gatekeeper, når den pågældende virksomhed
opfylder hvert af kravene i nærværende artikels stk. 1,
men ikke opfylder hver af tærsklerne i nærværende
artikels stk. 2.
Med henblik herpå tager
Kommissionen hensyn til nogle af eller alle følgende
elementer, for så vidt de er relevante for den
pågældende virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester:
a) den
pågældende virksomheds størrelse, herunder
omsætning og markedskapitalisering, aktiviteter og
stilling
b) antallet af
erhvervsbrugere, der anvender den centrale platformstjeneste for at
nå ud til slutbrugerne, og antallet af slutbrugere
c)
netværkseffekter og datadrevne fordele, navnlig i forbindelse
med den pågældende virksomheds adgang til og indsamling
af personoplysninger og andre data end personoplysninger eller
analysekapacitet
d) eventuelle
stordrifts- eller synergieffekter, som virksomheden drager fordel
af, herunder med hensyn til data og, hvor det er relevant, med
hensyn til dens aktiviteter uden for Unionen
e)
fastlåsning af erhvervsbrugere eller slutbrugere, herunder
skifteomkostninger og adfærdsrelaterede skævheder, der
mindsker erhvervsbrugernes og slutbrugernes mulighed for at skifte
eller multihome
f) en
konglomeratlignende selskabsstruktur i eller vertikal integration
af den pågældende virksomhed, f.eks. dens mulighed for
at krydssubsidiere, kombinere data fra forskellige kilder eller
udnytte sin stilling, eller
g) andre
strukturelle erhvervs- eller tjenestekarakteristika.
Når Kommissionen foretager sin vurdering i henhold til
dette stykke, tager den hensyn til den forventede udvikling
vedrørende elementerne i andet afsnit, herunder eventuelle
planlagte fusioner med deltagelse af en anden virksomhed, der
udbyder centrale platformstjenester eller andre tjenester i den
digitale sektor eller muliggør indsamling af data.
Hvis en virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste,
som ikke opfylder de kvantitative tærskler i stk. 2, på
en væsentlig måde undlader at efterkomme de
undersøgelsesforanstaltninger, som Kommissionen har
pålagt, og denne manglende overholdelse varer ved, efter at
den pågældende virksomhed er blevet opfordret til
overholdelse inden for en rimelig frist og til at fremsætte
bemærkninger, kan Kommissionen udpege denne virksomhed som
gatekeeper på grundlag af de for Kommissionen foreliggende
faktiske oplysninger.
9. For hver virksomhed, der udpeges som gatekeeper i henhold til
stk. 4 eller 8, anfører Kommissionen i
udpegelsesafgørelsen de relevante centrale
platformstjenester, der udbydes inden for den
pågældende virksomhed, og som hver især er en
vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til
slutbrugere, jf. stk. 1, litra b).
10. Gatekeeperen skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i
artikel 5, 6 og 7, senest seks måneder, efter at en central
platformstjeneste er blevet anført i
udpegelsesafgørelsen i henhold til nærværende
artikels stk. 9.
Artikel 4
Revision af
gatekeeperes status
1. Kommissionen kan på anmodning
eller på eget initiativ til enhver tid genoverveje,
ændre eller ophæve en udpegelsesafgørelse, der
er vedtaget i henhold til artikel 3, af en af følgende
grunde:
a) der er sket
væsentlige ændringer af de faktiske forhold, som
lå til grund for udpegelsesafgørelsen
b)
udpegelsesafgørelsen var baseret på
ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger.
2. Kommissionen undersøger regelmæssigt og mindst
hvert tredje år, om gatekeeperne fortsat opfylder kravene i
artikel 3, stk. 1. Det skal i undersøgelsen også
undersøges, om der er behov for at ændre gatekeepernes
liste over de centrale platformstjenester, som hver især er
en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til
slutbrugere, jf. artikel 3, stk. 1, litra b).
Undersøgelserne har ingen opsættende virkning på
gatekeeperens forpligtelser.
Kommissionen undersøger også mindst en gang om
året, om nye virksomheder, der udbyder centrale
platformstjenester, opfylder disse krav.
Hvis Kommissionen på grundlag af undersøgelserne i
henhold til første afsnit finder, at de faktiske forhold,
som lå til grund for udpegelsen af virksomheder, der udbyder
centrale platformstjenester, som gatekeepere, har ændret sig,
vedtager den en afgørelse, der bekræfter, ændrer
eller ophæver udpegelsesafgørelsen.
3. Kommissionen offentliggør og ajourfører en
liste over gatekeepere og listen over de centrale
platformstjenester, for hvilke de løbende skal opfylde de
forpligtelser, der er fastsat i kapitel III.
KAPITEL
III
GATEKEEPERES
PRAKSIS, DER BEGRÆNSER DEN FRIE MARKEDSADGANG ELLER ER
URIMELIG
Artikel 5
Forpligtelser for
gatekeepere
1. Gatekeeperen skal overholde alle forpligtelser i denne
artikel med hensyn til hver af sine centrale platformstjenester,
der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til
artikel 3, stk. 9.
2. Gatekeeperen må ikke
gøre noget af følgende:
a) med henblik
på at udbyde onlinereklametjenester behandle slutbrugeres
personoplysninger ved hjælp af tjenester hos tredjeparter,
der gør brug af gatekeeperens centrale
platformstjenester
b) kombinere
personoplysninger fra den relevante centrale platformstjeneste med
personoplysninger fra eventuelle yderligere centrale
platformstjenester eller fra eventuelle andre tjenester, der
udbydes af gatekeeperen, eller med personoplysninger fra
tredjepartstjenester
c) krydsanvende
personoplysninger fra den relevante centrale platformstjeneste i
andre tjenester, der udbydes separat af gatekeeperen, herunder
andre centrale platformstjenester, og omvendt og
d) logge
slutbrugere på andre tjenester hos gatekeeperen for at
kombinere personoplysninger,
medmindre slutbrugeren er blevet præsenteret for det
specifikke valg og har givet samtykke som omhandlet i
artikel 4, nr. 11), og artikel 7 i forordning (EU)
2016/679.
Hvis slutbrugeren har afvist at give samtykke med henblik
på første afsnit eller har trukket det tilbage,
må gatekeeperen ikke gentage sin anmodning om samtykke til
samme formål mere end én gang inden for en periode
på et år.
Dette stykke berører ikke gatekeeperens mulighed for at
påberåbe sig artikel 6, stk. 1, litra c), d)
og e), i forordning (EU) 2016/679, hvis det er relevant.
3. Gatekeeperen må ikke forhindre erhvervsbrugere i at
tilbyde de samme produkter eller tjenester til slutbrugere gennem
tredjeparters onlineformidlingstjenester eller gennem deres egen
direkte onlinesalgskanal til priser eller på betingelser, der
er forskellige fra dem, der tilbydes gennem gatekeeperens
onlineformidlingstjenester.
4. Gatekeeperen giver erhvervsbrugere mulighed for gratis at
meddele og fremsætte tilbud, herunder på forskellige
betingelser, til slutbrugere, de har erhvervet via dens centrale
platformstjeneste eller ad andre kanaler, og for at indgå
kontrakter med de pågældende slutbrugere, uanset om de
til dette formål anvender gatekeeperens centrale
platformstjenester.
5. Gatekeeperen giver slutbrugerne mulighed for via dens
centrale platformstjenester at få adgang til og anvende
indhold, abonnementer, funktioner eller andre elementer ved
hjælp af en erhvervsbrugers softwareapplikation, herunder
hvis de pågældende slutbrugere har erhvervet
sådanne elementer fra den relevante erhvervsbruger uden brug
af gatekeeperens centrale platformstjenester.
6. Gatekeeperen må ikke direkte eller indirekte forhindre
eller begrænse erhvervsbrugere eller slutbrugere i at rejse
eventuelle spørgsmål om gatekeeperens manglende
overholdelse af den relevante EU-ret eller nationale ret for en
hvilken som helst relevant offentlig myndighed, herunder nationale
retter, vedrørende enhver praksis hos gatekeeperen. Dette
berører ikke erhvervsbrugeres og gatekeeperes ret til i
deres aftaler at fastsætte vilkår for brug af lovlige
klagebehandlingsmekanismer.
7. Gatekeeperen må ikke kræve, at slutbrugere
anvender, eller at erhvervsbrugere anvender, tilbyder eller
interagerer med, en identifikationstjeneste, en webbrowsermotor
eller en betalingstjeneste eller teknisk tjeneste, som
understøtter levering af betalingstjenester, såsom
betalingssystemer til køb i apps, hos den
pågældende gatekeeper i forbindelse med tjenester, der
udbydes af erhvervsbrugere, som anvender den pågældende
gatekeepers centrale platformstjenester.
8. Gatekeeperen må ikke kræve, at erhvervsbrugere
eller slutbrugere abonnerer på eller lader sig registrere hos
yderligere centrale platformstjenester, der er anført i
udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3,
stk. 9, eller som opfylder tærsklerne i artikel 3,
stk. 2, litra b), som en betingelse for at kunne anvende,
få adgang til, tilmelde sig eller registrere sig hos en af
den pågældende gatekeepers centrale platformstjenester,
der er anført i henhold til nævnte artikel.
9. Gatekeeperen giver på
annoncørens anmodning hver annoncør, til hvem den
leverer onlinereklametjenester, eller tredjeparter, der er godkendt
af annoncører, for så vidt angår hver annonce,
som annoncøren har indrykket, dagligt gratis oplysninger
om:
a) den pris og de
gebyrer, som den pågældende annoncør betaler,
herunder eventuelle fradrag og tillæg, for hver af de
relevante onlinereklametjenester, der udbydes af gatekeeperen
b) det vederlag,
som udgiveren modtager, herunder eventuelle fradrag og
tillæg, med forbehold af udgiverens samtykke, og
c) parametrene for
beregning af de enkelte priser, gebyrer og vederlag.
I tilfælde af at en udgiver samtykker til udveksling af
oplysninger om det modtagne vederlag, jf. første afsnit,
litra b), giver gatekeeperen gratis hver annoncør
oplysninger om det gennemsnitlige daglige vederlag, som den
pågældende udgiver modtager, herunder eventuelle
fradrag og tillæg, for de relevante annoncer.
10. Gatekeeperen giver på
udgiverens anmodning hver udgiver, til hvem den leverer
onlinereklametjenester, eller tredjeparter, der er godkendt af
udgivere, for så vidt angår hver annonce, der vises i
udgiverens fortegnelse, dagligt gratis oplysninger om:
a) det vederlag,
som udgiveren modtager, og de gebyrer, som udgiveren betaler,
herunder eventuelle fradrag og tillæg, for hver af de
relevante onlinereklametjenester, der udbydes af gatekeeperen
b) den pris, som
annoncøren betaler, herunder eventuelle fradrag og
tillæg, med forbehold af annoncørens samtykke, og
c) parametrene for
beregning af de enkelte priser og vederlag.
I tilfælde af at en annoncør ikke samtykker til
udveksling af oplysninger, giver gatekeeperen gratis hver udgiver
oplysninger om den gennemsnitlige daglige pris, som den
pågældende annoncør betaler, herunder eventuelle
fradrag og tillæg, for de relevante annoncer.
Artikel 6
Forpligtelser for
gatekeepere, som kan blive yderligere præciseret i henhold
til artikel 8
1. Gatekeeperen skal overholde alle forpligtelser i denne
artikel med hensyn til hver af dens centrale platformstjenester,
der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til
artikel 3, stk. 9.
2. Gatekeeperen må ikke i konkurrence med erhvervsbrugere
anvende eventuelle data, der ikke er offentligt tilgængelige,
og som genereres eller stilles til rådighed af disse
erhvervsbrugere i forbindelse med deres anvendelse af de relevante
centrale platformstjenester eller af de tjenester, der udbydes
sammen med eller til støtte for de relevante centrale
platformstjenester, herunder data, der genereres eller stilles til
rådighed af disse erhvervsbrugeres kunder.
Med henblik på første afsnit omfatter data, der
ikke er offentligt tilgængelige, alle aggregerede og
ikkeaggregerede data genereret af erhvervsbrugere, som kan udledes
af eller indsamles gennem erhvervsbrugeres eller deres kunders
kommercielle aktiviteter, herunder data om klik, søgning,
visning og tale, på de relevante centrale platformstjenester
eller på tjenester, der udbydes sammen med eller til
støtte for gatekeeperens relevante centrale
platformstjenester.
3. Gatekeeperen giver slutbrugerne mulighed for og gør
det teknisk muligt for dem let at afinstallere
softwareapplikationer på gatekeeperens styresystem, uden at
dette berører den pågældende gatekeepers
mulighed for at begrænse en sådan afinstallation i
forbindelse med softwareapplikationer, der er nødvendige for
styresystemets eller enhedens funktion, og som tredjeparter teknisk
ikke kan tilbyde individuelt.
Gatekeeperen giver slutbrugerne mulighed for og gør det
teknisk muligt for dem let at ændre standardindstillingerne
for gatekeeperens styresystem, digitale assistent og webbrowser,
som dirigerer eller styrer slutbrugerne til produkter eller
tjenester, der udbydes af gatekeeperen. Dette omfatter en anmodning
til slutbrugerne om, første gang de anvender en af
gatekeeperens onlinesøgemaskiner, digitale assistenter eller
webbrowsere, der er anført i udpegelsesafgørelsen i
henhold til artikel 3, stk. 9, på en liste over de vigtigste
tilgængelige tjenesteudbydere at vælge den
onlinesøgemaskine, digitale assistent eller webbrowser,
hvortil gatekeeperens styresystem som standard dirigerer eller
styrer brugerne, og den onlinesøgemaskine, hvortil
gatekeeperens digitale assistent og webbrowser som standard
dirigerer eller styrer brugerne.
4. Gatekeeperen giver mulighed for og gør det teknisk
muligt at installere og reelt anvende
tredjepartssoftwareapplikationer eller
softwareapplikationsbutikker, der anvender eller interagerer med
dens styresystem, og gør det muligt at tilgå de
pågældende softwareapplikationer eller
softwareapplikationsbutikker ved hjælp af andre metoder end
den pågældende gatekeepers relevante centrale
platformstjenester. Gatekeeperen må, hvor det er relevant,
ikke forhindre de downloadede tredjepartssoftwareapplikationer
eller softwareapplikationsbutikkerne i at anmode slutbrugerne om at
vælge, hvorvidt de ønsker at gøre den
pågældende downloadede tredjepartssoftwareapplikation
eller softwareapplikationsbutikken til deres standardindstilling.
Gatekeeperen gør det teknisk muligt for slutbrugere, der
vælger at gøre den pågældende downloadede
tredjepartssoftwareapplikation eller softwareapplikationsbutikken
til deres standardindstilling, let at foretage denne
ændring.
Gatekeeperen er ikke afskåret fra at træffe
foranstaltninger til at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer
eller softwareapplikationsbutikker ikke bringer integriteten af
gatekeeperens hardware eller styresystem i fare, i det omfang de er
strengt nødvendige og forholdsmæssige, forudsat at
sådanne foranstaltninger er behørigt begrundet af
gatekeeperen.
Gatekeeperen er desuden ikke afskåret fra at anvende
foranstaltninger og andre indstillinger end standardindstillinger,
der sætter slutbrugerne i stand til effektivt at beskytte
sikkerheden i forbindelse med tredjepartssoftwareapplikationer
eller softwareapplikationsbutikker, i det omfang de er strengt
nødvendige og forholdsmæssige, forudsat at
sådanne foranstaltninger og andre indstillinger end
standardindstillinger er behørigt begrundet af
gatekeeperen.
5. Gatekeeperen må ikke behandle rangordnings- og
relaterede indekserings- og crawlingstjenester og -produkter, der
tilbydes af gatekeeperen selv, mere gunstigt end tilsvarende
tjenester eller produkter fra en tredjepart. Gatekeeperen anvender
gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende betingelser
for en sådan rangordning.
6. Gatekeeperen må ikke teknisk eller på anden vis
begrænse slutbrugernes mulighed for at skifte mellem og
abonnere på forskellige softwareapplikationer og -tjenester,
der tilgås via gatekeeperens centrale platformstjenester,
herunder med hensyn til slutbrugernes valg af
internetadgangstjenester.
7. Gatekeeperen giver udbydere af tjenester og udbydere af
hardware gratis effektiv interoperabilitet med og adgang med
henblik på interoperabilitet til den samme hardware og de
samme softwarefunktioner, der tilgås eller kontrolleres via
styresystemet eller den digitale assistent anført i
udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, som er
tilgængelige for tjenester eller hardware, der udbydes af
gatekeeperen. Desuden giver gatekeeperen erhvervsbrugere og
alternative udbydere af tjenester, der udbydes sammen med eller til
støtte for centrale platformstjenester, gratis effektiv
interoperabilitet med og adgang med henblik på
interoperabilitet til det samme styresystem, den samme hardware
eller de samme softwarefunktioner, som er tilgængelige for
eller anvendes af gatekeeperen ved udbud af sådanne
tjenester, uanset om de pågældende funktioner er en del
af styresystemet.
Gatekeeperen må ikke forhindres i at træffe strengt
nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger til at
sikre, at interoperabiliteten ikke bringer integriteten af det
styresystem, den digitale assistent, den hardware eller de
softwarefunktioner, der stilles til rådighed af gatekeeperen,
i fare, forudsat at sådanne foranstaltninger er
behørigt begrundet af gatekeeperen.
8. Gatekeeperen giver på anmodning og gratis
annoncører og udgivere samt tredjeparter, der er godkendt af
annoncører og udgivere, adgang til gatekeeperens
præstationsmåleværktøjer og de data, der
er nødvendige for, at annoncører og udgivere kan
foretage deres egen uafhængige verifikation af
annoncefortegnelsen, herunder aggregerede og ikkeaggregerede data.
Sådanne data stilles til rådighed på en
måde, der giver annoncører og udgivere mulighed for at
anvende deres egne verifikations- og
måleværktøjer til at vurdere, hvordan de
centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeeperne,
præsterer.
9. Gatekeeperen giver på anmodning og gratis slutbrugere
og tredjeparter, der er godkendt af en slutbruger, effektiv
portabilitet af data, der stilles til rådighed af
slutbrugeren eller genereres gennem slutbrugerens aktivitet i
forbindelse med brugen af den relevante centrale platformstjeneste,
herunder ved gratis at stille værktøjer til
rådighed for at lette en effektiv udøvelse af en
sådan dataportabilitet og ved at give løbende adgang i
realtid til sådanne data.
10. Gatekeeperen giver på anmodning og gratis
erhvervsbrugere og tredjeparter, der er godkendt af en
erhvervsbruger, effektiv, kvalitetspræget og løbende
adgang i realtid til og mulighed for anvendelse af aggregerede og
ikkeaggregerede data, herunder personoplysninger, som stilles til
rådighed eller genereres i forbindelse med anvendelsen af de
relevante centrale platformstjenester eller tjenester, der udbydes
sammen med eller til støtte for de relevante centrale
platformstjenester, af de erhvervsbrugere og slutbrugere, der
beskæftiger sig med de produkter eller tjenester, som udbydes
af disse erhvervsbrugere. For så vidt angår
personoplysninger skal gatekeeperen kun give mulighed for
sådan adgang til og anvendelse af personoplysninger, hvis
oplysningerne er direkte forbundet med slutbrugerens anvendelse af
de produkter eller tjenester, der tilbydes af den relevante
erhvervsbruger gennem den relevante centrale platformstjeneste, og
når slutbrugeren vælger en sådan deling ved at
give samtykke.
11. Gatekeeperen giver på anmodning
tredjepartsvirksomheder, der udbyder onlinesøgemaskiner,
adgang på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår
til data om rangordning, forespørgsel, klik og visning i
forbindelse med gratis og betalt søgning genereret af
slutbrugere på dens onlinesøgemaskiner. Alle
sådanne data om forespørgsel, klik og visning, der
udgør personoplysninger, anonymiseres.
12. Gatekeeperen anvender retfærdige, rimelige og
ikkediskriminerende generelle betingelser for adgang for
erhvervsbrugere til sine softwareapplikationsbutikker,
onlinesøgemaskiner og sociale onlinenetværkstjenester,
der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til
artikel 3, stk. 9.
Med henblik herpå offentliggør gatekeeperen
generelle adgangsbetingelser, herunder en alternativ
tvistbilæggelsesmekanisme.
Kommissionen vurderer, om de offentliggjorte generelle
adgangsbetingelser overholder nærværende stykke.
13. Gatekeeperen må ikke have generelle betingelser for
opsigelse af leveringen af en central platformstjeneste, der er
uforholdsmæssige. Gatekeeperen sikrer, at betingelserne for
opsigelse kan udøves uden unødige hindringer.
Artikel 7
Gatekeeperes
forpligtelse vedrørende interoperabilitet mellem
nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester
1. Hvis en gatekeeper udbyder nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester, der er anført i
udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3,
stk. 9, gør den de grundlæggende funktionaliteter
i sine nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester interoperable med de nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester hos en anden udbyder, der
tilbyder eller agter at tilbyde sådanne tjenester i Unionen,
ved på anmodning og gratis at tilvejebringe de
nødvendige tekniske grænseflader eller lignende
løsninger, der fremmer interoperabilitet.
2. Gatekeeperen gør mindst
følgende grundlæggende funktionaliteter, jf.
stk. 1, interoperable, hvis gatekeeperen selv udbyder de
pågældende funktionaliteter til sine egne
slutbrugere:
a) efter
anførelsen i udpegelsesafgørelsen i henhold til
artikel 3, stk. 9:
i)
end-to-end-tekstbeskeder mellem to individuelle slutbrugere
ii) deling af
billeder, talemeddelelser, videoer og andre vedhæftede filer
i forbindelse med end-to-end-kommunikation mellem to individuelle
slutbrugere
a) inden for to
år efter udpegelsen:
i)
end-to-end-tekstbeskeder inden for grupper af individuelle
slutbrugere
ii) deling af
billeder, talemeddelelser, videoer og andre vedhæftede filer
i forbindelse med end-to-end-kommunikation mellem en gruppechat og
en individuel slutbruger
b) inden for fire
år efter udpegelsen:
i)
end-to-end-taleopkald mellem to individuelle slutbrugere
ii)
end-to-end-videoopkald mellem to individuelle slutbrugere
iii)
end-to-end-taleopkald mellem en gruppechat og en individuel
slutbruger
iv)
end-to-end-videoopkald mellem en gruppechat og en individuel
slutbruger.
3. Det sikkerhedsniveau, herunder i givet fald
end-to-end-kryptering, som gatekeeperen tilvejebringer for sine
egne slutbrugere, opretholdes på tværs af de
interoperable tjenester.
4. Gatekeeperen offentliggør et standardtilbud, der
fastsætter de tekniske detaljer og de generelle vilkår
og betingelser for interoperabilitet med dens
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester,
herunder de nødvendige detaljer om sikkerhedsniveau og
end-to-end-kryptering. Gatekeeperen offentliggør det
pågældende standardtilbud inden for den periode, der er
fastsat i artikel 3, stk. 10, og ajourfører det om
nødvendigt.
5. Efter offentliggørelsen af standardtilbuddet i henhold
til stk. 4 kan enhver udbyder af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester, der tilbyder eller agter
at tilbyde sådanne tjenester i Unionen, anmode om
interoperabilitet med de nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, der udbydes af gatekeeperen. En
sådan anmodning kan omfatte nogle af eller alle de
grundlæggende funktionaliteter, der er anført i
stk. 2. Gatekeeperen efterkommer enhver rimelig anmodning om
interoperabilitet inden for tre måneder efter modtagelsen af
anmodningen ved at gøre de grundlæggende
funktionaliteter, der blev anmodet om, operationelle.
6. Kommissionen kan på gatekeeperens begrundede anmodning
undtagelsesvis forlænge fristen for efterkommelse i henhold
til stk. 2 eller 5, hvis gatekeeperen påviser, at dette
er nødvendigt for at sikre effektiv interoperabilitet og for
at opretholde det nødvendige sikkerhedsniveau, herunder i
givet fald end-to-end-kryptering.
7. Slutbrugerne af de nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester hos gatekeeperen og hos den anmodende
udbyder af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester bestemmer selv, om de vil gøre brug
af de interoperable grundlæggende funktionaliteter, der kan
udbydes af gatekeeperen i henhold til stk. 1.
8. Gatekeeperen indsamler og udveksler med den udbyder af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der
foretager en anmodning om interoperabilitet, kun de af
slutbrugernes personoplysninger, der er strengt nødvendige
for at tilvejebringe effektiv interoperabilitet. Enhver sådan
indsamling og udveksling af slutbrugernes personoplysninger skal
fuldt ud overholde forordning (EU) 2016/679 og direktiv
2002/58/EF.
9. Gatekeeperen er ikke forhindret i at træffe
foranstaltninger til at sikre, at tredjepartsudbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der
anmoder om interoperabilitet, ikke bringer integriteten,
sikkerheden og privatlivets fred i forbindelse med dens tjenester i
fare, forudsat at sådanne foranstaltninger er strengt
nødvendige og forholdsmæssige og behørigt
begrundet af gatekeeperen.
Artikel 8
Overholdelse af
forpligtelser for gatekeepere
1. Gatekeeperen skal sikre og påvise, at de forpligtelser,
der er fastsat i denne forordnings artikel 5, 6 og 7, er overholdt.
De foranstaltninger, der gennemføres af gatekeeperen for at
sikre opfyldelse af de nævnte artikler, skal være
effektive med hensyn til at nå målene for denne
forordning og for den relevante forpligtelse. Gatekeeperen sikrer,
at gennemførelsen af de pågældende
foranstaltninger er i overensstemmelse med den relevante ret,
navnlig forordning (EU) 2016/679, direktiv 2002/58/EF og
lovgivningen om cybersikkerhed, forbrugerbeskyttelse og
produktsikkerhed, samt med tilgængelighedskravene.
2. Kommissionen kan på eget initiativ eller på en
gatekeepers anmodning i henhold til denne artikels stk. 3 indlede
en procedure i henhold til artikel 20.
Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, der
specificerer de foranstaltninger, som den pågældende
gatekeeper skal gennemføre for effektivt at opfylde de
forpligtelser, der er fastsat i artikel 6 og 7. Denne
gennemførelsesretsakt vedtages senest seks måneder
efter indledningen af proceduren i henhold til artikel 20 efter
rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
Ved indledning af proceduren på eget initiativ i
forbindelse med omgåelse i henhold til artikel 13 kan
sådanne foranstaltninger vedrøre de forpligtelser, der
er fastsat i artikel 5, 6 og 7.
3. En gatekeeper kan anmode Kommissionen om at indlede en proces
for at afgøre, om de foranstaltninger, som den
pågældende gatekeeper har til hensigt at
gennemføre eller har gennemført for at sikre, at
artikel 6 og 7 overholdes, er effektive med hensyn til at nå
målet for den relevante forpligtelse under gatekeeperens
specifikke omstændigheder. Kommissionen har
skønsbeføjelse til at beslutte, om den vil indlede en
sådan proces, idet den overholder principperne om
ligebehandling, proportionalitet og god forvaltningsskik.
I anmodningen giver gatekeeperen en begrundet redegørelse
for de foranstaltninger, som den har til hensigt at
gennemføre eller har gennemført. Gatekeeperen
vedlægger desuden en ikkefortrolig udgave af sin begrundede
redegørelse, der kan deles med tredjeparter i henhold til
stk. 6.
4. Denne artikels stk. 2 og 3 berører ikke Kommissionens
beføjelser i henhold til artikel 29, 30 og 31.
5. Med henblik på vedtagelse af afgørelsen i
henhold til stk. 2 meddeler Kommissionen sine foreløbige
konklusioner til gatekeeperen senest tre måneder efter
indledningen af proceduren i henhold til artikel 20. I de
foreløbige konklusioner redegør Kommissionen for de
foranstaltninger, som den overvejer at træffe, eller som den
finder, at den pågældende gatekeeper bør
træffe for at følge effektivt op på de
foreløbige konklusioner.
6. For reelt at gøre det muligt for interesserede
tredjeparter at fremsætte bemærkninger
offentliggør Kommissionen, når den meddeler sine
foreløbige konklusioner til gatekeeperen i henhold til stk.
5 eller snarest muligt derefter, et ikkefortroligt resumé af
sagen og de foranstaltninger, som den overvejer at træffe,
eller som den finder, at den pågældende gatekeeper
bør træffe. Kommissionen fastsætter en rimelig
frist, inden for hvilken sådanne bemærkninger skal
fremsættes.
7. I forbindelse med præciseringen af foranstaltningerne i
henhold til stk. 2 sikrer Kommissionen, at foranstaltningerne er
effektive med hensyn til at nå målene for denne
forordning og for den relevante forpligtelse og står i et
rimeligt forhold til gatekeeperens og den relevante tjenestes
specifikke omstændigheder.
8. Med henblik på at præcisere forpligtelserne i
henhold til artikel 6, stk. 11 og 12, vurderer Kommissionen
også, om de påtænkte eller gennemførte
foranstaltninger sikrer, at der ikke længere er nogen
ubalance mellem erhvervsbrugeres rettigheder og forpligtelser, og
at foranstaltningerne ikke i sig selv giver gatekeeperen en
uforholdsmæssig fordel i forhold til den tjeneste, som
gatekeeperen udbyder til erhvervsbrugere.
9. For så vidt angår
procedurerne i henhold til stk. 2 kan Kommissionen på
anmodning eller på eget initiativ beslutte at genåbne
dem, hvis:
a) der er sket
væsentlige ændringer af de faktiske forhold, som
lå til grund for afgørelsen, eller
b)
afgørelsen var baseret på ufuldstændige,
ukorrekte eller vildledende oplysninger, eller
c)
foranstaltningerne som specificeret i afgørelsen ikke er
effektive.
Artikel 9
Suspension
1. Hvis gatekeeperen i en begrundet anmodning påviser, at
opfyldelse af en specifik forpligtelse, der er fastsat i
artikel 5, 6 eller 7, for en central platformstjeneste, der er
anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til
artikel 3, stk. 9, på grund af ganske særlige
omstændigheder, som ligger uden for gatekeeperens kontrol,
vil bringe den økonomiske levedygtighed af dens virksomhed i
Unionen i fare, kan Kommissionen vedtage en
gennemførelsesretsakt, der indeholder dens afgørelse
om undtagelsesvis helt eller delvist at suspendere den specifikke
forpligtelse, der er omhandlet i den pågældende
begrundede anmodning, (»afgørelsen om
suspension«). I denne gennemførelsesretsakt begrunder
Kommissionen sin afgørelse om suspension ved at
anføre de ganske særlige omstændigheder, der
berettiger suspensionen. Denne gennemførelsesretsakt
begrænses, så den kun gælder i det omfang og
så længe, det er nødvendigt for at
imødegå en sådan trussel mod gatekeeperens
levedygtighed. Kommissionen sigter mod at vedtage denne
gennemførelsesretsakt straks og senest tre måneder
efter modtagelsen af en fuldstændig, begrundet anmodning.
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter
rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
2. Hvis suspension indrømmes i henhold til stk. 1,
tager Kommissionen sin afgørelse om suspension op til
fornyet overvejelse hvert år, medmindre der i
afgørelsen er angivet et kortere mellemrum. Efter en
sådan fornyet overvejelse ophæver Kommissionen enten
helt eller delvist suspensionen eller bestemmer, at betingelserne i
stk. 1 fortsat er opfyldt.
3. I hastetilfælde kan Kommissionen på en
gatekeepers begrundede anmodning midlertidigt suspendere
anvendelsen af en specifik forpligtelse som omhandlet i stk. 1
på en eller flere individuelle centrale platformstjenester
allerede forud for afgørelsen i henhold til nævnte
stykke. En sådan anmodning kan fremsættes og
efterkommes når som helst i afventning af Kommissionens
vurdering i henhold til stk. 1.
4. Ved vurderingen af anmodningen omhandlet i stk. 1
og 3 tager Kommissionen navnlig hensyn til, hvilken
indvirkning overholdelse af den specifikke forpligtelse vil have
på den økonomiske levedygtighed af gatekeeperens
virksomhed i Unionen samt på tredjeparter, navnlig SMV'er og
forbrugere. Suspensionen kan gøres betinget af betingelser
og forpligtelser, som fastsættes af Kommissionen for at sikre
en rimelig balance mellem disse interesser og målene for
denne forordning.
Artikel
10
Fritagelse
begrundet i hensynet til folkesundheden og den offentlige
sikkerhed
1. Kommissionen kan efter en begrundet anmodning fra en
gatekeeper eller på eget initiativ vedtage en
gennemførelsesretsakt, der redegør for dens
afgørelse om helt eller delvis at fritage den
pågældende gatekeeper fra en specifik forpligtelse i
artikel 5, 6 eller 7 i forbindelse med en central
platformstjeneste, der er anført i
udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, hvis
en sådan fritagelse er berettiget af de grunde, der er
anført i nærværende artikels stk. 3
(»afgørelsen om fritagelse«). Kommissionen
vedtager afgørelsen om fritagelse inden for tre
måneder efter modtagelsen af en fuldstændig, begrundet
anmodning og afgiver en begrundet erklæring med en forklaring
af grundene til fritagelsen. Denne gennemførelsesretsakt
vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk.
2.
2. Hvis der indrømmes en fritagelse i henhold til stk. 1,
tager Kommissionen sin afgørelse om fritagelse op til
fornyet overvejelse, hvis grunden til fritagelsen ikke
længere foreligger, eller mindst en gang om året. Efter
en sådan fornyet overvejelse ophæver Kommissionen enten
helt eller delvist fritagelsen eller bestemmer, at betingelserne i
stk. 1 fortsat er opfyldt.
3. En fritagelse i henhold til stk. 1 kan kun indrømmes
med begrundelse i hensynet til folkesundheden eller den offentlige
sikkerhed.
4. I hastetilfælde kan Kommissionen efter en begrundet
anmodning fra en gatekeeper eller på eget initiativ
midlertidigt suspendere anvendelsen af en specifik forpligtelse som
omhandlet i stk. 1 på en eller flere individuelle centrale
platformstjenester allerede inden afgørelsen i henhold til
nævnte stykke. En sådan anmodning kan fremsættes
og efterkommes når som helst i afventning af Kommissionens
vurdering i henhold til stk. 1.
5. Ved vurderingen af anmodningen omhandlet i stk. 1 og 4 tager
Kommissionen navnlig hensyn til konsekvenserne af overholdelse af
den specifikke forpligtelse for de i stk. 3 omhandlede grunde samt
virkningerne for den berørte gatekeeper og for tredjeparter.
Kommissionen kan gøre suspensionen betinget af betingelser
og forpligtelser for at sikre en rimelig balance mellem de
mål, der forfølges med begrundelsen i stk. 3, og
målene i denne forordning.
Artikel 11
Rapportering
1. Senest seks måneder efter sin udpegelse i henhold til
artikel 3 og i overensstemmelse med artikel 3,
stk. 10, forelægger gatekeeperen Kommissionen en
rapport, der på en detaljeret og gennemsigtig måde
beskriver de foranstaltninger, den har gennemført for at
sikre overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i
artikel 5, 6 og 7.
2. Inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1,
offentliggør og forelægger gatekeeperen et
ikkefortroligt resumé af den pågældende rapport
for Kommissionen.
Gatekeeperen ajourfører rapporten og det ikkefortrolige
resumé mindst en gang om året.
Kommissionen indsætter et link til det ikkefortrolige
resumé på sit websted.
Artikel
12
Ajourføringsforpligtelser for
gatekeepere
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at
supplere denne forordning for så vidt angår de
forpligtelser, der er fastsat i artikel 5 og 6. Disse delegerede
retsakter skal baseres på en markedsundersøgelse i
henhold til artikel 19, som har konstateret, at der er behov for at
holde disse forpligtelser ajour for at imødegå
praksis, som begrænser den frie markedsadgang for centrale
platformstjenester, eller som er urimelige på samme
måde som den praksis, der er omfattet af de i artikel 5 og 6
fastsatte forpligtelser.
2. Anvendelsesområdet for en
delegeret retsakt vedtaget i henhold til stk. 1 skal være
begrænset til:
a) udvidelse af en
forpligtelse, der kun gælder for visse centrale
platformstjenester, til andre centrale platformstjenester, der er
anført i artikel 2, nr. 2)
b) udvidelse af en
forpligtelse, der er til fordel for visse erhvervsbrugere eller
slutbrugere, så den gavner andre erhvervsbrugere eller
slutbrugere
c)
præcisering af, hvordan de forpligtelser, der er fastsat i
artikel 5 og 6, skal opfyldes af gatekeeperne for at sikre effektiv
overholdelse af disse forpligtelser
d) udvidelse af en
forpligtelse, der kun gælder for visse tjenester, der udbydes
sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester,
til andre tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte
for centrale platformstjenester
e) udvidelse af en
forpligtelse, der kun gælder for visse typer data, til
også at gælde for andre typer data
f)
tilføjelse af yderligere betingelser, hvis en forpligtelse
opstiller visse betingelser for en gatekeepers adfærd,
eller
g) anvendelse af en
forpligtelse, der regulerer forholdet mellem en række af
gatekeeperens centrale platformstjenester, på forholdet
mellem en central platformstjeneste og andre af gatekeeperens
tjenester.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at
ændre denne forordning for så vidt angår den
liste over grundlæggende funktionaliteter, der er omhandlet i
artikel 7, stk. 2, ved at tilføje eller fjerne
funktionaliteter i nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester.
Disse delegerede retsakter skal baseres på en
markedsundersøgelse i henhold til artikel 19, som har
konstateret, at der er behov for at holde disse forpligtelser ajour
for at imødegå praksis, som begrænser den frie
markedsadgang for centrale platformstjenester, eller som er
urimelige på samme måde som den praksis, der er
omfattet af de i artikel 7 fastsatte forpligtelser.
4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at
supplere denne forordning for så vidt angår
forpligtelserne i artikel 7 ved at præcisere, hvordan disse
forpligtelser skal opfyldes for at sikre effektiv overholdelse af
disse forpligtelser. Disse delegerede retsakter skal baseres
på en markedsundersøgelse i henhold til artikel 19,
som har konstateret, at der er behov for at holde disse
forpligtelser ajour for at imødegå praksis, som
begrænser den frie markedsadgang for centrale
platformstjenester, eller som er urimelige på samme
måde som den praksis, der er omfattet af de i artikel 7
fastsatte forpligtelser.
5. En praksis som omhandlet i stk. 1, 3
og 4 anses for at begrænse den frie markedsadgang for
centrale platformstjenester eller være urimelig, hvis:
a) den
pågældende praksis udøves af gatekeepere og kan
hindre innovation og begrænse valgmulighederne for
erhvervsbrugere og slutbrugere, fordi den:
i) varigt
påvirker eller risikerer varigt at påvirke den frie
markedsadgang for en central platformstjeneste eller andre
tjenester i den digitale sektor som følge af skabelsen eller
styrkelsen af adgangsbarrierer for andre virksomheder af barrierer
for ekspansion for udbydere af en central platformstjeneste eller
andre tjenester i den digitale sektor, eller
ii) forhindrer
andre operatører i at have samme adgang som gatekeeperen til
vigtigt input, eller
b) der er en
ubalance mellem erhvervsbrugeres rettigheder og forpligtelser, og
gatekeeperen opnår en fordel af erhvervsbrugerne, der ikke
står i rimeligt forhold til den tjeneste, som den
pågældende gatekeeper udbyder til disse
erhvervsbrugere.
Artikel
13
Modvirkning af
omgåelse
1. En virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester,
må ikke segmentere, opdele, underopdele, fragmentere eller
opsplitte disse tjenester ved hjælp af midler af
kontraktmæssig, kommerciel, teknisk eller enhver anden art
for at omgå de kvantitative tærskler i artikel 3, stk.
2. Ingen sådan virksomhedspraksis er til hinder for, at
Kommissionen udpeger virksomheden som gatekeeper i henhold til
artikel 3, stk. 4.
2. Kommissionen kan, når den formoder, at en virksomhed,
der udbyder centrale platformstjenester, udøver en praksis
som omhandlet i stk. 1, af en sådan virksomhed kræve
alle oplysninger, som den finder nødvendige for at
afgøre, om den pågældende virksomhed har
udøvet en sådan praksis.
3. Gatekeeperen sikrer, at forpligtelserne i artikel 5, 6 og 7
overholdes fuldt ud og effektivt.
4. Gatekeeperen må ikke udvise nogen adfærd, der
underminerer effektiv overholdelse af forpligtelserne i artikel 5,
6 og 7, uanset om denne adfærd er af kontraktmæssig,
kommerciel eller teknisk art eller af enhver anden art eller
består i anvendelse af adfærdsmæssige teknikker
eller grænsefladedesign.
5. Såfremt der kræves samtykke til indsamling,
behandling, krydsanvendelse og deling af personoplysninger for at
sikre overholdelse af denne forordning, tager en gatekeeper de
nødvendige skridt enten til at sætte erhvervsbrugere i
stand til direkte at indhente det krævede samtykke til
behandlingen, hvis dette samtykke kræves i henhold til
forordning (EU) 2016/679 eller direktiv 2002/58/EF, eller til
på anden vis at overholde Unionens regler og principper om
databeskyttelse og privatlivets fred, herunder ved at give
erhvervsbrugere adgang til behørigt anonymiserede data, hvis
det er relevant. Gatekeeperen må ikke gøre
erhvervsbrugerens indhentning af dette samtykke mere byrdefuld end
for sine egne tjenester.
6. Gatekeeperen må ikke forringe betingelserne for eller
kvaliteten af nogen af de centrale platformstjenester, der udbydes
til erhvervsbrugere eller slutbrugere, som benytter sig af de
rettigheder eller valgmuligheder, der er fastsat i artikel 5, 6 og
7, eller gøre udøvelsen af disse rettigheder eller
valgmuligheder urimeligt vanskelig, herunder ved at tilbyde
slutbrugeren valgmuligheder på en ikkeneutral måde
eller undergrave slutbrugeres eller erhvervsbrugeres autonomi,
beslutningstagning eller frie valg som via den måde,
hvorpå en brugergrænseflade eller dele heraf er
struktureret, udformet, fungerer eller betjenes.
7. Hvis gatekeeperen omgår eller forsøger at
omgå nogen af forpligtelserne i artikel 5, 6 eller 7 på
en måde, der er beskrevet i nærværende artikels
stk. 4, 5 og 6, kan Kommissionen indlede en procedure i henhold til
artikel 20 og vedtage en gennemførelsesretsakt som omhandlet
i artikel 8, stk. 2, for at præcisere, hvilke
foranstaltninger gatekeeperen skal gennemføre.
8. Denne artikels stk. 6 berører ikke Kommissionens
beføjelser i henhold til artikel 29, 30 og 31.
Artikel
14
Forpligtelse til
at underrette om fusioner
1. En gatekeeper underretter Kommissionen om enhver
påtænkt fusion som omhandlet i artikel 3 i forordning
(EF) nr. 139/2004, hvis de fusionerende enheder eller målet
for fusionen udbyder centrale platformstjenester eller andre
tjenester i den digitale sektor eller muliggør indsamling af
data, uanset om den er anmeldelsespligtig til Kommissionen i
henhold til nævnte forordning eller til en kompetent national
konkurrencemyndighed i henhold til nationale fusionsregler.
En gatekeeper underretter Kommissionen om en sådan fusion,
før den gennemføres, og efter fusionsaftalen er
indgået, overtagelsestilbuddet offentliggjort eller en
kontrollerende andel erhvervet.
2. Gatekeeperens underretning i henhold til stk. 1 skal som
minimum indeholde en beskrivelse af de virksomheder, der er
berørt af fusionen, deres årlige omsætning i
Unionen og på verdensplan, deres aktivitetsområder,
herunder aktiviteter med direkte tilknytning til fusionen, og
aftalens transaktionsværdi eller et skøn herover
sammen med et resumé af fusionen, herunder dens art og
begrundelse, og en liste over de medlemsstater, der er
berørt af fusionen.
Gatekeeperens underretning skal også for eventuelle
relevante central platformstjenester angive henholdsvis den
årlige omsætning i Unionen, antallet af årlige
aktive erhvervsbrugere og antallet af månedlige aktive
slutbrugere.
3. Hvis yderligere centrale platformstjenester efter en fusion
som omhandlet i denne artikels stk. 1 hver for sig opfylder
tærsklerne i artikel 3, stk. 2, litra b), underretter den
berørte gatekeeper Kommissionen herom senest to
måneder efter gennemførelsen af fusionen og giver
Kommissionen de i artikel 3, stk. 2, omhandlede oplysninger.
4. Kommissionen underretter medlemsstaternes kompetente
myndigheder om enhver oplysning, der modtages i henhold til stk. 1,
og offentliggør årligt listen over de erhvervelser,
som gatekeepere har underrettet den om i henhold til nævnte
stykke.
Kommissionen tager hensyn til virksomhedernes legitime interesse
i, at deres forretningshemmeligheder beskyttes.
5. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan anvende de
oplysninger, de modtager i henhold til denne artikels stk. 1, til
at anmode Kommissionen om at behandle fusionen i henhold til
artikel 22 i forordning (EF) nr. 139/2004.
Artikel
15
Forpligtelse til revision
1. Senest seks måneder efter sin udpegelse i henhold til
artikel 3 forelægger en gatekeeper Kommissionen en
uafhængigt revideret beskrivelse af eventuelle teknikker til
profilering af forbrugere, som gatekeeperen anvender på eller
på tværs af de af dens centrale platformstjenester, der
er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til
artikel 3, stk. 9. Kommissionen fremsender den
pågældende reviderede beskrivelse til Det
Europæiske Databeskyttelsesråd.
2. Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt som
omhandlet i artikel 46, stk. 1, litra g), for at udvikle
metodologien og proceduren for revisionen.
3. Gatekeeperen offentliggør en oversigt over den
reviderede beskrivelse, der er omhandlet i stk. 1. I den
forbindelse er gatekeeperen berettiget til at tage hensyn til
behovet for at beskytte sine forretningshemmeligheder. Gatekeeperen
ajourfører beskrivelsen og oversigten mindst en gang om
året.
KAPITEL
IV
MARKEDSUNDERSØGELSE
Artikel 16
Indledning af en
markedsundersøgelse
1. Når Kommissionen har til hensigt at gennemføre
en markedsundersøgelse med henblik på eventuel
vedtagelse af afgørelser i henhold til artikel 17, 18
og 19, vedtager den en afgørelse om at indlede en
markedsundersøgelse.
2. Uanset stk. 1 kan Kommissionen udøve sine
undersøgelsesbeføjelser i henhold til denne
forordning, inden den indleder en markedsundersøgelse i
henhold til nævnte stykke.
3. Den i stk. 1 omhandlede
afgørelse skal præcisere:
a) datoen for
indledningen af markedsundersøgelsen
b) beskrivelse af
det spørgsmål, som markedsundersøgelsen
vedrører
c) formålet
med markedsundersøgelsen.
4. Kommissionen kan genoptage en markedsundersøgelse, som
den har afsluttet, hvis:
a) | der er sket væsentlige
ændringer af de faktiske forhold, som lå til grund for
en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 17, 18
eller 19, eller |
|
b) | afgørelsen vedtaget i henhold til
artikel 17, 18 eller 19 var baseret på
ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger. |
|
5. Kommissionen kan bede en eller flere nationale kompetente
myndigheder om at bistå den i
markedsundersøgelsen.
Artikel
17
Markedsundersøgelse med henblik på
udpegelse af gatekeepere
1. Kommissionen kan gennemføre en
markedsundersøgelse med henblik på at
undersøge, om en virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, bør udpeges som gatekeeper i henhold til
artikel 3, stk. 8, eller med henblik på at identificere,
hvilke centrale platformstjenester der skal anføres i
udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9.
Kommissionen bestræber sig på at afslutte
markedsundersøgelsen senest 12 måneder efter den dato,
der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). For at afslutte
markedsundersøgelsen vedtager Kommissionen en
gennemførelsesretsakt, der redegør for
afgørelsen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages
efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
2. I forbindelse med en markedsundersøgelse i henhold til
denne artikels stk. 1 bestræber Kommissionen sig på at
meddele sine foreløbige konklusioner til den
pågældende virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, senest seks måneder efter den dato, der
er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). I de foreløbige
konklusioner redegør Kommissionen for, om den finder det
hensigtsmæssigt, at den pågældende virksomhed
midlertidigt udpeges som gatekeeper i henhold til artikel 3, stk.
8, og at de relevante centrale platformstjenester anføres i
henhold til artikel 3, stk. 9.
3. Hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformtjenester,
opfylder tærsklerne i artikel 3, stk. 2, men i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, har fremsat
tilstrækkeligt underbyggede argumenter, der klart har rejst
tvivl om formodningen i artikel 3, stk. 2, bestræber
Kommissionen sig på at afslutte markedsundersøgelsen
senest fem måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel
16, stk. 3, litra a).
I så fald bestræber Kommissionen sig på at
meddele de foreløbige konklusioner i henhold til
nærværende artikels stk. 2 til den
pågældende virksomhed senest tre måneder efter
den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a).
4. Når Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 8,
udpeger en virksomhed, der udbyder centrale platformtjenester, og
som endnu ikke har en grundfæstet og varig stilling i sine
aktiviteter, men forventeligt vil få en sådan stilling
i nær fremtid, som gatekeeper, kan den erklære, at kun
en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5,
stk. 3-6, og artikel 6, stk. 4, 7, 9, 10 og 13, skal finde
anvendelse på den pågældende gatekeeper som
nærmere angivet i udpegelsesafgørelsen. Kommissionen
erklærer kun de forpligtelser anvendelige, der er
hensigtsmæssige og nødvendige for at forhindre, at den
pågældende gatekeeper ved hjælp af urimelige
midler opnår en grundfæstet og varig stilling i sine
aktiviteter. Kommissionen tager en sådan udpegelse op til
fornyet overvejelse efter proceduren i artikel 4.
Artikel
18
Markedsundersøgelse af systematisk manglende
overholdelse
1. Kommissionen kan gennemføre en
markedsundersøgelse med henblik på at
undersøge, om en gatekeeper har udøvet systematisk
manglende overholdelse. Kommissionen afslutter
markedsundersøgelsen senest 12 måneder efter den dato,
der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). Hvis
markedsundersøgelsen viser, at en gatekeeper systematisk har
tilsidesat en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i
artikel 5, 6 eller 7, og har fastholdt, styrket eller udvidet sin
gatekeeperposition med hensyn til de krav, der er fastsat i artikel
3, stk. 1, kan Kommissionen vedtage en
gennemførelsesretsakt, som pålægger en
sådan gatekeeper enhver adfærdsregulerende eller
strukturel afhjælpende foranstaltning, der er
forholdsmæssig og nødvendig for at sikre effektiv
overholdelse af denne forordning. Denne
gennemførelsesretsakt vedtages efter
rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
2. Den afhjælpende foranstaltning pålagt i
overensstemmelse med denne artikels stk. 1 kan, i det omfang en
sådan afhjælpende foranstaltning er
forholdsmæssig og nødvendig for at opretholde eller
genoprette rimelighed og fri markedsadgang som påvirket af
den systematiske manglende overholdelse, i en begrænset
periode omfatte et forbud mod, at gatekeeperen indgår i en
fusion som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004
vedrørende de centrale platformstjenester eller andre
tjenester, der udbydes i den digitale sektor eller muliggør
indsamling af data, der påvirkes af den systematiske
manglende overholdelse.
3. En gatekeeper anses for at have udøvet systematisk
manglende overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i
artikel 5, 6 og 7, hvis Kommissionen har udstedt mindst tre
afgørelser om manglende overholdelse i henhold til artikel
29 over for en gatekeeper i forbindelse med en af dennes centrale
platformstjenester inden for en periode på otte år
forud for vedtagelsen af afgørelsen om at indlede en
markedsundersøgelse med henblik på eventuel vedtagelse
af en afgørelse i henhold til nærværende
artikel.
4. Kommissionen meddeler sine foreløbige konklusioner til
den pågældende gatekeeper senest seks måneder
efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a).
Kommissionen redegør i sine foreløbige konklusioner
for, om den foreløbigt finder, at betingelserne i
nærværende artikels stk. 1 er opfyldt, og hvilke
afhjælpende foranstaltninger den foreløbigt anser for
nødvendige og forholdsmæssige.
5. For at gøre det muligt for interesserede tredjeparter
effektivt at fremsætte bemærkninger offentliggør
Kommissionen, samtidig med at den meddeler sine foreløbige
konklusioner til gatekeeperen i henhold til stk. 4 eller snarest
muligt derefter, et ikkefortroligt resumé af sagen og de
afhjælpende foranstaltninger, den overvejer at træffe.
Kommissionen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken
sådanne bemærkninger kan fremsættes.
6. Hvis Kommissionen har til hensigt at vedtage en
afgørelse i henhold til denne artikels stk. 1 ved at
gøre tilsagn givet af gatekeeperen i henhold til artikel 25
bindende, offentliggør den et ikkefortroligt resumé
af sagen og tilsagnenes hovedindhold. Interesserede tredjeparter
kan fremsætte deres bemærkninger inden for en rimelig
frist, som fastsættes af Kommissionen.
7. Kommissionen kan, mens markedsundersøgelsen
pågår, forlænge dennes varighed, hvis en
sådan forlængelse er berettiget af objektive grunde og
er forholdsmæssig. Forlængelsen kan gælde den
frist, inden for hvilken Kommissionen skal fremlægge sine
foreløbige konklusioner, eller fristen for vedtagelsen af
den endelige afgørelse. Den samlede varighed af eventuelle
forlængelser i henhold til dette stykke må ikke
overstige seks måneder.
8. For at sikre gatekeeperens effektive overholdelse af de
forpligtelser, som er fastsat i artikel 5, 6 og 7, reviderer
Kommissionen regelmæssigt de afhjælpende
foranstaltninger, den pålægger i overensstemmelse med
nærværende artikels stk. 1 og 2. Kommissionen har ret
til at ændre de pågældende afhjælpende
foranstaltninger, hvis den efter en ny markedsundersøgelse
finder, at de ikke er effektive.
Artikel
19
Markedsundersøgelse af nye tjenester og ny
praksis
1. Kommissionen kan gennemføre en
markedsundersøgelse med henblik på at
undersøge, om en eller flere tjenester inden for den
digitale sektor bør føjes til listen over centrale
platformstjenester fastsat i artikel 2, nr. 2), eller med henblik
på at afdække praksis, der begrænser den frie
markedsadgang for centrale platformstjenester, eller som er
urimelig, og som ikke effektivt imødegås af denne
forordning. I sin vurdering tager Kommissionen hensyn til
eventuelle relevante resultater af procedurer i henhold til artikel
101 og 102 i TEUF vedrørende digitale markeder samt til
enhver anden relevant udvikling.
2. Kommissionen kan, når den gennemfører en
markedsundersøgelse i henhold til stk. 1, høre
tredjeparter, herunder erhvervsbrugere og slutbrugere af de
tjenester i den digitale sektor, der undersøges, og
erhvervsbrugere og slutbrugere, der er genstand for den praksis,
der undersøges.
3. Kommissionen offentliggør sine konklusioner i en
rapport senest 18 måneder efter den dato, der er omhandlet i
artikel 16, stk. 3, litra a).
Rapporten forelægges Europa-Parlamentet og Rådet og
ledsages, hvor det er relevant, af:
a) | et lovgivningsforslag om ændring af
denne forordning med henblik på at medtage yderligere
tjenester i den digitale sektor på listen over centrale
platformstjenester i artikel 2, nr. 2), eller medtage nye
forpligtelser i kapitel III eller |
|
b) | et udkast til delegeret retsakt, der
supplerer denne forordning for så vidt angår de
forpligtelser, der er fastsat i artikel 5 og 6, eller et udkast til
delegeret retsakt, der ændrer eller supplerer denne
forordning for så vidt angår de forpligtelser, der er
fastsat i artikel 7, jf. artikel 12. |
|
I lovgivningsforslaget om ændring af denne forordning, jf.
andet afsnit, litra a), kan det også, hvis det er
hensigtsmæssigt, foreslås, at der fjernes eksisterende
tjenester fra listen over centrale platformstjenester i artikel 2,
nr. 2), eller at der fjernes eksisterende forpligtelser fra artikel
5, 6 eller 7.
KAPITEL
V
UNDERSØGELSES-, HÅNDHÆVELSES- OG
OVERVÅGNINGSBEFØJELSER
Artikel
20
Indledning af
procedure
1. Hvis Kommissionen agter at indlede procedurer med henblik
på eventuel vedtagelse af afgørelser i henhold til
artikel 8, 29 og 30, vedtager den en afgørelse om indledning
af en procedure.
2. Uanset stk. 1 kan Kommissionen udøve sine
undersøgelsesbeføjelser i henhold til denne
forordning, inden den indleder en procedure i henhold til
nævnte stykke.
Artikel
21
Anmodninger om
oplysninger
1. Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold
til denne forordning kan Kommissionen ved en simpel anmodning eller
ved afgørelse pålægge virksomheder og
sammenslutninger af virksomheder at stille alle nødvendige
oplysninger til rådighed. Kommissionen kan også ved en
simpel anmodning eller ved afgørelse kræve adgang til
virksomheders eventuelle data og algoritmer og oplysninger om test
samt anmode om forklaringer vedrørende disse.
2. Når Kommissionen fremsender en simpel anmodning om
oplysninger til en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder,
angiver den retsgrundlaget for og formålet med anmodningen,
præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og
fastsætter fristen for udlevering af oplysningerne samt de i
artikel 30 omhandlede gældende bøder for afgivelse af
ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger eller
forklaringer.
3. Når Kommissionen pålægger virksomheder
eller sammenslutninger af virksomheder at udlevere oplysninger ved
en afgørelse, angiver den retsgrundlaget for og
formålet med anmodningen, præciserer, hvilke
oplysninger der kræves, og fastsætter fristen for
udlevering af oplysningerne. Når Kommissionen
pålægger virksomheder at give adgang til eventuelle
data, algoritmer og oplysninger om test, angiver den formålet
med anmodningen og fastsætter fristen for udlevering heraf.
Den angiver desuden de i artikel 30 omhandlede bøder og
angiver eller pålægger de i artikel 31 omhandlede
tvangsbøder. Afgørelsen skal endvidere indeholde
oplysninger om retten til at indbringe den for Domstolen.
4. Virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder eller
deres repræsentanter skal give de ønskede oplysninger
på vegne af den pågældende virksomhed eller
sammenslutning af virksomheder. Behørigt
befuldmægtigede advokater kan udlevere de ønskede
oplysninger på deres klienters vegne. Klienterne bærer
fortsat det fulde ansvar, hvis oplysningerne er
ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende.
5. På Kommissionens anmodning forelægger
medlemsstaternes kompetente myndigheder Kommissionen alle de
oplysninger, som de er i besiddelse af, og som er nødvendige
for, at den kan udføre de opgaver, som den har fået
tildelt ved denne forordning.
Artikel 22
Beføjelse
til at gennemføre interview og indhente
udtalelser
1. Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold
til denne forordning kan Kommissionen gennemføre interview
med alle fysiske eller juridiske personer, der giver samtykke
hertil, med henblik på indsamling af oplysninger
vedrørende genstanden for en undersøgelse.
Kommissionen har ret til at optage sådanne interview med et
hvilket som helst teknisk middel.
2. Hvis der gennemføres et interview i henhold til denne
artikels stk. 1 i en virksomheds lokaler, underretter
Kommissionen den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat,
som håndhæver de i artikel 1, stk. 6,
omhandlede regler, og på hvis område interviewet finder
sted, herom. Hvis den pågældende myndighed anmoder
herom, kan dens embedsmænd bistå de embedsmænd og
andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at
gennemføre interviewet.
Artikel
23
Beføjelser
til at foretage kontrolbesøg
1. Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold
til denne forordning kan Kommissionen foretage alle
nødvendige kontrolbesøg i en virksomhed eller
sammenslutning af virksomheder.
2. De embedsmænd og andre ledsagende personer, der er
bemyndiget af Kommissionen til at foretage et kontrolbesøg,
har beføjelse til at:
a) | tilgå alle virksomhedernes og
sammenslutningerne af virksomheders lokaler, grunde og
transportmidler |
|
b) | kontrollere regnskabsbøger og andre
forretningspapirer vedrørende virksomheden, uanset hvilket
medium de er lagret på |
|
c) | tage eller få kopi eller udskrift
under enhver form af sådanne regnskabsbøger eller
forretningspapirer |
|
d) | kræve, at virksomheden eller
sammenslutningen af virksomheder giver adgang til og forklaringer
på sin organisation, sin funktionsmåde, sit IT-system,
sine algoritmer, sin databehandling og sin forretningspraksis, og
registrere eller dokumentere de afgivne forklaringer med et hvilket
som helst teknisk middel |
|
e) | forsegle alle forretningslokaler og
regnskabsbøger eller forretningspapirer, så
længe kontrolbesøget varer og i det for
kontrolbesøget nødvendige omfang |
|
f) | afkræve enhver af virksomhedens
eller sammenslutningen af virksomheders repræsentanter eller
ansatte forklaringer om faktiske forhold eller dokumenter
vedrørende kontrolbesøgets genstand og formål
og registrere deres svar med et hvilket som helst teknisk
middel. |
|
3. For at gennemføre kontrolbesøg kan Kommissionen
anmode om bistand fra revisorer eller eksperter, der er udpeget af
Kommissionen i henhold til artikel 26, stk. 2, samt bistand fra den
nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som
håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og
på hvis område kontrolbesøget skal
gennemføres.
4. Under kontrolbesøg kan Kommissionen, revisorer eller
eksperter, der er udpeget af den, og den nationale kompetente
myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel
1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område
kontrolbesøget skal gennemføres, kræve, at
virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder giver adgang
til og forklaringer på sin organisation, sin
funktionsmåde, sit IT-system, sine algoritmer, sin
databehandling og sin forretningsskik. Kommissionen samt revisorer
eller eksperter, der er udpeget af den, og den nationale kompetente
myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel
1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område
kontrolbesøget skal gennemføres, kan rette
spørgsmål til enhver repræsentant eller
ansat.
5. De embedsmænd og andre ledsagende personer, der er
bemyndiget af Kommissionen til at foretage et kontrolbesøg,
udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af
en skriftlig fuldmagt, der angiver kontrolbesøgets genstand
og formål og de i artikel 30 fastsatte bøder, der
finder anvendelse, hvis de krævede regnskabsbøger
eller andre forretningspapirer vedrørende virksomheden ikke
fremlægges i deres helhed, eller hvis de svar, der gives
på spørgsmål i henhold til
nærværende artikels stk. 2 og 4, er ukorrekte eller
vildledende. Kommissionen underretter i god tid før
kontrolbesøget den nationale kompetente myndighed i den
medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6,
omhandlede regler, og på hvis område
kontrolbesøget skal gennemføres, om
besøget.
6. Virksomheder og sammenslutninger af virksomheder har pligt
til at underlægge sig et kontrolbesøg, som er bestemt
ved en kommissionsafgørelse. Den pågældende
afgørelse skal angive kontrolbesøgets genstand og
formål, fastsætte datoen for dets påbegyndelse og
angive betalingerne af bøderne og tvangsbøderne i
henholdsvis artikel 30 og 31 samt retten til at indbringe den
pågældende afgørelse for Domstolen.
7. Embedsmænd fra og de personer, der er bemyndiget eller
udpeget af, den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat,
som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede
regler, og på hvis område kontrolbesøget skal
gennemføres, bistår på denne myndigheds eller
Kommissionens anmodning aktivt de af Kommissionen bemyndigede
embedsmænd og andre ledsagende personer. De har med henblik
herpå de beføjelser, der er fastsat i
nærværende artikels stk. 2 og 4.
8. Hvis embedsmændene og andre ledsagende personer, der er
bemyndiget af Kommissionen, konstaterer, at en virksomhed eller
sammenslutning af virksomheder modsætter sig et
kontrolbesøg, der er pålagt i henhold til denne
artikel, yder den pågældende medlemsstat dem den
bistand, der er nødvendig, for at de kan foretage deres
kontrolbesøg, og anmoder i givet fald om politiets eller en
tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.
9. Hvis den i denne artikels stk. 8 omhandlede bistand i henhold
til nationale regler kræver domstolstilladelse, anmoder
Kommissionen eller den nationale kompetente myndighed i den
medlemsstat, der håndhæver de i artikel 1, stk. 6,
omhandlede regler, eller embedsmænd, der er bemyndiget af
disse myndigheder, herom. Der kan også anmodes om en
sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.
10. Når der anmodes om den i denne artikels stk. 9
omhandlede tilladelse, verificerer den nationale retslige myndighed
ægtheden af Kommissionens afgørelse, og at de
påtænkte tvangsindgreb ikke er vilkårlige eller
uforholdsmæssige henset til kontrolbesøgets genstand.
Når den nationale retslige myndighed kontrollerer
tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode Kommissionen
enten direkte eller gennem den nationale kompetente myndighed i den
medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6,
omhandlede regler, om detaljerede forklaringer vedrørende de
forhold, der begrunder Kommissionens mistanke om, at der foreligger
en overtrædelse af denne forordning, samt vedrørende
grovheden af den formodede overtrædelse og karakteren af den
pågældende virksomheds deltagelse. Den nationale
retslige myndighed kan dog ikke sætte
spørgsmålstegn ved, om kontrolbesøget er
nødvendigt, eller kræve at få forelagt
oplysningerne i Kommissionens sagsakter. Lovligheden af
Kommissionens afgørelse kan kun efterprøves af
Domstolen.
Artikel 24
Foreløbige
foranstaltninger
I hastetilfælde på grund af risikoen for alvorlig og
uoprettelig skade for erhvervsbrugere eller slutbrugere af
gatekeepere kan Kommissionen vedtage en
gennemførelsesretsakt, der pålægger en
gatekeeper foreløbige foranstaltninger på grundlag af
en umiddelbar konstatering af en overtrædelse af
artikel 5, 6 eller 7. Denne gennemførelsesretsakt
vedtages kun i forbindelse med en procedure, der er indledt med
henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse om
manglende overholdelse i henhold til artikel 29, stk. 1.
Den finder kun anvendelse i et nærmere angivet tidsrum og kan
fornys, i det omfang det er nødvendigt og
hensigtsmæssigt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages
efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50,
stk. 2.
Artikel 25
Tilsagn
1. Hvis den pågældende gatekeeper under en procedure
i henhold til artikel 18 giver tilsagn om, at de relevante
centrale platformstjenester vil sikre overholdelse af de i
artikel 5, 6 og 7 fastsatte forpligtelser, kan
Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der
gør disse tilsagn bindende for den pågældende
gatekeeper og erklære, at der ikke er yderligere grund til at
gribe ind. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter
rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
2. Kommissionen kan efter anmodning eller på eget
initiativ genåbne den relevante procedure ved en
afgørelse, hvis:
a) | der er sket væsentlige
ændringer af de faktiske forhold, som lå til grund for
afgørelsen |
|
b) | den pågældende gatekeeper
handler i strid med sine tilsagn |
|
c) | afgørelsen var baseret på
ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger fra
parterne |
|
d) | tilsagnene ikke er effektive. |
|
3. Hvis Kommissionen finder, at de tilsagn, som den
pågældende gatekeeper har givet, ikke kan sikre
effektiv overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i
artikel 5, 6 og 7, redegør den for årsagerne
til ikke at gøre disse tilsagn bindende i afgørelsen
om afslutning af den relevante procedure.
Artikel 26
Overvågning
af forpligtelser og foranstaltninger
1. Kommissionen træffer de nødvendige tiltag til at
overvåge effektiv gennemførelse og overholdelse af de
forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, og de
afgørelser, der træffes i henhold til artikel 8,
18, 24, 25 og 29. Disse tiltag kan navnlig omfatte
indførelse af en forpligtelse for gatekeeperen til at
opbevare alle dokumenter, der anses for relevante med henblik
på at vurdere gennemførelsen og overholdelsen af
nævnte forpligtelser og afgørelser.
2. Tiltagene i henhold til stk. 1 kan omfatte udpegelse af
uafhængige eksterne eksperter og revisorer samt udpegelse af
embedsmænd fra medlemsstaternes nationale kompetente
myndigheder til at bistå Kommissionen med at overvåge
forpligtelserne og foranstaltningerne og stille særlig
ekspertise eller viden til rådighed for Kommissionen.
Artikel 27
Oplysninger fra
tredjeparter
1. Enhver tredjepart, herunder erhvervsbrugere, konkurrenter
eller slutbrugere af de centrale platformstjenester anført i
udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3,
stk. 9, samt deres repræsentanter, kan underrette den
nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som
håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede
regler, eller Kommissionen direkte om enhver praksis eller
adfærd fra gatekeeperens side, der falder ind under denne
forordnings anvendelsesområde.
2. Den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som
håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede
regler, og Kommissionen har fuld skønsbeføjelse med
hensyn til, hvilke foranstaltninger der er passende, og er ikke
forpligtet til at følge op på de modtagne
oplysninger.
3. Hvis den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat,
som håndhæver de i artikel 1, stk. 6,
omhandlede regler, på grundlag af de oplysninger, der er
modtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1,
fastslår, at der kan være tale om manglende
overholdelse af denne forordning, overfører den de
pågældende oplysninger til Kommissionen.
Artikel
28
Compliancefunktion
1. Gatekeepere opretter en compliancefunktion, der er
uafhængig af gatekeeperens operationelle afdelinger og
består af en eller flere complianceansvarlige, herunder
lederen af compliancefunktionen.
2. Gatekeeperen sikrer, at den i stk. 1 omhandlede
compliancefunktion har tilstrækkelige beføjelser,
status og ressourcer samt adgang til gatekeeperens ledelsesorgan
til at overvåge, at gatekeeperen overholder denne
forordning.
3. Gatekeeperens ledelsesorgan sikrer, at complianceansvarlige,
der udpeges i henhold til stk. 1, har de nødvendige faglige
kvalifikationer og den nødvendige viden, erfaring og evne
til at udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 5.
Gatekeeperens ledelsesorgan sikrer også, at en sådan
leder af compliancefunktionen er en uafhængig
højtstående leder med særligt ansvar for
compliancefunktionen.
4. Lederen af compliancefunktionen skal rapportere direkte til
gatekeeperens ledelsesorgan og kan gøre opmærksom
på betænkeligheder og advare organet, hvis der
opstår risici for manglende overholdelse af denne forordning,
uden at dette berører ledelsesorganets ansvar i dets
tilsyns- og ledelsesfunktioner.
Lederen af compliancefunktionen må ikke fjernes fra posten
uden forudgående godkendelse fra gatekeeperens
ledelsesorgan.
5. complianceansvarlige, der er udpeget af gatekeeperen i
henhold til stk. 1, har følgende opgaver:
a) | tilrettelægge, overvåge og
føre tilsyn med de foranstaltninger og aktiviteter, der
gennemføres af gatekeeperne, og som har til formål at
sikre overholdelse af denne forordning |
|
b) | informere og rådgive ledelsen og
gatekeeperens medarbejdere om overholdelse af denne
forordning |
|
c) | hvor det er relevant, overvåge
overholdelsen af tilsagn, der er gjort bindende i henhold til
artikel 25, uden at dette berører Kommissionens mulighed for
at udpege uafhængige eksterne eksperter i henhold til artikel
26, stk. 2 |
|
d) | samarbejde med Kommissionen med henblik
på denne forordning. |
|
6. Gatekeepere meddeler Kommissionen navn og kontaktoplysninger
på lederen af compliancefunktionen.
7. Gatekeeperens ledelsesorgan definerer, fører tilsyn
med og er ansvarlig for gennemførelsen af gatekeeperens
ledelsesordninger, der sikrer compliancefunktionens
uafhængighed, herunder ansvarsfordelingen i gatekeeperens
organisation og forebyggelse af interessekonflikter.
8. Ledelsesorganet godkender og gennemgår med
regelmæssige mellemrum og mindst en gang om året
strategierne og politikkerne for udøvelse, forvaltning og
overvågning af overholdelsen af denne forordning.
9. Ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til
forvaltning og overvågning af overholdelsen af denne
forordning. Det deltager aktivt i beslutninger vedrørende
forvaltning og håndhævelse af denne forordning og
sikrer, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til
formålet.
Artikel
29
Manglende
overholdelse
1. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der
indeholder dens konstatering af manglende overholdelse
(»afgørelsen om manglende overholdelse«), hvis
den finder, at en gatekeeper ikke overholder et eller flere af
følgende krav:
a) | enhver af de forpligtelser, der er fastsat
i artikel 5, 6 eller 7 |
|
b) | foranstaltninger, der er specificeret af
Kommissionen i en afgørelse vedtaget i henhold til artikel
8, stk. 2 |
|
c) | afhjælpende foranstaltninger, der er
pålagt i henhold til artikel 18, stk. 1 |
|
d) | foreløbige foranstaltninger, der er
pålagt i henhold til artikel 24, eller |
|
e) | tilsagn, der er gjort retligt bindende i
henhold til artikel 25. |
|
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 50, stk. 2.
2. Kommissionen bestræber sig på at vedtage
afgørelsen om manglende overholdelse senest 12 måneder
efter indledningen af proceduren i henhold til artikel 20.
3. Inden Kommissionen vedtager afgørelsen om manglende
overholdelse, meddeler den sine foreløbige konklusioner til
den pågældende gatekeeper. I disse foreløbige
konklusioner redegør Kommissionen for de foranstaltninger,
som den overvejer at træffe, eller som den finder, at
gatekeeperen bør træffe, for at følge effektivt
op på de foreløbige konklusioner.
4. Hvis Kommissionen har til hensigt at vedtage en
afgørelse om manglende overholdelse, kan den høre
tredjeparter.
5. I afgørelsen om manglende overholdelse
pålægger Kommissionen gatekeeperen at ophøre med
og afstå fra den manglende overholdelse inden for en passende
frist og redegøre for, hvordan den agter at efterleve
afgørelsen.
6. Gatekeeperen forelægger Kommissionen en beskrivelse af
de foranstaltninger, som den har truffet for at sikre overholdelse
af afgørelsen om manglende overholdelse.
7. Hvis Kommissionen beslutter ikke at vedtage en
afgørelse om manglende overholdelse, afslutter den
proceduren ved en afgørelse.
Artikel
30
Bøder
1. I afgørelsen om manglende overholdelse kan
Kommissionen pålægge en gatekeeper bøder
på op til 10 % af dennes samlede omsætning på
verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis den
finder, at gatekeeperen forsætligt eller uagtsomt undlader at
overholde:
a) | enhver af de forpligtelser, der er fastsat
i artikel 5, 6 og 7 |
|
b) | foranstaltninger, der er specificeret af
Kommissionen i en afgørelse vedtaget i henhold til artikel
8, stk. 2 |
|
c) | afhjælpende foranstaltninger, der er
pålagt i henhold til artikel 18, stk. 1 |
|
d) | foreløbige foranstaltninger, som er
pålagt i henhold til artikel 24, eller |
|
e) | tilsagn, der er gjort retligt bindende i
henhold til artikel 25. |
|
2. Uanset denne artikels stk. 1 kan Kommissionen i
afgørelsen om manglende overholdelse pålægge en
gatekeeper bøder på op til 20 % af dens samlede
omsætning på verdensplan i det foregående
regnskabsår, hvis den finder, at en gatekeeper har foretaget
den samme eller en lignende tilsidesættelse af en
forpligtelse fastsat i artikel 5, 6 eller 7 vedrørende den
samme centrale platformstjeneste, som den blev fundet at have
foretaget i en afgørelse om manglende overholdelse vedtaget
i de foregående otte år.
3. Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der
pålægger virksomheder, herunder, hvis det er relevant,
gatekeepere, og sammenslutninger af virksomheder bøder
på op til 1 % af deres samlede omsætning på
verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis de
forsætligt eller uagtsomt:
a) | undlader inden for den fastsatte frist at
afgive oplysninger, der er nødvendige for at vurdere deres
udpegelse som gatekeepere i henhold til artikel 3, eller afgiver
ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger |
|
b) | undlader at overholde forpligtelsen til at
underrette Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk.
3 |
|
c) | undlader at meddele oplysninger eller
afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende
oplysninger, der kræves i henhold til artikel 14 |
|
d) | undlader at forelægge den
beskrivelse eller afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller
vildledende oplysninger, der kræves i henhold til artikel
15 |
|
e) | undlader at give adgang til data,
algoritmer eller oplysninger om test som svar på en anmodning
i henhold til artikel 21, stk. 3 |
|
f) | undlader at afgive de oplysninger, der
anmodes om, inden for den frist, der er fastsat i henhold til
artikel 21, stk. 3, eller afgiver ukorrekte, ufuldstændige
eller vildledende oplysninger eller forklaringer, som der anmodes
om i henhold til artikel 21, eller som gives i et interview i
henhold til artikel 22 |
|
g) | undlader inden for en af Kommissionen
fastsat frist at berigtige ukorrekte, ufuldstændige eller
vildledende oplysninger, som en repræsentant eller en ansat
har afgivet, eller undlader eller nægter at afgive
fuldstændige oplysninger om faktiske forhold
vedrørende genstanden for og formålet med et
kontrolbesøg i henhold til artikel 23 |
|
h) | afviser at underkaste sig et
kontrolbesøg i henhold til artikel 23 |
|
i) | undlader at overholde de forpligtelser,
som Kommissionen har pålagt i henhold til artikel 26 |
|
j) | undlader at oprette en compliancefunktion
overensstemmelse med artikel 28, eller |
|
k) | undlader at overholde betingelserne for
aktindsigt i Kommissionens sagsakter i henhold til artikel 34, stk.
4. |
|
4. Ved fastsættelsen af en bødes størrelse
tager Kommissionen hensyn til grovheden, varigheden, gentagelser og
for så vidt angår bøder, der
pålægges i henhold til stk. 3, forsinkelser i
sagsbehandlingen.
5. Hvis en sammenslutning af virksomheder får pålagt
en bøde under hensyntagen til medlemsvirksomhedernes
omsætning på verdensplan, og den pågældende
sammenslutning ikke er solvent, har den pligt til at indkalde
bidrag fra medlemsvirksomhederne til dækning af
bødebeløbet.
Hvis sådanne bidrag ikke er indbetalt til sammenslutningen
af virksomheder inden for en af Kommissionen fastsat tidsfrist, kan
Kommissionen opkræve bødebeløbet direkte hos
enhver af de virksomheder, hvis repræsentanter var medlem af
den pågældende sammenslutnings pågældende
besluttende organer.
Efter at have krævet betaling i henhold til andet afsnit
kan Kommissionen kræve restbeløbet betalt af ethvert
medlem af sammenslutningen af virksomheder, hvis det er
nødvendigt for at sikre fuld betaling af bøden.
Kommissionen må dog ikke kræve betaling i henhold
til andet eller tredje afsnit af virksomheder, der godtgør,
at de ikke har gennemført den beslutning, som blev truffet
af sammenslutningen af virksomheder, og som overtrådte denne
forordning, og enten ikke kendte til dens eksistens eller aktivt
har taget afstand fra den, inden Kommissionen indledte procedurer i
henhold til artikel 20.
Den enkelte virksomheds økonomiske ansvar i forbindelse
med betaling af bødebeløbet må ikke overstige
20 % af dens samlede omsætning på verdensplan i det
foregående regnskabsår.
Artikel 31
Tvangsbøder
1. Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der
pålægger virksomheder, herunder, hvis det er relevant,
gatekeepere, og sammenslutninger af virksomheder tvangsbøder
på op til 5 % af den gennemsnitlige daglige
omsætning på verdensplan i det foregående
regnskabsår fra det i afgørelsen fastsatte tidspunkt
for at tvinge dem til at:
a) | overholde de foranstaltninger, der er
specificeret af Kommissionen i en afgørelse vedtaget i
henhold til artikel 8, stk. 2 |
|
b) | efterkomme afgørelsen i henhold til
artikel 18, stk. 1 |
|
c) | afgive korrekte og fuldstændige
oplysninger inden for den frist, der er fastsat i en anmodning om
oplysninger fremsat ved en afgørelse i henhold til
artikel 21 |
|
d) | sikre adgang til databaser, algoritmer og
oplysninger om test som svar på en anmodning i henhold til
artikel 21, stk. 3, og give forklaringer på dem som
krævet i en afgørelse i henhold til
artikel 21 |
|
e) | underkaste sig et kontrolbesøg, der
er pålagt ved en afgørelse truffet i henhold til
artikel 23 |
|
f) | efterkomme en afgørelse om
foreløbige foranstaltninger i henhold til
artikel 24 |
|
g) | efterkomme tilsagn, der er gjort retligt
bindende ved en afgørelse i henhold til artikel 25,
stk. 1 |
|
h) | efterkomme en afgørelse i henhold
til artikel 29, stk. 1. |
|
2. Hvis virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder
har opfyldt den forpligtelse, som tvangsbøden skulle
gennemtvinge, kan Kommissionen vedtage en
gennemførelsesretsakt, der fastsætter
tvangsbødens endelige størrelse til et lavere
beløb end det, der ville følge af den oprindelige
afgørelse. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter
rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
Artikel 32
Forældelsesfrister for pålæggelse af
sanktioner
1. Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 30
og 31 er undergivet en femårig
forældelsesfrist.
2. Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor
overtrædelsen er begået. Ved vedvarende eller gentagne
overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag,
hvor overtrædelsen er ophørt.
3. Ethvert skridt, som Kommissionen tager med henblik på
en markedsundersøgelse eller procedure i forbindelse med en
overtrædelse, afbryder forældelsesfristen for
pålæggelse af bøder og tvangsbøder.
Forældelsesfristen afbrydes med virkning fra den dag, hvor
det pågældende skridt meddeles mindst én af de
virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der har
medvirket ved overtrædelsen. Forældelsesfristen
afbrydes navnlig af følgende skridt:
a) | Kommissionens anmodninger om
oplysninger |
|
b) | skriftlige tilladelser til at foretage
kontrolbesøg, som Kommissionen har udstedt til sine
embedsmænd |
|
c) | Kommissionens indledning af en procedure i
henhold til artikel 20. |
|
4. Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen
forfra. Forældelsesfristen udløber dog senest den dag,
hvor der er forløbet en periode svarende til den dobbelte
forældelsesfrist, uden at Kommissionen har pålagt en
bøde eller tvangsbøde. Denne periode forlænges
med den tid, hvor forældelsen har været suspenderet i
henhold til stk. 5.
5. Forældelsesfristen for pålæggelse af
bøder eller tvangsbøder suspenderes, så
længe en sag om Kommissionens afgørelse verserer for
Domstolen.
Artikel 33
Forældelsesfrister for
tvangsfuldbyrdelse
1. Kommissionens beføjelse til at tvangsfuldbyrde
afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 30
og 31, er undergivet en femårig
forældelsesfrist.
2. Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor
afgørelsen er endelig.
3. Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse afbrydes:
a) | ved meddelelse af en afgørelse om
ændring af bødens eller tvangsbødens
oprindelige beløb eller om afvisning af en anmodning om en
sådan ændring eller |
|
b) | ved ethvert skridt, der tages af
Kommissionen eller af en medlemsstat på Kommissionens
anmodning med henblik på tvangsinddrivelse af bøden
eller tvangsbøden. |
|
4. Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen
forfra.
5. Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse suspenderes,
så længe:
a) | der er givet en betalingsfrist,
eller |
|
b) | tvangsfuldbyrdelsen er suspenderet i
henhold til en afgørelse fra Domstolen eller en
afgørelse truffet af en national ret. |
|
Artikel 34
Ret til at blive
hørt og aktindsigt
1. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til
artikel 8, artikel 9, stk. 1, artikel 10,
stk. 1, artikel 17, 18, 24, 25, 29 og 30 og
artikel 31, stk. 2, giver den den berørte
gatekeeper eller virksomhed eller sammenslutning af virksomheder
mulighed for at blive hørt om:
a) | Kommissionens foreløbige
konklusioner, herunder ethvert spørgsmål, som
Kommissionen har gjort indsigelse imod, og |
|
b) | foranstaltninger, som Kommissionen
måtte have til hensigt at træffe på baggrund af
de foreløbige konklusioner i henhold til
nærværende stykkes litra a). |
|
2. Berørte gatekeepere, virksomheder og sammenslutninger
af virksomheder kan fremsætte deres bemærkninger
vedrørende Kommissionens foreløbige konklusioner til
Kommissionen inden for en frist, som Kommissionen fastsætter
i sine foreløbige konklusioner, og som ikke må
være kortere end 14 dage.
3. Kommissionen baserer kun sine afgørelser på
foreløbige konklusioner, herunder ethvert
spørgsmål, som Kommissionen har gjort indsigelse mod,
som de berørte gatekeepere, virksomheder og sammenslutninger
af virksomheder har haft lejlighed til at udtale sig om.
4. Den berørte gatekeepers, virksomheds eller
sammenslutning af virksomheders ret til forsvar skal respekteres
fuldt ud i alle procedurer. Den berørte gatekeeper,
virksomhed eller sammenslutning af virksomheder har ret til
aktindsigt i Kommissionens sagsakter på grundlag af
vilkårene for videregivelse med forbehold af virksomhedernes
legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. I
tilfælde af uenighed mellem parterne kan Kommissionen vedtage
afgørelser om vilkårene for videregivelse.
Aktindsigten i Kommissionens sagsakter omfatter ikke Kommissionens
eller medlemsstaternes kompetente myndigheders fortrolige
oplysninger og interne dokumenter. Navnlig omfatter aktindsigten
ikke korrespondance mellem Kommissionen og medlemsstaternes
kompetente myndigheder. Intet i dette stykke er til hinder for, at
Kommissionen videregiver eller anvender oplysninger, som er
nødvendige for at bevise en overtrædelse.
Artikel 35
Årlig
rapportering
1. Kommissionen forelægger en årlig rapport for
Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne
forordning og om fremskridtene hen imod opnåelsen af dens
mål.
2. Rapporten omhandlet i stk. 1 skal indeholde:
a) | et resumé af Kommissionens
aktiviteter, herunder eventuelle vedtagne foranstaltninger eller
afgørelser og igangværende markedsundersøgelser
i forbindelse med denne forordning |
|
b) | resultaterne af overvågningen af
gatekeepernes gennemførelse af forpligtelserne i henhold til
denne forordning |
|
c) | en vurdering af den reviderede
beskrivelse, der er omhandlet i artikel 15 |
|
d) | en oversigt over samarbejdet mellem
Kommissionen og de nationale myndigheder i forbindelse med denne
forordning |
|
e) | en oversigt over de aktiviteter og
opgaver, der udføres af Gruppen på Højt Niveau
af Digitale Tilsynsmyndigheder, herunder hvordan dens henstillinger
vedrørende håndhævelsen af denne forordning skal
gennemføres. |
|
3. Kommissionen offentliggør rapporten på sit
websted.
Artikel
36
Tavshedspligt
1. De oplysninger, der indsamles i henhold til denne forordning,
anvendes med henblik på denne forordning.
2. De oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 14,
anvendes med henblik på denne forordning, forordning (EF) nr.
139/2004 og nationale fusionsregler.
3. De oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 15,
anvendes med henblik på denne forordning og forordning (EU)
2016/679.
4. Uden at det berører udveksling og anvendelse af
oplysninger, der er videregivet med henblik på den i artikel
38, 39, 41 og 43 omhandlede anvendelse, må Kommissionen og
medlemsstaternes kompetente myndigheder, deres embedsmænd,
øvrige ansatte og andre personer, der arbejder under
nævnte myndigheders tilsyn, samt enhver fysisk eller juridisk
person, herunder revisorer og eksperter udpeget i henhold til
artikel 26, stk. 2, ikke videregive de oplysninger, de har
indhentet eller udvekslet i henhold til denne forordning, og som
ifølge deres karakter er undergivet tavshedspligt.
Artikel
37
Samarbejde med
nationale myndigheder
1. Kommissionen og medlemsstaterne arbejder tæt sammen og
koordinerer deres håndhævelsesforanstaltninger for at
sikre en sammenhængende, effektiv og komplementær
håndhævelse af de tilgængelige retlige
instrumenter, som anvendes på gatekeepere som omhandlet i
denne forordning.
2. Kommissionen kan, hvis det er relevant, høre de
nationale myndigheder om ethvert spørgsmål
vedrørende anvendelsen af denne forordning.
Artikel
38
Samarbejde og
koordinering med nationale kompetente myndigheder, der
håndhæver konkurrenceregler
1. Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder i de
medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6,
omhandlede regler, samarbejder indbyrdes og underretter hinanden om
deres respektive håndhævelsesforanstaltninger gennem
Det Europæiske Konkurrencenetværk. De har
beføjelse til at give hinanden alle oplysninger
vedrørende faktiske eller retlige forhold, herunder
fortrolige oplysninger. Hvis den kompetente myndighed ikke er
medlem af Det Europæiske Konkurrencenetværk,
fastsætter Kommissionen de nødvendige ordninger for
samarbejde og udveksling af oplysninger om sager vedrørende
håndhævelse af denne forordning og om sådanne
myndigheders håndhævelse af de sager, der er omhandlet
i artikel 1, stk. 6. Kommissionen kan fastsætte sådanne
ordninger i en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel
46, stk. 1, litra l).
2. Hvis en national kompetent myndighed i de medlemsstater, som
håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler,
har til hensigt at iværksætte en undersøgelse af
gatekeepere på grundlag af national ret som omhandlet i
artikel 1, stk. 6, underretter den skriftligt Kommissionen om den
første formelle undersøgelsesforanstaltning
før eller umiddelbart efter påbegyndelsen af en
sådan foranstaltning. Disse oplysninger kan også
gøres tilgængelige for de øvrige medlemsstaters
nationale kompetente myndigheder, der håndhæver de i
artikel 1, stk. 6, omhandlede regler.
3. Hvis en national kompetent myndighed i de medlemsstater, som
håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler,
har til hensigt at pålægge gatekeepere forpligtelser
på grundlag af national ret som omhandlet i artikel 1, stk.
6, meddeler den senest 30 dage inden foranstaltningens vedtagelse
Kommissionen udkastet til foranstaltning samt begrundelsen for
foranstaltningen. I tilfælde af foreløbige
foranstaltninger meddeler den nationale kompetente myndighed i de
medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6,
omhandlede regler, de påtænkte foranstaltninger til
Kommissionen hurtigst muligt og senest umiddelbart efter
vedtagelsen af sådanne foranstaltninger. Disse oplysninger
kan også gøres tilgængelige for de øvrige
medlemsstaters nationale kompetente myndigheder, der
håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede
regler.
4. De i stk. 2 og 3 omhandlede informationsmekanismer finder
ikke anvendelse på afgørelser, der
påtænkes truffet i henhold til nationale
fusionsregler.
5. Oplysninger, der udveksles i henhold til denne artikels stk.
1-3, må kun udveksles og anvendes med henblik på
koordinering af håndhævelsen af denne forordning og de
i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler.
6. Kommissionen kan anmode de nationale kompetente myndigheder i
de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6,
omhandlede regler, om at støtte enhver af dens
markedsundersøgelser i henhold til denne forordning.
7. Hvis en national kompetent myndighed i de medlemsstater, som
håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler,
har kompetence og undersøgelsesbeføjelser hertil i
henhold til national ret, kan den på eget initiativ foretage
en undersøgelse af en eventuel manglende overholdelse af
denne forordnings artikel 5, 6 og 7 på sit område.
Inden den pågældende myndighed træffer en
første formel undersøgelsesforanstaltning,
underretter den skriftligt Kommissionen herom.
Kommissionens indledning af en procedure i henhold til artikel
20 fritager de nationale kompetente myndigheder i de medlemsstater,
som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede
regler, for muligheden for at foretage en sådan
undersøgelse, eller afslutter den, hvis den allerede er i
gang. Disse myndigheder aflægger rapport til Kommissionen om
resultaterne af en sådan undersøgelse for at
støtte Kommissionen i dens rolle som den eneste myndighed,
der har beføjelse til at håndhæve denne
forordning.
Artikel
39
Samarbejde med
nationale retter
1. I sager om anvendelse af denne forordning kan nationale
retter anmode Kommissionen om at fremsende oplysninger, som den er
i besiddelse af, eller dens udtalelse om spørgsmål
vedrørende anvendelsen af denne forordning.
2. Medlemsstaterne sender Kommissionen en kopi af alle
skriftlige domme fra nationale retter, som træffer
afgørelse om anvendelsen af denne forordning. En sådan
kopi fremsendes straks, efter at den fulde dom i skriftlig form er
forkyndt for parterne.
3. Hvis det er nødvendigt med henblik på en
sammenhængende anvendelse af denne forordning, kan
Kommissionen på eget initiativ indgive skriftlige
bemærkninger til nationale retter. Med tilladelse fra den
pågældende ret kan den også fremsætte
mundtlige bemærkninger.
4. Med henblik udelukkende på udarbejdelsen af sine
bemærkninger kan Kommissionen anmode den relevante nationale
ret om at fremsende eller sørge for fremsendelse af
eventuelle dokumenter, der er nødvendige med henblik
på vurdering af sagen, til Kommissionen.
5. Nationale retter må ikke træffe
afgørelser, der er i strid med en afgørelse truffet
af Kommissionen i henhold til denne forordning. De undlader
ligeledes at træffe afgørelser, som vil være i
strid med en afgørelse, som Kommissionen har til hensigt at
træffe i en procedure, som den har indledt i henhold til
denne forordning. Med henblik herpå kan nationale retter
vurdere, om det er nødvendigt at udsætte sagen. Dette
berører ikke nationale retters mulighed for at anmode om
præjudicielle afgørelser i henhold til artikel 267 i
TEUF.
Artikel
40
Gruppe på
højt niveau
1. Kommissionen nedsætter en gruppe på højt
niveau for forordningen om digitale markeder (»gruppen
på højt niveau«).
2. Gruppen på højt niveau består af
følgende europæiske organer og netværk:
a) | Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation |
|
b) | Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse og Det Europæiske
Databeskyttelsesråd |
|
c) | Det Europæiske
Konkurrencenetværk |
|
d) | netværket for
forbrugerbeskyttelsessamarbejde og |
|
e) | Gruppen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester. |
|
3. De europæiske organer og netværk, der er
omhandlet i stk. 2, skal hver især have lige mange
repræsentanter i gruppen på højt niveau. Gruppen
på højt niveau må højst have 30
medlemmer.
4. Kommissionen stiller sekretariatsfunktioner til
rådighed for gruppen på højt niveau for at lette
dens arbejde. Gruppen på højt niveau ledes af
Kommissionen, som deltager i dens møder. Gruppen på
højt niveau træder på Kommissionens anmodning
sammen mindst én gang pr. kalenderår. Kommissionen
indkalder også gruppen til et møde, når
flertallet af gruppens medlemmer anmoder herom for at behandle et
specifikt spørgsmål.
5. Gruppen på højt niveau kan yde rådgivning
og ekspertbistand til Kommissionen på de områder, der
henhører under dens medlemmers kompetencer, herunder:
a) | rådgivning og anbefalinger inden for
rammerne af deres ekspertise, som er relevant for ethvert generelt
spørgsmål vedrørende gennemførelse eller
håndhævelse af denne forordning, eller |
|
b) | rådgivning og ekspertbistand, der
fremmer en ensartet reguleringsmæssig tilgang på
tværs af forskellige reguleringsinstrumenter. |
|
6. Gruppen på højt niveau kan navnlig identificere
og vurdere det nuværende og potentielle samspil mellem denne
forordning og de sektorspecifikke regler, der anvendes af de
nationale myndigheder, som udgør de i stk. 2 omhandlede
europæiske organer og netværk, og forelægge
Kommissionen en årlig rapport, der indeholder en sådan
vurdering og kortlægger potentielle tværgående
reguleringsmæssige spørgsmål. En sådan
rapport kan ledsages af anbefalinger, der tager sigte på at
nå frem til ensartede tværfaglige tilgange og synergier
mellem gennemførelsen af denne forordning og andre
sektorspecifikke forskrifter. Rapporten fremsendes til
Europa-Parlamentet og Rådet.
7. I forbindelse med markedsundersøgelser af nye
tjenester og ny praksis kan gruppen på højt niveauplan
yde ekspertbistand til Kommissionen om behovet for at ændre,
tilføje eller fjerne regler i denne forordning for at sikre,
at digitale markeder i hele Unionen er åbne og
retfærdige.
Artikel
41
Anmodning om en
markedsundersøgelse
1. Tre eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at
indlede en markedsundersøgelse i henhold til artikel 17,
fordi de finder, at der er rimelig grund til at formode, at en
virksomhed bør udpeges som gatekeeper.
2. En eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at
indlede en markedsundersøgelse i henhold til artikel 18,
hvis den eller de finder, at der er rimelig grund til at formode,
at en gatekeeper systematisk har tilsidesat en eller flere af de
forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, og har
fastholdt, styrket eller udvidet sin gatekeeperposition i forhold
til kravene i henhold til artikel 3, stk. 1.
3. Tre eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at
foretage en markedsundersøgelse i henhold til artikel 19,
fordi de finder, at der er rimelig grund til at formode, at:
a) | en eller flere tjenester i den digitale
sektor bør tilføjes til listen over centrale
platformstjenester i artikel 2, nr. 2), eller |
|
b) | en eller flere praksisser ikke
imødegås effektivt af denne forordning og kan
begrænse den frie markedsadgang for så vidt angår
centrale platformstjenester eller være urimelige. |
|
4. Medlemsstaterne fremlægger dokumentation til
støtte for deres anmodninger i henhold til stk. 1, 2 og 3.
For så vidt angår anmodninger i henhold til stk. 3 kan
en sådan dokumentation omfatte oplysninger om nyligt
indførte tilbud vedrørende produkter, tjenester,
software eller funktioner, der giver anledning til
betænkeligheder med hensyn til den frie markedsadgang eller
rimelighed, uanset om de indføres i forbindelse med
eksisterende centrale platformstjenester eller på anden
vis.
5. Inden for fire måneder efter modtagelsen af en
anmodning i henhold til denne artikel undersøger
Kommissionen, om der er rimelig grund til at indlede en
markedsundersøgelse i henhold til stk. 1, 2 eller 3.
Kommissionen offentliggør resultaterne af sin vurdering.
Artikel
42
Gruppesøgsmål
Direktiv (EU) 2020/1828 finder anvendelse på
gruppesøgsmål, som anlægges som følge af
gatekeeperes overtrædelser af bestemmelser i denne
forordning, som skader eller kan skade forbrugernes kollektive
interesser.
Artikel
43
Indberetning af
overtrædelser og beskyttelse af indberettende
personer
Direktiv (EU) 2019/1937 finder
anvendelse på indberetning af alle overtrædelser af
denne forordning og beskyttelse af personer, der indberetter
sådanne overtrædelser.
KAPITEL
VI
AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel 44
Offentliggørelse af
afgørelser
1. Kommissionen offentliggør de afgørelser, som
den træffer i henhold til artikel 3 og 4,
artikel 8, stk. 2, artikel 9, 10, 16-20 og 24,
artikel 25, stk. 1, og artikel 29, 30 og 31.
Ved offentliggørelsen angives parternes navne og
afgørelsens hovedindhold, herunder eventuelle pålagte
sanktioner.
2. Ved offentliggørelsen tages der hensyn til
gatekeeperes eller tredjeparters legitime interesse i beskyttelse
af deres fortrolige oplysninger.
Artikel 45
Prøvelse
ved Domstolen
I overensstemmelse med artikel 261 i TEUF har Domstolen
fuld prøvelsesret vedrørende afgørelser,
hvorved Kommissionen har pålagt bøder eller
tvangsbøder. Den kan annullere, nedsætte eller
forhøje den pålagte bøde eller
tvangsbøde.
Artikel 46
Gennemførelsesbestemmelser
1. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der
fastsætter nærmere bestemmelser om anvendelsen af
følgende:
a) | form, indhold og andre enkeltheder i de
underretninger og meddelelser, der gives i henhold til
artikel 3 |
|
b) | form, indhold og andre enkeltheder i de
tekniske foranstaltninger, som gatekeepere skal gennemføre
for at sikre overensstemmelse med artikel 5, 6 eller 7 |
|
c) | operationelle og tekniske ordninger med
henblik på gennemførelse af interoperabilitet for
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester i
henhold til artikel 7 |
|
d) | form, indhold og andre enkeltheder i den
begrundede anmodning i henhold til artikel 8,
stk. 3 |
|
e) | form, indhold og andre enkeltheder i de
begrundede anmodninger i henhold til artikel 9
og 10 |
|
f) | form, indhold og andre enkeltheder i de
reguleringsmæssige rapporter, der indgives i henhold til
artikel 11 |
|
g) | metoden og proceduren for den reviderede
beskrivelse af teknikker, der anvendes til profilering af
forbrugere, jf. artikel 15, stk. 1; Kommissionen
hører, når den udarbejder et udkast til
gennemførelsesretsakt til dette formål, Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og kan
høre Det Europæiske Databeskyttelsesråd,
civilsamfundet og andre relevante eksperter |
|
h) | form, indhold og andre enkeltheder i de
underretninger og meddelelser, der gives i henhold til
artikel 14 og 15 |
|
i) | den praktiske tilrettelæggelse af
procedurerne vedrørende markedsundersøgelser i
henhold til artikel 17, 18 og 19 og procedurer i henhold
til artikel 24, 25 og 29 |
|
j) | de praktiske ordninger for udøvelse
af retten til at blive hørt, jf. artikel 34 |
|
k) | de praktiske ordninger for vilkårene
for videregivelse, jf. artikel 34 |
|
l) | de praktiske ordninger for samarbejdet og
koordineringen mellem Kommissionen og nationale myndigheder, jf.
artikel 37 og 38, og |
|
m) | de praktiske ordninger for beregning og
forlængelse af frister. |
|
2. Gennemførelsesretsakterne omhandlet i denne artikels
stk. 1, litra a)-k) og m), vedtages efter
rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
Gennemførelsesretsakten omhandlet i denne artikels
stk. 1, litra l), vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 50,
stk. 3.
3. Inden Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter i
henhold til stk. 1, offentliggør den et udkast til
disse og opfordrer alle interesserede parter til at indgive deres
bemærkninger inden udløbet af en frist, som skal
være på mindst en måned.
Artikel 47
Retningslinjer
Kommissionen kan vedtage retningslinjer vedrørende alle
aspekter af denne forordning for at lette en effektiv
gennemførelse og håndhævelse heraf.
Artikel 48
Standardisering
Når det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, kan
Kommissionen bemyndige europæiske
standardiseringsorganisationer til at lette gennemførelsen
af forpligtelserne i denne forordning ved at udarbejde passende
standarder.
Artikel
49
Udøvelse
af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter
tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf.
artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 12, stk. 1, 3 og 4,
tillægges Kommissionen for en periode på fem år
fra den 1. november 2022. Kommissionen udarbejder en rapport
vedrørende delegationen af beføjelser senest ni
måneder inden udløbet af femårsperioden.
Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for
perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller
Rådet modsætter sig en sådan forlængelse
senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 12, stk. 1, 3 og 4,
omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En
afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen
efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller
på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den
berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der
allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører
Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat,
i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle
aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt,
giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse
herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 6
og 7, og artikel 12, stk. 1, 3 og 4, træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse
inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den
pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen
om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets
eller Rådets initiativ.
Artikel
50
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg (»Det
Rådgivende Udvalg for Digitale Markeder«). Dette udvalg
er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i
forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig
procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden
for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt
flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen
for afgivelse af udtalelsen.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i
forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
4. Kommissionen fremsender udtalelsen fra udvalget til
adressaten for en individuel afgørelse sammen med denne
afgørelse. Den offentliggør udtalelsen samt den
individuelle afgørelse under hensyntagen til den legitime
interesse i beskyttelse af forretningshemmeligheder.
Artikel
51
Ændring af
direktiv (EU) 2019/1937
I del I, punkt J, i bilaget til direktiv (EU) 2019/1937
tilføjes følgende nummer:
»iv) | Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og
fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv
(EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale
markeder) (EUT L 265 af 21.9.2022, s. 1).« |
|
Artikel
52
Ændring af
direktiv (EU) 2020/1828
I bilag I til direktiv (EU) 2020/1828 tilføjes
følgende nummer:
»67) | Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og
fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv
(EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale
markeder) (EUT L 265 af 21.9.2022, s. 1).« |
|
Artikel
53
Evaluering
1. Senest den 3. maj 2026 og derefter hvert tredje år
foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og
aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
2. Ved evalueringerne vurderes det, om denne forordnings
formål om at sikre åbne og fair markeder er nået,
og hvilken virkning denne forordning har haft for erhvervsbrugere,
navnlig SMV'er, og slutbrugere. Desuden vurderer Kommissionen, om
anvendelsesområdet for artikel 7 kan udvides til at omfatte
sociale onlinenetværkstjenester.
3. Evalueringerne skal fastslå, om det er
påkrævet at ændre regler, herunder
vedrørende listen over centrale platformstjenester i artikel
2, nr. 2), de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, og
håndhævelsen heraf, for at sikre, at digitale markeder
i hele Unionen er åbne og retfærdige. Efter
evalueringerne træffer Kommissionen de nødvendige
foranstaltninger, hvilket kan omfatte lovgivningsforslag.
4. Medlemsstaternes kompetente myndigheder fremlægger alle
relevante oplysninger, som de har, og som Kommissionen kan
kræve med henblik på udarbejdelse af den rapport, der
er omhandlet i stk. 1.
Artikel 54
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i
kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen
i Den Europæiske Unions
Tidende.
Den finder anvendelse fra den 2.
maj 2023.
Artikel 3, stk. 6
og 7, og artikel 40, 46, 47, 48, 49 og 50 finder dog
anvendelse fra den 1. november 2022, og artikel 42 og 43
finder anvendelse fra den 25. juni 2023.
Hvis den 25. juni 2023 ligger
forud for den anvendelsesdato, der er omhandlet i
nærværende artikels andet afsnit, udskydes anvendelsen
af artikel 42 og 43 dog indtil den i
nærværende artikels andet afsnit omhandlede
anvendelsesdato.
| | | Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. | | Udfærdiget i Strasbourg, den
14. september 2022. |
|
På
Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På
Rådets vegne
M. BEK
Formand
Bilag til forordningen
A. »Generelt«
| 1. | Formålet med dette bilag er at
præcisere metoden til identifikation og beregning af
»aktive slutbrugere« og »aktive
erhvervsbrugere« for hver af de centrale platformstjenester,
der er anført i artikel 2, nr. 2). Det giver en reference,
som gør det muligt for en virksomhed at vurdere, om dens
centrale platformstjenester opfylder de kvantitative
tærskler, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), og
derfor formodes at opfylde kravet i artikel 3, stk. 1, litra b). En
sådan reference vil derfor også være relevant med
henblik på en bredere vurdering i henhold til artikel 3, stk.
8. Det er virksomhedens ansvar at nå frem til den bedst
mulige approksimation i overensstemmelse med de fælles
principper og den specifikke metode, der er fastsat i dette bilag.
Intet i dette bilag er til hinder for, at Kommissionen inden for de
tidsfrister, der er fastsat i denne forordnings relevante
bestemmelser, pålægger den virksomhed, der udbyder
centrale platformstjenester, at fremlægge de oplysninger, der
er nødvendige for at identificere og beregne »aktive
slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere«. Intet i
dette bilag bør udgøre et retsgrundlag for sporing af
brugere. Metoden i dette bilag berører heller ikke de
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, navnlig i artikel
3, stk. 3 og 8, og artikel 13, stk. 3. Navnlig betyder kravet om
overholdelse af artikel 13, stk. 3, også identifikation og
beregning af »aktive slutbrugere« og »aktive
erhvervsbrugere« baseret på enten en præcis
måling eller den bedste tilgængelige approksimation i
overensstemmelse med den faktiske identifikations- og
beregningskapacitet, som den virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, råder over på det relevante
tidspunkt. Disse målinger eller den bedste tilgængelige
approksimation skal være i overensstemmelse med og omfatte
dem, der indberettes i henhold til artikel 15. |
|
| 2. | I artikel 2, nr. 20) og 21),
fastsættes definitionerne af »slutbruger« og
»erhvervsbruger«, som er fælles for alle centrale
platformstjenester. |
|
| 3. | Med henblik på at identificere og
beregne antallet af »aktive slutbrugere« og
»aktive erhvervsbrugere« henviser dette bilag til
begrebet »unikke brugere«. Begrebet »unikke
brugere« omfatter »aktive slutbrugere« og
»aktive erhvervsbrugere«, der kun tælles
én gang med henblik på den relevante centrale
platformstjeneste i løbet af et bestemt tidsrum (dvs. en
måned for »aktive slutbrugere« og et år for
»aktive erhvervsbrugere«), uanset hvor mange gange de
har gjort brug af den relevante centrale platformstjeneste i den
pågældende periode. Dette berører ikke det
forhold, at den samme fysiske eller juridiske person på samme
tid kan være »aktiv slutbruger« eller
»aktiv erhvervsbruger« på forskellige centrale
platformstjenester. |
|
B. »Aktive
slutbrugere«
1. | Antallet af »unikke brugere«
for så vidt angår »aktive slutbrugere«
identificeres i henhold til det mest nøjagtige parameter,
som indberettes af den virksomhed, der udbyder en af de centrale
platformstjenester, nærmere bestemt: | | a. | Det vurderes, at indsamling af data om
anvendelsen af centrale platformstjenester fra miljøer, hvor
brugerne er registreret eller logget på, umiddelbart ville
indebære den laveste risiko for dobbelttælling, f.eks.
i forbindelse med brugeradfærd på tværs af
enheder eller platforme. Virksomheden indgiver derfor aggregerede
anonymiserede data om antallet af unikke slutbrugere pr. respektiv
central platformstjeneste baseret på miljøer, hvor
brugerne er registreret eller logget på, hvis sådanne
data findes. | | b. | I tilfælde af centrale
platformstjenester, som også tilgås af slutbrugere uden
for miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget
på, indgiver virksomheden desuden aggregerede anonymiserede
data om antallet af unikke slutbrugere af den respektive centrale
platformstjeneste baseret på et alternativt parameter, som
også registrerer slutbrugere uden for miljøer, hvor
brugerne er registreret eller logget på, såsom
internetprotokoladresser, cookieidentifikatorer eller andre
identifikatorer såsom
radiofrekvensidentifikationsmærker, forudsat at disse
adresser eller identifikatorer er objektivt nødvendige for
udbuddet af centrale platformstjenester. | 2. | Antallet af »månedlige aktive
slutbrugere« baseres på det gennemsnitlige antal
månedlige aktive slutbrugere i størstedelen af
regnskabsåret. Hensigten med begrebet
»størstedelen af regnskabsåret« er at give
en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, mulighed
for at se bort fra afvigende tal i et givet år. Afvigende tal
betyder i sagens natur tal, der ligger betydeligt uden for de
normale og forventelige tal. En uforudset stigning eller et
uforudset fald i brugerengagementet i løbet af en enkelt
måned i regnskabsåret er et eksempel |
|
C. »Aktive erhvervsbrugere«
Antallet af »unikke brugere« for så vidt
angår »aktive erhvervsbrugere« skal, hvis det er
relevant, fastsættes på kontoniveau, hvor hver
særskilt erhvervskonto, som er knyttet til anvendelsen af en
central platformstjeneste, der udbydes af virksomheden,
udgør én unik erhvervsbruger af den
pågældende centrale platformstjeneste. Hvis begrebet
»erhvervskonto« ikke finder anvendelse på en
given central platformstjeneste, bestemmer den relevante
virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, antallet af
unikke erhvervsbrugere ved at henvise til den relevante
virksomhed.
D. »Indgivelse af
oplysninger«
| 1. | Den virksomhed, der i henhold til
artikel 3, stk. 3, indgiver oplysninger om antallet af
aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere pr. central
platformstjeneste til Kommissionen, er ansvarlig for at sikre, at
disse oplysninger er fuldstændige og nøjagtige. I den
forbindelse gælder følgende: | | | a. | Virksomheden er ansvarlig for at indgive
data for en given central platformstjeneste, som undgår at
fastsætte et for lavt eller for højt antal af aktive
slutbrugere og aktive erhvervsbrugere (f.eks. hvis brugerne
tilgår de centrale platformstjenester på tværs af
forskellige platforme eller enheder). | | | b. | Virksomheden er ansvarlig for at give
præcise og kortfattede redegørelser for den metode,
som er anvendt til at nå frem til oplysningerne, og for
enhver risiko for fastsættelse af et for lavt eller for
højt antal aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere for
en given central platformstjeneste og for de løsninger, der
er valgt for at imødegå denne risiko. | | | c. | Virksomheden giver data, som er baseret
på et alternativt parameter, når Kommissionen har
betænkeligheder med hensyn til nøjagtigheden af de
data, som er indgivet af den virksomhed, der udbyder en eller flere
centrale platformstjenester. | | 2. | Med henblik på beregning af antallet
af »aktive slutbrugere« og »aktive
erhvervsbrugere« gælder følgende: | | | a. | Den virksomhed, som udbyder en eller flere
centrale platformstjenester, må ikke identificere centrale
platformstjenester, der tilhører samme kategori af centrale
platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2), som
særskilte hovedsagelig med den begrundelse, at de udbydes med
forskellige domænenavne, hvad enten der er tale om
landekodetopdomæner (ccTLD'er) eller generiske
topdomæner (gTLD'er), eller geografiske attributter. | | | b. | Den virksomhed, der udbyder en eller flere
centrale platformstjenester, betragter centrale platformstjenester,
som anvendes til forskellige formål af enten deres
slutbrugere eller deres erhvervsbrugere eller begge, som
særskilte centrale platformstjenester, selv om deres
slutbrugere eller erhvervsbrugere kan være de samme, og selv
om de tilhører samme kategori af centrale platformstjenester
i henhold til artikel 2, nr. 2). | | | c. | Den virksomhed, der udbyder en eller flere
centrale platformstjenester, betragter de tjenester som
særskilte centrale platformstjenester, som den
pågældende virksomhed tilbyder på en integreret
måde, men som: | | | | i) | ikke tilhører samme kategori af
centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2),
eller | | | | ii) | anvendes til forskellige formål af
enten deres slutbrugere eller deres erhvervsbrugere eller begge,
selv om deres slutbrugere og erhvervsbrugere kan være de
samme, og selv om de tilhører samme kategori af centrale
platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2). |
|
E. »Specifikke
definitioner«
Nedenstående tabel indeholder specifikke definitioner af
»aktive slutbrugere« og »aktive
erhvervsbrugere« for hver enkelt central
platformstjeneste.
Centrale
platformstjenester | Aktive
slutbrugere | Aktive
erhvervsbrugere | Onlineformidlingstjenester | Antal unikke slutbrugere, der mindst
én gang i løbet af en måned har gjort brug af
onlineformidlingstjenesten, f.eks. ved aktivt at logge på,
foretage en søgning, klikke eller scrolle, eller mindst
én gang i løbet af en måned har
gennemført en transaktion via
onlineformidlingstjenesten. | Antal unikke erhvervsbrugere, som i
løbet af hele året har haft mindst ét element
opført i onlineformidlingstjenesten, eller som i
løbet af året har gennemført en transaktion,
der var muliggjort af onlineformidlingstjenesten. | Onlinesøgemaskiner | Antal unikke slutbrugere, der mindst
én gang i løbet af en måned har gjort brug af
onlinesøgemaskinen, f.eks. ved at foretage en
søgning. | Antal unikke erhvervsbrugere med
forretningswebsteder (dvs. websted, der anvendes i
erhvervsmæssigt eller professionelt øjemed), der i
løbet af året er indekseret af
onlinesøgemaskinen eller er indgået i
onlinesøgemaskinens indeks. | Sociale
onlinenetværkstjenester | Antal unikke slutbrugere, der mindst
én gang i løbet af en måned har gjort brug af
den sociale onlinenetværkstjeneste, f.eks. ved aktivt at
logge på, åbne en side, scrolle, klikke, like, foretage
en søgning, poste eller kommentere. | Antal unikke erhvervsbrugere, som er
opført på en erhvervsliste eller har en erhvervskonto
hos den sociale onlinenetværkstjeneste, og på en
hvilken som helst måde mindst én gang i løbet
af året har gjort brug af tjenesten, f.eks. ved aktivt at
logge på, åbne en side, scrolle, klikke, like, foretage
en søgning, poste, kommentere eller bruge dens
erhvervsværktøjer. | Videodelingsplatformstjenester | Antal unikke slutbrugere, der mindst
én gang i løbet af en måned har gjort brug af
videodelingsplatformstjenesten, f.eks. ved at spille et segment af
et audiovisuelt indhold, foretage en søgning eller uploade
et stykke audiovisuelt indhold, herunder navnlig brugergenererede
videoer. | Antal unikke erhvervsbrugere, der i
løbet af året har leveret mindst ét stykke
audiovisuelt indhold, der er uploadet eller spillet på
videodelingsplatformstjenesten. | Nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester | Antal unikke slutbrugere, der mindst
én gang i løbet af en måned har indledt eller
på en hvilken som helst måde deltaget i kommunikation
via den nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjeneste. | Antal unikke erhvervsbrugere, der mindst
én gang i løbet af året har anvendt en
erhvervskonto eller på anden vis indledt eller på en
hvilken som helst måde deltaget i kommunikation via den
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjeneste for
at kommunikere direkte med en slutbruger. | Styresystemer | Antal unikke slutbrugere, der har anvendt
en enhed med styresystemet, som mindst én gang i
løbet af en måned er blevet aktiveret, opdateret eller
brugt. | Antal unikke udviklere, som i løbet
af året har offentliggjort, opdateret eller tilbudt mindst
én softwareapplikation eller mindst ét
softwareprogram ved hjælp af styresystemets
programmeringssprog eller eventuelle
softwareudviklingsværktøjer i styresystemet, eller som
på en hvilken som helst måde kører på
det. | Digitale assistenter | Antal unikke slutbrugere, der mindst
én gang i løbet af en måned har gjort brug af
den digitale assistent på en hvilken som helst måde,
såsom f.eks. ved at aktivere den, stille et
spørgsmål, tilgå en tjeneste gennem en kommando
eller kontrollere en intelligent enhed i hjemmet. | Antal unikke udviklere, som i løbet
af året har tilbudt mindst én softwareapplikation til
en digital assistent eller en funktionalitet med henblik på
at gøre en eksisterende softwareapplikation
tilgængelig via den digitale assistent. | Webbrowsere | Antal unikke slutbrugere, der mindst
én gang i løbet af en måned har gjort brug af
webbrowseren, f.eks. ved at foretage en søgning eller
indsætte en webstedsadresse i webbrowserens URL-felt. | Antal unikke erhvervsbrugere, hvis
forretningswebsteder (dvs. websted, der anvendes i
erhvervsmæssigt eller professionelt øjemed) mindst
én gang i løbet af året er blevet tilgået
via webbrowseren, eller som i løbet af året har
tilbudt en plug-in, en udvidelse eller add-ons, der anvendes
på webbrowseren. | Cloudcomputingtjenester | Antal unikke slutbrugere, der mindst
én gang i løbet af en måned har gjort brug af
en hvilken som helst cloudcomputingtjeneste fra den
pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester mod en
hvilken som helst form for vederlag, uanset om vederlaget blev
udbetalt samme måned. | Antal unikke erhvervsbrugere, der i
løbet af året har udbudt cloudcomputingtjenester, der
er hostet i cloudinfrastrukturen hos den pågældende
udbyder af cloudcomputingtjenester. | Onlinereklametjenester | For proprietært salg af
reklameplads: Antal unikke slutbrugere, der mindst
én gang i løbet af en måned har været
udsat for en annonceeksponering. For reklameformidlingstjenester (herunder
reklamenetværk, reklamebørser og eventuelle andre
reklameformidlingstjenester): Antal unikke slutbrugere, der mindst
én gang i løbet af en måned har været
udsat for en annonceeksponering, som har udløst
reklameformidlingstjenesten. | For proprietært salg af
reklameplads: Antal unikke annoncører, der i
løbet af året har haft mindst én
annonceeksponering. For reklameformidlingstjenester (herunder
reklamenetværk, reklamebørser og eventuelle andre
reklameformidlingstjenester): Antal unikke erhvervsbrugere (herunder
annoncører, udgivere eller andre formidlere), som i
løbet af året har interageret via eller er blevet
betjent af reklameformidlingstjenesten. |
|
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets baggrund og
formål | 3. | Lovforslagets hovedpunkter | | 3.1. | Formål | | | 3.1.1. | Gældende ret | | | 3.1.2. | Forordningen om digitale markeder | | | 3.1.3. | Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 3.2. | Undersøgelser af gatekeeperes
eventuelle manglende overholdelse af forordningen om digitale
markeder artikel 5, 6 og 7, jf. forordningens artikel 38, stk.
7 | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Forordningen om digitale markeder | | | 3.2.3. | Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 3.3. | Anmodning om markedsundersøgelse
til Kommissionen (jf. forordningens artikel 41) | | | 3.3.1. | Gældende ret | | | 3.3.2. | Forordningen om digitale markeder | | | 3.3.3. | Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 4. | Forholdet til offentlighedsloven og
databeskyttelsesforordningen | 5. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 7. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 8. | Klimamæssige konsekvenser | 9. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 10. | Forholdet til EU-retten | 11. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 12. | Sammenfattende skema | | |
|
1. Indledning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af
14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale
sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU)
2020/1828 (forordningen om digitale markeder) trådte i kraft
den 1. november 2022. Forordningen fandt anvendelse fra den 2. maj
2023.
Forordningen har til formål at bidrage til et
velfungerende indre marked ved at fastsætte regler, der
sikrer åbenhed og retfærdighed for markederne i den
digitale sektor i almindelighed og for erhvervsbrugere og
slutbrugere af centrale platformstjenester, som udbydes af
gatekeepere, i særdeleshed. En gatekeeper er en virksomhed,
der udbyder centrale platformstjenester, og som er udpeget af
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) i henhold til artikel 3
i forordningen. Dette indebærer, at en virksomhed udpeges som
gatekeeper, hvis den har en betydelig indvirkning på det
indre marked, den udbyder en central platformstjeneste, der er en
vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til
slutbrugerne, og den har en grundfæstet og varig stilling i
sine aktiviteter, eller det kan forventes, at den vil få en
sådan stilling i nær fremtid.
Digitale platforme spiller en vigtig rolle i dansk
økonomi, idet de skaber mulighed for, at et stort antal af
erhvervsbrugere kan nå ud til slutbrugere i Danmark og
internationalt på forskellige markeder. Det gør de
blandt andet via digitale teknologier og løsninger, som
platformsudbydere stiller til rådighed for erhvervs- og
slutbrugere på forskellige måder.
Flere af gatekeeperne udøver desuden kontrol over hele
platformsøkosystemer med forskellige tjenester og produkter
i den digitale økonomi. Dette indebærer, at disse
virksomheder og de centrale platformstjenester, de udbyder,
strukturelt er vanskelige at udfordre eller konkurrere med for
eksisterende eller nye markedsaktører. Erhvervs- og
slutbrugere af disse tjenester stilles dermed i en svag position i
forhold til at kunne lægge pres på udbyderne af disse
tjenester, hvis for eksempel priser, vilkår og betingelser
for at benytte tjenesterne er urimelige eller
uretfærdige.
Forordningen fastsætter dermed en række
forpligtelser, som de udpegede gatekeepere skal overholde i forhold
til de af deres centrale platformstjenester, der bliver
anført af Kommissionen i forbindelse med udpegelsen, for at
sikre, at disse ikke udnytter deres stærke markedsposition
over for erhvervs- og slutbrugere samt eksisterende og potentielle
konkurrenter. Forordningen forfølger dermed et mål,
som er et supplement til, men forskelligt fra konkurrencereglernes
formål om at sikre virksom konkurrence på ethvert
givent marked. Det følger deraf, at forordningen ikke
berører anvendelsen af artikel 101 og 102 TEUF eller
konkurrenceloven.
Formålet med lovforslaget er dels at sikre, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får kompetence og
beføjelser til at foretage undersøgelser af
gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af forpligtelserne i
forordningens artikel 5, 6 og 7 i Danmark, dels at fastslå,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil være den kompetente
myndighed i Danmark, der, evt. sammen med andre medlemsstater, kan
anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i
henhold til forordningens artikel 41.
Lovforslaget supplerer således forordningen og bidrager
til at understøtte Kommissionens håndhævelse af
forordningen. Forordningens artikel 38, stk. 7, giver mulighed for,
at medlemsstaterne kan indføre de pågældende
kompetencer og undersøgelsesbeføjelser til de
nationale konkurrencemyndigheder. Ved at benytte denne mulighed
styrker lovforslaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mulighed
for at bidrage aktivt til at varetage danske erhvervs- og
slutbrugeres interesser, når de benytter gatekeepernes
platformstjenester. Styrelsen kan således foretage
undersøgelser og oversende rapporter til Kommissionen
på basis af styrelsens indgående kendskab til dels
forordningen, dels det danske marked og danske forhold. Disse
undersøgelser kan f.eks. foretages på styrelsens eget
initiativ eller på baggrund af en klage fra danske erhvervs-
og/eller slutbrugere af gatekeeperes centrale
platformstjenester.
Dertil styrkes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens muligheder
for effektivt at støtte Kommissionens
håndhævelse af forordningen samt bidrage til, at
Danmark som medlemsstat opfylder princippet om loyalt samarbejde
med Unionen ifølge Traktaten om Den Europæiske Union
(herefter "EU-Traktaten"), jf. artikel 4.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Forordningen om digitale markeder gælder umiddelbart i
Danmark og skal ikke gennemføres i national ret, jf.
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(herefter "EUF-Traktaten") artikel 288.
Kommissionen er den eneste myndighed, der har beføjelse
til at håndhæve forordningen om digitale markeder. Det
følger dog af forordningens artikel 38, stk. 7, at hvis en
national kompetent myndighed, der håndhæver
konkurrencereglerne, har kompetence og
undersøgelsesbeføjelser hertil i henhold til national
ret, kan myndigheden på eget initiativ foretage en
undersøgelse af en gatekeepers eventuelle manglende
overholdelse af forordningens artikel 5, 6 og 7 på sit
område. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den nationale
kompetente myndighed, der håndhæver konkurrencereglerne
i Danmark, men har ikke kompetence eller
undersøgelsesbeføjelser til at foretage sådanne
undersøgelser i henhold til national ret.
Det følger endvidere af forordningens artikel 41, at en
eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at indlede en
markedsundersøgelse i henhold til forordningens artikel 17
(udpegelse af gatekeepere), artikel 18 (gatekeeperes systematiske
manglende overholdelse) og artikel 19 (nye tjenester og ny
praksis). I relation til forordningens artikel 41 foreslås
det at udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som den kompetente
myndighed.
Gengivelsen af forordningen i lovens bilag og i visse
bestemmelser er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed og virkning
i Danmark.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Formål
3.1.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler
for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser til at
foretage undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende
overholdelse af forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og
7.
3.1.2. Forordningen om digitale markeder
Det følger af forordningen
om digitale markeder, at Kommissionen er den eneste myndighed, der
har bemyndigelse til at håndhæve forordningen, men at
det for at understøtte Kommissionen i dens
håndhævelse er muligt for medlemsstaterne at bemyndige
de kompetente myndigheder, der håndhæver
konkurrencereglerne, til at foretage undersøgelser
vedrørende gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af
visse forpligtelser i henhold til forordningen.
Forordningen regulerer centrale platformstjenester, der udbydes
eller tilbydes af gatekeepere til erhvervsbrugere, som er etableret
i Unionen, eller slutbrugere, der er etableret eller befinder sig i
Unionen, uanset gatekeeperens etableringssted eller hjemsted, og
uanset hvilken lovgivning der i øvrigt finder anvendelse
på leveringen af tjenester. Centrale platformstjenester kan
f.eks. være onlineformidlingstjenester, herunder f.eks.
onlinemarkedspladser og softwareapplikationsbutikker, sociale
netværk, søgemaskiner, operativsystemer,
onlinereklame-, cloudcomputing- og videodelingstjenester, så
længe udbyderen lever op til definitionen af gatekeeper.
Forordningen om digitale markeder fastsætter en
række snævert definerede objektive kriterier for,
hvornår en udbyder af centrale platformstjenester kan
betegnes som en gatekeeper. En gatekeeper er en virksomhed, som er
udpeget som sådan af Kommissionen i henhold til forordningens
artikel 3, når den har en betydelig indvirkning på EU's
indre marked, den udbyder en eller flere centrale
platformstjenester, og den har en grundfæstet og varig
stilling i sine aktiviteter, eller det kan forventes, at den vil
få en sådan stilling i nær fremtid.
Forordningens artikel 5, 6 og 7 fastsætter en lang
række forpligtelser, som de udpegede gatekeepere skal
overholde. Forpligtelserne skal bidrage til at sikre, at de
markeder, hvor gatekeepere er til stede, er åbne og fair ved
at pålægge gatekeepere en række krav, f.eks.
vedrørende behandling af adgang til samt portabilitet af
data, forbud mod fastlåsningspraksisser, krav til transparens
i forhold til annoncerende virksomheder og krav til
interoperabilitet mellem digitale tjenester.
3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som anført spiller digitale platforme en vigtig rolle i
dansk økonomi, idet de skaber muligheder for, at et stort
antal erhvervsbrugere kan nå ud til slutbrugere i Danmark og
internationalt på forskellige markeder.
Et mindre antal store virksomheder forbinder mange
erhvervsbrugere med mange slutbrugere via deres digitale platforme,
herunder især via centrale platformstjenester som defineret i
forordningen om digitale markeder artikel 2, nr. 2. Disse
platformstjenesters størrelse i forhold til især antal
brugere, interaktioner, transaktioner og omsætning gør
de virksomheder, der udbyder disse tjenester, i stand til at
udnytte konkurrencefordele såsom netværkseffekter,
stordriftsfordele og adgang til store mængder data. Nogle af
disse virksomheder udøver derudover kontrol med hele
platformsøkosystemer med forskellige tjenester og
produkter i den digitale økonomi.
Samlet set indebærer det, at disse virksomheder og de
centrale platformstjenester, de udbyder, strukturelt er vanskelige
at udfordre eller konkurrere med for eksisterende eller nye
markedsaktører. Den frie markedsadgang kan navnlig
indskrænkes som følge af høje adgangsbarrierer,
f.eks. høje investeringsomkostninger, adgang til data eller
manglende interoperabilitet og/eller exitbarrierer, f.eks. ved at
høje investeringsomkostninger ikke eller vanskeligt kan
genindtjenes i tilfælde af exit fra markedet.
Resultatet heraf er, at risikoen øges for, at de
underliggende markeder, hvor centrale platformstjenester er vigtige
gateways for virksomheder og forbrugere, ikke fungerer effektivt.
Forordningen om digitale markeder fastsætter derfor en
række fuldt harmoniserede forpligtelser for gatekeepere for
at sikre åbne og fair markeder i EU, hvor gatekeeperes
centrale platformstjenester er vigtige gateways for
virksomheder og forbrugere. Når Kommissionen udpeger en
gatekeeper efter forordningens artikel 3, anfører den
også den eller de af gatekeeperens centrale
platformstjenester, for hvilken eller hvilke gatekeeperen skal
overholde forpligtelserne i forordningens artikel 5, 6 og 7.
Med henblik på at sikre en effektiv
håndhævelse af forordningen ved at understøtte
Kommissionen i dens rolle som enehåndhæver af
forordningen, foreslås det at give Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen følgende kompetencer.
For det første gives styrelsen kompetence til at foretage
undersøgelser af en eventuel manglende overholdelse af
forordningens artikel 5, 6 og 7 for så vidt angår
centrale platformstjenester, der udbydes eller tilbydes af
gatekeepere til erhvervsbrugere, som er etableret i Danmark, eller
slutbrugere, som er etableret eller befinder sig i Danmark, uanset
gatekeepernes etableringssted eller hjemsted, og uanset hvilken
lovgivning, der i øvrigt finder anvendelse på
leveringen af tjenester.
For det andet udpeges styrelsen som den kompetente myndighed i
Danmark, som kan anmode Kommissionen om at indlede en
markedsundersøgelse, herunder fremlægge dokumentation
til støtte for en sådan anmodning, eventuelt i
samarbejde med andre medlemsstater.
3.2. Undersøgelser af gatekeeperes eventuelle
manglende overholdelse af forordningen om digitale markeder artikel
5, 6 og 7, jf. forordningens artikel 38, stk. 7
3.2.1. Gældende ret
Som nævnt i afsnit 3.1.1. er der på nuværende
tidspunkt ikke fastsat regler for Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens beføjelser til at foretage
undersøgelser af eventuel manglende overholdelse af
forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og 7.
3.2.2. Forordningen om digitale markeder
Det følger af forordningen om digitale markeder artikel
38, stk. 7, at hvis en national kompetent myndighed, der
håndhæver konkurrenceregler, som nærmere
defineret i forordningens artikel 1, stk. 6, har kompetence og
undersøgelsesbeføjelser hertil i henhold til national
ret, kan myndigheden på eget initiativ foretage en
undersøgelse af en eventuel manglende overholdelse af
forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og 7 på sit
område.
3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Kommissionen håndhæver forordningen, men med
lovforslaget vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på eget
initiativ kunne foretage undersøgelser af gatekeeperes
eventuelle manglende overholdelse af forpligtelserne i
forordningens artikel 5, 6 og 7, jf. forordningens artikel 38, stk.
7.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en sådan
undersøgelsesbeføjelse for Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen vil styrke overholdelsen af forordningen om
digitale markeder samt understøtte Kommissionens
håndhævelse af forordningen i forhold til
erhvervsbrugeres og slutbrugeres problemer på det danske
marked, som stammer fra gatekeepers manglende overholdelse af
forordningens artikel 5, 6 og 7.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indgående kendskab til
forordningens forpligtelser samt erfaring fra lignende typer af
undersøgelser i henhold til konkurrencereglerne, vil blive
inddraget i undersøgelserne. Oversendelse af styrelsens
undersøgelser vil give Kommissionen indgående viden om
effekten af en eventuelt manglende overholdelse af de
pågældende forpligtelser i forordningen for
erhvervsbrugere og slutbrugere på det danske marked. Dette er
især relevant i situationer, hvor gatekeepere har forskellige
forretningsbetingelser og praksisser i forskellige medlemsstater,
jf. forordningens præambelbetragtning (7).
Endvidere vil lovforslaget tydeliggøre, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har hjemmel til at videresende information
til Kommissionen, herunder i situationer hvor Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har foretaget en indledende undersøgelse
af en eventuel overtrædelse af konkurrenceloven, men hvor der
viser sig at være tale om en eventuel overtrædelse af
forordningen om digitale markeder. Yderligere vil Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens med forslaget få indblik i, hvordan
gatekeepere og deres centrale platformstjenester påvirker
forskellige markeder i Danmark. Ydermere kan lovforslaget have en
præventiv effekt over for gatekeepere, som i henhold til
forordningen kan ifalde bøde for overtrædelser af
forordningen.
Den foreslåede beføjelse vil medføre, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får mulighed for at
foretage undersøgelser af en gatekeepers eventuelle
manglende overholdelse af forordningen om digitale markeder artikel
5, 6 og 7, jf. forordningens artikel 38, stk. 7, herunder ved at
kunne kræve oplysninger m.v. af en virksomhed,
virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person, samt
ved at kunne gennemføre interviews med enhver fysisk og
juridisk person, der samtykker hertil.
3.3. Anmodning
om markedsundersøgelse til Kommissionen (jf. forordningens
artikel 41)
3.3.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke udpeget en
kompetent myndighed i forhold til anmodninger til Kommissionen om
at indlede en markedsundersøgelse i henhold til
forordningens artikel 17, 18 og 19.
3.3.2. Forordningen om digitale markeder
Det følger af forordningen om digitale markeder artikel
41, stk. 1-3, at en eller flere medlemsstater kan anmode
Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i henhold
til forordningens artikel 17, 18 og 19. Medlemsstaterne skal
fremlægge dokumentation til støtte for sådanne
anmodninger, jf. forordningens artikel 41, stk. 4.
3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det følger af forordningen om digitale markeder artikel
41, at medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at indlede en
markedsundersøgelse i en række tilfælde, f.eks.
om en virksomhed skal udpeges som gatekeeper, eller om en digital
tjeneste bør tilføjes listen over centrale
platformstjenester i forordningens artikel 2. Medlemsstaterne skal
fremlægge dokumentation til støtte for deres
anmodninger.
Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
udpeges som den kompetente myndighed i Danmark i forhold til, efter
godkendelse fra Konkurrencerådet, at anmode Kommissionen om,
at den indleder en markedsundersøgelse efter forordningens
artikel 41.
Erhvervsministeriet vurderer, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen er bedst egnet til at fremsætte disse
anmodninger til Kommissionen, herunder til at fremlægge
understøttende dokumentation for anmodningerne og samarbejde
med kompetente myndigheder i andre medlemsstater. Da forordningens
eksplicitte formål er at supplere konkurrencereglerne, vil
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen være den rette myndighed
til at understøtte Kommissionens håndhævelse af
forordningen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har erfaring med
lignende undersøgelser af ensidig adfærd,
markedspositioner, markedsadgang, mv. i forbindelse med
håndhævelse af konkurrenceloven og forordning (EU)
2019/1150 (Platform to business-forordningen).
Andre danske myndigheder kan rette henvendelse til Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, hvis de finder, at Kommissionen bør
anmodes om at indlede en markedsundersøgelse efter
forordningens artikel 41. Det er Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, der efter godkendelse af Konkurrencerådet
afgør, hvorvidt Kommissionen skal anmodes om at indlede en
markedsundersøgelse på basis af sådanne
oplysninger.
4. Forholdet
til offentlighedsloven og databeskyttelsesforordningen
Det foreslås med lovforslaget, at offentlighedslovens
regler samt databeskyttelsesforordningens bestemmelser om
oplysningspligt og indsigtsret, jf. artikel 13-15, ikke skal finde
anvendelse i sager og undersøgelser efter loven.
Konkurrencelovens § 13 indeholder en bestemmelse om, at
offentlighedsloven som udgangspunkt ikke finder anvendelse på
sager og undersøgelser efter loven. Af bemærkningerne
til konkurrenceloven fremgår, at hensynet bag bestemmelsen
er, at Konkurrencerådet i sager efter konkurrenceloven i
betydeligt omfang kommer i besiddelse af en lang række
oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, om
markedsaktører, jf. FT 2009-10, tillæg A, L 109 som
fremsat, s. 21. Såfremt disse oplysninger var underlagt
offentlighedslovens regler, ville der herved blive offentlighed
omkring flere oplysninger end nødvendigt og gavnligt med
henblik på fremme af den effektive konkurrence.
Konkurrencelovens § 13 a indeholder en bestemmelse, som
undtager retten til oplysningspligt og indsigtsret efter
databeskyttelsesforordningens artikel 13-15. Det kan være
skadeligt i forhold til fortrolige oplysninger om
markedsaktører, hvis f.eks. medarbejdere fra én
virksomhed i medfør af databeskyttelsesforordningen kan
få ret til oplysning om eller indsigt i, hvorvidt der er
registreret oplysninger om den pågældende medarbejder i
materiale indhentet fra en anden virksomhed.
Hensynet bag konkurrencelovens § 13 gælder ligeledes
for information indhentet eller modtaget i medfør af denne
lov, hvorfor en lignende undtagelse fra offentlighedsloven
bør finde anvendelse for at undgå offentlighed omkring
flere oplysninger end nødvendigt og gavnligt med henblik
på at understøtte Kommissionens
håndhævelse af forordningen om digitale markeder.
Det vil ikke nødvendigvis fra begyndelsen af en ny
undersøgelsessag kunne fastslås, om en gatekeepers
adfærd kan være i strid med forordningen om digitale
markeder, konkurrencereglerne eller begge dele. Det vil derfor
kunne forekomme, at oplysninger fra en sag på
konkurrenceområdet vil kunne være af relevans for
sagsbehandling efter denne lov, ligesom det vil kunne forekomme, at
oplysninger modtaget eller indhentet i medfør af denne lov
kan være af relevans for sagsbehandlingen efter
konkurrenceloven. Et forskelligartet regelsæt mellem denne
lov og konkurrenceloven i relation til offentlighedsloven vil
føre til en udhuling af hensynet bag konkurrencelovens
§ 13. Det bør således ikke være muligt at
få indsigt i oplysninger, når de samme oplysninger er
undtaget efter konkurrenceloven.
På samme vis vil et forskelligartet regelsæt mellem
denne lov og konkurrenceloven i relation til undtagelse fra
oplysningspligten efter artikel 13-14 eller indsigtsretten efter
artikel 15 i databeskyttelsesforordningen føre til en
udhuling af hensynet bag konkurrencelovens § 13 a.
Af hensyn til formålet med denne lov er det derfor
vigtigt, at hverken offentlighedsloven eller
databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 fører til en
udhuling af, at sager og undersøgelser efter
konkurrenceloven netop er undtaget fra aktindsigt, oplysningspligt
og indsigt.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører begrænsede økonomiske
konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget skønnes at
kræve gennemsnitligt 1 årsværk, hvilket afholdes
inden for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens eksisterende ramme.
Det er ligeledes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at
varetagelsen af forordningen om digitale markeder og loven kan ske
inden for rammerne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
eksisterende IT-systemer. Der er ikke nogen økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regioner og
kommuner.
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at
lovforslaget overholder de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning.
I forhold til princip 3 om automatiseret behandling vurderer
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at undersøgelser af
gatekeeperes eventuelle manglende overholdelse af forordningens
forpligtelser altid i høj grad vil kræve skøn
eller vurderinger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens side.
Derudover skal ethvert krav om oplysninger stå i rimeligt
forhold til formålet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vurderer dermed ikke, at administrationen af loven er velegnet til
automatiseret behandling, herunder f.eks. ved at
pålægge en virksomhed løbende at indsende
oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er
særligt relevant, idet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
medfør af loven vil kunne indsamle data fra virksomheder i
forbindelse med undersøgelser af gatekeeperes eventuelle
manglende overholdelse af en række af forordningens
forpligtelser. Det er vurderingen, at lovforslaget efterlever
princippet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har erfaring med, og
etablerede processer for, opbevaring og behandling af data,
herunder fortrolige og følsomme data, i forbindelse med
håndhævelsen af f.eks. konkurrenceloven. Disse
erfaringer og processer vil blive anvendt ved Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens indhentelse af oplysninger efter denne lov.
Behandling af eventuelle personoplysninger vil altid ske under
iagttagelse af gældende lovgivning, herunder forordning (EU)
2016/679 (databeskyttelsesforordningen) samt databeskyttelsesloven.
I denne forbindelse bemærkes, at i sager og
undersøgelser efter dette lovforslag finder reglerne om
oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i
databeskyttelsesforordningen ikke anvendelse, jf.
bemærkninger til lovforslagets § 8.
I forhold til princip 7 om at forebygge snyd og fejl giver
lovforslaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at
indhente og behandle oplysninger fra offentligt tilgængelige
registre og andre offentligt tilgængelige datakilder for at
forebygge snyd og fejl. Eventuelle proceskrav hindrer ikke effektiv
it-anvendelse i forbindelse med administrationen af loven.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil medføre meget begrænsede
økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet
som helhed. For de virksomheder, der skal udlevere oplysninger, vil
omkostningerne primært bestå i interne omkostninger til
f.eks. at svare på spørgsmål og dataanmodninger
fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Der vil i så fald
være tale om oplysninger, som virksomheden allerede ligger
inde med, og de administrative byrder antages derfor at være
begrænsede.
For så vidt angår den del af lovforslaget som
omhandler, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne anmode
Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse efter
forordningens artikel 17, 18 og 19, har forslaget ikke
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget har ikke innovations- og
iværksættermæssige konsekvenser.
Angående de fem principper for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering, kan det ikke afvises, at lovforslaget
er i strid hermed. Det skyldes, at forordningen giver mulighed for,
men ikke forpligter medlemsstaterne til at indføre
bestemmelserne i lovforslaget. Det bemærkes dog, at
lovforslaget supplerer forordningen, idet forordningen gælder
umiddelbart i Danmark og øvrige medlemsstater og at
lovforslaget medfører, at Danmark lever op til forpligtelsen
om, at den nationale konkurrencemyndighed mere effektivt skal
understøtte Kommissionens håndhævelse af
forordningen.
Efter det første princip skal national regulering som
udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i
EU-reguleringen. Med lovforslaget styrkes Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens muligheder for at varetage danske erhvervs- og
slutbrugeres interesser, når de benytter gatekeepernes
platforme og risikerer at blive udsat for adfærd eller
betingelser, der er i strid med forordningen. Desuden sikrer
lovforslaget, at Danmark støtter Europa-Kommissionens
håndhævelse af forordningen i overensstemmelse med
Danmarks traktatretlige forpligtelse hertil. Lovforslaget går
dog, formelt set, videre en forordningens minimumskrav, idet
forordningen ikke direkte forpligter medlemsstaterne til at
indføre denne hjemmel i national ret.
Efter det andet princip, skal danske virksomheder ikke stilles
dårligere i den internationale konkurrence pga. mere
byrdefuld regulering end i sammenlignelige EU-medlemsstater. Udover
at byrderne for erhvervslivet forventes at være meget
begrænsede ifølge lovforslaget, vil Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen være begrænset i sin evne til aktivt
at varetage danske erhvervs- og slutbrugeres interesser, når
de benytter gatekeepernes platforme, hvis lovforslaget ikke
gennemføres. Flere EU-medlemsstater, f.eks. Tyskland,
Holland og Frankrig, vil indføre de samme bestemmelser i
national lovgivning.
Efter det tredje princip skal fleksibilitet og
undtagelsesmuligheder i EU-regulering benyttes. Lovforslaget
indebærer, at Danmark benytter forordningens muligheder i
artikel 38, stk. 7 til på eget initiativ at foretage
undersøgelser af gatekeeperes eventuelle manglende
overholdelse af forordningen, f.eks. på basis af en klage fra
danske erhvervs- eller slutbrugere. Hvis forordningens muligheder
til sådanne undersøgelser ikke udnyttes, vil
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene have mulighed for at
videresende klager til Kommissionen, som vurderer hvordan sagen
skal håndteres. Ved at benytte forordningens mulighed, kan
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen derimod udarbejde og oversende
rapporter til Kommissionen, på basis af styrelsens
indgående kendskab til dels forordningen og dens
fortolkninger, dels det danske marked og andre relevante danske
forhold.
Efter det fjerde princip skal EU-regulering implementeres gennem
alternativer til national regulering, i det omfang det er muligt og
hensigtsmæssigt. Der er ikke alternativer til at give
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de pågældende
kompetencer og undersøgelsesbeføjelser, end gennem
national regulering.
Efter det femte princip skal byrdefuld EU-regulering træde
i kraft senest muligt. Forordningen fandt anvendelse fra 2. maj
2023 og Kommissionen forventer, at de første gatekeepere vil
blive udpeget omkring september 2023. De udpegede gatekeepere skal
overholde forordningens forpligtelser fra og med marts 2024. Det
vurderes, at en typisk undersøgelse af en gatekeepers
eventuelle manglende overholdelse af forordningen vil skulle
gennemføres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden for,
i det mindste, et par måneder, hvorefter den skal oversendes
til Kommissionen. Kommissionen skal derefter gennemføre den
håndhævelsesproces den finder passende i den
pågældende sag, før den træffer en
afgørelse. Dermed er lovforslagets
ikrafttrædelsesdato, den 1. januar 2024, i hvert fald ikke
tidligere end nødvendigt for at opnå formålene
med lovforslaget.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
10. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de
kompetencer og beføjelser, som er omhandlet i forordningen
om digitale markeder artikel 38, stk. 7, for at styrke
overholdelsen af forpligtelsen til at støtte Kommissionen i
dens rolle som enehåndhæver af forordningen samt
udpeger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som den kompetente
myndighed i Danmark, der kan anmode Kommissionen om at indlede
markedsundersøgelser ifølge forordningens artikel
41.
Med de foreslåede beføjelser er der i vidt omfang
tale om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får samme
beføjelser til at indhente oplysninger som på P2B-
(platform to business) og betalingsområdet.
Lovforslaget supplerer forordningen, ved at benytte muligheden i
forordningens artikel 38, stk. 7, for medlemsstaterne til at
tillægge nationale konkurrencemyndigheder de
pågældende kompetencer og
undersøgelsesbeføjelser, men alene giver mulighed
herfor. Der er dog ikke tale om implementering af EU-regulering, da
forordningen gælder direkte i alle medlemsstater.
Medlemsstaterne, herunder især de nationale
konkurrencemyndigheder, er derimod forpligtet til at
understøtte Kommissionens håndhævelse af
forordningen, jf. forordningens artikel 38, stk. 6-7,
præambelbetragtning 90 og 91, samt den generelle
loyalitetsprincip i EUF-Traktaten, artikel 4. Mulighederne for at
understøtte Kommissionens håndhævelse af
forordningen styrkes med lovforslaget for så vidt angår
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som national
konkurrencemyndighed og Danmark som medlemsstat.
Dertil styrker lovforslaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
muligheder for aktivt at bidrage til at varetage danske erhvervs-
og slutbrugeres interesser, når de benytter gatekeepernes
platformstjenester, ved at styrelsen kan gennemføre
undersøgelser og oversende rapporter til Kommissionen
på baggrund af styrelsens indgående kendskab til dels
forordningen, dels det danske marked og andre relevante danske
forhold. Undersøgelserne kan foretages af egen drift eller
på baggrund af en klage fra danske erhvervs- eller
slutbrugere af gatekeeperes centrale platformstjenester. Hvis
forordningens muligheder for sådanne nationale
undersøgelser ikke udnyttes, vil Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen alene have mulighed for at videresende klagen
til Kommissionen, som vurderer, hvordan klagen skal behandles.
Lovforslaget øger sandsynligheden for, at danske
virksomheder vil blive pålagt at udlevere oplysninger i
forbindelse med gatekeeperes eventuelle overtrædelser af
forordningens forpligtelser. Det forventes dog, at ganske få
virksomheder vil blive pålagt at udlevere oplysninger til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I disse ganske få
tilfælde vil de pågældende virksomheders
omkostninger forbundet med at udlevere oplysninger desuden
være meget begrænsede, da det kun vil omhandle
oplysninger, som den pågældende virksomhed allerede
ligger inde med. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav om
oplysninger skal i ethvert tilfælde stå i rimeligt
forhold til formålet med kravet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indgående kendskab til
forordningen om digitale markeder og erfaringer med at
gennemføre markedsanalyser i henhold til konkurrenceloven
medfører, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er bedst
egnet til at anmode Kommissionen om at indlede
markedsundersøgelser i henhold til forordningens artikel
41.
Det vurderes, at lovforslagets bestemmelser ikke udgør
forskrifter for informationssamfundets tjenester, og at
lovforslaget indfører bestemmelser, der er omfattet af
forordningen, og som dermed ikke skal notificeres ifølge
Direktiv (EU) 2015/1535 eller øvrige
notifikationsprocedurer.
11. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. maj 2023 til
den 3. juli 2023 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AirBnB, Akademikerne, AliBaba, Amazon,
Apple, Booking.com, Boozt Group, Danmarks Nationalbank, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT,
Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske
Annoncører og Markedsføring, Danske Forlag, Danske
Medier, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, DI Byggeri, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK, Google, Green
Power Denmark, Horesta, Ingeniørforeningen, ITD, Kommunernes
Landsforening (KL), Kooperationen, Landbrug & Fødevarer,
Lederne, Lokale Pengeinstitutter, Meta Platforms, Microsoft,
Oracle, Salesforce, SAP, Schibsted Denmark, SMV Danmark, Snap Inc.,
TikTok, Twitter, Vivendi og Zalando.
| 11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang, hvis nej, angiv
"ingen") | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang, hvis nej, angiv
"ingen") | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Begrænset, under 4 mio. kr.
årligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som
håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Ikke nogen økonomiske konsekvenser for regioner og
kommuner. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Meget begrænset, under 4 mio. kr.
årligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som
håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Ikke nogen økonomiske konsekvenser for regioner og
kommuner. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Meget begrænset. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Meget begrænset. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Klimamæssige konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Forordningen om digitale markeder
gælder umiddelbart i Danmark og skal ikke gennemføres
i national ret. Lovforslaget supplerer forordningen i
forhold til forordningens artikel 38, stk. 7 og artikel 41, som
giver medlemsstaterne mulighed for at indføre nationale
bestemmelser, men ikke forpligter dertil. Forordningens artikel 38, stk. 7 giver
medlemsstaterne mulighed for at give nationale
konkurrencemyndigheder kompetence og
undersøgelsesbeføjelser til - på eget initiativ
- at foretage undersøgelser af gatekeeperes eventuelle
manglende overholdelse af forordningens artikel 5, 6 og 7, på
sit område. Lovforslaget giver Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen de kompetencer og beføjelser, som er
omhandlet i artikel 38, stk. 7. Forordningens artikel 41 fastlægger,
at medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at indlede en
markedsundersøgelse i henhold til artikel 17, 18 og 19.
Lovforslaget udpeger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som den
kompetente myndighed i Danmark, der kan anmode Kommissionen om at
indlede markedsundersøgelser ifølge artikel 41. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja [X] | Nej | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Det foreslås i stk. 1, at
loven har til formål at give Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen beføjelser til at understøtte
Europa-Kommissionen med at sikre tilstrækkelig og effektiv
håndhævelse af Europa- Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og
fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv
(EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale
markeder) med senere ændringer.
Forordningen er optrykt som bilag 1 til lovforslaget.
Loven relaterer sig til centrale platformstjenester, der udbydes
eller tilbydes af gatekeepere, udpeget af Kommissionen i henhold
til forordningen om digitale markeder artikel 3 til
erhvervsbrugere, der er etableret i Danmark, eller slutbrugere, som
er etableret eller befinder sig i Danmark, uanset gatekeepernes
etableringssted eller hjemsted, og uanset hvilken lovgivning, der i
øvrigt finder anvendelse på leveringen af
tjenester.
Dette er i overensstemmelse med forordningen om digitale
markeders anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 1,
stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de
beføjelser, der tillægges Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i medfør af forslaget, alene kan anvendes
i forhold til undersøgelser af gatekeeperes eventuelle
overtrædelser af forordningens artikel 5, 6 og 7.
En "gatekeeper" defineres som en virksomhed, der udbyder
centrale platformstjenester, og som er udpeget i henhold til
artikel 3 i forordningen om digitale markeder, jf. artikel 2, nr.
1, i forordningen om digitale markeder.
En "central platformstjeneste" defineres som en række
forskellige platformstjenester, jf. artikel 2, nr. 2 i forordningen
om digitale markeder. De centrale platformstjenester, der er
omfattet, er onlineformidlingstjenester, onlinesøgemaskiner,
sociale onlinenetværkstjenester,
videodelingsplatformstjenester, nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester, styresystemer,
webbrowsere, digitale assistenter, cloudcomputingtjenester og
onlinereklametjenester, som udbydes en gatekeeper.
For definitionen af de enkelte typer af centrale
platformstjenester henvises til forordningens artikel 2, nr. 5-13
med senere ændringer.
Til §
2
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Konkurrencerådet har det
overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
administration af denne lov.
Bestemmelsen svarer til konkurrencelovens § 15, stk. 3, 1.
pkt., hvoraf det fremgår, at Konkurrencerådet har det
overordnede ansvar for styrelsens administration af loven og regler
udstedt i medfør heraf.
Konkurrencerådet er en del af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, og sammen udgør de en samlet
uafhængig myndighed. Når der i lovforslaget henvises
til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, omfatter det såvel
styrelsen som rådet.
Det foreslås i stk.
1, 2. pkt., at medlemmerne
af Konkurrencerådet, deres suppleanter og direktøren
for og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen administrerer
denne lov og varetager de opgaver og beføjelser, de er
tillagt i medfør af denne lov, uafhængigt af politisk
eller anden udefrakommende indblanding og uden at søge eller
modtage instrukser fra regeringen eller nogen offentlig eller
privat enhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
uafhængigheden og uvildigheden for medlemmerne af
Konkurrencerådet, deres suppleanter samt direktøren
for og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved den daglige
administration af loven, herunder ved udførelsen af de
beføjelser, som styrelsen er tillagt i medfør af
loven, lovfæstes. Den foreslåede bestemmelse vil
endvidere medføre, at erhvervsministeren ikke har
instruktionsbeføjelser over for hverken rådet eller
styrelsen vedrørende konkrete sager efter denne lov. Det
samme gør sig gældende i forhold til konkurrenceloven.
Der henvises til forarbejderne til konkurrencelovens § 14 a
(Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 116 som fremsat side
74).
Det foreslås i stk. 2, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den kompetente myndighed i
Danmark til at samarbejde og koordinere med Kommissionen i henhold
til forordningen om digitale markeder artikel 38.
I henhold til forordningens artikel 38, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
samarbejder Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder i
de medlemsstater, som håndhæver de i forordningens
artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, indbyrdes og underretter
hinanden om deres respektive
håndhævelsesforanstaltninger gennem det
Europæiske Konkurrencenetværk. De har beføjelse
til at give hinanden alle oplysninger vedrørende faktiske
eller retlige forholder, herunder fortrolige oplysninger.
De i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler omfatter overordnet
TEUF artikel 101 og 102, nationale konkurrenceregler samt de
EU-retlige og nationale regler om fusionskontrol. De nævnte
regler håndhæves i Danmark af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det
præciseres i denne lov, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
er den danske myndighed, der har kompetence til at samarbejde og
koordinere med Kommissionen i henhold til forordningens artikel 38.
Dette vil være i overensstemmelse med forordningen, idet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver TEUF
artikel 101 og 102 samt de nationale konkurrenceregler og de
EU-retlige og nationale regler om fusionskontrol i Danmark.
Det foreslås i stk. 3, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den kompetente myndighed, som
kan fremsætte en anmodning om en markedsundersøgelse
til Europa-Kommissionen i henhold til forordningen om digitale
markeder artikel 41.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der i Danmark er den kompetente
myndighed til at anmode Kommissionen om at indlede eller foretage
en markedsundersøgelse i henhold til forordningens artikel
41.
Det foreslås i stk. 4, at
Konkurrencerådet godkender, at styrelsen fremsætter en
anmodning til Europa-Kommissionen efter stk. 3.
Efter forordningens artikel 41, stk.
1-3, kan medlemsstater anmode Kommissionen om at indlede
markedsundersøgelser med henblik på at
undersøge, om
- en virksomhed
skal udpeges som gatekeeper, jf. artikel 41, stk. 1, jf. artikel
17,
- en gatekeeper
systematisk har tilsidesat en eller flere af forordningens
forpligtelser og har fastholdt, styrket eller udvidet sin
gatekeeperposition jf. artikel 41, stk. 2, jf. artikel 18,
- en eller flere
digitale tjenester bør tilføjes listen over centrale
platformstjenester i forordningens artikel 2, stk. 2, jf. artikel
41, stk. 3, litra a, jf. artikel 19, eller
- en eller flere
praksisser ikke imødegås effektivt af forordningen og
kan begrænse den frie markedsadgang for så vidt
angår centrale platformstjenester eller være urimelige,
jf. artikel 41, stk. 3, litra b, jf. artikel 19.
Medlemsstaterne skal fremlægge dokumentation til
støtte for deres anmodninger, jf. artikel 41, stk. 4. For
så vidt angår anmodninger i forhold til de i artikel
41, stk. 3, nævnte praksisser kan en sådan
dokumentation omhandle oplysninger om nyligt indførte tilbud
vedrørende produkter, tjenester, software eller funktioner,
der giver anledning til betænkeligheder med hensyn til den
frie markedsadgang eller rimelighed, uanset om de indføres i
forbindelse med eksisterende centrale platformstjenester eller
på anden vis.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 og 3.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
3
Det følger af forordningen
om digitale markeder artikel 38, stk. 7, at hvis en national
kompetent myndighed, der håndhæver konkurrenceregler
som nærmere defineret i artikel 1, stk. 6, har kompetence og
undersøgelsesbeføjelser hertil i henhold til national
ret, kan myndigheden på eget initiativ foretage en
undersøgelse af en eventuel manglende overholdelse af
forordningen om digitale markeder artikel 5, 6 og 7 på sit
område.
Det følger endvidere af
præamblen til forordningen om digitale markeder betragtning
(91), at Kommissionen er den eneste myndighed, der har bemyndigelse
til at håndhæve forordningen, men at det for at
understøtte Kommissionen bør være muligt for
medlemsstaterne at bemyndige de myndigheder, der
håndhæver konkurrencereglerne, til at foretage
undersøgelser vedrørende gatekeeperes mulige
manglende overholdelse af visse forpligtelser i henhold til
forordningen.
Herudover følger det af
præambelbetragtning (91), at en undersøgelse af
eventuel manglende overholdelse af forordningen navnlig kan
være gavnlig i tilfælde, hvor det ikke fra begyndelsen
kan fastslås, om en gatekeepers adfærd kan være i
strid med forordningen om digitale markeder, konkurrencereglerne
eller begge dele.
Det foreslås i stk. 1, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan foretage en undersøgelse af en eventuel manglende
overholdelse af artikel 5, 6 og 7 i forordningen om digitale
markeder i Danmark.
Loven finder anvendelse på
centrale platformstjenester, der udbydes eller tilbydes af
gatekeepere til erhvervsbrugere, der er etableret i Danmark, eller
slutbrugere, som er etableret eller befinder sig i Danmark, uanset
gatekeepernes etableringssted eller hjemsted, og uanset hvilken
lovgivning, der i øvrigt finder anvendelse på
leveringen af tjenester.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
foretage en undersøgelse af en gatekeepers eventuelle
manglende overholdelse af de forpligtelser, som denne er underlagt
i medfør af forordningens artikel 5, 6 og 7 i Danmark. En
sådan undersøgelse vil have karakter af de indledende
undersøgelser som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i dag
foretager på konkurrence-, P2B-, og betalingsområdet,
men med den forskel at styrelsen ikke håndhæver
forordningen om digitale markeder.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan efter en gennemført undersøgelse i henhold til
den foreslåede bestemmelse underrette Kommissionen om dens
konklusioner, således at Kommissionen, som den eneste
håndhævelsesmyndighed, kan indlede en procedure med
henblik på at undersøge en eventuel manglende
overholdelse af reglerne i forordningen om digitale markeder.
Konkurrencerådet godkender konklusionerne i styrelsens
undersøgelse, inden styrelsen oversender konklusionerne til
Kommissionen.
Da det udelukkende er Kommissionen,
der håndhæver forordningen om digitale markeder, kan
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke på baggrund af en
undersøgelse efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1
træffe afgørelse om, at en gatekeeper har
overtrådt forordningens artikel 5, 6 eller 7.
Hvis Kommissionen indleder en procedure i henhold til
forordningens artikel 20, fritages de nationale kompetente
myndigheder fra muligheden for at foretage en undersøgelse
efter den foreslåede bestemmelse, eller afslutter den, hvis
den allerede er i gang, jf. forordningens artikel 38, stk. 7, 3.
pkt. Styrelsen vil i et sådant tilfælde skulle
aflægge rapport til Kommissionen om resultaterne af
styrelsens undersøgelse for at støtte Kommissionen i
dens rolle som den eneste myndighed, der har beføjelse til
at håndhæve forordningen om digitale markeder, jf.
forordningens artikel 38, stk. 7, 4. pkt.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan foretage en undersøgelse efter stk. 1
af egen drift eller på baggrund af en klage.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at en undersøgelse efter den
foreslåede bestemmelses stk. 1 for det første kan
indledes på styrelsens eget initiativ, og for det andet kan
styrelsen indlede en undersøgelse på baggrund af en
klage over en gatekeepers adfærd i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse
svarer til P2B-lovens § 3, stk. 3, der er inspireret af
konkurrencelovens § 15, stk. 1, 2. pkt. Både P2B-lovens
§ 3, stk. 3, og konkurrencelovens § 15, stk. 1, 2.pkt.,
fastsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, inden for
anvendelsesområdet af de to pågældende love, kan
behandle en sag af egen drift eller på grundlag af en
klage.
Det følger af forordningen
om digitale markeder artikel 27, stk. 1 og 2, at enhver tredjepart,
herunder erhvervsbrugere, konkurrenter eller slutbrugere af en
central platformstjeneste, der udbydes af en gatekeeper, samt deres
repræsentanter kan underrette den nationale kompetente
myndighed eller Kommissionen direkte om enhver praksis eller
adfærd fra gatekeeperens side, der falder ind under
forordningens anvendelsesområde, samt at den nationale
kompetente myndighed og Kommissionen har fuld
skønsbeføjelse med hensyn til, hvilke
foranstaltninger der er passende, og at de ikke er forpligtet til
at følge op på de modtagne oplysninger.
Det følger imidlertid af
artikel 27, stk. 3, at hvis den nationale kompetente myndighed
på grundlag af de oplysninger, der er modtaget fra
tredjemand, jf. bestemmelsens stk. 1, fastslår, at der kan
være tale om manglende overholdelse af forordningens regler,
skal den nationale kompetente myndighed overføre de
pågældende oplysninger til Kommissionen.
Såfremt Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen på baggrund af en modtaget klage
fastslår, at der kan være tale om manglende
overholdelse af forordningens regler, herunder reglerne i artikel
5, 6 og 7, skal styrelsen videregive de pågældende
oplysninger til Kommissionen.
Det følger derudover af
forordningen om digitale markeder artikel 38, stk. 6, at
Kommissionen kan anmode de nationale kompetente myndigheder om at
støtte enhver af dens markedsundersøgelser i henhold
til forordningen.
I medfør af forordningens
artikel 38, stk. 7, 2. pkt., er styrelsen forpligtet til at
underrette Kommissionen, inden styrelsen iværksætter en
undersøgelse enten af egen drift eller på baggrund af
en klage efter § 4. Styrelsen skal underrette Kommissionen,
inden styrelsen træffer den første formelle
undersøgelsesforanstaltning. En formel
undersøgelsesforanstaltning kan f.eks. være en
anmodning om oplysninger efter den foreslåede § 4, eller
en anmodning om at gennemføre et interview efter den
foreslåede § 5. Formålet hermed vil være at
undgå overlappende undersøgelser i henhold til
forordningen, jf. præamblens betragtning (91).
Det foreslås i stk. 3, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
afgør, om der skal foretages en undersøgelse efter
stk. 1, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt
skal indstilles.
Den foreslåede bestemmelse
svarer til konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt., hvor det
er er fastsat, at styrelsen afgør, om der er
tilstrækkelig anledning til at undersøge eller
træffe afgørelse i en sag, herunder om
sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles.
Den foreslåede bestemmelse
vil indebære, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vide
beføjelser til at behandle en sag af egen drift og til at
afvise at behandle en klage. Styrelsen kan således på
et hvilket som helst tidspunkt i sagsbehandlingen afvise at
behandle alle eller nogle af de klagepunkter, som en klager har
rejst. Styrelsen vil endvidere kunne beslutte, at den ikke vil
foretage en undersøgelse i en sag. Det vil f.eks. kunne
være tilfældet, hvor styrelsen modtager en klage, og
hvor det viser sig, at en undersøgelse vil kræve
betydelige ressourcer. Det er vigtigt af hensyn til en så
effektiv anvendelse og en så hensigtsmæssig
prioritering af styrelsens ressourcer som muligt, at styrelsen
tillægges en sådan prioriteringsadgang. Dette svarer
til, hvad der gælder på både konkurrence-, P2B-
og betalingsområdet.
Det foreslås i stk. 4, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter en gennemført
undersøgelse kan underrette Kommissionen om dens
konklusioner. Konkurrencerådet godkender konklusionerne i
styrelsens undersøgelse, inden styrelsen underretter
Kommissionen efter 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
4
Det foreslås i stk. 1, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan kræve alle oplysninger, adgang til algoritmer og
oplysninger om test samt kræve forklaringer vedrørende
disse, som skønnes nødvendige for udførelsen
af de opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt
efter denne lov.
Den foreslåede bestemmelse er
inspireret af P2B-lovens § 4, stk. 1, samt konkurrencelovens
§ 17, stk. 1, 1. pkt., som begge fastsætter, at
styrelsen efter nærmere fastsætte regler i de
pågældende love kan kræve alle oplysninger, som
skønnes nødvendige for styrelsens virksomhed, idet
algoritmer og oplysninger om test samt forklaringer dog eksplicit
er tilføjet, da de er særligt relevante, når det
gælder forordningen om digitale markeder.
Styrelsen skønner selv,
hvilke oplysninger og forklaringer, der anses for nødvendige
til styrelsens håndhævelse og undersøgelser
efter loven. Forklaring kan f.eks. ske skriftligt eller i form af
et interview.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at styrelsen kan kræve alle oplysninger,
herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger,
andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og
kræve at virksomheder giver adgang til algoritmer og
oplysninger om test samt forklaringer vedrørende disse.
Årsagen hertil er at det er nødvendigt for at
sætte styrelsen i stand til at undersøge eventuelle
overtrædelser. Beføjelsen svarer til Kommissionens
adgang til at indhente oplysninger i henhold til forordningen om
digitale markeder artikel 21, stk. 1.
Efter den foreslåede
bestemmelse vil det være Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
selv, der skønner, hvilke oplysninger der anses for
nødvendige til styrelsens gennemførelse af
undersøgelser efter loven. Ved fremsættelsen af krav
om oplysninger er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som
forvaltningsmyndighed underlagt proportionalitetsprincippet,
ligesom styrelsen skal iagttage selvinkrimineringsforbuddet, jf.
§ 10 i retssikkerhedsloven, jf. nærmere nedenfor.
Reglerne i kapitel 4 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter (retssikkerhedsloven) finder anvendelse i
tilfælde, hvor der i lovgivningen m.v. er fastsat pligt til
at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning. § 10 i
kapitel 4 omhandler retten til ikke at inkriminere sig selv.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis der er konkret mistanke
om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder
bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele
oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte,
medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges
tilvejebragt kan have betydning for bedømmelsen af den
formodede lovovertrædelse.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen fastsætter en rimelig frist, inden for
hvilken styrelsen skal have modtaget de krævede oplysninger
m.v.
Det foreslås endvidere i
stk. 1, 3. pkt., at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens krav om oplysninger skal stå i rimeligt
forhold til formålet.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at der kan stilles krav om oplysninger fra en
virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden
juridisk person, der står i rimeligt forhold til
undersøgelsens behov. Det er yderligere specificeret, at de
krævede oplysninger skal være i overensstemmelse med
det almindelige proportionalitetsprincip, hvilket ikke er
tilfældet, hvis modtageren af kravet pålægges
uforholdsmæssigt store omkostninger eller urimeligt
besvær med at fremskaffe de krævede oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, at oplysningspligten efter stk. 1
påhviler en virksomhed, en virksomhedssammenslutning og
enhver anden juridisk person.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
kræve oplysninger fra en virksomhed, en
virksomhedssammenslutning og enhver anden juridisk person. Begrebet
enhver anden juridisk person omfatter f.eks. offentlige
myndigheder.
En undladelse af at efterkomme et
krav om oplysninger i forbindelse med en undersøgelse efter
den foreslåede § 4, stk. 1, vil kunne indebære, at
virksomheden eller virksomhedssammenslutningen pålægges
daglige eller ugentlige tvangsbøder, jf. bestemmelsen i
lovforslagets § 8.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
5
Det foreslås i stk.1, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan gennemføre interviews med enhver juridisk eller fysisk
person, der giver samtykke hertil, når en sådan
juridisk eller fysisk person vurderes at kunne være i
besiddelse af relevante oplysninger i henhold til § 3.
Den foreslåede bestemmelse er
inspireret af forordningen om digitale markeder artikel 22, stk. 1,
som giver Kommissionen beføjelse til at foretage interviews,
og hvoraf det fremgår, at med henblik på at
udføre sine opgaver i henhold til denne forordning kan
Kommissionen gennemføre interview med alle fysiske eller
juridiske personer, der giver samtykke hertil, med henblik på
indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for en
undersøgelse. Kommissionen har ret til at optage
sådanne interview med et hvilket som helst teknisk
middel.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
gennemføre interviews med enhver juridisk eller fysisk
person, der giver samtykke hertil, når en sådan
juridisk eller fysisk person kan være i besiddelse af
oplysninger, der er relevante for anvendelsen af lovforslagets
§ 3. Der stilles ikke krav om, at en fysisk person
repræsenterer eller er ansat i en virksomhed m.v. Dette
svarer til Kommissionens beføjelser efter forordningen om
digitale markeder artikel 22, stk. 1. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan dermed ikke kræve, at en person
medvirker til et interview.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
6
Det foreslås i stk. 1, at lov om offentlighed i
forvaltningen ikke gælder for sager og undersøgelser
efter denne lov.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke vil
finde anvendelse for sager og undersøgelser efter denne lov.
Årsagen hertil er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved
udøvelsen af styrelsens beføjelser efter loven vil
kunne komme i besiddelse af en lang række oplysninger,
herunder fortrolige oplysninger, om virksomhedernes interne og
kommercielle forhold, jf. særligt den foreslåede §
4, hvorefter styrelsen kan kræve alle oplysninger, som
skønnes nødvendige for udførelsen af de
opgaver, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tillagt efter
denne lov. Der er tale om oplysninger, som det ikke er
hensigtsmæssigt, at andre virksomheder, herunder
særligt konkurrenter og offentligheden i øvrigt
får adgang til alene som følge af, at der er en
undersøgelsessag. Det er endvidere hensigtsmæssigt, at
virksomheder ikke gennem indsigt efter reglerne i lov om
offentlighed i forvaltningen kan følge, om f.eks.
virksomhedens konkurrenter er genstand for en undersøgelse i
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Det er endvidere af hensyn til de
omfattede virksomheder fundet hensigtsmæssigt, at lov om
offentlighed i forvaltningen ikke skal gælde for sager og
undersøgelser efter denne lov. Virksomheder skal
således kunne agere i tillid til, at oplysninger udleveret
til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fortroligholdes.
Undtagelsen fra lov om offentlighed i forvaltningen skal
således sikre, at oplysninger, som i øvrigt er givet
til styrelsen efter andre regler, herunder konkurrencelovens §
17, ikke utilsigtet kan blive genstand for aktindsigt gennem
reglerne i lovforslaget som følge af manglende
overensstemmelse mellem reglerne. Det kan give anledning til, at
virksomhederne ikke længere kan agere i tillid til, at
oplysninger udleveret til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter
andre regelsæt kan fortroligholdes. For at undgå
usikkerhed i forhold til, om offentlighedslovens regler finder
anvendelse, er det tillige af denne årsag fundet
hensigtsmæssigt, at offentlighedsloven ikke gælder for
sager eller undersøgelser efter denne lov.
Hensynet til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens mulighed for effektivt at kunne foretage
undersøgelser taler endvidere mere generelt for, at lov om
offentlighed i forvaltningen ikke skal gælde for sager og
undersøgelser efter denne lov.
Det foreslås i stk. 2, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
med de begrænsninger, der følger af stk. 3, kan
offentliggøre 1) information om en undersøgelse efter
§ 3, stk. 1 og 2) dokumenter, der indgår i sager og
undersøgelser, og hvortil der er behov for tredjemands
bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan
offentliggøre information fra en undersøgelse af en
gatekeepers eventuelle manglende overholdelse af forordningen om
digitale markeder artikel 5, 6 og 7 samt dokumenter, der
indgår i en sådan undersøgelsessag, og hvortil
der er behov for tredjemands bemærkninger.
Formålet hermed er, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal gives mulighed for at
oplyse markedet og den øvrige offentlighed om de
undersøgelser, styrelsen har foretaget i forhold til
forordningen om digitale markeder, under hensyntagen til fortrolige
oplysninger og Kommissionens effektive håndhævelse.
Derudover skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen have mulighed til
at indhente bemærkninger, når det kan bidrage til at
give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et forbedret indblik i og
forståelse af de relevante markedsforhold, der skal ligge til
grund for undersøgelsen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
underretter Kommissionen før en eventuel
offentliggørelse.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 2
gælder ikke for oplysninger om tekniske forhold, herunder
forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og
forretningshemmeligheder, for så vidt det er af
væsentlig økonomisk betydning for den person eller den
virksomhed, oplysningen angår.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at styrelsen ikke kan offentliggøre
oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning,
produktionsmåder, produkter samt drifts- og
forretningshemmeligheder, for så vidt
offentliggørelsen er af væsentlig økonomisk
betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen
angår.
Formuleringen i den
foreslåede bestemmelse tilsigter at skabe overensstemmelse
med lov om offentlighed i forvaltningen § 30, stk. 2, der
undtager oplysninger om tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- og forretningsforhold fra
aktindsigt. Drifts- og forretningshemmeligheder skal dog i denne
lov betragtes som et mere snævert begreb end drifts- og
forretningsforhold i offentlighedsloven. Det skyldes, at det vil
gøre formålet med offentliggørelse illusorisk,
hvis forretningsforhold som sådan kan undtages fra
offentlighed. Det er af væsentlig betydning for
forståelsen og anvendelsen af oplysninger offentliggjort
efter stk. 2, at det er muligt i et vist omfang at referere
faktuelle oplysninger vedrørende drifts- og
forretningsforhold.
Hvorvidt noget har væsentlig
økonomisk betydning eller anses for at være drifts-
eller forretningshemmeligheder beror i sidste ende på en
konkret vurdering af den pågældende virksomheds
forhold, oplysningernes karakter og den øvrige kontekst.
Til §
7
Det foreslås i stk.1, at i
sager og undersøgelser efter denne lov finder reglerne om
oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i
databeskyttelsesforordningen ikke anvendelse.
Databeskyttelsesforordningens
artikel 13 og 14 pålægger en dataansvarlig myndighed en
oplysningspligt i forbindelse med indsamling af personoplysninger.
Den dataansvarlige har som udgangspunkt pligt til at give en fysisk
person (den registrerede) en række oplysninger, når den
dataansvarlige indsamler oplysninger om vedkommende.
Hvis oplysningerne ikke er
indsamlet hos den registrerede selv, indebærer
oplysningspligten, at der skal gives underretning til den
registrerede om bl.a. identiteten på den dataansvarlige eller
dennes repræsentant, formålene med behandlingen,
kategorierne af personoplysningerne, hvilken kilde
personoplysningerne hidrører fra og retten til at anmode om
indsigt, jf. artikel 14, stk. 1 og stk. 2.
Forordningens artikel 15 giver den
registrerede ret til indsigt, når der behandles oplysninger
om vedkommende.
Den registreredes indsigtsret
omfatter en ret til en kopi af de personoplysninger, der behandles,
jf. artikel 15, stk. 3. Herudover har den registrerede krav
på en række oplysninger, herunder bl.a. oplysning om
kategorierne af personoplysningerne, hvorfra de stammer, og med
hvilket formål de behandles, jf. artikel 15, stk. 1.
Forordningens artikel 23 giver
mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse forordningens
bestemmelser om oplysningspligt og indsigtsret, bl.a. når det
er nødvendigt og forholdsmæssigt af hensyn til
efterforskning (artikel 23, stk. 1, litra d), vigtige
samfundsmæssige målsætninger (artikel 23, stk. 1,
litra e), kontrol- og tilsynsfunktioner (artikel 23, stk. 1, litra
h) og hensynet til fortrolige forretningsforhold (artikel 23, stk.
1, litra i).
Det følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra d, e, h og
i, at oplysningspligten og indsigtsretten kan begrænses,
når det er nødvendigt og forholdsmæssigt af
hensyn til efterforskning, vigtige målsætninger i
forbindelse med beskyttelse af unionens eller en medlemsstats
generelle samfundsinteresser, kontrol- og tilsynsfunktioner samt
beskyttelse af visse rettigheder.
I relation til forordningens
artikel 23, stk. 2, bemærkes det, at forslaget
vedrører alle typer af personoplysninger i sager og
undersøgelser efter denne lov, jf. artikel 23, stk. 2, litra
a-c, og at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i relation til disse
oplysninger er dataansvarlig, jf. artikel 23, stk. 2, litra e.
Endvidere er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forpligtet til at
journalisere og arkivere alle oplysninger i sager og
undersøgelser efter loven i overensstemmelse med de
almindelige regler for statslige myndigheder i offentlighedsloven
og arkivloven. Hertil kommer, at alle oplysninger i sager og
undersøgelser efter loven vil være undtaget fra
reglerne om aktindsigt i medfør af offentlighedsloven,
ligesom reglerne om tavshedspligt også finder anvendelse, jf.
artikel 23, stk. 2, litra d og f.
Baggrunden for forslaget er, at det
er vigtigt af hensyn til formålet med loven, at hverken
oplysningspligten eller indsigtsretten i medfør af
databeskyttelsesforordningen fører til en udhuling af, at
sager og undersøgelser efter denne lov er undtaget fra
aktindsigt i medfør af offentlighedsloven, jf. de
principielle overvejelser, der netop ligger bag denne undtagelse.
Samtidig giver forordningens artikel 13, 14 og 15 ikke
tilstrækkelig mulighed for at begrænse adgangen til
indsigt i sager og undersøgelser efter denne lov.
Det er karakteristisk for sager og undersøgelser efter
konkurrenceloven og denne lov, at en vurdering forudsætter et
kendskab til markedet. Derfor indeholder sagerne ikke alene
oplysninger fra den eller de virksomheder, som en
undersøgelse vedrører, men også fra den
øvrige del af markedet, herunder virksomheder og
slutbrugere. Undersøgelser vil derfor som oftest indeholde
et særdeles stort antal oplysninger.
I undersøgelser efter denne lov kan oplysningspligten
efter databeskyttelsesforordningen samt de registreredes ret til
indsigt føre til en udhuling af formålet med, at disse
sager netop skal være undtaget fra aktindsigt i medfør
af offentlighedsloven.
For det første drejer undersøgelser efter denne
lov sig om virksomheders adfærd, og formålet med, at
offentlighedsloven ikke finder anvendelse, er netop, at disse
oplysninger i vidt omfang er fortrolige. Det kan derfor være
skadeligt, hvis f.eks. en medarbejder fra én virksomhed i
medfør af databeskyttelsesforordningen kan få ret til
oplysning om eller indsigt i, hvorvidt der er registreret
oplysninger om den pågældende medarbejder i materiale
indhentet fra en anden virksomhed.
For det andet har fysiske personer ikke på samme
måde som virksomheder en interesse i at få oplysninger
om eller indsigt i oplysninger om dem selv i undersøgelser
efter denne lov. Dette skyldes, at undersøgelser vil dreje
sig om virksomheder. Derfor vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
behandling som udgangspunkt ikke have konsekvenser for hovedparten
af de registrerede, der måtte være nævnt heri. I
de tilfælde, hvor styrelsen skulle komme i besiddelse af
personoplysninger, vil det derfor formentlig være almindelige
personoplysninger og ikke følsomme personoplysninger.
I forbindelse med oversendelse af en undersøgelse til
Kommissionen efter forordning om digitale markeder artikel 38
fremsendes udelukkende de oplysninger, som er relevante for
Kommissionens eventuelle håndhævelse. Sådanne
relevante oplysninger vil typisk ikke omhandle personoplysninger,
men relatere sig til virksomheder. Eventuelle personoplysninger
forventes ikke at være følsomme oplysninger i
databeskyttelsesforordningens forstand.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at de registrerede ikke skal have tilsendt en
underretning i medfør af databeskyttelsesforordningens
artikel 13 og 14, hvis der måtte blive registreret
personoplysninger om dem i en sag eller undersøgelse efter
denne lov.
Forslaget indebærer
endvidere, at de registrerede ikke har indsigtsret i medfør
af forordningens artikel 15 i sager og undersøgelser efter
denne lov. Forslaget indebærer, at der hverken er adgang til
aktindsigt efter offentlighedsloven eller indsigt efter
databeskyttelsesforordningen i sager og undersøgelser efter
denne lov.
Til §
8
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan pålægge daglige
eller ugentlige tvangsbøder til virksomheder,
virksomhedssammenslutninger, eller enhver anden juridisk person,
der undlader at afgive fuldstændige og korrekte oplysninger
som svar på et krav om oplysninger efter § 4, eller
undlader at afgive sådanne oplysninger inden for den
fastsatte frist.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan dog ikke pålægge daglige eller ugentlige
tvangsbøder til en offentlig myndighed.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil
få hjemmel til at pålægge daglige eller ugentlige
tvangsbøder til den virksomhed, virksomhedssammenslutning
eller enhver anden juridisk person, der undlader at give de
oplysninger, som styrelsen kan kræve efter § 4, med
undtagelse af offentlige myndigheder.
Det vil sige, at både den
situation, hvor oplysninger afgives senere end den fastsatte frist,
og den situation, hvor afgivne oplysninger er ufuldstændige
eller ukorrekte, selvom de måtte være afgivet inden for
den fastsatte frist, kan medføre, at der
pålægges tvangsbøder.
Daglige tvangsbøder er
tiltænkt situationer af hastende karakter. Dette kan bl.a.
være nødvendigt i en situation, hvor en virksomhed
eller virksomhedssammenslutning undlader at fremsende oplysninger,
som er centrale for styrelsens undersøgelse af en konkret
sag, og hvor styrelsen skønner det nødvendigt at
sikre, at virksomheden m.v. hurtigt efterlever anmodning om
oplysninger med henblik på at sikre fremdriften i sagen.
Når Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen pålægger en oplysningspligt efter
den foreslåede bestemmelse i § 4, skal det være
klart beskrevet hvilke oplysninger m.v. der kræves, og hvad
fristen for at afgive oplysningerne m.v. er. Dermed bør de
forhold, der kan udløse tvangsbøder, være let
konstaterbare for virksomheden. Når styrelsen indhenter
oplysninger efter § 4 vil det således klart skulle
fremgå, hvilke oplysninger virksomheden m.v. skal afgive.
Bestemmelsen er inspireret af
konkurrencelovens § 22, hvoraf det blandt andet følger,
at der kan pålægges daglige eller ugentlige
tvangsbøder til virksomheder, virksomhedssammenslutninger
eller enhver anden juridisk person, der undlader at give de
oplysninger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve
efter loven. Bestemmelsen er tillige inspireret af bestemmelserne i
betalingslovens § 146 og P2B-lovens § 11.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
direktør har kompetence til at beslutte, om en virksomhed,
virksomhedssammenslutning, eller enhver anden juridisk person skal
pålægges tvangsbøder.
Det foreslås i stk. 2, at størrelsen af en
tvangsbøde til virksomheder, virksomhedssammenslutninger
eller enhver anden juridisk person kan udgøre op til 5 pct.
af den pågældendes gennemsnitlige samlede daglige
omsætning på verdensplan i det foregående
regnskabsår pr. dag og beregnes fra den dato, der er angivet
i beslutningen om at pålægge tvangsbøder.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at størrelsen af en daglig
tvangsbøde vil tage udgangspunkt i en virksomheds m.v.
gennemsnitlige samlede daglige omsætning på verdensplan
i det foregående regnskabsår. Størrelsen af en
tvangsbøde vil kunne udgøre op til 5 pct. heraf. Hvis
tvangsbøder i stedet pålægges ugentligt, vil det
således skulle svare til, at der udstedes syv daglige
tvangsbøder, idet beregningen stadig tager udgangspunkt i
den daglige omsætning. Hvis en virksomhed m.v. indgår i
en koncern vil det være koncernens daglige gennemsnitlige
samlede omsætning på verdensplan, der skal lægges
til grund for beregningen af en tvangsbøde.
Den foreslåede
størrelse svarer til Kommissionens muligheder for at
pålægge virksomheder eller virksomhedssammenslutninger
tvangsbøder efter forordningen om digitale markeder artikel
31, stk. 1.
En beslutning om at
pålægge en tvangsbøde efter stk. 1 kan
efterprøves af domstolene efter de almindelige regler.
En tvangsbøde
pålægges fra den dato, der er angivet i beslutningen om
at pålægge tvangsbøden. Tvangsbøder vil
kunne pålægges dagligt eller ugentligt.
Hvis en virksomhed m.v. ikke
betaler tvangsbøderne, vil Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kunne anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om
at inddrive tvangsbøderne.
Hvis en virksomhed mv. opfylder den
forpligtelse, som tvangsbøderne vedrører, før
restanceinddrivelsesmyndigheden helt eller delvist har inddrevet
dem, vil styrelsen kunne træffe beslutning om at
fastsætte tvangsbødens endelige størrelse til
et lavere beløb end det, der ville følge af den
oprindelige beslutning.
Til §
9
Det foreslås i stk. 1, at
loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Til §
10
Det foreslås i stk. 1, at
loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Der er tale om en lov om beføjelser i henhold til
EU-lovgivning, som ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Officielle noter
1)
Som bilag til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og
fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv
(EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale
markeder). EU-Tidende 2022, nr. L 265, side 1. Ifølge
artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart
i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag er
således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i
Danmark.
(1)
EUT C 286 af 16.7.2021, s. 64.
(2)
EUT C 440 af 29.10.2021, s. 67.
(3)
Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2022 (endnu ikke offentliggjort
i EUT) og Rådets afgørelse af 18.7.2022.
(4)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af
4.5.2016, s. 1).
(5)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af
20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed
for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af
11.7.2019, s. 57).
(6)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli
2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af
privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L
201 af 31.7.2002, s. 37).
(7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj
2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne
på det indre marked og om ændring af Rådets
direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig
handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
(8)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10.
marts 2010 om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle
medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) (EUT L
95 af 15.4.2010, s. 1).
(9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25.
november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om
ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv
2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
(10)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17.
april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på
det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF
og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).
(11)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17.
april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester
(EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).
(12)
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om
urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af
21.4.1993, s. 29).
(13)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9.
september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
(EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
(14)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11.
december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
(15)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26.
oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers
websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(16)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af
16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s.
13).
(17)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af
23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner,
organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af
21.11.2018, s. 39).
(18)
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om
gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81
og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
(19)
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(20)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23.
oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter
overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s.
17).
(21)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25.
november 2020 om adgang til anlæggelse af
gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes
kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF
(EUT L 409 af 4.12.2020, s. 1).
(22)
EUT C 147 af 26.4.2021, s. 4.
(23)
Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om
kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser
(»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s.
1).
(24)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6.
juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt
fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i
hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).